Velkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Velkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune På Aabybro Skole og på Fjerritslev Skole tilbydes der specialklasseundervisning for kommunens elever med behov for særlige hensyntagen og støtte indenfor AKT-området. Undervisningens overordnede formål er med udgangspunkt i folkeskolelovens bestemmelser. Formål Jf. Folkeskolelovens bestemmelser tilbyder Jammerbugt Kommune specialundervisning til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen og støtte og hvor denne hensyntagen og støtte ikke kan tilrettelægges indenfor den almindelige undervisnings rammer. Der lægges vægt på et trivsels- og et udviklingsperspektiv. I forhold til elevernes udvikling handler det i høj grad om, at udvikle en positiv selvforståelse og et øget selvværd samt at udvikle empati og evnen til selvregulering. Formålet med det er styrke elevens sociale og læringsmæssige kompetencer. Endvidere tages der udgangspunkt i Jammerbugt Kommunes Sammenhængende børnepolitik og skolepolitik, som - er inkluderende, således at eleverne er en del af fællesskabet, - giver eleverne passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå-på-mod, - har et udviklende miljø, der fremmer børns trivsel og sundhed, - arbejder ud fra et anerkendende perspektiv, hvor alle elever bliver mødt og set, - fremmer læring og dannelse, - arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer den enkelte elevs læring og udvikling, - har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, - styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, - giver børnene en oplevelse af, at der sammenhæng i deres hverdag, - har en glidende overgang fra en del af skolesystemet til den næste, - har gode fysiske rammer for elevernes trivsel, sundhed, læring og udvikling. Hvad betyder AKT? AKT er en faglig forkortelse for vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel. Adfærd handler om fremtrædelsesform og måden at mestre skolehverdagen og tilværelsen på. Kontakt beskriver barnet i den sociale relation. Kontakt og tilknytning ses som meget essentielle sociale og udviklende faktorer. Trivsel er et udtryk for barnets velbefindende, der giver følelsen af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæde ved livet Dette indebærer bl.a.: En evne til at kunne forstå situationen

2 En tro på at kunne finde løsninger At kunne sammenhængende mening i situationen At kunne fremkalde positiv opmærksomhed At kunne have gode arbejdsmønstre At have gode kommunikative evner At have gode kammeratskabsrelationer At være indrestyret frem for impulsstyret At have en god tilknytning til lærere og pædagoger At have en hverdag med succesoplevelser Beskrivelse af CTU Hverdagspraksis i AKT-tilbuddet CTU bygger på Aabybro Skoles vision og udviklingsstrategi NY SKOLE NYE VEJE, som har følgende overordnede visioner/mål: - Alle elever trives og lærer i en skoledag, som giver lyst til at lære i udfordrende læringsmiljøer - Alle skolens team arbejder i professionelle læringsfællesskaber, hvor systematisk brug af data og videndeling er grundlæggende for arbejdet med at understøtte elevernes læring og trivsel - Samarbejdet mellem skole og hjem er rammesat, så det understøtter elevernes trivsel og læring, dannelse og uddannelse - Aabybro Skole er en åben skole, som danner elevernes til at agere og deltage i samfundet som demokratiske verdensborgere - Ledelsen sikrer omsætning af politiske mål og retningslinjer og sætter tydelig retning for skolens udvikling. Målgruppe AKT-tilbuddet CTU retter sig mod elever med følgende vanskeligheder: - Børn diagnosticeret med ADHD med betydelige tilpasningsvanskeligheder - Børn med svære emotionelle vanskeligheder samt betydelige tilpasningsvanskeligheder - Børn med betydelige tilpasningsvanskeligheder i kombination med adfærdsvanskeligheder Som udgangspunkt har AKT-elever et kognitivt udgangspunkt, som er alderssvarende, men med baggrund i deres AKT-vanskeligheder profiterer de i særlig grad af forudsigelighed og struktur. AKT-tilbuddet er ikke et dagbehandlingstilbud. Det betyder, at tilbuddet ikke kan rumme elever, hvor behovet for behandling overstiger muligheden for opfyldelsen af undervisningspligten indenfor folkeskoleloven.

3 Visitering Skoleleder på afgivende skole træffer i samarbejde med forældre og PPR beslutning om skoleplacering. Ved indstilling til visitationsudvalget redegøres for barnets funktionsniveau (Pædagogisk Psykologisk Vurdering/PPV), den hidtidige opgaveløsning (udviklings- /undervisningsplan) og den pædagogiske opgave for det fremtidige arbejde identificeres (jf. visitationsgrundlaget). Elever visiteres til den afdeling af AKT-tilbuddet, som er geografisk nærmest bopælen, dvs. enten Aabybro Skole eller Fjerritslev Skole. Der er pt. mulighed for visitation tre gange årligt. Individuelle undervisningsplaner (IUP) Som en vigtig del af visitering og revisitering udarbejdes en individuel undervisningsplan, som hvert år skal være netværkspersoner i hænde ultimo november. IUP erne er en basal del af revisiteringen, da de er en status på elevens faglige og sociale udvikling. En plads i CTU? Der afholdes modtagelsesmøde mellem modtagende personale, modtagende PPR og afdelingsleder. Formålet med mødet er at etablere et samarbejde mellem skole og hjem. Derudover har forældrene mulighed for at beskrive deres barn med egne ord. Endelig beskrives det tilpassede skoletilbud i AKT-tilbuddet, og der indgås aftaler om besøg og opfølgningsmøde. Pædagogisk praksis I både skole og SFO tager al aktivitet udgangspunkt i elevens individuelle undervisningsplan, som indeholder beskrivelser, mål, metoder og evaluering af undervisning. I hverdagen arbejder vi på, at der skabes en fælles forståelse for elevernes vanskeligheder, og for hvordan den enkelte elev støttes bedst muligt i skolen, i fritiden samt hjemme hos forældre/værge, så eleven oplever succes i dagligdagens aktiviteter. Det gør dagligdagen mere overskuelig for eleven og giver eleven mere overskud til at overvinde eller kompensere for sine vanskeligheder. Det betyder, at der bliver lagt vægt på både faglig læring og på social træning/sociale kompetencer. Vi lægger vægt på at møde eleven, hvor eleven er, samt at skabe tryghed, gode relationer og forudsigelighed i hverdagen. Målet med undervisningen er at give eleverne optimale udviklingsmuligheder, så de på sigt kan deltage aktivt i samfundet med de særlige forudsætninger de har. I CTU har lærere og pædagoger et dobbelt fokus. Det vil sige, at der i CTU er tale om et varieret undervisningstilbud, som er baseret på undervisningsdifferentiering og inklusion. Der bliver udover faglig læring arbejdet med kammeratskabsdannelse, udvikling af selvværd, hensigtsmæssige udtryksformer, strategier til at tackle vanskeligheder omkring mentaliseringsevne samt deres evne til at affektregulere.

4 Organisering og læringstilgang AKT-tilbuddet CTU er placeret på Aabybro Skole på Aaby Søndre Gade. CTU er organiseret i tre afdelinger; henholdsvis en indskolingsafdeling med elever fra klasse, en mellemtrinsafdeling med elever fra klasse og en udskolingsafdeling med elever fra klasse. For hver afdeling gælder det, at der igennem skoledagen er flere lærere/pædagoger på elevgruppen hele tiden, således at hver enkelt afdeling har mulighed for at dele eleverne på mindre hold. For alle tre afdelinger gælder det, at der gives undervisning i hele fagrækken og i udskolingen stiles særligt imod at give eleverne de faglige forudsætninger for at kunne gå til afgangsprøve i alle fag, dog differentieret i forhold til den enkelte elev. Afdelingerne er indrettet så hver elev har sin egen arbejdsplads med mulighed for afskærmning, som tilgodeser den enkelte elevs behov for struktur. Her har eleven sine personlige ting og mulighed for at arbejde i ro. Hver afdeling har et fælles rum, hvor alle elever kan samles til fælles undervisning/aktiviteter og til spisning. Derudover har hver afdeling et antal grupperum, som bruges til holdundervisning. I CTU arbejdes målrettet på en struktureret hverdag, herunder anvendelse af piktogrammer (billeder) til at synliggøre fag, tidsrammer og aktiviteter, dette for at give den enkelte elev klarhed over: 1. HVAD skal jeg lave? Indhold 2. HVORFOR skal jeg lave det? Skabe mening 3. HVORNÅR skal jeg lave det? Tidspunkt 4. HVOR skal jeg lave det? Placering 5. HVEM laver jeg det med Voksne, børn 6. HVORDAN laver jeg det? Metode 7. HVOR længe skal jeg lave det? Tidsperspektiv 8. HVAD skal jeg lave bagefter Indhold og videre struktur Eleverne holder ikke nødvendigvis pauser frikvarterer sammen med skolens øvrige elever. De pauser, som den enkelte elev har brug for i løbet af dagen aftales og planlægges individuelt sammen med de lærere/pædagoger, der er omkring barnet. Pauserne struktureres, så der hele tiden er voksne omkring eleverne, og de aktiviteter, der foregår i pauserne kan være udendørs leg og indendørs aktiviteter. Vi bruger udeområderne lige uden for CTU, men har også flere forskellige indendørs lokaler, som byder på forskellige muligheder i pauserne.

5 SFO Der er tilknyttet egen special-sfo til AKT-tilbuddet CTU. SFO arbejder ud fra sammen tilgang og forståelse som i SFO en på Aabybro Skole. Der er et tæt samarbejde mellem undervisningstilbuddet i CTU og SFO. Det betyder bl.a. at pædagogerne, som arbejder i SFO også er tilknyttet undervisningstilbuddet CTU, således at eleverne oplever kendte voksne. Samarbejde mellem skole og hjem I AKT-tilbuddet CTU lægger vi stor vægt på et reelt, konstruktivt og gensidigt samarbejde mellem skole og hjem. Vi arbejder for et højt informations- og kommunikationsniveau, som sikrer at såvel skole som hjem kontinuerligt er opdaterede på væsentlige forhold omkring eleven. Derfor læner vi os op ad skolens principper for kommunikation imellem skole og hjem: Skolens ansvar - Alle børn har en primær kontaktperson - Skolen sikrer, at alle forældre nemt og tydeligt ved, hvem de skal kontakte i forskellige situationer - Skolen informerer så hurtigt som muligt forældre/værge, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer - Skolen behandler bekymringer og eventuel utilfredshed fra forældre med henblik på en tilfredsstillende løsning for alle parter. Forældrenes/værgens ansvar - Forældre/værge reagerer så hurtigt som muligt på skolens henvendelser - Forældre/værge involverer skolen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for barnets skolegang - Forældre/værge, der er utilfredse med forhold omkring deres barns skolegang, kontakter de involverede medarbejdere eller afdelingsleder med henblik på løsning af problemet - Forældre/værge, der oplever konflikter, mellem deres barn og et andet barn, tager så vidt muligt direkte kontakt med det andet barns forældre/værge med henblik på løsning af konflikten. - Kommunikationen mellem forældrene er åben og anerkendende. Relevante ansatte på skolen bør orienteres, hvis det vurderes at kunne bidrage til løsning af konflikten eller konflikten har indvirkning på skolegangen. For at komme dette i møde har vi i CTU en række rammesatte møder, som beskrives herunder:

6 Forældremøder Der afholdes 1-2 gange årligt forældremøde i CTU. Forældremødet starter i plenum for alle forældre i CTU med deltagelse af hele personalet og afdelingslederen. Herefter er der afsat tid i hver afdeling med tilhørende personale. Fokus på forældremøderne er elevernes læring og trivsel i fællesskabet. Læringssamtaler. Der afholdes 2 årlige læringssamtaler for hver elev i CTU. Samtaler ligger i hhv. efteråret og foråret. Fokus er på den enkelte elevs læring og trivsel. Netværksmøder. Der afholdes netværksmøder efter behov. På netværksmøderne deltager forældre/værge og lærere/pædagoger. Efter behov kan PPR, afdelingsleder og rådgivere deltage. Fokus på netværksmøder er primært elevens trivsel. Der afholdes min. et netværksmøde om året i forbindelse med revisitationsprocessen. Klasseforældreråd Derudover arbejder vi i CTU med et klasseforældreråd, som består af forældrerepræsentanter fra hver afdeling. Klasseforældrerådet arbejder med det fokus at opbygge et godt netværk og en god trivsel omkring eleverne. Det kan eksempelvis være ved at etablere mindre sociale arrangementer. Afdelingslederen samarbejder med en repræsentant fra klasseforældrerådet for at understøtte det gode arbejde. Samarbejde med PPR Udvikling af pejlemærker for den pædagogiske opgave sker i tæt samarbejde med PPR og ledelse. PPR, ledelse og personalets samarbejde omkring den konkrete opgaveløsning varierer afhængigt af kravet i opgaven. PPR har til opgave at rådgive omkring skoleplacering, foretage undersøgelser, observere børn og personale i praksis samt yde rådgivning til de nære professionelle. PPR varetager konsultative forløb i forhold til enkelte medarbejdere og i team. PPR tilbyder i samarbejde med ledelsen supervision til personalet. I disse forløb arbejdes der med læringsmål for personalet med henblik på at sikre kvalitet i den specialpædagogiske opgaveløsning. UU-vejledning Der udarbejdes en uddannelsesplan fra 8. Klassetrin. Fra 9. Klasse afholdes der møder, hvor en vejleder fra UU deltager. Her drøftes mulige besøger og praktikker, og der fremlægges ønsker for fremtiden efter endt skolegang. Hvis eleverne kan klare det, deltager de i mødet. Eleven og UU vejlederen laver i samarbejde en uddannelsesplan inden eleven forlader skolen. I planen beskrives fremtidige tiltag og ansvarsfordelingen for disse. Transport Der kan ansøges om fri transport mellem skole og hjem. Forældrene skal selv orientere kørselskontoret, hvis der er ændringer i de daglige kørselsaftaler.

7