BØRNESAGER. Eksamensopgave i Socialfag udarbejdet af: Finn Pilgaard Pedersen 99F Studienr Antal sider: 10

Transkript

1 BØRNESAGER Eksamensopgave i Socialfag udarbejdet af: Finn Pilgaard Pedersen 99F Studienr Antal sider: 10

2 Indholdsfortegnelse Emnebegrundelse... 2 Emneafgrænsning... 2 Problemstilling... 2 Begrebsafklaring til problemstilling... 2 Mål... 3 Metode... 3 Afklaring... 3 Hvornår kan der være pædagoger involveret i børnesager?... 4 Formål med særlig støtte Serviceloven Underretning Serviceloven Undersøgelse Serviceloven Foranstaltninger Serviceloven Børnene skal høres Serviceloven Handleplaner Serviceloven 58a... 6 Historie og samfundsforhold... 6 Konklusion... 8 Perspektivering... 9 Litteraturliste Side 1

3 Emnebegrundelse Jeg har gennem en tid fulgt med på børnesags området. Der fremkommer flere og flere undersøgelser og evalueringer af det kommunale arbejde med børnesager. Jeg mener efterhånden man kan konkludere, at der er noget som må kunne gøres bedre. En nyudkommet bog fra Socialforskningsinstituttet: Børnesager, Evaluering af den forebyggende indsats (SFI), fortæller at den lovpligtige 38 undersøgelse af barnets forhold, kun bliver udført i halvdelen af alle børnesager. I under halvdelen af børnesagerne er børnenes synspunkter ikke kendt for de implicerede parter. Disse kendsgerninger giver mig lyst til at beskrive hvad vi som pædagoger bør gøre, eller kan gøre for at afhjælpe disse fejl og mangler. Emneafgrænsning Jeg vil forsøge at fokusere på hvordan pædagoger involveret i en børnesag kan virke som barnets advokat. Jeg vil fokusere på de sager hvor frivillighed i samarbejdet med forældremyndighedsindehaveren og barnet er i højsædet. Jeg ved at Socialministeriets Bekendtgørelse af lov om social service nr. 755 af 9. september 2002 (Serviceloven) giver mulighed for handlinger uden samtykke, bl.a. 39 vedr. undersøgelse, 41 visse foranstaltninger uden forældremyndighedsindehaverens samtykke og 42 anbringelse uden samtykke, men dem vil jeg ikke beskæftige mig med i denne opgave. Problemstilling Hvordan kan pædagoger der er involveret i børnesager medvirke til at det gavner børnene? Begrebsafklaring til problemstilling Involveret: Med involveret mener jeg pædagoger der: arbejder sammen med barnet og forældrene inden underretning underretter kommunen om barnet udtaler sig til kommunen arbejder med barnet i forbindelse med foranstaltningen Børnene: Børnene skal forstås i alderen 0-18 år, jeg er klar over at Serviceloven nogle steder skelner ved 12 og 15 år. Børnesag: En børnesag opstår ved at kommunen blive bekendt med at der måske er et barn som har behov for særlig støtte. Jeg vil senere i opgaven forsøge at definere det lidt dybere. Side 2

4 Mål At få belyst hvordan og hvornår pædagoger er involveret i børnesager, og hvad pædagoger kan gøre for at tale barnets sag. Metode For at få besvaret problemstillingen søger jeg følgende spørgsmål løst: Hvornår kan der være pædagoger involveret i børnesager? Hvad sker der i en børnesag? o hvad skal en børnesag føre til? Følgende paragraffer vil blive forsøgt kort belyst: Formål med særlig støtte 32 Underretning 35 Undersøgelse 38 Foranstaltningen 40 Børnene skal høres 58 Handleplaner 58a Hvordan har den historiske udvikling omkring social politik set ud? Afklaring Hvad sker der i en børnesag? hvad skal en børnesag føre til? For bedre at kunne tydeliggøre hvad jeg mener med en børnesag, vil jeg her forsøge at beskrive nærmere hvad jeg tænker på i denne opgave: Serviceloven påpeger at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med hvordan børnene i kommunen har det, jf. 6.Kommunen skal tilbyde gratis råd og vejledning til alle parter hvis man finder ud af at et barn lever under utilfredsstillende forhold, jf. Serviceloven 3. Iflg. Serviceloven skal kommunen altid forsøge at samarbejde med forældremyndighedsindehaveren, jf. 4 og 32, stk. 4. Forældremyndighedsindehaveren skal gives mulighed for at samtykke i, Side 3

5 at kommunen i første omgang undersøger barnets leveforhold, jf. Serviceloven 38 og dernæst samtykke i at der iværksættes en foranstaltning, jf. Serviceloven 40. Jeg vil hermed definere en børnesag således: En børnesag opstår ved, at kommunen blive bekendt med, at der måske er et barn som har behov for særlig støtte, dermed skal kommunen iværksætte de i serviceloven nærmere beskrevne vurderinger, undersøgelser og evt. foranstaltninger. Hvornår kan der være pædagoger involveret i børnesager? Jeg vil her forsøge at skitsere på hvilke tidspunkter en pædagog kan optræde i en børnesag: Pædagogen kan være kilden til at forældrene henvender sig til socialforvaltningen og beder om hjælp. Pædagogen kan være den som har underrettet kommunen. Pædagogen bliver dog ikke part i sagen, hvilket betyder at pædagogen ikke hører mere til sagen. Pædagogen kan blive bedt om at komme med en status på barnet i. f. m. 38 undersøgelsen. Pædagogen kan blive involveret ved at en evt. foranstaltning iflg. Servicelovens 40, iværksættes. Pædagogen bliver den der skal hjælpe barnet med at handleplanen bliver fulgt. Her finder jeg det vigtig, at pædagogen medvirker til at der er lavet en udførlig handleplan, for på den måde at sikre sig at formålet med foranstaltningen er nøje beskrevet. Formål med særlig støtte Serviceloven 32 Generelt er det formålet at give børn med behov for særlig støtte, samme muligheder som deres jævnaldrende. Støtten skal tilstræbes at blive tilbudt så tidligt som muligt for at forebygge en uheldig udvikling og helst i det hjemlige miljø. Der skal så vidt muligt samarbejdes med forældrene og familien. Børnene skal altid, uanset alder, tages med på råd og deres udsagn skal tillægges vægt afhængig af alder og modenhed. Støtten skal altid ydes til barnets bedste, med dette menes der også at forældrenes sag fortsat skal tænkes med i børnesagen. Der skal vurderes om familien skal have støtte under hele børnesagen. Side 4

6 Underretning Serviceloven i Serviceloven slår fast at man som pædagog, hvis man er på arbejde i det offentliges tjeneste, skal underrette kommunen hvis man får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. (Serviceloven) Det vil altid være en god ide, at informere forældrene om hvordan man står som pædagog i en situation hvor der er bekymring for et barn. På den måde sikres det, at et evt. fremtidig børnesagsforløb er blevet indledt med en snak om hvad en underretning kan indebære. Ved en underretning synes jeg kun at det er rimeligt at forældrene får lov at udtale sig i samme ombæring, sådan at underretningen sendes ind sammen med forældrenes syn på sagen. Jeg mener at man i stor grad skal tilstræbe at det hele foregår i samarbejde med forældrene og barnet. 36 taler om at alle har pligt til at underrette kommunen hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. (Serviceloven). Denne paragraf gælder også for pædagoger når de har fri fra arbejde. Undersøgelse Serviceloven 38 En undersøgelse skal sættes i værk for at undersøge om en henvendelse eller en bekymring for et barn er berettiget. Denne undersøgelse skal fremkomme med følgende: 1. Om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, 2. I bekræftende fald hvilken af de mulige hjælpeforanstaltninger, der må anses for at være den eller de bedste i den foreliggende situation, 3. Hvordan forældremyndighedens indehaver stiller sig til de påtænkte foranstaltninger, hvordan barnet stiller sig til de påtænkte foranstaltninger, og 4. Om der er forhold/ressourcer i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne. (Erik Jappe, Børn og Unge håndbogen 2003, side 95) (Jappe) Undersøgelsen skal udføres så skånsomt som muligt, og må ikke blive for omfattende. Side 5

7 Foranstaltninger Serviceloven 40 Der er en lang række foranstaltninger man kan tilbyde, flere af dem kan kombineres. Den mindst indgribende foranstaltning skal altid vælges. Den eller de foranstaltninger der tilbydes skal have karakter af at have en varig effekt, frem for en kortsigtet løsning. Børnene skal høres Serviceloven 58 I alle børnesager skal der som mindste mål være oplysninger om barnets holdninger til de foranstaltninger der skal iværksættes, de skal altid sættes i forhold til barnets alder og modenhed. Aldersmæssigt skelnes der mellem 12 og 15 år. Alle børn over 12 år har ret til en samtale om hvad der skal ske, inden der iværksættes en foranstaltning. Børn over 15 år skal samtykke i en frivillig anbringelse uden for hjemmet, jf. Serviceloven 40. Handleplaner Serviceloven 58a Der skal i alle børnesager vurderes om der skal laves en handleplan. I sager om anbringelse uden for hjemme skal der altid udarbejdes en handleplan, der skal også beskrives hvilken støtte det påtænkes at give familien under og efter anbringelsen. Grunden til at handleplanen skal laves er: at man kan synliggøre for alle parter i sagen hvad formålet er og hvilken indsats der skal ydes for at formålet opnås. Indsatsens forventede varighed og særlige bemærkninger om barnet skal også med i handleplanen. Historie og samfundsforhold I dette afsnit vil jeg forsøge at beskrive nogle af de historiske træk i dansk social politik. Jeg vil starte med at nævne Grundloven som er vores forfatning og øverste lov. Den første grundlov blev forfattet i 1849 hvor der stod følgende om social sikring: 89. Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde. ( 83FFDEEE401D&typ=) Man skulle altså sørge for sig selv og sine børn. Det offentlige hjalp hvis man underkastede sig datidens forpligtelser som var strengere end de er i dag. Man mistede sine borgerlige rettigheder hvis man accepterede at modtage hjælp fra det offentlige. Side 6

8 I 1953 udgaven af Grundloven kom det til at hedde: 75 Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder. ( 5705D3CE971B&typ) Det offentlige skal nu tilstræbe at gøre det muligt for alle arbejdsduelige at forsørge sig selv. Tiden frem mod år 1900 bar præg af et øget syn på barnet som noget specielt. Man mente bl.a. at det var vigtig, at børn blev opdraget, så de ikke blev til fare og ulempe for samfundet. I 1905 var der blevet vedtaget en ny lov, den blev kaldt Børneloven. Børneloven skulle sikre børn og unge mod overgreb og vanrøgt fra familien, men loven skulle også sikre samfundet mod forbryderiske børn og unge. Loven hed: Lov om behandling af forbryderiske og forsømte børn og unge mennesker (Socialfag for pædagoger, side 140) Der var altså tale om en lov hvor man ville beskytte samfundet mod barnet, men også at beskytte barnet mod familien. Altså var der tale sammenblanding af to forskellige årsager til at det offentlige skulle gå ind og hjælpe. Lokale værgeråd skulle uanset årsagerne iværksætte foranstaltninger, som for det meste var anbringelse udenfor hjemmet. Disse hjem var ofte opdragelsesanstalter, hvor børnene skulle arbejde, og hvor der herskede en hård og streng opdragelse, med mishandling til følge i nogle tilfælde. Disse foreteelser fortsatte helt op til 1950 erne. Man kan vælge at dele årsagerne til at starte en børnesag op i to kategorier. Den ene er Barnet i fare den anden er Det farlige barn. Med barnet i fare menes et barn der er udsat for vanrøgt og overgreb fra familien, og med det farlige barn menes et barn der har en forbryderisk adfærd. Denne opdeling medførte stor interesse og en ny teknisk udvikling, der bestod i rådgivning, undervisning, vejledning og forståelse og der blev arbejdet med familien om deres problem. I årene skete der store ændringer i forhold til tidligere tiders antagelser med tvangsopdragelse og disciplinering. Der blev nu lagt vægt på et tilbudssyn med udgangspunkt i familiens ønsker. Det sociale arbejde skulle nu foregå i samarbejde med familien, idet man antog at barnets problemer skulle ses og forstås i forhold til familien. Bistandsloven der kom i 1976 byggede i store træk på de tanker der var i tresserne med tilbudssyn, familiesyn og samarbejdssyn. Først i 1993 øges barnets og familiens retsikkerhed gennem et mere uafhængigt og mere proffesionaliseret børne og ungdomsudvalg, partsstatus Side 7

9 for børn over 15 år, advokatbistand til parterne, regler for informeret samtykke mm.(socialpolitik s. 212). Loven bliver skærpet gennem en handlingsplanlægning, mål for det sociale arbejde, redegørelse for forudgående forebyggende arbejde mm. Behandling af børn og unge skal primært ske gennem psykologisk og pædagogisk arbejde. Udviklingen i børnesager har gennem tiderne været præget af den pågældende periodes børnesyn, familiesyn og samfundssyn. Konklusion Nu har jeg gennem denne opgave forsøgt at belyse nogle af de faktorer der spiller ind i en børnesag derfor vil jeg forsøge at konkludere på problemstillingen: Hvordan kan pædagoger der er involveret i børnesager medvirke til at det gavner børnene? Pædagoger kan: Medvirke til at forældrene er ordentlig informeret fra pædagogerne bliver bekymret for et barn til starten på en børnesag. Ydermere, kan vi som pædagoger gennem oplysning af forældrene, gøre vores til at forældrene får al den hjælp og støtte de er berettiget til gennem en børnesag. Jeg tror på, at jo mere forældrene accepterer at der bør gøres noget, desto bedre tror jeg barnet vil tage imod støtte og hjælp. Dermed er motivationen til forandring til stede hos både forældre og barn. Medvirke til at den underretning der laves, er så grundig som muligt og at forældrene er informeret og evt. har udtalt sig om underretningen. Medvirke til gennem det daglige arbejde med barnet, at barnet bliver informeret, tages med på råd og bliver hørt gennem hele børnesagen som det står foreskrevet i Serviceloven. Medvirke til at den statusrapport der skal laves i. f. m. Servicelovens 38, nøje beskriver barnet og dets forhold i hjemmet. Det er for mig at se også vigtig at forældrene får mulighed for at læse undersøgelsens resultat og samtidig forstå hvad det betyder, da de så måske vil kunne erkende og opdage at der måske er behov for at der iværksættes foranstaltninger. Medvirke til at der er udarbejdet en handleplan hvis pædagogen skal arbejde med barnet i. f. m. de valgte foranstaltninger så alle involverede parter ved hvad målet er med børnesagen. Side 8

10 Dette kræver pædagoger der tør tage ansvar for deres iagttagelser og videregive deres bekymringer til de instanser der har mulighed for at handle. Jeg mener også at pædagoger kan gøre en forskel inden det kommer så langt at det er nødvendig med en underretning. Pædagoger kan gøre forældrene eller barnet opmærksomme på at der findes anonyme og gratis rådgivningsmuligheder og dermed medvirke til at der måske ad den vej tages hul på en problematik inden den vokser sig for stor. Perspektivering Det nye er at Socialministeren nu har udtalt at kommuner der ikke overholder loven i børnesager skal kunne straffes med dagbøder. Dette finder jeg er uheldig, for hvis kommunernes argumentation er at de ikke har råd, hvorfor give dem ekstra udgifter i form af bøder. Jeg finder det også besynderligt at de offentlige instanser skal til at give hinanden bøder frem for at arbejde hen imod at forbedre situationen. Det gavner da ikke børnene at kommunerne idømmes bøder for manglende kvalitet i børnesagerne. Det tværfaglige samarbejde kunne i mine øjne også forbedres, eller ændres om man vil. Finn Pilgaard Side 9

11 Litteraturliste Socialministeriet Bekendtgørelse af lov om social service nr. 755 af 9. september 2002 (Serviceloven) Børn og Unge håndbogen 2003, Erik Jappe, 5. udgave, 1. oplag, Frydenlund og Erik Jappe, København, 2002 (Jappe) Børnesager, Evaluering af den forebyggende indsats, Else Christensen, Tine Egelund, 02:10, Socialforskningsinstituttet, København, 2002 (SFI) Socialfag for pædagoger, Grit Niklasson red., 1. udgave, 1. oplag, Frydenlund og forfatterne, 2002 (Socialfag) Socialpolitik, Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller, 1. udgave, 2. oplag, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1998, 2000 (Socialpolitik). Internet 83FFDEEE401D&typ=#E50KI set den 25 november D3CE971B&typ set den 25. november 2002 Side 10