Hvordan kan ungdomsuddannelserne arbejde med elevtrivsel og inklusion. Konference om unge og sårbarhed 28. november 2018

Transkript

1 Hvordan kan ungdomsuddannelserne arbejde med elevtrivsel og inklusion Konference om unge og sårbarhed 28. november 2018

2 Flere unge trivselsproblemer blandt unge Flere unge oplever pres og mistrivsel Flere unge med psykiske funktionsnedsættelser Hvordan skal ungdomsuddannelserne forholde sig til trivselsproblemer og hvad kan uddannelserne gøre for at arbejde med elevtrivsel og inklusion? 2

3 Trivselsproblemer blandt unge nogle nøgletal 3

4 Hvordan står det til med unges trivsel? Danske unges livstilfredshed er: Lavere end andre aldersgrupper i Danmark Lavere end unge i en del andre lande Har været faldende over tid. Trivsel på ungdomsuddannelserne 12 % gymnasieelever og 7,9 % eud-elever føler sig stressede hver dag 9 % gymnasieelever og 8,1 % eud-elever føler sig ofte ensomme (Ungdomsprofilen 2014). Trivslen er lavere hos: Elever fra uddannelsesfremmede hjem Elever der har overvejet at droppe ud Piger end drenge. 4

5 Flere elever med psykiske sårbarheder Halvdelen af lederne vurderer, at der er mere end 10% af eleverne, der har psykiske sårbarheder. På hver sjette skole er mere end hver femte elev psykisk sårbar Andelen af psykisk sårbare elever er størst på hf og dernæst på EUD Seksdobling i antallet af SPS-modtagere fra % af unge har depressive symptomer (SFI Årgang 1995) Total Hf Eud 3-årig gym Andel af elever som har psykiske sårbarheder, der påvirker læring og muligheden for at gennemføre 20% 38% 50% 69% 45% 38% 34% 37% 27% 26% 16% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0-10 % % Mere end 20 % 4% 5 Kortlægning af indsatser til psykisk sårbare elever på ungdomsuddannelserne (EVA 2018)

6 Svært at prioritere og balancere det gode ungdomsliv Fokus på at klare sig godt på alle fronter det perfekte bliver det normale -> faglige og sociale krav konkurrerer om den unges tid og energi. Mange unge oplever et tidspres Oplevelse af stress og/eller ensomhed I en perfekthedskultur vendes problemer indad 6

7 Skole og uddannelse er med til at presse Generation Fremtidsplan. Stort forventningspres fra forældre og en selv ifht at klare sig godt i skolen. 44 % af eleverne i 8 klasse oplever uddannelsesvalg som et stort pres Pres i forhold til skolepræstationer og fremtidsudsigter Øget fokus på karakterer som et pejlemærke for præstation. Mere differentieret elevgruppe på ungdomsuddannelserne 7

8 Så hvad skal skolen gøre? Reflekter med sidemand 8

9 Hvordan kan ungdomsuddannelserne arbejde med elevtrivsel? Pointer fra et litteraturstudie (EVA 2019) 9

10 Hvad er elevtrivsel i en skolesammenhæng? Trivsel (på engelsk well-being) kan forstås som: en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udnytte sit potentiale, kan håndtere dagligdagens udfordringer, kan arbejde produktivt og gavnligt, og er i stand til at bidrage til samfundet (WHO 2011). Trivsel handler både om hvordan man som unge oplever sit eget velbefindende og hvordan man handler i forhold til hverdagens udfordringer Både forhold hos den enkelte elev og forhold i skolen har betydning for om en elev trives i skolen Trivsel og fagligt udbytte hænger sammen 10

11 Tre arenaer for elevtrivsel

12 Sociale og faglige fællesskaber Sammenhæng mellem elevers trivsel, læring og oplevelse af fællesskab Oplevelse af tilhør og samhørighed særlig vigtig i ungdomsår Faglig og social trivsel hænger sammen. Faglige problemer kan medføre sociale problemer og vice versa Faglige og sociale fællesskaber vigtige for eleverne oplevelse af inklusion og tilhør Nogle fællesskaber kan virke ekskluderende for nogle elever 12

13 Undervisning og arbejdsformer Undervisningen og klasserumskulturen har stor betydning for elevernes trivsel Elever trives, når de oplever at fagene er spændende og engagerende og når de kan leve op til faglige krav. Vigtigt at arbejde med elevernes motivation, mestringsforventninger og læringsstrategier Relationen til læreren har afgørende betydning En tryg kultur i klassen fremmer trivsel 13

14 Støtte og ressourcer Faglig og social støtte til eleverne, når de gennemfår en svær tid. Fx lektiehjælp, psykologhjælp, hjælp til at løse konflikter Hjælp til at balancere og prioritere hverdags- og skolehjælp. Både individuelt og på skoleniveau (fx koordinering af opgaver) Lærerne er centrale ressourcepersoner både ifht at spotte elever, der mistrives og ved at hjælpe dem. 14

15 15 Undersøgelsen af psykisk sårbare på ungdomsuddannelserne

16 OM UNDERSØGELSEN To delundersøgelser: Spørgeskemaundersøgelse blandt 288 ungdomsuddannelsesinstitutioner (svar fra 188 institutioner, 255 besvarelser i alt) Casestudie med tre gymnasier Undersøgelsen skelner mellem to elevgrupper: SPS-modtagere: Elever som modtager SPS på baggrund af en psykisk funktionsnedsættelse Psykisk sårbare elever: Elever som i kortere eller længere perioder oplever en psykisk sårbarhed, som påvirker deres muligheder for at følge undervisningen og gennemføre ungdomsuddannelsen Gennemført af EVA SPS-enheden i STUK. Offentliggjort november

17 Indsatser overfor psykisk sårbare elever Oftest indsatser som er rettet mod den samlede elevgruppe Bruges mest (80% eller mere): Støttesamtaler Særlige individuelle hensyn Indsatser med fokus på fastholdelse Lektiecafeer 17

18 Eleverne får den nødvendige støtte selvom mange ikke er i berøring med skolens indsatser 48 % af lederne: mere end hver anden af de psykiske sårbare elever er ikke i berøring med nogle af skolens indsatser. 98 % af lederne vurderer dog, at de i nogen eller i høj grad tilbyder de psykisk sårbare elever den nødvendige støtte. Total Andelen af psykisk sårbare elever, der er i berøring med en eller flere af skolens indsatser Hf 17% 33% 31% 15% 19% 15% 33% 37% Bud på hvorfor ikke alle elever? SPS Støtte/behandling uden for skolen Generelt inkluderende undervisning Oplever det ikke som skolens opgave Har ikke ressourcerne Eud 46% 7% 18% 29% 3-årig gym 35% 10% 22% 33% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0-25 % % % % 18

19 God koordinering med undervisningen, som dog ikke tilrettelægges anderledes 81 % af lederne vurderer, at der er i nogen eller i høj grad er en god koordination mellem den individuelle indsats og almenundervisningen Andelen der vurderer, at det i høj grad er tilfældet er noget højere på hf end på de gymnasiale og erhvervsuddannelserne Knap en tredjedel (30%) af lederne vurderer, at undervisningen i nogen eller i høj grad tilrettelægges anderledes, når der er en psykisk sårbar elev i klassen 19

20 God koordinering med undervisningen, som dog ikke tilrettelægges anderledes Skolernes bruger bl.a.: - Ekstra hjælp til opgaveforståelse - Individuelle hensyn i undervisningen - Stilladsering og undervisningsdifferentiering - Øget fokus på at skabe et inkluderende undervisningsmiljø - Mulighed for øget fravær Begrundelser for slet ikke at tilrettelægge undervisningen anderledes (11%): - Tager allerede individuelle hensyn gennem almenundervisningen - Ikke nødvendigt pga. den individuelle støtte - Lærernes manglende tid og ressourcer - Lærerne mangler viden 20

21 SPS støtte: Tre forskellige modeller Case A Case B Case C Stort gymnasium med hf Mellemstort gymnasium uden hf Mellemstort gymnasium med hf 8 elever i målgruppen (ca. 0,8 %) 7 elever i målgruppen (ca. 1,1 %) 11 elever i målgruppen (ca. 1,2 %) Internt mentorkorps, delvist finansieret af skolen Indsatsen er integreret i indsatsen til alle psykisk sårbare elever Indsatsen koordineres af studievejlederne, som sammen med mentorerne tilrettelægger de enkelte mentorforløb. Indsatser drøftes jævnligt med ledelsen Ekstern mentor finansieret af SPS-midler Indsatsen er helt afgrænset fra skolens øvrige indsatser Skolens øverste ledelse følger igangsættelsen af indsatser rettet mod SPS-modtagerne og er ofte involveret i enkeltsager Intern støttegiver, delvist finansieret af skolen Indsatsen er oftest afgrænset fra skoles øvrige indsatser, men det afhænger af den enkelte elev Støttegiver tilrettelægger støtten, men drøftes jævnligt med ledelsen 21

22 To eksempler på SPS-støtte: Eleverne fortæller 22

23 Strukturering, prioritering og opgavetilgang I: Hvilken støtte får du? R: Jeg snakker med en person på skolen en gang om ugen, altså skemalagte møder. Dem ligger vi selv sammen løbende og ugentligt. Timerne kan nemlig hurtigt ændre sig - i forhold til hvilke timer jeg kan smutte fra. Fx i en pause eller i slutningen af timen. I: hvilke samtaler har i? R: Vi fokuserer meget på trivsel og fremmøde (opgaver og lektier). At jeg er mentalt klar til at møde i undervisningen. Vi laver en prioritering af hvilke timer jeg kan slappe af i, og hvornår jeg kan yde. Og fx planlægning af opgaver, hvor vi skemalægger det og dermed sørger for fremmøde og opgaver er i orden, og at det ikke er en for stor byrde for mig at gå på gymnasiet. Hun er også kommunikationsled fra mig til læreren, så jeg kan komme med nogle ønsker og gå til ledelse eller lærere, som også er ret imødekommende. I: Hvorfor er det godt, hun formidler det videre? R: Jeg har ikke den store tiltro i systemet, og hvordan man bliver behandlet. Jeg har dårlige erfaringer fra skolen. Med [støttegiver] kan jeg sikre mig, de forstår alvoren i mine problemer, fordi det kommer fra en anden medarbejder, så det bliver formuleret ordentligt. 23 Dreng, 1. g, ukendt diagnose

24 Tryghed, mødestabilitet og meningsfuldhed/motivation I: Hvorfor har du en mentor? R: Jeg har en mentor fordi jeg har svært ved at komme i skole, og har set gymnasiet som en udfordring. Særligt det her med hvad er meningen med det? Hvis der er sket nogle ubehagelige ting, jeg er meget sårbar, så bliver jeg let slået ud. Så kan det ødelægge en hel dag, og så kan jeg ikke komme afsted eller må tage hjem. [ ] I: Hvad gør din mentor ellers? R: Hver anden uge snakker vi og evaluerer ugen, og hvilke udfordringer der har været, og hvad vi skal gøre for at løse udfordringerne. Så kigger vi på skolen, og hvorfor det er fedt at gå i skole, og hvorfor det kan være angstprovokerende. Og så snakker vi om små ting som søvn. Vi snakker om det hele. Det er rigtig rart at få clearet og evalueret ugen, så man kan starte på en frisk. At få renset på en måde. Så det er en støtte jeg har, hvor hvis tingene går helt galt, så kan jeg altid skrive til hende, hvis der er noget. Pige, 2. g, angst, OCD og depression 24

25 SPS, positivt klassefællesskab og inkluderende læringsmiljø virker Resultat Positive virkninger Udfordringer SPS gives som individuel støtte Den udformes så den passer til den specifikke elevs behov Positivt klassefællesskab og inkluderende læringsmiljø er vigtigt: lærere og elever accepterer SPSmodtageres behov og udfordringer, er fleksible og rummelige i forhold til nødvendige individuelle tilpasninger SPS har stor positiv betydning Nødvendigt for at give SPSmodtagerne de bedste forudsætninger for at indgå på lige fod med de andre elever og trives i klassen Elever, støttegivere og lærere vurderer alle stor positiv virkning af støtten: vigtig forudsætning for at kunne følge undervisningen på lige fod med de øvrige elever Dog potentiale for at øge virkningen og styrke koblingen til almenundervisningen 25

26 Der er særligt et potentiale for øget videnoverlevering og forberedelse af lærerne Resultat Positive virkninger Udfordringer SPS-støtten gives uden for undervisningen Eleven kan holde støtten privat og selv styre hvor meget klassen skal vide oplever at undgå stigmatisering SPS-modtageren bliver selv bindeled mellem indsatser og mellem indsatser og undervisning Stiller store krav til overleveringer til lærerne lærerne efterspørger mere konkret viden om, hvordan de bedst kan støtte den enkelte elev Undervisningen tilrettelægges ikke anderledes, når der er en SPSmodtager i klassen, men lærerne tager (mindre) individuelle hensyn Lærerne vil gerne og bestræber sig på at tage hånd om elevernes udfordringer og skabe et inkluderende læringsmiljø Lærernes mulighed for at tage de rette hensyn afhænger af lærerens viden om elevens udfordringer og behov og hvordan læreren bedst kan tage hensyn (faglig viden) Ved ressourcehensyn oplever lærerne at måtte prioritere kollektivet over individet 26 Information går tabt mellem indsatser/relevante personer

27 Samlede perspektiver Stor andel psykisk sårbare elever på ungdomsuddannelserne og andelen varierer meget mellem uddannelsestyper Det er ikke SPS-modtagerne, der er svære at inkludere/fastholde det er den brede gruppe, som der ikke er særlige ressourcer til I udgangspunkt meget systematisk og formaliseret indsats til psykisk sårbare elever, men der er ikke altid tænkt over, hvordan indsatserne bindes sammen (særligt SPS og eventuelle andre indsatser) Der kan ligge en stor opgave hos SPS-modtageren ift. at binde indsatserne sammen Lærerne efterspørger mere viden om, hvordan de bedst kan inkludere eleverne med særlige behov men også mere tid Eksterne støttepersoner efterspørger bedre kommunikation, koordinering og videnoverlevering med skolen 27

28 Trivsel og inklusion vigtige spørgsmål Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer og gode læringsfællesskaber? Hvordan balanceres den brede trivsel og de specifikke indsatser? Hvordan bliver arbejdet med trivsel og inklusion en del af lærerens rolle? Og hvad kræver det af kompetencer? Hvordan får vi opmærksomhed og hjælp til elever med trivselsproblemer? Hvordan kan eleverne og elevernes fællesskaber virke som en ressource? 28