Forslag til ny finansieringsmodel for sygehusene (somatik og psykiatri) i Region Syddanmark

Transkript

1 Afdeling: Sundhedsøkonomi Udarbejdet af: Sundhedsøkonomi Journal nr.: 16/ Dato: 1. december 2016 Telefon: Forslag til ny finansieringsmodel for sygehusene (somatik og psykiatri) i Region Syddanmark 1. Baggrund Med budgetaftalen for 2017 i Region Syddanmark er aftaleparterne enige om, at fortsat aktivitetsvækst ikke ensidigt er nøglen til fortsatte forbedringer af sundhedsvæsenet, og at der i højere grad skal skabes fokus på kvalitet og værdi for patienten. Selvom aktiviteten i det syddanske sundhedsvæsen også fremadrettet skal fastholdes på et højt niveau, så tidligere tiders ventelister ikke vender tilbage, er aktivitetsvækst ikke et mål i sig selv. Med budgetforliget for 2017 er det derfor vedtaget, at der skal skabes viden og erfaring med andre finansieringsmodeller, som giver yderligere plads til at arbejde med at øge værdiskabelse for patienten. Der er derfor politisk enighed om, at der frem mod 2017 udarbejdes forslag til alternative finansieringsmodeller for sygehusområdet, som forelægges regionsrådet til behandling. Arbejdet med at udarbejde alternative finansieringsmodeller har sammenhæng med det arbejde, som foregår på nationalt niveau, Nærværende arbejde sigter derfor mod at udvikle en model, som er tilstrækkeligt robust til at kunne håndtere evt. indarbejdelse af elementer fra det nationale arbejde. Fra politisk side er der i Region Syddanmark følgende rammer for udarbejdelse af alternative finansieringsmodeller. - At der fortsat afsættes midler til aktivitetsafregning på regionens garantiklinikker. Dette finansieres af de afsatte midler til øget kapacitet i sundhedsvæsenet og skal være med til at forhindre ventelister og sikre opfyldelsen af udrednings- og behandlingsgarantien - At der i dialog med sygehusene udvælges afdelinger, som på forsøgsbasis ikke længere underlægges krav om 2 pct. produktivitetsstigning via aktivitetsvækst, f.eks. afdelinger med stort akutindtag som f.eks. medicinske afdelinger - At der sikres et fortsat fokus på, at regionen opnår fuld aktivitetsfinansiering fra staten - At der sker overvejelser om, hvordan et skifte i finansieringsmodel kan kobles med tydelig fokus på kvalitet i behandlingen og værdi for patienten - At der sker overvejelser om, hvordan konsekvenserne af skiftet i finansieringsmodel kan overvåges og evalueres. Dette visionsnotat beskriver rammen for arbejdet omkring udvikling af en ny finansieringsmodel.

2 2. Aktivitet generelt og i et historisk perspektiv Det grundlæggende fokus på aktivitetsvækst og produktivitetsvækst har været et vilkår i sundhedsvæsenet siden begyndelsen af nullerne. En af hovedårsagerne hertil kan helt overordnet illustreres via nedenstående figur: Udvikling i ressourcer og efterspørgselspres Ressourcer Tid Pres: Demografi m.v. Ressourcer Figuren viser et forventet stigende pres på sundhedsvæsenets ydelser. Presset skyldes bl.a. den demografiske udvikling, udvikling af nye behandlingsmetoder og generelt stigende forventninger til sundhedsvæsnet og de ydelser som tilbydes. Samtidig viser figuren også den forventede stigningstakt i de ressourcer, der stilles til rådighed for sundhedsvæsenet. Forskellen mellem væksten i tilførte ressourcer og væksten i efterspørgselspresset vil, alt andet lige, over tid resultere i et gab mellem udbud og efterspørgsel, som bl.a. giver sig udtryk i ventelister. Ønsket om at undgå ubalance mellem udbud og efterspørgsel er indtil nu adresseret via bl.a. patientrettigheder samt et krav om en årlig produktivitetsvækst på 2 % målt via stigning i DRG værdi. Det må antages, at der også i årene fremover vil være et pres på sundhedsvæsenets ydelser, hvorfor der fortsat er behov for at adressere risikoen for ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Spørgsmålet er om det nuværende aktivitetsfokus står i vejen for udvikling for nye og mere helhedsorienterede måder at tilrettelægge driften på (jvf. budgetaftalen), og dermed til at kunne adressere presset på sundhedsvæsenet med flere tilgangsvinkler. Presset på sundhedsvæsnet giver sig dels udtryk i en efterspørgsel efter flere ydelser og mere behandling, men giver sig i stigende grad også udtryk som et krav om at modtage en bedre kvalitet i behandlingen. Side 2/13

3 3. Styringsmodeller og finansieringsmodeller Der vil i dette notat blive skelnet mellem begrebet styringsmodel og begrebet finansieringsmodel. Med styringsmodel forstås regionens samlede styring. Det vil sige kontrakter, procedurer, opfølgningssystemer, ledelsesinformation, økonomiske incitamenter m.v. Med finansieringsmodel forstås mere specifikt de økonomiske incitamenter, som opstår i arbejdet med at for at fordele budgetter ud til sygehusene og eventuelt videre ud til afdelingerne. Finansieringsmodellen er dermed en delmængde af styringsmodellen og skal understøtte styringsmodellen i bred forstand eller som minimum være neutral i forhold til målsætninger heri. Region Syddanmark har aktuelt forslag til 8 overordnede pejlemærker til høring. Pejlemærkerne sætter den overordnede ramme for regionens styring og fokus i de kommende år. Pejlemærkerne rummer også de nationale mål for sundhedsvæsenet. I budgetaftalen for 2017 fremgår, at der omkring årsskiftet 2017 fremlægges forslag til hvorledes opfølgning på regionale- og nationale mål indgår i budgetopfølgningen. Det forventes at ovennævnte oplæg vil danne den grundlæggende ramme for den samlede styring af sygehusene og det tværsektorielle samarbejde. Herunder også ift. målsætninger i sundhedsplan og psykiatriplan. Oplægget forventes at fokusere på hvorledes der, med udgangspunkt i pejlemærker og nationale mål, kan etableres et enstrenget opfølgningssystem, som tilgodeser det samlede styringsbehov. Dette notat vedrører vision for fremtidig finansieringsmodel for Region Syddanmark og er således en delmængde af den samlede styringsmodel. Side 3/13

4 4. Forslag til principper for finansieringsmodeller Det anbefales, at der ved udvikling og ændringer i finansieringsmodellen tages udgangspunkt i følgende principper: Enkelhed og gennemskuelighed Robusthed over tid Grundlæggende incitamenter skal pege samme vej Ændring af finansieringsmodel må ikke i sig selv flytte økonomi mellem enheder Enkelhed og gennemskuelighed De nuværende takststyringsmodeller har også haft enkelthed og gennemskuelighed som udgangspunkt. Imidlertid har ønsket om f.eks. retfærdighed og skift i overordnede styringsvilkår over årene betydet tilpasninger, som sammenlagt har øget kompleksiteten og gjort modellerne mindre gennemskuelige for sygehusene. Dette er sket selvom ændringerne hver for sig har været velbegrundede. Kompleksiteten har medført store vanskeligheder med at tilvejebringe det nødvendige opfølgnings- og monitoreringsmateriale. Derfor er det et selvstændigt mål at reducere kompleksiteten. Robusthed over tid Erfaringer peger entydigt på behovet for kontinuitet i de finansieringsmekanismer, som sygehusene underlægges. Sygehusene er meget store organisationer, hvor gennemførsel af ændringer kan tage år, før de får den ønskede effekt. Hyppige ændringer i finansieringsmodel medfører samtidig transaktionsomkostninger og dermed tab af produktivitet. Finansieringsmodellen ønskes derfor designet, så den løbende kan optage f.eks. landsdækkende initiativer, uden at enkeltheden og gennemskueligheden sættes over styr. Grundlæggende incitamenter skal pege samme vej Det grundlæggende incitament i de nuværende finansieringsmodeller er aktivitet og vækst i aktiviteten. Årsagen hertil har været ønsket om at adressere risikoen for ubalance mellem udbud og efterspørgsel via aktivitetsvækst og produktivitetsstigninger. Den fremtidige finansieringsmodel skal indoptage det forventede pres på aktivitet og ydelser således, at der gives muligheder for nye løsninger og kreativitet i forhold til f.eks. telemedicin, samspil med praksissektor og kommunerne mv., idet en lang række af sådanne aktiviteter indebærer et behov for redefinering af aktivitet. Fokus skal således fortsat være at opnå balance i forhold til udbud og efterspørgsel / patientrettigheder, men ikke således at dette kobles ensidigt til aktivitet eller aktivitetsvækst. Ændring af finansieringsmodel må ikke i sig selv flytte økonomi mellem enheder Afsættet for udvikling af et nyt styringsparadigme bør være den realøkonomi, de enkelte sygehuse har til rådighed i dag. Side 4/13

5 5. Mulige finansieringsmodeller (og styringsmodeller) Internationalt arbejdes der med fire dominerende finansieringsmodeller indenfor sundhedsvæsenet: Ydelsesafregning Ydelsesafregning kendes bl.a. fra praksissektoren, hvor en del af den praktiserende læges honorering sker vha. af prissætning og afregning for leverede enkeltydelser. DRG-afregning I DRG-systemet opdeles patienter i Diagnose Relaterede Grupper på baggrund af oplysninger om sygdomme, behandlinger og sygehusafdelingernes udgifter og der fastsættes en pris (DRG-taksten) svarende til den landsgennemsnitlige omkostning til behandling denne gruppe af patienter. Prisen eller DRG-taksten anvendes herpå som afregningsenhed med f.eks. 55 pct. afregning, når aktivitet afviger fra baseline. Rammebudgetter Anvendelse af rammebudgetter medfører, at budgettets størrelse i princippet er uafhængigt af aktivitetsniveau eller aktivitetsudvikling. I Region Syddanmark anvendes rammebudgetter f.eks. på stationær behandling i psykiatrien eller på fødeområdet. Populationsbaseret afregning (Capitation) Populationsbaseret afregning kendes bl.a. fra praksissektoren, hvor den praktiserende læges basishonorering beregnes på baggrund af antallet af tilmeldte borgere uanset om disse borgere får behandling hos den pågældende læge. Ovenstående modeller anvendes traditionelt enten som enkeltstående finansieringsmodeller eller i kombination. Det er blandt disse modeller, at inspiration til valg af model kan hentes. Ingen af de overordnede modeller har i sig selv indbyggede incitamenter til at fremme hverken kvalitet eller omkostningseffektivitet. Derfor er der gennem årene udviklet to typer af modeller ovenpå de traditionelle finansieringsmodeller. Det drejer sig om Tillægsafregning. Dvs. bonus for specifikke mål og indsatser. Forløbsafregning. Afregning pr. forløb, f.eks. ved kroniske tilstande. Erfaringer med ovenstående modeller har ikke kunnet svare enkelt og fuldgyldigt på ønsket om at koble økonomistyring med kvalitetsstyring. I en række af forsøgene kan der dog hentes inspiration til fokus og indsatser. I den forbindelse skal opmærksomheden derfor henledes på sondringen mellem styringsmodel og finansieringsmodel. Styringsmodellen er den samlede styring. Det vil sige kontrakter, procedurer, opfølgningssystemer, ledelsesinformation, økonomiske incitamenter m.v. Og det er (i første omgang) inden for den samlede styringsmodel, at økonomi, kvalitet og patientsikkerhed skal adresseres i sammenhæng. Side 5/13

6 6. Landsdækkende fokus på finansieringsmodeller (og styringsmodeller) Der er i flere sammenhænge, bl.a. i økonomiaftalen for 2017 mellem Danske Regioner og regeringen, sat fokus på et ønske om i højere grad at måle på den værdi, som sundhedsvæsenet skaber for patienterne med det formål at fokusere på outcome for sundhedsvæsenets performance og styrke sammenhæng på tværs af specialer og sektorer. Derfor er der på landsplan igangsat et udredningsarbejde omkring værdibaseret styring. I regi af dette arbejde er der udvalgt nogle områder hvor der skal igangsættes nationale forsøg. Indtil videre er der fokus på 7 patientgrupper. Ønsket om at fokusere på konkrete effekter for hver enkelt sygdomsgruppe medfører imidlertid et betydeligt antal effektmål og dermed en høj kompleksitet. Denne kompleksitet lader sig ikke umiddelbart håndtere i en finansieringsmodel. Nedenfor beskrives et forslag til ny finansieringsmodel, som er robust i forhold til at kunne håndtere skiftende fremtidige og skiftende kvalitetsmål. 7. Overordnet rammebeskrivelse for ny finansieringsmodelmodel Ved valg af model er sigtet, som nævnt ovenfor, at den model, som vælges, er forenelig med den forventede overordnede styringsmodel, og at finansieringsmodellen lever op til kriterierne omkring enkelhed og gennemskuelighed, robusthed, incitamenter der peger den samme vej samt at modellen ikke i sig selv skal flytte økonomi. Det ønskes således, at finansieringsmodellen håndterer den økonomiske styring på en måde, så der i styringsmodellen kan indarbejdes regionale eller nationale kvalitative styringsparamtre uden at finansieringsmodellen må ændres. Samtidig er formålet med at se på nye finansieringsmodeller derfor også at søge at skabe rammerne for et paradigmeskifte, hvor sygehusene og klinikken sættes fri til i højere grad, at afprøve innovative løsninger og tilrettelægge patientforløb med afsæt i patientens behov. Derfor bliver fokus på patientoplevelsen, patienttilfredsheden og værdi for patienten helt centrale dimensioner i styringsmodellen. Finansieringsmodellen skal således indrettes, så den giver plads til et ændret fokus, som i en vis forstand kan beskrives som at gå fra at et fokus på mere aktivitet for pengene til et fokus på mere patientoplevet kvalitet for pengene. Dermed skifter fokus over mod at sikre en kvalitativ produktivitetsudvikling, hvor finansieringsmodellen understøtter megatrenden fra mere til bedre med patientens oplevelse i fokus. Når ovenstående hensyn tages i betragtning, vurderes det, at den finansieringsmodel, som bedst lever op til kravene er rammestyring, men hvor der indbygges et populationsansvar. Populationsansvar indebærer, at man har en forpligtigelse til at sikre alle borgere i ens population den sygehusbehandling, de har behov for og ret til. Dvs. også ansvar for at patientrettighederne f.s.v.a. udrednings- og behandlingsretten Herunder forstås, at man ikke sender egne patienter videre til f.eks. andre sygehuse, garantiklinikker og regioner eller drosler ned for aktiviteten sidst på året. Man varetager behandlingen af den population man har ansvar for, således at patienterne i videst mulige omfang ikke har behov for at benytte sig af muligheden for frit sygehusvalg. Side 6/13

7 Populationsansvaret for de enkelte sygehuse defineres som ansvar for sygehusbehandling for den andel af patienter (specialevis), som sygehusene, indtil ikrafttrædelsesdatoen for ny styringsmodel, har betjent for de enkelte kommuner. Det indebærer samtidig et ansvar for, at udsøgningen til andre regioner og til private ikke stiger. Ved siden af rammen vil der, ligesom i dag, for de somatiske sygehuse, være afregning for særlig dyr ambulant medicin. Med evt. udbredelse af styringsmodellen i fuld skala, vil der også blive afregning for særlig dyr medicin til indlagte patienter, idet opdriften i medicinudgifter ikke længere vil blive håndteret via aktivitetsafregning. Opdriften i medicinudgifter finansieres af en central afsat pulje. Der er tale om en overordnet rammebeskrivelse, som i givet fald skal konkretiseres. Konkretiseringen skal dels foregå i et teknisk spor, dels skal der i det konkrete arbejde indarbejdes læringspunkter fra de forsøg, der forventes igangsat i jvf. budgetaftalen. Aktivitetspres og populationsansvar Aktivitetspresset har jvf. ovenfor indtil nu været adresseret via aktivitetsstyring og via en forventning om en årlig produktivitetsudvikling på 2 % målt i aktivitet (DRG-værdi). Selvom der indføres rammestyring og populationsansvar, vil der fortsat være en forventning om og et behov for år for år at kunne levere mere sundhed for pengene. Sundhedsvæsnet vil fortsat, hvis gabet mellem ressourcer og efterspørgsel skal adresseres, skulle have fokus på at være produktivt og effektivt. Men produktivitetsudviklingen måles i en ny finansieringsmodel ikke længere i aktivitet, men indlejres i sygehusenes populationsansvar. Vi pålægger således ikke sygehusene, at de skal udføre 2 % højere aktivitet målt i DRG. I stedet skal sygehusene håndtere det pres, der måtte komme, inden for den givne økonomi med mindre der fra regional eller national side er mulighed for at prioritere ekstra midler. Sygehusene skal derfor søge nye veje til at håndtere presset for flere ydelser fra egen population og samtidig håndtere patientrettighederne. Med styring på populationsansvar fremfor aktivitet, vil der skabes større mulighed for sygehusene til at skabe løsninger, der modvirker aktivitetspresset og bedre kan imødekomme presset for øget kvalitet. Dette kan bl.a. ske ved at udnytte de redskaber, der ligger i den syddanske forbedringsmodel i form af mere optimale patientforløb, reduktion af spild og brug af andre behandlingsformer f.eks. telemedicin og telepsykiatri. Ligeledes vil populationsansvaret give incitament til øget fokus på forebyggelse og samarbejde på tværs af sektorer, så aktivitet, der mest hensigtsmæssigt ligger i primærsektor, også flyttes ud til primærsektor. Kan det f.eks. mindske presset for ydelser på sygehuset at låne en sygeplejerske ud til styrket samarbejde med kommunen, vil dette være naturligt. Når populationsansvaret og de økonomiske rammer til at håndtere Region Syddanmarks samlede populationsansvar i udgangspunktet decentraliseres til sygehusniveauet, forudsætter dette, at sygehusledelserne samlet set tager dette ansvar på sig. Der er dermed en gensidig forpligtigelse mellem sygehuse således, at hvis f.eks. ét sygehus ikke løfter sit populationsansvar i et givet speciale pga. mangel på speciallæger, mens et andet sygehus har tilstrækkeligt med speciallæger, vil populationsansvaret og hensynet til patienterne tilsige, at der findes løsninger på tværs af sygehusene. Samlet må det forventes, at ovenstående fokus vil kunne få vækstkurven målt i aktivitet til at flade ud. Side 7/13

8 Forskydninger mellem sygehuse Hvis der alligevel sker væsentlige ændringer i betjeningsgraden (specialevis) mellem sygehusene, vil der skulle flyttes ressourcer mellem sygehusene. Herved sikres, at der ikke spekuleres i at begrænse eget populationsansvar ved at sende patienter til andre sygehuse. Der vil ikke ske automatisk opgørelse af økonomiske konsekvenser af forskydninger i patientindtaget fra de enkelte sygehuses optageområder. Såfremt et sygehus rejser en sag om forskydninger i patientandele mellem optageområder, vil det være ovenstående præmisser, der er gældende for behandling af en evt. sag om flytning af budget mellem sygehuse. Sager om forskydninger mellem sygehusene vil som udgangspunkt basere sig på marginalomkostninger, dvs. på 55 % af DRG værdien for de somatiske sygehuse. Garantiklinikker og populationsansvar Garantiklinikkerne i somatikken skal fortsat fungere som garantiklinikker. Men det er ikke et selvstændigt mål, at der er en stor anvendelse af klinikkerne. Tværtimod er målet, at de enkelte sygehuse i videst muligt omfang selv håndterer sin patientpopulation. I forsøgsperioden vil der ikke være knyttet et økonomisk ansvar op på aktivitet, der viderevisiteres til en garantiklinik (hvis der er garantiklinikker indenfor de specialer, der udvælges i forsøget). Øget aktivitet på garantiklinikker vil i forsøgsperioden blive finansieret af central aktivitetspulje. Garantiklinikker blev i somatikken fra 2015 oprettet inden for en lang række specialer med det formål at sikre borgere fra hele regionen mulighed for undersøgelse og behandling inden for tidsfristerne i udrednings- og behandlingsgarantien. På garantiafdelingerne er der meraktivitetsafregning uden loft for ambulant aktivitet og stationær elektiv aktivitet samt økonomisk ansvar for udsøgning til det private og andre regioner. I psykiatrien fungerer alle afdelinger som garantiklinikker, idet alle afdelinger arbejder mod at behandle borgerne inden for tidsfristerne i udrednings- og behandlingsgarantien. Der er derfor meraktivitetsafreging uden loft for ambulant aktivitet. Hvis forsøget permanentgøres og udbredes i fuld skala er det tanken, at der også skal knyttes et økonomisk ansvar op på populationsansvaret. Det indebærer, at det er de enkelte sygehuse, der betaler for meraktivitet på garantiklinikkerne, for de patienter der viderevisiteres fra sygehuset. Ligeledes skal sygehusene på sigt have økonomisk ansvar for den aktivitet, som garantiklinikkerne ikke kan håndtere indenfor tidsfristerne og derfor ryger ud i det private. I psykiatrien indføres ikke garantiklinikker, og psykiatrisygehusets opgave er derfor at håndtere populationsansvaret uden garantiklinikker som mellemled i forhold til udsøgning. Områder på de somatiske sygehuse, hvor der heller ikke er garantiklinikker, har samme opgave i forhold til at håndtere populationsansvaret. Der skal frem til eventuel udbredelse i fuld skala arbejdes med, hvordan man kan skrue modeller for Side 8/13

9 økonomisk ansvar i forhold til populationsansvaret sammen. Der vil i den sammenhæng bl.a. være behov for at se på, om der er særlige forhold på det højt specialiserede område, hvor bl.a. nye og dyre behandlingstyper introduceres, som evt. nødvendiggør anderledes håndtering af populationsansvaret end for garantiklinikkerne i øvrigt. Mellemregionale patienter På området for mellemregionale patienter medfører populationsansvaret, at sygehuset skal sikre, at omfanget af patienter, der søger ud, ikke stiger. Den nuværende hjemtrækningsmodel med økonomisk ansvar for højt specialiseret behandling af region syd borgere i andre regioner fastholdes (somatik). I forsøgsperioden vil der ikke være økonomisk ansvar for udsøgning af basispatienter til andre regioner. Hvis forsøget permanentgøres og udbredes i fuld skala, er det tanken, at der også skal knyttes et økonomisk ansvar op på basispatienter, der søger til andre regioner, og der skal således udvikles en model til håndtering af dette (psykiatri og somatik). For patienter fra andre regioner, der behandles i Region Syddanmark, vil denne aktivitet i forsøgsperioden indgå i rammen for de afdelinger, der er en del af forsøget. Dvs. der er hverken mereller mindreafregning for udsving i denne aktivitet. Hvis forsøget permanentgøres og udbredes i fuld skala, skal der tages stilling til, om der skal være aktivitetsafregning for udenregionspatienter på de enkelte afdelinger, eller om dette er en del af afdelingens/sygehusets ramme, således at den centrale regionale ramme bærer udsving i den mellemregionale afregning for udenregionspatienter. 8. Monitorering Som det fremgår, er forslaget om ny finansieringsmodel grundlæggende et forslag om fremtidig rammestyring med populationsansvar kombineret med fokus på patientrettigheder. Sygehusene vil derfor blive målt på, hvorvidt de overholder udrednings- og behandlingsretten for de patienter, der er henvist til sygehuset. Konkret vil der blive målt på andelen af patienter, som er færdigudredt inden for 30 dage og på andelen af patienter, hvis behandling er igangsat inden for 30 dage. I første omgang knyttes ikke økonomi op på populationsansvaret, men det vil være relevant at følge dette. Der skal derfor udarbejdes en monitorering af aktivitetsudviklingen i forhold til mellemregionale patientvandringer, aktivitet i det private og aktivitet fordelt på optageområder for de enkelte afdelinger og sygehuse. Dette vil også skulle finde sted på relevant måde i forsøgsperioden. Der vil ligeledes fortsat være bug for en tæt monitorering af aktivitet og aktivitetsudvikling. Det skyldes, at der vil være områder, hvor der vil være vækst og andre områder, hvor der er mindre vækst eller stagnation. I den hidtidige styringsmodel har disse udsving været håndteret relativt automatisk. Overgangen til rammestyring vil indebære, at sygehusledelserne vil have som opgave - i dialog med afdelingerne - at flytte ressourcer mellem områderne. For at kunne håndtere denne dialog er det nødvendig at have indsigt i aktivitet og værdi på de enkelte afdelinger. Det foreslås i sammenhæng hermed, at der igangsættes et arbejde, der gør det nuværende monitoreringssystem mindre Side 9/13

10 kompliceret og målretter det til de monitoreringsopgaver og behov, der vil være fremadrettet. Antagelsen er, at fokus på værdi for patienten og rammestyring indebærer muligheder for sygehusene/afdelinger for at tilrettelæge driften mere effektivt. Der vil dog fortsat være brug for at følge med i patientvolumen og den generelle udvikling. 9. Forudsætninger og udfordringer Af budgetaftalen for 2017 fremgår, at der skal sikres fortsat fokus på, at regionen opnår fuld aktivitetsfinansiering fra staten. Aktuelt er den statslige aktivitetspulje 1,339 mia. kr. Regions Syddanmarks andel her af er 288 mio. kr. Forudsætningen for at opnå den statslig aktivitetsfinansiering er grundlæggende en produktivitetsudvikling på 2 %. Der er imidlertid en række beregningsfaktorer og en afhængighed af udviklingen i de øvrige regioner der gør, at denne forudsætning ikke kan overføres 1-1. I 2016 er det således en forudsætning for Region Syddanmark, at der sker en vækst på 1,3 % for at opnå fuld finansiering. I 2015 hentede Region Syddanmark hele den statslige aktivitetspulje med en produktionsværdi der lå 223 mio.kr. over loftet for den statslige aktivitetspulje. Prognosen for 2016 er meget usikker som følge af problemerne omkring aktivitetsregistreringen på Odense Universitetshospital og Sygehus Sønderjylland efter indførelsen af nyt patientadministrativt system (Cosmic). Det er derfor endnu usikkert at sige, om vi henter hele den statslige aktivitetspulje i Som bekrevet ovenfor indebærer forslaget til finansieringsmodel, at der sker en indlejring af produktivitetskravet i de fremtidige rammer, og at sygehusene/afdelingerne skal håndtere patientrettigheder og det fremtidige pres indenfor denne ramme. Det er ikke muligt at sige, i hvilket omfang dette fortsat vil indebære en fremtidig aktivitetsvækst i den forventede størrelsesorden, eller om der qua den ønskede fokus på identifikation af andre muligheder for driftstilrettelæggelse vil være en reduktion i aktivitetsvæksten. Såfremt det sidstnævnte er tilfældet, vil det som udgangspunkt indebære, at der ikke opnås fuld aktivitetsfinansiering fra den statslige aktivitetspulje. For at sikre, at pilene vender sammen vej, og at der ikke opstår en situation, hvor sygehusene i værste fald kan opleve stop and go i de grundlæggende økonomiske incitamenter, anbefales det, at der i de kommende økonomiforhandlinger arbejdes på at gøre den statslige aktivitetsfinansiering til en del af den fremtidige ramme. Håndtering af opdrift I udgangspunktet er hypotesen, at der er muligheder i det nuværende system til at kunne håndtere opdrift via bl.a. innovation, nye måder at samarbejde med det nære sundhedsvæsen, forbedringsmodellen m.v. Den nye model adresserer dog ikke umiddelbart, hvorledes en generel og væsentligt opdrift håndteres. I den nye model vil sygehusene dog skulle kunne tåle en del vækst i aktiviteten inden, der kan rejses sager om budgetændringer. Sygehusene vil således fortsat skulle kunne håndtere aktivitetsvækst og dermed præstere en produktivitetsudvikling, blot ikke opgjort via DRG-værdi. Side 10/13

11 I den nye model vil sygehusene ligeledes selv skulle kunne håndtere væsentlige interne udsving i aktivitetsniveauerne mellem afdelinger eller specialer. Hvor interne udsving tidligere blev håndteret mere automatisk, vil sygehusledelserne i fremtiden i højere grad skulle tage ledelsesmæssigt stilling til evt. konsekvenser af interne fald og stigninger og fald i aktivitetsniveauerne. Det er også værd at notere, at der traditionelt er en række opdriftsområder, som årligt er adresseret i budgettet. Det handler bl.a. om medicinudgifter og udgifter til tjenestemandspensioner, ligesom der også traditionelt er opdrift på de enkelte sygehuse. Også disse vil skulle adresseres konkret. En fremgangsmåde til håndtering af dette kunne bl.a. være, at regionen centralt beholder nogle af de konkrete besparelser, som tidligere ikke er hentet ind fra sygehusene med henvisning til, at disse skal medvirke til at finansiere produktivitetsforbedringskravet eksempelvis indkøbsbesparelser. Ovenstående vil skulle analyseres nærmere inden der igangsættes en udrulning i fuld skala. 10. Hvordan kommer vi derhen? Ovenstående notat er en generel beskrivelse af en overordnet styringsmodel, hvor der ændres på de grundlæggende incitamenter. En sådan ændring vil have virkninger - nogle ønskede, andre mere eller mindre forudsete. Inden modellen eventuelt udrulles i fuld skala, er det derfor vigtigt, at der sikres en konkret viden om modellens virkninger. I første omgang udvælges derfor på forsøgsbasis en række afdelinger, som skal indgå i modellen dvs. underlægges rammestyring med populationsansvar og sikring af patientrettigheder samt fokus på værdi og kvalitet for patienten. På baggrund af drøftelser med sygehusene gennemgås nedenfor hvilke afdelinger, det konkret foreslås deltager i forsøgsperioden. Psykiatrisygehuset På psykiatrisygehuset udvælges Psykiatrisk Afdeling Odense. Afdelingen vil dermed være rammestyret på både den stationære og den ambulante aktivitet, mens de øvrige afdelinger på psykiatrisygehuset fortsat vil være omfattet af bl.a. ambulant meraktivitetsafregning og afregning for hurtig udredning inden for 30 dage. I alt vil ca. 15 pct. af sygehusets behandlingsaktivitet indgå i forsøgsperioden. Sygehus Lillebælt På Sygehus Lillebælt udvælges FAM og det medicinske område til at deltage i forsøgsperioden. Inden for det medicinske område deltager således Medicinsk Afdeling Vejle og Medicinsk Afdeling Kolding. I Kolding undtages lungeområdet, idet det fungerer som garantiklinik. I Vejle er også det hæmatologiske område omfattet af forsøget. I alt vil ca. 19 pct. af sygehusets aktivitet indgå i forsøgsperioden. Dog kan aktiviteten i FAM ikke opgøres særskilt endnu. Ud over ovenstående fortsætter forsøget med rammestyring m.v. på Rygcenter Syddanmark, hvor der siden 2015 har været etableret et forsøg med ny styringsform, der indebærer, at Rygcenter Syddanmark er rammestyret. En andel på 2 mio. kr. af rygcenterets budget er dog gjort afhængig af opfyldelse af en række kvalitetsmål. Rygcenteret har fuldt økonomisk ansvar for alt rygaktivitet i det private og har økonomisk ansvar for vækst i rygaktivitet på region syd borgere i andre regioner. Side 11/13

12 OUH På OUH udvælges FAM og dele af medicinske område til at deltage i forsøgsperioden. De deltagende medicinske afdelinger på OUH er Endokrinologisk afdeling M, Geriatrisk afdeling G, Geriatrisk afd.(svendborg), Infektionsmedicinsk afdeling, Lungemedicinsk afdeling, Medicinsk mavetarm afdeling S, Medicinsk afd. (Ærø), Medicinsk afd.(svendborg), Nyremedicinsk afdeling eksklusiv nyretransplantation, Reumatologisk afdeling. En række medicinske afdelinger som enten er garantiafdelinger eller afdelinger, der udfører højt specialiseret behandling er ikke en del af forsøgsperioden. Det drejer sig om Afdeling B (hjertemedicin), Afdeling H (børnehospitalet), Afdeling R (onkologi) og Afdeling X (hæmatologi). Herudover deltager Afdeling C (reumatologi) og Afdeling J (lungemedicin) heller ikke i forsøgsperioden. I alt vil ca. 20 pct. af sygehusets aktivitet indgå i forsøgsperioden. Ud over ovenstående deltager Respirationscenter Syd også i forsøgsperioden. Respirationscenter Syd blev etableret på OUH i 2011 som et højt specialiseret behandlingstilbud. I 2013 blev kapaciteten udvidet, og på Regionsrådsmøde den 24. oktober 2016 blev det besluttet at udvide kapaciteten yderligere med henblik på at skabe kapacitet til hjemtagning af patienter fra Respirationscenter Vest, mulighed for at imødekomme kommende års forventet vækst på området samt forbedre centrets behandlingsmuligheder og dermed muliggøre et kvalitetsløft. Respirationscenterets opgaver udvides til at omfatte flere og andre typer af patienter, men i tilfælde af stor efterspørgsel på centerets ydelser vil de nyetablerede pladser blive prioriteret til respirationspatienter. Det er uklart, hvilken aktivitet og aktivitetsværdi der præcist følger med udvidelsen, og det foreslås, at Respirationscenter Syd rammestyres i 2017 og frem. Sygehus Sønderjylland På Sygehus Sønderjylland udvælges Akutcentret og Medicinsk Center til at deltage i forsøgsperioden. I alt vil ca. 22 pct. af sygehusets behandlingsaktivitet indgå i forsøgsperioden. Sydvestjysk Sygehus På Sydvestjysk Sygehus udvælges FAM og det medicinske området til at deltage i forsøgsperioden. De deltagende medicinske afdelinger er dermed Endokrinologisk afsnit, Lungemedicinsk afsnit, Reumatologisk afsnit, Nefrologisk afsnit, Hæmatologisk afsnit og Diætist afsnit. Ud over ovenstående deltager veneklinikken i Brørup i forsøgsperioden. Veneklinikken skal fremover håndtere alle åreknudebehandlinger i Region Syddanmark, og det er med sparekataloget for 2016 fastlagt hvilken økonomi, der er givet hertil. En naturlig konsekvens af dette kunne derfor være at indføre rammestyring på denne afdeling samtidig med et økonomisk ansvar i forhold til populationsansvaret. Veneklinikken skal derfor betale for vækst i aktivitet i det private samt i andre regioner. I alt vil ca. 16 pct. af sygehusets aktivitet indgå i forsøgsperioden. Dog kan aktiviteten i FAM ikke opgøres særskilt endnu. Særlige forhold i forsøgsperioden Idet der i forsøgsperioden vil være dele af sygehusenes afdelinger eller centre, som underlægges rammestyring og populationsansvar, mens de øvrige dele af sygehusenes afdelinger eller centre fortsat er underlagt de hidtil gældende afregningsmodeller, kan der opstå nogle overgangsudfordringer, som skal håndteres. Det drejer sig om, at det i et vist omfang kan være svært at afgrænse den behandlingsaktivitet, som Side 12/13

13 foregår i FAM på de somatiske sygehuse fra den aktivitet, som foregår i stamafdelingerne. I overgangsperioden vil FAM være underlagt rammestyring, mens stamafdelingernes økonomi kan variere efter aktivitetsniveau. Udfordringen kan ikke løses 100 pct. i forsøgsperioden, men vil blive søgt håndteret bedst muligt. 11. Evaluering Evaluering skal bruges til at få viden om Flytter det fokus fra aktivitet til patient/kvalitet? Har det medført ændringer i arbejdsgange og/eller behandlingsregimer, der ville have været problematiske at gennemføre hvis der havde været aktivitetsafregning? Hvilke konsekvenser har det haft for konkret adfærd? Har skiftet haft konsekvenser for fokus på patientrettigheder(ventelister og udredningsret)? Har det betyde mere/mindre fokus på øvrige kvalitetsmål? Hvilken betydning har skiftet haft for aktivitetsudviklingen? Har afdelingerne levet op til populationsansvaret? Har der været øget udsøgning til det private og andre regioner. Har det haft betydning for ventetider? Det foreslås at Center for kvalitet forestår evalueringen i samarbejde med Afdeling for Sundhedsøkonomi. Evaluering kan foregå medio 2018 med henblik på beslutning om fuld skala /yderligere forsøg i 2019, idet der med ét år som forsøgsperiode, kan der være en risiko for, at de fulde effekter af forsøgene endnu ikke har vist sig. Side 13/13