Høringssvar vedr. udmøntning af besparelser på Akutlinjen. Indledning

Transkript

1 Returadresse: Pedersvænge Sygehusvej 25A 4600 Køge Høringssvar vedr. udmøntning af besparelser på Akutlinjen Velfærdsforvaltningen 1. maj 2018 Specialområdet Indledning En besparelse på hhv kr. i 2018, samt kr. i efterfølgende år, vil medføre en omorganisering af Akutlinjen, som har væsentlig betydning for brugerne af det sociale akuttilbud. I det efterfølgende redegøres for hvilke konsekvenser det forventes at få for borgere der oplever psykisk krise, hvad end det er en tilbagevendende eller forbigående krise. Overordnet er der tale om 3 målgrupper, der anvender akutlinjen på forskellige tidspunkter af døgnet. Brugerne vil opleve en forringelse i den nuværende støtte på forskellig vis, afhængig af hvorledes organiseringen af besparelsen udmøntes. Uanset re-organiseringsmodel, vil en besparelse medføre nedsat åbningstid. Dokumentets indhold: Socialpsykiatrisk bosted Pedersvænge Sygehus vej 25A 4600 Køge Tlf.: Kontakt: Pedersvænge Mail: pedersvaenge@koege.dk Sammenfatning af konsekvenser ved besparelse på Akutlinjen, s. 2 Fordelingen af hvorledes de 3 målgruppers behov dækkes ud fra nuværende tilbud fremgår, s. 2 Udspecificering af de 3 overordnede målgrupper - fremgår af figuren, side 3 Fremlægges; 3 økonomiske cases, s. 4 Side 1/5

2 Sammenfatning - konsekvenser ved besparelse Som nævnt indledningsvis og som beskrevet i ovenstående afsnit vil en besparelse ramme målgrupperne forskelligt, afhængig af udmøntningen. Sammenfattet betyder det, at man ved nedsat åbningstid, er nødsaget til at vælge hvilken målgruppe tilbuddet ikke længere skal omfatte i ligeså høj grad som tidligere. En besparelse vil medføre at akuttilbuddets kernefunktioner ikke længere vil have samme effekt, herunder: At borgere der oplever krise, hvad enten den er tilbagevendende eller forbigående, ikke i samme grad som vil føle sig trykke ved at have mulighed for at kontakte akuttilbuddet 24/7. At rettidig omhu ikke i samme grad kan forebygge at en krise optrappes, og derved resulterer i en længerevarende indsats, hvad end det er i regionalt eller kommunalt regi. At det bliver vanskeligere for borgere, der oplever en krise, at fastholde selvforsørgelsesgrundlaget, og bevarer evnen til at håndtere løbende udfordringer i livet, uden at det resulterer i en kommunal indsats. Dette grundet tilgængeligheden til akuttilbuddet forringes. At nedbringe kommunens egenbetaling ved indlæggelsesforløb og formindske brugen af den socialpsykiatrisk indsats, enten periodevis eller permanent. At borgere, med eller uden forudgående tilknytning til psykiatrien, som oplever akut psykisk krise, i højere grad vil anvende psykiatrisk skadestue. Undersøgelser foretaget i projektperioden har vist at akuttilbuddet medvirker til øget livskvalitet, herunder tryghedsfølelse hos brugerne, som har betydning for deres kontakt til behandlingspsykiatrien. Det har medført kortere indlæggelsesperioder og længere perioder mellem genindlæggelser. Samlet er akuttilbuddet vurderet til at medføre at det generelle træk på sundhedsvæsenet nedsættes og at borgerne oplever at blive hjulpet tidligere og i deres nærmiljø. I Køge er det oplevelsen, at brugerne anvender akuttilbuddet, som et forebyggende tiltag og Akutlinjen har indtil dato afværget flere selvmord. På denne baggrund anbefaler LMU på Pedersvænge IKKE en besparelse på Akutlnjen. Side 2/5

3 Fordeling af hvorledes målgruppernes behov dækkes af nuværende driftstilbud Målgruppe A Henvender sig primært i dag tid, hvorfor målgruppens behov er dækket 95% - med nuværende organisering og budget. Målgruppe B Henvender sig både i dag og aftentimer, men har behov for mulighed for personlig henvendelse, hvorfor målgruppens behov er dækket, 95% - med nuværende organisering og budget. Målgruppe C Henvender sig primært efter kl. 15 (også nat), men har sjældent behov for mulighed for personlig henvendelse, hvorfor deres behov vil være dækket ca. 95 % - med nuværende organisering og budget. Side 3/5

4 Udspecificering af 3 overordnede målgrupper A Førstegangsbrugere Borgere som lever et almindeligt hverdagsliv med familie, børn, arbejde, som oplever enkeltstående akut opståede livskriser, som skilsmisse, ulykker, eksistentielle kriser og/eller borgere der er selvmordstruede. Førstegangsbrugerne repræsenterer både borgere som enten har, eller ikke har et netværk der kan hjælpe. Akutlinjens rolle vil ved denne borgergruppe være at være katalysator for at borgerne selv kan bevare kontrollen over eget liv - og i den sammenhæng benytte deres netværk hensigtsmæssigt. Herved har akuttilbuddet en funktion som fremmer deres proces med at genvinde stabiliteten. Grundet alvorlighedsgraden vil borgerne typisk skulle have yderligere hjælp. Henvendelserne udgør 14,7 % af den samlede mængde henvendelser 48 % af henvendelserne har en alvorlighedsgrad der betegnes som middelsvar eller alvorlig krise Henvender sig primært i dag tid. B Psykisk sårbare (flergangsbrugere) Borgere som enten har haft en forbigående psykisk lidelse og/eller har tilbagevendende udfordringer med fx stress, angst, depression, som fx har flexjob/ deltidsjob eller er tilknyttet anden form for beskæftigelse, aktivitetstilbud/ skole. Denne gruppe borgere har meget svingende kvalitet og omfang af netværk og ligesom ved målgruppe A, vil akuttilbuddet have en funktion som fremmer deres proces med at genvinde stabiliteten. Henvendelserne udgør (sammen med gruppe C) 82,6 % af den samlede mængde henvendelser 70 % af henvendelserne har en alvorlighedsgrad der betegnes som let krise. 15% betegnes som middelsvær krise. Henvender sig både i dag og aftentimer, men har behov for mulighed for personlig henvendelse C Diagnosticerede flergangsbrugere Borgere som har en eller flere psykiatriske indlæggelser bag sig og som minimum har en svær psykiatrisk diagnose som fx skizofreni, svær depression/mani. Borgerne oplever perioder med fx paranoide forestillinger, angstanfald, depression, mani - som kan være udløst af uforudsete hverdagsbegivenheder. Typisk har målgruppen høj grad af brug for støtte til at indgå i aktiviteter, som indebærer sociale relationer. Borgerne bor i egen bolig med tilknyttet støtteperson, eller i botilbud uden natdækning. Denne gruppe borgere er dem som typisk i perioder har brug for akuttilbuddet for at blive i egen bolig/ botilbud (uden natdækning), behovet kan i dårlige perioder være omfattende både i deres sædvanlige tilbud men også i akuttilbuddet. Henvendelserne udgør (sammen med gruppe B) 82,6 % af den samlede mængde henvendelser 70 % af henvendelserne har en alvorlighedsgrad der betegnes som let krise / 15% betegnes som middelsvær krise. Henvender sig primært efter kl. 15 (også nat), men har sjældent behov for mulighed for personlig henvendelse Side 4/5

5 Økonomiske cases Case Hvad koster det, at en borger mister sit arbejde, bliver skilt og ender på kontant hjælp, fordi han ikke fik den rette hjælp på det rette tidspunkt af den rette fagperson? Hvad koster det, at en ung på 16 år dropper ud af uddannelsessystemet og mister tilknytningen til kammerater, udvikler selvskadende adfærd, bliver indlagt og ender på et botilbud, hvor hun bor i 5 år, hun får ingen uddannelse og heller ikke noget job men er på kontanthjælp? Hvad koster det at indlægge en person i akut krise? Et selvmordsforsøg med indlæggelse, først på somatisk afdeling, derefter 30 dage på psykiatrisk afdeling og efterfølgende ambulant psykiatrisk behandling i et år, gennemsnitlig koster kommunen kr. og Regionen kr. Beregning Koster kommunen årligt, i mistet skat, kontanthjælp, sagsbehandling og beskæftigelsesindsats i alt: kr. Koster kommunen årligt, til indlæggelser + ambulant behandling, kontanthjælp og botilbud: kr. og regionen kr. Kommunen betaler i KMF (Kommunal medfinansiering af sundhedsudgifterne) Psykiatrien stationær: kr. pr indlæggelse Psykiatrien ambulant: 536 kr. pr. konsultation Somatikken stationær: kr. pr. indlæggelse Somatikken ambulant: kr. pr. konsultation Hvert besøg hos egen læge: 14 kr. pr. besøg Regionsudgifter behandling: Psykiatrien stationær: kr. pr. døgn Psykiatrien ambulant: kr. pr. konsultation Somatikken stationær: kr. pr. døgn Somatikken ambulant: 939 kr. pr. konsultation Side 5/5