Spildevandsundersøgelse i Gladsaxe Erhvervskvarter

Transkript

1 Gladsaxe Kommune, Miljøkontoret Spildevandsundersøgelse i Gladsaxe Erhvervskvarter Rapport, April 1999 VKI i samarbejde med Gladsaxe Kommune, Miljøkontoret

2 VKI Agern Allé Hørsholm Tel.: Fax: Web: Tilknyttet Akademiet for de tekniske Videnskaber Gladsaxe Kommune, Miljøkontoret Spildevandsundersøgelse i Gladsaxe Erhvervskvarter Rapport, April 1999 Projektleder: Ulf Nielsen Projektmedarbejder: Bodil Mose Pedersen VKI sag: Dato: /els VKI i samarbejde med Gladsaxe Kommune, Miljøkontoret institut for vandmiljø

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND OG FORMÅL Formål PRØVETAGNINGSPROGRAM Prøvetagningsmetoder Analyseprogram Udvælgelse af prøver til analyse DATABEARBEJDNING Vandmængder Tungmetalkoncentrationer og -mængder Organiske miljøbelastende stoffer KONKLUSION Tungmetalbelastning i det samlede afløb fra Gladsaxe Erhvervskvarter De deltagende virksomheders andel af tungmetalbelastningerne Organiske miljøbelastende stoffer Anbefalinger til reduktion af spildevandets indhold af miljøbelastende stoffer REFERENCER Bilag 1. Døgnvandmængder Bilag 2. Flowgrafer for Brønd 500, Beck & Jørgensen A/S, S. Dyrup & Co. A/S og Ferrosan A/S Bilag 3. Tungmetalkoncentrationer og -mængder Bilag 4 Metodebeskrivelse for analyse af tungmetaller og organiske miljøbelastende stoffer Bilag 5. Beskrivelse af målepunkter Bilag 6 Individuelle PAH er og langkædede alkoholethoxylater i Brønd 500 Bilag 7. Flygtige aromater og vandopløselige opløsningsmidler målt på spildevand fra S. Dyrup & Co. A/S, Beck & Jørgensen A/S og Ferrosan A/S Bilag 8. Bundfældeligt og suspenderet stof målt i spildevand fra S. Dyrup & Co. A/S, Beck & Jørgensen A/S og Ferrosan A/S Bilag 9. Nitrifikationshæmningstest i spildevand fra Astral Galvano A/S, Dyrup & Co. A/S, Beck & Jørgensen A/S og Ferrosan A/S i

4 1. BAGGRUND OG FORMÅL Kildesporingsundersøgelsen i 1996 /1/ viste koncentrationer over de vejledende grænseværdier af tungmetallerne cadmium (Cd), kviksølv (Hg), nikkel (Ni) og i særlig grad zink (Zn og Cr) i det samlede afløb fra Gladsaxe Erhvervskvarter. I den opfølgende kildesporing fra 1997 /2/ blev der igen konstateret overkoncentrationer af Ni, Zn og Cr, og en stor andel af Zn- og Cr-belastningerne kunne spores til et mindre delopland (Brønd 2001). Gladsaxe Kommune gennemførte efterfølgende en reguleringsindsats i deloplandet, og en ny undersøgelse af Brønd 2001 /3/ viste i december 1997, at koncentrationerne af Zn og Cr var reduceret. Gennem nærværende undersøgelse ønsker Gladsaxe Kommune at dokumentere, om zink- og kromkoncentrationerne er reduceret i det samlede afløb som følge af ovenstående specifikke regulering samt kommunens generelle spildevandsregulering. Herudover ønskes tre virksomheders andel af det samlede afløb belyst som baggrund for kommunens kommende spildevandsregulering af disse virksomheder. De tre virksomheder er: Beck & Jørgensen A/S, S. Dyrup & Co. A/S og Ferrosan A/S (herefter kaldet henholdsvis: B&J, Dyrup og Ferrosan). Endvidere har Astral Galvano A/S (herefter kaldet Astral) gennemført prøvetagning i samme periode, og resultaterne herfra er indarbejdet i undersøgelsen. Undersøgelsen er koordineret med arbejdet i Tungmetalstyregruppen under Lynettefællesskabet I/S. 1.1 Formål Undersøgelsens formål er at: dokumentere, om den gennemførte spildevandsregulering i Gladsaxe Erhvervskvarter i har medført de ønskede reduktioner af tungmetalbelastningen i det samlede afløb (Brønd 500) gennemføre spildevandsundersøgelser på fire udvalgte virksomheder for dels at kortlægge deres andel af tungmetalbelastningen i det samlede afløb, dels at skabe baggrund for en kommunal spildevandsregulering af virksomhederne undersøge belastningen med organiske miljøbelastende stoffer (NPE, LAS, DEHP og PAH er) i det samlede afløb Denne rapport omfatter spildevandsundersøgelse vedrørende spildevandsmængder, tungmetaller samt organiske miljøbelastende stoffer fra de udvalgte virksomheder samt Brønd 500. I bilag 7-9 er endvidere angivet resultater af analyser for opløsningsmidler, bundfældeligt og suspenderet stof samt nitrifikationshæmning. Disse resultater vil blive anvendt af Gladsaxe Kommune i forbindelse med det konkrete myndighedsarbejde med de pågældende virksomheder. Beliggenheden af de fire virksomheder, som var omfattet af måleprogrammet og erhvervskvarterets samlede afløb (Brønd 500), fremgår af figur

5 Beck & Jørgensen A/S Gladsaxe Ringvej Br.2000 Br.2001 Astral Galvano A/S Hillerødmotorvejen Ferrosan A/S Br.1201 Br.1 Br.3 S.Dyrup & Co. A/S Br.500 Grænse for kloakopland, hvor spildevandet ledes til Brønd 500 Virksomheder, målinger 1998 Figur 1.1 Deloplandet som dækker Gladsaxe Erhvervskvarter med angivelse af de fire virksomheder, som er omfattet af undersøgelsen samt Brønd 500, der udgør det samlede afløb fra erhvervskvarteret. 2

6 2. PRØVETAGNINGSPROGRAM Prøvetagningsprogrammet blev gennemført fra den 26/10 til den 11/ Der blev foretaget flowproportional prøvetagning med udtagning af døgnprøver og weekendprøver (fra lørdag morgen til mandag morgen) ved Brønd 500 og de fire virksomheder. 2.1 Prøvetagningsmetoder Flowmåling og prøvetagning blev foretaget ved hjælp af magnetinduktive flowmålere ved alle fem lokaliteter (Astral anvendte egen magnetinduktiv flowmåler). Gefitek ApS og VKI forestod i samarbejde opsætning og driftskontrol af målerne. Beskrivelse af de enkelte målepunkter fremgår af bilag 5. I Brønd 500 blev der anvendt et skot på ca. 80 cm i højden, hvori der blev placeret en magnetinduktiv flowmåler på 300 mm. Til prøvetagningen blev anvendt en tryk/- vakuum-prøvetager af typen ST 250. Princippet og udstyret er det samme, som blev anvendt ved den tidligere undersøgelse fra Principskitse og nærmere beskrivelse af metoden fremgår af rapporteringen af den tidligere undersøgelse /1/. 2.2 Analyseprogram I tabel 2.1 og 2.2 er vist oversigter over, hvilke parametre de udtagne prøver blev analyseret for. Der blev analyseret for tungmetaller: Ag, Cd, Cr, Cu, Pb, Ni, Zn og Hg. Tungmetalanalyserne blev udført af DTI-Kemiteknik /6/. Herudover blev der analyseret for organiske miljøbelastende stoffer (NPE, LAS, PAH, DEHP og alkoholethoxylater) på ugeblandprøver. NPE blev analyseret som NPE med 1-2 ethoxygrupper og langkædede ethoxylatgrupper, og hertil kom analyse for langkædede alkoholethoxylater. Disse analyser blev udført på VKI. Desuden blev der på udvalgte prøver analyseret for flygtige aromater, vandopløselige opløsningsmidler, bundfældeligt og suspenderet stof, samt test for nitrifikationshæmmende egenskaber, som ligeledes blev udført på VKI. Beskrivelser af de anvendte analysemetoder samt detektionsgrænser og usikkerhed findes i bilag 4, 7, 8 og 9. Størstedelen af prøvetagningsperioden var præget af nedbør, som det fremgår af tabel 2.1. Derfor blev prøvetagningsperioden forlænget med to døgn ved hver virksomhed, og med fire døgn i Brønd 500, i forhold til det planlagte program. 3

7 Tabel 2.1 Oversigt over perioder med flowproportional prøvetagning ved de seks målepunkter samt døgn, hvor prøverne er analyseret for henholdsvis tungmetaller, organiske miljøbelastende stoffer og nitrifikationshæmning. Dato Dag Nedbør Brønd Dyrup B&J Ferrosan Ferrosan Astral mm 500 Brønd 1 Brønd Mandag 0,8 T T K t T N T N T Tirsdag 19,4 K n K n K t K n K n Onsdag 1,2 T T K t T T T Torsdag 0,6 T T T T T N Fredag 0 T T T N K t T T Lørdag 3,2 T Søndag 0, Mandag 0 T T N T T T T Tirsdag 1,8 T T T T T T Onsdag 3 T Torsdag 3,2 T Fredag 1 T Lørdag 0,8 T Søndag Mandag- Onsdag 11,8 Døgnprøve fra flowp. prøvetagning Analyse for tungmetaller T Weekendblandprøve fra flowp. prøvetagning Analyse for nitrifikationshæmning: N Blandprøve til analyse for OMS*), uge 44 Blandprøve til analyse for OMS*), uge 45 Kasseret pga. tekniske defekter K t Kasseret pga. nedbørsbetinget overløb K n *) OMS = organiske miljøbelastende stoffer Fordelingen af antal prøver, som blev analyseret fra de fire målepunkter, fremgår af tabel 2.2. Af tabellen fremgår endvidere, at der blev foretaget analyse for opløsningsmidler samt bundfældeligt og suspenderet stof ved henholdsvis Dyrup, B&J og Ferrosan, Brønd 1. 4

8 Tabel 2.2 Antal analyserede prøver fordelt på målepunkter. Flowproportionale prøver er angivet som døgn- eller blandprøver, og endvidere er de gennemførte stikprøver opgjort. Tungmetaller Miljøbelastende stoffer Nitrifikationshæmning Flygtige aromater og vandopløselige opløsningsmidler Bundfældeligt og suspenderet stof Brønd 500 Dyrup Astral B&J Ferrosan Brønd 1 Ferrosan Brønd 3 9 døgnprøver 6 døgnprøver 6 døgnprøver 3 døgnprøver 5 døgnprøver 6 døgnprøver (hverdag) (hverdag) (hverdag) (hverdag) (hverdag) (hverdag) 2 blandprøver (weekend) 2 blandprøver (hverdag) - 1 døgnprøve 1 døgnprøve 1 døgnprøve 1 døgnprøve 1 døgnprøve (hverdag) - 2 stikprøver for flygtige aromater (hverdag) - 3 stikprøver (hverdag) (hverdag) (hverdag) - 2 stikprøver for flygtige aromater (hverdag) - 3 stikprøver (hverdag) (hverdag) 2 stikprøver til vandopløselige opløsningsmidler (hverdag) 2 stikprøver (hverdag) (hverdag) Udvælgelse af prøver til analyse Prøverne til analyse blev udvalgt på baggrund af en vurdering af nedbørsmængden og eventuelle driftsstops betydning for de udtagne prøvers repræsentativitet. Da størstedelen af prøvetagningsperioden var nedbørsbelastet, blev det besluttet at analysere prøver fra Brønd 500 fra døgn med op til 3,8 mm nedbør pr. døgn (se tabel 2.1). Det blev generelt tilstræbt, at de udvalgte døgnprøver havde sammenfaldende datoer for at skabe baggrund for dokumentation af virksomhedernes andel af belastningen i Brønd 500. Døgnprøverne fra den 29/10 samt den 2. og 3/ blev således analyseret for samtlige målepunkter. Weekendblandprøverne blev afgrænset til at omfatte Brønd 500 (den 31/10 1/11 og den 7. 8/ ). Der var ingen produktion på de deltagende virksomheder i weekenden. Fra virksomhederne blev der analyseret prøver fra døgn med op til 1,8 mm pr. døgn. Virksomhedernes spildevandsmængder er i varierende grad afhængige af nedbør, hvilket fremgår af registreringerne af vandmængderne (se afsnit 3.1). Ugeblandprøver til analyse for organiske miljøbelastende stoffer i Brønd 500 blev sammenstukket flowvægtet af hverdagsdøgnprøver fra henholdsvis uge 44 (fire døgn) og uge 45 (fem døgn). Prøver til analyse for nitrifikationshæmmende egenskaber blev udvalgt på baggrund af resultaterne af tungmetalanalyserne. De parametre, som begrundede udvælgelsen af de enkelte prøver, er angivet i tabel

9 Tabel 2.3 Prøver til test for nitrifikationshæmmende egenskaber. Screeningstest (200 ml/l) Dosis/ Responskurve Brønd 500 Dyrup B&J Ferrosan Brønd 1-2-3/ /10-98 (pga. Zn) (pga. ethanol) /10-98 (pga. Cd og Pb) Ferrosan Brønd /10-98 (samme døgn som Brønd 1) Astral 29-30/10-98 (pga. Zn og Cr) 6

10 3. DATABEARBEJDNING I dette kapitel præsenteres og databehandles undersøgelsens resultater med hensyn til vandmængder, tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer. Resultaterne fra udvalgte undersøgelser for flygtige aromater og vandopløselige opløsningsmidler, bundfældeligt og suspenderet stof samt nitrifikationshæmning er præsenteret i henholdsvis bilag 7, 8 og 9. Sidstnævnte resultater indgår i Gladsaxe Kommunes konkrete myndighedsarbejde med de pågældende virksomheder. 3.1 Vandmængder I dette afsnit er vandmængderne i de enkelte målepunkter opgjort. Rådata for samtlige døgnvandmængder fremgår af bilag 1, og flowgrafer for de enkelte døgn fremgår af bilag 2. Brønd 500 Døgnvandmængder fra døgn med flowmålinger er afbildet i figur 3.1. Samtlige flowgrafer fremgår af bilag N N N N N N N N N N N m 3 /døgn Dato Figur 3.1 Døgnvandmængder målt i Brønd 500. Weekenddøgn er markeret med sort, og N er lig med nedbørsdøgn. Figur 3.1 viser, at de enkelte døgnvandmængder i Brønd 500 er stærkt varierende som følge af de mange døgn med nedbør. På hverdage med tørvejr (fredag den 30/10 og mandag den 2/ ) var vandmængden konstant ca m 3 /d. I weekenddøgn lå belastningen på et lavere niveau, men billedet sløres af, at der kun forekom et enkelt weekenddøgn med tørvejr (søndag den 8/11). Dette døgn var belastningen 923 m 3 /d. Baggrundsbelastningen varierede mellem 20 og 40 m 3 /t i måleperioden (se bilag 2). Variationen var størst i den første del, og mindst i den sidste del af perioden. Hovedparten af baggrundsbelastningen stammer sandsynligvis fra indsivning fra de øvre sandhol- 7

11 dige grundvandsmagasiner, hvor vandstanden er afhængig af nedbørsmængden. Mulige årsager til baggrundsbelastning er detaljeret behandlet i rapporteringen af undersøgelsen fra 1996 /1/. Figur 3.2 viser et eksempel på døgnvariationer fra et hverdags- og weekenddøgn m 3 /time :00 01:05 02:10 03:15 04:20 05:25 06:30 07:35 08:40 09:45 10:50 11:55 Figur 3.2 Udvalgte døgnvariationer for vandflow målt i Brønd 500. På hverdagsdøgnet (mandag den 2/11) ses industribelastningen som en øget belastning i perioden fra kl. 6 til 18. Baggrundsbelastningen ligger på hverdagsdøgnet omkring 40 m 3 /t. I weekenddøgnet (søndag den 8/11) svinger baggrundsbelastningen fra omkring 40 til 25 m 3 /t. De målte middeldøgnvandmængder samt minimum- og maksimumværdier i Brønd 500 fremgår af tabel 3.1. Vandmængderne er opgjort som middel af alle døgnflow (total) og som middel af hverdagsdøgn uden nedbør (hverdag, tørvejr), samt weekenddøgn uden nedbør (weekend, tørvejr). Endvidere er industribelastningen beregnet ud fra hverdagsflowet minus weekendflowet fra tørvejrsdøgn. 13:00 Tid 14:05 15:10 16:15 17:20 18:25 19:30 20:35 21:40 22:45 23:50 Mandag d. 2. november 1998 Søndag d. 11. november

12 Tabel 3.1 Vandmængder i Brønd 500 opgjort som middelværdier og intervaller. Til sammenligning er målingerne fra de to tidligere undersøgelser i Gladsaxe Erhvervskvarter angivet. m 3 /d Brønd 500, august uge 34, 1996 /1/ Brønd 500, maj-juni 1997 /2/ Brønd 500, okt.-nov Total Hverdag, tørvejr Weekend, tørvejr Industribelastning (hverdag, tørvejr minus weekend, tørvejr) Tabel 3.1 viser, at både hverdags- og weekenddøgn i tørvejr har haft højere flow, end det var tilfældet i de to foregående undersøgelser. Dette skyldes sandsynligvis, at der forekommer et højere nedbørsbetinget baggrundsflow i oktober-november set i forhold til maj og august, hvor de tidligere undersøgelser blev gennemført. Ved vurderingen af disse flow skal det dog bemærkes, at datamaterialet for tørvejrsdøgn er lille (to hverdags- og et weekenddøgn) på grund af af den megen nedbør i måleperioden. Den højere industribelastning i denne undersøgelse (620 m 3 /d) kan skyldes, at baggrundsbelastningen var mindre søndag den 8/ (40-25 m 3 /t) i forhold til baggrundsbelastningen på de to hverdagsdøgn fredag den 30/ (ca. 40 m 3 /t) og mandag den 2/ (ca. 35 m 3 /t). Det skal bemærkes, at der ved beregning af industribelastningen ikke er taget højde for, at vandmængder målt i weekend også kan indeholde vand fra weekendproducerende virksomheder. Den beregnede industribelastning på 620 m 3 /d stemmer rimeligt overens med den industribelastning på mellem 500 og 750 m 3 /d, som blev beregnet i den tidligere undersøgelse fra 1996 ud fra virksomhedernes vandforbrug /1/. Virksomheder Vandmængderne fra de deltagende virksomheder på hverdage uden nedbør fremgår af tabel 3.2. Flowgrafer fremgår af bilag 2. Tabel 3.2 Vandmængder fra Astral, B&J, Dyrup og Ferrosan opgjort som middelværdier og intervaller. Kun døgn uden nedbør er medtaget (30/10 og 2/11). Undtaget er Astral, som ikke har et nedbørsafhængigt flow. m 3 /d Flow, hverdag 1998 Astral B&J Dyrup Ferrosan Brønd , (17-46) (0,7-1,4) (65-108) (19-28) Ferrosan Brønd 3 34 (33-35) De målte flow for Dyrup og Ferrosan stemmer overens med resultaterne af de tidligere gennemførte målinger fra 1996 /1/ (Middelværdier: Dyrup: 86 m 3 /d og Ferrosan Brønd 1: 27 m 3 /d samt Brønd 3: 33 m 3 /d). Mens Astral og B&J lå henholdsvis højere og lavere i forhold til de tidligere målinger. 9

13 Flowet fra Astral udgjorde i gennemsnit 27 m 3 /d mod ca. 15 m 3 /d i Det større flow skyldes, at der under prøvetagningsperioden var behov for et større forbrug af skyllevand som følge af driftsproblemer med det daværende renseanlæg /4/. På B&J blev prøvetagningen foretaget i brønd umiddelbart inden tilslutning til hovedkloak (se bilag 5). Ved den tidligere undersøgelse blev prøvetagningen foretaget direkte ved afløb af processpildevand fra produktionen, hvor virksomheden har egen flowmåler. Spildevandet i de to målepunkter er det samme bortset fra, at der ved brønd -prøvetagningen sker en fortynding af processpildevandet med sanitært vand og i tilfælde af nedbør. Under prøvetagningen på B&J blev der foretaget samtidige målinger ved virksomhedens interne flowmåler og i brønden. Prøvetagningen i brønden var påvirket af uheld og driftsforstyrrelser, hvilket fremgår af bilag 1. Dette kan forklare, at de to tørvejrsmålinger i brønden kun viser et middelflow på 1,1 m 3 /d, hvilket udgør omkring halvdelen af spildevandsflow målt i samme døgn på den interne flowmåler (middelflow 2,3 m 3 /d). Vandbalancer I tabel 3.3 vises vandbalancen mellem de deltagende virksomheder og det samlede afløb i Brønd 500. Virksomhedernes andel af vandmængden i Brønd 500 er beregnet på hverdagsdøgn uden nedbør. Tabel 3.3 Vandbalance mellem virksomheder og Brønd 500. Vandmængderne er angivet som minimum- og maksimumværdier samt middelværdier. Hverdag Hverdag, tørvejr Andel af Brønd 500 m 3 /d Brønd Astral 27 1,8% B&J 1,1 0,07% 0,7-1,4 Dyrup 86 5,5% Ferrosan, Brønd ,9% Ferrosan, Brønd ,2% Sum af virksomheder ,5% Tabel 3.3 viser, at de deltagende virksomheder på hverdage (tørvejr) tilsammen udgør omkring 11,5% af den samlede spildevandsmængde fra erhvervskvarteret. Det fremgår endvidere, at Dyrup bidrager med den største middelvandmængde af de deltagende virksomheder. 10

14 3.2 Tungmetalkoncentrationer og -mængder Alle tungmetalkoncentrationer og de beregnede mængder fra de enkelte målepunkter er præsenteret i bilag 3. Tungmetalmængderne er beregnet på baggrund af tungmetalkoncentrationer og vandmængder målt på de enkelte dage i måleperioden. Bilag 3 indeholder tillige beregninger af middelkoncentrationer og mængder samt minimum- og maksimumværdier. Tungmetalkoncentrationer Tabel 3.4 viser tungmetalkoncentrationer over de vejledende grænseværdier for de enkelte målepunkter. Tabel 3.4 Døgnprøver og blandprøver fra henholdsvis hverdag og weekend med koncentrationer højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Maksimumkoncentrationen er angivet, og antallet af prøver med koncentrationer over de vejledende grænseværdier er angivet i parentes. Felter med streg angiver, at koncentrationen var under de vejledende grænseværdier. Hverdage Antal prøver Ag µg/l Cd µg/l Cr µg/l Cu µg/l Hg µg/l Ni µg/l Pb µg/l Zn µg/l Vejl. grænseværdi Brønd døgn - (2,4)* Astral 6 døgn (2) (6) B&J 3 døgn 19 (3) ,5 (2) - Dyrup 6 døgn (1) (5) Ferrosan, Brønd 1 5 døgn Ferrosan, Brønd 3 5 døgn Weekend Brønd bland * Døgnprøve fra Brønd 500 den 3/ , hvor dobbeltbestemmelsen viste: 3,8 og 1,0 µg Cd/l. Tabel 3.4 viser, at der ikke forekom overskridelser af de vejledende grænseværdier for tungmetaller i Brønd 500. I den ene af dobbeltbestemmelserne for cadmium i prøven fra den 3/ forekom dog overskridelse af den vejledende grænseværdi (dobbeltbestemmelsen viste henholdsvis 3,8 og 1,0 µg Cd/l). Koncentrationen af cadmium lå altså i dette døgn omkring den vejledende grænseværdi på 3 µg/l. Med hensyn til krom- og zinkkoncentrationer er der sket en forbedring af afløbskvaliteten i Brønd 500 set i forhold til den seneste undersøgelse fra 1997 /2/. Her blev målt væsentlige overskridelser af de vejledende grænseværdier for krom (op til µg/l) og zink (op til µg/l). I weekendprøverne fra Brønd 500 blev der på samme vis ikke registreret overskridelser af de vejledende grænseværdier. I undersøgelsen fra 1997 blev der målt overkoncentrationer af nikkel i en weekend (1.100 µg/l). 11

15 Tabel 3.4 viser endvidere, at der er konstateret overkoncentrationer af krom (maks.: µg/l) og zink (maks.: µg/l) ved Astral. Disse overskridelser skyldtes, at der under prøvetagningsperioden var driftsproblemer med det daværende renseanlæg på virksomheden /4/. I spildevandet fra B&J blev der målt overskridelser af de vejledende grænseværdier for cadmium og bly. Den afledte vandmængde i prøvetagningsperioden var dog beskeden (middelværdi ved tørvejr: 1,1 m 3 d), hvilket resulterede i en forholdsvis lille mængdemæssig tungmetalbelastning (se nedenfor). Målingerne på Dyrup viste overskridelser af de vejledende grænseværdier for krom i et enkelt døgn (440 µg/l) og for zink i fem ud af seks prøvetagningsdøgn (maks.: µg/l). Den målte maksimumkoncentration af zink svarede til en overskridelse af den vejledende grænseværdi med en faktor 5,6. På Ferrosan blev der hverken i Brønd 1 eller 3 målt koncentrationer over de vejledende grænseværdier. Tungmetalmængder Hverdagsbelastning I tabel 3.5 er tungmetalbelastningen fra nærværende undersøgelse opstillet ved siden af de tidligere målte tungmetalbelastninger /1 og 2/. Tabel 3.5 Udviklingen i tungmetalbelastningen i Brønd 500. Hverdagsbelastningerne sammenlignet med de tilsvarende belastninger fra undersøgelserne i 1996 /1/ og 1997 /2/. Brønd 500, august uge 34, 1996 Brønd 500, maj-juni 1997 Brønd 500, okt.-nov Hg Cr Ni Cu Ag Cd Pb Zn g/d g/d g/d g/d g/d g/d g/d g/d 0,3-0,6 0,4 0,5-3,3 1,2 0,2-3,3 0, , ,2-8,5 7 5, , ,2-3,8 2,0 0,6-2,4 1,4 0,3-6,8 1, , Kviksølv-, nikkel-, sølv-, blybelastningen i Brønd 500 lå på samme niveau som ved undersøgelserne i 1996 og Cadmium lå ligeledes på samme niveau, dog er der et enkelt døgn (den 3/11-98), hvor cadmiumbelastningen er forhøjet en faktor 4,5 i forhold til middelværdien. Kobberbelastningen ligger lidt over det tidligere målte niveau (middel: 210 g/d mod tidligere 140 g/d). Mængden af krom og zink er blevet reduceret i forhold til målingerne fra 1996 og 1997, hvilket også var forventet efter reguleringsarbejdet i det delopland, som afleder til Brønd I Brønd 2001 blev der i 1997 målt store mængder af krom (op til 3,5 kg/d) og zink (op til 110 kg/d) /2/. De opfølgende målinger fra februar 1998 dokumenterede, at de store afledninger af krom og zink gennem Brønd 2001 var blevet reduceret /3/. Krom- og zinkbelastningerne er i middel blevet reduceret med henholdsvis omkring en faktor 3 og 8 set i forhold til målingerne fra

16 Der forekommer dog stadig betragtelige krom- og zinkbelastninger på enkeltdøgn, hvilket fremgår af nedenstående figur over de målte krom- og zinkmængder under måleperioden g/d Zink Krom Man Ons Tor Fre Lør Søn Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn Figur 3.3 Krom- og zinkmængder i Brønd 500 i gram pr. døgn. Det fremgår af figur 3.3, at der den 4. og 5/ blev målt henholdsvis 560 og 640 g krom pr. døgn i Brønd 500. Til sammenligning er den samlede tilledning til RD er ca g krom/d /6 og 7/ 1. Med hensyn til zink er der målt omkring g zink pr. døgn den 3. og 4/ Til sammenligning er den samlede tilledning til RD ca g zink/d /6/. Weekendbelastning I tabel 3.6 er weekendbelastningerne sammenholdt med de tilsvarende belastninger fra de tidligere undersøgelser. 1 Tilløbsmålinger til Renseanlæg Damhusåen foretages ud fra flowproportionalt udtagne 14-dages blandprøver. 13

17 Tabel 3.6 Udviklingen i weekendbelastningerne i Brønd 500 sammenlignet med de tilsvarende belastninger fra undersøgelserne i 1996 /1/ og 1997/2/. Herudover er weekendsbelastningens (W) andel af hverdagsbelastningen (H) i Brønd 500 beregnet. Hg Cr Ni Cu Ag Cd Pb Zn g/d g/d g/d g/d g/d g/d g/d g/d Brønd 500, 0,2 4, ,0 0,4 2,3 75 august uge 34, 1996* Brønd 500, 0, ,9 0, maj-juni 1997** Brønd 500, weekend*** 0,1-0,6 0, , ,4-1,3 0,8 0,2-2,5 1,1 4, Brønd 500, okt.-nov. 1998, H 0,2-3,3 0,8 9, , ,3-6,8 1,5 3, Brønd 500, W / Brønd 500, H, % 36% 19% 39% 7% 67% 29% 37% * Middelværdi af døgnprøveanalyser fra weekenderne /6 og / ** Weekendblandprøve fra 6.-7/ *** Weekendblandprøver fra 31/10-1/11 og 7.-8/ Med hensyn til weekendsbelastningens udvikling fra 1996 til 1998 skal det bemærkes, at datagrundlaget er baseret på relativt få prøver, som det fremgår af teksten til tabel 3.6. I store træk viser tabel 3.6, at de afledte tungmetalmængder i weekenden lå på samme niveau som i 1996 og Weekendsbelastningens andel af hverdagsbelastningen i Brønd 500 er stærkt varierende. Weekendsbelastningen er et udtryk for belastningen fra weekendproducerende virksomheder samt baggrundsbelastning fra husholdninger, indsivning m.m. Weekendbelastningen kan betragtes som et udtryk for størrelsen af de kilder, som den kommunale spildevandsregulering ikke forventes at omfatte, men det er vanskeligt at opstille entydige konklusioner på baggrund af disse data. Specielt cadmium forekommer i stort set samme mængder på hverdage og i weekenden Dette skyldes sandsynligvis, at cadmiumbelastningen stammer fra diffuse kilder, såsom vejafstrømning eller indsivning. Undtaget er dog mandag den 3/ , hvor der blev målt ca. 7 g Cd/d i Brønd 500. I dette døgn forekom også store zinkmængder (ca. 4 kg/d). Virksomhedsbelastning De deltagende virksomheders samlede andel af tungmetalbelastningerne i Brønd 500 er angivet i tabel

18 Tabel 3.7 Tungmetalbelastning opgjort som middelværdier for de deltagende virksomheder og Brønd 500. Endvidere er de deltagende virksomheders samlede andel af tungmetalbelastningen i Brønd 500 beregnet. De mængder, som bidrager til over 9% af den samlede belastning, er skraveret. Hg Cr Ni Cu Ag Cd Pb Zn g/d g/d g/d g/d g/d g/d g/d g/d Brønd 500, hverdag 0, , Astral 0, ,8 4,1 0,028 0,01 0, B&J 0,001 0,4 0,1 0,7 0,3 0,05 0,4 10 Dyrup 0, ,9 7,4 0,059 0,06 1,4 766 Ferrosan, Brønd 1 0,002 0,2 0,3 2,0 0,003 0,01 0,1 45 Ferrosan, Brønd 3 0,008 0,1 0,3 1,1 0,2 0,01 0,2 19 Virksomheder, Sum 0, ,4 15 0,59 0,14 2, Virksomheder, Sum / Brønd 500, H 5% 43% 13% 7% 5% 9% 4% 49% Tabel 3.7 viser, at det især er krom- og zinkmængderne, som de deltagende virksomheder bidrog med. Virksomhedernes andel af den gennemsnitlige krombelastning i Brønd 500 udgjorde omkring 43%. Heraf bidrog Astral med størstedelen (82 g/d) og Dyrup med en mindre andel (23 g/d). Omkring 49% af den gennemsnitlige zinkbelastning i Brønd 500 kan henføres til de deltagende virksomheder. Heraf kan størstedelen henføres til Dyrup (766 g/d) og en mindre mængde til Astral (264 g/d). Endvidere bidrog de deltagende virksomheder med omkring 13% af middelbelastningen med nikkel. Heraf bidrog Dyrup med den største andel (6,9 g/d). Med hensyn til resterende metaller (Hg, Cu, Ag, Cd og Pb) lå de deltagende virksomheders andele alle under 10% af belastningen i det samlede afløb. 15

19 3.3 Organiske miljøbelastende stoffer Baggrunden for at analysere de organiske miljøbelastende stoffer er, at: Slambekendtgørelsen indeholder afskæringsværdier for LAS, PAH er, DEHP og NPE /10/ De seneste målinger af slam fra RD (hvortil spildevandet fra Gladsaxe Erhvervskvarter tilledes) viste, at slammet for ingen af de nævnte stoffer kan overholde afskæringsværdierne, der er gældende fra 1. juli 2000 De langkædede nonyl- og octylphenoler (NPE og OPE) nedbrydes til stabile produkter, der er mere toksiske end de oprindelige produkter. Langkædede nonyl- og octylphenoler er tensider, som typisk anvendes i industrivaskemidler eller som emulgatorer i plastikmaling LAS, PAH er, DEHP og NPE optræder på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. For NPE er der fastsat en politisk målsætning om afvikling inden år 2000 /13/ Tabel 3.8 viser koncentrationen af organiske miljøbelastende stoffer målt i ugeblandprøver fra Brønd 500. I samme tabel er tillige præsenteret koncentrationer fra de tidligere målinger fra 1996 /1/, generelle data for husholdningsspildevand /8/ og tilløbet til RL 2. Tabel 3.8 Resultater fra analyse af PAH, DEHP og nonylphenol (1 og 2 ethoxylatgrupper), LAS samt langkædede octyl- og nonylphenolethoxylater. De specifikke PAH-forbindelser er sammen med analyser for langkædede alkoholethoxylater, angivet i bilag 6. µg/l Brønd 500 Uge 44, 1998 Brønd 500 Uge 45, 1998 Brønd 500 /1/ Jun./aug Husholdningsspildevand /8/ Tilløb til RL /9/ LAS Bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) Nonylphenol (1-2-ethoxylatgrupper) ,8 <20 Langkædede octylphenolethoxylater Langkædede nonylphenolethoxylater Total PAH 1,8 1,7 0,5 0,3 <5 Analyseresultaterne for LAS viser, at koncentrationen i uge 44 (740 µg/l) og 45 (890 µg/l) 1998 lå lidt over koncentrationsniveauet i husholdningsspildevand (570 µg/l), men kun udgør omkring halvdelen af den målte koncentration i tilløbet til RL på 1600 µg/l. Med denne tilløbskoncentration kan afskæringsværdien for slammet på RL tilsyneladende overholdes /9/. Den aktuelle koncentration af LAS på µg/l forventes på denne baggrund ikke at bidrage til RD s overskridelser af afskæringsværdien for LAS. Koncentrationen af DEHP på µg/l er omtrent dobbelt så høj som koncentrationen i husholdningsspildevand (31 µg/l) og tilløbet til RL, hvor der blev målt 34 og 44 µg/l i 2 Der findes endnu ingen målinger af organiske miljøbelastende stoffer fra tilløbet til Renseanlæg Damhusåen. Derfor er tilløbsmålingerne fra Renseanlæg Lynetten /9/ angivet til sammenligning af niveauerne. 16

20 to ugeblandprøver /9/. Med disse koncentrationer i tilløbet til RL viser analyser af slammet, at den nuværende afskæringsværdi kan overholdes, men ikke de fremtidige, som er gældende fra 1. juli Den mængde DEHP man genfinder - målt i forhold til mængden tilført renseanlægget - er på RL beregnet til ca. 40%. Hvis den fremtidige afskæringsværdi skal overholdes, skal tilløbskoncentrationen være ca. 30 µg/l, hvilket sandsynligvis også er gældende for RD. Spildevandet fra Gladsaxe Erhvervskvarter forventes således at bidrage med mængder af DEHP, som har betydning for overholdelse afskæringsværdierne på RD. Spildevandets indhold af NPE og OPE blev dels analyseret som langkædede nonyl- og octylphenolethoxylater, dels som nedbrydningsprodukterne nonylphenol samt nonylphenol med 1-2 ethoxylater. I tidligere undersøgelser er der typisk kun blevet analyseret for nedbrydningsprodukterne og ikke de langkædede tensider, som anvendes. Dette har givet vanskeligheder med at spore kilderne til afledning af NPE og problemer med at få massebalancer mellem indløb, slam og udløb på renseanlæg til at stemme 3. Koncentrationen af nedbrydningsprodukterne af NPE i denne undersøgelse lå tre til fem gange (32 og 50 µg/l) over den gennemsnitlige koncentration i husholdningsspildevand (9,8 µg/l). De langkædede forbindelser optrådte i samlede koncentrationer på mellem 2550 og 3190 µg/l. Det tilgængelige sammenligningsgrundlag for sidstnævnte forbindelser er beskedent, men der foreligger på nuværende tidspunkt resultater af en undersøgelse af spildevand fra oplande med beboelse og småerhverv i Rødovre Kommune /11/ samt en undersøgelse af spildevand fra bus- og lastvognsvask /12/. Begge undersøgelser viste koncentrationer under detektionsgrænserne for de langkædede forbindelser. Dette betyder sandsynligvis, at der forekommer væsentlige industrikilder i Gladsaxe Erhvervskvarter. Koncentrationen af total PAH er var mellem 1,7 og 1,8 µg/l. Niveauet var dermed højere end gennemsnitligt husholdningsspildevand (0,3 µg/l) og højere end den tidligere undersøgelse fra 1996 (0,5 µg/l). PAH er stammer typisk fra forbrændingsprocesser herunder udstødningsgasser, samt fra slitage fra vejbaner. PAH er er derfor ikke overraskende fundet i afstrømning fra veje (0,11-4,4 µg/l) /14/ og i spildevand fra busvaskehaller (2,2-17µg/l) /12/. De målte koncentrationer stammer derfor højst sandsynligt primært fra vejafstrømning og diverse vaskepladser/-haller. Indløbskoncentrationen til RL viste koncentrationer under detektionsgrænsen (<5 µg/l) /9/, og der er som nævnt ingen tilløbsmålinger fra RD. Derfor er en nærmere vurdering af denne parameter vanskelig på nuværende tidspunkt. Tabel 3.9 viser de beregnede afledte mængder af de organiske miljøbelastende stoffer i Brønd 500 samt en teoretisk beregnet husholdningsbelastning til sammenligning. Den teoretiske husholdningsbelastning udtrykker den afledte mængde, dersom spildevandet i Brønd 500 havde samme koncentration som det gennemsnitlige husholdningsvand. 3 VKI udfører i øjeblikket en undersøgelse af NPE på danske renseanlæg for Miljøstyrelsen. Undersøgelsen vil klarlægge sammenhængen mellem tilledningen af langkædede forbindelser og deres nedbrydningsprodukter og de heraf følgende mængder i slam og udløb. 17

21 Tabel 3.9 Beregnede afledte mængder af organiske miljøbelastende stoffer i Brønd 500. De afledte mængder er beregnet ud fra middelvandmængden i henholdsvis uge 44 (2091 m 3 /d) og 45 (2592 m 3 /d) 1998 og juni/august 1996 (947 m 3 /d). En teoretisk husholdningsbelastning er beregnet ud fra middelkoncentrationer fra husholdninger /8/ og middelvandmængden i Brønd 500 i nærværende undersøgelse (2369,4 m 3 /d). g/d Brønd 500 Uge 44, 1998 Brønd 500 Uge 45, 1998 Brønd 500 Juni/aug Teoretisk husholdningsbelastning LAS Bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) Nonylphenol (+1, 2-ethoxylater) Langkædede octylphenolethoxylater Langkædede nonylphenolethoxylater Total PAH 3,8 4,4 0,5 0,7 Tabel 3.9 viser, at der blev afledt mellem 1,5 og 2,3 kg LAS pr. døgn fra Brønd 500, hvilket udgør 1 til 2 gange den teoretiske husholdningsbelastning. Målingen fra 1996 viser en lille mængde LAS (80 µg/l) set i forhold til den aktuelle afledning og den teoretiske husholdningsbelastning. Årsagen kan være, at flere industrier nu anvender LASholdige vaskemidler. Den afledte mængde af DEHP udgjorde omkring det dobbelte af den teoretiske husholdningsbelastning. Den samlede belastning med NPE og OPE (både langkædede forbindelser og nedbrydningsprodukter) udgjorde mellem 5,4 og 8,4 kg pr. døgn. Dette svarer til en årlig udledning på omkring 1,4 til 2,2 tons beregnet ud fra 260 hverdage. 4 Den afledte mængde total PAH er udgjorde omkring 5,4 og 6,3 gange den teoretiske husholdningsbelastning. 4 Ved sammenligning med de anvendte mængder af langkædede forbindelser skal man være opmærksom på, at nedbrydningsprodukterne kun har en molvægt på omkring halvdelen eller en tredjedel af molvægten for de langkædede forbindelser. 18

22 4. KONKLUSION Det har været dette projekts formål at: dokumentere, om den gennemførte spildevandsregulering i Gladsaxe Erhvervskvarter har medført de ønskede reduktioner af tungmetalbelastningen i det samlede afløb gennemføre spildevandsundersøgelser på fire udvalgte virksomheder for dels at kortlægge deres andel af tungmetalbelastningen i det samlede afløb, dels at skabe baggrund for en kommunal spildevandsregulering af virksomhederne undersøge belastningen med organiske miljøbelastende stoffer (NPE, LAS, DEHP og PAH er) i det samlede afløb I det følgende er der konkluderet på udviklingen af tungmetalbelastningen i det samlede afløb og på massebalancerne mellem de deltagende virksomheder og det samlede afløb. Endvidere er analyserne for organiske miljøbelastende stoffer opsummeret. Afslutningsvis er der opstillet anbefalinger til reduktion spildevandets indhold af miljøbelastende stoffer. 4.1 Tungmetalbelastning i det samlede afløb fra Gladsaxe Erhvervskvarter Analyserne af spildevandet fra Brønd 500 viste, at koncentrationen af tungmetaller ikke overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for afledning fra enkeltindustrier. Dette udgør med hensyn til krom- og zinkkoncentrationer en forbedring af afløbskvaliteten i forhold til den seneste undersøgelse fra 1997 /2/. Her blev målt overskridelser på op til seks gange grænseværdien for krom og op til 19 gange grænseværdien for zink. Man bør dog være opmærksom på, at spildevandsflowet i nærværende undersøgelse på grund af nedbør i måleperioden var en del højere (middelflow: m 3 /d) end i de tidligere undersøgelser fra 1996 og 1997 (middelflow ca m 3 /d). Dette kan have ført til fortynding af tungmetalkoncentrationerne, og derfor er det vigtigt også at sammenholde de afledte tungmetalmængder. Opgørelsen af de afledte tungmetalmængder viser, at kviksølv-, nikkel-, sølv- og blybelastningen lå på samme niveau, og dermed stort set er uændret i forhold til undersøgelserne fra 1996 og Kobberbelastningen lå lidt højere end det tidligere målte niveau. Tabel 4.1 viser udviklingen for krom, cadmium og zink. 19

23 Tabel 4.1 Udviklingen i hverdagsbelastningerne med krom, cadmium og zink i Brønd 500. Minimum-, maksimumintervaller og middelværdier (fed) er angivet. Brønd 500, august uge 34, 1996 Brønd 500, maj-juni 1997 Brønd 500, okt.-nov Cd Cr Zn g/d g/d g/d 1,2-3,8 2,0 0,63-2,4 1,4 0,3-6,8 1, , Tabel 4.1 viser, at cadmium i middel lå på samme niveau som tidligere, dog er der et enkelt døgn (6,8 µg/l den 3/ ), hvor cadmiumbelastningen er forhøjet en faktor 4,5 i forhold til middelværdien. Dette døgn ligger også højere end de tidligere målte mængder. Krom og zink var reduceret i forhold til målingerne fra 1996 og 1997, hvilket også var forventet efter reguleringsarbejdet i det delopland, som afleder til Brønd 2001, hvorfra vandet ledes videre til Brønd 500. I Brønd 2001 blev der i 1997 målt store mængder af krom (op til 3,5 kg/d) og zink (op til 110 kg/d) /2/. De opfølgende målinger fra februar 1998 dokumenterede, at de store afledninger af krom og zink gennem Brønd 2001 var blevet reduceret /3/. Krom- og zinkbelastningerne er i middel blevet reduceret med henholdsvis omkring en faktor 3 og 8 set i forhold til målingerne fra Der forekommer dog stadig betragtelige krom- og zinkbelastninger på enkeltdøgn i Brønd 500. Den 4. og 5/ blev målt henholdsvis 560 og 640 g krom pr. døgn. Til sammenligning er den daglige middelbelastning med krom på RD målt ud fra 14- dages blandprøver g krom/d. Med hensyn til zink er der målt omkring g zink pr. døgn den 3. og 4/ Til sammenligning er den daglige middelbelastning til RD g zink/d) /6, 7/. De øvrige metaller (Pb, Cu, Hg og Ni) udgjorde som maksimumværdier mellem 4 og 10% af den daglige tilledning til RD. Cadmium udgør dog i et enkelt døgn (den 3/ ) omkring 12-23% af tilløbsmængden (samlet tilledning til RD g cadmium/d), men udgør i middel 2-5% af tilløbsmængden. 4.2 De deltagende virksomheders andel af tungmetalbelastningerne Målingerne på de fire deltagende virksomheder viste overskridelser af de vejledende grænseværdier på Astral (Cr og Zn), B&J (Cd og Pb) samt Dyrup (Cr og Zn). På Ferrosan blev der ikke konstateret overskridelser af de vejledende værdier. Opgørelse af de afledte mængder af krom, nikkel, cadmium og zink fra de deltagende virksomheder samt virksomhedernes andele af belastningerne i Brønd 500 fremgår af tabel

24 Tabel 4.2 Tungmetalbelastning opgjort som middelværdier for de deltagende virksomheder og Brønd 500. De mængder, som bidrager med over 9% af den samlede belastning, er skraveret. Cr Ni Zn g/d g/d g/d Brønd 500, hverdag Astral 82 1,8 260 B&J 0,4 0,1 10 Dyrup 23 6,9 770 Ferrosan, Brønd 1 0,2 0,3 45 Ferrosan, Brønd 2 0,1 0,3 19 Virksomheder, Sum 106 9, Virksomheder, Sum / Brønd 500 hverdag 43% 13% 49% Det er især krom- og zinkmængderne, de deltagende virksomheder bidrog med. Virksomhedernes andel af den gennemsnitlige krombelastning i Brønd 500 udgjorde omkring 43%. Heraf bidrog Astral med størstedelen (82 g/d) og Dyrup med en mindre andel (23 g/d). Omkring 49% af zinkbelastningen i Brønd 500 kan henføres til de deltagende virksomheder. Heraf kan størstedelen henføres til Dyrup (770 g/d) og en mindre mængde til Astral (260 g/d). Det skal bemærkes, at Astral i måleperioden havde indkøringsproblemer med det nyligt etablerede renseanlæg. Ifølge Astral er måleperioden derfor ikke repræsentativ for den normale spildevandsafledning fra virksomheden. Dette har virksomheden dokumenteret ved egne målinger af tungmetalindholdet i spildevandet /4/. Efter måleperioden har Astral installeret et nyt renseanlæg, der er taget i drift 4. januar Det nye anlæg har en væsentlig bedre styring og overvågning af renseprocesserne, som skal sikre hurtig indgriben ved driftsforstyrrelser. Endvidere bidrog de deltagende virksomheder med omkring 13% af middelbelastningen med nikkel. Heraf bidrog Dyrup med den største andel (6,9 g/d). Opgørelsen af de resterende tungmetalmængder viser, at de deltagende virksomheder i middel bidrog med mellem 4 og 7% af belastningerne med kviksølv, kobber, sølv, bly og cadmium (se tabel 3.7). Af cadmiumbelastningen bidrog de deltagende virksomheder med 9%, som primært kan henføres til B&J (0,05 g/d) samt Dyrup (0,06 g/d). 4.3 Organiske miljøbelastende stoffer Spildevandet fra Brønd 500 blev analyseret for organiske miljøbelastende stoffer (LAS, DEHP, PAH er og NPE/OPE) ved to ugeblandprøver fra hverdage. De seneste målinger fra RD viste, at for ingen af de nævnte stoffer kan slammet overholde afskæringsværdierne, som er gældende fra 1. juli

25 Analyserne fra Brønd 500 viste, at: LAS blev fundet i koncentrationer, som ikke forventes at bidrage til RD s overskridelser af afskæringsværdien for LAS DEHP optrådte i koncentrationer omkring det dobbelte af koncentrationerne i typisk husholdningsspildevand og tilløbet til RL. Koncentrationerne forventes at have betydning for RD s overholdelse af afskæringsværdien NPE og OPE blev dels analyseret som nedbrydningsprodukter, dels som langkædede forbindelser. Vurderingen af disse forbindelser er vanskelige, fordi det eksisterende sammenligningsgrundlag er beskedent specielt på de langkædede forbindelser. Koncentrationen af nedbrydningsprodukterne lå tre til fem gange over den gennemsnitlige koncentration i husholdningsspildevand og over 2,5 gange tilløbskoncentrationen på RL (målt <20 µg/l). De langkædede forbindelser optrådte i koncentrationer på mellem 2,5 og 3 mg/l. Koncentrationerne forventes at bidrage til overskridelserne af afskæringsværdierne på RD Niveauet af PAH er lå lidt højere end gennemsnitligt husholdningsspildevand. PAH er stammer typisk fra udstødningsgasser og fra slitage fra vejbaner, og der er fundet PAH er i afstrømning fra veje og i spildevand fra busvaskehaller. De foreliggende data for indløbskoncentrationer på renseanlæggene er endnu sparsomme, hvorfor en nærmere vurdering af denne parameter er vanskelig på nuværende tidspunkt Ud fra flowet kan den afledte mængde af stofferne opgøres. Opgørelsen viser, at der gennem Brønd 500 blev afledt omkring 2 kg LAS pr. døgn, 150 g DEHP pr. døgn samt mellem 5 og 8 kilo NPE og OPE som sum af både langkædede forbindelser og nedbrydningsprodukter. PAH erne blev afledt i mængder omkring 4 g pr. døgn. 4.4 Anbefalinger til reduktion af spildevandets indhold af miljøbelastende stoffer Undersøgelsen har vist, at selvom krom- og zinkbelastningerne er reduceret, afledes der stadig betragtelige mængder tungmetaller og organiske miljøbelastende stoffer. Gladsaxe Kommunes indsats omkring fortsat reduktion af tungmetalbelastningerne bør omfatte: Reduktion af tungmetalafledninger fra de kendte kilder. Undersøgelsen har vist, at der fortsat er virksomheder, som bidrager med betragtelige andele af erhvervskvarterets samlede afledning af krom, nikkel og zink. Virksomhedernes planlagte/påbegyndte tiltag til reduktion af belastningerne bør sikres gennemført. Identifikation af ukendte kilder. Under 10% af belastningerne med henholdsvis kviksølv, kobber, sølv, bly og cadmium kunne forklares ud fra de deltagende virksomheders afledninger. De ukendte kilder bør identificeres gennem målinger i mindre deloplande indenfor erhvervskvarteret, kombineret med målrettede miljøtilsyn på virksomhederne indenfor disse oplande. Indsatsen omkring reduktion af belastningerne med organiske miljøbelastende stoffer bør omfatte: Udfasning af NPE/OPE og phthalater (DEHP og dibutylphthalat). En række virksomheder anvender disse stoffer som råvarer i produktionen. Miljøstyrelsen har i forvejen en politisk målsætning om at udfase stofferne /13/. Gladsaxe Kommune kan indgå samarbejde med virksomhederne og herigennem sikre en hurtig udfasning af de pågældende stoffer. 22

26 5. REFERENCER /1/ Gladsaxe Kommune og Lynettefælleskabet I/S Tungmetalkildesporing i Gladsaxe Erhvervskvarter - Pilotprojekt Rapport, Januar 1997 VKI i samarbejde med Gladsaxe Kommune, Miljøkontoret /2/ Gladsaxe Kommune og Lynettefællesskabet I/S "Opfølgende tungmetalkildesporing i Gladsaxe Erhvervskvarter" Rapport, Oktober 1997 VKI i samarbejde med Gladsaxe Kommune /3/ Gladsaxe Kommune, Miljøkontoret "Spildevandsprøvetagning i Brønd 2001" Rapport, Februar 1998 VKI /4/ Brev fra Astral Galvano A/S til Gladsaxe Kommune dateret den 16. november 1998, samt samtale med Astral Galvano A/S den 15. marts /5/ Tungmetalanalyser Dansk Teknologisk Institut - Kemiteknik. Februar 1998 /6/ Tungmetaller tilløb RD - Mængder. Fra 5/10-1/ Lynettefælleskabet-Renseanlæggene. Udskrevet /7/ Lynettefælleskabet I/S Grønt Regnskab 1997 /8/ Miljøstyrelsen Miljøfremmede stoffer i husholdningsspildevand VKI. Miljøprojekt nr /9/ Lynettefælleskabet I/S Måling for miljøbelastende stoffer på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen. VKI. November 1998 /10/ Plantedirektoratet Bekendtgørelse om tilsyn med kvaliteten af spildevandsslam og komposteret spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål Bekendtgørelse nr. 538 af 20. juni 1997 /11/ Rødovre Kommune og Lynettefællesskabet I/S Tungmetalbelastning fra udvalgte deloplande i Rødovre Kommune VKI. Februar 1999 (Udkast) 23

27 /12/ Lynettefællesskabet I/S Koordineret kortlægning og regulering af bus- og lastvognsvask i Lynettefællesskabet VKI. Februar 1999 (Udkast) /13/ Miljøstyrelsen Listen over uønskede stoffer Orientering fra Miljøstyrelsen nr /14/ K. J. Lehmann, Nikolaj et al. Miljømålinger langs veje screeningsundersøgelser af jord og vanden Stads- og Havneingeniøren nr

28 Bilag 1 Døgnvandmængder 25

29 Dato Dag Nedbør Brønd 500 Dyrup B&J Ferrosan Ferrosan Astral mm Brønd 1 Brønd Mandag 0, ,0 29,6 32, Tirsdag 19, ,0 101,4 142, Onsdag 1, ,5 *1,5 35,0 42, Torsdag 0, ,3 1,0 35, Fredag ,5 **0,7 18, Lørdag 3, ,0 12,0 15, Søndag 0, ,0 ***1,2 13, Mandag ,8 ****1,4 27,7 35, Tirsdag 1, ,7 14,8 27, Onsdag Torsdag 3, Fredag Lørdag- 0, Søndag Mandag- Onsdag 11,8 Bl.p.: 4341 Hverdage min ,5 0,7 18,9 32,7 17 max ,8 101,4 142,9 46 antal ,0 7,0 7 7 middel ,9 39, Weekend min max antal 2 middel 1650 * Delvist defekt målehoved ** Målebygværk kørt ned af lastbil *** Strømafbrud i ca. 1,5 time **** Strømafbrud i ca. 4,5 timer Bl.p.: Blandprøve 26

30 Bilag 2 Flowgrafer fra Brønd 500, Beck & Jørgensen A/S, S. Dyrup & Co. A/S og Ferrosan A/S 27

31 28

32 29

33 30

34 31

35 32

36 33

37 34

38 35

39 36

40 37

41 38

42 39

43 40

44 41

45 42

46 43

47 44

48 45

49 46

50 47

51 48

52 49

53 50

54 51

55 Bilag 3 Tungmetalkoncentrationer og -mængder 52

56 Brønd 500 Dag Flow ph Hg Cr Ni Cu Ag Cd Pb Zn Hg Cr Ni Cu Ag Cd Pb Zn µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l g/d g/d g/d g/d g/d g/d g/d g/d Vejl. værdi Man ,41 0, ,9 0, ,594 87,53 29,70 265,71 9,222 1,016 57, , Ons ,02 0, , , , ,12 26,88 265,52 6,556 1,442 62, , Tor ,3 0, ,8 0, ,370 70,06 44,76 151,79 5,449 1,168 66, , Fre ,82 0, ,5 66 2,1 0,38 2, , ,40 49,77 104,28 3,318 0,600 3, , Man ,08 0, ,8 0, , ,25 81,32 159,64 4,217 1,265 24,10 647, Tir ,02 0, ,9 2, , ,56 94,02 393,16 19,658 6, , , Ons ,1 0, ,8 0, , ,62 133,69 323,34 24,250 1, , , Tor ,22 1,02 3,1 7,2 34 7,2 0,1 8, ,271 9,94 23,09 109,04 23,090 0,321 25, , Fre ,09 0, ,4 0, , ,36 155,52 121,21 12,350 0,412 29, ,10 Middel 2369,4 7,0 0,3 109,9 31,9 92,2 4,8 0,7 22,9 956,7 0, ,20 70,97 210,41 12,01 1,583 55, ,63 Maksimum 3278,0 7,3 1,0 280,0 68,0 170,0 7,8 2,4 44,0 1430,0 3, ,36 155,52 393,16 24,250 6, , ,07 Minimum 1506,0 6,4 0,1 3,1 7,2 34,0 2,0 0,1 2,2 340,0 0,234 9,94 23,09 104,28 3,318 0,321 3,48 647,58 Weekendblandprøver (1) Lør ,2 0, ,8 69 0,61 1, ,594 59,40 17,16 151,80 1,342 2,508 35,20 880, (1) Søn ,2 0, ,8 69 0,61 1, ,297 29,70 8,58 75,90 0,671 1,254 17,60 440, (2) Lør ,14 0, , ,46 0, , ,41 16,46 64,07 0,685 0,276 7, , (2) Søn 923 7,14 0, , ,46 0, , ,61 10,20 39,69 0,425 0,171 4,62 784,55 Middel 1428,3 7,2 0,2 68,0 9,4 56,0 0,5 0,7 10,5 625,0 0,307 88,03 13,10 82,86 0,781 1,052 16,22 842,76 Maksimum 2200,0 7,2 0,3 109,0 11,1 69,0 0,6 1,1 16,0 850,0 0, ,41 17,16 151,80 1,342 2,508 35, ,50 Minimum 923,0 7,1 0,1 27,0 7,8 43,0 0,5 0,2 5,0 400,0 0,129 29,70 8,58 39,69 0,425 0,171 4,62 440,00 2,4 Dobbeltbestemmelse: (3,8; 1,0) Under detektionsgrænsen. Halvdelen af detektionsgrænsen er angivet. 53