DanSteel A/S. Grønt regnskab Marts DanSteel A/S producerer figurskårne stålplader af slabs til opbygning af vindmølletårne

Transkript

1 DanSteel A/S Grønt regnskab 2009 Marts 2010 DanSteel A/S producerer figurskårne stålplader af slabs til opbygning af vindmølletårne

2 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1 DanSteel Fakta Produktion Godkendelser og udledningstilladelser 10 2 Ledelsens redegørelse Mål Miljøpolitik Medarbejdernes inddragelse i miljøarbejdet Klager 19 3 Miljøforhold Produktion, energi samt forbrug af råvarer Affald Udledninger til vand Luft OML-beregning (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodel) Støj 33 4 Arbejdsmiljømæssige forhold Uheldsrapportering 34

3 3 Forord Nærværende grønne regnskab 2009 er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab med oplæg af miljø- og energichef Svend Andresen. Miljøministeriet, Miljøcenter Roskilde, har vurderet oplysningerne i det grønne regnskab for DanSteel A/S og i udtalelse af 5. maj 2010 er regnskabet accepteret. Det grønne regnskab er nr. 7 i rækken for DanSteel A/S og offentliggøres på virksomhedens hjemmeside: *** Frederiksværk, den 10. maj Yury Tarasov Administrerende direktør Allan T. Thomasen Teknisk chef

4 4 1 DanSteel 1.1 Fakta DanSteel A/S Havnevej Frederiksværk Tlf.: Fax: CVR nr.: P-nr.: Matr. Nr. og ejerlav: 60a Frederiksværk Markjorder DanSteel A/S tilhører branche: Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer. Virksomheden er omfattet af bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed nr. BEK nr af 13/12/2006: Listepunkt A 101 (i) (s): Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker. Miljøcenter Roskilde har pr overtaget myndighedsbeføjelserne fra Frederiksborg Amt, som dermed er tilsynsmyndighed og godkendende i beretningsåret og herefter. Halsnæs Kommune er myndighed vedr. affald, jord, grundvandsbeskyttelse samt spildevand til kommunalt kloaksystem.

5 5 1.2 Produktion Produktionsflow på DanSteel A/S Figur 1: Produktionsflow på DanSteel A/S DanSteel A/S blev etableret i oktober Virksomheden købte de eksisterende produktionsfaciliteter (pladevalseværk, profilvalseværk og elektrostålværket) af konkursboet efter Det Danske Stålvalseværk A/S. Produktionen i pladeværket blev opstartet i november 2002, mens profilvalseværket (kontiværket) blev solgt til Danscan Metal A/S i 2003 og elektrostålværket til Danscan Steel A/S i Danscan Metal A/S blev i 2006 købt af Duferco Danish Steel A/S. Danscan Steel A/S blev købt af Vorskla Steel Denmark A/S i 2007 (pt. under konkurs). I 2004 blev arbejdsstyrken på DanSteel A/S forøget til 390 medarbejdere for at følge med den voldsomt stigende efterspørgsel på stål og der blev udvidet til 4 skift fra august Markedet blev svækket igen i løbet af 2005 og virksomheden gik fra 4 skift til udvidet 3 skift i april Det betød samtidigt at medarbejderantallet blev reduceret til 374 medarbejdere. Ved udgangen af 2007 var det samlede medarbejderantal oppe på 443, heraf 359 stålteknikere og faglærte samt 84 funktionærer. De samme tal for medarbejdere i 2009 er 393, 308 og 85. Pga. den finansielle krise, som også har påvirket DanSteel A/S, måtte vi desværre i 2009 igen sige farvel til flere produktionsmedarbejdere. Antallet af skift blev reduceret fra 4 til 3 og der blev indført en generel arbejdsfordeling. Heldigvis har det været muligt at overflytte flere stålteknikere til det nye figurskæringsanlæg. Her udskæres store stålplader præcist med acetylenbrændere på Europas største skærebord til opbygning af vindmølletårne.

6 DanSteel A/S producerer valsede plader ud fra indkøbte råmaterialer, slabs, og der er planer for udvidelse af produktionen. Se flow diagrammet på side 9. Slabs er kontinuerligt støbte stålblokke på tons, der er mellem 100 og 310 mm tykke, 1,5 til 2,7 m brede og 4 til 11,5 m lange. I 2009 er der modtaget slabs på 60 tons for at forøge udbytteprocenten. DanSteel A/S får hovedsagelig slabs leveret fra moderselskabet, det russiske stålværk Novolipetsk Iron & Steel Corporation (NLMK) som producerer slabs på basis af råjern. Alle råmaterialer bliver transporteret på skib og losses i DanSteel A/S' egne havneanlæg. Virksomhedens hovedprocesser er valsning af stålplader, normalisering, tilskæring samt sandblæsning og priming. De store slabs, kaldet moderslabs, flammeskæres til små babyslabs der kan gå videre til valsning. Slabsskæringen har hidtil udelukkende foregået i hal 104 med de to Messer af ældre dato. I 2008 er der opført en hel ny slabsskæringshal, som en forlængelse af ovnhal V10. Det moderne skærecenter har kørt siden december 2008 med succes. Se foto 2. Skærecentret vil betyde besparelser arbejdsmæssigt og miljømæssigt, idet naturgasforbruget reduceres og der bliver kortere transportafstand fra slabslosningen, samt mindre ekstern støj. 6 Foto 1. V10 Slabsskæringscenter blev taget i brug i 2009 og den gamle teknik med afbrændning og fjernelse af skæg fra kanten af babyslabs med skærebrænder er blevet afløst af en moderne mekanisk afgratning der foregår automatisk direkte på rullebordet lige efter opskæringen. Billedet her er derfor ved at være historisk.

7 7 Babyslabsene opvarmes i to naturgasfyrede ovne til ca º C, hvorefter de valses til råplader ved flere gennemløb i et reversibelt valseværk. Når råpladerne har opnået de ønskede tykkelser, kontrolleres tykkelsen i en ny tykkelsesmåler med radioaktiv Cs137, hvorefter pladerne ruller videre til varmretteren, hvor de tilrettes ved hjælp af en række mindre valser. Herefter afkøles pladerne på kølebeddingen. I 2007 blev der installeret en ny Siemens VAI varmretter, som har givet fine resultater med stålplader af høj kvalitet en efterspurgt vare. Efter afkøling klippes eller skæres pladerne i de ønskede dimensioner, hvorefter en del efterbehandles i en normaliseringsovn (ekstra varmebehandling) og/eller koldretning. Da der er stor efterspørgsel på normalisering af stålplader vil hovedparten af pladerne fremover blive normaliseret. Figurskæringscentret i hal 123 skærer en væsentlig del af stålpladerne med acetylen til buede elementer, der hos kunden direkte kan bukkes og sammensvejses til koniske rør som opbygges til vindmølletårne. Afklip af plader sælges som skrot, udskibes og genbruges som råvarer i andre lande til stålfremstilling eller som halvfabrikata. En del af de færdige plader sandblæses og rustbeskyttes ved priming med zinkbaseret maling. Under valsning og normalisering dannes glødeskaller på pladernes overflader. Disse fjernes løbende under processerne ved påsprøjtning af vand på pladernes over- og undersider. Glødeskallerne afhændes som råmaterialer i ferro-alloy-industrien eller hos Rockwool. Kølevandet opsamles i et kølevandsreservoir, hvor organisk materiale og metalpartikler bundfældes som slam, der kan afvandes og genanvendes industrielt. DanSteel A/S producerede i 2009 i alt tons valsede plader, heraf tons normaliserede, ud fra en slabsmængde på ton dvs. med et udbytte på 83,3 %. DanSteel A/S er ordreproducerende og de store kunder er skibsværfter og vindmølleproducenter, som hovedsagelig er beliggende i værkets nærområde, dvs. Tyskland, England og de nordiske lande. Transport af DanSteel A/S færdige produkter sker med skib, jernbane og lastbil. Andelen af transport med jernbane er væsentligt reduceret sidst i 2006 og tilsvarende forøget med skib og lastbil. I 2007 ophørte jernbanetransporten forårsaget af ændret lovgivning, men er atter genoptaget i 2008 og 2009, idet der er fundet en privat jernbanetransportør.

8 8 Foto 2: Det nye V10 slabsskæringscenter for opskæring af slabs er i fuld drift i Foto 3: Tykpladecentret med den nye Maerz normaliseringsovn blev opført i 2009 og tages i brug i begyndelsen af Her skal der produceres meget tykke plader til bl.a. konstruktion af mega-vindmøller

9 9 DanSteel A/S Modtagelse af moderslabs pr. skib Moderslabs leveres fra Rusland Sorteres og oplagres N-gas Oxygen N-gas ~ 0,6 m³/t LPG 1: N-gas 47,4 m³/t 2: N-gas 42,8 m³/t Flammehøvling af slabs i Adjustage Hal 104 Opskæring til babyslabs i V10 evt. i Adjustage Tynde slabs Tykke slabs mm mm Babyslabs opvarmes Babyslabs opvarmes Slabsovn 1 Slabsovn C C DanSteel opskar i t slabs til babyslabs Glødeskaller fjernes i for-descalinganlæg El: ~ 18,8 kwh/t Valsning af babyslabs til råplader Tykkelsesmåling af plader Varmretning af råplader Tynde plader Tykke plader < 40 mm > 40 mm Renklipning i ender Kølebedding eller stabling Deling af plader for langsom afkøling Plader med buler og bølger varmrettes Langsom afkøling sikrer, at brint diffunderer ud af pladen N-gas ~ 44,7 m³/t Normalisering af plader Ovn 1og 2 Eventuelt koldretning i rulleretter Normalisering af plader Ovn 3 (2010) Normalisering forbedrer stålets egenskaber t plader normaliseret - svarende til 57,8 %. Tykpladecenter tages i brug 2010 og 80 % vil da blive normaliseret Plader med buler og bølger koldrettes LPG Renklipning og deling af plader Opskæring i portalskæremaskine Pladerne får den færdige længde og bredde LPG Figurskæring N-gas ~ 0,7 m³/t Stempling, sandblæsning og maling (priming) af plader Stempling, sandblæsning og maling (priming) af plader t plader sandblæst og primet - svarende til 33,6 %. Omfatter forvarmning, slyngrensning, maling og tørring Afsendelse med skib, jernbane og lastbiler af færdige plader t stålplader produceret - svarende til et udbytte på 83,3 % Figur 2. DanSteel A/S produktionsflow

10 Godkendelser og udledningstilladelser Miljøgodkendelsen af virksomheden DanSteel A/S' er baseret på en revision af den tidligere miljøgodkendelse for Det Danske Stålvalseværk A/S meddelt af Miljøklagenævnet i Denne blev revideret af Frederiksborg Amtsråd der den 21. november 2006 traf sin sidste afgørelse vedr. DanSteel A/S, inden overførselen til Miljøcenter Roskilde. Vilkårene i godkendelsen dækker udledninger til vand og luft, affald og støj samt en lang række driftsforhold. Der er fastsat en række skærpede krav, bl.a. til emissionskontrol, som tilsendes tilsynsmyndigheden. Liste over godkendelser og tilladelser der er meddelt til DanSteel A/S: Miljøgodkendelse af DanSteel A/S. Første revision. Frederiksborg Amt pr. 21. november 2006 Udvidelse af glødeskalsanlæg. Miljøcenter Roskilde pr. 11. september tilladelse til etablering af støjvold (Etape 1). Frederiksværk-Hundested kommune pr. 17. september 2007 Etablering og drift af figurskæringsanlæg. Miljøcenter Roskilde pr. 15. oktober 2007 Fastsættelse af emissionsgrænser for nyt afkast fra flammehøvl og afkast fra flammeskæringsmaskiner (påbud). Miljøcenter Roskilde pr. 15. oktober tilladelse til etablering af støjvold (Etape 2) på DanSteel A/S. Halsnæs Kommune pr. 26. maj Etablering og drift af en karteringsplads for jord, Miljøcenter Roskilde pr. 3. juli 2008 Etablering og drift af et tykpladecenter. Miljøcenter Roskilde pr. 6. januar 2009 Tilladelse til grundvandssænkning og udledning til kommunal kloak ved byggegrube (tykpladecenter) i perioden 15. maj til 1. juli Halsnæs Kommune pr. 4. maj 2009

11 11 Andre tidligere afgørelser, tilladelser og godkendelser der er meddelt til Det Danske Stålvalseværk A/S og som fortsat er eller kan være juridisk gældende for DanSteel A/S: Kendelse angående Ret til vandindvinding fra Arresøkanalen for Det Danske Stålvalseværk A/S i Frederiksværk. Landvæsenskommisionen, pr. 25. november 1968 Tilladelse til afledning af spildevand fra ny central for olie- og kemikalieaffald på Det Danske Stålvalseværk A/S, matr. nr. 60a Frederiksværk Markjorder og 12ag Brederød. Frederiksværk Kommune pr. 1. marts 1994 Godkendelse af ny skrotgård. Frederiksborg Amt pr. 18. marts 1997 Afgørelse vedr. godkendelse af Det Danske Stålvalseværk A/S. Miljøklagenævnet pr. 21. september 1999 (Godkendelsen pr. 21. november 2006 er første revision og afløser denne afgørelse) Etablering af depot (grønt område) ved tennisbaner for let forurenede materialer. Frederiksborg Amt pr. 13. juni 2000 Følgende kan kort siges om godkendelserne: Mht. indvindingstilladelse på m 3 vand pr. år fra Arresø, er der i dag en udnyttelse på mindre end 1 mio.m 3, men forbruget forventes at blive forøget igen med den stigning i produktionen, som DanSteel A/S har planlagt at gennemføre over en årrække. Vandindvindingstilladelsen skal revideres (nyansøges) efter Det Danske Stålvalseværk A/S har oprindeligt ikke fået skriftlig tilslutningstilladelse, jf. kapitel 4, men opfyldte kommunens kloakeringskrav. 1. marts 1994 blev der meddelt tilladelse til tilslutning af spildevand fra Olie- og Kemikaliecentralen til Frederiksværk kommunes kloaksystem. Processpildevand fra kølebedding og slamklaringsbassin samt tag- og overfladevand med udløb til havnen er medtaget i Frederiksborg Amts miljøgodkendelse af DanSteel A/S fra I de nye vilkår stilles der krav om etablering af olieudskillere på overfladevandet fra befæstede arealer ud fra en nærmere godkendt plan, inden I 2008 har DanSteel A/S fremsendt forslag til Miljøcenter Roskilde vedr. etablering af olieudskillere, lokalitet og tidsfølge. Frederiksværk-Hundested kommune meddelte en 19-tilladelse den 17. september 2007 til etablering af den første støjvold, opbygget af lettere forurenet jord opgravet især i forbindelse med anlægsarbejde ved nye projekter.

12 Halsnæs Kommune meddelte den 26. maj 2008 tilladelse til endnu en støjvold som skal være færdigetableret senest i Med godkendelsen af de to støjvolde kan der gennemføres støjbegrænsende tiltag til glæde for naboer i husene langs Strandvejen i Frederiksværk. Samtidig vil en del lettere forurenet overskudsjord fra anlægsprojekter på DanSteel A/S kunne genanvendes indenfor egen matrikel. Miljøcenter Roskilde godkendte en jordkarteringsplads den 3. juli 2008, således at opgravet jord fra virksomheden midlertidigt kan placeres i bunker med nummerskilte og undersøges for forureningsindholdet ved laboratorieanalyser. Jorden klassificeres og lettere forurenet jord må komme i støjvolden. Den 6. januar 2009 meddelte Miljøcenter Roskilde godkendelse af det nye tykpladecenter V20 og 21, hvor produktionen forventes at komme i gang primo 2010 Der er store forventninger til det 150 mio. kr. nye anlæg til tykke plader i højkvalitetsstål. 12

13 13 2 Ledelsens redegørelse DanSteel A/S er beliggende i et af Danmarks mest naturskønne områder med store rekreative værdier og ligger ydermere tæt på Frederiksværk by. Virksomheden er derfor sit ansvar meget bevidst i relation til virksomhedens påvirkning af det omgivende miljø. DanSteel A/S er ikke, som tidligere Det Danske Stålvalseværk A/S var, en stålfremstillende virksomhed, der smeltede og støbte stålprodukter, men udelukkende et valseværk, der fremstiller plader ud fra indkøbte slabs. Som følge heraf er virksomhedens miljøpåvirkning væsentligt reduceret set i forhold til Det Danske Stålvalseværk A/S miljøpåvirkning. Ibrugtagningen i 2008 af det nye figurskæringsanlæg betegner et vigtigt skridt i arbejdet med vedvarende energiteknologi og DanSteel A/S yder dermed en aktiv indsats for vores globale klima. Figurskæringsanlægget leverer bue-skårne plader til vindmøller og er i 2009 kommet op på det forventede produktionsniveau. DanSteel A/S er i de sidste par år blevet storleverandør af skårne stålplader til tårnelementer der leveres til især havvindmøller. Havvindmølleparkerne ved Rødsand og Horns Rev er eksempler, opbygget af stålelementer fra DanSteel A/S. Det nye tykpladecenter er endnu et vigtigt skridt i denne retning, da efterspørgslen vil være stigende på verdensmarkedet for tykke plader i kvalitetsstål, som bl.a. kan bruges til store vindmøller. Se foto 3. DanSteel A/S' indsats i 2009 har bl.a. været færdiggørelsen af et nyt slabsskæringscenter V10 foran slabsovnene som betyder en væsentlig forbedring for produktionen. Slabsovn 1 fik installeret ny rekuperator, hvilket i 2009 betød en væsentlig gasbesparelse. Endvidere er der nu indført en ny PLC-styring på flere anlæg samt et nyt Level 3 planlægningssystem i pladeværket. I pladeværket blev der i 2008 gennemført en stor fornyelse af tykkelsesmåleren, der nu kan måle pladetykkelser meget mere præcist. Denne måler har med sine 3 radioaktive Cs137 kilder givet et væsentligt kvalitetsløft. Der er udarbejdet en 5-årsplan der indebærer fortsatte og omfattende investeringer. Formålet med planen er bl.a. at øge produktkvaliteten og mulighederne for produktforædling samt at optimere produktionsflowet og derigennem opnå miljøfordele ved bl.a. at begrænse energiforbruget og støjemissionerne.

14 14 Foto 4. Og så er den gode gamle valsestol nok ved at være moden til udskiftning. På det miljømæssige område har der været fokus på alle miljøforhold inkl. opdatering af affaldshåndteringen, afkastmålinger og spildevand, samt registrering af importerede råvarer i henhold til REACH reglerne. Godkendelsen af DanSteel A/S blev meddelt den 21. november 2006, og de nye spildevandsvilkår er blevet skærpet i en grad så enkelte overskridelser ikke har kunnet undgås på olie og metal i Spildevandsudledningerne er på samme niveau som tidligere og der er altså ikke forøget forurening. Overfladevandet har været i fokus i 2008 og 2009 og et par olieudskilleranlæg til rensning af spildevandets olieindhold var planlagt til gennemførelse i 2009, men er ikke blevet færdige som forudsat pga. den alvorlige finanskrise. Flere olieudskillere vil blive etableret fremover når DanSteel A/S igen er i normal produktion. I 2006 blev der gennemført en risikovurdering af den opgravede jord, som førte til en accept af, at jord af forureningsklasse 2 og 3 kan deponeres i støjvolde på virksomheden, idet Frederiksværk-Hundested / Halsnæs Kommune meddelte 19-tilladelser til opførelse af støjvolde i 2007 og På denne måde gennemføres miljøbeskyttelseskravene optimalt, idet der på samme tid kan gennemføres en jorddeponering og en begrænsning af støjgener. Miljøgodkendelsen i 2008 af en jordkarteringsplads til undersøgelse af opgravet jord fra virksomheden gør det lettere og mere sikkert at håndtere og slutdisponere jorden optimalt.

15 15 DanSteel A/S har indgået aftale med Energistyrelsen og implementeret et energiledelsessystem efter DS 2403 med certifikat fra Det Norske Veritas i sommeren Virksomheden har i den forbindelse gennemført en række særlige undersøgelser som havde det formål at belyse mulighederne for at reducere energiforbruget. I 2005 og 2006 blev energiledelsessystemet videreudviklet for at opnå et mere overskueligt system med en større tilgængelighed for alle. Energiledelsessystemet blev recertificeret i december 2009 af DNV og certifikatet er herefter gyldigt indtil 31. december DanSteel A/S har som kvotevirksomhed en godkendt overvågningsplan af Energistyrelsen samt tilladelse til CO2 emission, og klimaet er derfor samtidig kommet mere i fokus. Der er udarbejdet en klimastrategi som er offentliggjort på hjemmesiden. På arbejdsmiljøområdet har der siden 2006 været et fald i antallet af uønskede hændelser og antallet af ulykker er stort set uændret i Ledelsen ønsker, at der skal være fokus på arbejdssikkerhed. Antallet af ulykker skal reduceres. DanSteel A/S skal være en sikker virksomhed at arbejde på og med et arbejdsmiljø, der sikrer medarbejderne mod fysisk såvel som psykisk nedslidning. Virksomheden arbejder således med løbende forbedringer og gennem fastsættelse af konkrete mål er det ledelsens opfattelse, at DanSteel A/S også i fremtiden vil fremstå som en ansvarlig virksomhed.

16 Mål Nedenfor fremgår status og mål for 2009 og Mål 2009 Status for 2009 Mål 2010 Antallet af ulykker skal bringes ned. Analyser af såvel APV og ulykkesrapportering skal vise, hvor indsatsen skal lægges. Samtidig skal der være speciel opmærksomhed på introduktion og oplæring af nye medarbejdere. Arbejdsmiljømålet for 2008 fastholdes således at antallet af ulykker skal bringes ned i Implementering og certificering af et operationelt miljøledelsessystem i henhold til ISO Gennemførelse af støjprojekter (støjafskærmning) efter aftale med Miljøcenter Roskilde. Opbygning af projektstyringssystem der bl.a. skal sikre, at der foretages indledende miljø-, energi- og arbejdsmiljøvurderinger af alle virksomhedens projekter. Udvikling af nyt energiregistreringssystem. Opretholde den positive udvikling med hensyn til udledning af tungmetaller til vand og luft. Målet er nået i 2009 og fastholdes i Målet er påbegyndt og færdiggøres i 2010, så vidt det er muligt, men processen tager tid. Der er aftalt en handlingsplan i forbindelse med revision af miljøgodkendelsen, som gennemførtes i 2008 og Målet er nedprioriteret men skal videreføres i 2010 Målet (første trin) er nået, men der arbejdes fortsat på at forbedre systemet i I 2010 indføres SQL databasen som grundlag. Målet er overvejende nået og fastholdes i Der etableres olieudskillere ved udløb D og R og H, dog med en forsinket tidsplan. Som det fremgår af ovennævnte skema fastholdes målene i 2010, da disse er en del af en fortløbende udvikling og forbedringsproces på værket. Derudover fastsættes ikke nye specifikke mål. Indsatsen i 2010 vil blive rettet mod at nå ovennævnte mål, og samtidig arbejdes der med at opfylde vilkårene i den reviderede miljøgodkendelse, der bl.a. omfatter udarbejdelse af flere redegørelser, målinger og analyser end tidligere. Tykpladecentret skal også færdiggøres i 2010, selvom det er blevet forsinket noget pga. finanskrisen, der også har ramt DanSteel A/S.

17 Miljøpolitik DanSteel A/S forpligter sig til som minimum at efterleve den nationale og internationale lovgivnings krav og bestemmelser inden for eksternt miljø. DanSteel A/S vil arbejde aktivt for en forebyggende indsats på miljøområdet ved at: Begrænse påvirkningen af det omgivende miljø, herunder minimere støj og skadelige emissioner til luft, vand og jord. Fremme anvendelsen af renere teknologi. Medvirke til, at produkter og biprodukter kan indgå i et genbrugskredsløb. Opstille miljømål, som årligt evalueres. Anvende miljøbevidsthed som kriterium for leverandørudvælgelse. DanSteel A/S skal til enhver tid fremstå som en pæn og ryddelig virksomhed. Grønne områder og beplantning anlægges på områder, der ikke har en for virksomhedens drift nødvendig funktion. DanSteel A/S vil vise åbenhed i miljøspørgsmål.

18 Medarbejdernes inddragelse i miljøarbejdet DanSteel A/S miljøpolitik fastlægges af den administrerende direktør og ledelsen. Ansvaret for at virksomheden overholder gældende vilkår er placeret hos ledelsen af de enkelte afdelinger, som har ansvaret for det praktiske arbejde med at efterleve myndighedernes krav. Miljø- og energichefen har ansvaret for miljøovervågning og registrering af data, igangsætning af tiltag samt rapportering, foruden kommunikation med myndigheder. Projektlederne har ansvaret for at inddrage gældende krav til miljø og energi i planlægningsfasen, ved projekteringer samt ved renovering af tekniske anlæg. Arbejdslederne har pligt til at formidle virksomhedens miljøpolitik samt gældende retningslinier til nye og gamle medarbejdere. Herunder skal arbejdslederne sikre, at krav og vilkår overholdes mht. begrænsning af forurening og gener fra støjende arbejde, korrekt håndtering af affald, kemikalier og olieprodukter, samt udslip til luft og vandmiljø. De fleste medarbejdere er i større eller mindre grad naturligt inddraget i miljøarbejdet via det daglige arbejde og bliver her igennem bevidstgjort om, hvad man selv aktivt kan gøre for miljøbeskyttelsen. Som eksempel kan nævnes håndteringen af affald, brug af energi, indkøb af produkter og energiforbrugende maskineri mv.

19 Klager Der har i 2009 været behandlet 8 klager fra naboer der har klaget over virksomhedens støjforhold, herunder transportstøj, maskinstøj og vibrationer samt lastning af skib. Virksomheden har et system til opsamling og registrering af eventuelle klager. Klagerne bliver modtaget, registreret og behandlet af miljø- og energichefen, som derudover også har ansvar for, at klagerne bliver besvaret. Der er opnået en god dialog med naboerne og der holdes møde på DanSteel A/S med naboerne hvis behovet opstår. Foto 5: I området ved den gamle port ud mod Strandvejen er der i henhold til den nye miljøgodkendelse etableret 2 støjvolde til nedbringelse af støjgener for omkringboende, Støjvoldene beplantes med lave buske og der sprøjtesås med en græs-blomsterblanding. De vilde ukrudtsplanter får lov at blomstre på volden, da det giver en varieret biotop og bliver til levested for insekter og fugleliv.

20 20 3 Miljøforhold 3.1 Produktion, energi samt forbrug af råvarer Af nedenstående tabel 1 fremgår de væsentligste forbrug af råvarer samt produktionsmængderne i 2005 til 2009 samt væsentlige nøgletal. Ved valsning af plader i valseværket benyttes indkøbte slabs som råmateriale. Naturgas benyttes til opvarmning af slabs og til efterbehandling af pladerne i normaliseringsovne samt til forskellige opvarmningsformål. El anvendes til valserne og andet procesudstyr samt i mindre grad til opvarmning. Overfladevand fra Arresø bruges til køling samt descaling af pladerne under valsning. Forbrug/produktion Enhed Slabs Forbrug af slabs *1 Ton Naturgas El Totalforbrug hele DanSteel Nm Gas-forbrug pr. t valset plade Nm 3 /ton 68,2 68,0 66,2 69,1 78,2 Tung proces *4 Nm Let proces *4 Nm Varme *3 Nm Totalforbrug MWh El-forbrug pr. ton valset plade kwh/ton 73,8 75,3 79,8 78,0 116,8 Tung proces MWh Let proces MWh Vand Procesvand fra Arresø *6 m Forbrug pr. ton valset plade *5 m 3 /ton 1,8 1,3 1,2 2,1 3,6 Produk- Valsede plader *2 Ton tion Normaliserede plader Ton Skrot Ton Skrot pr. ton valset plade kg/ton 184,5 158,0 196,9 192,7 194,9 Glødeskal Ton Glødeskal pr. ton valset plade kg/ton 21 28,2 25,4 27,7 37,3 Udbytte % 84,4 83,4 82,0 82,0 83,3 Tabel 1: Forbrug af råmaterialer samt produktionsmængder i 2005 til 2009 Bemærkninger til tabellen: 1) Slabsvægten er beregnet ud fra slabsdimensionerne (tykkelse x bredde x længde), da specielt bredden varierer på en slabs, er vægten ikke helt korrekt. 2) Pladevægten er beregnet ud fra pladedimensionerne (tykkelse x bredde x længde), den ønskede pladetykkelse (bestillingstykkelse) er altid af produktionstekniske årsager lidt mindre end den opnåede tykkelse og medfører afvigelser fra beregnet vægt. 3) Forskellen i varmeforbrug baseret på el skyldes forskel i beregningsmetode fra det ene år til det andet. 4) Heraf udgør DanSteel A/S forbrug til produktionen i pladeværket ca. 1 mio mindre. 5) Forbruget pr. ton plade fra Arresø er større pga. den lave produktion 6) Se flowdiagrammet p. 28, figur 3.

21 Som det fremgår, har produktionen af valsede plader i årene været på niveau med tidligere efter en nedgang i Udnyttelsen af slabs samt forbrug af naturgas, el og vand pr. ton produceret plade har de 4 år været på omtrent samme niveau. Derimod er energiudnyttelsen mindre god i 2009 hvor den nedsatte produktion giver sig udtryk i højere forbrug og større nøgletal pr. ton stålplade. Energiarbejdet har dog givet gevinst, og nøgletallene er relativt gode, idet de ville have været endnu dårligere set ud fra det usædvanligt lave produktionsniveau. 21 Tabel 2 herunder viser fordelingen når de færdige stålplader skal transporteres til kunden. I 2007 var der ingen jernbanetransport, men i 2008 blev der igen fundet en godsbanetransportør. De totalt transporterede tons svarer ikke helt til den oplyste årsproduktion, idet lageret øges eller mindskes afhængigt af efterspørgslen på de forskellige pladekvaliteter. Transport færdigvarer, tons Bil Bane Skib Tons i alt Bil - Pct. fordeling 21,8% 26,6% 29,1% 26,7% 31,0% Bane - Pct. fordeling 15,8% 16,2% 0,0% 17,8% 5,2% Skib - Pct. fordeling 62,3% 57,2% 70,9% 55,5% 63,9% Tabel 2. Transporterede mængder stål pr. lastbil, bane og skib i

22 22 Stoffer, kg hjælpestoffer Vandbehandlingskemikalier (NALCO) Olie (smøring, hydraulik) Fedt (smøring) Diesel Fyringsolie Benzin Maling (primer) Opløsningsmidler LPG / Propan Oxygen* Acetylen Tabel 3. Forbrug af andre stoffer i produktionen. Forbruget af oxygen er faldet svarende til den nedsatte produktion. Flammehøvlen er renoveret i 2008 og igen kan afrense overfladen af slabs. Der ses også et jævnt voksende forbrug af acetylen til figurskæring af stålplader på Europas største skærebord, som DanSteel A/S indviede sidst i I 2009 blev der figurskåret t. *Oxygentallene har tidligere været forkert opgjort og er nu rettet CO2 Emission Tons CO2 indberettet til Energistyrelsen som udledte CO2-kvoter Kg CO2 pr. ton produceret stålplade Nøgletal fra total gasforbrug Tons normaliserede plader Kg CO2 pr. ton normaliseret plade Nøgletal, jf. DanSteels klimastrategi Tabel 4. CO2 emissionen i totale tons og i kg pr. tons stålplade. Nøgletallet er lavere ved høj produktion, da gassen udnyttes mere effektivt. Der blev opsat en ny normaliseringsovn i 2006 i forlængelse af den eksisterende for at opnå bedre kvalitet, derfor steg nøgletallet. I 2009 steg CO2 nøgletallet pga. den usædvanligt lave stålproduktion.

23 Affald DanSteel A/S opsamler affaldet i fraktioner som det fremgår af tabel 5. Mængderne er produktionsmængder og svarer ikke i alle tilfælde til bortskaffede mængder, da der kan være et lager, som overføres fra år til år. Miljøcenteret OK Centralen er containercentral for affald, idet en hel bygning er indrettet i overensstemmelse med alle miljøregler til at modtage og opbevare diverse affald, herunder olie- og kemikalieaffald. Fraktion / producerede tons affald Glødeskaller fra descaling, harpet 1) Slam fra klaringsbassiner, afvandet 9) ,6 Filterstøv fra luftrensning af procesluft 6) 7) ,1 Slibestøv fra valseslibning u. olie 6) 7) ,4 Slibestøv m. skæreolie 5) 7) ,9 Olie og fedt fra produktionen 7) ,0 Olie og vand fra udskillere 7) ,9 Olieaffald, grus, filtre, ikke pumpbart 2) 5) ,7 Malerslam, rester og bøtter fra S&P 5) ,5 Diverse kemikalierester 5) ,2 Elektronikaffald 5) ,6 Lyskilder 5) ,3 Brændbart til Vestforbrænding ,3 Ildfast materiale fra ovne (chamotte) 7) ,0 Beton, tegl og asfalt til knusning ,2 Glas og flasker ,1 Grønt affald til kompost ,4 Pap og karton ,0 Papir ,2 Plast folie, LDPE og drikkeflasker ,3 Rent træ, strøer 3) ,6 Affald losseplads, inkl. opfej, sand og sortering 7) ,1 Jord, forurenet kl. 2-3 til rensning 8) 5) ,0 Jord, forurenet kl. 4 til rensning 8) 5) ,0 Tabel 5: Producerede affaldsmængder i 2005 til 2009

24 24 Bemærkninger til tabellen: 1) Mængden af glødeskal er solgt mængde 2) Div. fast olieaffald er nu under Ikke pumpbart olieforurenet affald 3) Rent træ fra strøer til genbrug (opvarmning) skønnet ud fra antal læs 4) Oplysninger om forbruget / mængden er ufuldstændigt eller foreligger ikke 5) Farligt affald til Dansk Special Affald A/S eller Renoflex Gruppen A/S, evt. genbrug 6) Deponering på losseplads 7) Genanvendelse forsøges 8) Forurenet jord fra byggeprojekter genanvendes til indbygning omkring fundamenter samt til opbygning af støjvolde (kun klasse 2-3), i alt ca tons jord 9) Heraf 30,9 tons til Weber (Leca) i Norge Generelt er der produceret mindre mængder af de forskellige affaldsfraktioner i 2009 end i 2008 svarende til det lavere produktionsniveau. Mængden af glødeskaller er stort set uændret. Den store mængde brokker i skyldes, de omfattende ombygninger og nye store anlægsprojekter, hvilket har medført meget bygningsaffald, herunder en del jord. Den procentvise fordeling mellem genanvendt affald og affald til deponi er vanskelig at opgøre og er derfor udeladt her, idet både farligt affald og blandet affald til sortering efterfølgende opdeles i genbrugelige fraktioner (ca. 65%) og affald til bortskaffelse på deponi (som kun udgør en mindre del). Direkte afledte affaldsprodukter fra pladevalsning er: Glødeskaller, iltet jern, dannet under opvarmning og valsning af slabs. Glødeskallerne sælges til genbrug i ferro-alloy-industrien, hvor Elkem i Norge i en årrække har aftaget de store mængder grønt affald. Glødeskallerne skal sorteres i en 25 mm tromlesold for diverse jernskrot før afsendelsen og bliver derfor betragtet som et affaldsprodukt. Slam opsamlet i kølevandssystemets reservoir (klaringsbassiner). Processpildevandet er kølevand der tilføres fra Arresøkanalen og som indeholder en del organisk materiale, der frafiltreres. Slammet bundfældes med små partikler af glødeskaller i kølevandssystemets reservoir efter tilsætning af et flokningsmiddel. Slammet blev af Frederiksværk Kommune fritaget for afleveringspligt og genbruges i produktion af lecaklinker hos især Saint-Gobain Weber. Brugt ildfast materiale. Den ildfaste stenforing i ovnene slides og udskiftes efter behov under sommerstoppet. Det ildfaste materiale består af aluminiumoxider og Chamotte og stenene kan knuses og genbruges som opfyld. Kun den rene Korund indeholder så meget aluminium (80%) at den direkte kan genbruges til fremstilling af nye ildfaste sten. Pladeskrot er afklip fra råpladerne og regnes som en råvare (homogent biprodukt) og er ikke registreret som affald. Pladeskrot udgør ca. 18 % af den stålråvare, som modtages som slabs. Skrot sælges til genbrug for stålfremstilling eller til mindre valseværker etc. og er dermed direkte råmateriale for andre stålprodukter.

25 25 Fra sandblæsning og priming kommer: Malingsrester (emballage og bøtter), som bortskaffes gennem Dansk Special Affald og køres til Kommunekemi A/S forbrændingsanlæg i Nyborg. Fraktionen regnes fra 2008 sammen med: Malingsslam, der opsamles i primeranlæggets vådfilter og som bortskaffes i 200 l stålcontainere gennem Dansk Special Affald. Filterstøv fra sandblæsning og rensning af procesluft, som opsamles i støvfilter og bortskaffedes indtil juli 2009 til Frederiksværk Kommunale losseplads, herefter til deponi hos AV Miljø i Avedøre. Der gennemføres pt. forsøg med at genbruge det jernholdige filterstøv på et teglværk til indfarvning af forskellige teglsten, men en genanvendelse af filterstøvet ser ud til at være vanskelig. Olie/vand: Olie/vand kommer fra tømning af olieudskillere og oliefang. Der er i Det Danske Stålvalseværk A/S' tid etableret et antal oliefang til opsamling af olie fra områdets tidligere olietankanlæg. Oliefang og olieudskillere efterses og skimmes for olie 1 til 2 gange pr. måned, som aftalt med tilsynsmyndigheden. Olie/vand bortskaffes gennem J.P. Kloakservice til Dansk Olie Genbrug, som også henter spildolie fra autoværkstedet og sender olieaffaldet til oparbejdning i Tyskland. I tilfælde af et olieuheld eller en olielækage i produktionsanlægget vil oliespildet blive opsuget med det samme og bortskaffet til SMOKA I/S på Prøvestenen. Overskudsjord: Jord fra div. anlægsarbejder og udgravninger ved ledningsbrud mv. forekommer, især i de sidste par år i stor mængde. Store projekter er gennemført eller under udførelse og jorden klassificeres efter forureningsgrad. Klasse 4 jord må genfyldes omkring støbte fundamenter og kl. 2 og 3 jord kan normalt bruges til opbygning af støjvolde.

26 26 Affaldsproduktion pr. ton valset plade kg/ton skrot:kgx0,1/ton Skrot Glødeskaller Slam fra klaringsbassiner Filterstøv fra proces luftrensning Histogram 1: Affaldsproduktion pr. ton valset plade Af histogrammet fremgår produceret mængde pr. ton valset plade for udvalgte affaldsfraktioner. Som det fremgår ligger produktionen pr. ton valset plade nogenlunde på niveau i årene 2004 til Variationerne anses for at være indenfor, hvad der kan forventes under normal drift.

27 Udledninger til vand Af nedenstående tabel fremgår udledning af vand, metaller, suspenderet stof, olie og COD for 2005 til Herudover fremgår vilkår med hensyn til udledning af tungmetaller mv. pr. år samt den tilførte mængde af tungmetaller mv. baseret på en analyse af Arresøvand foretaget i Procesvandet, som er kølevandet fra produktionen, bundfældes i bassin Klara og udledes til Roskilde Fjord via afløb E1. Data er baseret på flowproportionale prøver, som udtages og analyseres en gang månedligt. Det skal bemærkes, at der i mange analyser ikke er konstateret indhold af tungmetallerne bly, krom og cadmium, hvorfor der i beregningen af den samlede udledning er anvendt den analytiske grænseværdi dvs. detektionsgrænsen. Den reelle udledning af disse stoffer er således mindre end den, som fremgår af tabellen. Som det fremgår af tabel 6 overholdes alle grænseværdierne, bortset fra et forhøjet indhold af mineralolie, der begrundes nedenfor. I forhold til udledning pr. ton valset plade, se histogram 2, er der fra 2006 til 2009 et fald i udledningen af alle metaller, hvilket tilskrives det lave produktionsniveau. Parameter Enhed Vilkår 1) Tilført ) Udledt vand m Fe kg Zn kg ,2 8,7 6, ,4 Ni kg 5,4 6,2 5,6 4,4 2,5 36 1,1 Cr kg 2,9 1,7 1,1 0,5 0,4 2,7 0,2 Pb kg 0,4 1,0 0,6 0,6 0,3 25 1,2 Cd kg 0,06 0,02 0,02 0,03 0, ,0 Cu kg 3,9 4,0 4,0 6,6 1,9 5 1,7 COD kg Susp. stof kg Olie kg Temperatur C 30,5 29,1 29,7 33,4 22,7 <50 ph 7,8 7,8 7,9 8,0 7, Tabel 6: Udledning af tungmetaller mv. til afløb E1 samt vilkår og tilført mængde af tungmetaller mv. fra Arresø som føres til afløb fra DanSteel A/S. 1) Vilkår (acceptniveau) for spildevandsudledningen i miljøgodkendelsen. 2) Tilført via indtag af Arresøvand, bedømt ud fra en analyse i 2006

28 28 Udledning af tungmetal pr. ton valset plade g/ton 0,045 0,040 0,035 0,030 0,025 0,020 0,015 0,010 0,005 0,000 Zn Ni Cr Pb Cd Cu Histogram 2: Udledning af tungmetal pr. ton valset plade er her oplyst som information, men er ikke et krav i de nye vilkår. Det bemærkes, at der er en formel overskridelse af vilkåret for olie pr. år, som kan henføres til en enkelt måneds analyse af mineralolie. Vandprøverne til analyse af olie i afløbet fra sandfiltret er ved en fejl systematisk blevet udtaget før olieudskilleren og koncentrationen af olie kan derfor ikke bedømmes korrekt, da olieindholdet naturligvis vil være højere før end efter. Derved er der forårsaget en overskridelse af den tilladte mængde olie pr. år, som er 340 kg. Prøver til analyse for olie i afløbsvandet udtages nu i udløbskassen ved havnebassin. Miljøcenter Roskilde har med henvisning til miljøgodkendelsen bedt om en etableringsplan for anlæg af nye olieudskillere på virksomheden, der løber frem til Etableringen af olieudskillere har ikke kunnet forløbe som planlagt i 2009 pga. den finansielle krise. Der henvises til særligt bilag med oplysninger og analyser om spildevandsudledningerne i 2009, som tilsendes Miljøcenter Roskilde.

29 29 Procesvand fra Arresø Målere og afløb i 2009 DanSteel A/S Måler 3 Tilløb søvand Pumpestation Hermann S211 Accelator S212 Måler 4 S247 Damp Damp Sandfilter Renseanlæg Skylle- Vand 1 Duferco Steel Vorskla Steel Måler 1 S214 Damp S248 Måler 2 S218 DanSteel Afløb X1+X2 DanSteel Arresøvand forbrug DanSteel: m³ Duferco: m³ Vorskla: m³ Total: m³ Skyllevand 2 Descaling m.m. Klaringsbassin PLD Klara Afløb D S213 Afløb E1 Kølevand: m³ Messer 1+2 Skæregrav Brandsikring ved figurskæringsanlæg Flammehøvlskompressor Signaturer procesvand sva Måler 7 S128 S151 Sandfilter Vandmåler S nr. Afløb til havnen Måler 6 S215 Kompressor St. PLD Afløb H Afløb J Figur 3. Her vises flowet skematisk af Arresøvand fra pumpestation Hermann, der bruges som kølevand af de 3 stålvirksomheder, hvor vandet genbruges og cirkulerer i et stort system. Produktionen på Duferco Danish Steel A/S er normaliseret og Vorskla Steel Denmark A/S er under konkurs. Forbruget af kommunalt vand, dvs. vandværksvand er hos DanSteel A/S målt til m 3 i Vandet bruges hovedsageligt til badeformål og spædevand i kedler.

30 Luft DanSteel A/S har 19 væsentlige punktafkast fra henholdsvis de 5 ovne, portalskæremaskinen, flammeskæring, flammehøvl, figurskæreanlæg og sandblæsningsanlæg samt 7 tagafkast fra halventilation i valsehallerne. Der foretages måling på afkastene i henhold til virksomhedens egenkontrolprogram med det formål at dokumentere emissionen. Alle afkast har fået foretaget målinger i enten 2008 eller Af tabel 7 fremgår de målte koncentrationer sammenholdt med vilkår i miljøgodkendelsen. Afkast Slabsovn Slabsovn *** Normaliseringsovn Normaliseringsovn Portalskæremaskine S&P anlæg Flammehøvl Figurskæreanlæg, afkast Flammeskærere Normaliseringsovn Flammeskæring Flammeskæring Haludluftninger valsehal V Støv mg/nm 3 NOx * mg/nm 3 Vilkår Målt Vilkår Målt 2008/ 2008/ Cd mg/nm 3 Cd g /h Ni mg/nm 3 Vilkår Målt Vilkår Vilkår Målt 2008/ 2008/ Ni g/h Vilkår 20 0, ,07 <0, ,5 0,25 <0,002 1,7 20 2, ,13 <0,0002 4,7 0,25 0,003 9,0 20 0,22* * 0,07 <0, ,1 0,25 <0,004* 3,4 * * ** * 10 0, ,04 <0, ,9 0,25 <0,002 5,5 2 1, ,01 <0, ,3 0,08 0,0033 2,0 5 0, ,01 <0, ,3 0,11 <0,004 3,1 5 0, ,002 <0, ,1 0,02 <0,001 1,3 5 0, ,002 <0, ,08 0,02 <0,002 0,8 5 0,61* - - 0,003 <0, ,2 0,03 0,0029* 1,7 * ** * 10 ** 400 ** 0,07 ** 0,7 0,7 ** 7 5 ** - - 0,014 ** 0,35 0,14 ** 3,5 5 ** - - 0,008 ** 0,20 0,08 ** 2,0 5,0 0, ,005 <0, ,3 0,05 <0,001-2,8 1,6 - <0,002 <0,00007 Tabel 7: Målte emissioner af partikler, tungmetaller og NOx i 2008 og 2009 sammenholdt med vilkår i miljøgodkendelserne

31 31 Bemærkninger til tabellen: *) Koncentrationskravet gælder for NOx regnet som NO2 i den ufortyndede luftstrøm fra anlægget, dvs. i røggas med 3 % O2 indhold. Anden referencetilstand kan kun anvendes, hvis der er dokumenteret behov for fortynding af tekniske hensyn til anlæggets drift. Fortynding til regulering af røggassens temperatur indgår ikke blandt disse hensyn. **) Målinger gennemføres efter ibrugtagningen i 2010 ***) Der er gennemført en PAH måling og VOC måling i 2009 på slabsovn (PAH < 0,0002 ng/nm 3 TE), (VOC <0,5 mg/nm 3 ). Målingerne foretages under normale driftsforhold. Der foretages måling af luftmængde og partikler samt yderligere for ilt og NOx på ovnafkast. Som det fremgår af tabellen overholder målingerne samtlige vilkår bortset fra NOx for Normaliseringsovn De fleste målinger ligger langt under emissionsgrænserne og for cadmium og nikkel er hovedparten anført ved detektionsgrænserne, idet de parametre ikke blev påvist ved målingen. Overskridelsen af NOx grænseværdien er på ca. 50%. Årsagen til dette vurderes at kunne være et usædvanligt sammentræf af mange plader, som af produktionstekniske årsager har bakket ud af ovnen. Da gasog lufttilførslen ikke samtidig kan nedjusteres under denne manøvre, medfører bakning af pladerne forhøjet temperatur i ovnen og hermed øget NOx-dannelse. I 2008 forekom der ligeledes en overskridelse og Dansteel A/S har derfor i 2010 iværksat en undersøgelse af de forskellige ovnparametre for at finde årsagen og en forklaring på de høje NOx værdier, herunder sammenhængen med ovntryk, temperatur, ilt. I henhold til vilkår blev der i 2008 foretaget PAH måling på afkastet fra slabsovn 2, da dette afkast er tilkoblet S&P anlægget, hvor der sandblæses og primes. Driftsforholdene viste sig efterfølgende ikke at være i orden, og ny måling blev derfor gennemført i Resultatet viser at indholdet af PAH i afkastluften ligger under detektionsgrænsen (0,0002 mg/nm TE). I henhold til miljøgodkendelsens vilkår må emissionen af PAH i afkastet fra slabsovn 2 ikke overstige 0,005 mg benz(a)pyrenækvivalenter/nm3, såfremt virksomhedens emission af PAH overskrider massestrømsgrænsen på 25 mg benz(a)pyrenækvivalenter/h. Dette bekræfter virksomhedens vurdering af at der ikke forekommer PAH-emissioner fra slabsovnene. I forbindelse med PAH bestemmelserne er der udført målinger for VOC i afkastet fra slabsovnen. På baggrund af den anvendte mængde primer under emissionsmålingerne, er der opstillet en massebalance for VOC. Beregningerne viser at 99,9% af VOC erne afbrændes i anlægget. Der forekommer ikke lugtemission fra virksomheden.

32 OML-beregning (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodel) I henhold til virksomhedens miljøgodkendelse er der i 2009 udført en OML beregning. OML-modellen anvendes til at beregne virksomhedens bidrag til koncentrationen af forurenende stoffer i omgivelserne det såkaldte immissionskoncentrationsbidrag. Resultatet fremgår af tabel 8. Tabel 8: Beregnet immissionskoncentrationsbidrag samt grænseværdi Maksimal beregnet immission mg/m3 Maksimalt tilladelige immissionskoncentrationsbidrag* mg/m3 Partikler 0,003 0,08 NOx 0,083 0,125 Bly 0,00002** 0,0004 Cadmium 0, ,00001 Zink 0,0001** 0,06 Kviksølv 0,000005** 0,0001 Nikkel 0, ,0001 Bemærkninger til tabellen: * B-værdi iht. luftvejledningen, nr. 2, 2001 ** I virksomhedens seneste miljøgodkendelse er der ikke længere krav om måling af disse stoffer. Til orientering er resultatet af OML beregning for disse stoffer anført for Som det fremgår af tabel 8, overholder virksomheden de i Miljøgodkendelsen anførte B-værdier for alle stoffer. Beregningen i 2009 er udført på baggrund af emissionsmålinger foretaget på virksomheden i 2008 og 2009.

33 3.5 Støj Der har i forsommeren 2009 været foretaget en beregning af virksomhedens støjbelastning baseret på de aktuelle og fremtidige støjforhold pr. juli 2009 omkring DanSteel A/S. I miljøgodkendelsen i 2006 er der meddelt nye skærpede støjgrænser som er gældende henholdsvis før og efter 1. januar Det kræves endvidere at der skal foretages en støjberegning og kortlægning hvert andet år for at eftervise, at de skærpede støjgrænser kan overholdes. Beregningerne i 2009 viste at de nye støjgrænser godt kan overholdes i referencepunkterne bortset fra referencepunkt R5, hvor der er en overskridelse i aftentimerne. DanSteel A/S har gennemført en række støjdæmpende foranstaltninger, herunder støjafskærmning med støjvolde, som sikkert kan opleves som en støjforbedring. (Se foto 5). De gamle Kiruna Trucks er under udskiftning og bliver pt. afløst af de mere støjsvage Mafi Trucks, men da afløseren kræver ombygninger af træk og anhængere samt paller vil omstillingerne tage nogen tid. 33

34 34 4 Arbejdsmiljømæssige forhold Der er i 2009 registreret 16 arbejdsskader med et fravær på mere end én dag mod 31 i Den beregnede ulykkesfrekvens er faldet fra 54,2 til 40,3. Det samlede antal fraværstimer på grund af ulykker i 2009 var timer, hvilket er ligeledes et fald i forhold til medarbejdere har i 2009 været på ATEX kursus og 75 medarbejdere har gennemgået kursus i elementær brandbekæmpelse. Disse kurser vil fortsætte i Uheldsrapportering Udviklingen 50 Ulykkesfrekvens 40 Antal uønskede hændelser 30 Antal ulykker Fravær pr timer Figur 4: Udvikling af ulykkesfrekvens, antal ulykker, uønskede hændelser samt fravær pr timer i 2005 til 2009