Bilag 1 Projektbeskrivelse

Transkript

1 Bilag 1 Projektbeskrivelse

2 Københavns Kommune Afløbsafdelingen 10. juni 1996/KE Projektbeskrivelse for Københavns Kommunes del af Kildesporingsprojektet i RD s opland. Baggrund Første fase af kildesporingsarbejdet i kommunerne under Lynettefællesskabet er opdelt i to projekter, et pilotprojekt i Gladsaxe og et projekt i Københavns Kommunes, RD s opland. Erfaringerne fra pilotprojektet danner baggrund for det videre arbejde i København, idet der forventes en afklaring på metodisk-tekniske problemstillinger, som er forbundet med kildeopsporing og opstilling af massebalancer i deloplande. Formål Det er formålet, at arbejde videre med kildesporingsstrategien fra pilotprojektet i Gladsaxe, med henblik på at finde tungemetalbelastninger i RD s opland i København. Arbejdet er planlagt i aktivitetsfaser, som det fremgår nedenfor. Aktivitetsfaser Valg af deloplande. På baggrund af gennemførte undersøgelser i RD s opland er der identificeret deloplande med overkoncentrationer af tungmetaller. I den foreløbige identifikation (udført af VKI Sammenfatning af Københavns Kommunes oplandsundersøgelser ) er der peget på et område ved Islevvej og området ved Folehaven/Vigerslevvej. I følge nærmere vurderinger, som er foretaget af Københavns Kommune kan det være relevant at revurdere disse områder som undersøgelsesområder. Således har Miljøkontrollen foretaget en screeningsundersøgelse, som viser, at der ikke er virksomheder i området ved Islevvej, som udleder tungmetaller. En nærmere analyse af baggrundsdata bekræfter dette. Oplistning af samtlige virksomheder i valgte deloplande. For de valgte deloplande etableres en liste over samtlige virksomheder i oplandene med angivelse af navn, adresse, branchekode, delopland, årligt vandforbrug samt status mht. spildevandstilladelse (+/- tilladelse, +/- vilkår). Det angives om der foreligger analysedata med tungmetaller (egenkontroller/tilsynskontroller). 1

3 Identifikation af potentielle tungmetaludledere. På baggrund af branchekode, vandforbrug og øvrigt kendskab til virksomheden identificeres hvilke virksomheder der skønnes potentielt at kunne bidrage med udledning af tungmetaller. Der foretages en indledende opdeling af virksomhederne i forhold til størrelse af udledning. Gennemgang/besøg med henblik på udvælgelse/prioritering af hvilke industrier der kan indgå i et eventuelt måleprogram. De potentielle tungmetalbelastende virksomheder besøges med henblik på at afklare i hvilket omfang, der er grundlag for at foretage spildevandsmålinger. På baggrund af erfaringerne i bl. a. Gladsaxe kan det være relevant at skelne mellem forskellige niveauer af måling: Opgørelse af belastning i flere arbejdsuger for at belyse variationer. Anvendes på virksomheder som skønnes af mængdemæssig betydning og hvor det skønnes at der er tale om betydelige variationer i udledningen. Opgørelse af belastning i enkelte arbejdsuger dvs. at variationsniveauet belyses i mindre omfang. Anvendes på mængdemæssigt betydende virksomheder med mindre variationer. Estimater baseret på vandforbrug og enkelte stikprøver. Anvendes på mængdemæssigt mindre betydende virksomheder. Tilrettelæggelse af måleprogram. Med baggrund i erfaringerne fra Gladsaxe kommune tilrettelægges et måleprogram på de udvalgte oplande. Gennemførelse af måleprogram. Måleprogrammet udføres af Københavns Kommune evt. med leje af flowmålerudstyr hos underentreprenør. Metalanalyser foretages på grafitovnsniveau. Databehandling og rapportering. Databehandlingen foretages, idet der sammenholdes med resultaterne fra Gladsaxe. Der foretages statistiske vurderinger på belastningen fra deloplande (knudepunktsmålinger). For de undersøgte virksomheder foretages en samlet vurdering med henblik på en karakterisering af niveauet for hvert enkelt tungmetal. Resultaterne rapporteres til Tungmetalstyregruppen, der på denne baggrund beslutter om der er behov for videre arbejde med kildesporing. Budget Budgettet for hele Kildesporingsdelen fremgår af indstilling af 20. november 1995 til embedsmandsudvalget. Der er afsat i alt kr , som finansieres af Lynettefællesskabet. 2

4 Aktiviteter i Københavns Kommunes del af Kildesporingsprojektet Konsulentassistance (VKI) til rapportering af mdt. status mv. samt prøvetagning og analyse på knudepunkter Prøvetagning og analyse på industrier Finansieres af Københavns kommune Finansieres af Lynettefællesskabet tkr. tkr Valg af oplande/industrier Tilrettelæggelse af måleprogram Gennemførelse af måleprogram Databehandling og rapportering 80 I alt Samlet tkr. 460 Prøvetagning og analyse på industrier finansieres af Københavns Kommune, i alt et budget på kr Budget i alt for Lynettefællesskabet vedr. Københavns Kommunes del af Kildesporingsprojektet kr Samlet budget hele projektet kr Tidsplan Nedenfor fremgår tidsplan for projektet. Planen vil afhænge af forløbet af pilotprojektet i Gladsaxe, hvor sidste del af måleprogrammet er planlagt udført i august. Første rapportering af det samlede måleprogram kan formentlig først forventes i september. Det ses, at tidsplanen er rykket i forhold til den samlede tidsplan, som fremgår af instillingen af 20. november 1995 til embedsmandsudvalget. 1. Valg af deloplande 2. Oplistning af virksomheder 3. Identifikation af tungmetaludledere 4. Prioritering af virksomheder 5. Tilrettelæggelse af måleprogram 6. Gennemførelse af måleprogram 7. Databehandling og rapportering Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar 3

5 Organisering Som det fremgår af oplæg til Lynettefællesskabets bestyrelse (VKI, september 1995) tilrettelægges aktiviteterne af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for involverede kommuner. Der deltager således repræsentanter fra Miljøkontrollen i Københavns Kommune og fra Københavns Kommunes Afløbsafdeling. VKI tilknyttes som faglig konsulent, især vedr. punkterne 4, 5, 6 og 7 og forestår udarbejdelse af statusnotater til styregruppens møder. Afløbsafdelingen er ansvarlig for projektets gennemførelse. 4

6 Bilag 2 Oversigt over økonomi

7 Regnskab for kildesporing i Kbh Regnskab for kildesporing i Kbh Regnskabet er fordelt på Lynettefællesskabet (LF), der er betalende for undersøgelsen på knudepunkterne, og på Afløbsafdelingens Miljøkontor (Am), der er betalende for undersøgelserne på virksomhederne. Ud over de nævnte udgifter har der været brugt ressourcer på tilsyn (fortrinsvist Miljøkontrollen) og planlægning (fortrinsvist Miljøkontoret) LF Am Prøvetagning Flowmåling Analysering Rapportering Konsulentbistand I alt Antal prøvetagningsdøgn Antal flowmålingsdøgn Antal analyserede prøver Konsulentbistanden dækker følgende aktiviteter: Vurdering af industribelastning i Parkstiens opland Beregninger og vurdering af overfladeafstrømning Rapportering af fraktioneret prøvetagning ved Parkstien Udarbejdelse af statusnotat vedr. kildesporing i Københavns kommune Deltagelse i møder og udarbejdelse af mødereferater Konsulentbistand i f.m. udarbejdelse af prøvetagningsprogram 1

8 Bilag 3 Gennemgang af oplandets virksomheder

9 Virksomheder i "Parkstiens" opland (delopland og 3.4.2) Områderne er karakteriseret ved 2 større sammenhængende erhvervsområder. Det drejer sig om Grønttorvet og Håndværker-/Værkstedbyen (Værkstedvej). På Retortvej og Gammel Køge Landevej er lokaliseret små og mellemstore service- og industrivirksomheder. I området findes desuden et mindre "Klondike-område" på den østlige side af Blushøjvej. Der findes desuden flere meget små hobbyvirksomheder som typisk drives af ældre mennesker. I området findes både virksomheder og beboelse. Parkstiens opland er således repræsentativ for byerhvervsområder. Indledende virksomhedsgennemgang (Kildescreening) På baggrund af Miljøinformationssystemet blev der udarbejdet gadelister over virksomheder i oplandet. Virksomheder, som åbenlyst kun havde sanitetsspildevand, blev fravalgt, de resterende virksomheder blev besøgt. Til brug for tilsynene blev der udarbejdet et særligt skema til registrering af de relevante data. Kildescreeningen dannede grundlag for den videre udvælgelse af virksomheder. Valg af virksomheder med tungmetalproblemer Der er i Miljøkontrollen registreret ca. 347 (virksomheder) objekter i delopland og Objekterne fordeler sig på en række virksomhedstyper/tilsynsobjekter. En række virksomheder er derefter sorteret fra på grundlag af flg. kriterier: - Virksomheder som ikke har spildevandsmæssig betydning. Det drejer sig bl.a om engrosvirksomheder og detailhandel. - Virksomheder beliggende i villa i villakvarter. I disse områder er det ikke tilladt at etablere egentlig produktionsvirksomheder. Aktiviteten drejer sig typisk om administration. - Meget små virksomheder (hobbylignende) som ved tilsyn er konstateret ikke producerer spildevand. - Virksomheder som ikke har indlagt vand. De resterende virksomheder er derefter blevet kontaktet med henblik på at få oplyst virksomhedens vandforbrug. is-kode Virksomhedstyper Antal M-61 Engros- og vareformidling 91 M-81 Bank og finansieringsvirksomhed 36 M-93 Undervisning, sundhedsinstitution m.v. 25 W-50 Byggegrund og anden midlertidig aktivitet 28 M-50 Bygge- og anlægsvirksomhed 21 1

10 is-kode Virksomhedstyper Antal M-62 Detailhandel 17 M-71 Transport- og lagervirksomhed 15 X-02 Ukendt affaldsproducent 13 W-01 Autoværksteder omfattet af autobranchebekendtgørelsen 10 M-92 Kloak, renovation, rengøringvirksomhed m.v. 9 M-34 Papir og grafisk industri 8 E-51 Rotation, offset, silke og bogtrykkerier 6 M-95 Reparations og anden servicevirksomhed 6 M-38 Jern- og metalindustri under 100 m 2 8 M-94 Forlystelser, sport m.v. 5 M-63 Restaurationsvirksomhed 5 H-51 Garageanlæg 4 W-98 Forurenede grunde 3 A-53 Maskinfabrikker m 2 3 W-99 Affaldsdepot 4 M-37 Jern- og metalværker, støberier 2 M-91 Offentlig adm. 2 M-39 Anden fremstillingsvirksomhed 3 M-32 Tekstil- og beklædningsindustri 2 A-06 Jern- og metalindustri over 1000 m 2 2 M-33 Træ- og møbelindustri 2 M-35 Kemisk virksomhed - Plast 2 P-03 Flerfamiliebolig, Fyringsanlæg 2 K-05 Bilophug 1 A-02 Metalstøberi 1 P-01 Enfamiliebolig, Fyringsanlæg 1 E-60 Renserier 1 A-03 Galvanovirksomheder 1 M-11 Planteskole m.v. 1 M-72 Post og telekommunikation 1 M-41 El-, gas- og varmeforsyningsvirksomhed 1 F-56 Viktualievirksomhed produktion over 500 kg/dag 1 E-58 Papirvare 1 M-99 Anden adm. virksomhed 1 A-54 Elektronik 1 2

11 Prioritering af virksomheder Oplysninger om vandforbrug er baseret på virksomhedens egne tal. Enkelte virksomheder har ikke installeret vandmåler. Disse virksomheder er typisk meget små og Miljøkontrollen har via tilsyn observeret, at der ikke forekommer processer der normalt giver anledning til væsentlig spildevandsudledning. Der er for disse virksomheder foretaget en beregning af vandforbruget på baggrund af antal ansatte. I i skemaet nedenfor og på næste side er disse vandforbrug markeret med (*) og virksomhederne rangeret efter vandforbrug. De angivne vandmængder er incl. sanitetsspildevand. Navn Adresse Tilladelse Vilkår Analysedata Vandforbrug m 3 Bemærkning Galvanisk Kompagni Linjebus A/S Gammel Køge Landevej 109 Gammel Køge Landevej Kap. 5 godkendes i 1996 Forventer i 97 at etablere ionbytteranlæg m.h.p metalgeningvinding Heraf busvask 2154 m 3 Kai Due Salater A/S Værkstedvej Koldt vand 2170 m 3 Varmt 454 m 3 COD og STS Scanva Diesel København A/S Retortvej Autodania Bilcenter A/S Gammel Køge Landevej Salomon & Roussel A/S Værkstedvej EMAS/BS7750 certificeret A/S Jørgen Bøgely Gammel Køge Landevej Under kap.5-godkendelsen Giørtz og Mandel A/S Værkstedvej Under kap.5-godkendelse Tin-Line Værkstedvej Frederiksholms Offset A/S Retortvej 45 Efterfølgende virksomheder er ikke undersøgt m.h.t. spildevandsregulering 183* Hafnia Mekanisk Værksted A/S Værkstedvej * J H Auto Gammel Køge Landevej Rapo-tryk Aps Retortvej * H W Autoruder Aps Gammel Køge Landevej * Dan-Pol Serigrafi Værkstedvej * C V Andersen Bogbibderi JBC Gas Vand og Sanitet Værkstedvej 77 66* Værkstedvej 41 55* Auto Moving Blushøjvej 15 44* Testo-plast Aps Værkstedvej 25 22* Felix A. Svensson Bogbinderi Værkstedvej 38 22* Bjertrup Offset Værkstedvej 34 22* 3 Poul F. Christensen & Søn Værkstedvej 16 22*

12 Navn Adresse Tilladelse Vilkår Analysedata Vandforbrug m 3 Bemærkning H S Auto Blushøjvej 15 Efterfølgende virksomheder er ikke undersøgt m.h.t. spildevandsregulering 22* Atoma Værkstedvej Brdr. Bugsering Blushøjvej 9 2,2 Inerfa Kirsebærhavens Skole Gammel Køge Landevej 107 Kirsebærhaven 23 Skoletand-læge. 2 stole. Filter install. Københavns Emballage Blushøjvej 17A Depot Delvist oprenset. Grundvand forurenet. Forurenet grund Gammel Køge Landevej 103 Oprenset i 1994 Galvanisk Kompagni Gammel Køge Landevej 109 Depot Undersøgelse i Tjære,Cd i jord. Alu Chrom Gammel Køge Landevej 180 Depot Undersøgt i 1993 Cd, Cu,Cr,Ni i jord Nedlagt benzinst. Gammel Køge Landevej 198 Forurenet grund Oprenset i virksomheder Ialt m 3 4. Udvalgte virksomheder I Parkstiens opland er der få virksomheder som udleder spildevand i større målestok. Kun Galvanisk Kompagni, Tin-Line, Linjebus A/S, Scanva Diesel København A/S og Autodania Bilcenter A/S vurderes at have betydning for tungmetalindholdet i opland 341 og 342 (Parkstiens delopland). Et emissionsmåleprogram for de foreslåede virksomheder kom til at se således ud: Niveau af måling Opgørelse af belastning i flere arbejdsuger for at belyse variationer. Anvendes på virksomheder som skønnes af mængdemæssig betydning og hvor det skønnes at der er tale om betydelige variationer i udledningen Opgørelse af belastning i enkelte dvs variationniveauet belyses i mindre omfang. Anvendes på mængdemæssigt betydende virksomheder og hvor det skønnes at der er tale mindre variationer. Estimater baseret på vandforbrug og enkelte stikprøver. Anvendes på mængdemæssigt mindre betydende virksomheder. Virksomheder Galvanisk Kompagni Tin-line (Begge galvanovirksomheder) Scanva Diesel København A/S (reperation af lastbler) Linjebus A/S (Garageanlæg for busser) Autodania Bilcenter A/S (Klargøring af persombiler) 4

13 Bilag 4 Tidsplan for undersøgelser og rapportering

14 1

15 Bilag 5 Oversigt over flowmåling, prøvetagning og analysering

16 1

17 Samlet oversigt over flowmålings-, prøvetagnings- og analysemetoder %RSD: Den procentiske, relative standardafvigelse dannet som et fællesestimat på baggrund af relative standardafvigelser ud fra dobbeltbestemmelser. FI-ICP-MS: Flow injektion - induktivt koblet plasma - massespektroskopi ICP-AES: induktivt koblet plasma - atomemissionsspektroskopi Lokalitet Flowmåling Prøvetagning Analyse Renseanlæg Damhusåen Opland Parkstien Placering: efter mellempumpestation Udstyr: Renseanlæggets stationære udstyr (Fagerberg Krohne, Ø1200 cm) Måleprincip: Magnetisk induktiv Målefrekvens: Ukendt Måleperiode: kl kl. 08 Placering: i udløb fra regnvandsbassin Udstyr: GeFitek Flowmåler GK2000, Ø15 cm placeret på skot Måleprincip: Magnetisk induktiv Målefrekvens: 1 impuls pr. 0,1 m 3 Måleperiode: kl kl. 08 Placering: efter sandog fedtfang, 1 prøvetager pr. udløb, paralle prøveudtagning. Udstyr: EPIC 1011 Transportabel Prøvetager Princip: Flowprop. Prøvetagningsfrekvens : 600 m 3 pr. prøve Prøvetagningsperiode: kl kl. 08 Antal prøver udtaget: 9 døgnprøver, 12 dagprøver (kl ), 15 natprøver (kl ). Nedbørskriterium: intet Placering: prøverne udtoges fra prøvekammer i flowmåler Udstyr: EPIC 1011 Transportabel Prøvetager Princip: Flowprop. Prøvetagningsfrekvens : 15 m 3 pr. prøve Prøvetagningsperiode: kl kl. 08 Antal prøver udtaget: 18 døgnprøver, 23 dagprøver (kl ), 21 natprøver (kl ) Nedbørskriterium: maks. 2 mm Forbehandling: DS259 Analysemetode: fortrinsvist ICP-MS, dog enkelte zink-analyser ved ICP-AES. Usikkerhed, %RSD: Ag: 7,7; Cd: 9,3; Cr: 7,0; Cu: 5,6; Hg: 11; Ni: 7,6; Pb: 7,8; Zn: 7,7. Detektionsgrænser, µg/l: Ag: 0,2; Cd: 0,2; Cr: 1; Cu: 2; Hg: 0,1; Ni: 2; Pb: 0,5; Zn: 10. Antal prøver til analyse: 9 døgnprøver og 9 natprøver. Forbehandling og analysemetoder: samme som prøverne fra Renseanlæg Damhusåen. Antal prøver til analyse: 18 døgnprøver og 4 natprøver. 2

18 Galvanisk Kompagni Tin Line Scanva Diesel 1 (kortplan 1) Placering: I udløb fra produktionshal Udstyr: GeFiTek Flowmåler GK2000, Ø10 cm Måleprincip: Magnetisk induktiv Målefrekvens: 1 impuls pr. 0,1 m 3 Måleperiode: Ingen. Måleprincip: Flow registreret som beholdervolumen. Måleperiode: Ingen. Måleprincip: Flow skønnet som ca. 9/10 af det samlede vandforbrug på virksomheden. Måleperiode: Placering: I udløb fra produktionshal Udstyr: EPIC 1011 Transportabel Prøvetager Princip: Flowprop. Prøvetagningsfrekvens : 1,2 m 3 pr. prøve Prøvetagningsperiode: kl kl. 08 Antal prøver udtaget: 13 døgnprøver Nedbørskriterium: maks. 3 mm Udstyr: Prøverne udtoges direkte fra opsamlingstank for processpildevand før udledning Princip: enkelt stik Prøvetagningsfrekvens : 1 prøve pr. dag Prøvetagningsperiode: Antal prøver udtaget: 14 prøver Nedbørskriterium: Intet Placering: på virksomhedens stikledning (se kortplan). Udstyr: ISCO 1680 Transportabel Prøvetager Princip: tidsprop. Prøvetagningsfrekvens : 15 minutter pr. prøve Prøvetagningsperiode: Antal prøver udtaget: 8 døgnprøver Nedbørskriterium: maks. 2 mm Forbehandling: DS2210/DS259 Analysemetode: Cd, Cr, Cu, Ni, Pb: DS2211; Zn: DS263; Ag: flammeteknik, intern analysemetode; Hg: hydridteknik, intern analysemetode. Usikkerhed, %: Ag: 8; Cd: 10; Cr: 10; Cu: 6; Hg: 6; Ni: 8; Pb: 11; Zn: 2. Detektionsgrænser: µg/l: Ag: 20; Cd: 0,2; Cr: 1; Cu: 4; Hg: 0,5; Ni: 6; Pb: 2; Zn: 20. Antal prøver til analyse: 10 døgnprøver Forbehandling og analysemetode: samme som prøverne fra Galvanisk Kompagni. Antal prøver til analyse: 6 prøver. Forbehandling og analysemetode: samme som prøverne fra Galvanisk Kompagni. Antal prøver til analyse: 3 prøver. 3

19 Scanva Diesel 2 (kortplan 1) Scanva Diesel 3 (kortplan 1) Liniebus (kortplan 2) Ingen. Måleprincip: Flow skønnet som ca. 1/10 af det samlede vandforbrug på virksomheden. Måleperiode: Ingen. Måleprincip: Flow registreret som Bupicleaners beholdervolumen. Måleperiode: Ingen. Måleprincip: Flow registreret som vandforbruget på vandmåler på virksomheden Måleperiode: Placering: på virksomhedens stikledning (se kortplan). Udstyr: ISCO 1680 Transportabel Prøvetager Princip: tidsprop. Prøvetagningsfrekvens : 15 minutter pr. prøve Prøvetagningsperiode: Antal prøver udtaget: 3 døgnprøver Nedbørskriterium: maks. 2 mm Placering og udstyr: Prøverne udtoges direkte fra Bupi-cleaners opsamlingstank før udledning Princip: stikprøve Prøvetagningsfrekvens : 1 prøve pr. dag Prøvetagningsperiode: Antal prøver udtaget: 1 prøve Nedbørskriterium: intet Placering: på virksomhedens stikledning (se kortplan). Udstyr: EPIC 1011 Transportabel Prøvetager eller ISCO 1680 Transportabel Prøvetager Princip: tidsprop. Prøvetagningsfrekvens : 15 minutter pr. prøve Prøvetagningsperiode: Antal prøver udtaget: 6 døgnprøver Nedbørskriterium: intet Forbehandling og analysemetode: samme som prøverne fra Galvanisk Kompagni. Antal prøver til analyse: 2 prøver. Forbehandling og analysemetode: samme som prøverne fra Galvanisk Kompagni. Antal prøver til analyse: 1 prøve. Forbehandling og analysemetode: samme som prøverne fra Galvanisk Kompagni. Antal prøver til analyse: 5 prøver. 4

20 Autodania (kortplan 3) Placering: på virksomhedens stikledning (se kortplan). Udstyr: GeFiTek Flowmåler GK2000, Ø8 cm Måleprincip: Magnetisk induktiv Målefrekvens: 1 impuls pr. 0,1 m 3 Måleperiode: Placering: på virksomhedens stikledning (se kortplan). Udstyr: EPIC 1011 Transportabel Prøvetager Princip: flowprop. Prøvetagningsfrekvens : 0,1 m 3 pr. prøve Prøvetagningsperiode: Antal prøver udtaget: 3 døgnprøver Nedbørskriterium: maks. 2 mm Forbehandling og analysemetode: samme som prøverne fra Galvanisk Kompagni. Antal prøver til analyse: 2 prøver. 5

21 Bilag 6 Produktionsregistreringer

22 Galvanovirksomheder Der deltager to galvanovirksomheder i målerunden. Der er flere muligheder når det gælder produktionsregistrering af galvanovirksomheder. Hvert enkelt metal skal undersøges og en af flg. parametre kan registreres: - Behandlet dm 2 - Anodeforbrug - Driftstid En registrering af driftstiden på det enkelte anlæg (metal) er det mest enkle. Et registreringsskema kan i princippet se således ud: Driftstid pr. dag (min/dag): Ugedag Nikkel Tin Vandforbrug M 3 /dag osv Man Tir Ons osv Galvanisk Kompagni Virksomheden anvender et skønnet spild på 100 ml badvædske pr. behandlet m 2 metaloverflade som udgangspunkt for en beregning af virksomhedens spild. Tungmetalindholdet i de enkelte bade er opgjort. Virksomhedens spild i gram pr. dag og daglige vandforbrug ser således ud: Kobber Zink , Sølv ,5 Cadmium 1,8 0,5 0,3 Cyanid Nikkel , Chrom ,6 0,8 12,3 9, , Tin 32 1, Guld 0,5 Vandflow m

23 Tin-Line Produktionsregistreringer foreligger ikke pt. resultater fremsendes snarest af Tin-Line Autovirksomheder Der deltog 3 autovirksomheder i målerunden. En virksomhed måtte udgå da det viste sig at virksomhedens reelle vandforbrug var langt lavere end først oplyst og at virksomhedens vaskeanlæg kun sjældent var i drift. Fælles for Scanva Diesel, Linie Bus og Auto Dania er at det er vaskeprocesser (vaskehal og bubbi-cleaner), som kan give anledning til tungmetalholdig spildevandsudledning. Der kan være andre processer f.eks vask af gulve/smøregrav eller lign. som har betydning. Fra starten af var der ikke de store forventninger om, at autovirksomheder udgør et stort tungmetalproblem, men da denne type virksomheder ikke er undersøgt for nylig, blev det alligevel besluttet at gennemføre målingerne. Resultaterne kan anvendes ved fremtidige kildesporinger i andre oplande med overkoncentration af tungmetaller.et skema kan i princippet se således ud: Proces Man Tir Ons osv Antal vognvask Drift bubbi-clean Samlet vandforbrug Andet? 2

24 Linjebus Flowdiagram hovedvandmåler Hovedbygning Kulvasker bimåler Vaskehal Dræn + vand pumpebrønd Prøvetagningssted Liniebus registreringer af produktion Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Dato 3/2 4/2 5/2 6/2 7/2 8/2 9/2 Busvask vandforbrug m 3 Antal busvask Bubbicleaner Samlet vandforbrug Andet Liniebus registreringer af produktion 3

25 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Dato 10/2 11/2 12/2 13/2 14/2 Busvask Antal busvask Bubbicleaner Samlet vandforbrug Andet Scanva dielsel Værkstedshal Buwileaner 3./stikp. Vaskeplads olieudskilller Bimåler brønd Servishal Vand ind Prøvetagningssted 1. Prøvetag- ningssted Klargøringshal/smørin gshal Administrationsbygning m.v. offentlig kloak Vand ind 4

26 Scanva Diesel Dato 29/ 1 Busvask vandforbrug m 3 Antal vognvask Bubbicleaner Samlet vandforbrug Andet Ons Tor Fre Ma n 30/ 1 31/ 1 Tir Tor Ma n 3/2 4/2 6/2 10/ 2 Tir Ons Tor 11/ 2 12/2 13/ ,4 8 2,3 1,0 3 1,0 7 Samlet vandforbrug i perioden 30/1 til 13/2 er 9,72 m 3 0,9 1,6 9 Nøgletal for mg tungmetal pr. busvask kan udregnes og anvendes til at opgøre den totale udledte tungmetal pr. år enten ud fra oplusninger 1,25 5

27 Autodania Flowdiagram Hovedvandmåler Autodania/Toyota Vaskeplads Prøvetagningssted 6

28 Bilag 7 Resultater, rådata 42

29 Bilag 8 Beregnede spildevandsflow 42

30 Bilag 9 Flowvægtede koncentrationer og døgnmasseflow 42

31 Bilag 10 Enkelte prøvers overholdelse af grænseværdier 42

32 4

33 5