Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter HFE - jan 17 - jan 18 Institution KBH SYD Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF e Hold 526 Dansk A Nina Ryder Hansen Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Introduktion til faget Dansk A på HF Fra middelalderlitteraturens folkeviser til folkeeventyr og kort om kunsteventyr Oplysningstiden og Holberg Romantikken Det moderne gennembrud Det folkelige gennembrud Mellemkrigstiden Efterkrigstiden Det senmoderne Retorik og argumentation et forløb om mundtlighed Kommunikation og medier Romanen som genre Kortfilm Repetition Side 1 af 20

2 Titel 1 Introduktion til faget Dansk A på HF : Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier, s. 9-13; 15-17; Solveig Bennike m.fl.: Faglige forbindelser i dansk, s ; 28-37; 39-42; 51-53; 56-57; Anita Ågerup Jervelund: Sådan staver vi, s Zsuzsanna Bjørn Andersen: Dansk minimalgrammatik med øvelser, s. 9; 18-19; 37; 43-45; 73-77; 86-87; 91. Berit Riis Langdahl m.fl.: Krydsfelt. Grundbog i dansk, s Tekster: Emil Aarestrup: Angst (1838) Knud Sørensen: En tid (uddrag) (1997) Mikael Neimi: Populærmusik fra Vittula (uddrag) (2000) Erik Knudsen: Varehuset Total (1958) Tove Ditlevsen: Barndommens gade (uddrag) (1943) Benny Andersen: Fløjtekedel (2001) N.F.S. Grundtvig: Vær velkommen Herrens år (1849) Klaus Rifbjerg: Morgen (1973) Madopskrift: Stegte Kyllingelår med saltbagte kartofler H.C. Andersen: Nissen hos spækhøkeren (1852) Peter Adolphsen: Madeleine eller Lille trist roman (1996) H.C. Andersen: Den lille Pige med Svovlstikkerne (1848) Særlige fokuspunkter 40 lektioner á 50 minutter. Indføring i tekstlæsning, analyse og fortolkning i en danskfaglig kontekst på HF, herunder kommunikationsanalyse, semantik, billedsprog og symboler, grammatik og stilistik. Derudover yderligere brug af litterære analysebegreber samt bevidsthed om genrer, herunder ikke-fiktive og fiktive genrer, sagprosa stillet op over for skønlitteratur, samt skønlitteraturens yderligere inddeling i de tre hovedgenrer: epik, lyrik og drama. Side 2 af 20

3 Yderligere fokus på en litterær læsning, en sproglig læsning samt en medieorienteret læsning samt Dansk A-niveaus inddeling i kernestoffet det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde, som skønsmæssigt vægtes i forholdet 2:2:1. 9 skriftlige opgaver med særligt fokus på enten en litterær, en sproglig eller en medieorienteret læsning blev formuleret på baggrund af en lang række af øvelserne i Faglige forbindelser i dansk. I samme ombæring - og som et led i processkrivningen med henblik på at sikre progression - blev grammatik, herunder retstavningsprincipper og tegnsætning, gennemgået. Fakta- og fiktionskoder gennemgået. Kursisterne skal kunne: beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber. demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. demonstrere viden om fagets identitet og metoder analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. Klasseundervisning, pararbejde, individuelt arbejde, skriftligt arbejde. Titel 2 Fra middelalderlitteraturens folkeviser til folkeeventyr og kort om kunsteventyr Mimi Sørensen m.fl.: Brug litteraturhistorien, s ; 20; 24. Solveig Bennike m.fl.: Faglige forbindelser i dansk, s Anette Hauge Nielsen m.fl. Dansk på NY, s Folkeviser : Torbens datter. (Riddervise). Germand Gladensvend. (Tryllevise). Side 3 af 20

4 Harpens kraft. (Tryllevise). Nilus og Hillelil. (Riddervise). Folkeeventyr : Slangen og den lille Pige. (Trylleeventyr.) Jesper og Prinsessen. (Skæmteeventyr.) Kunsteventyr (eventyrgenren i romantikken) : H.C. Andersen: Springfyrene. Eksamenshæfte 1 & 2, Dansk A, Højere Forberedelseseksamen, den 10. maj 2006 med temaet: Fantasi eventyr- og fantasy-genrerne. Søren Lindskrog: Dansk til HF tre skriftlige eksamensgenrer, s Særlige fokuspunkter 20 lektioner á 50 minutter. : Særlig fokus på de ældste litterære genrer: folkevisen og folkeeventyret, i forbindelse hermed ligeledes fokus på historisk læsning af teksterne, tillige psykologisk og social, hvorefter kunsteventyret og HCA kort blev introduceret, således at kursisterne ikke fremover forveksler folkeeventyret med kunsteventyret, men derimod kan spotte fællestræk og forskelle. Målet med forløbet er: -at give kursisterne en historisk bevidsthed i forhold til den litterære udvikling. -at give kursisterne kendskab til et bredt udvalg af dansk og nordisk litteratur gennem tiderne. -at sætte fokus på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. -at blive bedre til tekstlæsning, tekstanalyse og fortolkning Klasseundervisning, pararbejde, skriftligt arbejde. Titel 3 Oplysningstiden og Holberg Side 4 af 20

5 Ludvig Holberg: Jeppe på Bierget (1722) (Fælles værk nr. 1 - drama) Johannes Fibiger m.fl.: Litteraturens Veje, s Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, s Holbergs epistel nr lektioner á 50 minutter Kendskab til 1700-tallet og periodens litteratur, især Ludvig Holberg. Fokus på genren drama, især komediegenren, herunder dramaturgien, personkarakteristik og tema. Sproglig udvikling/læsning af ældre tekster. Perspektivering til samtiden og oplysningstiden. Kursisterne skal kunne: - demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. - anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed. - analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster. - demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Klasseundervisning, pararbejde, individuelt arbejde, skriftligt arbejde. Desuden mundtlige fremlæggelser af analyser udarbejdet i grupper. Titel 4 Romantikken Side 5 af 20

6 Mimi Sørensen m.fl.: Brug litteraturhistorien, s ; Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, s (om Romantikken); s (om lyrik). Litteratur: Schack Staffeldt: Indvielsen (1804) Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1802) Adam Oehlenschläger: Fædrelandssang (1819) Emil Aarestrup: Angst (1838) St. St. Blicher: Marie. En erindring fra Vesterhavet (1836) N.F.S. Grundtvig: Danmarks trøst (1820) Peter Faber: Sikken voldsom trængsel og alarm (1848) H.C. Andersen: Otteogtyvende aften (1839) H.C. Andersen: Et blad fra Himmelen (1855) En digtsamling efter kursistens eget valg. (1. individuelle værk) Eksamenshæfte 1 & 2, Dansk A, Højere Forberedelseseksamen, den 27. maj Søren Lindskrog: Dansk til HF tre skriftlige eksamensgenrer, s lektioner á 50 minutter Romantikken som litterær periode fra , herunder yderligere 4 underinddelinger i henholdsvis: Universalromantikken, Nationalromantikken, Biedermeier og Romantismen. Yderligere fokus på lyrikken som genre generelt samt i særdeleshed om lyrikken i Romantikken. Bekendtgørelsen for Dansk A på HF; Kursisten skal kunne: analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt Side 6 af 20

7 demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. demonstrere viden om fagets identitet og metoder Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde, skriftligt arbejde. Titel 5 Det moderne gennembrud Mimi Sørensen m.fl.: Brug litteraturhistorien, s Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier, s Johannes Fibiger m.fl.: Litteraturens veje, s Litteratur: Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887) Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød (1887) Henrik Pontoppidan: En stor dag (1887) Amalie Skram: Constance Ring (uddrag; 1885) Amalie Skram: af Lucie (uddrag, 1888; norsk) Herman Bang: Pernille (1880) Side 7 af 20

8 Herman Bang: Fattigliv (1880) Malerier: H.A. Brendekilde: Udslidt, (1889) Eksamenshæfte 1 & 2, Dansk A, Højere Forberedelseseksamen, 31. maj lektioner á 50 minutter Fokus på den litterære periode: Det moderne gennembrud, , særligt Georg Brandes, Henrik Pontoppidan, Amalie Skram og Herman Bang. Yderligere fokus på tidens debatemner i litteraturen og i samtiden, dvs. litteraturen i det moderne gennembrud som et samlingspunkt for diskussion af spørgsmål vedrørende forholdet mellem kønnene, forskellen mellem de sociale klasser og forholdet til kirke/religion, kort sagt litteraturens ønske om at sætte problemer til debat, jf. Georg Brandes. Yderligere i forbindelse hermed fokus på de forskellige skrivestile, der ligeledes gør sig gældende i den litterære periode Det moderne gennembrud, henholdsvis: realisme, naturalisme og impressionismen. Sidst, men ikke mindst, gennemgang af sammenhæng og synsvinkel, fortællingens struktur, fortællerinstans, de tre fortællertyper, fortællemåder, fortælletid og fortalt tid samt berettende fortællemåde, scenisk fortællemåde og beskrivende fortællemåde (Begreb om dansk). Tillige forfatter og fortællerhierarki, scenisk og panoramisk fremstilling (Litteraturens veje). Bekendtgørelsen for Dansk A på HF; Kursisten skal kunne: analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed. Side 8 af 20

9 anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Klasseundervisning, pararbejde og skriftligt arbejde. Titel 6 Det folkelige gennembrud Johannes Fibiger: Litteraturens linjer, s Johannes Fibiger m.fl.: Litteraturens veje, s Mimi Sørensen m.fl.: Brug litteraturhistorien, s Litteratur: Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren. Den store kamp, s (uddrag) Martin Andersen Nexø: Græsmarkens sang (1977) Martin Andersen Nexø: Idioten (1977) Johannes V. Jensen: Arbejderen Johannes V. Jensen: Den stille Mogens Malerier: Peter Hansen: Pløjemanden vender ( ) Erik Henningsen: En agitator (1899) Proletar af Suspekt Side 9 af 20

10 10 lektioner á 50 minutter Fokus på den litterære periode: Det folkelige gennembrud omkring år 1900, særligt her fokus på: Martin Andersen Nexø. Til sammenligning hermed er Johannes V. Jensen inddraget. Bekendtgørelsen for Dansk A på HF; Kursisten skal kunne: analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed. anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Klasseundervisning, anvendelse af sproget.dk, gruppearbejde, korte oplæg. Titel 7 Mellemkrigstiden Mimi Sørensen m.fl.: Brug litteraturhistorien, s ; Johannes Fibiger: Litteraturens linjer, s Litteratur: Rudolf Broby-Johansen: Blod (1922) (Fælles værk nr. 2 - digtsamling) Tom Kristensen: Hærværk (uddrag) Side 10 af 20

11 Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920) Harald Herdal: Før jul (1933) Per Stounbjerg: BLOD EXPRESSIONÆRE DIGTE af Rudolf Broby-Johansen (2014), s. 5-9 (indledning) 10 lektioner á 50 minutter Fokus på den litterære periode: Mellemkrigstiden, år , særligt her fokus på ekspressionismen via Rudolf Broby-Johansen og Tom Kristensen. Tillige socialrealismen via Harald Herdal. Bekendtgørelsen for Dansk A på HF; Kursisten skal kunne: analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed. anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Klasseundervisning, sproget.dk, ordnet.dk, ddo.dk, gruppearbejde, mundtlige fremlæggelser. Titel 8 Efterkrigstiden Mimi Sørensen m.fl.: Brug litteraturhistorien, s Side 11 af 20

12 Johannes Fibiger: Litteraturens linjer, s Litteratur: Martin A. Hansen Roden (1955) Martin A. Hansen Paradisæblerne (1953) Karen Blixen Babettes gæstebud (uddrag) (1952) Tove Ditlevsen De evige tre (1942) Tove Ditlevsen En kvindes frygt (1939) Peter Seeberg Patienten (1962) Malerie og billed: Såret vilddyr II af Asger Jorn (1951) Ligfiskerne af Palle Nielsen (1956) lektioner á 50 minutter Fokus på den litterære periode: Efterkrigstiden, ca. år , særligt her fokus på eksistentialismen via Martin A. Hansen, Karen Blixen og Peter Seeberg; mest fokus på førstnævnte, mindst på sidstnævnte. Fokus på kernebegreberne for eksistentialismen i form af frihed, valg, handling, ansvar og angst (Brug litteraturhistorien s. 163). Yderligere er Tove Ditlevsen gennemgået som en markant kvindeskikkelse i Efterkrigstidens lyrik og prosa. Bekendtgørelsen for Dansk A på HF; Kursisten skal kunne: analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. Side 12 af 20

13 udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed. anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtlige fremlæggelser, anvendelse af forfatterweb.dk. Titel 9 Det senmoderne Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, s Johannes Fibiger: Litteraturens linjer s Johannes Fibiger m.fl.: Litteraturens veje s.466; 469 Litteratur: Helle Helle: Rester (1996) (Fælles værk nr. 3 - novellesamling) Naja Marie Aidt: Tre dage i Prag (1993) Naja Marie Aidt: Latter (1995) Jan Sonnergaard: William (1997) Jan Sonnergaard: Polterabend (1997) Ninni Holmqvist: Kostym (svensk) Raymond Carver: Naboer (1976) Side 13 af 20

14 Helle Helle om små finesser, og at sproget er historien (youtube-klip): ZcVE7xeRjG-HEoQ6NLKUjeHW Kære Helle hvad symboliserer fasanerne i novellen fasaner? (youtube-klip): ZcVE7xeRjG-HEoQ6NLKUjeHW&index=2 Om Naja Marie Aidt: 22 lektioner á 50 minutter Fokus på Det senmoderne som litterær periode i 90'erne, særligt her fokus på minimalismen som skrivestil, tillige novellen som genre eksemplificeret via Helle Helle og Naja Marie Aidt, yderligere hertil Jan Sonnergaards brutale realisme (som en havkat i 90 ernes minimalistiske hyttefad, jf. Litteraturens Veje s. 469). Bekendtgørelsen for Dansk A på HF; Kursisten skal kunne: analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed. anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Korte oplæg, klasseundervisning, gruppearbejde, mundtlige fremlæggelser, sproget.dk. Side 14 af 20

15 Titel 10 Retorik og argumentation - et forløb om mundtlighed Birgitte Darger m.fl. Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier, s Ole Schultz Larsen Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier, s ; Anna Maria Lassen Sprog i brug - sproghandlinger og kommunikation, s Helle Borup Ud med sproget. Grundbog i retorik for gymnasiet og HF, s ; Taler: Ulla Dahlerup: Tale til Dansk Folkepartis årsmøde 2003 (uddrag) Dronningens nytårstale 2007 Anders Fogh Rasmussens nytårstale 2008 Villy Søvndals 1.maj-tale 2010 Morten Messerschmidts tale til Europaparlamentet Tale fra Festen Foghs nytårstale 1. januar Dronningens nytårstale 31. januar Eksamenshæfte 1 og 2, Dansk A, Højere Forberedelseseksamen, august 2011 med temaet: Argumentation. 24 lektioner á 50 minutter Side 15 af 20

16 Fokus på retorik og argumentation, særligt herunder, hvad retorik er, tillige de tre appelformer - patos, logos og etos, yderligere det retoriske pentagram (som det fremstår i Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier, s. 96) samt retoriske stilfigurer via en oversigt og i særdeleshed Toulmins argumentationsmodel, både grundmodellen samt den udvidede. Derudover har kursisterne udarbejdet og fremført minitaler via den klassiske retoriks fem forarbejdningsfaser. Bekendtgørelsen for Dansk A på HF; Kursisterne skal kunne: udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. demonstrere viden om fagets identitet og metoder analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Klasseundervisning, skriftligt arbejde, gruppearbejde, individuelle mundtlige fremlæggelser. Titel 11 Kommunikation og medier Ole Schultz Larsen Håndbog til dansk. Litteratur, sprog og medier, s ; 260; ; Birgitte Darger m.fl. Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier, s (fakta- og fiktionskoder) Henrik Borg Jensen Danskfagets metoder, s Side 16 af 20

17 Meningsjournalistsik: Studerende: Når jeg bliver stor, vil jeg allerhelst være lækker, debatindlæg, Politiken, 17. oktober 16, kl Kendisser høster likes på deres unger, debatindlæg, Politiken, 5. december 16. 'Jeg elsker flow-tv og trykknaptelefoner,' debatindlæg fra Politiken 15. maj 16. 'Stop nu hetzen mod smartphones,' debatindlæg fra Politiken 28. marts 15. Nyhedsjournalistik: Irakere jubler over dræbt dansker, artikel fra Nyhedsavisen 15. maj 07. Dansk soldat dræbt i Irak, artikel fra nyhedsbureauet Ritzau trykt i Kristeligt Dagblad 15. maj 07. Jubler over dræbt dansk soldat, artikel fra Ekstra Bladet 15. maj 07. Løgnens pris, Ekstra Bladets forside 15. maj 07. Kæmper med mareridt og druk, artikel fra Ekstra Bladet, 21. maj 04. Gamle computere forgifter børn, artikel fra Politiken 6. oktober 08. Dokumentaren Ekstra Bladet - uden for citat (medieværk) 20 lektioner á 50 minutter Fokus på journalistikken opdelt i meningsjournalistik og nyhedsjournalistik, herunder fiktions- og faktakoder, de fem nyhedskriterier samt nyhedsmediernes målgrupper. Faglige mål: - at demonstrere indblik i sprogets funktion og variation. - at kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning. Side 17 af 20

18 - at kunne analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier. - at kunne udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst. Bekendtgørelsen for Dansk A på HF; Kursisten skal kunne: udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. demonstrere viden om fagets identitet og metoder analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Klasseundervisning, skriftligt arbejde, gruppearbejde, individuelle mundtlig fremlæggelser. Titel 12 Romanen som genre En roman efter kursistens eget valg. (2. individuelle værk) Erik A. Nielsen m.fl. Dansk litterær analyse, s lektioner á 50 minutter Skriftlig aflevering i form af en boganmeldelse af den selvvalgte roman. Yderligere skulle eleverne reflektere over romangenren sat op over for novellegenren via det af Erik A. Nielsen m.fl. Dansk litterær analyse, s Bekendtgørelsen for Dansk A på HF; Kursisten skal kunne: Side 18 af 20

19 udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier Individuelt, skriftligt arbejde. Titel 13 Kortfilm Richard Raskin: Kortfilmen som fortælling, s ; Ole Göller: Greb om analysen. En opslagsbog, s Torben Jakobsen m.fl.: Dansk i grundforløbet, s Kortfilm: Fra Kortfilmen som fortælling af Richard Raskin: - Eating out af Pål Sletaune, Norge, 1993 (8 minutter) Fra dfi.dk: - Dennis af Mads Matthiesen, 2007 (18 min., dansk) Fra filmcentralen.dk: - En eftermiddag af Søren Green (8 minutter, dansk) - 2 piger 1 kage af Jens Dahl (13 minutter, dansk) - Eksamen af Eddie Thomas Petersen, 1993 (6 minutter, dansk) - Valgaften af Anders Thomas Jensen (12 minutter, dansk) Side 19 af 20

20 20 lektioner á 50 minutter i dette forløb var på kortfilmen som genre: Hvad er en kortfilm, og hvad kendetegner en kortfilm? Yderligere blev Raskins syv parametre gennemgået. Kursisterne skal kunne: anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed demonstrere viden om fagets identitet og metoder analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Klasseundervisning, pararbejde, individuelt arbejde, korte oplæg og skriftligt arbejde. Titel 14 Repetition til eksamen Repetition af fagets kerneområder Formelle krav til den skriftlige samt den mundtlige eksamen. Resterende lektioner Genopfriskning og sammenhæng. Korte oplæg, repetition parvis og eksamenstræning. Side 20 af 20