Kviksølvbelastning fra Lynettefællesskabets opland

Transkript

1 Kviksølvbelastning fra Lynettefællesskabets opland Lynettefællesskabet I/S Statusnotat September 2002

2 Kviksølvbelastning fra Lynettefællesskabets opland September 2002 Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: Web: Klient Klientens repræsentant Lynettefællesskabet I/S Kaare Halse Projekt Projekt nr. Forfattere Kviksølvbelastning fra Lynettefællesskabets opland Bodil Mose Pedersen, Ulf Nielsen Dato September 2002 Godkendt af Gert Holm Kristensen Statusnotat BOP ULN/ELS GHK Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Mercury load; Mercury sources; Monitoring programmes; Regulation of mercury sources; Wastewater Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Lynettefællesskabet I/S DHI: Kaare Halse GHK-ULN-BOP Antal kopier? 3

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND OG FORMÅL GENNEMFØRTE UNDERSØGELSER Renseanlæg Lynettens nordlige opland Renseanlæg Lynettens sydlige opland Sygehuse og laboratorier Varmecentraler Andre kilder BELASTNING RENSEANLÆG LYNETTEN KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER REFERENCER...9 e:\51912statusnot.doc i DHI - Institut for Vand og Miljø

4 1 BAGGRUND OG FORMÅL I 2004 forventes kravet til kviksølvemissionen fra Lynettefællesskabets slamforbrændingsanlæg på Renseanlæg Lynetten at blive skærpet fra 0,1 mg/nm 3 til 0,05 mg/nm 3. Det betyder, at røggasrensningen skal forbedres. Alternativt skal tilførslen af kviksølv til renseanlægget kraftigt begrænses. Lynettefællesskabet I/S (LF) har bedt DHI Institut for Vand og Miljø (DHI) præsentere de vigtigste resultater fra de seneste års spildevands- og slamundersøgelser i LF s opland, hvor der har indgået opgørelser af kviksølvbelastningen. På baggrund af de gennemførte aktiviteter er det tillige formålet med dette statusnotat at opstille forslag til, hvilke supplerende aktiviteter der vil kunne bidrage til en nedsættelse af belastningen med kviksølv i tilløbet til renseanlæggene Lynetten (RL) og Damhusåen (RD). e:\51912statusnot.doc 1 DHI - Institut for Vand og Miljø

5 2 GENNEMFØRTE UNDERSØGELSER I dette kapitel er der refereret fra fire undersøgelser, hvor der har været gennemført kviksølvanalyser af spildevand og slam (kloakhud) samt beregninger af kviksølvbelastningen i udvalgte målepunkter: Tungmetalbelastning ved Pumpestation Tuborg Nord og Renseanlæg Lynettens nordlige tilløb Tungmetalbelastning fra Renseanlæg Lynettens sydlige opland Koordineret kortlægning af sygehuse og laboratorier Kviksølvkoncentrationer i slam ved varmeanlæg/varmecentraler 2.1 Renseanlæg Lynettens nordlige opland Prøvetagningsprogrammet omfattede udtagning af døgnprøver på Pumpestation Tuborg Nord og i RL s nordlige tilløb fra d. 19. april til d. 3. maj I prøvetagningsperioden var der ingen døgn med over 2 mm nedbør. For kviksølv gjaldt, at koncentrationen i alle syv døgnprøver udtaget på Pumpestation Tuborg Nord var mindre end 0,5 µg/l, som var detektionsgrænsen for kviksølv. I RL s nordlige tilløb måltes der kun i én af syv døgnprøver en kviksølvkoncentration (0,7 µg/l) over detektionsgrænsen. Med til vurdering af belastningen fra RL s nordlige opland hører, at der fra pumpestationerne Tuborg Nord og Strandvænget fjernes ristestof samt sand og fedt, som indeholder tungmetaller. Der er ikke umiddelbart tilgængelige data, som muliggør en opgørelse af tungmetalbelastningen fra ristestof (1.000 tons/år), der forbrændes på RL. På trods af de lave koncentrationer af kviksølv tæt på detektionsgrænsen der er fundet ved Pumpestation Tuborg Nord og i det nordlige tilløb til RL, kan det ikke udelukkes, at der i oplandet er kilder (sygehuse og laboratorier), som gennem en regulering vil kunne bidrage til en reduktion i den samlede kviksølvbelastning på RL. Dette fremgår af beskrivelsen i afsnit Renseanlæg Lynettens sydlige opland Kviksølv i spildevandet fra området omkring Islands Brygge og stedet, hvor Sojakagefabrikken tidligere lå, har i mange år været anset for at udgøre en væsentlig andel af den samlede belastning på RL. Formålet med at gennemføre en spildevandsundersøgelse i RL s sydlige opland i juli 2000 var derfor at opgøre tungmetalbelastningen; herunder specielt belastningen med kviksølv fra to deloplande omkring Islands Brygge og i RL s sydlige tilløb. På det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev gennemført, blev der til RL s sydlige tilløb returført tungmetalholdigt spildevand fra røggasvaskeren på RL. Punktet i det sydlige tilløb, hvorfra spildevandsprøverne blev udtaget, var placeret således, at prøverne i e:\51912statusnot.doc 2 DHI - Institut for Vand og Miljø

6 mindst muligt omfang var påvirket af røggasvaskevandet. I august 2000 startede LF indkøringen af et fældningsanlæg til rensning af tungmetaller i røggasvaskevandet. I dag sker der ingen returføring af tungmetalholdigt vand fra røggasvaskeren. De analyserede spildevandsprøver fra oplandene omkring Islands Brygge stammede alle fra dage uden nedbør, og på disse dage måltes ikke forhøjede kviksølvkoncentrationer sammenlignet med kviksølvkoncentrationer i husholdningsspildevand. I deloplandene omkring Islands Brygge har der inden for de seneste fem år været gennemført oprensning og renovering af kloaksystemet, og dermed forventes der ikke at ligge kviksølv i kloakkerne, som kan bidrage væsentligt til belastningen på RL i nedbørsperioder. I RL s sydlige tilløb blev der i måleperioden registreret kviksølvkoncentrationer over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for afledning af industrispildevand til kloaknettet. Samtidig var der store variationer i de koncentrationer og mængder, som tilførtes RL (0,5 2,2 µg/l). I rapporten /5/ konkluderes, at der fortsat er behov for en reduktion i belastningen med kviksølv fra det sydlige opland. 2.3 Sygehuse og laboratorier I juni 1999 blev der udtaget spildevandsprøver på Amtssygehuset i Gentofte nærmere betegnet i afløbet fra Centrallaboratoriet. Koncentrationen af kviksølv i spildevandet lå op til 25 gange over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for industrispildevand svarende til 162 g kviksølv/år. I rapporten /4/ konkluderes, at kviksølvbelastningen er af en sådan størrelsesorden, at der bør gennemføres en tømning af vandlåse i laboratoriet, gennemspuling af kloaksystemet tilknyttet Centrallaboratoriet og opsamling af det resulterende spildevand. Hvordan dette spildevand skal bortskaffes, vil afhænge af indholdet (mængden og koncentrationen) af kviksølv. I juni og august 1999 gennemførtes to prøvetagningsrunder på Københavns Miljølaboratorium, hvor der blev analyseret for kviksølv i spildevand afledt til kloaknettet. Kviksølvkoncentrationen i døgnprøver lå mellem 1,4 30 gange over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for afledning til kloaknettet. I spildevand suget op fra vandlåse på laboratoriet var koncentrationen 270 µg/l, mens den vejledende grænseværdi er 3 µg/l. Senere gennemførtes kviksølvanalyser af spildevand fra laboratoriet, der viste, at koncentrationen var faldet efter, at nye håndteringsmetoder for kviksølvholdige opløsninger var blevet indført. Kviksølvbelastningen fra mange laboratorier kan reduceres: gennem forbedret håndtering af kviksølvholdige kemikalier og opløsninger ved at benytte alternative analysemetoder, hvor der anvendes en mindre kviksølvmængde eller kviksølvholdige kemikalier ikke indgår ved at tømme vandlåse e:\51912statusnot.doc 3 DHI - Institut for Vand og Miljø

7 2.4 Varmecentraler I perioden var der i Københavns Kommune varmeanlæg med kviksølvmodtryksanordninger, som indeholdt mellem 200 og 300 kg kviksølv. I dag anvendes ikke kviksølvholdige modtryksanordninger, men i den nævnte periode var der på flere varmecentraler uheld i forbindelse med opsætning og nedtagning af apparaturet. I sådanne tilfælde kan kg kviksølv være lækket til kloaksystemet. Depoter af kviksølv i kloaksystemer i nærheden af gamle varmecentraler kan være årsag til en kontinuerlig kviksølvbelastning af LF s renseanlæg. I 1987 skete der i Nyropsgade i København et uheld på en varmecentral, hvor der blev tabt ca. 60 kg kviksølv. Ved analyse af bundslam/kloakhud fra det på gældende sted måltes 12 år efter uheldet kviksølvkoncentrationer, der lå gange over baggrundsniveauet. Ved tilsvarende målinger på seks andre lokaliteter, blev der målt kviksølvkoncentrationer gange over baggrundsniveauet. I rapporten /3/ konkluderes, at hvis en kommune har mistanke om, at der ved gamle varmecentraler har været uheld med kviksølvmodtryksanordninger, er det forholdsvis simpelt at gennemføre målinger, som kan afgøre, om der er behov for oprensning af kloakkerne i det pågældende område. 2.5 Andre kilder Når der skal findes kilder til kviksølvbelastningen på renseanlæg, er det naturligt, at der fokuseres på tandlægeklinikker, hvor der fortsat anvendes kviksølv i amalgamfyldninger, og hvorfra rester kan ende i kloakken. Tandlægeklinikker skal være udstyret med filtre til opsamling af amalgamrester. Disse filtre er imidlertid ikke tilstrækkelige effektive til, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes i enhver situation. Undersøgelser af spildevand fra tandlægeklinikker i Herlev Kommune i 2000 viste kviksølvkoncentrationer på mellem 880 og µg/l. Kommunerne i LF s opland udarbejdede i 2000 fælles retningslinier for regulering af tandlægeklinikker. Retningslinierne indeholder anbefalinger i relation til installation og drift af amalgamfiltre. Kommunernes indsats for at sikre optimal drift af filtrene kan ikke alene sikre, at de vejledende grænseværdier overholdes, idet de ovenfor anførte målinger viser, at filtrenes effektivitet er tvivlsom. 3 BELASTNING RENSEANLÆG LYNETTEN LF udtager løbende prøver til analyse for kviksølv i tilløbene til renseanlæggene og af afvandet slam. Siden september 2000 er der blevet udtaget 4-ugers blandprøver af spildevandet i tilløbene. Prøvetagningerne udføres i forlængelse af hinanden, således at alle dage i året er repræsenteret i de prøver, der analyseres. Indtil november 2000 var detektionsgrænsen for kviksølv i spildevand 0,5 µg/l, og herefter har den været 0,05 µg/l. Før december 2000 blev der registreret mange koncentrationsværdier under detektionsgrænsen især i tilløbet til RD. I disse tilfælde er detektionsgrænsen blevet anvendt som grundlag for beregning af tilløbsbelastningen med det resultat, at der er sket en over- e:\51912statusnot.doc 4 DHI - Institut for Vand og Miljø

8 estimering af kviksølvbelastningen. Samtidigt er det vigtigt at være opmærksom på, at analyseresultaterne er behæftet med større usikkerhed, når resultaterne ligger tæt på detektionsgrænsen. Af tabel 3.1 fremgår det, at der skete et fald på 34% (fra 114 til 75 kg/år) i kviksølvbelastningen i tilløbet til RL fra 1998 til Dette fald kan være reelt, mens faldet fra 2000 til 2001 sandsynligvis er en følge af nedsættelse af detektionsgrænsen og indførelse af rensning af det tungmetalholdige røggasvaskevand, der returføres til tilløbet, og som derfor indtil da kan have påvirket tilløbsmålingerne. Den nuværende kviksølvbelastning i tilløbet til RL ligger på ca. 40 kg/år, hvoraf ca. 33 kg svarende til 80-85% kan genfindes i slammet, der forbrændes. Tabel 3.1 Kviksølvmængder registreret i tilløb på renseanlæggene og i slam fra 1997 til og med 1. halvår af Renseanlæg Lynetten Renseanlæg Damhusåen År Tilløb Slam Slam/Tilløb Slam/total Tilløb Slam Slam/Tilløb Slam/total kg Hg/år kg Hg/år % % kg Hg/år kg Hg/år % % , ,2 13, , ,3 12, ,3 28, ,8 2, ,8 33, ,8 6, ,0 32, ,7 7, ,0 23,0 For kviksølvbelastningen på RD er der sket tilsvarende ændringer i belastningen, således at den nuværende belastning i tilløbet er kg/år, hvoraf en lidt mindre procentdel (50%) end på RL tilsyneladende udskilles i slammet. Figur 3.1 og 3.2 viser udviklingen i slammængder på de to renseanlæg samt udviklingen i kviksølvkoncentrationen. Den samlede årlige slammængde, der forbrændes er ca tons TS. Kviksølvkoncentrationen i slam fra RL ligger på godt 2 mg/kg TS, mens koncentrationen i slam fra RD er ca. det halve, dvs. 1 mg/kg TS. Dette resulterer i en samlet kviksølvmængde i slammet på ca. 40 kg/år. e:\51912statusnot.doc 5 DHI - Institut for Vand og Miljø

9 tons TS/år ,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 mg Hg/kg TS Figur 3.1: Slammængder (tons TS/år) fra RL og middelværdier for kviksølvkoncentrationer (mg Hg/kg TS) målt i slam fra 1997 til Søjlerne viser slammængderne, og kurven viser kviksølvkoncentrationer i slam. tons TS/år ,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 mg Hg/kg TS ,00 Figur 3.2: Slammængder (tons TS/år) fra RD og middelværdier for kviksølvkoncentrationen (mg Hg/kg TS) målt i slam fra 1997 til Søjlerne viser slammængderne, og kurven viser kviksølvkoncentrationer i slam. Den samlede mængde kviksølv, som tilføres renseanlæggene, er stabiliseret omkring 60 kg/år, heraf udskilles ca. 35 kg i slammet, som forbrændes. Hvis der gøres en vedvarende og ihærdig indsats for at begrænse kviksølvbelastningen fra LF s opland, er der håb om, at belastningen i tilløbene til renseanlæggene kan reduceres yderligere. e:\51912statusnot.doc 6 DHI - Institut for Vand og Miljø

10 4 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Gennemgang af resultater fra undersøgelser i forbindelse med hvilke, der har været udført kviksølvanalyser viser, at der fortsat er grund til at igangsætte aktiviteter, som kan føre til en reduktion i kviksølvbelastning på renseanlæggene. Undersøgelser har vist, at i perioder med tørvejr og lav gennemstrømning i kloakkerne er kviksølvbelastningen på renseanlæggene lav, mens den stiger, når gennemstrømningen under regn øges. Dette hænger sammen med kviksølvs høje massefylde og dermed stoffets evne til at lægge sig i lunker i kloaksystemet, hvorfra det flyttes ved kraftig gennemstrømning. På mange sygehuse og laboratorier bør kviksølvbelastningen gennem tømning af vandlåse kunne reduceres. Fra undersøgelser nær varmecentraler, hvor der har været opsat kviksølvmodtryksanordninger, kan der ved uheld være afledt betydelige mængder kviksølv til kloaksystemet. Disse udslip kan fortsat bidrage til kviksølvbelastningen på renseanlæggene. Den samlede årlige slammængde, der forbrændes på RL, er ca tons TS. Kviksølvkoncentrationen i slam fra RL ligger på godt 2 mg/kg TS, mens koncentrationen i slam fra RD er ca. det halve, dvs. 1 mg/kg TS. Dette resulterer i en samlet kviksølvmængde i slammet på ca. 40 kg/år. Denne kviksølvmængde stammer fra tilførslen af ca. 60 kg i renseanlæggenes tilløb. Samlet antyder undersøgelserne, at det gennem en langvarig og differentieret indsats vil være muligt at opnå en reduktion i kviksølvbelastningen, som vil være til gavn for det omgivende miljø. Nedenfor er givet forslag til aktiviteter, der kan medvirke til reduktion i kviksølvbelastningen på renseanlæggene. At der er tale om en langvarig og omkostningsfyldt indsats for at reducere kviksølvbelastningen, viser erfaringer fra Sverige. I Stockholm har der været anvendt 12 mill. kr. til opsporing af kviksølvkilder. Heraf har der alene i forbindelse med begrænsning af kviksølvbelastningen fra tandlæger været anvendt 60% af de økonomiske ressourcer. Informationskampagner kombineret med brug af specialuddannede hunde. På laboratorier, skoler og undervisningsinstitutioner, hvor der anvendes kviksølvholdige kemikalier, eller har været anvendt/håndteret rent kviksølv og/eller instrumenter indeholdende kviksølv, kan der være sket spild, som eventuelt nu ligger i vandlåse. Det foreslås, at der gennemføres kampagner, som inkluderer anbefalinger vedrørende bortskaffelse af kviksølvholdigt apparatur (termometre, blodtryksmåleapparater, barometre m.m.) og lyskilder (lysstofrør, neonrør, lavenergipærer m.m.), der ikke længere er i brug. Kampagnen kan eventuelt kombineres med en kampagne for tømning af vandlåse. I Sverige har man med stort held anvendt specialtrænede hunde til at identificere vandlåse indeholdende kviksølv. Derved reduceres antallet af vandlåse, det er nødvendigt at skille ad. Tandlægeklinikker. Uanset, at der i dag i større og større udstrækning anvendes plastmaterialer til tandfyldninger, vil der i mange år fremover være kviksølv i spildevand fra tandlægeklinikker, og derfor er det vigtigt, at der bliver gjort en indsats for at begrænse e:\51912statusnot.doc 7 DHI - Institut for Vand og Miljø

11 belastningen og sikre overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for kviksølv i spildevand. Indsatsen bør omfatte en effektivisering af amalgamfiltre. Alternativt kan der blive tale om opsamling og bortskaffelse af spildevand med høje kviksølvkoncentrationer samt udfasning af kviksølvholdige materialer og substitution til mere miljøvenlige materialer. Kloakoprensninger. I forbindelse med gennemspuling og oprensninger af kloakker samt ved renoveringer sker der kun i begrænset omfang opsamling af slam og vand, ligesom der sjældent udføres analyser af kviksølv, som i de enkelte situationer kunne fortælle, om der er behov for at opsamle vand og slam. Spuling af kloakker kan resultere i, at kviksølv blot føres videre i kloaksystemet for på et tidspunkt at ende på renseanlæggene. Som et led i at begrænse kviksølvtilførslen til renseanlæggene vil det derfor være vigtigt i forbindelse med kloakrenoveringer at udføre kviksølvanalyser i nærheden af Hot spots (varmecentraler, store tandlægeklinikker, sygehuse, laboratorier) for at sikre den miljømæssige bedste håndtering af kviksølvholdigt spildevand og slam fra kloaknettet. e:\51912statusnot.doc 8 DHI - Institut for Vand og Miljø

12 5 REFERENCER /1/ Lynettefællesskabet I/S, Tungmetalbelastning ved Pumpestation Tuborg Nord og Renseanlæg Lynettens nordlige tilløb, Rapport udarbejdet af VKI i samarbejde med Københavns Vand, Miljøkontoret, oktober /2/ Rødovre Kommune og Lynettefællesskabet I/S, Tungmetalbelastning fra udvalgte deloplande i Rødovre Kommune, Rapport udarbejdet af VKI i samarbejde med Rødovre Kommune, marts /3/ Lynettefællesskabet I/S, Kviksølvkoncentrationer i slam ved varmeanlæg/varmecentraler, Rapport udarbejdet af VKI, januar /4/ Lynettefællesskabet I/S, Koordineret kortlægning af sygehuse og laboratorier, Rapport udarbejdet af DHI Institut for Vand og Miljø, marts /5/ Lynettefællesskabet I/S, Tungmetalbelastning fra Renseanlæg Lynettens sydlige opland, Rapport udarbejdet af DHI Institut for Vand og Miljø i samarbejde med Lynettefællesskabet I/S, Københavns Vand og Miljølaboratoriet Storkøbenhavn, januar /6/ Lynettefællesskabet I/S, Status vedrørende tilledning af tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer i slammet på renseanlæg Lynetten og Damhusåen, november /7/ Lynettefællesskabet I/S, Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slam fra Renseanlæg Damhusåen, Notat udarbejdet af VKI, juni e:\51912statusnot.doc 9 DHI - Institut for Vand og Miljø