Myter om virksomhedernes skattebetaling

Transkript

1 Myter om virksomhedernes skattebetaling Der er mange myter, der præger omtalen af danske virksomheders skattebetaling. Dette notat beskriver de reelle forhold bag myterne. Desuden præsenteres 1 gode grunde til, at ellers sunde selskaber ikke betaler selskabsskat. Betaler kun hver fjerde selskabsskat? Myten er baseret på forkerte tal Fra hver fjerde til hver anden 1. Myten om antallet af nul-skatteydere Det påstås ofte, at blot ca. hvert fjerde selskab i Danmark betaler selskabsskat. Denne opgørelse hviler imidlertid på et misvisende grundlag; bl.a. fordi der ikke er korrigeret for foreninger, der ikke har et egentligt erhvervsmæssigt sigte samt for inaktive selskaber. Mere grundlæggende er der ikke korrigeret for datter- og koncernforbundne selskaber i grundlaget. En ændring af sambeskatningsreglerne i 25 betød imidlertid, at sådanne selskaber ikke længere skal indberette selskabsskat selvstændigt, men at skatten for hele koncernen betales via et moder- eller et administrationsselskab. Derfor optræder de øvrige selskaber i koncernen som nul-skatteydere, selvom der egentlig betales selskabsskat af deres overskud. Skatteministeriet har i en analyse fra 21 forsøgt at korrigere for disse forhold og fandt den gang, at andelen af nulskatteydere i et enkelt år dermed blev reduceret fra godt 7 pct. til godt 5 pct., jf. tabel 1. Tabel 1. Andelen af nul-skatteydere i 28 Andel af nulskatteydere Pct. Andel af nul-skatteydere ud af samtlige selskaber 71 Korrektion for beskatning på sambeskatningsniveau -11 Korrektion for foreninger samt inaktive selskaber -9 Andel af nul-skatteydere ud af internationale selskaber samt 51 øvrige aktive selskaber Betalte i 26 eller Andel af nul-skatteydere i alle tre år 28 Kilde: DI beregninger foretaget på baggrund af Handlingsplan for beskatning af multinationale selskaber, Skatteministeriet 21.

2 Mange er kun nulskatteydere i 1-2 år Færrest nulskatteydere blandt de internationale selskaber Som tabellen også viser, falder andelen af nul-skatteydere yderligere, hvis der fokuseres på mere end blot et enkelt år. Skatteministeriet fandt, at kun knap 3 pct. af de aktive selskaber ikke havde betalt selskabsskat, hvis man så det over en periode på tre år, dvs. fra 26 til 28, jf. tabel 1. Intet belæg for snyd Som forklaring på eksistensen af nul-skattebetalende selskaber peges ofte på skattesnyd ikke mindst i internationale selskaber. Det strider imidlertid mod det faktum, at andelen af nul-skatteydere blandt internationale selskaber ligger under andelen af nul-skatteydere blandt øvrige aktive selskaber, jf. tabel 2. Tabel 2. Andel af nul-skatteydere Internationale selskaber, 28 38,6 4,8 48,6 pct. Udenlandske internationale selskaber 38,3 4,4 44,1 Danske internationale selskaber 38,9 41, 51,4 Ikke-internationale selskaber, 28 Øvrige aktive selskaber 44,8 45,5 51,2 I alt internationale selskaber samt øvrige aktive selskaber 44,6 45,4 51,1 Kilde: Handlingsplan for beskatning af multinationale selskaber, Skatteministeriet 21. Ingen tegn på snyd på makroplan Selskabsskatten er sat ned ad flere omgange de seneste tre årtier. Samtidig er selskabsskattegrundlaget forøget, hvorfor provenuet i høj grad er fastholdt. Provenuet antager således i dag lidt over niveauet i starten af 199 erne, hvor der også var en økonomisk afmatning, jf. figur 1. I den før omtalte handlingsplan fra 21 konkluderer Skatteministeriet da også, at der ikke er noget, der tyder på, at den samlede danske selskabsskat på makroplan udgør mindre, end den burde. 2

3 Figur 1. Tre årtiers dansk selskabsskattebeskatning Pct. Pct Som andel af bruttorestindkomst (venstre akse) Sats (højre akse) Kilde: DI beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik, (ADAM-banken, november 213). Hvorfor er der aktive selskaber, som ikke betaler selskabsskat? Selskaber kan ikke sammenlignes med personer 1. Konjunkturudsving 2. 1 gode grunde til nulskat Som demonstreret ovenfor, optræder der ofte fejlagtige tal i debatten om antallet af nul-skatteselskaber i Danmark. Ikke desto mindre, er det altså ca. hver andet aktive selskab, der ikke betaler selskabsskat, når man kun ser på et enkelt år. Når Skatteministeriet samtidig konkluderer, at der ikke indbetales mindre i selskabsskat, end der ud fra de makroøkonomiske tal kan forventes, så kan man spørge sig selv, hvorfor det er tilfældet: Hvorfor er der så mange aktive selskaber i Danmark, der ikke betaler selskabsskat? I debatten om årsager til nul-skatteselskaber drages ofte fejlagtige slutninger, der i bund og grund hviler på den misforståelse, at selskabers og personers skattebetalinger kan sammenlignes. Der er imidlertid en række grunde til, at der ikke kan drages en analogi mellem selskabers og personers skattebetaling. Dvs. der er en række gode grunde til, at et ellers grundlæggende sundt selskab ikke betaler selskabsskat. Større konjunkturfølsomhed Som allerede bemærket, er en relativ stor andel af nulskatteselskaberne kun nul-skatteydere i en kort periode af gangen. I Skatteministeriets 21-analyse blev knap halvdelen af nul-skatteselskaberne sorteret fra, da man betragtede en treårig periode. Det hænger blandt andet sammen med, at selskabsskattegrundlaget er relativt konjunkturfølsomt. Betragtes selskabernes samlede omsætning fratrukket udgifter til indirekte skatter og afgifter samt udgifter til såkaldt variable input 1, har den årlige vækstrate de sidste 3 år svinget mellem plus 25 pct. og minus 2 pct. Til sammenligning har væksten i lønudbetalingerne eksempelvis alene svinget mellem nul og godt 1 procent, jf. figur 2. 1 Dvs. input, der varierer med produktionen. 3

4 Figur 2. Årlig vækst i lønsum og restindkomst Pct Aflønning af ansatte Restindkomst i selskabssektoren i alt Kilde: DI beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik, (ADAM-banken, november 213). Intet overskud, ingen skat Værdi giver ikke nødvendigvis skattepligtigt overskud 2. Lånefinansiering 3. Overskud trækkes ud som løn Det skal i den forbindelse pointeres, at figur 2 alene illustrerer udsving på makroplan dvs. for samtlige virksomheder. Udsving på makroplan dækker over betydeligt større udsving for enkeltvirksomheder. Og det er klart, at når der i et år eller flere ikke er noget restoverskud; så er der heller ikke noget at betale selskabsskat af. Fravær af overskud er ikke et udtryk for fraværd af værdi Har en person ikke betalt indkomstskat et givent år, er det i langt de fleste tilfælde udtryk for, at vedkommende ikke har haft nogen nævneværdig arbejdsindkomst. Fravær af selskabsskat behøver derimod ikke at være udtryk for, at selskabet ikke har genereret værdi for ejerne. Det hænger blandt andet sammen med, at selskabsskatten alene påhviler den andel af en virksomheds overskud, der går til aflønning af egenkapitalen dvs. den kapital, som ejerne har indskudt i selskabet. Såfremt ejerne ikke har indskudt nogen egenkapital, men i stedet har lånefinansieret hele aktiviteten i selskabet, vil selskabsskattegrundlaget som udgangspunkt 2 gå i nul. Dermed betales der ikke selskabsskat. Bemærk, at selskabet alligevel kan have skabt værdi for ejeren, eksempelvis i form af lønindkomst. Skatteministeriet nævner da også én-mandsselskaber, der primært trækker overskud ud i form af løn som en forklaring på eksistensen af nulskatteselskaber, jf. Handlingsplanen, Skatteministeriet 21. Men det samme kan gøre sig gældende for partner-ejede selskaber, som kan vælge at trække overskuddet ud som løn. 2 Dvs. såfremt afkastet svarer til den gennemsnitlige markedsrente. 4

5 4. Overskud går også til aflønning af immaterielle rettigheder Betydning af immaterielle aktiver har været stigende Immaterielle aktiver Et særligt problem opstår, når et internationalt selskab benytter et såkaldt immaterielt aktiv dvs. et mærke, et patent eller et koncept mv. Det kan tage tid og kræve mange ressourcer (eksempelvis via reklame) at opbyge et sådant immaterielt aktiv. Hvis ressourcerne anvendt til at skabe et immatrielt aktiv ikke er afholdt i Danmark, skal indtægten fra benyttelsen af aktivet imidlertid heller ikke beskattes i Danmark. Er produktionen i Danmark afhængig af benyttelsen af dette særlige immaterielle aktiv, vil en stor del af overskuddet fra den danske produktion selv sagt skulle gå til aflønningen af aktivet. Dermed reduceres selskabets skattepligtige indkomst. At produktionen i højere og højere grad baserer sig på benyttelsen af immaterielle rettigheder afspejles ved, at betalingerne for benyttelse af sådanne aktiver i form af royalties og licenser er steget både ind og ud af Danmark jf. figur 3. Figur 3. Royalties og licenser i pct. af BFI Pct. af BFI 1,2 1,8,6,4, Løbende indtægter Løbende udgifter Kilde: DI beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Data dækker over 1) Franchising og royalties fra registrerede varemærker, 2) Royalties og licensbetalinger i forbindelse med film, tv, radio og lydproduktion, 3) Andre royalties og licensbetalinger, herunder royalties vedr. patenter. BFI = Bruttofaktorindkomsten; den indkomst, der går til aflønning af kapitalapparatet og arbejdskraften. hvilket giver transfer pricingproblemer Transfer pricing Immaterielle aktiver er kendetegnet ved, at der er tale om helt unikke aktiver, dvs. aktiver, der ikke ellers omsættes på et marked. Derfor kan der opstå særlige problemer med prisfastsættelsen ved transaktioner mellem koncernforbundne selskaber på tværs af landegrænser. Sådanne transaktioner kan derfor give anledning til såkaldt transfer pricing-problemer dvs. tilfælde, hvor SKAT og virksomhederne er uenige om værdien af aktivet. 5

6 Værdien af transfer pricing-forhøjelserne har svinget meget, jf. figur 4. Ifølge SKAT var tallene for 28, 29 og 212 præget af meget store enkeltforhøjelser. Figur 4. Godkendte transfer pricing-forhøjelser og nedsættelser Mia.kr Nedsættelser Opjusteringer Kilde: Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 16. Note: Bemærk, at forhøjelserne ikke vil forøge selskabsskatten tilsvarende. For det første er der ikke tale om afsluttede sager, og SKAT forventer således alene at vinde 5 pct. af sagerne. For det andet betales alene 25 pct. i selskabsskat af grundlaget. Flere internationale stridigheder om beskatningsretten Transfer pricingproblemer er en naturlig følge af globaliseringen 5. Investeringer vil ofte give anledning til underskud i de første år Investeringsvinduet øger andelen af nulskatteydere Selvom godkendte transfer pricing-forhøjelser stadig udgør et højere beløb end godkendte nedsættelser, er der en tendens til, at værdien af godkendte transfer pricing-nedsættelser også vokser, jf. figur 4. Skatteministeriet ser det som et udtryk for, at flere og flere lande fokuserer på, at selskabsskatteskattegrundlaget afgrænses til netop deres fordel. Godkendte transfer pricing-forhøjelser indebærer således ikke nødvendigvis et krav om, at selskabet skal betale mere i skat globalt set. Endelig er det væsentlig at slå fast, at selve tilvæksten i anvendelsen af immaterielle aktiver ikke er problematisk. Tværtimod er det en naturlig følge af globaliseringen samt en produktion, der i højere og højere grad baserer sig på viden. Endvidere er det vigtigt at gøre sig klart, at Danmark som helhed har nettoindtægter fra royalties og licenser, jf. figur 3. Tidsmæssig forskydning mellem investering og afkast Skatteministeriets analyse fra 21 viser, hvordan et omfattende investeringsniveau i sig selv kan lede til, at der ikke betales selskabsskat i en årrække. Under realistiske forudsætninger kan der gå tre til fire år, før der betales selskabsskat af overskuddet fra en i øvrigt rentabel investering. Et omfattende investeringsniveau er væsentligt for at sikre dansk konkurrenceevne og leder i sig selv til øget beskæftigelse. Dette er da også begrundelsen bag det investeringsvindue, som regeringen indførte i forbindelse med skattereformen i 212, og som gælder til og med 213. Investeringsvinduet vil imidlertid alt andet lige øge andelen af nul-skatteydere i 212 og årene fremover. 6

7 6. Nystiftede selskaber har ofte underskud 7. Forskning- og udvikling giver også underskud på kort sigt Men er på sigt en gavnlig investering 8. Lempelse for udenlandsk skat 9. Udbytter fra datterselskaber beskattes ikke 1. Underskud fra tidligere år Problematikken gør sig særligt gældende for nystartede selskaber, som ofte har en lav omsætning og lav indtjening de første par år. Skatteministeriets handlingsplan fra 21 indikerede, at andelen af nystiftede selskaber er relativ stor. Fra 26 til 28 var der således en nettotilgang til øvrige aktive selskaber på knap 15 pct. Da der er tale om en nettotilgang, er andelen af nystiftede selskaber større. Den tidsmæssige forskydning mellem afholdelse af udgifterne og afkastet gør sig også særligt gældende i forbindelse med forskning og udvikling (F&U). Udgifter til F&U kan som udgangspunkt fradrages fuldt ud i årets indkomst eller med lige store beløb over en periode på fem år. Dermed kan store investeringer i F&U indebære en længere periode, hvor selskabet ikke betaler selskabsskat. Selvom der ikke umiddelbart opnås et selskabsskatteprovenu fra investeringer i F&U, er det imidlertid væsentligt for Danmark, at der foretages sådanne investeringer. Og det er ikke bare den pågældende virksomhed, der nyder godt af afkastet. Det Økonomiske Råd estimerede i 211, at ca. 14 pct. af det samlede samfundsøkonomiske afkast fra F&U kan tilskrives såkaldt spillover-effekter. Dvs., at 14 pct. af afkastet tilfalder andre end den udførende virksomhed, jf. DØR (211). Rådet anførte endda, at der var tale om et forsigtigt skøn. Øvrige forhold Når danske selskaber har udenlandsk indkomst, vil denne indkomst ofte have været undergivet en beskatning i det land, som indkomsten kommer fra. Denne skat skal der gives lempelse for, idet selskabet ellers udsættes for dobbeltbeskatning. Lempelse for betalt skat i udlandet kan således være medvirkende til, at selskaber ikke betaler dansk selskabsskat. Endvidere beskattes udbytter fra en udenlandsk datter til en dansk moder ikke, såfremt der er tale om udbytter fra et land indenfor EU eller et land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Reglerne ligger i forlængelse af moder-/datterselskabsdirektivet, der tilsiger, at der ikke må opkræves skat af udbytter udloddet fra en EUdatter til en EU-moder. Konjunkturudsving, omfattende investeringer og andre af de ovennævnte forhold kan som beskrevet lede til underskud i et givent år og dermed manglende selskabsskattebetaling det pågældende år. Sådanne skattemæssige underskud fra tidligere indkomstår kan fremføres til modregning i senere års indkomstopgørelser. Dermed kan et underskud i et enkelt indkomstår betyde, at der heller ikke i de efterfølgende indkomstår betales selskabsskat. 7

8 Forklarer mellem hver femte og hver fjerde nulskatteselskab I sin 21-analyse fandt Skatteministeriet, at fremførsel af underskud kunne forklare, hvorfor mellem 2 og 24 pct. af de ikke-betalende-selskaber ikke betaler selskabsskat i et givent indkomstår. Når Skatteministeriet så på de selskaber, som over en treårig periode ikke betalte selskabsskat, faldt andelen, der kunne forklares med fremførte underskud dog til blot fem procent, hvilket indikerer, at selskaber sjældent opretholder et permanent underskud. Nul-skat kan i nogle tilfælde være udtryk for samfundsgavnlig aktivitet Den negative retorik har sat sit spor i lovgivningen 3. Negativ tone med negative konsekvenser Nærværende notat har forsøgt at kvalificere debatten omkring selskabers betaling af selskabsskat, som ofte føres på et fejlagtigt grundlag. Der er færre nul-skattebetalende selskaber, end debatten giver indtryk af; og der er mange logiske og helt legitime årsager til, at et selskab ikke betaler selskabsskat et enkelt år eller endog over en kortere årrække. I nogle tilfælde (f.eks. omfattende F&U-investeringer) kan man ligefrem tale om samfundgavnlige årsager. Selv om der ikke betales selskabsskat i år, giver investeringerne et langsigtet afkast ikke bare for virksomheden, men for hele samfundet. Eksistensen af nul-skatteselskaber har imidlertid givet anledning til en yderst negativ retorik omkring selskabers samfundsbidrag. Debatten kan i sig selv skade Danmark ved at afskrække virksomheder og investorer fra at etablere sig eller ekspandere i Danmark. Men også på det helt konkrete plan er der de seneste 1-15 år sket en række opstramninger af reglerne, jf. tabel 3 ofte med afsæt i debatten. Tabel 3. Historiske regelstramninger År 1995 CFC-regler 1998 Transfer Pricing regler (TP) 1999 Samling af afskrivningssats for bygninger til afskrivningssats på 5 % Tynd kapitalisering og CFC 21 Sænkning af saldoafskrivningssatsen for driftsmidler fra 3 % til 25 % samt afskaffelse af adgangen til forskudsafskrivninger 25 Strammere sambeskatningsregler, TP 26 Justering af erhvervsbeskatningen 27 Begrænsning af selskabers rentefradragsret og indførelse af EBIT ordning, Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger og for aktiver med lang levetid Kapitalfondsindgrebet, herunder stramning af afskrivningsreglerne 29 Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne samt CFC 212 Begrænsning af underskudsfremførsel Seneste tiltag hæmmer langsigtede investeringer Senest har den negative retorik ført til, at selskaber har fået begrænset deres mulighed for at udnytte tidligere års underskud til at nedbringe deres skattepligtige indkomst. Det skader ikke blot selskabernes likviditet, men kan lede til, at 8

9 selskaber ender med at betale selskabsskat af en investering, som reelt ikke gav overskud, når hele investeringsperioden tages i betragtning. Dermed reduceres tilskyndelsen til at foretage investeringer i Danmark, især store langsigtede investeringer. Det reelle samfundsbidrag er andet og mere end selskabsskatten Dette er problematisk ikke mindst i lyset af, at den private sektors samfundsbidrag langt fra udgøres af selskabsskatten. DI har opgjort, at mellem 45 og 46 mia. kr. af aktiviteten i den private sektor i 212 på et tidspunkt tilfalder statskassen. Heraf udgør selskabsskatten blot ca. 44 mia. kr. eller knap 1 pct. Ved at fokusere så snævert på betaling af selskabskat et enkelt år som udtryk for virksomhedernes samfundsbidrag, risikerer politikerne at vedtage lovgivning, som står i vejen for, at virksomhederne kan levere deres reelle bidrag til samfundsøkonomien. 9