Evaluering af Ny Finansieringsmodel. Region Syddanmark

Transkript

1 Evaluering af Ny Finansieringsmodel Region Syddanmark

2 1.0 Side 1 Forfattere: Lene von Bülow Katrine Prisak Pedersen Lars Morsø Godkendt af centerchef: Christian von Plessen

3 1.0 Side 2 Evaluering af Ny Finansieringsmodel Indhold Forord... 5 Resume... 6 Baggrund... 6 Evalueringens formål... 6 Rapportens samlede konklusion og fokuspunkter... 6 Evalueringsdesign... 7 Indledning... 8 Baggrund... 8 Indsatsen... 9 Formål med evalueringen Opdragsgiver og finansiering Evalueringskontekst Design og metode Kvalitativ metode Kvantitativ metode Resultater Kvalitativ undersøgelse Kvantitativ undersøgelse Sammenfatning og konklusion Perspektivering Referencer Bilags oversigt Oversigt over udvalgte afdelinger Programteori Eksempler på udviklingsaktiviteter... 79

4 1.0 Side 3 Figuroversigt FIGUR 1 DEN OPRINDELIGE ORGANISERING AF EVALUERINGEN FIGUR 2 ORGANISERING AF EVALUERINGEN JANUAR FIGUR 3 GENNEMSNITLIG UDVIKLING I AKTIVITET PÅ ALLE FORSØGSAFDELINGER PÅ DELTAGENDE HOSPITALER FIGUR 4 GENNEMSNITLIG UDVIKLING I AKTIVITET PÅ FORSØGSAFDELINGER, OUH FIGUR 5 GENNEMSNITLIG UDVIKLING I AKTIVITET PÅ FORSØGSAFDELINGER, SLB FIGUR 6 GENNEMSNITLIG UDVIKLING I AKTIVITET PÅ FORSØGSAFSNIT, SVS FIGUR 7 AMBULANT AKTIVITET UNIKKE CPR-NUMRE OG PR. CPR-NUMMER PÅ DELTAGENDE AFDELING I PSYKIATRIEN FIGUR 8 OVERHOLDELSE AF UDREDNINGSRET FIGUR 9 DE TRE SPØRGSMÅL SAMLET, REGIONSNIVEAU FIGUR 10 PATIENTER ER ALT I ALT TILFREDSE MED FORLØBET FRA INDLÆGGELSE TIL UDSKRIVELSE/BESØGETS FORLØB, REGIONSNIVEAU FIGUR 11 PERSONALET GIVER PATIENTERNE MULIGHED FOR AT DELTAGE I BESLUTNINGER OM BEHANDLING, REGIONSNIVEAU FIGUR 12 PERSONALET GIVER PÅRØRENDE MULIGHED FOR AT DELTAGE I BESLUTNINGER OM BEHANDLING, REGIONSNIVEAU FIGUR 13 DE TRE SPØRGSMÅL SAMLET, SHS FIGUR 14 PATIENTERNE ER ALT I ALT TILFREDSE MED FORLØBET FRA INDLÆGGELSE TIL UDSKRIVELSE/BESØGETS FORLØB, SHS FIGUR 15 PERSONALET GIVER PATIENTERNE MULIGHED FOR AT DELTAGE I BESLUTNINGER OM BEHANDLING, SHS FIGUR 16 PERSONALET GIVER PÅRØRENDE MULIGHED FOR AT DELTAGE I BESLUTNINGER OM BEHANDLING, SHS FIGUR 17 DE TRE SPØRGSMÅL SAMLET, SVS FIGUR 18 PATIENTERNE ER ALT I ALT TILFREDSE MED FORLØBET FRA INDLÆGGELSE TIL UDSKRIVELSE/BESØGETS FORLØB, SVS FIGUR 19 PERSONALET GIVER PATIENTERNE MULIGHED FOR AT DELTAGE I BESLUTNINGER OM BEHANDLING, SVS FIGUR 20 PERSONALET GIVER PÅRØRENDE MULIGHED FOR AT DELTAGE I BESLUTNINGER OM BEHANDLING, SVS FIGUR 21 DE TRE SPØRGSMÅL SAMLET, OUH FIGUR 22 PATIENTERNE ER ALT I ALT TILFREDSE MED FORLØBET FRA INDLÆGGELSE TIL UDSKRIVELSE/BESØGETS FORLØB, OUH FIGUR 23 PERSONALET GIVER PATIENTERNE MULIGHED FOR AT DELTAGE I BESLUTNINGER OM BEHANDLING, OUH FIGUR 24 PERSONALET GIVER PÅRØRENDE MULIGHED FOR AT DELTAGE I BESLUTNINGER OM

5 1.0 Side 4 BEHANDLING, OUH FIGUR 25 DE TRE SPØRGSMÅL SAMLET, SLB FIGUR 26 PATIENTERNE ER ALT I ALT TILFREDSE MED FORLØBET FRA INDLÆGGELSE TIL UDSKRIVELSE/BESØGETS FORLØB, SLB FIGUR 27 PERSONALET GIVER PATIENTERNE MULIGHED FOR AT DELTAGE I BESLUTNINGER OM BEHANDLING, SLB FIGUR 28 PERSONALET GIVER PÅRØRENDE MULIGHED FOR AT DELTAGE I BESLUTNINGER OM BEHANDLING, SLB... 61

6 1.0 Side 5 Forord Med budgetforliget for 2017 vedtog Regionsrådet i Region Syddanmark, at der skal skabes viden og erfaring med andre finansieringsmodeller, som giver yderligere plads til at arbejde med at øge værdiskabelse for patienten. Derfor afprøver Region Syddanmark en ny finansieringsmodel i en toårig periode ( ). Udgangspunktet for udvikling af Ny Finansieringsmodel har været et ønske om at kunne håndtere det forventede pres på sundhedsvæsenet i form af den demografiske udvikling - krav om kvalitet m.v. - set i forhold til den forventede tilførsel af ressourcer til sundhedsvæsenet (3). Derfor er det fundet nødvendigt, at modellen skal skabe rammerne for et paradigmeskifte, hvor sygehusene og klinikken sættes fri til i højere grad, at afprøve innovative løsninger og tilrettelægge patientforløb med afsæt i patientens behov, hvilket er et centralt fokus i visionsnotatet for Ny Finansieringsmodel for sygehusene i Region Syddanmark (3). I denne evaluering har vi undersøgt om - og hvordan - Ny Finansieringsmodel understøtter aktiviteter, der tager udgangspunkt i patienternes behov samtidig med at budget, populationsansvar og patientrettigheder overholdes? Rapporten henvender sig til regionens beslutningstagere og personer med interesse for afprøvning af nye finansieringsmodeller. Vi takker afdelingsledelser, økonomidirektører og administrerende sygehusdirektører for deres medvirken i interviews, samt tak for sparring fra advisory board bestående af professor Kjeld Møller Petersen, Syddansk Universitet, professor Peter Dahler Larsen, Københavns Universitet og professor Michael Bech, VIVE Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Evalueringen er gennemført på opdrag af Region Syddanmark, og er finansieret af Region Syddanmark. Center for Kvalitet. 18. maj 2018

7 1.0 Side 6 Resume Baggrund Denne rapport indeholder en evaluering af forsøget med Ny Finansieringsmodel i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører forsøget med Ny Finansieringsmodel fra januar 2017 til december Evalueringen er baseret på perioden fra januar 2017 til maj Forsøget med Ny Finansieringsmodel indebærer, at der indføres rammestyring med populationsansvar på 19 medicinske afdelinger og en psykiatrisk afdeling i Region Syddanmark. Forventningerne til Ny Finansieringsmodel er, at den skal kunne håndtere det forventede pres på sundhedsvæsenet i form af den demografiske udvikling, krav om kvalitet m.v. i forhold til den forventede ressourcefordeling til sundhedsvæsenet (3). Der skal gøres opmærksom på, at før perioden med aktivitetsstyring har de medicinske afdelingerne været rammestyrede og psykiatriens stationære aktivitet har altid været rammestyret. Evalueringens formål Evalueringen af forsøg med Ny Finansieringsmodel har til formål at bidrage til beslutningsgrundlag omkring eventuel udbredelse og permanentgørelse af Ny Finansieringsmodel. Rapportens samlede konklusion og fokuspunkter Denne evaluering har undersøgt om, og hvordan Ny Finansieringsmodel understøtter aktiviteter, der tager udgangspunkt i patienternes behov samtidig med at budget, populationsansvar og patientrettigheder overholdes. Hovedkonklusionerne i denne rapport er: Ny Finansieringsmodel understøtter eksisterende aktiviteter, der har sammenhæng til regionens strategier og pejlemærker. Kun én afdeling angiver at have iværksat udviklingsaktiviteter direkte initieret af afprøvningen af Ny Finansieringsmodel. Udsving i aktivitetsdata på regionsniveau gør, at vi ikke entydigt kan udtale os om, hvordan afprøvningen af Ny Finansieringsmodel influerer på udviklingen af forsøgsafdelingernes aktivitetsniveau. Der er ikke indikationer i LUP-Light for, at udviklingen i patienternes oplevelse af at være inddraget i beslutninger om egen behandling er

8 1.0 Side 7 markant ændret i forsøgsperioden. Ny Finansieringsmodel understøtter et paradigmeskifte fra fokus på aktivitet til et større fokus på patientoplevet kvalitet, ved at afdelingerne ikke længere bliver straffet økonomisk ved omlægning af arbejdsgange. De fleste af forsøgsafdelingerne har overholdt budget og patientrettigheder. Overholdelse af patientrettigheder er ikke anderledes for forsøgsafdelinger end ikke-forsøgsafdelinger. Begrebet populationsansvar og overholdelse heraf mangler en klar definition. På grund af den afkortede evalueringsperiode og valg truffet i processen har det været nødvendigt, at afstå fra at teste hele programteorien. Evalueringsdesign Idet evalueringen skal kunne sandsynliggøre en effekt af forsøget og kunne give svar på, hvad der har fremmet eller hæmmet de ønskede resultater, er virkningsevaluering valgt som model, hvor evalueringen baseres på en programteori (7). En programteori består af begrundede forestillinger om, hvorfor en indsats medfører de ønskede resultater. Programteori er opbygget af en grafisk fremstilling af de formodede årsags-/virkningsmekanismer, samt en teoretisk begrundelse for, at disse mekanismer vil afstedkomme de ønskede aktiviteter og mål. Programteorien er styrende for evalueringen. Evalueringen indeholder en kvalitativ del, der indbefatter to interviewrunder. Den kvalitative del følger modellens betydning på administrerende sygehusdirektørsniveau, afdelingsledelsesniveau samt økonomichefsniveau. Evalueringen indeholder også en kvantitativ del, som beskriver udvikling i aktivitet og patientrettigheder, samt følger patientdata med besvarelser fra LUP-Light. Den kvalitative og kvantitative del af evalueringen skal på den måde supplere hinanden i løbende delkonklusioner og konklusion.

9 1.0 Side 8 Indledning Afregningsmodellen i det danske sundhedsvæsen har været genstand for mange diskussioner gennem de senere år. Afregningsmodellen er aktivitetsbaseret, hvilket betyder at afdelingerne ud over et basisbudget bliver afregnet i forhold til, hvor mange patienter de behandler, og hvilken behandling patienterne modtager. Afregningen foregår ud fra fastsatte DRG takster a. Derudover har der siden 2000 erne været et produktivitetskrav til sygehusene et krav der i 2006 steg til 2% årligt. Men har dette fokus på aktivitet og konstant aktivitetsøgning reelt været med til at sænke kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser samtidig med, at det har forringet arbejdsvilkårene for de fagprofessionelle? Diskussionen har blandt andet gået på, om modellen slet og ret har overlevet sig selv. Ventelisterne er nedbragt, men hvordan sikres det, at de ikke stiger igen, hvis der samtidig ønskes et yderligere styringsmæssigt fokus på kvalitet altså at der ydes den rigtige kvalitet, som bidrager til at forbedre befolkningens sundhedstilstand, og at samarbejdet mellem sektorer om det gode patientforløb udvikles? (1). Baggrund I aftalen om regionernes økonomi for 2016 blev det fremhævet, at det eksisterende fokus på aktivitet har været medvirkende til at øge produktiviteten i sygehusvæsenet. Dette ønskes også fremadrettet, men samtidig skal der fokuseres yderligere på kvalitet. Derfor blev der igangsat regionale forsøg med afprøvning og udvikling af nye styrings- og afregningsmodeller med afsæt i værdibaseret styring (2). I Region Syddanmark har der været enighed blandt aftalepartere for budgetaftalen for 2017 om, at fokus på aktivitetsvækst ikke ensidigt er nøglen til fortsatte forbedringer i sundhedsvæsenet. Regionsrådet vedtog derfor den 19. december 2016 et forsøg med en ny finansieringsmodel, hvor der på en række udvalgte afdelinger indføres rammestyring med populationsansvar. Udgangspunktet for udvikling af modellen (3) har været et ønske om, at kunne håndtere det forventede pres på sundhedsvæsenet i form af den demografiske udvikling, krav om kvalitet m.v. i forhold til den forventede ressourcefordeling til sundhedsvæsenet. Derfor er det fundet nødvendigt, at modellen skal fjerne evt. hindringer for en mere hensigtsmæssig a Diagnose Relaterede Grupper

10 1.0 Side 9 tilrettelæggelse af driften. Indsatsen I notatet vedrørende Ny Finansieringsmodel Forslag til Ny Finansieringsmodel for sygehusene (somatik og psykiatri) i Region Syddanmark fremføres det, at der er tale om en finansieringsmodel og ikke en samlet styringsmodel, da finansieringsmodellen kun udgør et element af styringsmodellen for Region Syddanmark. Der henvises til regionens 8 pejlemærker (22) som værende den overordnede ramme for regionens styring og fokus i de kommende år. Pejlemærkerne afspejler ligeledes de nationale mål for sundhedsvæsenet. Derudover henvises der til, at styringsmodellen består af kontrakter, procedurer, opfølgningssystemer, ledelsesinformation, økonomiske incitamenter m.v. Intentionen med finansieringsmodellen er ligeledes at skabe rammerne for et paradigmeskifte, hvor sygehusene sættes fri til i højere grad, at afprøve innovative løsninger og tilrettelægge patientforløb med afsæt i patientens behov. Derfor bliver fokus på patientoplevelsen, patienttilfredsheden og værdi for patienten helt centrale dimensioner i styringsmodellen. I Ny Finansieringsmodel peges der på, at der gives muligheder for nye løsninger og kreativitet i forhold til f.eks. telemedicin, samspil med praksissektor og kommuner mv. idet en lang række af sådanne aktiviteter indebærer et behov for redefinering af aktivitet (3). Ny Finansieringsmodel skal understøtte, at der sættes fokus på mere patientoplevet kvalitet for pengene og fokus på fra mere til bedre med patientens oplevelse i fokus (3). Derfor vurderes det, at en rammestyringsmodel med et indbygget populationsansvar er det mest hensigtsmæssige til at fremme denne dagsorden. Finansieringsmodellens hovedelementer er: Rammestyring: Hvilket vil sige et fast budget uden krav om en bestemt aktivitet. Populationsansvar: Indebærer at man har en forpligtigelse til at sikre alle borgere i ens population den sygehusbehandling, de har behov for og ret til. Dvs. også ansvar for patientrettigheder f.s.v.a. udrednings- og behandlingsretten. Populationsansvaret medfører ligeledes, at man ikke sender egne patienter videre til andre sygehuse, garantiklinikker eller andre regioner. Budgetoverholdelse. Frafald af krav om 2% årlige produktivitetsøgning.

11 1.0 Side 10 I forhold til brugen af garantiklinikker omtales dette på forskellig vis, i de dokumenter der beskriver Ny Finansieringsmodel. I dokumentet Finansieringsmodel for somatiske sygehuse 2017 (4) beskrives garantiklinikker som et værn mod ventelister og dermed som en mulighed, hvis ressourcerne ikke slår til. Det betyder også, at der ikke må ske en neddrosling for aktiviteten sidst på året, og at der ikke må blive behov for, at patienterne benytter sig af frit sygehusvalg. I rammestyringsmodellen fjernes kravet om en årlig 2% produktivitetsøgning. Der vil dog være en forventning om, at afdelingerne i fremtiden vil kunne håndtere et stigende pres på sundhedsvæsenets ydelser. I den nye model vil der fremadrettet være et mindre fokus på aktivitet, men et større fokus på om populationsansvaret overholdes. Modellen tilskriver, at der derfor vil skabes større muligheder for løsninger, som kan modvirke aktivitetspres og som samtidig vil kunne honorere kravet om mere kvalitet. Som incitament for dette nævnes, at dette kan ske ved at udnytte de redskaber, der ligger i Den Syddanske Forbedringsmodel i form af optimale patientforløb, reduktion af spild og brug af andre behandlingsformer f.eks. telemedicin og telepsykiatri (3). Modellen påpeger ligeledes, at populationsansvaret kan være en tilskyndelse til fokus på forebyggelse og samarbejde på tværs af sektorer således, at der kan ske en forskydning af opgaver til primærsektor, hvis disse løses bedst der. Helt konkret nævnes, at sygehusene for eksempel kan udlåne en sygeplejerske til primærsektor, hvis dette kan minimere presset fra primærsektor. For at understøtte arbejdet med den nye finansieringsmodel, har alle sygehuse bidraget til en oversigt med eksempler på aktiviteter, der kan nedsætte aktivitetsniveauet (5). Er der ét sygehus, som ikke kan leve op til populationsansvaret, og patienterne derfor må behandles på et andet sygehus, vil der ikke automatisk ske en omfordeling af ressourcer. I et sådant tilfælde er det op til sygehusledelsen på modtagersygehuset at rejse en sag på regionsniveau. I og med at der ikke længere afregnes som tidligere, får sygehusledelserne nye opgaver i forhold til at flytte interne ressourcer, hvis nogle afdelinger ikke kan leve op til populationsansvaret.

12 1.0 Side 11 Forsøget løber over en 2-årig periode 2017 til 2018 b, hvor 20 afdelinger er udvalgt til at deltage 19 medicinske og en voksenpsykiatrisk afdeling (se bilag 1). For de udvalgte somatiske afdelinger er rammestyringsmodellen med populationsansvar en ny form for finansieringsmodel, både hvad den stationære og den ambulante aktivitet angår. For psykiatrien gælder det, at den stationære aktivitet allerede er rammestyret, men at det i forsøgsperioden er nyt for den ambulante aktivitet. Der skal gøres opmærksom på, at før perioden med aktivitetsstyring har afdelingerne været rammestyrede. Modellen er blevet til i et samarbejde mellem Regionsdirektøren, Sundhedsøkonomi, Sundhedsdokumentation og ledelsesinformation samt de fem administrerende sygehusdirektører for somatik og psykiatri. Modellen er udviklet på styregruppemøder mellem parterne i perioden september til november 2016 c. Finansieringsmodellen tager udgangspunkt i følgende principper: Enkelhed og gennemskuelighed. Robusthed over tid. Grundlæggende incitamenter skal pege samme vej. Ændring af finansieringsmodel må ikke i sig selv flytte økonomi mellem enheder. Som en del af forsøget med den nye finansieringsmodel er det hensigten, at afdelingerne bliver monitoreret i forhold til overholdelse af budget, populationsansvar og patientrettigheder (3). Formål med evalueringen Evalueringen af forsøg med Ny Finansieringsmodel har til formål at bidrage til beslutningsgrundlag omkring eventuel udbredelse og permanentgørelse af Ny Finansieringsmodel. Opdragsgiver og finansiering Evalueringen er gennemført på opdrag af Region Syddanmark og er finansieret af Region Syddanmark. b Evalueringsperioden starter juni 2017 og berammes til at afslutte august 2018 c Sundhedsøkonomi har været datakilde til information om udviklingen af modellen, da der ikke forligger referater fra styregruppemøderne.

13 1.0 Side 12 Evalueringskontekst Dette afsnit introducerer læseren til udviklingen i den kontekst, hvori evaluering af Ny Finansieringsmodel er gennemført. I afsnittet beskrives ændringer i forudsætningerne for evalueringen i forhold til evalueringsopdrag (20) og evalueringsdesign (21). Det oprindelige evalueringsdesign og dertilhørende programteori blev godkendt af styregruppen d. 13/ Ved møde i styregruppen d. 3/ blev deadline for evalueringen ændret fra august 2018 til maj 2018, da det blev prioriteret, at viden fra evalueringen skal være tilgængelig til brug i diskussioner og beslutning om finansieringssmodel for Der har været ønske om, at evalueringen indeholder et patientperspektiv eksempelvis igennem Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Styregruppen besluttede, at evalueringen kan anvende data fra Region Syddanmarks LUP-Light d. Styregruppen var enig i evaluators forslag om, at rækken af informanter til anden interviewrunde suppleres af en økonomichef/medarbejder fra hvert sygehus. Dernæst besluttede styregruppen, at færre afdelingsledelser skulle interviewes i anden interviewrunde, end der var lagt op til i det oprindelige evalueringsdesign. D. 15/ blev der afholdt møde med Advisory Board, hvor styregruppens beslutning om færre interviews ved anden interviewrunde blev diskuteret. Advisory Board argumenterede for, at der i anden interviewrunde også gennemføres interviews med alle afdelingsledelser, der deltager i forsøget med Ny Finansieringsmodel. Konklusionen blev, at i stedet for færre informanter skulle interviewene være af kortere varighed end ved første interviewrunde samt foregå telefonisk. Med udgangspunkt i den nye deadline besluttede evalueringsgruppen, at evalueringen ikke suppleres med registerdata fra de kliniske databaser (RKKP). Monitoreringen af populationsansvaret vil i høj grad bero på, om sygehuset/afdelingen lever op til mål og garantier i patientbehandlingen. Dette følges via regionens BI-system, NemLIS. Der er udviklet et monitoreringssystem til at kontrollere, om modellen d LUP-Light er månedlige undersøgelser af patienternes oplevelser. LUP-Light består af syv spørgsmål og med færre besvarelser end ved LUP.

14 1.0 Side 13 indebærer en tilskyndelse eller adfærd, hvor der skubbes opgaver mellem afdelinger og sygehuse. Dette system er pga. it-tekniske og organisatoriske forhold endnu ikke oppe at køre. Overholdelse af populationsansvaret beror på, at afdelingerne kan lave en sagsfremstilling til de løbende dialogmøder mellem sygehusledelser og direktionen. Efter ovenstående møder i styregruppen, Advisory Board og sparringsgruppen blev samarbejdet mellem Center for Kvalitet og Sundhedsøkonomi, som der henvises til i evalueringsopdraget: Center for kvalitet forestår evalueringen i samarbejde med afdelingen for Sundhedsøkonomi (20) genovervejet. Det blev besluttet, at Center for Kvalitet gennemfører evalueringen, og at Sundhedsøkonomi leverer beskrivende data omkring aktivitet og patientrettigheder. Til analyse og fortolkning af de beskrivende data har Center for Kvalitet indledt et samarbejde med Kjeld Møller Pedersen der er professor ved Sundhedsøkonomi- og politik på Syddansk Universitet og som også er en del af evalueringens Advisory Board. Figur 1 Den oprindelige organisering af evalueringen

15 1.0 Side 14 Figur 2 Organisering af evalueringen januar 2018 D. 24/ blev der afholdt et møde mellem Sundhedsøkonomi, Center for Kvalitet og Kjeld Møller Pedersen. Her blev det besluttet, at den kvantitative del af evalueringen skal indeholde udvikling i aktivitet samt overholdelse af patientrettigheder fordelt på forsøgsafdelinger. Monitorering af overholdelse af populationsansvar vil derfor ikke belyse eventuelle patientvandringer mellem afdelinger og sygehuse internt i Region Syddanmark. Patientvandringer søges belyst i interview med økonomichefer og afdelingsledelser. Design og metode Idet evalueringen skal kunne sandsynliggøre en effekt af forsøget og kunne give svar på, hvad der har fremmet eller hæmmet de ønskede resultater, er virkningsevaluering valgt som model, hvor evalueringen baseres på en programteori (7). En programteori består af begrundede forestillinger om, hvorfor en indsats medfører de ønskede resultater. Programteori er opbygget af en grafisk fremstilling af de formodede årsags-/virkningsmekanismer, samt en teoretisk begrundelse for, at disse mekanismer vil afstedkomme de ønskede aktiviteter og mål. Programteorien er styrende for evalueringen. Evalueringsspørgsmålet, for evaluering af forsøg med Ny Finansieringsmodel er:

16 1.0 Side 15 Hvordan understøtter Ny Finansieringsmodel aktiviteter, der tager udgangspunkt i patienternes behov samtidig med at budget, populationsansvar og patientrettigheder overholdes? For at besvare evalueringsspørgsmål er der gennemført interviews, inddraget datamateriale omkring aktivitet og patientrettigheder, samt besvarelser fra LUP-Light. Den kvalitative og kvantitative del af evalueringen supplerer hinanden i løbende delkonklusioner og konklusion. Kvalitativ metode Den kvalitative del af evaluering er gennemført ved interviews. Der er foretaget to interviewrunder, den første i juni/juli/august 2017, dvs. et halvt år efter forsøgets start og den anden i februar/marts I første runde blev afdelingsledelserne for de afdelinger, som er udvalgt til forsøget samt de administrerende sygehusdirektører interviewet face to face. For oversigt over de udvalgte afdelinger se bilag 1. Efter første interviewrunde blev der udarbejdet en delrapport på baggrund af de kvalitative data. Præmissen for første interviewrunde var, at den lå tidligt i afprøvningsperioden, og at afdelingsledelserne ikke havde haft mulighed for at arbejde så meget med tiltag på baggrund af modellen. Derfor blev det valgt, at delrapporten skulle være deskriptiv og ikke konkluderende. I anden interviewrunderunde blev interviewene med afdelingsledelserne gennemført som telefoninterviews. Økonomicheferne for de fire somatiske sygehuse blev interviewet face to face. Økonomicheferne blev inddraget for at bidrage med viden om, hvilke muligheder og barrierer de oplever i modellen. Alle interviews er optaget på lydfil, transskriberet og herefter bearbejdet i analyseværktøjet NVivo 11. På baggrund af den logiske model og programteorien (bilag 2) er der udarbejdet semistrukturerede interviewguides, som er udviklet og tilrettet mellem de to interviewrunder. Derudover er interviewguides tilpasset de forskellige grupper af informanter. Kvantitativ metode Den kvantitative del af evalueringen, som vedrører overholdelse af populationsansvar og patientrettigheder, er gennemført som en deskriptiv analyse. Afdelingen for Sundhedsøkonomi i Region Syddanmark har fremskaffet data på parametre til overholdelse af populationsansvar og patientrettigheder.

17 1.0 Side 16 Den kvantitative del bidrager til besvarelsen af evalueringsspørgsmålet ved at belyse overholdelse af populationsansvar og patientrettigheder. Det belyses ved følgende parametre på forsøgsafdelingerne: - Udvikling i overholdelse af udredningsret. - Udvikling i aktivitet. - Aktivitetsudvikling på offentligt betalt aktivitet i det private. Ovenstående udvalgte parametre omkring forsøgsafdelingernes overholdelse af deres populationsansvar viser, at aktivitetsudviklingen fordelt på optageområde for de enkelte afdelinger ikke belyses. Dette kunne have bidraget til at belyse en udvikling i patientvandringer mellem sygehuse, hvilket som udgangspunkt skal undgås. Dette parameter er fravalgt af styregruppen for Ny Finansieringsmodel, da det ikke er en eksisterende for nuværende i Region Syddanmark. Eksempelvis vil forsøgsafdelinger med regionsfunktion og højtspecialiseret funktion have et geografisk stort optageområde, hvilket kræver indblik i patientvandringer fra mange kommuner Udvikling i aktivitet Udvikling i aktivitet er fulgt på alle forsøgsafdelinger fra år 2014 til 2017 og giver dermed indblik i to perioder før og en periode efter, at forsøget med Ny Finansieringsmodel startede januar Aktivitetsudviklingen følges, for at kunne belyse udviklingen i forsøgsperioden. Udviklingen i aktivitet kan bidrage til indblik i, om fokus er flyttet fra aktivitet til kvalitet. Aktiviteten er fulgt på data for: - Antal unikke CPR-numre fordelt på besøgsarter. Dette belyser hvor mange forskellige personer, der har været i kontakt med afdelingen i forbindelse med ambulante besøg, telefonkonsultation, telemedicinsk ydelser eller udskrivning (indlæggelser). - Antal kontakter fordelt på besøgsarter. Hvilket viser antallet af kontakter fordelt på ambulante besøg, telefonkonsultation, telemedicinsk ydelser eller udskrivning (indlæggelse). - Antal kontakter pr. CPR-numre fordelt på besøgsarter. Hvilket belyser hvor mange gange en patient i gennemsnit har modtaget et ambulant besøg, en telefonkonsultation, en telemedicinsk ydelse eller en udskrivning (indlæggelse). - DRG-værdi for hver enkelt behandlingstype og total. DRG er et udtryk for prisen for den enkelte behandling. DRG-værdien kan give et indblik i tyngden på afdelingens aktivitet.

18 1.0 Side 17 For at skabe et overblik vil samtlige af ovenstående data være præsenteret i appendix, hvor der i selve rapporten præsenteres en reduceret udgave. I rapporten fokuseres der på kontakter pr. CPR og unikke CPR-numre. Kontakter pr. CPR er valgt, da denne variabel er endogen e for afdelingerne, og derfor er den af de fire variabler, hvor afdelingerne kan have størst indflydelse. Udviklingen i unikke CPR-numre er valgt for at få indblik i afdelingernes patienttilstrømning. I rapporten fremstilles den procentvise udvikling med fokus på udskrivninger og besøg. Telefonkonsultation og er udeladt, da disse delvist kan erstatte hinanden, og udviklingen i disse besøgsarter derfor kan være svære at fortolke. Vi er opmærksomme på, at ved at udelade besøgsarterne telefon og også udelader besøgsarter, som kan være iværksat som substitutter for ambulant besøg Udvikling i overholdelse af udredningsret Udviklingen i overholdelse af udredningsret er fulgt fra oktober 2016 til december 2017 på henholdsvis afdelingsniveau eller afsnitsniveau f. Det er valgt, at ordlyden i rapportteksten vil være afdelinger. Udviklingen er opgjort for både forsøgsafdelinger samt ikke-forsøgsafdelinger. Overholdelse af udredningsretten fremstilles grafisk i en aggregeret sammenligning mellem forsøgsafdelinger, ikke-forsøgsafdelinger og alle afdelinger. Formålet hermed er, at belyse udviklingen og en evt. variation mellem forsøg og ikkeforsøgsafdelingerne ved overholdelse af udredningsret på en overskuelig måde. Udredningsretten anses som overholdt i følgende tilfælde: 1) Udredningsretten er opfyldt. 2) Der er faglige årsager til at udredningsretten ikke er opfyldt. 3) Patienten har afslået tilbud. 4) Patienten har ønsket en senere udredning Aktivitetsudvikling på offentligt betalt aktivitet i den private sektor Aktivitetsudvikling på offentligt betalt aktivitet i den private sektor er opgjort i DRG-værdi for år 2016 og Aktiviteten er fordelt på de garantiklinikker, der jævnfør Region Syddanmarks afregningsmodel, er økonomisk ansvarlige for de patienter, der visiteres til den private sektor. Der visiteres til den e Endogen: En faktor sygehuset/afdelingen selv kontrollerer f For hvert sygehus er det forskelligt, hvorvidt overholdelse af udredningsret samt aktivitet er opgjort på afdelings- eller afsnitsniveau af organisatoriske grunde.

19 1.0 Side 18 private sektor, når garantiklinikkerne ikke kan behandle patienterne inden for patientrettighederne. Dette parameter er med til at belyse overholdelse af det regionale populationsansvar med udgangspunkt i antallet af patienter, der behandles i den private sektor LUP-Light Et gennemgående element i Ny Finansieringsmodel er, at modellen skal bidrage til rammer, der i højere grad gør det muligt at tilrettelægge patientforløb med afsæt i patientens behov. Patientinddragelse kan være en central dimension, når afdelingen skal tage afsæt i patientens behov. Derfor inddrages spørgsmål relateret hertil fra LUP-Light g. LUP-Light er (ligesom LUP) baseret på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der sendes elektronisk til patienten. LUP-Light adskiller sig fra LUP, ved at der i LUP-Light indgår færre spørgsmål, samt LUP-Light gentages månedsvis fra starten i august Til evaluering af Ny Finansieringsmodel tages der udgangspunkt i de følgende tre spørgsmål: 1. Patienterne er alt i alt tilfredse med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse/besøgets forløb. 2. Personalet giver patienterne mulighed for at deltage i beslutninger om behandling. 3. Personalet giver pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om behandling. Fokus for evalueringen er, hvordan patienternes oplevelse af at være inddraget og deres generelle tilfredshed udvikler sig på forsøgsafdelingerne under afprøvningen af Ny Finansieringsmodel. Resultater Kvalitativ undersøgelse Resultatafsnit for den kvalitative del af evalueringen indeholder elementer fra både evalueringens programteori, delrapporten, interviews med afdelingsledelser samt interviews med økonomichefer. Kapitlerne er struktureret så programteorien inddrages i starten, herefter inddrages g Region Syddanmark gennemfører LUP-Light, hvor patienter i Regions Syddanmark hver måned spørges til deres oplevelser på sygehuset. LUP-Light indeholder op til 7 spørgsmål. Formålet med de månedlige undersøgelser er at give sygehusene mulighed for hurtigt at følge patientens oplevelse, behandling og tilfredshed. (

20 1.0 Side 19 elementer fra Delrapport - Ny Finansieringsmodel (23) og afsluttes med fund fra den afsluttende interviewrunde. Den kvalitative del af evalueringen belyser dele af evalueringsspørgsmålet rettet mod understøttelse af aktiviteter, der tager udgangspunkt i patientens behov, overholdelse af budget, patientrettigheder og populationsansvar Overholdelse af populationsansvar, budget og patientrettigheder. En af intentionerne med Ny Finansieringsmodel er, at denne afregningsform vil få sygehusene til at søge nye veje til at håndtere presset for flere ydelser fra egen population og samtidig håndtere patientrettighederne. h I programteorien beskrives et muligt modsætningsforhold mellem populationsansvar og rammestyring. For det første kan populationsansvaret blive et aktivitetspres under en budgetramme. Der kan være begrænset rum til udvikling af kvaliteten og iværksættelse af innovative tiltag, hvis rammen er for lille. For det andet vil en for lille ramme kunne medføre en forskydning af patienter til andre sygehuse eller garantiklinikker, hvilket kan være tegn på en omgåelse af populationsansvaret. I programteorien beskrives, at en udeblivende effekt af finansieringsmodellen kan skyldes, at incitamenterne ikke er troværdige, for eksempel hvis belønning og indsats ikke hænger sammen. I delrapporten blev det fra de administrerende sygehusdirektører tydeliggjort, at netop populationsansvaret er tænkt som et incitament til at få afdelingerne til at tænke anderledes og omlægge arbejdsgange. Både administrerende sygehusdirektører og afdelingsledelser gav i delrapporten udtryk for, at begrebet populationsansvar ikke var diskuteret på plads endnu. Der manglede derfor en fælles forståelse af begrebet og tilhørende konsekvenser. Specielt afdelingsledelserne gav udtryk for bekymring for konsekvenserne af at have et populationsansvar, da de medicinske afdelinger, som deltager i afprøvningen, oplever en vækst i populationen med flere ældre, kronisk syge og multisyge. Nogle forudser, at justeringer af den økonomiske ramme kan blive nødvendige, hvis antallet af henvisninger bliver ved med at stige, når de nu ikke længere er aktivitetsafregnede. Størstedelen af afdelingsledelserne giver dog udtryk for, at de ser positivt på ikke længere at være aktivitetsafregnet, da de finder incitamenterne i Ny Finansieringsmodel mere tiltalende. Det skal hertil noteres, at de medicinske h Forslag til Ny Finansieringsmodel for sygehusene (somatik og psykiatri) i Region Syddanmark. 1. december Jr. nr. 16/21170.

21 1.0 Side 20 afdelinger frem til 2014 har været rammestyrede. Populationsansvar Mange afdelingsledelser oplever stadig, at begrebet populationsansvar ikke er defineret klart. Størstedelen af afdelingsledelserne oplever ikke, at der har været tid til at diskutere, hvad det egentlig betyder for den enkelte afdeling. Jeg vil jo gerne have, hvis man kunne sige, okay, hvad er det? fordi i det øjeblik man skal have ansvar for noget, så er man jo nødt til at vide, hvad det er. Andre har selv defineret, hvad det betyder; nemlig, at man tager sig af patienter i eget optageområde, når de har brug for sundhedsydelser. Hvilket også er en definition, som læner sig op af det, der er formuleret i visionsnotatet. Der er stor forskel på, hvordan det opleves og hvordan afdelingsledelserne forholder sig til populationsansvaret alt afhængig af, hvilket speciale der er tale om, og om afdelingen varetager en hovedfunktion, regionsfunktion eller en højt specialiseret funktion. Er der tale om en geriatrisk afdeling, hvor den demografiske udvikling presser populationsansvaret, opleves det som værende en større udfordring, da der her på grund af specialets karakter ikke er så mange nye omlægningsmuligheder. For eksempel er det for denne patientgruppe svært at samle mange ambulante aktiviteter på en dag, da patienterne ikke magter så mange kontakter på én dag. Vi har øget vores aktivitet med 9% fra 2017 til 2018 og med nogen og 20% i vores antal besøg i ambulatoriet. Så vi vil blive ramt af ansvaret. Så er det spørgsmålet, om vi kan følge med. Andre faktorer der har indflydelse på populationsansvaret er specialeplanen. Ændres opgavefordelingen i planen, kan det have stor betydning for den enkelte afdeling, hvis afdelingen for eksempel skal følge flere patienter ambulant. Indføres nye behandlingsregimer påvirker det ligeledes populationsansvaret. Der kan også være tale om flytning af behandlingsregimer mellem specialer, hvilket vil betyde samme påvirkning. Ændres der i den regionale behandlingskapacitet, for eksempel ved at en afdeling lukkes, vil patienterne søge til andre afdelinger og oftest der, hvor ventetiden er lavest. På denne måde kan populationsansvaret og patientrettigheder opleves som systemer, der modarbejder hinanden, idet det så kan være svært at tage hånd om patienter fra eget optageområde. En afdelingsledelse sætter spørgsmålstegn ved, om det kan betale sig at arbejde hurtigt og have korte ventelister. Korte ventelister betyder gerne, at afdelingen tiltrækker patienter fra andre regioner. Følger der ikke ressourcer

22 1.0 Side 21 med til de ekstra patienter, som afdelingen får, bliver afdelingsledelsen i tvivl om, hvorvidt det er fordelagtigt at have korte ventelister. Udvikling inden for det enkelte sygdomsområde kan også påvirke populationsansvaret. Stiger antallet af svært syge, som kræver en kostbar behandling, kan populationsansvaret være svært at håndtere under rammestyring. Som det påpeges kræver det stort kendskab til udviklingen inden for sygdomsområderne fra de specialeansvarlige læger. En anden udfordring opstår, når der i en afdeling er mangel på speciallæger. Hvordan kan der så tages hånd om de patienter, der hører til i optageområdet og dermed ansvaret for populationen? Omvendt peger andre på, at det egentlig er en lettelse at have populationsansvar, for nu er det sådan, at der skal findes en løsning, og på den måde gøres nogle diskussioner overflødige. Populationsansvar opfattes generelt positivt, så længe der er luft i rammen. Økonomicheferne giver udtryk for forskellige perspektiver på begrebet populationsansvar. Økonomichefernes forskellige perspektiver udtrykker blandt andet, at de kommer fra forskellige organisationer med forskellige vilkår, prioriteringer og hvor herskende dagsordener nødvendigvis ikke er de samme. Der er dog enighed om, at begrebet ikke er konkret. Nogle mener, at det kan undværes, og at begrebet gør Ny Finansieringsmodel mere kompleks end godt er. Andre synes begrebet ligger i tråd med det paradigmeskifte, der er ved at ske hvor patienten sættes først, og man gør det, der er bedst for patienten. For nogle åbner begrebet op for, at sundhedsvæsenet kan ses som en større helhed, så patienterne behandles hvor det giver mest mening for eksempel hos de praktiserende læger. For andre er dette en udvikling, som allerede er i gang med at sikre mere borgernære tilbud og som ikke nødvendigvis er bundet op på begrebet populationsansvar. Om populationsansvaret har betydning for, at afdelingerne holder på patienter fra eget optageområde, er der delte meninger om. Altså ude i virkeligheden, der er de jo ligeglade, de holder på deres patienter i forvejen. Skulle der ske en forskydning af patienter er det noget, der løses indbyrdes i mindelighed mellem sygehusene, som man altid har gjort. I den praktiske virkelighed der gør vi det, der er fornuftigt, og det gjorde vi også i forvejen. I forhold til at monitorere om populationsansvaret overholdes, peges der på overholdelse af ventetider. Én peger på, at en indikator også kan være patienttilfredshed. Hvis patienterne er tilfredse, så er det i hvert fald et eller andet, der siger os, at vi lever op til det her ansvar for den population, vi et

23 1.0 Side 22 eller andet sted er ansvarlige for. Budget Alle afdelingsledelser er ikke i tvivl om, at budgettet skal holdes - udfordringen er at håndtere populationsansvaret inden for den tildelte budgetramme. det er jo ikke sådan, at vi er overvældede med sindssygt mange ressourcer, så vi snakker jo selvfølgelig hele tiden om, hvordan vi bruger dem mest fornuftigt. Og det skal vi jo ikke holde op med, bare fordi vi er rammestyrede. Der er en generel bevidsthed om, at ressourcerne er knappe i sundhedsvæsenet, og at man som afdelingsledelse bør være bevidst om hele sygehusets velfærd og dermed, at ressourcerne fordeles efter behov. Det her er vores budget, og det bliver ikke ændret, uanset hvor mange patienter vi får. Så vi er nødt til at tænke anderledes og hele tiden være på forkant. Nogle giver udtryk for, at de vil føle sig uretfærdigt behandlet, hvis ressourcer flyttes fra deres budgetramme. Andre igen ønsker sig tilbage til aktivitetsafregningen, da det gav større frihed, men erkender, at den nok ikke kommer tilbage. En del afdelinger giver dog udtryk for, at de ikke har så mange håndtag at dreje på, når budgetrammen skal overholdes, og der gives udtryk for en vis usikkerhed for, om det nu er den rigtige budgetramme, der er tildelt, og om der vil ske en tilpasning, hvor det viser sig nødvendigt. Et andet spørgsmål er, hvor meget der skal til, for at budgetrammen ændres. Nogle nævner, at hvis rammestyringen skal være en succes, må den være dynamisk og hele tiden kunne tilpasses den enkelte afdeling. Størstedelen af afdelingerne giver udtryk for, at de har kunnet holde budgettet i afprøvningsperioden. Enkelte melder klart ud, at det har ikke været muligt, og at de afventer dialog med direktionen om justering af budgetrammen. For nogle afdelinger gælder det, at en budgetramme giver mulighed for mere stabilitet og fastholdelse i personalegruppen. Der er ikke behov for kortere vikariater, som det også kan være svært at rekruttere til. Specielt for de fælles akutmodtagelser giver det mening med en budgetramme, da de på ingen måde kan styre patient flowet. Økonomicheferne er enige om, at aktivitetsafregningen mere eller mindre har udlevet sin rolle, og at der er sund fornuft i at afprøve rammestyring igen. Det afgørende incitament i Ny Finansieringsmodel er, at afdelingerne ikke længere bliver straffet, hvis de omlægger aktiviteter specielt på det

24 1.0 Side 23 ambulante område. At økonomicheferne og afdelingsledelserne ikke hele tiden skal forholde sig til aktivitetsudsving, skaber ro for afdelingerne til at arbejde med disse omlægninger. Omlægning er nødvendig, fremtvunget af den demografiske udvikling specielt inden for de medicinske specialer. Om rammestyring er en hensigtsmæssig styringsform for alle afdelinger, er der delte meninger om. Det påpeges, at en god registreringspraksis og at følge aktiviteten fortsat er en forudsætning for at kunne allokere ressourcerne hensigtsmæssigt og fleksibelt, når der er brug for det. Nogle tænker, at rammestyringen kan suppleres med afregning på kvalitetsmål, for at sikre et nødvendigt produktivitetspres. Denne betragtning deles dog ikke af alle. Andre vil gerne have en simpel og nem model at kommunikere til klinikerne. Det oplyses, at for nogle medicinske afdelinger gælder det, at de allerede op til afprøvningen, har været rammestyret på det stationære område. Det nye i denne afprøvning er, at de nu også er rammestyrede på det ambulante område. Det samme gør sig gældende for den psykiatriske afdeling. Patientrettigheder Manglen på speciallæger angives som det største problem, når det kommer til overholdes af patientrettighederne. Men i det store og hele giver afdelingsledelserne udtryk for, at de overholdes. Nogle afdelinger har arbejdet fokuseret med at nedbringe ventetiderne. Andre giver udtryk for, at de har længere ventetider. Specielt nævnes dette inden for specialet endokrinologi, hvor en sygdom som diabetes fylder meget. Dette angives ikke blot at være et regionalt men et nationalt problem, eftersom forekomsten af sygdomme tilhørende specialet er stigende. Kravet om overholdelse af patientrettigheder føles af nogle som meget begrænsende: Vi er jo stadigvæk et gennemkontrolleret system. Hvor man kan sige, at det vi skal er defineret ved de rettigheder, man giver patienterne. Garantiklinikker bliver brugt som ventil for lang ventetid, medmindre patienterne ønsker at blive behandlet lokalt, og ikke har noget imod en længere ventetid. Rent fagligt problematiseres der over hensigtsmæssigheden i, at patienterne sendes på landevejen, da det kan være de mest sårbare patienter med diffuse symptomer, der kræver længere tids udredning, som sendes til garantiklinikkerne. Derudover nævnes det også, at der ikke findes garantiklinikker indenfor alle relevante specialer, og at det økonomiske incitament for at være garantiklinik kan opleves som værende begrænset. Der opfordres til, at ordningen efterses grundigt. Økonomicheferne har ikke oplevet store forskydninger af patienter til

25 1.0 Side 24 garantiklinikkerne og angiver, at det ikke automatisk monitoreres, og at det vil kræve en dyberegående undersøgelse. Én ser patientrettighederne som det største pres på afdelingerne i denne model, og forudser, at det på sigt kan blive nødvendigt at differentiere ventelisterne i forhold til diagnose samt patienternes tilstand, og sætter spørgsmålstegn ved, om alle patienter altid skal stilles lige. Delkonklusion Som det fremgår af ovenstående, opleves der stadig uklarhed omkring definitionen af begrebet populationsansvar. Dette kan skyldes, at afprøvningen er sat i en for kort tidsramme, eller at begrebet ikke har været dagsordenssat enten i den enkelte afdeling eller på møder mellem afdelingsledelser og direktioner/økonomiafdelinger. Det fremgår også, at behovet for at få en definition på plads, og klarlagt hvilke konsekvenser ansvaret har, varierer fra afdeling til afdeling afhængig af speciale og afdelingsfunktion, da mange faktorer har indflydelse på søgning til den enkelte afdeling. Nogle afdelinger føler sig meget pressede, og har oplevet konsekvenserne af kombinationen populationsansvar og overholdelse af patientrettigheder. Dette taler for, at en afklaring er presserende, eller som det fremgår af interview med økonomicheferne, at det måske ikke er et gennemtænkt begreb, som skaber uro, og som bør tages op til overvejelse. Som det problematiseres i programteorien, oplever nogle afdelinger det som et produktivitetspres, når rammen er for lille, hvilket skaber behov for mulighed for justeringer af rammen. Selve rammestyring giver ro i afdelingerne til fastholdelse og iværksættelse af omlægningsprocesser, hvilket vidner om et troværdigt incitament for de fleste afdelingsledelser, selvom aktivitetsafregningen gav nogle afdelingsledelser en oplevelse af større frihedsgrader. Det der kan svække incitamentet er i tilfælde, hvor arbejdsprocesser allerede er omlagt, og der ikke er flere håndtag at dreje på. En af intensionerne med begrebet populationsansvar har været at tilskynde afdelingerne til at tage hånd om patienterne i eget optageområde, hvilket allerede sker, da interessen for at forskyde patienter ikke opleves at eksistere. Derudover findes der garantiklinikker, som kan overtage de patienter, hvor patientrettighederne ikke kan overholdes. Det påpeges, at manglende overholdes af patientrettighederne kan skyldes mere overordnede og komplekse problemstillinger som mangel på speciallæger og generel udvikling

26 1.0 Side 25 i forekomsten af specifikke sygdomme, hvilket ikke kan løses indenfor en finansieringsmodel. Derfor kan der sættes spørgsmålstegn ved, om garantiklinikkerne er det rette greb imod ventelister. Som det fremgår, kan der være faglige begrundelser for dette det økonomiske incitament er ikke fremtrædende og, som økonomicheferne påpeger, monitoreres brugen af garantiklinikkerne ikke automatisk. Det betyder, at et overblik over patientvandring til klinikkerne for nuværende ikke er muligt, hvilket kunne være med til at klarlægge evt. forskydninger af patienter. Som én informant påpeger, er det måske en ordning, som skal have et eftersyn? Implementering af Ny Finansieringsmodel En af intentionerne med Ny finansieringsmodel er at skabe rammerne for et paradigmeskifte, hvor sygehusene sættes fri til i højere grad at afprøve innovative løsninger og tilrettelægge patientforløb med afsæt i patientens behov. I programteorien henvises der til, at en forudsætning for en vellykket forandringsstrategi er et højt informationsniveau og dialog om indsatsen, her Ny Finansieringsmodel. Det er vigtigt at fremhæve de gode historier, der afspejler de værdier, som ønskes ved et paradigmeskifte. Det er ligeledes vigtigt, at der arbejdes på organisationens parathed til forandring eksempelvis gennem information og kommunikation, hvis den skal implementere et nyt tiltag og udnytte de muligheder, der ligger heri. I Delrapporten fremgår det, at det er meget forskelligt hvordan og hvor meget modellen italesættes. Nogle afdelingsledelser kender til rammestyring og føler sig derfor tilstrækkelig informeret. Tendensen er, at afdelingsledelserne oplever, at den information de har fået om Ny Finansieringsmodel som et samlet koncept, har været overfladisk og at det svæver. Derfor bliver det oplevet som uklart, hvad det handler om, og hvad det kommer til at betyde. Dialog med direktionen og økonomiafdelingen Blandt afdelingsledelserne er der forskellige opfattelser af, om dialogen med direktionen og økonomiafdelingen er ændret, sådan at det nu handler mere om kvalitet, og hvad der er patienternes behov. Der er forskel fra sygehus til sygehus og fra afdeling til afdeling. Dét, der kan gøre en forskel for den enkelte afdelings dialog med direktion og økonomiafdeling er, hvis der er eller har været udfordringer med at holde budgettet. Men de fleste afdelingsledelser siger klart nej, til at dialogen har ændret sig. Udgangspunktet for dialog er de aktivitetsopgørelser, der sendes til

27 1.0 Side 26 afdelingerne. Det opleves ikke, at der signaleres, at et nyt paradigme er på vej. Nogle afdelingsledelser efterlyser en mere åben diskussion med direktionen om budgetrammen og de opgaver, der løses i den enkelte afdeling. For en stor del af de afdelinger, som deltager i forsøget, gælder en målsætning om, at aktiviteten på det ambulante område skal nedsættes med 10%. Dette er dog uafhængigt af forsøget med Ny Finansieringsmodel, men noget som pågældende sygehus har tilvalgt. Nedenstående udsagn viser netop vigtigheden af tydelig kommunikation. Jeg synes stadigvæk, at den udmelding om de minus 10% i aktivitet, den hænger over rigtig mange som et eller andet, - jamen hvordan og hvornår? Og skal vi fyre personale i den forbindelse? Den ligger som et eller andet stort spørgsmålstegn. Enkelte afdelinger oplever dog, at der er sket et skifte, og at budget og aktivitetstal er rykket længere ned på dagsordenen. Der er ingen tvivl om, at en sund økonomi det er det vi skal stræbe efter, og at man forventer, at vi overholder normeringerne og budgetterne og de her ting. Men det vi egentlig bruger tiden på at tale om, det er kvalitet. Skiftet til en ny finansieringsmodel har for nogle medført en usikkerhed i forhold til, hvordan der kan disponeres i den enkelte afdeling, men det angives, at der er god hjælp at hente fra medarbejderne i økonomiafdelingerne. Fra økonomichefernes side lyder det, at det tager tid at kommunikere om og arbejde mod et paradigmeskifte. Et paradigmeskifte hvor Ny Finansieringsmodel spiller sammen med andre af regionens strategier og pejlemærker. Én synes at være kommet et godt stykke med ikke at tale om aktivitet mere, men kan nu koncentrere sig om patientforløb og budgetoverholdelse. En ser det som en længere proces det der med tværgående samarbejde og prøve at bryde nogle faste vaner op og prøve at tænke helt nyt. Altså det er noget der tager tid.. det er meget mindre fleksibelt end dét egentlig bare hele tiden at bygge ny kapacitet op. En tredje oplyser, at der først i 2018 er taget et nyt koncept i brug for dialog med afdelingsledelserne, mens en fjerde oplyser, at udgangspunktet for dialog og kommunikation er uændret, da der har været andre vigtigere dagsordener end afprøvning af Ny Finansieringsmodel.

28 1.0 Side 27 Delkonklusion Intentionen om at Ny Finansieringsmodel skal understøtte aktiviteter, der tager udgangspunkt i patientens behov, samtidig med at patientrettigheder, populationsansvar og budget overholdes, kan være svær at opnå, hvis informationsniveau og dialog er sparsom. Som skrevet i programteorien er et højt informationsniveau og dialog om Ny Finansieringsmodel essentielt for, om implementeringen lykkes. Igen er der forskel på, hvordan informationsniveau og dialog om modellen opleves på de forskellige sygehusenheder. Mere information og afklarende dialog efterspørges klart. Det er uvist om dette kan skyldes, at implementering som begreb ikke er tænkt ind, da modellen blev rullet ud, samt klarhed om hvilke elementer, der skal til for at sikre implementeringen. En anden forklaring kan være, at andre dagsordner fylder mere og derfor prioriteres. Som en økonomichef påpeger, er det også tidskrævende at holde fast i en dialog, som i sidste ende skal føre til et paradigmeskifte. Her kan den korte afprøvningsperiode for modellen også spille ind. En analyse af organisationernes/afdelingernes parathed til omstilling og en eksplicit implementeringsplan måske evt. startet fra regionsniveau kunne have været nyttig Fra mere til bedre med patientens oplevelse i fokus Som nævnt, er én intention i Ny Finansieringsmodel at skabe rammerne for, at sygehusene kan afprøve redefineringer af aktivitet og arbejdsgange, som ellers kunne være problematiske at gennemføre ved den tidligere aktivitetsafregning. Tidligere kunne afdelingerne risikere at blive økonomisk straffet, hvis aktiviteten eksempelvis på det ambulante område faldt som konsekvens af omlægning af arbejdsgange. Finansieringsmodellen skal give plads til, at fokus i højere grad er på mere patientoplevet kvalitet for pengene (3). I programteorien påpeges flere elementer, som kan være trin på vejen til redefinering af aktivitet. Disse er eksempelvis: - Ledelsen benytter relevante kompetencer og redskaber til redefineringen af aktivitet. - Ledelsen er opmærksom på, hvordan de er med til at påvirke kulturen til et større fokus på værdi for patienten. - Ledelsen er opmærksom på, at loyalitet og faglig stolthed er vigtige motivationsfaktorer i sundhedsvæsenet. Hertil påpeges det, at en bivirkning kan være en oplevelse af et fagligt kompromis blandt

29 1.0 Side 28 personalet som et resultat af, at redefinering af aktivitet kan betyde en anden form for service end før. - Der skabes tid og ressourcer til at finde nye måder at arbejde på. Tre igangsættere for innovation kan være: Pres fra omverdenen (eks. ressourcepres). Derudover kan medarbejdernes engagement, høje faglige standarder og lyst til at videreudvikle deres samfundsmæssige nytte spille ind. Tilfældige møder kan bidrage til refleksion og undren over daglige rutiner. Delrapporten pegede på flere forskellige oplevelser af, hvorvidt Ny Finansieringsmodel er med til at skabe rammerne for redefinering af aktiviteten på de afdelinger, der er med i forsøget. Flere afdelingsledelser italesatte, at de også har haft fokus på redefinering af aktivitet og arbejdsgange, før de blev en del af forsøget med Ny Finansieringsmodel. De eksempler på redefinering af aktivitet og arbejdsgange, de nævnte, ville være sat i værk alligevel i. En afdeling pegede dog på, at de havde iværksat aktiviteter som resultat af Ny Finansieringsmodel, som de ellers ikke ville have iværksat. Samtidig påpegede nogle afdelingsledelser en oplevelse af, at redefinering af aktiviteten var blevet nemmere med Ny Finansieringsmodel, fordi de ikke bliver økonomisk straffet. Andre afdelingsledelser nævnte, at den tidligere aktivitetsafregning netop havde været medvirkende til at skabe rum for udviklingen på deres afdeling, da der tidligere kunne tilkøbes personale til at varetage denne udvikling. En mulighed for at kunne overholde populationsansvaret inden for afdelingens ramme kan være igennem et større fokus på samarbejde på tværs af sektorer. Delrapporten belyste, at flere afdelingsledelser ser, at Ny Finansieringsmodel kan medvirke til at udnytte det store potentiale, der er i et styrket samarbejde på tværs af sektorerne. Fokus på kulturændring Afdelingsledelsens dialog med medarbejderne har i nogle afdelinger ændret sig det der med, at det hele tiden rygtes, at vi er bagud med økonomien, det er sådan en slags gift for, hvad skal man sige, det gode humør. Andre synes, at det giver en bedre og mere ukompliceret dialog, når man bruger begrebet populationsansvar i kombination med at sætte patienten først j, da i Der henvises til bilag 3. Eksempler på udviklingsaktiviteter fra Delrapport j Alle sygehuses overordnede mål i forbindelse med den Syddanske Forbedringsmodel.

30 1.0 Side 29 det giver bedre diskussioner i den kliniske hverdag. Refleksioner over nye måder at have patientforløb på italesættes både ved formaliserede møder såvel som ved tilfældige møder i arbejdsgangen. Lederne værdsætter medarbejdernes kreative tænkning i forhold til at gøre det rigtige for patienten, ved at påpege eksempler herfra som god kvalitet. For flere afdelinger er det særligt det ambulante område, hvor de nu oplever en mulighed for med god samvittighed at iværksætte nogle forsøg og se mere frit på forløbet her. Flere afdelingsledelser peger på, at rammestyringen gør det lettere at fortælle ledergrupper om nye tiltag og lettere at fremme den kreative tænkning blandt personale. Dette fordi de ikke længere bliver mødt af det modargument, der omhandler en frygt for at miste penge til afdelingen. Men det gode ved det er, at man ligesom ikke sidder og siger, Men hvis vi omlægger, så mister vi en masse penge. Man fjerner den barrierer og siger, I må gerne tænke innovativt, fordi I taber ikke penge på det. For nogle afdelingsledelser har frafaldet af 2% produktivitetskravet også været medvirkende til et bedre udgangspunkt for redefinering af aktivitet fra fokus på aktivitet til fokus på forløbet. Frafaldet af 2% produktivitetskravet og aktivitetsafregningen har også bidraget til, at det opleves nemmere for nogle afdelingsledelser at prioritere afholdelse af forbedringsworkshops som en del af Den Syddanske Forbedringsmodel. Forbedringsworkshops indbefatter, at en gruppe af medarbejdere tages ud af driften for at gennemføre workshoppen i løbet af fem arbejdsdage. Når fokus er væk fra det tidligere produktivitetskrav, opleves det nemmere for afdelingsledelsen at tage medarbejdere ud. Afdelingsledelserne udtrykker at være presset på håndtering af et stigende behov for sundhedsydelser, hvilket også eksisterede før forsøget med Ny Finansieringsmodel, og derfor har de fleste også været i gang med at redefinere aktivitet tidligere. Nogle afdelingsledelser betegner også Ny Finansieringsmodel som en nyskabt brændende platform, hvor afdelingen uanset hvad skal leve op til deres ansvar, ud fra de midler de har til rådighed. Her henvises der til, at håndteringen af den demografiske udvikling indenfor en på forhånd fastsat ramme er en ny form for udfordring sammenlignet med tidligere. I den sammenhæng italesættes det også, at Ny Finansieringsmodel tværtimod bidrager til muligheder for redefinering af aktivitet, fordi det er vanskeligt at håndtere opgaverne inden for den økonomiske ramme, og den vedvarende øgning i aktiviteten ikke som tidligere resulterer i midler til ansættelse af ekstra personale.

31 1.0 Side 30 Ledelsen skaber rum En afdelingsledelse giver et eksempel på, hvordan de har arbejdet med redefinering af aktiviteten: vi har en statistiker ovre i Økonomi og Planlægning, som har trukket en masse data til os sådan overordnet for at se, hvilke patienter ser vi? Altså ser vi det samme CPR-nummer, altså en patient, 25 gange? For eksempel for at karikere det. Det kan jo være, at lige præcis den her patient er en meget ressourcesvag patient, som det har givet mening for. Men hvis vi nu har 100 af vores patienter, der bliver set så meget, så skal vi jo lige stoppe op og sige, har vi et eller andet her i vores arbejdsgang, som ikke giver mening(?). Afdelingsledelsen har derved haft mulighed for at anvende relevante kompetencer til redefinering af aktivitet. Et andet eksempel herpå er udnyttelse af elementer i Den Syddanske Forbedringsmodel. Den Syddanske Forbedringsmodel nævnes af flere afdelingsledelser som et redskab, der spiller godt sammen med Ny Finansieringsmodel, når det handler om redefinering af aktivitet med udgangspunkt i patientens behov. En del af Den Syddanske Forbedringsmodel er fokus på flow og samarbejde på tværs, hvilket opleves som elementer, der understøtter udvikling af de muligheder, der er inden for rammen. Nogle afdelingsledelser peger på, at Ny Finansieringsmodel har bevirket et større fokus på Den Syddanske Forbedringsmodel. Flere påpeger også, at intentionerne i Ny Finansieringsmodel passer godt sammen med sygehusenes eksisterende kultur og vision omkring patienten først. Flere afdelingsledelser har været i gang med redefinering af aktiviteten længe før Ny Finansieringsmodel og nævner, at Ny Finansieringsmodel passer godt ind i det arbejde, de allerede udfører. Ny Finansieringsmodel bidrager til et større og mere effektivt fokus på nye måder at gøre tingene på, og har været medvirkende til at forstærke en eksisterende tendens. Jeg tror, at vi havde bevæget os i samme retning, også selvom der havde været en anden finansieringsmodel. Men jeg synes, den her understøtter mange ting og gør måske, at man kan trække af på nogle ting lidt hurtigere. Ny Finansieringsmodel passer godt ind i eksisterende initiativer og strategier, som det ses i ovenstående. Fra nogle afdelingsledelser bliver der dog samtidigt også peget på, at modellen kan være en barriere i forhold til at være medvirkende til at skabe rammerne for redefineringer. En ulempe, der bliver nævnt fra flere, er at finde økonomien til at starte et nyt tiltag op, indtil det er kørt i drift. I den forbindelse nævnes ansættelse af speciallæger. I forhold til nye tiltag peger flere afdelinger på brugen af projekt-pulje-midler som en anvendt løsning på

32 1.0 Side 31 problemet. Flere afdelingsledelser oplever også, at forsøget med Ny Finansieringsmodel forringer deres muligheder for samarbejde internt med andre afdelinger, som ikke er en del af forsøget, da økonomiske mellemværender i samarbejdet kan være vanskelige at opgøre. På alle somatiske sygehusene gælder det, at FAM er en del af forsøgsperioden. Flere herfra, samt interne samarbejdspartnere der også er en del af forsøget, påpeger at det er blevet lettere at tænke samarbejde i patientforløbene på tværs af afdelingerne, nu hvor hensynet til den enkelte afdelings aktivitetsafregning er frafaldet. Økonomicheferne synes, at det giver mening at bruge Den Syddanske Forbedringsmodel som redskab, da den giver mulighed for at se på omlægning af arbejdsprocesser. Så ja, det giver faktisk rigtig god mening, at man ikke risikerer, at man omlægger et eller andet, at man så bliver ramt af en eller anden økonomisk straf for det. En af økonomicheferne sætter dog spørgsmålstegn ved den tese, som han ser ligger i modellen; nemlig at der på sygehusene er så meget unødig aktivitet, som kan konverteres, og på den måde kan absorbere den meraktivitet, man ved kommer over en årrække. Det kan godt være, men jeg håber ikke, vi har så meget. Samarbejde på tværs Afdelingsledelserne giver følgende eksempler på tværsektorielle samarbejdstiltag: Medarbejder fra primærsektor er til stede i akutafdeling, udvidet udekørende funktion samt undervisning og rådgivning til kommunerne. Flere afdelingsledelser omtaler det tværsektorielle samarbejde som, at patienterne er fordelt rigtigt mellem kommune og sygehus, efter patientens behov. Dette falder i tråd med budskab fra visionspapiret for Ny Finansieringsmodel aktivitet, der er mest hensigtsmæssigt ligger i primærsektor, også flyttes ud til primærsektor. Delkonklusion Som det ses i ovenstående er flere afdelingsledelser bevidste om deres rolle i forhold til udviklingen af organisationskulturen til fokus på redefinering af aktivitet, hvor patientens behov i endnu højere grad er i centrum. Dette bliver der i programteorien også peget på som et trin på vejen til et større fokus på kvalitet. I programteorien bliver der peget på forskellige forhold, som kan være igangsættere for innovation. En af dem er medarbejdernes lyst til videreudvikling af deres samfundsmæssige nytte (se programteori for yderligere). I relation hertil kan ovenstående belyse, at rammestyringen har

33 1.0 Side 32 været medvirkende til at nedbryde tidligere barrierer for kreativ tænkning. En anden igangsætter for innovation fra programteorien er pres fra omverdenen. Dette bliver også belyst af afdelingsledelserne. Der kan dog, på baggrund af ovenstående citater fra afdelingsledelserne, sættes spørgsmålstegn ved om det oplevede pres for afdelingerne, hvor patienttilstrømningen vokser, kan være så stort, at det bliver en barriere for udvikling. Eksempler som samarbejde med medarbejder fra Økonomi og Planlægning og anvendelsen af Den Syddanske Forbedringsmodel peger på, at flere afdelingsledelser anvender relevante redskaber og kompetencer til redefinering af aktivitet med fokus på patientens behov. Dette er i overensstemmelse med programteorien. Der bliver peget på, at Ny Finansieringsmodel passer godt ind i eksisterende initiativer og strategier. Derfor er det også svært for de fleste at pege på, hvad der bidrager til hvad. Dette kan også være et udtryk for, at de forskellige elementer, der igangsættes i Region Syddanmark, opleves som noget, der ikke hæmmer hinanden på et overordnet niveau. Men der er en bekymring for, at væksten i populationen kan blive et element, der gør at Ny Finansieringsmodel kommer til at stå i vejen for øvrige pejlemærker. I programteorien bliver det fremhævet, at organisationens parathed har betydning for implementeringen af nye tiltag. En del af organisationens parathed omhandler innovationsspecifikke kapaciteter. I forsøget med Ny Finansieringsmodel indgår 20% af afdelingerne på sygehusene. Oplevelsen af at Ny Finansieringsmodel forringer muligheden for internt samarbejde, som det belyses i ovenstående, kan derfor sandsynligvis tilskrives selve opbygningen af forsøget og ikke nødvendigvis indholdet i Ny Finansieringsmodel. Patientens behov Flere afdelingsledelser peger på, at der kan være et dilemma mellem det at tage udgangspunkt i patientens behov og at have et populationsansvar ved rammebudget inden for de områder, hvor der kommer flere og flere patienter. Men udfordringen kommer jo der, hvor vi kan se at vi får flere og flere patienter. Patienterne er jo mere og mere komplicerede, for dem der ikke behøver være på sygehuset, de er ikke på sygehuset. Nogle afdelingsledelser peger på, at for at få det til at gå op kan man gøre mindre for flere patienter, hvilket også kan være det rigtige for patienten. Og tage patientens behov er også en gang imellem at tage fra, vælge fra eller sådan noget.

34 1.0 Side 33 Samtidig problematiserer andre afdelinger, at kortere liggetid, som kan være en måde at overholde populationsansvaret, ikke altid er deres patienters behov. Fra en anden afdelingsledelse bliver der sat spørgsmålstegn ved, hvornår det på deres afdeling er muligt at definere patientens behov om det er ved første eller syvende møde med patienten? Hvilket også belyser en uoverensstemmelse mellem mindre aktivitet og patientens behov. Jobbet som afdelingsledelse Programteorien fremhæver organisationens parathed som en vigtig del af at lykkedes med implementering af tiltag. Herunder hører eksempelvis tilstedeværelsen af viden, færdigheder og kompetencer, som er relevante for tiltaget. Delrapporten belyste, at afdelingsledelserne så Ny Finansieringsmodel som en udfordring på deres vanetænkning og en mulighed for at anskue patientforløb anderledes end tidligere. I delrapporten ses det, at det ønskede skifte fra fokus på aktivitet til fokus på patientoplevet kvalitet kun er nået til diskussionsplan. Her senere i forsøgsperioden giver afdelingsledelserne blandede tilbagemeldinger på, hvordan Ny Finansieringsmodel har haft indflydelse på jobbet som afdelingsledelse. Nogle påpeger, at skiftet har bidraget til, at de i deres arbejdsgang har et mindre fokus på aktivitet og mere fokus på patientrettigheder. Det fokus på forandring af mindset, der blev udtrykt i delrapporten er stadig gældende, og det italesættes som en ledelsesudfordring: vi skal også vænne vores hoveder til hele tiden at tænke, jamen hvordan gør vi det rigtige for den her ramme med de patienter, vi nu en gang har. En anden afdelingsledelse påpeger, at uklarheder omkring modellen har betydet en oplevelse af at være usikker på afdelingens økonomi og afdelingsledelsen har derfor haft behov for tættere dialog med medarbejdere fra Økonomi og Planlægning end tidligere. Der bliver givet et eksempel på, at rekruttering af speciallæger bliver diskuteret med Økonomi og Planlægning, på baggrund af usikkerhed omkring udvidelse af den økonomiske ramme. Tidligere ville afdelingsledelsen træffe beslutningen alene. Det bliver dog påpeget, at det ikke er en oplevelse af mindre beslutningskraft men mere et spørgsmål om usikkerhed omkring modellen, hvilket giver længere arbejdsgange. Det er ligeledes indtrykket, at direktion samt Økonomi og Planlægning, hvor de har søgt sparring, også har været famlende. Afdelingsledelsen udtrykker, at deres erfaringsniveau kan have haft betydning

35 1.0 Side 34 for implementeringen. og man kom som ny, man kunne ikke ane, hvilken lærebog man skulle slå op i. Fordi i vores område, igen, seriøst du kan ikke løse opgaven inden for den ramme, uden at springe rammen og være ulovlig. Økonomiens rolle er noget som flere afdelingsledelser italesætter, når de oplever, at jobbet som afdelingsledelse er ændret. En afdelingsledelse fortæller, at de holder meget igen de sidste tre måneder af året, og ikke køber noget ind i et forsøg på at ramme nul. Særligt det at holde rammen fylder meget for afdelingsledelserne, og det er svært at navigere inden for en ramme, der ikke kan udvides. Et andet perspektiv på rammen er oplevelsen af manglende belønning, eksempelvis ved at afdelingens overskud bliver overdraget til en anden afdeling. Hvis der ligesom ikke kommer noget ud af det, så vil de fleste begynde at springe lavere. I delrapporten udtrykte FAM, at rammestyringen var medvirkende til, at de oplevede en form for ro, fordi de økonomisk nu ved, hvad de har at arbejde med. I den seneste interviewrunde blev begrebet ro belyst yderligere blandt afdelingsledelserne på FAM. Én påpeger, at det betyder, at økonomien styrer mindre i diskussioner med ledergruppe. En anden giver udtryk for, at det haft en positiv virkning på vedkommendes jobtilfredshed, fordi det betyder mere fokus på drift. Vi har altid pissetravlt, men sådan er det jo. Jamen det er det jo, fordi det har jo givet mere fred til at koncentrere sig om driften, simpelthen. Og vi har ikke de der lange seancer, hvor vi skal snakke om handleplaner for, hvordan vi nu får økonomien rettet op igen. Og hvis vi skal kigge på aktivitet, så er den sådan set steget. Samtidig med at ovenstående eksempler udtrykker en ændring i jobbet som afdelingsledelse, bliver det også fremhævet fra en anden afdelingsledelse, at forsøget er for kort til at forventningerne om et anderledes fokus kan indfries. Flere afdelingsledelser er også stadig glade for at følge aktivitetstal som en del af deres ledelsesarbejde. Flere afdelingsledelser nævner, at de har fået et større fokus på kvalitetsmål frem for aktivitetsniveauet, og for nogle er kvalitetsmålene blevet en større del af deres styring. Vi får de her månedlige opgørelser over, hvordan vi er på aktivitetsniveau og så bare kan betrygge os ved, at det ser fornuftigt ud. Vi ligger, hvor vi har ligget tidligere. Og så har vi brugt krudt på kvalitetsmålene i stedet for. Nogle af økonomicheferne giver udtryk for, at de kunne tænke sig en mere klar udmelding om, hvad det er Ny finansieringsmodel skal hvad er

36 1.0 Side 35 formålet? Skal den fordele økonomi, eller skal den indeholde incitamenter til, at man får de rigtige patientforløb? Hvad er det, der er styrende i klinisk praksis? de faglige argumenter eller modellen? Det er ikke nødvendigvis den her, lad os kalde det model, der driver de ting, men den står heller ikke i vejen. Mere tid til afprøvningen af modellen efterlyses ligeledes, da den korte tidsramme gør det svært, når der også skal arbejdes med mange andre ting i samme tidsrum. Delkonklusion Det står klart, at særligt afdelingsledelserne på de fælles akutmodtagelser oplever, at deres rolle som afdelingsledelse har ændret sig til et endnu større fokus på kvalitet frem for aktivitet. Fokus på aktivitetstal er dog stadig dominerende for alle afdelingsledelser. Dele af den usikkerhed der påpeges med at agere i en ny finansieringsmodel, kan kobles til organisationens parathed, som nævnes i programteorien. Et fokus på organisationens parathed, kunne muligvis have mindsket usikkerheden og oplevelsen af at famle. Dele af ovenstående belyser dog også, at der er en oplevelse af, at Ny Finansieringsmodel kan bidrage til et ændret fokus, sådan som det også er ønsket fra finansieringsmodellens visionspapir. I programteorien blev troværdige incitamenter nævnt som et trin på vejen til tilsigtede effekter. I ovenstående bliver der dog givet udtryk for, at incitamenterne opleves utroværdige. Der kan i den sammenhæng sættes spørgsmålstegn ved, om en anden italesættelse af incitamenter herunder brugen af den enkelte afdelings eventuelle overskud ved rammefinansiering kunne have resulteret i en anden forventning fra afdelingsledelsen. Hvorvidt der i højere grad er fokus på patientens behov er uklart, da presset ofte medfører, at patienterne udskrives tidligere, hvilket nødvendigvis ikke er patientens behov. Kvantitativ undersøgelse Resultatafsnit for den kvantitative del af evalueringen belyser udvikling i aktivitet, overholdelse af udredningsret, offentligt betalt aktivitet i den private sektor samt resultater fra LUP-Light. Dette bidrager til at belyse, om Ny Finansieringsmodel understøtter redefinering af aktivitet med udgangspunkt i patientens behov. Den forventede antagelse vedrørende forsøgsafdelingernes aktivitetsniveau er et fald i aktivitet.

37 1.0 Side Udvikling i aktivitet I figurerne omkring sygehusenes aktivitet herunder er der fokuseret på forsøgsafdelingerne, da det ikke har været muligt at finde sammenlignelige afdelinger udenfor forsøget. Der er tale om før-eftersammenligning således, at evt. trends forud for forsøget kan medtænkes ved tolkningen. Figurerne er baseret på de afdelinger, hvor der foreligger sufficient data. Årsager til at afdelinger er frasorteret kan være manglende data eller databrud, at afdelingerne ikke eksisterer i hele analyseperioden fra 2014 til 2017 (f.eks. på Sygehus Sønderjylland) eller fordi de skifter så grundlæggende karakter i perioden, at afdelingerne risikerer at skævvride totalen og sammenligning derfor ikke bliver meningsfuld. Derfor indgår der færre afdelinger på OUH, SLB, SVS, og der er ingen repræsentation af SHS i figurmaterialet. På de enkelte sygehuse er der individuelle forskelle på, hvorvidt aktiviteten er opgjort på afdelings- eller afsnitsniveau. Forskellen i opgørelsen er begrundet i organisering på det enkelte sygehus, og da materialet i denne rapport anvendes til at give et overblik over aktiviteten, er opdelingen bibeholdt. Hvorvidt der er tale om afdelinger eller afsnit fremgår af figurerne. I selve rapportteksten er det valgt, at ordlyden vil være afdelinger. I figurerne fremstilles den procentvise udvikling i aktivitet gennem antal kontakter pr. CPR og antal unikke CPR-numre. Antal kontakter pr. CPR er valgt, da denne variabel er endogen for afdelingerne, og derfor kan være med til at afspejle ændring afdelingens tilrettelæggelse af patientkontakt under rammebudget (og indirekte sammenlignet med tiden før rammebudgettet ved hjælp af før-eftersammenligningen). Antallet af unikke CPR-numre er derimod en mere eksogen k variabel og et udtryk for, hvor stor patienttilgangen af unikke CPR-numre er, som kan indikere eksterne faktorers påvirkning på afdelingens aktivitetsudvikling. I figurerne fremstilles den procentvise aktivitetsudvikling og der fokuseres både på udskrivninger og besøg, for at vise indlagt og ambulant aktivitet. Datamaterialet i de fremstillede figurer er trukket af regionens afdeling for sundhedsøkonomi, for perioden 2014 til Data viser den procentvise aktivitetsændring fra 2014 til 2015, fra 2015 til 2016, og fra 2016 til 2017, og belyser derfor ikke en fortløbende procentvis udvikling for hele perioden fra 2014 til 2017, men den årlige ændring. For øvrige udtræksdefinitioner henvises til appendix. k Eksogen: En faktor, som er udefra givet

38 Ændring % 1.0 Side 37 Region Syddanmark RSD Gennemsnitlig udvikling i aktivitet på alle forsøgsafdelinger på deltagende hospitaler*. Målt på unikke CPR numre og kontakter pr. CPR nummer, fordelt på udskrivning og besøg Figur 3 Gennemsnitlig udvikling i aktivitet på alle forsøgsafdelinger på deltagende hospitaler 7,58 *OUH, SLB, SVS 2,16 I den overordnede for den gennemsnitlige udvikling på Region Syddanmark (RSD) niveau ses, at den procentvise stigning i antallet af unikke CPR-numre fordelt på udskrivninger fra 2015 og 2016, er afløst af et fald fra 2016 til Således synes tilgangen af unikke indlagte patienter at være dæmpet. Omvendt er der en stigning gennem hele perioden for antallet af unikke CPRnumre fordelt på ambulante besøg. Hvorvidt der er tale om, at afdelingerne har ændret aktivitet fra indlagt til ambulant behandling, eller om det skyldes en generel udvikling i patienttilgangen til sundhedsydelser, kan ikke afgøres på baggrund af det foreliggende data. Udviklingen er startet før forsøgsperioden, og synes derfor ikke at kunne tilskrives selve forsøget med Ny Finansieringsmodel. 4,40 7,36-0,27-0,69-0,14-0,94 Unik Udskrivning Unik Besøg -2,64 Kontakt Udskrivning -2,98 Kontakt Besøg Der ses en procentvis nedgang for antallet af kontakter pr. CPR-nummer, både på udskrivninger og besøg allerede fra 2015 til 2016 og fra 2016 til Nedgangen for kontakter pr. CPR-nummer er således startet allerede inden forsøget med Ny Finansieringsmodel og med de foreliggende data kan det ikke afgøres, om nedgangen i 2017 kan tilskrives omlægninger på 4, afdelinger i forbindelse med selve forsøget. 1,79

39 Ændring % 1.0 Side 38 Den overordnede figur viser et samlet gennemsnit for de deltagende afdelinger. Ser man på figurerne fra hvert sygehus, går de beskrevne ændringer fra det regionale niveau igen. Trods stor individuel variation mellem sygehusene, er det overordnede indtryk, at aktivitetsudviklingen på sygehusniveau ikke entydigt kan forklares med tiltag, som først er foretaget i forbindelse med afprøvningen af Ny Finansieringsmodel. Odense Universitetshospital OUH Gennemsnitlig udvikling i aktivitet på forsøgsafdelinger*. Målt på unikke CPR numre og kontakter pr. CPR nummer, fordelt på udskrivning og besøg 0,39 3,67 4,49 Figur 4 Gennemsnitlig udvikling i aktivitet på forsøgsafdelinger, OUH *OUH: Endokrinologisk, Geriatrisk, Infektionsmedicinsk (inkl. Indvandrermedicinsk klinik), Lungemedicinsk, Mavetarmmedicinsk, Nyremedicinsk (ekskl. transplantationer), Reumatologisk, Medicinsk Svendborg, Geriatrisk Svendborg. 4,58 3,41-0,86-0,98 0,97-0,95-1,72-2,92-3,54 Unik Udskrivning Unik Besøg Kontakt Udskrivning Kontakt Besøg Ovenstående illustrerer, at Odense Universitetshospital er gået fra et fald fra 2015 til 2016 til en stigning fra 2016 til 2017 på kontakter pr. CPR på udskrivninger. Der ses et vedvarende fald i antal kontakter pr. CPR på besøg. Hvorvidt de inkluderede afdelingers mulighed for at fastholde faldet i kontakter pr. CPR kan kædes til Ny Finansieringsmodel kan ikke afgøres. OUH har dog sat et yderligere fokus på et fald i ambulante besøg ved at fremlægge en målsætning om reduktion på 10% i forlængelse af indførelsen af Ny

40 Ændring % 1.0 Side 39 Finansieringsmodel. Dette blev i delrapporten udtrykt, som et ekstra fokus på reduktionen af ambulant aktivitet, hvilket kan have været medvirkende til det vedvarende fald, der ses i ovenstående. Sygehus Lillebælt SLB Gennemsnitlig udvikling i aktivitet på forsøgsafdelinger*. Målt på unikke CPR numre og kontakter pr. CPR nummer, fordelt på udskrivning og besøg Figur 5 Gennemsnitlig udvikling i aktivitet på forsøgsafdelinger, SLB *SLB: Medicinsk Vejle (ekskl. Lunge), Hæmatologisk (del af medicinsk, Vejle) Sygehus Lillebælt er det eneste af de tre inkluderede sygehuse, hvor der ses en procentvis stigning i antal kontakter pr. CPR på udskrivninger fra 2015 til 2016 og dernæst et fald fra 2016 til Dette kan indikere, at de inkluderede forsøgsafdelinger har tilrettelagt aktiviteten anderledes, sådan som det er intentionen i Ny Finansieringsmodel. Et fald i antal kontakter pr. CPR kan dog også skyldes et generelt fald i antallet af kontakter pr. CPRnummer, hvilket vil sige, at det er en trend, der satte ind i 2014 til Det er ikke muligt, at uddrage en kausal sammenhæng mellem fald i kontakter pr. CPR på både udskrivning og besøg samt Ny Finansieringsmodel. På den anden side kan det heller ikke udelukkes, at det fald der ses i aktivitetsniveau skyldes, at Ny Finansieringsmodel har understøttet de ændringer, der har medført faldet. 7, ,5 4,75-1,2-1,05-1,7-0,85-3,8-6,6-10,95 Unik Udskrivning Unik Besøg Kontakt Udskrivning Kontakt Besøg 1,

41 Ændring % 1.0 Side 40 Sydvestjysk Sygehus SVS Gennemsnitlig udvikling i aktivitet på forsøgsafsnit*. Målt på unikke CPR numre og kontakter pr. CPR nummer, fordelt på udskrivning og besøg 35 28, , ,70 7,37 4,67 5 2,76 2, ,38-0,26-3,28-2,68-4,31-10 Unik Udskrivning UnikBesøg Kontakt Udskrivning Kontakt Besøg Figur 6 Gennemsnitlig udvikling i aktivitet på forsøgsafsnit, SVS *SVS: Endokrinologisk afsnit, Hæmatologisk afsnit, Lungemedicinsk afsnit, Nefrologi afsnit, Reumatologisk afsnit. Sydvestjysk Sygehus er, ligesom OUH, gået fra et fald fra 2015 til 2016 til en stigning fra 2016 til 2017 på kontakter pr. CPR på udskrivninger. Samtidig har de fastholdt et fald i kontakter pr. CPR på besøg. Der ses ikke nogen særlig tendens i Sydvestjysk Sygehus aktivitetsniveau fra 2016 til 2017 og det er usikkert, at konkludere nogen sammenhæng med Ny Finansieringsmodel. På baggrund af at der på sygehusniveau er få data, og at der heller ikke forekommer et systematisk mønster i aktivitetsudviklingen, er det fravalgt at belyse aktivitetsudviklingen på afdelingsniveau.

42 1.0 Side 41 Psykiatri Psykiatri Ambulant aktivitet unikke CPR-numre og pr. CPRnummer på deltagende afdeling i Psykiatrien 10% 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4% 8% 6% 2% 0% 1% -2% 14 - ' ' '17 Unikke CPR-nr. Aktivitet per CPR-nr. Figur 7 Ambulant aktivitet unikke CPR-numre og pr. CPR-nummer på deltagende afdeling i Psykiatrien Som det fremgår af ovenstående figur, gælder det også for psykiatrien, at der ingen entydig udvikling er i aktiviteten, hverken når man ser på den ambulante aktivitet pr. unikke CPR-numre eller aktivitet pr. CPR. Det er således også her usikkert at konkludere nogen sammenhæng med NY Finansieringsmodel. Omvendt kan det ikke udelukkes at faldet i ambulant aktivitet pr. CPR, kan skyldes en omlægning til færre besøg pr. CPR på baggrund af Ny Finansieringsmodel. Aktivitetstallene for indlæggelse er ikke vist, da disse i forvejen er rammestyrede.

43 okt 16 nov 16 dec 16 jan 17 feb 17 mar 17 apr 17 maj 17 jun 17 jul 17 aug 17 sep 17 okt 17 nov 17 dec Side Udredningsret Nedenstående graf illustrerer en aggregeret sammenligning af overholdelse af udredningsret mellem forsøgsafdelinger, ikke-forsøgsafdelinger og alle afdelinger. En sådan analyse har været mulig, fordi denne ikke er betinget af, at afdelingerne skal være sammenlignelige. Der er indeholdt data fra oktober 2016 til december Afgrænsningen til oktober 2016 skyldes, at der på dette tidspunkt blev ændret opgørelsesform. Ældre data er således ikke sammenlignelige. Der er lavet afdelingsvis opgørelse for i alt 18 forsøgsafdelinger, hvor følgende kriterier er opfyldt: 1. Afdelingen er omfattet af ordningen 2. Der er tilstrækkelig data. Bemærk at Y-aksen ikke starter ved 0%. 90% 85% 80% 75% 70% 65% Alle afdelinger Forsøgsafdelinger Ikke-forsøgsafdelinger 60% Figur 8 Overholdelse af udredningsret Sygehusenes overholdelse af udredningsretten er en del af deres populationsansvar. Efter opgørelsesformen for overholdelse af udredningsret

44 1.0 Side 43 er ændret i oktober 2016, sker der først en hurtig stigning og forsøgsafdelinger samt ikke-forsøgsafdelinger er på samme niveau omkring januar 2017 (illustreret med stiplet linje). Herfra følges variationen for forsøg og ikke-forsøg med sammenlignelige tidspunkter for toppe og dale i udviklingen frem til december I december 2017 ender både forsøg og ikke-forsøgs afdelinger nogenlunde på samme niveau (få procent højere), som de var i januar Udsving i perioden kan blandt andet skyldes sæsonvariation. Som tidligere skrevet synes udsvingene ens for forsøg og ikke-forsøgsafdelinger, hvilket kan indikere, at overholdelse af udredningsretten ikke påvirkes anderledes for forsøgsafdelinger end for ikkeforsøgsafdelinger Aktivitetsudvikling på offentligt betalt aktivitet i det private En del af overholdelse af populationsansvaret indebærer, at afdelingerne ikke sender patienter til den private sektor. Da data for udsendelse til privat på afdelingsniveau er svært tilgængelige, er det valgt kun at se på regionsniveau. Nedenstående tabel viser DRG-værdien for de patienter, der i henholdsvis 2016 og 2017 er blevet behandlet i privat regi betalt af Region Syddanmark (opgørelsen for 2017 er foreløbig idet der på tidspunktet for trækning af data, stadig kunne forekomme efterregistreringer). Aktiviteten er fordelt på de garantiklinikker, der jævnfør Region Syddanmarks afregningsmodel er økonomisk ansvarlig for de patienter, der visiteres til det private. Nedenstående tabel viser de afdelinger med garantifunktion, som forsøgsafdelingerne kan henvise til. De afdelinger der både er garantiklinik og en del af forsøget med rammestyring er markeret med lilla. Sygehus Afdeling DRG-værdi 2016 DRG-værdi 2017 OUH Hæmatologi 4,088 SHS Endokrinologi 5,068 6,604 SLB Lungemedicin 2,056 SVS Varicer (henvist fra og med 1/1-17) 2.555,125 Friklinikken Reumatologi 9,401 Tabel 1 Aktivitetsudvikling på offentlig betalt aktivitet i den private sektor

45 1.0 Side 44 For Veneklinikken (varicer SVS) gøres der opmærksom på, at der er lavet en større rokade, hvor Veneklinikken nu alene skal varetage variceoperationerne i Region Syddanmark. Samtidig har afdelingen overtaget den økonomiske forpligtigelse for de variceoperationer, der varetages i privat regi (dette var tidligere Friklinikkens ansvar). At der nu sker en større udsøgning til privat end tidligere, kan således være en konsekvens af, at afdelingen ikke pt. er i stand til at varetage behandlingsansvaret for al variceaktivitet. Det vides, at der i en periode har været vanskeligheder med at finde den fornødne lægekapacitet. Hvorvidt afdelingen ville have været i stand til at varetage forpligtigelsen, såfremt der havde været meraktivitets-finansiering er vanskeligt at vurdere. Det fremgår af ovenstående tabel, at der sendes forholdsvist lidt aktivitet ud i det private for de specialer, hvor der er etableret forsøgsafdelinger. Dette kan skyldes, at der i høj grad er tale om akutte patienter eller patientgrupper, der ikke er særligt mobile. Ligeledes er udbuddet af private tilbud begrænset indenfor det medicinske område. Delkonklusion Når der ses på aktivitetstal og udredningsretten, synes der at være en variation i data for begge dele. For ingen af parametrene er der belæg for at udtale sig om, hvorvidt variationen er begrundet i forsøget med Ny Finansieringsmodel. Suppleres resultater fra den kvantitative del af evalueringen med den kvalitative del af evalueringen, kan tendensen, at der ses et fald i aktivitetsniveau, som er startet tidligere end forsøget med Ny Finansieringsmodel, skyldes, at medarbejderne ud fra et fagligt synspunkt har valgt at omlægge arbejdsgange tidligere på trods af, at de er blevet straffet økonomisk under den tidligere afregningsmodel. Hvad angår overholdelse af populationsansvaret på regionalt niveau, er det forholdsvist lidt offentligt betalt aktivitet, der sendes til privat sektor, hvilket kan indikere, at afprøvning af Ny Finansieringsmodel ikke har haft betydning herfor. Hvad angår afdelingsledelsesniveau, ses det fra den kvalitative del af evalueringen, at både afdelingsledelser og økonomichefer har en oplevelse af, at det er meget begrænset, hvad der sendes til privat og/eller garantiklinikker, samt at afdelingerne prioriterer at holde på egne patienter.

46 1.0 Side LUP-Light Til evalueringen af Ny Finansieringsmodel er der valgt at fokusere på følgende tre spørgsmål fra Region Syddanmarks LUP-Light undersøgelse: 1. Patienterne er alt i alt tilfredse med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse/besøgets forløb 2. Personalet giver patienterne mulighed for at deltage i beslutninger om behandling 3. Personalet giver pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om behandling Umiddelbart vil spørgsmål nummer to bidrage med mest feedback på Ny Finansieringsmodels intention vedrørende et øget fokus på at tage udgangspunkt i patientens behov, når arbejdsgange tilrettelægges. Besvarelser er inddelt fem svarkategorier: - Mørk grøn: I meget høj grad - Lys grøn: I høj grad - Grå: I nogen grad - Lys orange: I ringe grad - Mørk orange: Slet ikke Nedenstående figurer viser udviklingen i den procentvise fordeling på de fem svarkategorier i perioden august 2017 (2017/8) til februar 2018 (2018/2). Både ambulante og indlagte er illustreret. Først er regionsniveau illustreret, og derefter er hvert enkelt sygehus illustreret på nær psykiatrien, som ikke er en del af LUP-Light. På sygehusniveau kan et større udsving i den procentvise fordeling mellem svarkategorierne sammenlignet med udsving på regionsniveau være et udtryk for færre besvarelser. Af den grund er afdelingsniveau også fravalgt, da antallet af besvarelser blev vurderet som en overvejende årsag til de udsving, der blev belyst. På afdelingsniveau har antallet af besvarelser varieret mellem to og 152 pr. måned.

47 1.0 Side 46 Region Syddanmark De tre spørgsmål samlet I nedenstående figur ses de tre spørgsmål fra LUP-Light samlet for de udvalgte forsøgsafdelinger på de fire somatiske sygehuse. Figur 9 De tre spørgsmål samlet, regionsniveau Figur 9 viser samlede besvarelser på regionsniveau (SHS, SVS, SLB, OUH) fra de tre spørgsmål: 1) Patienterne er alt i alt tilfredse med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse/besøgets forløb. 2) Personalet giver patienterne mulighed for at deltage i beslutninger om behandling. 3) Personalet giver pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om behandling. Det fremgår af figur 9, at der er små udsving i besvarelserne med både mindre fald og mindre stigninger. Ses der på besvarelserne for august 2017 sammenlignet med februar 2018, fremstår forskellen lille, og den procentvise fordeling af svarkategorierne har været nogenlunde stabil. Ses der på LUP-Light besvarelserne for alle ikke-forsøgsafdelinger i Region

48 1.0 Side 47 Syddanmark, hvor alle tre spørgsmål er samlet, fremstår samme tendens som ved forsøgsafdelinger, nemlig at niveauet i LUP-Light har været fastholdt både for ambulante og indlagte i perioden august 2017 til februar Hvad angår ambulante for ikke-forsøgsafdelinger sammenlignet med forsøgsafdelinger ses der dog en større stigning i antallet af besvarelser i svarkategorien I meget høj grad i februar 2018 sammenlignet med august Ikke-forsøgsafdelingerne stiger med 8,04 %, hvor forsøgsafdelingerne stiger med 3.51 % i svarkategorien I meget høj grad fra august 2017 til februar Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om det har været anderledes for ikke-forsøgsafdelingerne end for forsøgsafdelingerne at forbedre antallet af besvarelser i svarkategorien I meget høj grad. Samtidig skal man dog være opmærksom på, at antallet af besvarelserne for ambulante i perioden varierer fra til 3140 for ikke-forsøgsafdelinger og 3846 til 1239 for forsøgsafdelinger. De tre spørgsmål adskilt I nedenstående ses de tre spørgsmål fra LUP-Light adskilt for de udvalgte forsøgsafdelinger på de fire somatiske sygehuse. Figur 10 belyser spørgsmålet: Patienterne er alt i alt tilfredse med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse/besøgets forløb. Figur 10 Patienter er alt i alt tilfredse med forløbet fra indlæggelse til

49 1.0 Side 48 udskrivelse/besøgets forløb, regionsniveau Figur 10 viser udviklingen i den procentvise fordeling på de fem svarkategorier for besvarelser angående spørgsmålet Patienterne er alt i alt tilfredse med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse/besøgets forløb på regionsniveau. Der kan ses en stigning i antallet af besvarelser i svarkategorien I meget høj grad i februar 2018 sammenlignet august 2017 for ambulante. Overordnet synes den procentvise fordeling af svarkategorierne dog stabil når der ses på februar 2018 sammenlignet med august Figur 11 Personalet giver patienterne mulighed for at deltage i beslutninger om behandling, regionsniveau Figur 11 illustrerer udviklingen i den procentvise fordeling på de fem svarkategorier for besvarelser vedrørende spørgsmålet Personalet giver patienterne mulighed for at deltage i beslutninger om behandling. For besvarelserne fra indlagte ses en variation i den procentvise fordeling mellem svarkategorierne. Det er dog stadig ret stabilt når der sammenlignes mellem august 2017 og februar 2018.

50 1.0 Side 49 Figur 12 Personalet giver pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om behandling, regionsniveau Figur 12 illustrerer udviklingen i den procentvise fordeling på de fem svarkategorier for besvarelser vedrørende spørgsmålet Personalet giver pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om behandling. For indlagte ses en variation i den procentvise fordeling hen over perioden. Det fremgår at den procentvise andel, der har svaret I meget høj grad og I høj grad er lavere i februar 2018 sammenlignet med august Det er generelt, at der for besvarelserne af de tre spørgsmål i LUP-Light på regionsniveau ses et stabilt niveau. Det er vanskeligt at belyse, hvorvidt Ny Finansieringsmodel har haft en betydning. Ovenstående figurer afspejler dog, at Ny Finansieringsmodel ikke har stået i vejen for, at der på regionsniveau kan ses et stabilt niveau når patienterne spørges til alt i alt tilfredshed og muligheden for at være inddraget i beslutning om behandling. En generel betragtning i forhold til besvarelserne fra LUP-Light viser, at der overordnet er en høj grad af tilfredshed på regionsniveau for afdelingerne der er en del af forsøget med Ny Finansieringsmodel.

51 1.0 Side 50 Sygehus Sønderjylland De tre spørgsmål samlet I nedenstående figur 13 ses de tre spørgsmål fra LUP-Light samlet for de udvalgte forsøgsafdelinger for Sygehus Sønderjylland. Figur 13 De tre spørgsmål samlet, SHS For de tre spørgsmål samlet for Sygehus Sønderjylland gælder det, at der i besvarelser fra indlagte har været en højere grad af tilfredshed i november. Der ses flere udsving, men de kan som sagt lige så vel skyldes antallet af besvarelser. Ses der på besvarelserne for august 2017 sammenlignet med februar 2018, fremstår forskellen lille, og den procentvise fordeling af svarkategorierne har været nogenlunde stabil. De tre spørgsmål adskilt Nedenstående figur 14 belyser spørgsmålet: Patienterne er alt i alt tilfredse med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse/besøgets forløb.

52 1.0 Side 51 Figur 14 Patienterne er alt i alt tilfredse med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse/besøgets forløb, SHS Figur 15 Personalet giver patienterne mulighed for at deltage i beslutninger om behandling, SHS

53 1.0 Side 52 Figur 16 Personalet giver pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om behandling, SHS For udviklingen i den procentvise fordeling på svarkategorierne ved Sygehus Sønderjylland gælder det, at der ses større udsving end på regionsniveau. Udviklingen for den procentvise fordeling på besvarelser fra indlagte indeholder flere udsving. Særligt i november 2017 sker der en procentvis omfordeling i mellem svarkategorierne, hvor flere besvarelser er i kategorierne I meget høj grad og I høj grad end i de resterende svarkategorier sammenlignet med de resterende måneder. Overordnet gælder det for både figur 14, 15 og 16, at sammenlignes der mellem den procentvise fordeling i august 2017 og februar 2018, er det kun få procent, der er ændret, og fordelingen af svarkategorierne er næsten ens. Ses der særligt på figur 15 omkring inddragelse af patienten, der tildels kan belyse udgangspunktet i patientens behov, ses der en stigning af positive besvarelser på LUP-Light for det ambulante. For indlagte forekommer den procentvise fordeling af besvarelserne med flere udsving, sammenlignet med ambulante.

54 1.0 Side 53 Sydvestjysk Sygehus I nedenstående figur 17 ses de tre spørgsmål fra LUP-Light samlet for de udvalgte forsøgsafdelinger for Sydvestjysk Sygehus. Figur 17 De tre spørgsmål samlet, SVS For de tre spørgsmål samlet for Sydvestjysk Sygehus gælder det, at der ikke ses markante ændringer fra måned til måned. Ses der på besvarelserne for august 2017 sammenlignet med februar 2018, fremstår forskellen lille, og den procentvise fordeling af svarkategorierne har været nogenlunde stabil.

55 1.0 Side 54 Figur 18 Patienterne er alt i alt tilfredse med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse/besøgets forløb, SVS Figur 19 Personalet giver patienterne mulighed for at deltage i beslutninger om behandling, SVS

56 1.0 Side 55 Figur 20 Personalet giver pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om behandling, SVS For Sydvestjysk Sygehus ses en forholdsvis stabil procentvis fordeling mellem svarkategorierne henover perioden for de tre spørgsmål adskilt. Der ses dog større udsving, når det kommer til spørgsmålet vedrørende pårørendes mulighed for deltagelse i beslutning om behandling. For indlagte er der færre af besvarelserne, som har angivet I meget høj grad i februar 2018 sammenlignet med august I figur 19, der kan belyse inddragelse af patienten, ses en stabil fordeling ved ambulante i perioden.

57 1.0 Side 56 Odense Universitetshospital I nedenstående figur 21 ses de tre spørgsmål fra LUP-Light samlet for de udvalgte forsøgsafdelinger for Odense Universitetshospital. Figur 21 De tre spørgsmål samlet, OUH For de tre spørgsmål samlet for Odense Universitetshospital gælder det, at der ses en meget stabil procentvis fordeling mellem svarkategorierne. OUH har flere afdelinger og dermed mulighed for flere besvarelser i LUP-Light sammenlignet med de andre sygehuse, hvilket kan være en årsag til færre udsving. Ses der på besvarelserne for august 2017 sammenlignet med februar 2018, fremstår forskellen meget lille.

58 1.0 Side 57 Figur 22 Patienterne er alt i alt tilfredse med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse/besøgets forløb, OUH Figur 23 Personalet giver patienterne mulighed for at deltage i beslutninger om behandling, OUH

59 1.0 Side 58 Figur 24 Personalet giver pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om behandling, OUH For figur 22, 23 og 24 gælder der også, at der ses en forholdsvis stabil procentvis fordeling mellem svarkategorierne med små udsving. De største udsving ses ved inddragelse af pårørende. Det er dog stadig minimale procentvise forskelle i fordelingen mellem svarkategorierne, når der sammenlignes mellem august 2017 og februar 2018.

60 1.0 Side 59 Sygehus Lillebælt I nedenstående figur 25 ses de tre spørgsmål fra LUP-Light samlet for de udvalgte forsøgsafdelinger for Sygehus Lillebælt. Figur 25 De tre spørgsmål samlet, SLB For de tre spørgsmål samlet for Sygehus Lillebælt gælder det også, at der ikke ses markante ændringer fra måned til måned. Bortset fra januar 2018 sammenlignet med december 2017 Indlagte, hvor der ses en stigning i antallet af besvarelser der har angivet I ringe grad og Slet ikke. Ses der på besvarelserne for august 2017 sammenlignet med februar 2018, fremstår forskellen lille, og den procentvise fordeling af svarkategorierne har været nogenlunde stabil.

61 1.0 Side 60 Figur 26 Patienterne er alt i alt tilfredse med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse/besøgets forløb, SLB Figur 27 Personalet giver patienterne mulighed for at deltage i beslutninger om behandling, SLB

62 1.0 Side 61 Figur 28 Personalet giver pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om behandling, SLB For Sygehus Lillebælt ses der også en forholdsvis stabil procentvis fordeling mellem svarkategorierne i figur 26, 27 og 28. Der fremstår dog flere udsving for besvarelserne fra de indlagte. Særligt ved inddragelse af pårørende er den procentvise andel af I ringe grad og Slet ikke større i februar 2018 sammenlignet med august I figur 27, der belyser inddragelse af patienten i beslutning om behandling, ses der, at svarkategorien Slet ikke for Indlagte er faldet i perioden. Delkonklusion Formålet med inddragelse af LUP-Light besvarelser i evalueringen af Ny Finansieringsmodel var at belyse, hvordan patienternes oplevelse af at være inddraget og patienternes generelle tilfredshed udvikler sig på forsøgsafdelingerne under forsøget med Ny Finansieringsmodel. I den relative korte afprøvningsperiode var det ikke forventeligt at se store ændringer i udviklingen af den procentvise fordeling af besvarelserne, men det var ønskværdigt, at patienttilfredsheden ikke blev påvirket negativt i forsøgsperioden. Overordnet indikerer besvarelserne fra LUP-Light ikke, at afprøvningen af Ny Finansieringsmodel har påvirket patienttilfredsheden. På regionsniveau ses der mindre udsving, men overordnet er niveauet i LUP-