Indsigelse mod forslag til kommuneplantillæg nr. 7, byudvikling og landsbyafgrænsning

Transkript

1 For så vidt angår udpegningen som værdifuldt kulturmiljø, bemærker Viborg Stiftsmuseum, at det kulturhistoriske udpegningsgrundlag med fiskerbyen Kvols øst for lannr. 1 Viborg Kommune Teknik & Miljø, Plan Sct. Mogens Gade Viborg Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. limst Den 25. maj 2010 Sendt pr. mail til plan@viborg.dk Indsigelse mod forslag til kommuneplantillæg nr. 7, byudvikling og landsbyafgrænsning Viborg Kommune har fremlagt forslag til kommuneplantillæg nr. 7 for byudvikling og landsbyafgrænsning i offentlig høring med høringsfrist den 26. maj Planforslaget omhandler afgrænsning af enkelte landsbyer samt byudvikling i en række byer, hvor der er flere konkrete ændringsforslag. Desuden ønskes retningslinje 8 om værdifulde kulturmiljøer (kirkeomgivelser) i Kommuneplan ændret. Miljøcenter Århus har modtaget bemærkninger til planforslaget fra Viborg Stiftsmuseum samt Kirkeministeriet ved Viborg Stiftsøvrighed. Miljøcenter Århus gør indsigelse mod planforslaget, jf. planlovens 29, stk. 1. Indsigelsen vedrører retningslinje 8, Kvols, Løgstrup samt Kølsen og er begrundet i følgende: Retningslinje 8 Værdifulde kulturmiljøer (kirkeomgivelser) Det er en statslig interesse, at byernes kulturmiljøer sikres samt, at kirker og kirkeomgivelser bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet, jf. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen , s. 34 og 89. Viborg Stiftsøvrighed bemærker, at den ønskede indskrænkning i kirkeomgivelserne efter stiftsøvrighedens vurdering vil tilsidesætte kirkeomgivelserne væsentligt. Kvols Kirke er traditionelt placeret øverst i landsbyen, men ikke på det højeste punkt. Området vest for kirken, som ønskes inddraget i afgrænsningsområdet ligger højere end kirken og kirkegården. Ved byggeri i det foreslåede område, vil kirken miste sin fremtrædende beliggenhed. Miljøcenter Århus gør på baggrund heraf indsigelse, jf. planlovens 29, stk. 1. Kvols I planforslaget inddrages et areal vest-sydvest for Kvols by i rammeområde KVOL.C2.01. Området ligger bagved og dermed længere fra kysten end eksisterende bebyggelse. Kvols er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Kvols Kirke ligger markant i landskabet tæt ved den ønskede udvidelse, og udvidelsen berører som konsekvens heraf kirkebyggelinje og kirkeomgivelser. Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN post@aar.mim.dk

2 devejen og bondebyen Kvols vest for landevejen ikke forstyrres nævneværdigt, da den ønskede udvidelse er placeret i sydvestlig forlængelse af bondebyen. For så vidt angår kirkeomgivelserne, bemærker såvel Viborg Stiftsøvrighed samt Viborg Stiftsmuseum, at bebyggelse ind til kirkegårdsdiget vil have en negativ påvirkning på kirkeomgivelserne. Som konsekvens heraf ønskes udvidelsens østlige afgrænsning flyttet længere mod vest. Kvols er beliggende i kystnærhedszonen, og der kan således kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. planlovens 5b, stk. 1, nr. 1. Miljøcentret kan ikke se en sådan begrundelse i planforslaget. Ligeledes savnes en redegørelse for nødvendigheden af et nyudlæg af den planlagte størrelse i en mindre landsby som Kvols i kystnærhedszonen. På baggrund af ovenstående samt Viborg Stiftsmuseums og Viborg Stiftsøvrigheds bemærkninger til planforslaget gør Miljøcenter Århus derfor indsigelse, jf. planlovens 29, stk. 1. Løgstrup I planforslaget inddrages det i Kommuneplan viste perspektivområde ved Hovedgaden/Lærkebakken i rammeområde LØGS.B4.01. Området ligger foran og dermed nærmere kysten end eksisterende bebyggelse. Løgstrup er beliggende i kystnærhedszonen, og der kan således kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. planlovens 5b, stk. 1, nr. 1. Miljøcentret kan ikke se en sådan begrundelse i planforslaget og gør derfor indsigelse, jf. planlovens 29, stk. 1. Kølsen I planforslaget inddrages et mindre areal nord for Hvidbjergvej i rammeområde KØLS.C2.01. Området ligger foran og dermed nærmere kysten end eksisterende bebyggelse, er udpeget som særligt beskyttelsesområde og grænser op til værdifuldt kulturmiljø. Miljøcentret er enigt i kommunens vurdering om, at to byggegrunde kan indpasses i dette område uden, at beskyttelsesinteresserne kompromitteres, når byggegrundene placeres på linje med eksisterende bebyggelse. Kølsen er beliggende i kystnærhedszonen, og der kan således kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. planlovens 5b, stk. 1, nr. 1. Miljøcentret kan ikke se en sådan begrundelse i planforslaget og gør derfor indsigelse, jf. planlovens 29, stk. 1. Den videre proces Indsigelsen betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage planforslaget endeligt, før der er opnået enighed med miljøcentret om forslagets indhold. Vi indgår gerne i dialog om de nødvendige ændringer. 2

3 Med venlig hilsen Line Morsing Steenberg Direkte tlf.: Bilag: 1. Bemærkninger fra Viborg Stiftsmuseum 2. Bemærkninger fra Kirkeministeriet ved Viborg Stiftsøvrighed 3. Udtalelse fra kirkegårdskonsulent Mogens B. Andersen Kopi til: Viborg Stiftsmuseum, og Viborg Stiftsøvrighed, Dorthe Pinnerup, Kirkeministeriet, Sofie Navntoft Pedersen, Det fremgår af planloven, at Miljøministeren har pligt til at fremsætte indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, mod forslag til kommuneplantillæg, der ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser, se Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen , udsendt af Miljøministeriet Indsigelsen har hjemmel i planlovens 29, stk. 1. Beføjelsen er i Miljøministeriet henlagt til miljøcentrene jf. 18, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr af 26. september 2007 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til By - og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre. Der gøres opmærksom på, at miljøcentrets gennemgang ikke omfatter legalitetskontrol af planforslaget. 3

4 VIBORG STIFTSMUSEUM nr. 1a Line Morsing Steenberg Miljøcenter Århus Plankontoret Lyseng Alle Højbjerg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: Fax.: vibmus@viborg.dk Efter anmodning fra Miljøcenter Århus fremsender Viborg Stiftsmuseum hermed bemærkninger til Viborg Kommunes kommuneplantillæg nr. 7, byudvikling og landsbyafgrænsning. Viborg Stiftsmuseum har bemærkninger til Kølvrå og Kvols. Dato: 11. maj 2010 Sagsnr.: Sagsbehandler: hrl Direkte tlf.: Direkte Kølvrå: Kølvrå udviklede sig til by i 1950 erne, parallelt med opbygningen af lufthavnen i Karup. Bag byudviklingen lå en gennemtænkt byplan, der ikke mindst skulle sikre en høj trafiksikkerhed. Vejanlægget omfatter aldrig krydsene forløb, men ender alle i T-kryds og vejene er med bløde sving og kurver. Disse intentioner forslår museet fastholdes i det angivne rammeområde. Kvols: De kulturhistoriske kvaliteter ved landsbyen Kvols markerer sig bl.a. i strukturen med fiskerbyen Kvols øst for landevejen ned mod fjorden og Kvols Brygge ladepladsen, og bondebyen Kvols, der har tyngden vest for landevejen. Denne struktur forstyrres ikke nævneværdigt, idet det nye byggefelt placeres i sydvestlig forlængelse af bondebyen. Herved kommer feltet imidlertid i berøring med kirkeomgivelserne, og det er museets vurdering, at et byggefelt, som rækker helt ind til kirkegårdsdiget vil virke omklamrende for kirkeomgivelserne. Tilmed hæver bakkedraget mod vest sig over kirkens niveau. Østafgrænsningen for et nyt boligområde bør derfor rykkes tilbage længere mod vest. Med venlig hilsen Henning Ringgaard Lauridsen Museumschef

5 VIBORG STIFTSØVRIGHED Viborg, den 20. maj 2010 Løbenr /10 nr. 1b Kirkeministeriet Viborg Kommune tillæg nr. 7 til Kommuneplan Stiftsøvrigheden skal hermed anmode Kirkeministeriet om at foranledige, at Miljøministeren fremsætte indsigelser over for ovennævnte ændring til kommuneplan, idet forslaget ikke er i overensstemmelse med overordnet interesser, jfr. Planlovens 29, stk. 1. Frist for fremsættelse af indsigelser til Miljøcenter Århus er den 20. maj 2010, det bemærkes dog at undertegnede telefonisk har aftalt med Line Steenberg fra Miljøcenter Århus, at indsigelser rettidigt kan indsendes fredag den 21. maj Stiftsøvrigheden har forelagt ovennævnte tillæg til Kommuneplan for kirkegårdskonsulent Mogens B. Andersen, der har afgivet vedlagte erklæring. På baggrund af kirkegårdskonsulentens erklæring kan stiftsøvrigheden oplyse, at forslaget giver anledning til bemærkninger for så vidt angår forslaget om udlæg af nyt boligområde vest for Kvols, jfr. forslagets side 17 og side 19. Det fremgår af side 19; Den ønskede udvidelse af landsbyafgrænsningen berører en del af kirkeomgivelserne ved Kvols kirke. I forbindelse hermed er det vurderet, at der kan ske en justering af den eksisterende afgrænsning, således at der kan ske en boligudbygning, uden at de hensyn, som ligger til grund for udpegningen af kirkeomgivelserne tilsidesættes væsentligt. Det er stiftsøvrighedens vurdering, at en sådan indskrænkning i kirkeomgivelserne vil tilsidesætte kirkeomgivelserne væsentligt. Baggrunden for beskyttelsesområder omkring kirkerne er for at sikre oplevelsen af kirkerne som markante kendingsmærker i landskabet. Kvols Kirke er traditionelt placeret øverst i landsbyen, men ikke på det højeste punkt. Området vest for kirken, som ønskes inddraget i afgrænsningsområdet ligger højere end kirken og kirkegården. Ved byggeri i det foreslåede område, vil Kirken miste sin fremtrædende beliggenhed. Bispegården Domkirkestræde 1 Postboks Viborg Telefon Telefax KMVIB@KM.DK

6 2 Kvols Kirke er som de fleste landsbykirker et markant element i landskabet. Der er ved de eksisterende kirkeopgivelser bevaret værdifulde udsigtskiler til og fra kirken. Det er således stiftsøvrighedens vurdering, at forslaget om indskrænkning af kirkeomgivelserne ved Kvols Kirke, vil medfører, at kirken ikke vil fremstå som et markant kendingsmærke i landskabet. Forslaget er herefter i strid med Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning 2009, hvoraf det er anført til sikring af kulturhistoriske værdier, at kommunerne opfordres til at sikre at nyudlæg af arealer til bebyggelse sker under hensyntagen til udpegede kulturmiljøers særlige karakterer og på en sådan måde at kirker og kirkeomgivelser fortsat kan fremstå som markante kendingsmærker i landskabet, jfr. Oversigtens side 34. Miljøministeren bedes herefter med baggrund i ovennævnte og vedlagt erklæring fra kirkegårdskonsulenten fremsætte indsigelser til Miljøcenter Århus til tillæg nr. 7 til Kommuneplan fra Viborg Kommune. Med venlig hilsen Dorthe Pinnerup Stiftsfuldmægtig

7 nr. 1c Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej Aalborg Tlf Træffes bedst efter kl Arkitekt@MBAndersen.dk Viborg Stiftsøvrighed Løbenr / maj 2010 Viborg Stiftsøvrighed har med e-brev af anmodet om en udtalelse vedrørende: Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan Viborg kommune Forslaget til kommuneplantillæg nr. 7 omfatter arealudlæg i flere landsbyer, herunder Kvols. I Kvols udvides afgrænsningsområdet omkring landsbyen således, at boligbebyggelse kan udføres vest for Kvols kirke indtil flugten med det nordlige kirkegårdsdige. Udvidelsen berører kommuneplanens indsigtsområde, der sikrer indsigt til Kvols kirke fra vest. Med vedtagelse af kommuneplantillægget ophæves den del af indsigtsområdet, der svarer til udvidelsen af afgrænsningsområdet. Den nuværende afgrænsning i kommuneplan ligger uden for kirkeindsigtsområde. Arealer vest og syd for kirken er fredet. Se bilag 1, 2a, 2b og 3. Til sagen bemærkes, at Kvols kirke ligger højt i landsbyen Kvols. Terrænet falder fra byen mod Hjarbæk Fjord. Det foreslåede afgrænsningsområde udvides fra nord i retning mod kirken og kirkegården. Terrænet i det nye afgrænsningsområde ligger gennemgående højere end kirken og kirkegården. Nord for det nye område findes nyere boliger inden for den nuværende afgrænsning. indsigten fra vest fra Kvolsvej mod kirken er begrænset dels på grund af den for tiden værende bevoksning og dels på grund af, at vejen ligger i en hulvej over bakken. Alligevel har kirken en væsentlig sammenhæng med landskabet mod vest. Kirken er traditionelt placeret øverst i landsbyen, men ikke på det højeste punkt. Området vest for kirken, som ønskes inddraget i afgrænsningsområdet ligger højere end kirken og kirkegården. Den nuværende nordligere, nyere bebyggelse ligger lavere og underordner sig kirken. Landskabet vest for kirken har en fin sammenhæng til grønningen, der findes nord for kirkegården. Hvis der bygges i det foreslåede afgrænsningsområde, vil de nye boliger få en meget god udsigt over kirkegården og ikke mindst til Hjarbæk Fjord, men kirken vil miste sin fremtrædende beliggenhed. Den nuværende afgrænsning er ganske rimelig, idet boligerne ligger dæmpet i landskabet, se fotos bilag 4-7. Set fra Virksundvej nord for landsbyen vil bebyggelse i det foreslåede nye afgrænsningsområde også fremtræde særdeles dominerende, både i for hold til kirken og i forhold til byen generelt, se foto bilag 8. Sammenfattende vurderes, at set i forhold til indsigten mod Kvols kirke og set i forhold til de landskabelige og kulturhistoriske interesser omkring kirken, er det foreslåede afgrænsningsområde uacceptabelt. 1

8 Det indstilles, at Stiftsøvrigheden anmoder Miljøministeriet om at afgive indsigelse over for kommunetillægget, hvad angår ændring af afgrænsningsområdet ind i kirkeindsigtszonen (kommuneplanens retningslinie 8 - værdifulde kulturmiljøer (kirker)). Mogens B. Andersen Bilag Bilag 1. Gældende rammeafgrænsning for Kvols, jfr. Kommuneplan

9 Forslag til kommuneplantillæg nr. 7. Bilag 2a. Udsnit for Kvols fra forslag til kommuneplantillæg nr. 7 3

10 Bilag 2b. Udsnit for Kvols fra forslag til kommuneplantillæg nr. 7 4

11 Bilag 3. Kvols kirke. Violet skravering angiver fredet areal, jfr. Danmarks arealinformation Bilag 4. Foto set fravest mod kirken. Afgrænsningsområdet udlægges på bakken til venstre 5

12 Bilag 5. Foto set fra syd langs det vestlige kirkegårdsdige. Afgrænsningsområdet udlægges på bakken til venstre Bilag 6. Foto set fra øst langs det nordlige kirkegårdsdige. Afgrænsningsområdet udlægges til højre for digets forlængelse og på bakken bagerst i billedet 6

13 Bilag 7. Foto set frakirkegården mod vest. Afgrænsningsområdet udlægges på bakken til højre bagerst i billedet Bilag 8. Foto set fra Virksundvej nord for kirken og byen. Afgrænsningsområdet udlægges på bakken til højre/vest for kirken. 7

14 nr. 1d

15 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 25. maj / Erik Søbjerg nr. 2 Viborg kommune Teknik & Miljø, Plan Sct. Mogens Gade Viborg 791 VIBORG KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 7 - BYUDVIKLING OG LANDSBYAFGRÆNSNING, FORSLAG Viborg Kommune har den 31. marts 2010 sendt forslag til tillæg nr. 7 til Viborg Kommuneplan om byudvikling og landsbyafgrænsning i offentlig høring. Vejdirektoratet har som vejbestyrelse for hovedlandevej 416 (rute 16) bemærkninger til den nye byskitse for Ørum. Det planlagte boligområde (F) og perspektivområdet (G) grænser op til en eksisterende privat fællesvej med direkte adgang til hovedlandevejen. Vejdirektoratet forudsætter med henvisning til Vejloven, at de nævnte områder (F) og (G) udelukkende vejbetjenes af det eksisterende kommunale vejnet (Søvangen og Vingevej). Dette fordrer at der enten ved den nærmere planlægning af området forhindres adgang til ovennævnte private fællesvej fra området, eller ved at der sikres vejadgang bagud for de eksisterende landbrugsejendomme på den private fællesvej, som derfor kan lukkes mod hovedlandevejen. Vejdirektoratet skal derfor opfordre til at den videre lokalplanlægning af områderne tager højde for dette forhold. Kopi af dette brev er sendt til Miljøministeriets miljøcenter i Århus. Med venlig hilsen Erik Søbjerg Fuldmægtig Godsbanevej Herning vmv@vd.dk EAN Telefon SE

16 Afdeling Viborg Nørresøhøjen 19, 8800 Viborg tlf.: nr. 3 Viborg den 26. maj Viborg Kommune, Teknik og Miljø, Plan Sct. Mogensgade 5, Viborg plan@viborg.dk Indsigelse mod Tillæg nr. 7 til Kommuneplan Bækkelund ligger i område med særlige værdifulde kulturmiljøer og delvis i habitatområde tæt ved Dollerup Bakker og Hald Ege. Men der er så få huse, at bebyggelsen må kategoriseres som spredt bebyggelse i det åbne land, og således ikke kan afgrænses som landsby. Efter befolkningsprognosen er folketallet i de senere år faldet og vil fremover falde yderligere i det åbne land, og der er således heller ikke behov for flere boliger. Nye boliger kan derimod opføres i nærliggende byer, f.eks. Hald Ege og Skelhøje. DN gør således indsigelse mod at Bækkelund planmæssigt afgrænses som landsby og mod, at der åbnes for at bygge flere boliger i Bækkelund. I øvrigt har DN ikke indvendinger mod forslaget til tillæg nr. 7 til kommuneplan Med venlig hilsen Vagn Dissing Formand

17 nr. 4 Jørgen Rasmussen <jr@viborgland.dk> :47 To: <plan@viborg.dk> cc: <rachel.damsgaard@gmail.com> Subject: Tillæg til kommuneplan landsbyafgrænsning i Kvols På vegne af Kurt Dahl Nielsen fremsendes hermed indsigelse mod det forslag til kommuneplan, som den er sendt i høring, for så vidt angår ændring af landbyafgrænsningen i Kvols. Forslaget til ændring af kommuneplanen imødekommer slet ikke de ønsker som Kurt Dahl Nielsen har om at kunne udstykke et mindre antal grunde med vejadgang til Kvolsvej, idet den nye landsbyafgrænsning er fastlagt uden der ses at være taget hensyn til den disponering af arealet som fremgår af den vedhæftede udstykningsplan og som har lagt til grund for den anmodning der blev fremsendt den Det er afgørende at vejadgangen bliver til Kvolsvej, idet terrænforholdet omkring den tidligere grødeplads i arealets modsatte ende er af en sådan karakter, at det vil være meget resourcekrævende og uhensigtsmæssigt at føre en vej op i den del af området. Som vist på udstykningsplan, foreslåes den del af arealet bliver udlagt til grønt område og der vil være mulighed for lave fælles faciliter på den gamle grødeplads, som også vil kunne anvendes som lejligheds parkeringsplads for de arrangementer som afholdes i forsamligshuset. Ved udarbejdelse af udstykningsplanen er der taget skyldig hensyn til udsigten til Kirken, idet der foruden det skraverede areal, som er omfattet af kirkefredningen, er udlagt et ikke ubetydelig areal langs Kvolsvej til grønt område. Afslutningsvis skal det anføres at det afgørende for økonomien et dette projekt, at der, såfremt det fremsatte ønske om 15 nye boliggrunde ikke kan imødekommes i sin helhed, at landsbyafgrænsningen fastlægges således at der bliver en hensigtsmæssig etapeopdeling med 7-8 grunde i hver etape. Med venlig hilsen Jørgen Rasmussen Landinspektør Dir tlf Mobil VIBORG LANDINSPEKTØRKONTOR Fabrikvej 15, 8800 Viborg Tlf Fax

18

19 nr. 5

20 nr. 6 Viborg Kommune Plan og Miljø Plan afdelingen Sct. Mogensgade Viborg 20/ Vedr. Ansøgning om udstykning af 2 grunde på Hvidbjergvej, Kølsen Vi er blevet orienteret om at der er søgt om at udstykke 2 grunde på Hvidbjergvej. Vi kan absolut ikke se at dette bør tillades, da det vil ødelægge den landsby miljø, som der er i byen nu. Det kan vel heller ikke passe at der på de grønne områder i byen skal bygges med huse, så der ikke er mere grønne pletter i by miljøet. Hvorfor udvide bygrænsen, når den nu er vedtaget, der hvor den ligger nu. Det må jo også have betydet at man synes, at der var noget at bevare. Det er bl.a. det unikke ved Kølsen end mange andre byer, at der stadig er grønne steder mellem husene, som der altid har været og at ikke alt er bebygget. Mange som kommer på besøg siger Wauv når de ser sig rundt og der stadig er lufthuller mellem husene. Den flotte natur. Selv nogle som ikke bor langt herfra vidste ikke at der var så flot her. Det vil også være frygteligt at ødelægge det smukke eng areal og det unikke gamle mergel område i byen ved at opføre huse. Det historiske landskab vil blive ødelagt af disse huse. Det gør da ikke noget at vi kan se hvad der sket i byen en gang. Der er sågar skrevet bøger fra den tid. Vi undre os også over at der på et tidspunkt blev givet afslag på opførsel af 5-6 huse og måske ved bare at blive ved med at rende Kommunen på døre, så vil man kunne få lov til at opføre flere huse. Det lyder meget mærkeligt i vores øre. Der blev den gang givet tilladelse til 2 grunde, hvor denne husejer købte begge grunde. Så hvis man ikke får lov første gang, skal man bare blive ved? Den gang må Kommunen jo også have vurderet, at der skulle bevares nogle af de grønne områder her i byen. Hvis det bliver vedtaget, så må det jo sige, at vi også kan få lov til at bygge på det stykke jord, vi har neden for vores hus. Med de grundstørrelser der bliver givet tilladelse til, vil jeg tro der kan være 3 huse. Hele byen vil på den måde blive plasteret til med huse. Vi håber meget at I tænker som dengang, at der skal være luft huller i vores by og at man godt kan bevare nogle landsbyer som de var en gang. I skulle tage ud og se landskabet her omkring. Det er fantastisk flot på skrænten og ned mod engen med søer der blevet til pga. udgravninger. Det er jo stort set som det blev efterladt i tiders morgen. Ja, hele flowet ned gennem byen er beundret af mange. Så lad det nu blive ved det.

21 Med venlig hilsen Niels Ove og Lisbeth Hansen Kølsenvej Løgstrup Tlf

22 nr. 7 Hvorfor er det muligt at få byggetilladelse nu, når der er givet afslag flere gange før??? I sag nr 2009/53335 søges der om tilladelse til udstykning af 2 grunde langs Hvidbjergvej i Kølsen. Dette er ikke første gang at samme ansøger, har søgt om tilladelse til at bygge uden for byggegrænsen i Kølsen by. Og det er samme sted, der søges, gang på gang. Tidligere er der givet afslag - men hvorfor giver I så efter nu? Vi håber, at I vil kigge på denne sag med friske øje og ikke bare give efter, fordi der søges igen og igen - af samme ansøger. Ansøgeren har allerede flere ejendomme i byen og for den sags skyld også flere byggegrunde, men ingen af dem ligger udsigtsmæssigt så godt, som disse to! Der er allerede blevet bygget et hus samme sted og det er en kæmpe fejl. Kølsen er en lille landsby, men skønne gamle huse og gårde. Det er ikke en by som Løgstrup, med store parcelhuskvarterer. Vi flyttede til Kølsen i 2002 med ét enkelt ønske - at bo i pagt med naturen og ikke med parcelhuse omkring os! Så medmindre Byrådets plan er, at Kølsen skal være det nye Løgstrup med butikker, institutioner og foreningsliv, så er der absolut INGEN grund til, at udvide den bygrænse der eksisterer for Kølsen by. For grundlaget for at bygge to huse, er jo ikke et brændende ønske om at bo i landbyen - nej, der er fordi det er en rigtig god forretning. Får ansøger bevilling til at bygge, bygges der to huse med panoramaudsigt over Hjarbæk Fjord og det, er der masser af penge og forretning i! Ikke nok med det - hvis bygrænsen ændres pga denne ansøgning om udstykning af 2 grunde, så er der sikkert også flere, der ønsker at tjene gode penge på den måde. Hvor er vi så henne?? Væk med markerne,landbruget og naturen? Hvorfor er det egentligt nødvendigt at udvide bygrænse for at bygge?? Er der så stor interesse for at bo i byen, at der ikke er huse nok? Nej, lige nu er der flere huset il salg i byen, mon ikke det er bedre, at de bliver solgt, så vi ikke får tomme huse til at stå i selve byen, for derimod at have et parcelhuskvarter uden for den oprindelige bygrænse? Vi, og mange andre naboer, håber, I vil kigge kritisk på denne sag igen og lad os bevare Kølsen by, som en lille, smuk og velfungerende landsby, hvor befolkningen bor der, for naturen skyld - både markerne, træerne, grusvejen med huller i mm. og IKKE kun pga af udsigten til Hjarbæk Fjord! Med venlig hilsen Randi & Heine Graugaard Krog Kølsenvej Løgstrup Tlf.: / mail@randigraugaard.dk

23 Byggesag 2009/ / nr. 8 Kølsen Bevar landzonen i Vi har set, at der indtil d. 26. maj 2010, er mulighed for at komme med holdninger og meninger til en evt. byggesag på Hvidbjergvej i Kølsen. Byggesagen det drejer sig om er BEA 2009/ Denne sag har tidligere været til vurdering. På daværende tidspunkt var sagen dog lidt anderledes, da den drejede sig om 6 8 byggegrunde. Det skabte en del røre i den lille by og sagen blev ikke godkendt, til manges tilfredsstillelse. Dengang ønskede man ikke, at landzonen skulle overbelastes med tætliggende huse på små grunde. Nu er en del af sagen igen til vurdering, med 2 grunde tæt på hinanden dog placeret op mod Hvidbjergvej på en lille mark. Jeg har d. 20. maj 2010 kontaktet Viborg kommune for at høre om sagen. Jeg fik en god snak med Bente E. Andersen om hvordan vi kan forholde os i denne sag. Hun sagde, at vi kunne sende en mail med vores meninger og holdning, så det kunne komme med i overvejelserne om den endelige afgørelse. Vores mening er, at de to bygge sager ikke ligger langt fra hinanden, da den nye sag blot er en del af den gamle og frygter, at hvis denne sag går igennem og bliver godkendt, er det blot et spørgsmål om tid før resten af den gamle sag, kan gå igennem. Vi mener ligeledes, at to grunde op mod grusvejen er for overbelastet så det kommer til at minde om et parcelhus kvarter, med tæt beliggende huse. Vi mener, at ét hus på denne grund må være tilstrækkelig, hvis der overhovedet skal være et hus. Vi flyttede til denne landzone i Kølsen for at nyde oplevelsen af en hyggelig lille landsby, med udsigt til den flotte natur især ud over Hjarbæk Fjord og de grønne marker mod engen. Dette naturområde emmer af historie og er med til at gøre denne lille by lidt speciel. Det er en skat vi bør bevare. Ved udstykningen bliver flere af de eksisterende huse forhindret i at se denne natur og marker med græssende heste og køer helt op mellem husene forsvinder. Hvis et evt. byggeri blev begrænset til ét plan i moderat højde over terræn, kunne noget af denne udsigt muligvis bevares. Vi ser selvfølgelig allerhelst, at det ikke bliver bygget på denne mark. Alt i alt er det vores mening, at man bør beskytte landzonerne og tænke på de borgere, der bor i området og som er glade for omgivelserne. Vi håber, at vores meninger vil skabe en god dialog i denne byggesag og at der findes en løsning, der også til gode ser de omkringliggende huse. Helle S. Jensen Søren L. Jensen Side 1 af 2

24 Byggesag 2009/ / Med venlig hilsen Helle og Søren Jensen. Før billede Efter måske? Helle S. Jensen Søren L. Jensen Side 2 af 2

25 nr. 9 Til planafdelingen, Viborg kommune Høringssvar vedrørende kommuneplantillæg nr. 7. Lokalrådet for Sdr. Rind-Rindsholm fremsender hermed nedenstående på foranledning af bemærkninger fremsat af forvaltningen for plan og udviklingsafdelingen i forbindelse med de indsendte ansøgninger dels fra lokalrådet og dels fra private lodsejere i Rindsholm. 1. Ansøgning vedrørende ejendommen Rindsholm mølle. Med henvisning til side 9 i vores borgerplan ønsker lokalrådet at få klarlagt de helt konkrete regler og retningslinier der vil være gældende i forbindelse med en realisering af vore ønsker for det såkaldte mølleområde. Af hensyn hertil vil det være meget ønskeligt med et møde herom. 2. Ansøgning om udstykning ved Gl. Aarhusvej 293. Lokalrådet skal ikke bestride den foretagne miljøscreening, blot konstatere, at der i KP 2009 lægges op til at Viborg flyveplads nedlægges. Med hensyn til støj fra A26 skal vi orientere, at der både fra ejeren og fra lokalrådet er fremsendt ønske til vejdirektoratet om at få foretaget støjmålinger. For lokalrådets vedkommende er der tale om hele strækningen gennem Rindsholm. 3. Rindsholm mødested/gl. Aarhusvej 430. Vi tager til efterretning, at lokalrådets fremsendte forslag ikke vedrører kommuneplan-tillægget, men vi fastholder, at ejerforholdet af Gl. Aarhusvej 430 har stor betydning for udviklingen midt i Rindsholm.

26 Forvaltningen foreslår, at der i forbindelse med lokalplanlægning for boligudbygning i Rindsholm udarbejdes en helhedsplan for Rindsholm. Det er helt på linje med vore ønsker. På vort borgermøde d. 10. maj 2010 fremlagde lokalrådet VISION 2030 for Sdr. Rind-Rindsholm området og de dermed fremtidige krav til den overordnede infrastruktur. Både den efterfølgende debat og den kendsgerning, at kommunen har iværksat arbejdet med en strukturplan for den nye grønne bydel mellem Søndersø og Vedsø begrunder, at lokalrådet hermed igangsætter et forarbejde til en strukturplan for Sdr. Rind-Rindsholm området. Vi betragter vort lokalområde som vigtig medspiller til den nye grønne bydel, og med hensyn til infrastrukturen ligefrem en integreret del. Der skal i skitseforslaget lægges særlig vægt på infrastruktur (veje og stier) samt muligheder for boligområder og fremtidigt udlæg til erhverv. 4. Ansøgning fra lodsejer i det sydlige Rindsholm. Lokalrådet har tidligere udtrykt tilfredshed med kommuneplanens rummelighed for Rindsholm, men vi har også anbefalet ansøgningen fra denne lodsejer. I forbindelse med vores under pkt. 3 nævnte forarbejde til strukturplan for Sdr. Rind-Rindsholm området vil vi udpege dette areal som perspektivområde, så det kan indgå i en helhedsplanlægning for Rindsholm. Lokalrådet for Sdr. Rind-Rindsholm vil arbejde for at vort skitseforslag til strukturplan for Sdr. Rind-Rindsholm området kan være færdigbehandlet og fremsendt til plan-afdelingen inden udgangen af Sdr. Rind d. 20. maj 2010 Erland Aarup, fmd. Stenmosevej 8, 8800 Viborg Tlf /