Indholdsfortegnelse. 1. Indledning Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Metode... 2

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Metode Begrebsafklaring Daginstitutionens forebyggende opgave Forældre samarbejde og rådgivning Underretning Hvad er tavshedspligt? Hvad er en underretning? Undersøgelse Foranstaltninger Analyse og diskussion Perspektivering Litteraturliste

2 1. Indledning I løbet af de seneste årtier er daginstitutioner, blevet en naturlig og nødvendig del af en moderne dansk families hverdag. I dag er 60 pct. af alle 0-2 årige og 94 pct. af alle 3-5 årige i dagpleje eller børnehave. 1 Børn oplever derfor i en tidlig alder dobbeltsocialisering, de er nød til at kunne agere i flere sociale institutioner, i dagplejen/ børnehaven og i hjemmet. Når vi som pædagoger er en så stor del af barnets liv, har vi et medansvar for barnets velbefindende. Det er derfor vigtigt vi er i besiddelse af viden og redskaber, til at kunne se og reagere hurtigt hvis vi får mistanke om at et barn mistrives. Jeg vil derfor i denne opgave komme ind på vigtigheden af at vi som pædagoger, holder øje med ændringer i barnets adfærd, samt vi ved hvad vores handlemuligheder er for at afhjælpe problemerne. 2. Problemformulering Hvorledes kan jeg, som pædagog i en daginstitution, hjælpe det socialt udsatte barn, og hvilke støtteforanstaltninger kan der iværksættes for at afhjælpe barnets vanskeligheder? 2.1 Arbejdsspørgsmål Hvad gør jeg som pædagog hvis jeg får mistanke om at et barn mistrives i hjemmet? Hvilke handle muligheder har jeg som pædagog i en daginstitution, for at hjælpe et truet barn? Hvad siger loven om tavshedspligt og underretningspligt? 3. Afgrænsning I SL kapitel 11 (særlig støtte til børn og unge) står der i 46 Stk.2 at støtten skal ydes så tidligt og så sammenhængende som muligt, i barnets hjem eller nærmiljø. Jeg vil derfor i denne opgave kun fokusere på børn i 0-6 års alderen, (vuggestue/ børnehave alderen) da det er i denne årrække vi, som pædagoger, har den tætteste kontakt med barn og hjem. Vi fungerer i denne alders gruppe som en del af barnets primære omsorgspersoner, da barnet opholder sig størstedelen af sine vågne timer hos os. 4. Metode Jeg vil i denne opgave forsøge at redegøre for hvilke redskaber, vi pædagoger har at benytte os af, når vi møder et barn med sociale problemer. Det er derfor den pædagogiske medarbejders perspektiv jeg vil forsøge at belyse. Jeg vil støtte mig til forskeren Cathrine 1 Jespersen, 2006, s. 13 2

3 Jespersens definition af begrebet udsatte børn. Herefter vil jeg komme ind på hvilken forbyggende indsats daginstitutionen kan gøre, bl.a. ud fra Jespersens rapport. 2 I de efterfølgende afsnit vil jeg komme ind på hvad pædagogens opgaver er, i forhold til rådgivning SL og underretning SL 153, samt hvad en SL 50 undersøgelse er. Afslutningsvis vil komme ind på hvilke støtteforanstaltninger ifølge SL 52, der kan sættes i værk i forhold til at hjælpe et udsat barn. 5. Begrebsafklaring Med begrebet udsatte børn (også kaldt truede børn og risiko børn) følger jeg den definition Cathrine Jespersen bruger i sin rapport. 3 Det er børn med socialt betingede problemer, (eks. udsættelse for vold, omsorgssvigt, forældres misbrug. etc.) hvilket udelukker børn med handicaps og diagnoser af ikke socialbetingede årsager. Fælles for børn med socialt betingede problemer, er at deres opvækst og udvikling giver grund til bekymring, og de derfor har brug for den rigtige støtte til at kunne følge en normal og sund opvækst. 4 Med forkortelsen SL mener jeg den lov der i daglig tale hedder Serviceloven eller på skrift Lov om social service, jeg har i opgaven valgt at bruge forkortelsen SL, grundet den er betegnet på denne måde i det meste litteratur jeg har anvendt. Med primær omsorgsperson, mener jeg den eller de personer barnet er emotionelt tættest knyttet til, og som har ansvar for at yde den primære omsorg barnet har behov for. Jeg mener derfor at vi som pædagoger i daginstitutioner, hvor mange børn opholder sig størstedelen af deres vågne tid, er en del af barnets primære omsorgspersoner. 6. Daginstitutionens forebyggende opgave I henhold til dagtilbudsloven 7 stk.2. 5 skal dagtilbud i samarbejde med forældrene, give den omsorg og støtte der er nødvendig for at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd, samt bidrage til at barnet får en god og tryk opvækst. For at vi kan leve op til den forebyggende rolle i det sociale arbejde, er det vigtigt at vi tager ansvaret alvorligt, samt yder en hurtigt og målrettet indsats så snart, vi ser de spæde tegn på at et barn mistrives. Det er her vigtigt at vi ikke påtager os rollen som behandlere, men i stedet er klar over hvilke 2 Jespersen, Jespersen, 2006, s.30 4 Ibid. s Jappe,

4 hjælpemuligheder vi har at benytte os af. 6 Vores vigtigste redskab er først og fremmest iagttagelse, for det er herigennem vi kan finde ud af, om det enkelte barn har ændret adfærd og muligvis har brug for ekstra støtte. I vores opgave som pædagoger ligger endvidere den opdragende og omsorgsgivende rolle over for barnet. Vi kan her forsøge, ifølge Jespersens rapport, at rode bod på de følelsesmæssige og sociale mangler barnet oplever på hjemmefronten, ved at være nærværende og omsorgsgivende. Hvis vi vil give det udsatte barn nye muligheder, kan vi gøre det ved at fokusere målrettet på skabelse af fællesskaber mellem børn. 7 Det er her vigtigt at vi er opmærksomme på de ekskluderende og inkluderende effekter, som kan udspringe af de to overordnede tilgange til praksis. Det er på den ene side, den kompenserende tilgang, der har fokus på barnets specielle behov og mangler, eller den innovative tilgang som fokuserer på barnets intellektuelle, sociale og følelsesmæssige kompetencer og resurser. For at undgå at ekskludere, det i forvejen udsatte barn yderligere, er det vigtigt at holde fokus på den innovative tilgang. 8 I dagtilbudsloven 8 står der at der i alle dagtilbud for børn fra 0 år og op til skolestart, skal udarbejdes en skriftlig læreplan der skal give rum for leg, læring og udvikling. 9 Herigennem kan der arbejdes målrette inkluderende med det udsatte barn på en innovativ måde. Læreplaner er endvidere et godt redskab til dokumentation, som er en vigtig del af det pædagogiske arbejde. Særligt i arbejdet med udsatte børn er det vigtigt at vi kan dokumentere, hvilken forbyggende indsats der er gjort for det enkelte barn. Denne dokumentation kan vi bruge hvis indsatsen ikke er tilstrækkeligt hjælp og yderligere foranstaltninger skal sættes i værk. 7. Forældre samarbejde og rådgivning Den side vi ser af børnene i daginstitutionen er kun én side af flere, da barnet agere i mange sociale institutioner i sin hverdag 10. Hjemmet er en anden institution, fritidsinteresserne en tredje og bedsteforældrene og vennerne en fjerde og femte mv. Det vi iagttager omkring barnet vil derfor aldrig bliver objektivt, da vi ikke vil se hele sammenhængen, (trods barnet opholder sig i daginstitutionen størstedelen af sin tid)og fordi vi hver især observere noget 6 Dialogvejledningen, 2004, kap Jespersen, 2006, s.38 8 Ibid, s Jappe, 2007, s Jespersen, 2006, s. 13 4

5 forskelligt. 11 Derfor er et godt kollega- og forældresamarbejde afgørende for et barns trivsel og udvikling. Kollegaerne kan i nogen tilfælde se helt andre ting end man selv kan, derfor er især de mere alvorlige, bekymringer vigtige at vende i kollegiale sammenhænge før forældrene inddrages. For at kunne hjælpe et barn på bedst mulig måde, er det vigtigt at vi forsøger at opretholde et godt forældresamarbejde, de vil i mange sammenhænge kunne give en fornuftig forklaring på hvorfor barnet, eksempelvis har opført sig anderledes den seneste tid. 12 Når den alvorlige bekymring indtræffer, vil et godt og trykt forældresamarbejde kunne medvirke til en hurtig og effektiv løsning. Vi vil i den trygge kontakt med forældrene, kunne henvise dem til den lokale kommunes familierådgivning, uden at fornærme dem eller overtræde deres private grænse. Ifølge SL har børn, unge og forældre ret til anonymt at henvende sig til kommunen for at få gratis familierådgivning. Dette er med henblik på at familien selv kan blive i stand til at løse problemerne. I Varde kommune kan man på hjemmesiden under linkene service til dig og familieliv, læse om hvordan de ifølge loven tilbyder familierådgivning. Dette gør de via det de kalder Den Åbne Familierådgivning som er en tværfaglig sammensat gruppe fagpersoner, bestående af socialrådgiver Familiebehandler Sundhedsplejerske Psykolog Tale/hørekonsulent Her kan børn, unge og forældre anonymt henvende sig til en relevant fagperson for at få råd/ vejledning og max tre korte samtaleforløb. Er disse tre samtaler ikke nok, bliver der oprettet en sag, eller der laves en indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvorefter sagen visiteres til den person, som skal behandle sagen. 13 Dette er en god hjælp for os som pædagoger at kende til, da vi herigennem kan henvise familien til mulighed for selv at få løst problemerne i opløbet, i samarbejde med en relevant fagperson. 11 Dialogvejledningen, 2004, kap Dialogvejledningen, 2004, kap varde kommune.dk 5

6 8. Underretning 8.1 Hvad er tavshedspligt? Straffelovens 152 lyder Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. 14 Dette betyder at vi pædagoger, som offentlige ansatte, ikke må videregive de fortrolige oplysninger vi er i besiddelse af, medmindre vi har belæg for at gøre det. Tavshedspligten er til for at beskytte privatlivets fred. Den skal sikre at de mennesker vi, som offentlige personer, er i kontakt med, trygt kan betro os fortrolige oplysninger. Tavshedspligten tager dog højde for at vi som fagpersoner kan, hvis vi finder det nødvendigt for en sags fremme, diskutere den med vores interne kollegaer på institutionen, uden at indhente tilladelse. Hvis diskussionen skal foregår i tværfaglige kredse skal vi enten indhente tilladelse hos forældre, eller anonymisere sagen Hvad er en underretning? Hvis vi oplever et barns vanskeligheder så svære at vi ikke ved egen indsats, eller i samarbejde med forældrene kan afhjælpe dem, har vi ifølge SL 153 og 154 skærpet pligt, som offentlige ansatte, til at underrette kommunens socialforvaltning. 16 Barnets tarv er i første række, derfor ophæves tavshedspligten, hvis vi vurdere at sagen er så alvorlig/ livstruende at en underretning må ske akut. I dette tilfælde kan en underretning foregå mundtlig. 17 Er situationen ikke er akut skal forældrene inddrages og de skal læse underretningen (som mange kommuner i dette tilfælde forlanger skriftlige) Forældrene skal give deres samtykke for den, inden denne indsendes og har de noget at tilføje skal dette vedlægges som bilag. 18 Der behøver dermed ikke være mistanke om vold, vandrøgt eller overgreb for at der er grund til at inddrage de sociale myndigheder. 19 Vi skal blot have en begrundet formodning om at barnet har behov for særlig støtte. Når vi vælger at lave en underretning, er det en god idé for det videre samarbejde med forældrene, at informerer dem grunddigt om hvorfor vi vælger at 14 Jappe, 2007/2008, s Dialogvejledningen, 2004, kap Vejledning, 2006, s.38 6

7 underrette og hvilken betydning det kan få. 20 Det er vigtigt at bevare åbenheden over for forældrene, så de fortsat tryk tør at betro deres bekymringer til os. Måske ville et tilbud om en konkret aflastning, komme som en stor lettelse for hele familien. Vi kan kun finde ud af hvad deres konkrete behov er i en åben dialog 21 Det kan være svært for os pædagoger og tage den alvorlige snak med forældrene, hvilket desværre ofte betyder at underretningerne først finder sted, når problemerne har stået på over længere tid. Grunden kan være at vi er bange for at miste den gode kontakt med forældrene. 22 I denne fase er det vigtigt at vi pædagoger har god dokumentation for vores bekymringer. At vi har skrevet konkrete observationer ned om barnet på tidspunkter, hvor det har sagt noget eller handlet på en måde der har vagt vores bekymring. Dette kan vi medbringe på et forældremøde og uden at komme med vores formodning, om hvorfor barnet gør som det gør, spørge forældrene hvad de tror denne opførsel betyder og om de har oplevet noget tilsvarende. 23 At vi har forældrenes samtykke for en underretning betyder en lettelse af sagens gang, og vil altså i sidste ende kunne gavne barnets udvikling. Nogle gange kan vores bekymringer åbne op for et problem, som forældrene ikke selv har haft overskud til at tage hul på og få løst. Eksempel. Anna er 2 1/2 år hun bor til dagligt sammen med hendes mor i udkanten af Varde. Hendes mor og far er skilt, men har fælles forældremyndighed. Anna er hos sin far hver anden weekend. Pædagogen i Annas vuggestue har flere gange forgæves forsøgt at få en samtale med Annas far, på grund af hun flere gange har oplevet at Anna har ændret adfærd før en weekend med ham. Hun har også oplevet at Anna har lugtet grimt og hendes ble har virket meget brugt, når han har afleveret hende i vuggestuen igen om mandagen. Men faderen har altid undskyldt sig med at have travlt. Pædagogen har fortalt sin leder om sin bekymring, som herefter har indkaldt begge Annas forældre til en samtale. Til samtalen er det kun Annas mor der kommer, hendes far har ikke engang meldt afbud. Pædagogen fortæller moderen om sin bekymring og spørge ind til om hun har oplevet noget. Moderen bryder sammen og fortæller at det er utroligt svært for hende at sende Anna ud til sin far, hver anden weekend fordi hun ved at han har et alkoholproblem. Hun har dog ikke turde gøre eller sige noget i frygt for hans reaktion. Pædagogen foreslår at hun og lederen vil skrive en underretning til kommunen og indkalde faderen til endnu en samtale Dialogvejledningen, 2004, kap Killén, 2005, s Dialogvejledningen, 2004, kap Ibid, kap Et anonymiseret eksempel fra min øvelsespraktik 7

8 Dette eksempel illustrere hvor vigtigt det er vi som pædagoger, tager hånd om problemerne når vi ser dem. Annas mor har ikke selv turde at tage sagen op i frygt for sin eks mands reaktion. Pædagogen vil herefter kunne skrive en underretning til kommunen, som Annas far skal læse, for at på denne måde vise ham sagens alvor, men også forklare om de hjælpe muligheder kommunen vil kunne give ham og Anna. Det er en meget vanskelig situation pædagogen står over for, nemlig at skulle konfrontere Annas far med at hun har vurderet han ikke slår til eller er god nok som far. 25 Det er her vigtigt at hun har et kriseberedskab bag sig som kan støtte hende (moderen og barnet) da faderen nok efter alt sandsynlighed vil reagere med raseri, vrede, forvirring, gråd, skam eller ligegyldighed. 26 Når vi underretter kommunen om en sag, får vi ikke informationer om sagens gang. Dog skal kommunalbestyrelsen ifølge SL 155 senest seks hverdage efter de har modtaget underretningen, sende en bekræftelse af modtagelsen. Vi har, som underretterne, kun ret til at kontakte sagsbehandleren, for at indhente de vigtigste oplysninger i forhold til vores videre arbejde med barnet Undersøgelse Når kommunalbestyrelsen har modtaget en underretning skal de foretage en undersøgelse i henhold til SL 50. Afgørelsen for hvilken støtteforanstaltning der skal iværksættes skal besluttes i samarbejde med forældremyndighedsindehaver. Undersøgelsen skal give et så bredt som muligt billede af barnets situation, og skal omfatte 1) Udvikling og adfærd 2) Familieforhold 3) Skoleforhold 4) Sundhedsforhold 5) fritidsforhold og venskaber og 6) andre relevante forhold 28 Det er nødvendigt med en grundig udredning af problemerne, for at sagsbehandler og pårørende kan finde frem til den mest optimale støtteforanstaltning. 29 En nærmere undersøgelse skal altså kortlægge de bagvedliggende grunde til problemerne. Samtidig skal 25 Det Kriminalpræventive Råd, Overgreb mod børn s Ibid, s Citat Jappe, 2007/2008, s Christoffersen, 2005, s.61 8

9 undersøgelsen dog i henhold til SL 50 stk.5. ikke være mere omfattende end nødvendigt og skal fortages så skånsomt for barnet som muligt. Dette skal sikres ved at der i undersøgelsen inddrages de fagfolk i kommunen, som i forvejen har kendskab til barnets og familiens forhold, så den viden der ligger i forvejen ikke går tabt. Det er på denne baggrund det skal afklares hvad der kræves af yderlig undersøgelse. 30 En undersøgelse skal resultere i en velbegrundet og faglig forsvarlig stillingstagen til hvad der skal iværksættes for at hjælpe barnet/ familien. En undersøgelse må højest vare i fire måneder fra kommunalbestyrelsen har modtaget underretningen. Hvis man helt undtagelsesvis ikke har fundet frem til hvad der skal iværksættes af støtte, kan kommunalbestyrelse udarbejde en foreløbig vurdering og herefter hurtigst muligt få afsluttet undersøgelsen Foranstaltninger Afgørelsen for hvilke foranstaltninger der skal sættes i værk, skal kommunalbestyrelsen beslutte på baggrund af undersøgelsen og med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Der skal ifølge SL 52 vælges den mest formålstjenlige og mindst indgribende løsning, for de problemer undersøgelsen har afdækket. Der findes mange former for frivillige støtteforanstaltninger, fx konsulentbistand, praktisk/ pædagogiske støtte i hjemmet(hjemmehosser), familiebehandling, aflastningsordninger (aflastnings/ plejefamilier) etc. Det har altafgørende betydning for effektiviteten af den støtteforanstaltning hvor grundig den forudgående undersøgelse har været. 32 Det kan nemlig afgøre om det er mest passende foranstaltning der bliver igangsat. En del støtteforanstaltninger har til formål at støtte familien som en helhed. Hvis et barn eksempelvis har været udsat for vanrøgt, viser det sig statistisk at forholdene bedres hvis: Forældrene tilbydes medicinsk/psykiatrisk behandling, der bliver bevilget konsulentbistand og der bevilges praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. 33 Det er altså ikke kun barnet der ses som havende problemer men hele familien. Alt dette kræver, som nævnt, at forældrene har givet deres samtykke til disse foranstaltninger og dermed også at de selv er villige til at gøre en indsats. Nogen gange kan problemer ikke løses således og en anbringelse uden for hjemmet må finde sted. Dette kan som nævnt ske med forældrenes samtykke. Er dette ikke tilfældet og 30 Ibid, s Jappe, 2007/2008, s Christoffersen, 2002, s Ibid. 9

10 kommunens børn og unge udvalg vurdere, at der er en åbenbar risiko for barnets sundhed og udvikling lider skade, på grund af vanrøgt, vold eller misbrug mv. kan barnet anbringes uden for hjemmet uden forældresamtykke efter SL 58. En indstilling til ovenstående skal efter SL 59 indeholde en redegørelse for at blandt andet de foranstaltninger der er blevet tilbudt familien, ikke var tilstrækkelige eller ubrugelige. Et andet punkt jeg ser som vigtigt er SL 59 5) nemlig barnets egen holdning til at skulle anbringes uden for hjemmet. Generelt i børnesager skal barnet efter SL hørers og inddrages i sin egen sag, dette gælder uanset dets alder og modenhed. Dette gør det muligt at opnå en god beslutnings-proces og fremmer at der i sidste ende findes den mest hensigtsmæssige løsning Analyse og diskussion Det er vores ansvar som offentlige ansatte at have et grundlæggende kendskab, til de paragraffer i loven vi har at arbejde og handle ud fra. Vi skal være bevidste om hvilken forebyggende indsats vi har pligt til at udøve i daginstitutionerne, hvornår vi selv kan afhjælpe problemerne og hvornår en underretning til kommunen bør finde sted. Det er ikke altid nemt at være dem der skal tage konfrontationen med forældrene, og derigennem fortælle dem at de ikke er lykkes som forældre. 35 Det er vigtigt at vi tage snakken og ikke opfører os konfliktsky, at vi agere professionelle i forældre samarbejdet og kun fremlægger det for dem som vi har set og hørt, uden at bliver fordømmende eller moralske. For gør vi det kan sagen kompliceres yderligere da det så kan ende med en konflikt i mellem os og forældrene. Vi skulle gerne nøjes med at koncentrere os om, hvordan vi på mest den effektive måde kan hjælpe barnet ud af problemerne og tilbage i en sund udvikling. Vi skal endvidere være opmærksomme på at vi ser børnene ud af en sammenhæng, nemlig kun den hvor de befinder sig i daginstitutionen, vi ser ikke hele sandheden og er derfor aldrig objektive. Jeg mener vi langt hen af vejen har et godt hjælpesystem at arbejde ud fra i forhold til de udsatte børn og deres forældre. Det er vigtigt at kommunen, når denne har modtaget underretning fra os, laver en bred og dybde gående undersøgelse, for at kunne iværksætte den mest optimale foranstaltning. Jeg kunne dog forestille mig at det for os som underretter, er en frustrerende tid imens undersøgelsen står på, da vi ikke har nogen former for aktindsigt, og dermed bliver nød til at lade tingene stå til så længe. 34 Adolphsen, 2005, s Det Kriminalpræventive Råd, Overgreb mod børn s

11 12. Konklusion For at jeg som pædagog i en daginstitution, kan hjælpe et socialt udsat barn på bedst mulig måde, er det først og fremmest vigtigt jeg kender til betydningen af den forebyggende indsats jeg kan udøve i samarbejde med min interne kollegaer. Det er vigtigt jeg i denne indsats er opmærksom på at arbejde inkluderende, med den innovative tilgang altså tage sigte på at styrke barnets stærke side. Frem for modsat at udstille barnets svage sider og særlige behov, for på denne måde arbejde ekskluderende med den kompenserende tilgang. 36 Et godt og tryk forældresamarbejde er altafgørende for barnets velbefindende, og kan samtidig medvirke til at opståede problemer kan løses effektivt og hurtigt. Slår den forebyggende indsats ikke længere til og oplever jeg at et barn mistrives, skal jeg med skærpet pligt ifølge SL 153 og 154 udarbejde en underretning til kommunen. Jeg skal her være opmærksom på at jeg har tavshedspligt, men at denne ophæves når jeg vurdere i samarbejde med kollegaer og leder, at den viden jeg har, kan hjælpe det udsatte barn. Det er endvidere vigtigt at jeg stadig forsøger at bevare en god forældrekontakt og er åben over for dem, så de kan medvirke til at fremme sagens gang, ved blandt andet at give deres samtykke til underretningen. Når min underretning er sendt til kommunen har jeg ikke længere krav på aktindsigt i sagens gang. Jeg får en modtagelseskvittering fra kommunen efter senest seks hverdage. Det eneste jeg har ret til at kende til er de vigtige oplysninger om mit videre arbejde med barnet. Undersøgelsen må højest tage fire måneder før kommunen har fundet frem til, hvilken foranstaltning der er mest hensigtsmæssigt for afhjælpning af barnets problemer. Der findes flere former for frivillige støtteforanstaltninger, fx konsulentbistand, praktisk/ pædagogiske støtte i hjemmet(hjemmehosser), familiebehandling, aflastningsordninger (aflastnings/ plejefamilier) etc. Det har altafgørende betydning for effektiviteten af den støtteforanstaltning hvor grundig den forudgående undersøgelse har været. 37 Den støtteforanstaltning der iværksættes afhænger af hvilke problemer barnet og/ eller familien har. Det er oftest familien som helhed der har behov for hjælp. Det er derfor vigtigt at vi som pædagoger tager vores ansvar som offentlige ansatte alvorlige, og sørger for at gøre en indsats for barnet så snart vi ser det har behov for støtte. 36 Jespersen, 2006, s Christoffersen, 2002, s

12 13. Perspektivering I mit arbejde med denne opgave er jeg kommet til at tænke på følgende spørgsmål jeg kunne have undersøgt eller været gået mere i dybden med. Hvilke samfundsforhold spiller ind når et barn eksempelvis udsættes for vanrøgt? Kommer de udsatte børn fra alle sociale klasser eller er det fortrinsvis fra familier med få midler? Er der statistisk sammenhæng mellem børn der ikke får den nødvendige hjælp tidligt i livet og mennesker som i løbet af livet udvikler et misbrug og /eller kriminel adfærd? 12

13 Litteraturliste Bøger Adolphsen, Bente Udsatte børn Den Sociale Højskole i Århus nr. 1, (2005) Christoffersen, Mogens Social støtte til børn Socialforskningsinstituttet (2002) Christoffersen, Mogens m.fl. Nye regler for udsatte børn og unge Socialforskningsinstituttet (2005) Det Kriminalpræventive Råd, Overgreb mod børn Rigspolitichefens trykkeri, 5. udgave, 1. oplag, revideret juni 2003 Det Kriminalpræventive Råd, Overgreb mod børn Prinfo Køge 6.udgave, 1.oplag, revideret december 2007 Jappe, Erik Pædagogisk lovsamling 2007/2008 Frydenlund 7. udgave, 1.oplæg Jensen, Bente Kan daginstitutioner gøre en forskel? Socialforskningsinstituttet 2005 Jespersen, Cathrine Socialt udsatte børn i dagtilbud Socialforskningsinstituttet 2006 Killén, Kari Omsorgssvigt er alles ansvar Hans Reitzels Forlag 3. udgave, (2005) 13

14 Internet Dialogvejledningen: (d.3.marts 2008) Familie centeret Servicestyrelsen Socialministeriet Vores ansvar Varde Kommune aben_familieradgivning (d.3. marts 2008) Socialministeriet (ang. tavsheds pligt.) (5.marts. 2008) 14