Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
|
|
- Kaj Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej Holte Tlf.:
2 Elevens særlige faglige forudsætninger kortlægges, gerne med hjælp fra vore faglige vejledere. Tiltag startes først op efter kontakt/møde med forældrene. Der følges op med jævnlig kontakt mellem forældre, lærer for den supplerende undervisning og klasseteamet. Ordforklaringer m.v.: Ressourceteamet Inklusion er en dialektisk proces, hvor man respekterer og profiterer af forskelligheder og tilpasser sig hinanden i en anerkendende tilgang. Der skal arbejdes med hele klassedynamikken, og det er således ikke den enkelte elev, der skal tilpasse sig fællesskabet, men også fællesskabet, der skal udvide sit normalitetsbegreb. Jørn Nielsen Ressourceteamet består af inklusionsvejleder, supplerende undervisningslærere, AKTlærere, specialpædagog, læsevejleder, psykolog og talepædagog. Dronninggårdklasserne Dronninggårdklasserne er en del af hovedskolen og placeret fysisk afgrænset fra resten af skolen med egen indgang. Her tilbydes en vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens 20,2 til børn med vanskeligheder inden for autismespektrumsforstyrrelser. Undervisningen spænder fra klasse. Elever til Dronninggårdklasserne visiteres via Rudersdal kommunes psykologer, der hører under Forebyggelse og Rådgivning. SAL Systemisk analyse af læringsmiljøet Juni
3 Fyraftensmøder Hvem retter tiltaget sig imod Forældre/ evt. elever fra årgang. Forældre og evt. elever i de grupper, hvor der arbejdes med social træning. Forældre der oplever de samme problemstillinger i forhold til deres børn, men som ikke nødvendigvis har børn i samme klasse. Udfordringerne kan være emner som mobning på nettet, stoffer, alkohol eller børn, der gerne selv vil bestemme for meget. Skolens ledelse, klasseteamet og lærere fra skolens vejledningsgruppe planlægger og afholder i fællesskab fyraftensmøder med forældre og evt. elever omkring sociale problematikker. Fyraftensmødet skal skabe en fælles platform og et godt samarbejde mellem alle involverede parter. Fyraftensmøderne afholdes efter behov. Målet er dialog med og synliggørelse af udfordringer for de pågældende elevers forældre og evt. udarbejdelse af handleplan. Elever med særlige forudsætninger - Elever fra årgang. Elever med særlige forudsætninger inden for fagrækken, særlig dansk, matematik, engelsk og naturfag. I skoleåret har vi tilbud i engelsk klasse samt matematik klasse Den særlig tilrettelagte undervisning iværksættes fortrinsvis i mindre grupper eller i helt særlige tilfælde som eneundervisning. Undervisningen gives hovedsageligt i form af supplerende undervisning i størstedelen af skoleåret. Når alle er forskellige, er ingen anderledes Skolen skal være et godt, trygt og udfordrende sted, hvor alle elever trives og udvikler sig såvel fagligt som menneskeligt. Et velfungerende trivselsarbejde på skolen og mellem skole og hjem er derfor godt for alle elever og i særdeleshed for dem, der har det svært. På Dronninggårdskolen har vi et fælles værdigrundlag. Dette værdigrundlag er med til at støtte de normer og strategier, der danner udgangspunkt for undervisning og læring på skolen. Sigtet med værdierne er, at der skal være et fælles fokus på kvalitet. På Dronninggårdskolen betragter vi nedenstående værdier som kvalitative og vigtige for at kunne tage hånd om den enkelte elev: F R A M S T Vi er faglige Vi er rummelige i en inkluderende forståelse Vi er ansvarlige i relationen Vi debatterer menneskesyn Vi udviser synlighed Vi skaber tryghed Af værdierne udspringer også de initiativer, vi iværksætter, når en elev har brug for noget særligt for at få det optimale udbytte af sin skolegang. Enten når klassens lærere vurderer, at den almindelige undervisningsdifferentiering inden for klassens rammer ikke længere slår til, eller når I som forældre kommer til os og beder om hjælp. Dronninggårdskolen ønsker at være en skole for alle børn i distriktet, og i denne pjece kan I få et indblik i den samling af tiltag, vi har i forhold til eleverne. Det er vores håb og ønske, at vi med initiativerne kan hjælpe børn og forældre, som oplever, at skolegangen kan være udfordrende på forskellig vis. Vi håber samtidig, at tiltagene kan være med til at påvirke hele skolens læringsmiljø i en positiv retning. Med pjecen ønsker vi at understrege vores grundsyn på børn: Når alle er forskellige, er ingen anderledes, og på de følgende sider kan I læse mere om, hvordan vi mener, at vi bedst kan understøtte dette grundsyn! 10 3
4 Skulle pjecens indhold give anledning til spørgsmål, er man som forælder altid velkommen til at rette henvendelse til skolen. Hvornår og hvordan kan tiltagene iværksættes Generelt vil en forudsætning for, at et eller flere tiltag sættes i værk være, at klasseteamet omkring eleven, gruppen af elever eller hele klassen har arbejdet systematisk med den pågældende udfordring i tæt samarbejde med forældrene. Hvis dette ikke er nok, kan tiltagene i pjecen iværksættes. Alle tiltag kombineres med rådgivning og vejledning fra det faste personale omkring den pågældende elev eller elevgruppe. Hensigten er at komme eleven eller gruppens behov for såvel faglig og personlig som social udvikling bedst muligt i møde. Rådgivningen og vejledningen kan også rettes mod forældrene. Klasseteamet laver en henvisning og denne præsenteres for skolens ressource team, der består af relevante fagpersoner. Det kan være inklusionsvejleder, AKT vejleder, psykolog, faglig vejleder eller anden fagkompetent medarbejder. Derefter tages der stilling til, hvordan og i hvilket omfang udfordringen bedst kan løses. Uanset hvilket tiltag der tilbydes, vil man som forælder altid blive inddraget/informeret. Pauserne kan indeholde samtale, spil, læsning, musik og anden form for afslapning. Der arbejdes med den enkelte elev både i pausen og i klassen, således at eleven efterfølgende bliver klædt bedre på til at tackle pauser sammen med og blandt andre elever. Eftermiddagstiltag Elever fra 0.-9.årgang. Elever der har svært ved at tage initiativ/kontakt til jævnaldrende. Tilbud om pædagogiske aktiviteter, der kan være med til at øge den enkelte elevs selvindsigt. Afgrænsning i forhold til sig selv og andre. Undervisning i, hvordan man aflæser andre f.eks. ved en opmærksomhed på kropssprog, mimik og andet. Mødetidspunkt og dage aftales med eleven og dennes forældre. Arbejdet med eleven foregår i et tæt samarbejde med forældre og lærere. Forældre orienteres via forældreintra. Supplerende faglig undervisning Elever fra årgang. Det kan f.eks. være: Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder f.eks. læse /stave udfordringer. Elever der savner grundlæggende faglig træning i dansk, matematik og engelsk. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen prioriterer en tidlig indsats i indskolingen (bl.a. Reading Recovery). Hjælpen iværksættes enten i mindre grupper eller som eneundervisning. Støtten kan forgå uden for klassen eller i klassen. Faste lærere er tilknyttet alle klasser med henblik på supplerende undervisning. Når vi får nye elever i klasserne Hvem retter tiltaget sig imod Elever fra årgang. Der arbejdes med SAL (systemisk analyse af læringsmiljøet). Observation af læringsmiljøet i klassen. En supplerende undervisningslærer observerer i den pågældende klasse for at sikre, at såvel den nye elev som den modtagende klasse får den bedst mulige startproces i en overgangsperiode. 4 9
5 Enkeltelever, mindre hold fra en klasse eller hele klasser. Der arbejdes med gruppens eller hele klassens sociale relationer. Klasseteamet deltager aktivt gennem hele forløbet. Systemisk analyse af læringsmiljøet (SAL) er et af de redskaber, som lærerne benytter sig af. Forældrene inddrages som aktive deltagere i processen i forbindelse med fyraftensmøder (se særskilt beskrivelse nedenfor). Gennem samtaler med alle involverede afdækkes de sociale mønstre i gruppen. Herefter tilrettelægger læreren fra gruppen af supplerende undervisere, i samarbejde med klasseteamet, et undervisningsforløb omkring sociale spilleregler og relationer tilpasset den pågældende aldersgruppe. Timerne koncentreres over en kortere periode. Pausetiltag Elever fra årgang. Elever der trænger til en pause fra det fælles sociale liv i elevpauser. Det kan f.eks. være elever, hvis pauser er fyldt med konflikter, eller elever som er meget ensomme i pauserne, og som skal have hjælp til at tage kontakt til jævnaldrende. Mulighed for at gå væk fra fællesskabet i hhv. 10 og/eller 12 pausen. Mulighed for få hjælp til at opsøge jævnaldrende og danne legerelationer. Etablering af kontakt til eksempelvis legepatruljen. Tilbuddets længde aftales individuelt for den enkelte elev. Oftest vil det strække sig over en periode på 3-4 uger. Mødetidspunkter aftales med elev, forældre og lærere. På klassetrin gives der hovedsagelig supplerende faglig støtteundervisning i form af kortere kursusforløb for en mindre gruppe elever. Undervisningen varetages primært af lærere, der underviser på klassetrinnet. På klasse gives supplerende faglig støtteundervisning i dansk, matematik og engelsk primært på mindre hold på tværs af årgangene. Elevens faglige problemstillinger kortlægges blandt andet ved hjælp af prøvetagninger. Der udarbejdes interne handleplaner med status, mål, tiltag og evaluering. Tiltag startes først op efter kontakt/møde med forældrene. Der følges op med jævnlig kontakt mellem forældre, lærer for den supplerende undervisning og/eller klasseteamet. Tiltagets længde kan variere fra elev til elev. Morgentiltag Elever fra årgang. Elever, der trives bedst med at være forberedt på, hvad der skal foregå i løbet af skoledagen. Elever, der skal have hjælp til at medbringe de rigtige bøger/arbejdsredskaber til de forskellige fag i løbet af skoledagen. Elever, der skal have styr på lektielæsningen. Eleverne kan mødes med en lærer/pædagog i tidsrummet 7.45 og til undervisningen begynder. Elevens skema gennemgås, og eleven orienteres om evt. ændringer i løbet af dagen i forhold til det oprindelige planlagte. Eleven tjekker skoletasken løse kopiark, penalhuset eller gymnastiktøjet. Der tjekkes op på lektierne er de lavet? Hvis ikke, laves der aftale om, hvornår de skal laves. 8 5
6 Mødetidspunkt og dage aftales med eleven og dennes forældre. Arbejdet med eleven foregår i et tæt samarbejde med forældre og lærere. Forældre orienteres via Forældreintra. Lektielæsningstiltag Elever fra 1. 9.årgang. Elever der har svært ved at få lavet lektier, og hvis forældre ikke har mulighed for eller vanskeligt ved at støtte op omkring lektielæsningen hjemme. Lektielæsningen foregår på aftalte tidspunkter, oftest i forlængelse af elevens skoledag. Lektielæsningen varetages fortrinsvis af lærere, der underviser på årgangen, hvor den konkrete elev befinder sig. Der aftales med elev og forældre, hvilke dage man ønsker at gøre brug af dette. Det er elevens ansvar, at lektierne bliver lavet. Tiltaget kan strække sig fra en kortere periode til hele skoleåret. Læreren hjælper eleven med at få struktureret sin lektielæsning (styr på af leveringsdatoer, planlægning af arbejdsopgaver/rutiner mm.), således at eleven fremover selv kan tage ansvar for lektielæsningen. Lektielæsningslæreren koordinerer lektiemængden/sværhedsgraden med de aktuelle faglærere, således at eleven har mulighed for at løse de fleste opgaver med mindst mulig støtte fra læreren. Når eleverne har særlig brug for hjælp til deres trivsel Elever fra 0.-9.årgang. Elever der ikke trives optimalt i skolen. Det kan være fordi de har svært ved at aflæse spilleregler i en social kontekst. Det kan f.eks. være elever, der har en diagnose indenfor autisme eller ADHD. Af og til kan en elev også befinde sig i udfordringer, der gør, at eleven har vanskeligt ved at koncentrere sig om undervisningen. Det kan skyldes vanskeligheder ved at kommunikere med lærere og kammerater eller udefrakommende udfordringer, såsom forældres skilsmisse, alvorlig sygdom, misbrug eller uoverensstemmelser mellem forældre og børn. Mulighed for at tale om problemerne med en voksen, der ikke direkte er involveret i eller en del af problematikken. Tættere kontakt til en voksen i en periode. Jævnlige samtaler, hvor elev/forældre i samarbejde med læreren/pædagogen lægger handleplaner for den nærmeste fremtid, og har tættere kontakt til en lærer/pædagog i en periode. For en helt særlig gruppe af elever kan deres vanskeligheder dog være af en sådan karakter, at de vil få den bedste trivsel ved at gå i skole i en mindre gruppe. På Dronninggårdskolen har vi f.eks. en afdeling for børn i vanskeligheder indenfor autismespekteret. Visitationen til en sådan afdeling sker via PPR, ligesom visitation til andre særlige tilbud uden for skolens rammer gør. (læs om Dronninggårdklasserne bagest i pjecen). Samtalerne/støtten foregår fortrinsvis i skoletiden. Tidspunktet aftales med forældre og elevens lærere og foregår enten i klassen eller uden for klassen. Samtalerne forudsætter tillid mellem parterne. Dette betyder, at læreren/pædagogen kun bringer relevante elementer fra samtalerne videre til andre parter og aldrig uden at have gjort eleven bekendt med, at det vil ske. Elev/forældre gives mulighed for at kontakte skolen, når det brænder på. Social træning i grupper eller klasser Elever fra 0.-9.årgang. 6 7
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Inklusion er en dialektisk proces, hvor man respekterer og profiterer af
Læs mereSPRINGBRÆTTET et spring til en ny og bedre skolegang
SPRINGBRÆTTET et spring til en ny og bedre skolegang G Å T A F På Nordagerskolen har vi en vision, der lyder: Alle har en god fornemmelse i maven - og hjertet med. Hertil er knyttet 5 værdier: Glæde, Åbenhed,
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereAntimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK
Mål- og indholdsbeskrivelse Dronninggårdskolens SFO/SFK 2018/2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 SFO/SFK på Dronninggårdskolen... 2 Mål- og indholdsbeskrivelse... 3 Kommunens børne- og ungepolitik...
Læs mereGældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereAdfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereGældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?
Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal
Læs mereGRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Vadgård Skole Udarbejdet (dato): 2016 Mobning herunder digital mobning Antimobbestrategien er retttet mod at løse og forebygge alle former for mobbeproblematikker på
Læs mereGelsted Skoles Kvalitetsrapport
AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereGiv dit barn et godt skoleliv - ved at tage del i inklusion og fællesskaber. Gammelgaardsskolen
Giv dit barn et godt skoleliv - ved at tage del i inklusion og fællesskaber Gammelgaardsskolen Kære forælder Vi vil gerne informere dig om, hvad vi gør på Gammelgaardsskolen for at styrke inklusion og
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Gladsaxe Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereDjurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Læs mereAntimobbestrategi på Tappernøje Dagskole
Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Læs mereIssø-skolens værdiregelsæt
Issø-skolens værdiregelsæt Indhold: Værdier s. 1 3 Den gode - elev, underviser, ledelse, hjem skaber den gode undervisning s. 4 Ordensregler s. 5 Trivselsplan s. 5 7 Handleplan ved konflikter og mobning
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mereSkovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereGældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab
Antimobbestrategi for Suldrup Skole Gældende fra den August 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab Suldrup Skole
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereFællesskolen Nustrup Sommersted - vores værdier - Skoleåret 2013/14. Velkommen på vores skole
Fællesskolen Nustrup Sommersted - vores værdier - Skoleåret 2013/14 Velkommen på vores skole Fakta Fællesskolen Nustrup Sommersted er én skole på to matrikler. Skolens sammenlægning udspringer af Haderslev
Læs mereDrøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed
Punkt 5. Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed 2018-041600 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, "Model for oprettelse af center for
Læs mereSpecialafdeling Egely
Specialafdeling Egely Specialafdeling Egely henvender sig til elever, der har brug for vidtgående specialundervisning samt en specialpædagogisk tilgang, der kan imødekomme de udfordringer eleverne kommer
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereTrivselspolitik, Østskolen
Vedtaget i skolebestyrelsen 12-01-2015 Formål: Vi på Østskolen ønsker med denne trivselspolitik at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen,
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs merePrincipper for skolens drift
Principper for skolens drift Emne: Skole-hjemsamarbejdet Dato 05-05-2015 Sagsbehandler Preben Skov Christensen Direkte telefonnr. 76 81 36 00 Journalnr. 17.01.01-P21-1-15 Principper for skole-hjemsamarbejdet
Læs mereGældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Syvstjerneskolen Gældende fra den 15.11. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereArbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe
Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereSådan samarbejder vi
Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet på mellemtrinet på Sølvgades Skole 1 Velkommen til mellemtrinet på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole
Læs mereAntimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole
Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil
Læs mereLangebjergskolen HVAD ER MOBNING?
Langebjergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereAntimobbestrategi. Begreber:
Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereAntimobbestrategi for Kirkeskolen
Antimobbestrategi for Kirkeskolen Gældende fra den 1. februar 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? - Vort fælles mål er at skabe en skole, hvor vi alle trives og er trygge - På Kirkeskolen
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereGældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereIndhold. Se film om skolen på Norrebjergskolen.dk
Nørrebjergsk len Indhold Kort om Nørrebjergskolen... 3 Skolens værdigrundlag... 5 Struktur... 8 Visitation... 9 Undervisning ud fra den enkelte elevs forudsætninger... 10 Danskundervisning... 17 Pasningsordning...
Læs mereIndhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1
Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune Indhold Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper for undervisningens organisering... 2 Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling
Læs merePrincip for hyttetur, lejrskole og skolerejse:
Princip for hyttetur, lejrskole og skolerejse: Hindsholmskolen ønsker, at eleverne i løbet af deres skoletid oplever ture/ ekskursioner i den omgivende verden. I skoleforløbet tilstræbes, at der planlægges
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereSkolereform på Herstedvester Skole
Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,
Læs mere