Lynettefællesskabet I/S. Kildesporing af tungmetaller i Opland Parkstien

Transkript

1 Kildesporing af tungmetaller i Opland Parkstien Hovedrapport juni 1997 Afløbsafdelingen, Københavns Kommune i samarbejde med Miljøkontrollen, Københavns Kommune Sagsbehandlere: Knud Edinger, Afløbsafdelingen Jens Prebensen, Afløbsafdelingen Erik Jørgensen, Miljøkontrollen

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume Indledning Formål Rapportens opbygning Materialer og metoder Produktionsregistrering Flowmåling og prøvetagning Resultater og diskussion Resultater af produktionsregistreringer Resultater af målinger på spildevand Spildevandsdeklarationer Belastningsskemaer Sammenfattende diskussion Opstilling af deklarationer Sammenfatning, deklarationer Opstilling af belastningsskemaer Sammenfatning af belastningsskemaerne Konsekvensberegninger Konklusion Anbefalinger Referencer Bilag: 1: Projektbeskrivelse 2: Oversigt over økonomi 3: Gennemgang af oplandets virksomheder 4: Tidsplan for undersøgelse og rapportering 5: Oversigt over flowmåling, prøvetagning og analysering 6: Produktionsregistreringer 7: Resultater, Rådata 8: Beregnede spildevandsflow 9: Flowvægtede koncentrationer og døgnmasseflow 10: Enkelte prøvers overholdelse af grænseværdier 2

3 1. Resumé Denne rapport er en præsentation af hovedresultaterne af et projekt for sporing af tungmetalkilder, som Miljøkontrollen og Afløbsafdelingen, Københavns Kommune har udført i to deloplande til Renseanlæg Damhusåen for Lynettefællesskabet med henblik på anbefalinger til det videre arbejde. VKI har bistået som konsulenter. Inden iværksættelsen af kildesporingen havde Miljøkontrollen gennemgået deloplandene for potentielle tungmetaludledende virksomheder og belastningen fra indsivning og overfladeafstrømning blev skønnet. Der blev foruden måling i afløbet fra deloplandene målt på 5 virksomheder og i indløbet til renseanlægget. Under prøvetagningerne blev udledningsflowene fra virksomhederne målt eller opgjort gennem registrering af deres vandforbrug, og der blev foretaget produktionsregistreringer, eksempelvis af forbruget af tungmetalholdige råvarer. De udtagne prøver blev målt for: nikkel, krom, kobber, cadmium, bly, sølv, zink og kviksølv. I indløbet til Renseanlæg Damhusåen er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi *0,1 i væsentlig grad overskredet med hensyn til kobber og bly, og i mindre grad med hensyn til cadmium, kviksølv, nikkel, krom og zink. Opland Parkstien står for en væsentlig del af belastningen med cadmium og nikkel. Derudover er Parkstiens andel af renseanlæggets sølvbelastning væsentlig. I Opland Parkstien er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi *0,1 overskredet væsentligt med hensyn til cadmium, krom, kobber, nikkel og bly, og i mindre grad med hensyn til sølv, kviksølv og zink. Bortset fra bly står Galvanisk Kompagni for hovedparten af oplandets belastning. Også husholdningernes udledninger af sølv, kobber, bly og zink er forholdsvis stor. Derudover er der indikationer for, at belastningen af sølv, cadmium og bly kan stamme fra andre kilder. Galvanisk Kompagni overskrider jævnligt Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for industriudledning med hensyn til cadmium, krom, kobber og nikkel. Grænseværdien for nikkel er gennemsnitligt overskredet med en faktor 10. På de øvrige virksomheder er der fundet overskridelser af grænseværdierne for nikkel, kobber, bly, og til dels også zink. Udledningerne udgør dog en begrænset andel af udledningen fra Parkstien. Der bør sættes ind over for kilderne til kobber og bly i Renseanlæg Damhusåens opland. Derudover bør det undersøges, hvilke kilder der er til cadmium, kviksølv, nikkel, krom og zink i renseanlæggets opland. I Opland Parkstien bør kilderne til cadmium, krom, kobber, nikkel og bly begrænses. Endvidere bør det undersøges, hvilke kilder der er til sølv, kviksølv og zink i oplandet. Galvanisk Kompagnis udledning af tungmetaller bør begrænses snarest. Det bør nærmere undersøges, om der i Opland Parkstien findes andre virksomheder, end dem der er målt på i dette projekt, der udleder sølv og cadmium. 3

4 2. Indledning Dette projekt er sat i gang af kommunerne under Lynettefællesskabet. Projektet følger op på et pilotprojekt udført på Gladsaxe Erhverskvarter /1/ og har det hovedsigte, at fastlægge strategier til opsporing af kilder til tungmetalbelastning fra kloakoplande. Projektet havde fokus på industrielle kilder til tungmetalbelastningen af Renseanlæg Damhusåen. Opsporingen blev foretaget i to deloplande til renseanlægget. De to deloplandene benævnes samlet Opland Parkstien. Valget af opland skal ses i lyset af tidligere undersøgleser i 1991 /2/, som har identificeret oplandet som et særligt område hot spot, der bidrager med tungmetaller. En undersøgelse foretaget på samme opland primo 1996 /3/ har dannet grundlag for metodiske overvejelser i forbindelse med nærværende projekt. Projektet blev igangsat medio 1996, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe under Lynettefællesskabets tungmetalstyregruppe (projektbeskrivelse bilag 1). I arbejdsgruppen deltog Gladsaxe kommune samt, Miljøkontrollen og Afløbsafdelingen, Københavns Kommune. VKI, Vandkvalitetsinstituttet var tilknyttet som konsulent. Miljøkontrollen havde inden projektstart foretaget dør-til-dør tilsyn for potentielle tungmetaludledende virksomheder i de to deloplande, kloakoplandene 341 og 342. Dette arbejde dannede grundlag for tilrettelæggelse af de videre undersøgelser, som nærværende rapport omhandler. Dette grundlag fremgår nærmere af bilag 3. I det indledende arbejde vurderede Miljøkontrollen 347 virksomheder, hvoraf 5 virksomheder blev karakteriseret, som værende potentielle væsentlige tungmetalkilder. De 5 udvalgte virksomheder var: Galvanisk Kompagni, Tinline, Scanva Diesel, Autodania og Liniebus. Galvanisk Kompagni og Tinline er galvano-virksomheder, Scanva Diesel og Autodania er autoværksteder og Liniebus er busvaskehal (se den efterfølgende side for målepunkternes beliggenhed i oplandet). I statusrapport til Tungmetalstyregruppen /4/ er belastningen fra industri, husholdninger, indsivning, sedimenteret kloakslam og overfladeafstrømning vurderet. Det skønnedes, at industriens belastning med metaller hovedsageligt kommer fra GK, bl. a. udfra tilsynskontroller i For nikkels vedkommende drejede det sig om en meget væsentlig del af belastningen af Renseanlæg Damhusåen. Vurderingen af husholdningernes belastning indikerede, at der herfra udledes betydelige mængder bly og zink, og til dels også kobber og kviksølv. Vurderingen af belastningen fra overfladeafstrømningen var behæftet med stor usikkerhed. Det blev dog indikeret, at afstrømningen kan være en væsentlig kilde for bly. 4

5 Det var på det foreliggende grundlag kun muligt at konstatere, at belastningen fra indsivning og sedimenteret kloakslam kan være væsentlig Formål Formålet med projektet er: at vurdere udvalgte virksomheders (specielt Galvanisk Kompagni s) andel af belastningen på Renseanlæg Damhusåen og Opland Parkstien (kloakoplande 341 og 342). at vurdere øvrige virksomheders andel af belastningen på Renseanlæg Damhusåen og Opland Parkstien. at vurdere øvrige kilders andel af belastningen på Renseanlæg Damhusåen og Opland Parkstien. at vurdere metodisk/tekniske forhold omkring kildesporing af tungmetaller Rapportens opbygning Der foreligger et meget stort datamateriale med de udførte undersøgelser. Der er derfor valgt en fremgangsmåde, hvor primære måledata præsenteres i selve rapporten. Enkeltdata f. eks. spidsbelastninger på givet tidspunkt findes i bilag. I kapitel 3 medtages oplysninger om anvendte materialer og metoder i det omfang der er nødvendigt for overordnede vurderinger. Nærmere redegørelse for prøvetagningsstrategien mv, herunder dagbogsoptegnelser vil blive beskrevet i en særskilt rapport. En rapport, som udarbejdes af Afløbsafdelingen, kan danne konkret basis for det videre arbejde med målinger i knudepunkter. I kapitel 4 bliver resultaterne præsenteret primært i form af såkaldte deklarationer, hvor hvert enkelt målested bliver behandlet isoleret fra øvrige målesteder. Deklarationen er en sammenfattende karakterisering af indholdet af metaller i det spildevand, som løber fra det pågældende målepunkt. Deklarationer for virksomheder kan holdes op mod produktionsregistreringer (under målingen) og flowdiagrammer over spildevandets vej fra de enkelte produktionsafsnit til afledningen ved målestedet. På denne måde kan målingerne vurderes nærmere - er de repræsentative for virksomheden på årsbasis eller er det kun dækkende for måleperioden. Denne nærmere vurdering indgår ikke i denne rapport. Resultaterne af produktionsregistreringer er medtaget i bilagsdelen. For knudepunkterne Renseanlæg Damhusåen og Opland Parkstien holdes deklarationerne op mod bidrag fra målte kilder med opstilling af belastningskemaer, et metal pr. skema. Disse skemaer svarer til opstilling af flowdiagrammer opstrøms for knudepunktet. For Renseanlæg Damhusåen svarer det til flow fra oplande (her kun Opland Parkstien) og for oplande til flow fra målte virksomheder og øvrigt flow fra indirekte målte kilder. I skemaerne er anført beregninger af flow fra husholdninger og fra nedbør. I kapitel 5 gives en sammenfattende diskussion af de primære måledata og i kapitel 6 er der anført en række anbefalinger. 5

6 Oversigt over det samlede projekts økonomi fremgår af bilag 2 3. Materialer og metoder Kildesporingsmålingerne blev baseret på en dør-til-dør kortlægning af virksomhederne i oplandet, nærmere beskrevet i /4/. Det blev undersøgt, om der på virksomhederne blev anvendt tungmetalholdige produkter, om anvendelsen kunne give anledning til udledning af tungmetaller, og hvor stor en mængde spildevand, virksomhederne udledte. Endvidere blev virksomhederne kategoriseret efter branche. Ud fra kortlægningen blev de virksomheder udvalgt, der kunne formodes at bidrage væsentligt til tungmetalbelastningen fra oplandet. Virksomhederne blev klassificeret i grupper efter deres formodede belastning, tabel 3.1. I bilag 3 er udvælgelsen af virksomheder nærmere beskrevet. Tabel 3.1 Klassificering af virksomheder Niveau af måling Opgørelse af belastning i flere arbejdsuger for at belyse variationer. Anvendes på virksomheder som skønnes af mængdemæssig betydning og hvor det skønnes at der er tale om betydelige variationer i udledningen Opgørelse af belastning i enkelte uger dvs variationsniveauet belyses i mindre omfang. Anvendes på mængdemæssigt betydende virksomheder og hvor det skønnes at der er tale om mindre variationer. Estimater baseret på vandforbrug og enkelte stikprøver. Anvendes på mængdemæssigt mindre betydende virksomheder. Virksomheder Galvanisk Kompagni Tin-line (Begge galvanovirksomheder) Scanva Diesel København A/S (reparation af lastbiler) Linjebus A/S (Garageanlæg for busser) Autodania Bilcenter A/S (Klargøring af personbiler) Moniteringen på virksomhederne blev i første omgang tilrettelagt efter den gruppe, de befandt sig i. Belastningen fra de udvalgte virksomheder og kloakoplandet blev målt samtidigt med belastningen af renseanlægget. Derudover blev der i en kortere periode målt kun på opland og renseanlæg Produktionsregistrering Registreringsmetodik Formålet med at gennemføre produktionsregistreringer samtidig med spildevandsmålinger, er et forsøg på at kvantificere de processer som bidrager til tungmetalbelastningen af spildevandet. Hensigten hermed er at finde en produktionsmæssig forklaring på de enkelte emissionsmålinger samt give mulighed for at opscalere virksomhedens årlige tungmetalbidrag. Det er hensigten at produktionsregistreringerne skal gøre målingerne mere gennemskuelige, således at en lille udledning afspejler en lille produktionsmængde og en høj produktionsmænge en større udledning. Kendes produktionsmængden, vandforbruget og emissionen er det muligt at 6

7 udregne et nøgletal for den pågældende virksomhed. Den indsamlede viden kan danne grundlag for en efterfølgende regulering. Der blev udarbejdet en kort kvalitativ beskrivelse af de processer på virksomheden som giver anledning til spildevandsudledning. Beskrivelserne indeholder en kort beskrivelse af hvad der foregår på virksomheden, herunder en beskrivelse af de processer som bidrager til spildevandsproduktionen. Beskrivelsen indeholder desuden en angivelse af, hvor måleudstyr kan opstilles og en kort karakteristik af spildevandets sammensætning i målepunktet. Ved valg af målepunkter tilstræbes det, at sanitetsspildevand og overfladevand ikke indgår. De oplysninger, som skal registreres vil sammen med de udførte spildevandsmålinger danne grundlag for en kvantitativ opgørelse/vurdering af virksomhedens samlede årlige udledning af tungmetaller. De forhold som skal registreres, er oplysninger som Miljøkontrollen ikke normalt indsamler. Under målingerne registrerede virksomhederne de produktionsforhold, som kan relateres til tungmetalindholdet i spildevandet. Registreringerne blev foretaget på skemaer udarbejdet af Miljøkontrollen. Som eksempler på produktionsregistreringer skal nævnes vandforbrug, der blev registreret på samtlige virksomheder, virksomhedens formodede spild af tungmetaller (registreret på Galvanisk Kompagni) og antallet af busvask (registreret på Liniebus). Oplysninger om dagligt/årligt vandforbrug er væsentlig at få indsamlet. Her er også tale om let tilgængelige oplysninger. Evt. bidrag til sanitetsformål, som indgår i det samlede spildevand, findes ud fra foreliggende nøgletal Flowmåling og prøvetagning Alle flowmålinger og prøvetagninger blev udført af Afløbsafdelingens Miljøkontor. Der blev foruden de udvalgte virksomheder målt på indløbet til Renseanlæg Damhusåen og afløbet fra kloakoplandene 341 og 342, Opland Parkstien. Se kort over oplandet på næste side. Udstyr og metoder til flowmåling og prøvetagning Prøvetagningen på Renseanlæg Damhusåen, afløbet fra kloakoplandene(efterfølgende benævnt Opland Parkstien, Galvanisk Kompagni og Autodania) blev foretaget flowproportionalt. På de øvrige lokaliteter blev prøverne enten udtaget tidsproportionalt eller som stikprøve. På renseanlægget blev flowet målt med anlæggets stationære flowmåler placeret efter pumpestationen mellem primær bundfældning og aktiv slamtankene. De øvrige steder blev flowet målt med GeFiTek GK2000 transportable flowmålere. Alle flowmålerne er baseret på magnetisk induktiv måling. De steder, hvor der ikke blev målt flow direkte på afløb, blev spildevandsproduktionen vurderet ud fra målte vandforbrug. De automatiske prøvetagninger blev foretaget med EPIC 1011 transportable prøvetagere. På Scanva Diesels prøvetagningssted 1 og 2 og på Liniebus blev prøverne dog udtaget med ISCO 1680 transportable prøvetagere. På TinLine og Scanva Diesel, målested 3 blev der udtaget stikprøver. Flowene på renseanlægget er ikke korrigeret for volumen fjernet som slam i risteanlæg, sandfang (begge ubetydelige i.f.t. indløbsflowet) og primærbundfældning (ca. 5 % af indløbsflowet) og for volumen tilført som rejektvand før flowmålerne (ca. 10 % af indløbsflowet). 7

8 Oversigt over prøvetagningslokaliteter, udstyr, prøvetagningsperiode og antal udtagne prøver fremgår af tabel 3.2. Tabel 3.2 Oversigt over prøvetagningsudstyr og perioder samt antal udtagne prøver. Lokalitet Udstyr Prøvetagningsperiode Antal prøver udtaget Renseanlæg Damhusåen Opland Parkstien Galvanisk Kompagni Tinline Scanva Diesel 3 prøvetagningssteder Liniebus Autodania Renseanlæggets stationære flowmåler. EPIC 1011 transportabel prøvetager. GeFiTek GK2000 transportabel flowmåler. EPIC 1011 transportabel prøvetager. GeFiTek GK2000 transportabel flowmåler. EPIC 1011 transportabel prøvetager. Flowregistrering via opsamlingstank. Manuel stikprøveudtagning Flowregistrering via vandmåler og opsamlingstank EPIC 1011 transportabel prøvetager og manuel stikprøvetagning. Flowregistrering via vandmåler. EPIC 1011 transportabel prøvetager. GeFiTek GK2000 transportabel flowmåler. EPIC 1011 transportabel prøvetager døgnprøver 12 dagprøver 15 natprøver døgnprøver 12 dagprøver 15 natprøver døgnprøver stikprøver af 14 døgnbatches Sted 1: 8 døgnprøver Sted 2: 3 døgnprøver Sted 3: 1 stikprøve af bubbicleanerbatch døgnprøver døgnprøver Det skal bemærkes, at prøverne på Renseanlæg Damhusåen og Opland Parkstien blev udtaget fraktioneret over døgnet: En dagfraktion kl og en natfraktion kl Stikprøverne fra Tinline og fra Scanva Diesel, Bubbicleaner, kan anses for at være fuldstændig repræsentative, idet prøven er udtaget fra totalopblandet batch. Mere detaljerede oplysninger om prøvetagningen på de forskellige lokaliteter vil blive rapporteret i en senere rapport, som nævnt i indledningen. 8

9 Flowmålinger og prøvetagninger på virksomheder, bortset fra når ISCO 1680 transportable prøvetagere blev anvendt, blev udført akkrediteret. I bilag 5 findes en detaljeret oversigt over flowmåling og prøvetagning. Korrektion for nedbør Nedbør blev vurderet dagligt kl. 10 ud fra regndata fra foregående døgn hentet over modem hos Danmarks Meteorologisk Institut. Nedbør blev logget for hele dage, kl Der er i denne forbindelse benyttet regnmåler nr , placeret på Hvidovre Vandværk, som den nærmest liggende til måleområdet. Det var ikke inden for projektets ramme at vurdere den nedbørsbetingede belastning. For at minimere belastningen fra nedbør blev prøverne fra Opland Parkstien, Autodania og Scanva Diesel kasseret ved nedbørsmængder større end 2 mm, mens prøverne fra Galvanisk Kompagni blev kasseret ved mængder større end 3 mm. Der var ikke fastsat nedbørskriterier for de øvrige lokaliteter. Ud over nedbørskriterierne, var der på de lokaliteter, hvor prøverne blev udtaget flowproportionalt, en grænse for flowet. For store flow bevirkede overløb i prøvetagningsflaskerne, idet prøvetagningen bliver tilrettelagt efter forventet flow. Der er ikke taget højde for nedbør fra andre oplande end Opland Parkstien, hvilket kan have betydning for vurderingen af flowmængder og masseflow på Renseanlæg Damhusåen i relation til de øvrige målesteder. Analysering Analyseringen af prøverne fra Renseanlæg Damhusåen og Opland Parkstien blev udført af DTI s kemiske laboratorium. Afløbsafdelingens laboratorium udførte analyseringen på virksomhedsprøverne. Alle analyser blev udført akkrediteret eller efter tilsvarende standard. Alle prøver blev analyseret for cadmium, krom, kobber, nikkel, bly, zink, sølv og kviksølv Analysemetoder Prøverne fra renseanlægget og Opland Parkstien blev analyseret ved FI-ICP-MS (: Flow injektion - induktivt koblet plasma - massespektroskopi) og ICP-AES (: Induktivt koblet plasma - atomemissionsspektroskopi), mens der til analyseringen af prøverne fra virksomhederne blev benyttet AAS med flammeteknik (DS263/DS284) (AAS: Atomabsorptionsspektrofotometri), elektrotermisk atomisering i grafitovn (standardmetode DS2211) og hydridteknik.tabel 3.3 giver en oversigt over de anvendte analysemetoder og antallet af analyserede prøver. 9

10 Tabel 3.3 Oversigt over analysemetoder og antallet af analyserede prøver Lokalitet Analysemetoder Antal prøver til analyse Renseanlæg Damhusåen Fortrinsvist ICP-MS, dog 9 døgnprøver og 9 natprøver. enkelte zink-analyser ved ICP-AES. Opland Parkstien Samme som Renseanlæg 18 døgnprøver og 4 natprøver. Damhusåen Galvanisk Kompagni Cd, Cr, Cu, Ni, Pb: 10 døgnprøver DS2211 Zn: DS263 Ag: flammeteknik, intern analysemetode Hg: hydridteknik, intern analysemetode. Tinline Samme som Galvanisk 6 stikprøver Kompagni Scanva Diesel Samme som Galvanisk Kompagni Sted 1: 3 døgnprøver Sted 2: 2 døgnprøver Sted 3: 1 stikprøve Liniebus Samme som Galvanisk 5 døgnprøver Kompagni Autodania Samme som Galvanisk Kompagni 2 døgnprøver I bilag 5 findes en mere detaljeret oversigt over analysering, herunder analyseusikkerheder. 4. Resultater og diskussion 4.1. Resultater af produktionsregistreringer Registreringerne for fire virksomheder findes i bilag Resultater af målinger på spildevand Data bliver præsenteret i form af såkaldte deklarationer, hvor hvert enkelt målested bliver behandlet isoleret fra øvrige målesteder. Deklarationen er en karakterisering med hensyn til tungmetaller i det spildevand som løber fra det pågældende målepunkt. Derudover bliver data præsenteret i belastningsskemaer. For Opland Parkstien og Renseanlæg Damhusåen holdes deklarationerne, masseflow/år metal for metal, op mod bidrag fra forskellige kilder, svarende til opstilling af flowdiagrammer for opstrøms knudepunktet. For Renseanlæg Damhusåen svarer det til masseflow fra Opland Parkstien og for Opland Parkstien til masseflow fra målte virksomheder og øvrigt flow fra indirekte målte kilder. I skemaerne er også beregninger af masseflow fra husholdninger og fra nedbør. 10

11 Rådata og bearbejdede data. Af tabel 4.1 fremgår tidspunkter for flowmålinger og for udtagelse af prøver, der efterfølgende er analyseret. Samtlige rådata fremgår af bilag 7. Beregnede spildevandsflow, døgn- og halvdags- (halvdag: fra kl og fra kl ), fremgår af bilag 8. Rådata er bearbejdet og der er opstillet flowvægtede koncentrationer og beregnet døgnmasseflow for hver målepunkt mv., hvilket fremgår af bilag 9. Tabel 4.1 Tidspunkter for flowmålinger og for udtagelse prøver Flow målt eller registreret "X": Prøve analyseret Januar Lokalitet RD kl X X X X X X X X X Kildesp., døgn X X X X X X X X X Februar Parkstien kl X X X X Kildesp., døgn X X X X X X X X X X X X X X X X X X Galv. K. Døgnprøve X X X X X X X X X X Tin Line Stikprøve X X X X X Scanva D. Døgnprøve 1 X X X Døgnprøve 2 X X Stikprøve X Liniebus Døgnprøve X X X X X Autodania Døgnprøve X X 4.3. Spildevandsdeklarationer I dette afsnit behandles spildevandsdeklarationer for Renseanlæg Damhusåen, Opland Parkstien og virksomhederne. Formålet med deklarationerne er på oversigtsform at vise belastningerne af de enkelte knudepunkter henholdsvis fra de enkelte virksomheder. Deklarationerne viser ikke, hvordan belastningerne er i forhold til hinanden. Dette er i stedet vist i belastningsskemaerne i det efterfølgende afsnit. Deklarationerne indeholder oplysninger opstillet i tabeller om: Knudepunkterne/virksomhederne (navn og lokalitet for prøvetagningen, om virksomheden har spildevandstilladelse med drift/emissionsvilkår og antallet af belastningsdage pr. år) Prøvetagningen og spildevandsflowet (prøvetagningsmetoden, antallet af prøver, metoden der er anvendt til at opgøre flowet, det gennemsnitlige døgnflow og det årlige flow) Flowvægtede gennemsnitskoncentrationer Antallet af prøver, der overskrider grænseværdierne 11

12 Beregnede årsmængder af tungmetallerne Bemærkninger til felterne Forslag til indsats Bemærkningerne relaterer sig primært til spildevandsdata og vil efterfølgende skulle justeres, for virksomhedernes vedkommende, i forbindelse med nærmere vurderinger at alle indsamlede data på virksomheden, produktionsregistreringer mv.. For virksomhederne kan der blive tale om justeringer af beregnede årsmængder, hvis produktionen i prøvetagningsperioden ikke er repræsentativ for hele året. Nedenfor gennemgås mere detaljeret, hvordan oplysningerne i felterne er fremkommet. Sidst i afsnittet findes en oversigt over deklarationerne. Type Den anførte type er den virksomhedstype, som virksomheden er registreret under i Miljøkontrollens MIS-system (listebetegnelser mv.). Antal belastningsdage pr. år. Antallet, er det antal dage, hvor der løber spildevand fra det pågældende målested. For virksomhederne er antallet af belastningsdage sat til det normale antal arbejdsdage pr. år. Gennemsnitsflow, døgn Flowet er beregnet som et simpelt gennemsnit af samtlige flowmålinger, der er foretaget på tørvejrsdage (simpelt gennemsnit: summen af flowene delt med antallet af målinger). Kriterier for udgåede prøver p.g.a. regn fremgår af afsnit Dage som er udgået p.g.a. af regn fremgår af bilag 8. Gennemsnittene af de samlede flow fra Renseanlæg Damhusåen, Parkstien og Scanva Diesel (deklarationerne side 14, 17 og 22) er beregnet ved at dele summen af de årlige flow fra lokaliteterne med det samlede antal belastningsdage, (eksempelvis er gennemsnitsflowet fra "Renseanlæg Damhusåen, Indløb efter sandfang, hele året" (deklaration side 14) beregnet som summen af årsflowene fra "Renseanlæg Damhusåen, Indløb efter sandfang, hverdage" og "Renseanlæg Damhusåen, Indløb efter sandfang, weekenddage" (henholdsvis deklaration side 15 og 16) delt med antallet af hverdage og weekenddage pr. år, i alt 365 dage). De enkelte spildevandsflow pr. døgn findes i bilag 8. I bilaget findes endvidere spildevandsflowene til henholdsvis Renseanlæg Damhusåen og Opland Parkstien pr. halvdøgn (kl og kl ). Årligt flow De årlige flow er beregnet ved at gange det gennemsnitlige døgnflow med antallet af belastningsdage. Der er tale om tørvejrsflow, hvorfor der ikke umiddelbart kan sammenholdes med foreliggende flowdata f. eks. fra Renseanlæg Damhusåen. For virksomhederne skal der ses nærmere på flowdata ved rapporteringen af produktionsregistreringer mv. De årlige flow fra de enkelte lokaliteter er holdt op imod hinanden i belastningsskemaerne i næste afsnit. 12

13 Flowvægtede gennemsnitskoncentrationer Med flowvægtet menes, at der ved beregningen af gennemsnittene er taget hensyn til flowene under målingerne. Der er således i de flowvægtede gennemsnit korrigeret for fortynding, i modsætning til de simple gennemsnitskoncentrationer, der almindeligvis angives. Beregningsmetoden er den samme, som benyttes ved beregningen af særbidragsmængder fra virksomheder i Lynettefællesskabet. De flowvægtede gennemsnit beregnes ved at dele summen af de målte døgnmængder af tungmetaller med summen af spildevandsflowene, der er målt på de samme dage. De enkelte døgnmængder beregnes som produktet af den målte koncentration og den pågældende dags spildevandsflow. Døgnmassseflow, som er benyttet i beregningerne findes i bilag 9. Procent af prøver der overskrider grænseværdi I feltet er angivet, hvor mange af de målte koncentrationer i de enkelte prøver på den pågældende lokalitet, der overskrider grænseværdien. For knudepunkterne (Renseanlæg Damhusåen og Opland Parkstien) er der som grænseværdi benyttet den maksimalt acceptable indløbskoncentration til renseanlæg, som er angivet i /5/ (se tabel 4.2). Den maksimalt acceptable indløbskoncentration er et konservativt skøn for, hvor høj tungmetalkoncentrationen må være i indløbet, hvis det mest kritiske hensyn (recipient eller slam) skal tages. For virksomhederne er Miljøstyrelsens grænseværdi for industriudledninger /5/ benyttet. Grænseværdien er fastlagt til 10 gange den maksimalt acceptable indløbskoncentration. Den tager således hensyn til fortynding i kloaksystemet. Den maksimalt acceptable indløbskoncentration er for de fleste metaller højere end den vejledende grænseværdi for drikkevand. Tilsvarende gælder for udledningsgrænseværdien for cadmium. Anvendelsen af grænseværdierne er derfor problematisk, men værdierne er benyttet alligevel, da de er den bedste mulighed for at vurdere de målte koncentrationer. Tabel 4.2. Vejledende grænseværdier for virksomheder og knudepunkter. Ag Cd Cr Cu Hg Ni Pb Zn µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l Knudepunkt 25 0, , Virksomhed I bilag 10 er der en oversigt over de enkelte prøvers overholdelse af grænseværdierne. Årsmængder Årsmængderne er generelt beregnet som de flowvægtede gennemsnitskoncentrationer ganget med det årlige flow. I Renseanlæg Damhusåen, hele året og Opland Parkstien, hele året er årsflowene dog beregnet som summen af gennemsnitsflowet, hverdage multipliceret med 251 (: normalt antal hverdage pr. år) og gennemsnitflowet, weekender multipliceret med 114 (: normalt antal weekend- og helligdage pr. år). Årsmængderne anses bedre til at vurdere de enkelte kilders belastninger end døgnflowet, da der tages hensyn til antallet af dage, som der over en længere periode belastes på. Årsmængderne kan være behæftet med store usikkerheder (eksempelvis hvis måleperioden ikke er repræsentativ for året) og skal derfor tages med forbehold. Det er hensigten, at beregningerne af årsmængder løbende revideres, når der indhentes supplerende data. Årsmængderne fra de enkelte lokaliteter holdes i de efterfølgende belastningsskemaer op imod hinanden. 13

14 Bemærkninger I bemærkningsfeltet kommenteres hvorvidt den pågældende lokalitet overholder grænseværdierne. Mængderne imellem lokaliteterne kommenteres ikke i dette afsnit, men i det næste. Anbefalet indsats Den anbefalede indsats gives på baggrund af lokaliteternes overholdelse af grænseværdierne. Oversigt over deklarationer. 1. Renseanlæg Damhusåen, hele året side Renseanlæg Damhusåen, hverdage Renseanlæg Damhusåen, weekenddage Opland Parkstien, hele året Opland Parkstien, hverdage Opland Parkstien. weekenddage Galvanisk Kompagni Tinline Scanva Diesel, hele virksomheden Scanva Diesel, målested 1: vaskeplads Scanva Diesel, målested 2: klargørings og smøringshal Scanva Diesel, målested 3: bubbi-cleaner Autodania Liniebus 27 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 27

28 28

29 4.4. Belastningsskemaer Belastningsskemaerne viser virksomhedernes årlige belastninger af Opland Parkstien og Renseanlæg Damhusåen, samt Opland Parkstiens årsbelastning af Renseanlæg Damhusåen for hvert metal. For at give et indtryk af virksomhedernes belastninger i forhold til andre kilder, er der på skemaerne også medtaget belastninger fra husholdninger og nedbør. Bidraget fra husholdningerne er skønnet ved 3 forskellige metoder, som gennemgås nedenfor. Belastningerne fra kilderne er dels vist som de faktiske mængder i g/år, dels som procent af henholdsvis knudepunktet og renseanlægget. Mængderne er de samme, som er angivet på deklarationerne. For renseanlægget, knudepunktet og Scanva Diesel er det mængderne fra deklarationerne for lokaliteterne samlet (henholdsvis deklaration side 14, 17 og 22), der er benyttet. Formålet med skemaerne er at indikere kildernes belastninger på en let og overskuelig måde. Belastningsskemaerne indeholder felter for: Renseanlæg Damhusåen Opland Parkstien De enkelte virksomheder, der er målt på De målte virksomheder samlet Øvrige kilder Opland Parkstiens weekend-belastning Opland Parkstiens aftenbelastning Husholdningernes beregnede belastning Den beregnede belastning fra overfladeafstrømning Der er udarbejdet belastningsskemaer for flowmængden og for masseflowet for hvert enkelt metal. Beregninger Husholdninger, beregningsmetode 1 Det antages, at oplandet ikke er belastet af virksomheder i weekender. Husholdningernes belastning kan derfor skønnes ud fra weekendbelastningen: Årlig flowmængde = gennemsnitlig weekendbelastning * 365 Årlig tungmetalmængde = gennemsnitlig weekendbelastning * Årlig flowmængde Husholdninger, beregningsmetode 2 Det antages, at oplandet ikke er belastet af virksomheder i aften-natperioden fra kl Husholdningernes belastning kan derfor skønnes ud fra belastningen i denne periode: Årlig flowmængde = gennemsnitlig natbelastning * 2 *365 Årlig mængde = gennemsnitlig aften-natbelastning * Årlig flowmængde 28

30 Husholdninger, beregningsmetode 3 Husholdningernes belastning beregnes ud fra Miljøstyrelsens undersøgelse af miljøfremmede stoffer i husspildevand /6/. Baggrundsdata er angivet i tabel 4.3. Tabel 4.3 Nøgletal for indhold af tungmetaller i husspildevand Sølv µg/pe/d Spildevandsudledning l/person/dag Cadmium µg/pe/d Krom µg/pe/d Kobber µg/pe/d Kviksølv µg/pe/d Nikkel µg/pe/d Bly µg/pe/d Zink µg/pe/d Spildevandsudledningen er skønnet til at være 150 l/person/dag. I /6/ blev der målt 4 steder, og resultaterne var: 127, 139, 160 og 170 l/person/dag. Det skønnes, at der er 5000 indbyggere i Parkstiens opland /4/. Beregning af nedbørsbelastning Beregningen er foretaget ud fra data angivet i /4/. Beregningen er behæftet med stor usikkerhed. Oversigt over belastningeskemaer 1. flowmængder side sølv cadmium krom kobber kviksølv nikkel bly zink 38 29

31 30

32 31

33 32

34 33

35 34

36 35

37 36

38 37

39 38

40 5. Sammenfattende diskussion 5.1. Opstilling af deklarationer Ved at opstille data i deklarationer gives et overblik over den øjeblikkelige status for et givet målepunkts spildevand. Validiteten af deklarationen må nødvendigvis afhænge af de processer som foregår opstrøms under prøvetagningen og prøvetagningens repræsentativitet. Bortset fra stikprøver fra ensartede batch med total opsamling af spildevand, er prøvetagningen i denne undersøgelse en såkaldt begrænset stikprøvekontrol. De udtagne stikprøver dækker et tidsrum, der er lille i forhold til en opgørelse over et år. Med udledninger opstrøms, som har betydelig variation medfører det, at de udtagne prøver er mindre repræsentative. De enkelte prøver, der udvælges til analyse, er ikke udtaget på ensartet spildevand. Når man sammenholder sådanne analysedata, skal man være klar over, at data dermed ikke er normalfordelte. Skal man sammenholde en serie kontroldata med en givet niveau (en grænseværdi) må man nødvendigvis benytte kontrolregler baseret på statistik. Disse kontrolregler vil skulle fastlægges udfra de enkelte parametres emissionsmønster og vil være virksomhedsspecifikke/målepunktsspecifikke. Det er valgt, at se bort fra kontrolregler, som altid vil være udgangspunkt for en vurdering af om givne kravværdier er overholdt/ikke overholdt. Der er for at sætte tingene i perspektiv valgt at sammenholde flowvægtede koncentrationer med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Den deklaration, som er opstillet for virksomhederne, giver et kvalificeret billede af virksomhedens belastning. Det er muligt at vurdere indledningsvist, om der er tale om acceptable eller uacceptable udledninger. Dette vil være udgangspunktet for det videre arbejde med reguleringen af virksomheden eller for at finde andre specifikke kilder Sammenfatning, deklarationer Oversigt Overskridelserne af grænseværdier (se eventuelt tabel 4.2 side 12) er opsummeret i Tabel

41 Tabel 5.1 Oversigt over overskridelser af grænseværdier i de enkelte målepunkter Målepunkt Ag Cd Cr Cu Hg Ni Pb Zn Renseanlæg Damhusåen, hverdage * * * * * ** * Renseanlæg Damhusåen, weekender * ** * * * Opland Parkstien, hverdage * ** ** ** * ** ** * Opland Parkstien, weekender ** * * * * Galvanisk Kompagni ** ** ** * Tinline * ** Scanva Diesel ** ** ** Scanva Diesel, vaskeplads ** * * Scanva Diesel, klargørings- og smørehal Scanva Diesel, bubbi-cleaner ** ** ** Autodania * * * Liniebus * * * * = overskredet i mindre grad ** = væsentligt overskredet Vurdering af belastningen af Renseanlæg Damhusåen Det ses af tabel 5.1, at den maksimalt acceptable indløbskoncentration til renseanlæg på hverdage er overskredet i Rensningsanlæg Damhusåens indløb m.h.t. bly og til dels også cadmium, krom, kobber, kviksølv, zink og nikkel, og at den i weekender i mindre grad er overskredet m.h.t. cadmium, kviksølv, bly og zink. Det, at overskridelserne med krom, kobber og nikkel kun finder sted på hverdage, er en indikation af, at årsagen til overskridelserne i indløbet primært skal findes blandt virksomhederne. For de øvrige metaller (cadmium, kviksølv, bly og zink) er det ikke muligt at konstatere, om belastningen skyldes husholdninger eller industri. Det er dog muligt, at overskridelserne med bly primært skyldes virksomhedsudledninger. Vurdering af belastningen af Opland Parkstien Den maksimalt acceptable indløbskoncentration er på hverdage overskredet i Opland Parkstien for samtlige målte metaller, især for cadmium, krom, kobber, nikkel og bly. I weekender er der overskridelser med cadmium og til dels kobber, kviksølv, bly og zink. Det er således indikeret, at årsagen til oplandets overskridelser med sølv, krom og nikkel kan findes blandt virksomhederne, mens de øvrige metaller hovedsagligt kan stamme fra husholdningerne. Det er dog muligt, at belastningen med kobber og bly stammer fra virksomhederne. Vurdering af virksomhedernes udledninger Galvanisk Kompagni overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier væsentligt for cadmium, krom, kobber og nikkel, og i mindre grad for zink. Tinline overskrider grænseværdien for nikkel og til dels også kobber. Udledningen fra Scanva Diesels vaskeplads og bupi-cleaner overskrider grænseværdien væsentligt med hensyn til kobber, bly og zink, og til dels også cadmium og kviksølv. Der er ikke i nævneværdig grad fundet tungmetaller i spildevandet fra virksomhedens klargørings- og smøringshal. 40

42 Autodania og Liniebus overskrider i mindre grad grænseværdien med hensyn til kobber, bly og zink Opstilling af belastningsskemaer Belastningsskemaerne viser kildernes belastninger på en let og overskuelig måde for en parameter af gangen. De beregnede årsmængder skal tages med forbehold, men er en god mulighed for at se tingene i sammenhæng Sammenfatning af belastningsskemaerne Oversigt De enkelte målepunkters andele af belastningen er opsummeret i tabel 5.2. Tabel 5.2 Oversigt over de enkelte målepunkters belastning Målepunkt Flow Ag Cd Cr Cu Hg Ni Pb Zn Renseanlæg Damhusåen Opland Parkstien = = * = = = = = = Nedbør, Opland Parkstien =??? =?? = = Parkstien Målevirksomhederne, samlet = = = * * = ** = = Galvanisk Kompagni = = = * * = ** = = Tinline = = = = = = = = = Scanva Diesel = = = = = = = = = Autodania = = = = = = = = = Liniebus = = = = = = = = = Andre kilder ** ** ** * * ** = ** ** Husholdninger *-** =-* = =-* * ** = * =-* Nedbør **??? **?? ** ** =: i mindre grad (< 25%); *: i nogen grad (25-75%); **: i væsentlig grad (> 75%) Flowmængder Parkstiens andel af flowet til Renseanlæg Damhusåen udgør kun en mindre del af det samlede tørvejrs flow (ca. 3 %). Hovedparten af Parkstiens spildevand under tørvejr ( %) stammer fra andre kilder end de virksomheder, der er blevet målt på. Spildevandet stammer i nogen grad fra husholdningerne ( %). Dette er i god overenstemmelse med, at området primært er boligområde, og at der ikke findes større virksomheder i området. Den øvrige belastning kan stamme fra andre kilder, såsom andre virksomheder og indsivning, eller skyldes beregningsusikkerhed. Nedbørsbelastningen udgør en væsentlig del af oplandets samlede spildevandsmængde (ca. 1,5 gange tørvejrsbelastningen). 41

43 Sølvbelastning Det er fundet, at renseanlæggets tørvejrsbelastning i mindre grad kommer fra Opland Parkstien (ca. 15%). Parkstiens sølvbelastning stammer hovedsagligt fra andre kilder end måle-virksomhederne (ca. 90%), heraf skyldes belastningen i nogen grad husholdningernes udledning (3-40% af den samlede belastning). Den væsentligste del af sølvbelastningen skønnes herudfra at komme fra de virksomheder, der ikke er blevet målt på. Af måle-virksomhederne er Galvanisk Kompagni den største belaster (ca. 100 % af virksomhedernes samlede belastning). Det har ikke været muligt at skønne den nedbørsbetingede belastning. Cadmiumbelastning Opland Parkstien belaster i nogen grad renseanlægget (ca. 25%). Den væsentligste del af Parkstiens belastning stammer fra andre kilder end målevirksomhederne (ca. 80%), heraf udgør husholdningerne kun en mindre del (3-20% af oplandets samlede belastning). Det må derfor antages, at den største del af cadmiumbelastningen kommer fra ikke-undersøgte virksomheder. Galvanisk Kompagni står for hovedparten af måle-virksomhedernes belastning (ca. 100% af virksomhedernes samlede belastning). Den nedbørsbetingede belastning har ikke kunnet skønnes. Krombelastning Belastningen fra Opland Parkstien udgør en mindre del af Rensningsanlæg Damhusåens samlede belastning (6%). Hovedparten af oplandets krom udledes af Galvanisk Kompagni (ca. 60%). Derudover udledes der i nogen grad krom fra andre kilder end måle-virksomhederne (ca. 30%), heraf væsentligst fra husholdningerne (2-20% af oplandets samlede belastning). Den nedbørsbetingede belastning har ikke kunnet skønnes. Kobberbelastning Opland Parkstiens belastning er ubetydelig i forhold til renseanlæggets samlede belastning (ca. 4 %). Hovedparten af belastningen fra oplandet stammer fra Galvanisk Kompagni (ca. 60%), og i nogen grad fra andre kilder end måle-virksomhederne (ca. 30%). Husholdningerne står for størstedelen af de andre kilders udledning (ca. 100%). Oplandets nedbørsbetingede belastning er skønnet at være ca. 1,5 gange så stor som tørvejrsbelastningen. Kviksølvbelastning Opland Parkstiens belastning er ubetydelig i forhold til renseanlæggets samlede belastning (ca. 2%). Oplandets belastning stammer hovedsagligt fra andre kilder end måle-virksomhederne (ca. 90%), heraf udgør husholdningerne hovedparten (80-100% af den samlede belastning fra oplandet). Det har ikke været muligt at skønne den nedbørsbetingede belastning. 42

44 Nikkelbelastning Renseanlægget er mindre grad belastet med nikkel fra Opland Parkstien (ca. 20%). Størstedelen af belastningen kommer fra Galvanisk Kompagni (ca. 90% af den samlede belastning fra oplandet). Endvidere kommer en mindre del fra husholdningerne (4-10%). Den nedbørsbetingede belastning har ikke kunnet skønnes. Blybelastning Opland Parkstiens belastning er ubetydelig i forhold til renseanlæggets samlede belastning (ca. 3%). Oplandets belastning stammer primært fra andre kilder end måle-virksomhederne (ca. 80%). Husholdningerne belaster oplandet i nogen grad (50-60%). Af måle-virksomhederne står Galvanisk Kompagni og Liniebus for hovedparten af belastningen (begge ca. 5%). Den nedbørsbetingede belastning er skønnet at udgøre langt størstedelen af oplandets samlede belastning (ca. 6 gange større end den samlede tørvejrsbelastning). Zinkbelastning Zinkbelastningen fra Opland Parkstien er ubetydelig i forhold til renseanlæggets samlede belastning (ca. 2%). Oplandets belastning stammer hovedsagligt fra andre kilder end måle-virksomhederne (ca. 80%). Husholdningernes belastning udgør størstedelen af denne belastning (40-80% af den samlede belastning). Galvanisk Kompagni og Liniebus udleder størstedelen af måle-virksomhedernes zink (hhv. 13 og 8 % af den samlede belastning; måle-virksomhederne belaster oplandet med ca. 20 % af den samlede belastning) Konsekvensberegninger Galvanisk Kompagni undersøger i øjeblikket muligheden for at eliminere tungmetalbelastningen fra virksomheden. På de efterfølgende sider er der vist belastningsskemaer for belastningerne med cadmium, krom, kobber og nikkel, hvis Galvanisk Kompagni eliminerer belastningen. Af skemaerne ses, at Opland Parkstien stadig i nogen grad belaster renseanlægget med cadmium (ca. 20%), mens belastningerne med de øvrige metaller nu er blevet ubetydelige. Tungmetallerne vil hovedsagligt stamme fra andre kilder end måle-virksomhederne (90-100% af den samlede belastning). Med hensyn til cadmium og krom vil andre virksomheder end dem, der blev målt på, udgøre størstedelen af belastningen (hhv % og 30-90% af den samlede oplandsbelastning; husholdningerne vil bidrage med hhv. 4-20% og 10-70%). Kobber og nikkel vil hovedsagligt komme fra husholdningerne. 43

45 44

46 45

47 46

48 47

49 6. Konklusion Rensningsanlæg Damhusåen Den maksimalt acceptable indløbskoncentration til renseanlæg, der er fastsat i /5/, er overskredet for bly og til dels også for cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel og zink. Undersøgelsen indikerer, at det er virksomhederne, der forårsager overskridelserne med krom, kobber og nikkel og muligvis også bly. Opland Parkstien Den maksimalt acceptable indløbskoncentration til renseanlæg er overskredet for samtlige målte metaller, og især med hensyn til cadmium, krom, kobber, nikkel og bly. Det er indikeret, at virksomhederne er årsagen til overskridelserne med sølv, krom og nikkel, og muligvis også kobber og bly. Det er i undersøgelsen konstateret, at oplandet i nogen grad belaster renseanlægget med sølv, cadmium og nikkel, mens belastningen med de øvrige metaller (krom, kobber, kviksølv, bly og zink) er ubetydelig i forhold til belastningen fra de øvrige oplande. Husholdninger Der er indikationer på, at husholdningerne er den største kilde for kviksølv, bly og zink. Ses der bort fra Galvanisk Kompagni er husholdningerne endvidere hovedkilden for kobber og nikkel. Husholdningerne kan være årsag til, at den maksimalt acceptable indløbskoncentration for cadmium, kobber, kviksølv, bly og zink overskrides i udløbet fra Opland Parkstien. Virksomheder der er målt på Galvanisk Kompagni overskrider i betydelig grad Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for udledning fra virksomheder /5/ med hensyn til cadmium, krom, kobber og nikkel. Af de andre måle-virksomheder overskrider Tinline grænseværdien for nikkel, og Scanva Diesel for kobber, bly og zink. Derudover er der konstateret flere mindre overskridelser. Måle-virksomhederne udleder en væsentlig del af oplandets nikkel, og i nogen grad oplandets krom og kobber. Galvanisk Kompagni står for størstedelen af virksomhedernes belastning. Virksomheder der ikke er målt på Der er i undersøgelsen indikationer af, at de virksomheder, der ikke er blevet målt på, står for en væsentlig del af oplandets belastning med sølv og cadmium. Bortset fra Galvanisk Kompagni kan virksomhederne, der ikke er blevet målt på, være hovedkilde for krom. Endvidere kan virksomhederne, ved siden af husholdningerne, være en væsentlig kilde for bly og zink. Er Opland Parkstien et hot spot? Det kan ud fra undersøgelsen konkluderes, at Opland Parkstien er et hot spot med hensyn til: sølv, cadmium og nikkel. Oplandet vil stadig være hot spot for sølv og cadmium selv om tungmetaludledningen fra Galvanisk Kompagni elimineres. 48

50 Skal der fokuseres på andre oplande? Ud fra undersøgelsen kan det konkluderes, at der er behov for, at finde andre oplandes kilder til bly og til dels også for cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel og zink. Kilderne til krom, kobber og nikkel og muligvis også bly kan forventes at findes på virksomhederne. 7. Anbefalinger Der foreslås følgende anbefalinger til det videre arbejde med kildesporing i Parkstiens opland. Deklarationer De opstillede deklarationer bør løbende opdateres. Deklarationsdata bør kunne indeholdes i en database fælles for Lynettekommunerne sammen med data for spildevandstilladelser/påbud og data som er inhentet i forbindelse med tilsyn og egenkontrol. Dette vil være et godt redskab i arbejdet med at regulere virksomhedernes udledninger. Deklarationer for Oplande bør jævnligt opdateres. Opland Parkstien kan f. eks. opdateres, når der er foretaget reguleringer i oplandet og dermed synliggøre resultatet. Belastningsskemaer Der bør jævnligt opstilles belastningsskemaer for Parkstiens Opland. Det er fordelagtigt at anvende data fra deklarationer baseret på samtidige målinger, men dette er ikke realistisk i det lange løb. Det vil alt andet lige give et bedre overblik over belastningerne, hvis seneste opdaterede deklarationer sammenholdes i belastningsskemaer f. eks. en gang om året i forbindelse med en form for årsstatus. Regulering af virksomheder Tabel 7.1 viser på hvilke virksomheder det, med udgangspunkt i denne undersøgelse, vil være relevant at iværksætte en regulering. Tabel 7.1 Forslag til virksomheder der bør reguleres Virksomhed Metal der bør begrænses Bemærkning Galvanisk Kompagni Scanva Diesel Liniebus - cadmium - chrom - kobber - nikkel - Kobber - Bly - Zink - Mineralsk olie - Zink Regulering pågår Stort spild af dieselolie konstateret i prøverne udtaget under undersøgelsen. Belastningen fra Galvanisk Kompagni er af en sådan størrelsesorden, at den bør begrænses snarest. 49

51 Behov for yderligere kildesporinger På baggrund af undersøgelsen kan det anbefales, at der iværksættes undersøgelser for belastningen med bly og til dels også cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel og zink fra andre af Rensningsanlæg Damhusåens oplande. Der bør endvidere iværksættes en undersøgelse for kilder til cadmium i Opland Parkstien. Undersøgelsen bør målrettes mod virksomhederne. Nærmere vurdering af produktionsregistreringerne De udarbejdede deklarationer for virksomheder bør holdes op mod produktionsregistreringer, der blev foretaget under målingerne. På denne måde kan målingerne vurderes nærmere - er de repræsentative for virksomheden på årsbasis eller er de kun dækkende for måleperioden. Det anbefales at den nærmere vurdering og rapportering umiddelbart igangsættes af arbejdsgruppen. Indsivning Med udgangspunkt i de med undersøgelsen foreliggende flowdata kan der tilrettelægges undersøgelser, der sigter mod opstilling af estimater for belastningen ved indsivning. Det er således en mulighed, at udtage prøver på tidspunkter (weekend/nat), hvor flowet er i minimum, idet det antages, at dette flow primært repræsenterer indsivningen. 8. Referencer /1/ Tungmetalkildesporing i Gladsaxe Erhvervskvarter - Pilotprojekt. Udarbejdet af VKI og Gladsaxe Kommune,Miljøkontoret for, januar /2/ Tungmetalundersøgelser - Delrapport 3: deloplandsundersøgelse i Renseanlæg Damhusåens opland. Udarbejdet af Afløbsafdelingens miljøkontor under Stadsingeniørens Direktorat, København, april /3/ Notat - Afprøvning af forskellige metoder til måling af flow i store kloakledninger. Udarbejdet af Afløbsafdelingens miljøkontor under Stadsingeniørens Direktorat, København, juni /4/ Lynettefællesskabets tungmetalprogram - Kildesporing i Københavns Kommune. Afløbsafdelingens Miljøkontor, Miljøkontrollen og VKI, december /5/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1994 om tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg. Miljøstyrelsen, /6/ Måleprogram for udvalgte miljøfremmede stoffer i husholdningsspildevand (Udkast). Miljøstyrelsen,