DanSteel A/S. Grønt regnskab Marts DanSteel A/S producerer figurskårne stålplader til opbygning af vindmølletårne

Transkript

1 DanSteel A/S Grønt regnskab 2008 Marts 2009 DanSteel A/S producerer figurskårne stålplader til opbygning af vindmølletårne

2 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1 DanSteel Fakta Produktion Godkendelser og udledningstilladelserfejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.3 Godkendelser og udledningstilladelser 10 2 Ledelsens redegørelse Mål Miljøpolitik Medarbejdernes inddragelse i miljøarbejdet Klager 16 3 Miljøforhold Produktion, energi samt forbrug af råvarer Affald Udledninger til vand Luft Støj 28 4 Arbejdsmiljømæssige forhold Uheldsrapportering 29

3 3 Forord Nærværende grønne regnskab 2008 er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab med oplæg af miljø- og energichef Svend Andresen. Miljøministeriet, Miljøcenter Roskilde, har vurderet oplysningerne i det grønne regnskab for DanSteel A/S og i udtalelse af 12. maj 2009 er regnskabet accepteret. Det grønne regnskab er nr. 6 i rækken for DanSteel A/S og offentliggøres på virksomhedens hjemmeside: *** Frederiksværk, den 15. maj Igor Sarkits Administrerende direktør Allan T. Thomasen Teknisk chef

4 4 1 DanSteel 1.1 Fakta DanSteel A/S Havnevej Frederiksværk Tlf.: Fax: CVR nr.: P-nr.: Matr. Nr. og ejerlav: 60a Frederiksværk Markjorder DanSteel A/S tilhører branche: Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer. Virksomheden er omfattet af bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed nr. BEK nr af 13/12/2006: Listepunkt A 101 (i) (s): Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker. Miljøcenter Roskilde har pr overtaget myndighedsbeføjelserne fra Frederiksborg Amt, som dermed er tilsynsmyndighed og godkendende i beretningsåret og herefter. Halsnæs Kommune er myndighed vedr. affald, jord, grundvandsbeskyttelse samt spildevand til kommunalt kloaksystem.

5 5 1.2 Produktion Produktionsflow på DanSteel A/S Figur 1: Produktionsflow på DanSteel A/S DanSteel A/S blev etableret i oktober Virksomheden købte de eksisterende produktionsfaciliteter (pladevalseværk, profilvalseværk og elektrostålværket) af konkursboet efter Det Danske Stålvalseværk A/S. Produktionen i pladeværket blev opstartet i november 2002, mens profilvalseværket (kontiværket) blev solgt til Danscan Metal A/S i 2003 og elektrostålværket til Danscan Steel A/S i Danscan Metal A/S blev i 2006 købt af Duferco Danish Steel A/S. Danscan Steel A/S blev købt af Vorskla Steel Denmark A/S i I 2004 blev arbejdsstyrken på DanSteel A/S forøget til 390 medarbejdere for at følge med den voldsomt stigende efterspørgsel på stål og der blev udvidet til 4 skift fra august Markedet blev svækket igen i løbet af 2005 og virksomheden gik fra 4 skift til udvidet 3 skift i april Det betød samtidigt at medarbejderantallet blev reduceret til 374 medarbejdere. Ved udgangen af 2007 var det samlede medarbejderantal oppe på 443, heraf 359 stålteknikere og faglærte samt 84 funktionærer. De samme tal for medarbejdere i 2008 er 437, 348 og 89. Pga. den finansielle krise, som også har påvirket DanSteel A/S, måtte vi desværre i 2008 sige farvel til flere produktionsmedarbejdere, idet antallet af skift blev reduceret fra 4 til 3. Heldigvis har det været muligt at overflytte flere stålteknikere til det nye figurskæringsanlæg. Her udskæres store stålplader præcist med acetylenbrændere på Europas største skærebord til opbygning af vindmølletårne.

6 6 DanSteel A/S producerer valsede plader ud fra indkøbte råmaterialer, slabs, og der er planer for udvidelse af produktionen. Se flow diagrammet på side 9. Slabs er kontinuerligt støbte stålblokke, der er mellem 100 og 310 mm tykke, 1,5 til 2,7 m brede og 4 til 11,5 m lange. DanSteel A/S får hovedsagelig slabs leveret fra moderselskabet, det russiske stålværk Novolipetsk Iron & Steel Corporation (NLMK) som producerer slabs på basis af råjern. Alle råmaterialer bliver transporteret på skib og losses i DanSteel A/S' havneanlæg. Virksomhedens hovedprocesser er valsning af stålplader, normalisering, tilskæring samt sandblæsning og priming. De store slabs, moderslabs, flammeskæres til små babyslabs der kan gå videre til valsning. Slabsskæringen har hidtil udelukkende foregået i hal 104 med de to Messer af ældre dato. I 2008 er der opført en hel ny slabsskæringshal, som en forlængelse af ovnhal V10. Det moderne skærecenter blev prøvekørt i december med succes (se foto 1). Skærecentret vil betyde besparelser arbejdsmæssigt og miljømæssigt, idet energiforbruget reduceres og der bliver kortere transportafstand fra slabslosningen samt mindre ekstern støj. Foto 1. V10 Slabsskæringscenter prøvekørtes i december 2008

7 7 Slabsene opvarmes i to naturgasfyrede ovne til ca º C, hvorefter de valses til råplader ved flere gennemløb i et reversibelt valseværk. Når råpladerne har opnået de ønskede tykkelser, kontrolleres tykkelsen i en ny tykkelsesmåler, hvorefter pladerne ruller videre til varmretteren, hvor de tilrettes ved hjælp af en række mindre valser. Herefter afkøles pladerne på kølebeddingen. I 2007 blev der installeret en ny Siemens VAI varmretter, som har givet fine resultater med stålplader af høj kvalitet en efterspurgt vare. Efter afkølingen klippes eller skæres pladerne i de ønskede dimensioner, hvorefter en del efterbehandles ved normalisering (varmebehandling) og/eller koldretning. Da der er stor efterspørgsel på normalisering af stålplader vil hovedparten af pladerne fremover blive normaliseret. Afklip sælges som skrot, udskibes og genbruges som råvarer i andre lande til stålfremstilling eller som halvfabrikata. En del af de færdige plader sandblæses og rustbeskyttes ved priming med zinkbaseret maling. Under valsning og normalisering dannes glødeskaller på pladernes overflader. Disse fjernes løbende under processerne ved påsprøjtning af vand på pladernes over- og undersider. Glødeskallerne afhændes som råmaterialer i ferro-alloy-industrien. Kølevandet opsamles i et kølevandsreservoir, hvor organisk materiale og metalpartikler bundfældes som slam, der kan afvandes og genanvendes industrielt. DanSteel A/S producerede i 2008 i alt tons valsede plader ud fra en slabsmængde på ton dvs. et udbytte på 82,0 %. Virksomheden er ordreproducerende og de store kunder er skibsværfter og vindmølleproducenter, som hovedsagelig er beliggende i værkets nærområde, dvs. Tyskland, England og de nordiske lande. Transport af DanSteel A/S færdigprodukter sker med skib, jernbane og lastbil. Andelen af transport med jernbane er væsentligt reduceret sidst i 2006 og tilsvarende forøget med skib og lastbil. I 2007 ophørte jernbanetransporten forårsaget af ændret lovgivning, men er atter genoptaget i 2008, idet der er fundet en privat jernbanetransportør.

8 8 Foto 2: Det nye V10 slabsskæringscenter for opskæring af slabs er her under opførelse okt Foto 3: Vindmøllefundamenter opbygget af figurskårne stålplader fra DanSteel A/S på Siemens samlefabrik.

9 9 DanSteel A/S Modtagelse af moderslabs pr. skib Moderslabs leveres fra Rusland Sorteres og oplagres N-gas Oxygen N-gas ~ 0,7 m³/t LPG 0,03 kg/t 1: N-gas 54,1 m³/t 2: N-gas 37,2 m³/t Flammehøvling af slabs i Adjustage Hal 104 Opskæring til babyslabs i Adjustage (eller V10) Tynde slabs Tykke slabs mm mm Babyslabs opvarmes Babyslabs opvarmes Slabsovn 1 Slabsovn C C DanSteel opskar t slabs til babyslabs Glødeskaller fjernes i for-descalinganlæg El: ~ 18,4 kwh/t Valsning af babyslabs til råplader Tykkelsesmåling af plader Varmretning af råplader Tynde plader Tykke plader < 40 mm > 40 mm Renklipning i ender Kølebedding eller stabling Deling af plader for langsom afkøling Plader med buler og bølger varmrettes Langsom afkøling sikrer, at brint diffunderer ud af pladen N-gas ~ 40,4 m³/t Normalisering af plader Ovn 1 Normalisering af plader Ovn 2 Normalisering af plader Ovn 3 (2009 / 2010) Normalisering forbedrer stålets egenskaber t plader normaliseret - svarende til ca. 52 %. Tykplade-center etableres i 2009 og 80 % vil da blive normaliseret Eventuelt koldretning i rulleretter Plader med buler og bølger koldrettes Stempling og maling (priming) af plader Stempling og maling (priming) af plader LPG Renklipning og deling af plader Opskæring i portalskæremaskine Pladerne får den færdige længde og bredde LPG N-gas ~ 1 m³/t Figurskæring Sandblæsning og priming t plader sandblæst og primet - svarende til ca. 27%. Omfatter forvarmning, slyngrensning, maling og tørring Afsendelse med skib, jernbane og lastbiler af færdige plader t stålplader produceret - svarende til et udbytte på 82 % Figur 2. DanSteel A/S produktionsflow

10 1.3 Godkendelser og udledningstilladelser DanSteel A/S' miljøgodkendelse er baseret på revision af den tidligere miljøgodkendelse for Det Danske Stålvalseværk A/S som blev revideret 21. november 2006, hvor Frederiksborg Amtsråd traf sin sidste afgørelse vedr. DanSteel A/S, inden overførsel til Miljøcenter Roskilde. Vilkårene i godkendelsen dækker udledninger til vand og luft, affald og støj samt en lang række driftsforhold. Der er fastsat en række skærpede krav, bl.a. til emissionskontrol, som tilsendes tilsynsmyndigheden. I tillæg til godkendelsen har virksomheden fået indvindingstilladelse på m 3 vand pr. år fra Arresø, jf. indvindingstilladelse meddelt pr. 25. november Der er i dag en udnyttelse på mindre end 1 mio.m 3, men forbruget forventes at blive forøget igen med den stigning i produktionen, som DanSteel A/S har planlagt at gennemføre over en årrække. DanSteel A/S (Det Danske Stålvalseværk A/S) har oprindeligt ikke fået skriftlig tilslutningstilladelse af spildevand til Frederiksværk kommunes kloaksystem, men opfylder de generelle tilslutningskrav for spildevand. Processpildevand fra kølebedding, tag- og overfladevand med udledning til havnen er medtaget i Frederiksborg Amts miljøgodkendelse. I de nye vilkår stilles der krav om etablering af olieudskillere på overfladevandet fra befæstede arealer ud fra en nærmere godkendt plan, inden I 2008 har DanSteel A/S fremsendt forslag til Miljøcenter Roskilde vedr. etablering af olieudskillere, som blev godkendt under vilkår for lokalitet og tidsfølgen. I 2007 er der meddelt tilladelse til udvidelse af anlægget for glødeskaller, samt godkendelse af figurskæringsanlæg. Frederiksværk-Hundested kommune meddelte en 19-tilladelse den 17. september 2007 til etablering af den første støjvold, opbygget af lettere forurenet jord opgravet især i forbindelse med anlægsarbejde ved nye projekter. Halsnæs Kommune meddelte den 26. maj 2008 tilladelse til endnu en støjvold som skal være færdigetableret senest i Med godkendelsen af de to støjvolde kan der gennemføres støjbegrænsende tiltag til glæde for naboer i husene langs Strandvejen i Frederiksværk. Samtidig vil en del lettere forurenet overskudsjord fra anlægsprojekter på DanSteel A/S kunne genanvendes indenfor egen matrikel. Miljøcenter Roskilde godkendte en jordkarteringsplads den 3. juli 2008, således at opgravet jord fra virksomheden midlertidigt kan placeres i bunker og undersøges for forureningsindholdet ved laboratorieanalyser. Jorden klassificeres og lettere forurenet jord må komme i støjvolden.den 7. oktober 2008 meddelte Miljøcenter Roskilde godkendelse til at igangsætte bygge- og anlægsarbejderne på det nye tykpladecenter V10-11 øst, hvor produktionen forventes at komme igang ultimo Selve miljøgodkendelsen blev meddelt den 6. januar

11 11 2 Ledelsens redegørelse DanSteel A/S er beliggende i et af Danmarks mest naturskønne områder med store rekreative værdier og ligger ydermere tæt på Frederiksværk by. Virksomheden er derfor sit ansvar meget bevidst i relation til virksomhedens påvirkning af det omgivende miljø. DanSteel A/S er ikke, som tidligere Det Danske Stålvalseværk A/S var, en stålfremstillende virksomhed, der smeltede og støbte stålprodukter, men udelukkende et valseværk, der fremstiller plader ud fra indkøbte slabs. Som følge heraf er virksomhedens miljøpåvirkning væsentligt reduceret set i forhold til Det Danske Stålvalseværk A/S miljøpåvirkning. Ibrugtagningen i 2008 af det nye figurskæringsanlæg betegner et vigtigt skridt i arbejdet med vedvarende energiteknologi og DanSteel A/S yder dermed en aktiv indsats for vores globale klima. Figurskæringsanlægget skal levere bue-skårne plader til vindmøller og er i 2008 kommet op på det forventede produktionsniveau. DanSteel A/S er i de sidste par år blevet storleverandør af skårne stålplader til tårnelementer der leveres til især havvindmøller (foto 3). Havvindmølleparkerne ved Rødsand og Horns Rev er eksempler, opbygget af stålelementer fra DanSteel A/S. Påbegyndelsen af det nye tykpladecenter (foto 5) er endnu et vigtigt skridt i denne retning, da efterspørgslen vil være stigende på verdensmarkedet for tykke plader i kvalitetsstål, som bl.a. kan bruges til store vindmøller. DanSteel A/S' indsats i 2008 har bl.a. været færdiggørelsen af et nyt slabsskæringscenter foran V10 som vil betyde en væsentlig forbedring for produktionen (foto 2). Slabsovn 1 fik installeret ny rekuperator, hvilket betyder en væsentlig gasbesparelse. Endvidere er der indført ny PLC-styring på flere anlæg samt et nyt Level 3 planlægningssytem i pladeværket. I pladeværket er der gennemført en stor fornyelse af tykkelsesmåleren, der nu kan måle pladetykkelserne meget mere præcist. Denne måler har med sine 3 radioaktive Cs137 kilder givet et væsentligt kvalitetsløft (foto 4). Der er udarbejdet en 5-årsplan med fortsatte omfattende investeringer. Formålet med planen er bl.a. at øge produktkvaliteten og mulighederne for produktforædling samt at optimere produktionsflowet og derigennem opnå miljøfordele ved bl.a. at begrænse energiforbruget og støjemissionerne. På det miljømæssige område har der været fokus på alle miljøforhold inkl. opdatering af affaldshåndteringen, afkastmålinger og spildevand. Godkendelsen af DanSteel A/S blev meddelt den 21. november 2006,

12 og de nye spildevandsvilkår er blevet skærpet i en grad så enkelte overskridelser ikke har kunnet undgås på olie og metal i 2007 og Spildevandsudledningerne er på samme niveau som tidligere og der er altså ikke forøget forurening. Overfladevandet har været i fokus i 2008 og et større olieudskilleranlæg til rensning af spildevandets olieindhold blev færdigt på lastekajen. Flere olieudskillere vil blive etableret fremover. I 2006 blev der gennemført en risikovurdering af den opgravede jord, som førte til en accept af, at jord af forureningsklasse 2 og 3 kan deponeres i støjvolde på virksomheden, idet Frederiksværk-Hundested / Halsnæs Kommune meddelte 19-tilladelser til opførelse af støjvolde i 2007 og På denne måde gennemføres miljøbeskyttelseskravene optimalt, idet der på samme tid kan gennemføres en jorddeponering og en begrænsning af støjgener. Godkendelse i 2008 af en jordkarteringsplads til undersøgelse af opgravet jord fra virksomheden gør det lettere og mere sikkert at håndtere og slutdisponere jorden optimalt. I 2007 blev der meddelt tilladelse til udvidelse af anlæg for glødeskaller, således at de øgede mængder bedre kan håndteres, herunder glødeskaller fra nabovirksomhederne. DanSteel A/S har indgået aftale med Energistyrelsen og implementeret et energiledelsessystem med certifikat i sommeren Virksomheden har i den forbindelse i 2004 gennemført en række særlige undersøgelser med det formål at belyse mulighederne for at reducere energiforbruget. I 2005 og 2006 er energiledelsessystemet blevet videreudviklet for at opnå et mere overskueligt system med en større tilgængelighed for alle. Ledelsessystemet blev recertificeret i november 2006 af DNV A/S og certifikatet er gyldigt indtil 31. december DanSteel A/S har som kvotevirksomhed en godkendt CO2 emission og klimaet er derfor samtidig kommet mere i fokus. Der arbejdes pt. på en klimastrategi som vil blive offentliggjort på hjemmesiden. På arbejdsmiljøområdet har der i 2006 været et fald i antallet af uønskede hændelser og antallet af ulykker er stort set uændret i Ledelsen ønsker, at der skal være fokus på arbejdssikkerhed. Antallet af ulykker skal reduceres. DanSteel A/S skal være en sikker virksomhed at arbejde på og med et arbejdsmiljø, der sikrer medarbejderne mod fysisk såvel som psykisk nedslidning. Virksomheden arbejder således med løbende forbedringer og gennem fastsættelse af konkrete mål er det ledelsens opfattelse, at DanSteel A/S også i fremtiden vil fremstå som en ansvarlig virksomhed. 12

13 Mål Nedenfor fremgår status og mål for 2008 samt Mål 2008 Status for 2008 Mål 2009 Antallet af ulykker skal bringes ned. Analyser af såvel APV og ulykkesrapportering skal vise, hvor indsatsen skal lægges. Samtidig skal der være speciel opmærksomhed på introduktion og oplæring af nye medarbejdere. Arbejdsmiljømålet for 2006 fastholdes således at antallet af ulykker skal bringes ned i Implementering af et operationelt miljøledelsessystem i henhold til ISO Gennemførelse af støjprojekter (støjafskærmning) efter aftale med Miljøcenter Roskilde. Opbygning af projektstyringssystem der bl.a. skal sikre, at der foretages indledende miljø-, energi- og arbejdsmiljøvurderinger af alle virksomhedens projekter. Udvikling af nyt energiregistreringssystem. Opretholde den positive udvikling med hensyn til udledning af tungmetaller til vand og luft. Målet er overvejende nået i 2008 og fastholdes i Målet er påbegyndt og færdiggøres i 2009, så vidt det er muligt. Der er aftalt en handlingsplan i forbindelse med revision af miljøgodkendelsen, som gennemføres i 2008 og Målet er nedprioriteret men skal færdiggøres i Målet (første trin) er nået, men der arbejdes fortsat på at forbedre systemet i Målet er overvejende nået og fastholdes i Der etableres olieudskillere ved udløb D og R og H. Som det fremgår af ovennævnte skema fastholdes målene i 2009, da disse er en del af en fortløbende udvikling og forbedringsproces på værket. Derudover fastsættes ikke nye specifikke mål. Indsatsen i 2009 vil blive rettet mod at nå ovennævnte mål, og samtidig arbejdes der med at opfylde vilkårene i den reviderede miljøgodkendelse, der bl.a. omfatter udarbejdelse af flere redegørelser, målinger og analyser end tidligere. Derudover skal der i 2009 bl.a. ibrugtages det nye område med slabslager, flammeskæremaskiner med en forbedret håndtering af slabs tæt på slabslossekajen, hvilket har miljø- og energimæssige gevinster til følge (se foto 2). Tykpladecentret skal også færdiggøres, selvom det er blevet forsinket noget pga. finanskrisen, der også har ramt DanSteel A/S. Endelig ønsker DanSteel A/S at forbedre informationen om virksomheden og dens forskellige miljøtiltag, herunder sikre en god dialog med de omkringboende.

14 Grønt Regnskab Foto 4. Tykkelsesmåler med radioaktiv kilde Cs137. Foto 5. Udgravningen til tykpladecentret V10 øst er begyndt sidst på året 2008 ud for valsehallen V8. Store el-kabler og kloakker skal flyttes før man kan gå i dybden.

15 Miljøpolitik DanSteel A/S forpligter sig til som minimum at efterleve den nationale og internationale lovgivnings krav og bestemmelser inden for eksternt miljø. DanSteel A/S vil arbejde aktivt for en forebyggende indsats på miljøområdet ved at: Begrænse påvirkningen af det omgivende miljø, herunder minimere støj og skadelige emissioner til luft, vand og jord. Fremme anvendelsen af renere teknologi. Medvirke til, at produkter og biprodukter kan indgå i et genbrugskredsløb. Opstille miljømål, som årligt evalueres. Anvende miljøbevidsthed som kriterium for leverandørudvælgelse. DanSteel A/S skal til enhver tid fremstå som en pæn og ryddelig virksomhed. Grønne områder og beplantning anlægges på områder, der ikke har en for virksomhedens drift nødvendig funktion. DanSteel A/S vil vise åbenhed i miljøspørgsmål. 2.3 Medarbejdernes inddragelse i miljøarbejdet DanSteel A/S miljøpolitik fastlægges af den administrerende direktør og ledelsen. Ansvaret for at virksomheden overholder gældende vilkår er placeret hos ledelsen af de enkelte afdelinger, som har ansvaret for det praktiske arbejde med at efterleve myndighedernes krav. Miljø- og energichefen har ansvaret for miljøovervågning og registrering af data, igangsætning af tiltag samt rapportering, foruden kommunikation med myndigheder. Projektlederne har ansvaret for at inddrage gældende krav til miljø og energi i planlægningsfasen, ved projektering samt renovering af tekniske anlæg. Arbejdslederne har pligt til at formidle virksomhedens miljøpolitik samt gældende retningslinier til nye og gamle medarbejdere. Herunder skal arbejdslederne sikre, at krav og vilkår overholdes mht. begrænsning af forurening og gener fra støjende arbejde, korrekt håndtering af affald, kemikalier og olieprodukter, samt udslip til luft og vandmiljø. De fleste medarbejdere er i større eller mindre grad naturligt inddraget i miljøarbejdet via det daglige arbejde og bliver herigennem bevidstgjort om, hvad man selv kan gøre for miljøbeskyttelsen. Som eksempel kan nævnes håndtering af affald, brug af energi, indkøb af produkter og energiforbrugende maskineri mv.

16 Grønt Regnskab Klager Der har i 2008 været 10 klager fra naboer der har klaget over virksomhedens støjforhold, herunder transportstøj, maskinstøj og vibrationer samt lastning af skib. Virksomheden har et system til opsamling og registrering af eventuelle klager. Klagerne bliver registreret af miljø- og energichefen, som derudover også har ansvar for, at klagerne bliver besvaret. Der er opnået en god dialog med naboerne, som i 2007 har holdt møde på DanSteel A/S. Foto 6: I området ved den gamle port ud mod Strandvejen er der i henhold til den nye miljøgodkendelse etableret en støjvold til nedbringelse af støjgener for omkringboende, og der etableres endnu en støjvold på den anden side af den gamle indkørsel i Støjvoldene beplantes med hårdføre jernbanegyvel og pyntegræsser ved støttemuren. Der sprøjtesås med græs og de vilde ukrudtsplanter får lov at blomstre på volden, da det giver en varieret biotop og er levested for insekter og fugleliv.

17 17 3 Miljøforhold 3.1 Produktion, energi samt forbrug af råvarer Af nedenstående tabel 1 fremgår de væsentligste forbrug af råvarer samt produktionsmængderne i 2004 til 2008 samt væsentlige nøgletal. Ved valsning af plader i valseværket benyttes indkøbte slabs som råmateriale. Naturgas benyttes til opvarmning af slabs og til efterbehandling af pladerne i normaliseringsovne samt til forskellige opvarmningsformål. El anvendes til valserne og andet procesudstyr samt i mindre grad til opvarmning. Overfladevand fra Arresø bruges til køling samt descaling af pladerne under valsning. Forbrug/produktion Enhed Slabs Forbrug af slabs *1 Ton Naturgas Totalforbrug hele DanSteel Nm Gas-forbrug pr. t valset plade Nm 3 /ton 65,4 68,2 68,0 66,2 69,1 Tung proces *4 Nm Let proces *4 Nm Varme *3 Nm El Totalforbrug MWh El-forbrug pr. ton valset plade kwh/ton 76,1 73,8 75,3 79,8 78,0 Tung proces MWh Let proces MWh Vand Procesvand fra Arresø m * *6 Forbrug pr. ton valset plade m 3 /ton 1,1 1,8 1,3 1,2 1,2 Produk- Valsede plader *2 Ton tion Skrot Ton Skrot pr. ton valset plade kg/ton 186,2 184,5 158,0 196,9 192,7 Glødeskal Ton Glødeskal pr. ton valset plade kg/ton 22, ,2 25,4 27,7 Udbytte % 84,3 84,4 83,4 82,0 82,0 Tabel 1: Forbrug af råmaterialer samt produktionsmængder i 2004 til 2008 Bemærkninger til tabellerne: 1) Slabsvægten er beregnet ud fra slabsdimensionerne (tykkelse x bredde x længde), da specielt bredden varierer på en slabs, er vægten ikke helt korrekt. 2) Pladevægten er beregnet ud fra pladedimensionerne (tykkelse x bredde x længde), den ønskede pladetykkelse (bestillingstykkelse) er altid af produktionstekniske årsager lidt mindre end den opnåede tykkelse, som medfører en afvigelse fra beregnet vægt. 3) Forskellen i varmeforbrug baseret på el skyldes forskel i beregningsmetode fra det ene år til det andet. 4) Heraf udgør DanSteel A/S forbrug til produktionen i pladeværket ca. 1 mio mindre. 5) Oplysning om forbruget foreligger ikke. 6) Total forbrugt fra Arresø til de 3 stålværker = m³

18 Som det fremgår, har produktionen af valsede plader i årene været på niveau med tidligere efter en nedgang i Udnyttelsen af slabs samt forbrug af naturgas, el og vand pr. ton produceret plade har de 4 år været på omtrent samme niveau. Udbytteprocenten er dog blevet lavere de sidste 2 år. 18 Stoffer kg kg kg kg kg Vandbehandlingskemikalier (NALCO) Olie (smøring, hydraulik) Fedt (smøring) Diesel Fyringsolie Benzin Maling (primer) Opløsningsmidler LPG / Propan Oxygen Acetylen Tabel 2. Forbrug af andre stoffer i produktionen. Forbruget af oxygen er steget, idet flammehøvlen er renoveret og igen kan afrense overfladen af slabs. Der ses også et voksende forbrug af acetylen til figurskæring af stålplader på Europas største skærebord, som DanSteel A/S indviede sidst i CO2 Emission Tons CO2 pr. år indberettet til Energistyrelsen (= CO2-kvoter) Kg CO2 pr. ton produceret stålplade ud fra totalt gasforbrug (= CO2 nøgletal) Tabel 3. CO2 emissionen i totale tons og i kg pr. tons stålplade. Nøgletallet er lavere ved høj produktion, da gassen udnyttes mere effektivt.

19 3.2 Affald DanSteel A/S opsamler affaldet i fraktioner som det fremgår af tabel 4. Mængderne er produktionsmængder og svarer ikke i alle tilfælde til bortskaffede mængder, da der kan være et lager, som overføres fra år til år. Miljøcenteret OK Centralen er containercentral for affald, idet en hel bygning er indrettet i overensstemmelse med alle miljøregler til at modtage og opbevare diverse affald, herunder olie- og kemikalieaffald. 19 Fraktion / producerede tons affald Glødeskaller fra descaling, harpet 2) Slam fra klaringsbassiner, afvandet ,1 224,1 Filterstøv fra luftrensning af procesluft 7) 8) ,9 647,9 627,3 Slibestøv fra valseslibning u. olie 7) 8) ,8 12,5 12,8 Slibestøv m. skæreolie 6) 8) ,7 41,2 21,0 Olie og fedt fra produktionen 6) ,8 3,8 Olie og vand fra udskillere 6) ,2 Olieaffald, grus, filtre, ikke pumpbart 3) 6) 11 24, ,6 30,5 Malerslam, rester og bøtter fra S&P 6) ,8 102,1 Diverse kemikalierester 6) ,6 0,1 Elektronikaffald 6) ,2 6,4 Lyskilder 6) 0,3 0 0,4 0,1 0,5 Brændbart til Vestforbrænding Ildfast materiale fra ovne (chamotte) 8) 361 1) Beton, tegl og asfalt til knusning Glas og flasker 1 0 3,9 0 0,2 Grønt affald til kompost 5) 19 0,3 20,6 7,5 Pap og karton ,8 7,9 Papir ,0 Plast folie, LDPE og drikkeflasker 2 2 0,4 1,3 2,9 Rent træ, strøer 4) 5) Affald til losseplads, inkl. opfej og sandfang 7) Jord, forurenet kl. 2-3 til rensning 9) 5) 5) 996,1 0 0 Jord, forurenet kl. 4 til rensning 5) 5) 68,3 255,4 0 Tabel 4: Producerede affaldsmængder i 2004 til ) Mængden er beregnet ud fra forbrug samt en forventning om at ca. 10 % forsvinder i det ildfaste materiales levetid 2) Mængden af glødeskal er solgt mængde 3) Div. fast olieaffald er nu under Ikke pumpbart olieforurenet affald 4) Rent træ fra strøer til genbrug (opvarmning) skønnet ud fra antal læs 5) Oplysninger om forbruget / mængden er ufuldstændigt eller foreligger ikke 6) Farligt affald til Dansk Special Affald A/S eller Renoflex Gruppen A/S, evt. genbrug 7) Deponering på losseplads 8) Genanvendelse forsøges 9) Jord af klasse 2-3 genanvendes fra 2008 til opbygning af støjvolde

20 Generelt er der produceret lidt mindre mængder af de forskellige affaldsfraktioner i 2008 end i 2007 svarende til en lavere produktion. Mængden af glødeskaller er stort set uændret. Den store mængde brokker i skyldes, de omfattende ombygninger og nye store anlægsprojekter, hvilket har medført meget bygningsaffald, herunder en del jord. Affald slutdisponering Totalt Brændbart Deponi EE skrot Farligt aff. Genbrug Tons affald ,2 113,7 839,3 6,9 350, ,8 Fordeling 100,0% 3,2% 23,6% 0,2% 9,8% 63,2% 20 Tabel 5: Affald til genanvendelse, forbrænding og deponi i 2008 ud fra de samlede mængder, der er håndteret af DanSteel A/S. En del af det farlige affald kan oparbejdes til genanvendelse, ligesom elektronik-skrot (EE), hvorfor de reelle genbrugsprocenter er højere. Glødeskal er ikke indregnet. Direkte afledte affaldsprodukter fra pladevalsning er: Glødeskaller, iltet jern, dannet under opvarmning og valsning af slabs. Glødeskallerne sælges til genbrug i ferro-alloy-industrien, hvor Norge har aftaget de store mængder grønt affald i Glødeskal sorteres i en 25 mm tromlesold for pladeskrot mv. og regnes derfor for et affaldprodukt. Slam opsamlet i kølevandssystemets reservoir (klaringsbassiner). Procesvandet, der tilføres fra Arresøkanalen indeholder en del organisk materiale, der filtreres og udfældes som slam med små partikler af glødeskaller i kølevandssystemets reservoir. Slammet blev af Frederiksværk Kommune fritaget for afleveringspligt og genbruges i produktion af lecaklinker. Brugt ildfast materiale. Den ildfaste stenforing i ovnene slides og udskiftes efter behov. Det ildfaste materiale består af aluminiumoxider og Chamotte og kan knuses og genbruges som opfyld. Kun den rene Korund indeholder så meget aluminium (80%) at den genbruges. Pladeskrot er afklip fra råpladerne og regnes som en råvare (homogent biprodukt) og er ikke registreret som affald. Pladeskrot udgør ca. 18 % af den stålråvare, som modtages som slabs. Skrot sælges til genbrug for stålfremstilling eller til mindre valseværker etc. og er dermed direkte råmateriale for andre stålprodukter. Fra sandblæsning og priming kommer: Malingsrester (emballage og bøtter), som bortskaffes gennem Dansk Special Affald. Fraktionen regnes i 2008 sammen med: Malingsslam, der opsamles i primeranlæggets vådfilter og som bortskaffes gennem Dansk Special Affald. Filterstøv fra sandblæsning og rensning af procesluft, som opsamles i støvfilter og bortskaffes til deponi (Frederiksværk Kommunale losseplads). Der gennemføres pt. forsøg med at genbruge det jernholdige filterstøv på et teglværk til indfarvning af forskellige teglsten.

21 21 Olie/vand: Olie/vand kommer fra tømning af olieudskillere og oliefang. Der er i Det Danske Stålvalseværk A/S' tid etableret et antal oliefang til opsamling af olie fra områdets tidligere olietankanlæg. Oliefang og olieudskillere efterses og skimmes for olie 1 til 2 gange pr. måned, som aftalt med tilsynsmyndigheden. Olie/vand bortskaffes gennem J.P. Kloakservice til Dansk Olie Genbrug, som også henter spildolie fra autoværkstedet og sender olieaffaldet til oparbejdning i Tyskland. I tilfælde af olielækage i produktionsanlægget vil olien blive opsuget med det samme og bortskaffet til SMOKA I/S. Overskudsjord: Jord fra div. anlægsarbejder og udgravninger ved ledningsbrud mv. forekommer, især i de sidste par år i stor mængde. Store projekter er gennemført eller under udførelse og jorden klassificeres efter forureningsgrad. Klasse 4 jord genfyldes omkring støbte fundamenter og kl. 2 og 3 jord kan bruges til opbygning af støjvolde. Affaldsproduktion pr. ton valset plade kg/ton skrot:kgx0,1/ton Skrot Glødeskaller Slam fra klaringsbassiner Filterstøv fra proces luftrensning Histogram 1: Affaldsproduktion pr. ton valset plade Af histogrammet fremgår produceret mængde pr. ton valset plade for udvalgte affaldsfraktioner. Som det fremgår ligger produktionen pr. ton valset plade nogenlunde på niveau i årene 2004 til Variationerne anses for at være indenfor, hvad der kan forventes under normal drift.

22 Udledninger til vand Af nedenstående tabel fremgår udledning af vand, metaller, suspenderet stof, olie og COD for 2004 til Herudover fremgår vilkår med hensyn til udledning af tungmetaller mv. pr. år samt den tilførte mængde af tungmetaller mv. baseret på en analyse af Arresøvand foretaget i Procesvandet, som er kølevandet fra produktionen, bundfældes i bassin Klara og udledes til Roskilde fjord via afløb E1. Data er baseret på flowproportionale prøver, som udtages og analyseres en gang månedligt. Det skal bemærkes, at der i mange analyser ikke er konstateret indhold af bly, krom og cadmium, hvorfor der i beregning af den samlede udledning er anvendt detektionsgrænseværdier. Den reelle udledning af disse parametre er således mindre end den, som fremgår af tabellen. Som det fremgår af tabel 6 overholdes alle grænseværdierne, bortset fra kobber som ikke umiddelbart kan forklares, samt et forhøjet indhold af mineralolie, der begrundes nedenfor. I forhold til udledning pr. ton valset plade, se histogram 2, er der fra 2006 til 2008 et fald i udledningen af alle metaller undtagen kobber. Den højere tungmetaludledning i 2003 på et par af parametrene kan hænge sammen med rester af tungmetaller i kølevandssystemet fra Det Danske Stålvalseværks tid, som er blevet skyllet med kølevandet. Parameter Enhed Vilkår 1) Tilført ) Udledt vand m Fe kg Zn kg ,2 8, Ni kg 4,2 5,4 6,2 5,6 4, Cr kg 0,6 2,9 1,7 1,1 0,5 2,7 0 Pb kg 1,1 0,4 1,0 0,6 0, Cd kg 0,06 0,06 0,02 0,02 0, Cu kg 2,3 3,9 4,0 4,0 6,6 5 1 COD kg Susp. stof kg Olie kg Temperatur C 35,1 30,5 29,1 29,7 33,4 <50 ph 8,0 7,8 7,8 7,9 8, Tabel 6: Udledning af tungmetaller mv. til afløb E1 samt vilkår og tilført mængde af tungmetaller mv. fra Arresø som føres til afløb fra DanSteel A/S. 1) Vilkårene for spildevandsudledningen i miljøgodkendelsen. 2) Tilført via indtag af Arresøvand, bedømt ud fra en analyse i 2006

23 23 0,045 Udledning af tungmetal pr. ton valset plade g/ton 0,040 0,035 0,030 0,025 0,020 0,015 0,010 0,005 0,000 Zn Ni Cr Pb Cd Cu Histogram 2: Udledning af tungmetal pr. ton valset plade er her oplyst som information, men er ikke et krav i de nye vilkår. Det bemærkes, at der er en formel overskridelse af vilkåret for olie pr. år, som henføres til en enkelt måneds analyse af mineralolie. Da vandprøven til olieanalyse udtages som stikprøve i glasflaske på ca. 1 minut, vil analysen give et øjebliksbillede af udledningen, som varierer over døgnet. Imidlertid vil denne øjebliksværdi, som blev målt til 5,8 mg pr. liter, blive ganget op med hele den vandmængde, som udledes den pågældende måned, hvorfor totalmængden af olie i august bliver høj. Derved forårsages en overskridelse af tilladt mængde olie pr. år, som er 340 kg, uden at der på stålvirksomheden er foregået produktionsmæssige udvidelser eller ændringer i afløbsforholdene. Der er i 2008 taget et par prøver af regnvandsudløbene D og R, som har vist forhøjede værdier af tungmetaller i overfladevandet fra arealer. DanSteel A/S har med baggrund i analyseresultaterne påbegyndt etableringen af olieudskillere ved forskellige udløb af overfladevand til havnen. Miljøcenter Roskilde har med henvisning til miljøgodkendelsen bedt om en etableringsplan for anlæg af nye olieudskillere på virksomheden, der løber frem til Der henvises til særligt bilag med oplysninger og analyser om spildevandsudledningerne i 2008, som tilsendes Miljøcenter Roskilde.

24 24 Procesvand fra Arresø Målere og afløb i 2008 DanSteel A/S Måler 3 Tilløb søvand Pumpestation Hermann S211 Accelator S212 Måler 4 S247 Damp Damp Sandfilter Renseanlæg Skylle- Vand 1 Duferco Steel Vorskla Steel Måler 1 S214 Damp S248 Måler 2 S218 DanSteel Afløb X1+X2 DanSteel Arresøvand forbrug DanSteel: m³ Duferco: m³ Vorskla: m³ Total: m³ Skyllevand 2 Descaling m.m. Klaringsbassin PLD Klara Afløb D S213 Afløb E1 Kølevand: m³ Messer 1+2 Skæregrav Brandsikring ved figurskæringsanlæg Flammehøvlskompressor Signaturer procesvand sva Måler 7 S128 S151 Sandfilter Vandmåler S nr. Afløb til havnen Måler 6 S215 Kompressor St. PLD Afløb H Afløb J Figur 3. Her vises flowet skematisk af Arresøvand fra pumpestation Hermann, der bruges som kølevand af de 3 stålvirksomheder, hvor vandet genbruges og cirkulerer i et stort system. Produktionen på Duferco Danish Steel A/S og Vorskla Steel Denmark A/S er først i 2008 normaliseret, hvorfor disse virksomheders vandforbrug skal fraregnes det totale forbrug. Forbruget af kommunalt vand, dvs. vandværksvand er hos DanSteel A/S målt til m 3 i Vandet bruges hovedsageligt til badeformål og spædevand i kedler.

25 Luft DanSteel A/S har 19 væsentlige punktafkast fra henholdsvis de 5 ovne, portalskæremaskinen, flammeskæring, flammehøvl, figurskæreanlæg og sandblæsningsanlæg samt 7 tagafkast fra halventilation i valsehallerne. Der foretages måling på afkastene i henhold til virksomhedens egenkontrolprogram med det formål at dokumentere emissionen. Alle afkast har fået foretaget målinger i 2008, bortset fra de afkast der var under etablering i måleperioden. Kontrolmåling af disse gennemføres efter etablering og indkøring i Afkast Af tabel 7 fremgår de målte koncentrationer sammenholdt med vilkår i miljøgodkendelserne. Støv NOx * mg/nm 3 mg/nm 3 Vilkår Målt 2008 Vilkår Målt 2008 Cd mg/nm 3 Cd g /h Ni mg/nm 3 Vilkår Målt 2008 Vilkår Vilkår Målt 2008 Ni g/h Vilkår Stødovn , ,07 <0, ,5 0,25 <0,002 1,7 Slabsovn 718.1*** Normaliseringsovn Normaliseringsovn Portalskæremaskine S&P anlæg Flammehøvl Figurskæreanlæg, afkast Flammeskærere Normaliseringsovn Flammeskæring Flammeskæring Haludluftninger valsehal V , ,13 <0,0002 4,7 0,25 0,003 9,0 20 0, ,07 <0, ,1 0,25 <0,004 3,4 10 0, ,04 <0, ,9 0,25 <0,002 5,5 2 1, ,01 <0, ,3 0,08 0,0033 2,0 5 0, ,01 <0, ,3 0,11 <0,004 3,1 5 0, ,002 <0, ,1 0,02 <0,001 1,3 5 0, ,002 <0, ,08 0,02 <0,002 0,8 5 ** - - 0,003 ** 0,2 0,03 ** 1,7 10 ** 400 ** 0,07 ** 0,7 0,7 ** 7 5 ** - - 0,014 ** 0,35 0,14 ** 3,5 5 ** - - 0,008 ** 0,20 0,08 ** 2,0 5,0 0,32-1, ,005 <0, <0, ,3 0,05 <0,001 - <0,002 Tabel 7: Målte emissioner af partikler, tungmetaller og NOx i 2008 sammenholdt med vilkår i miljøgodkendelserne 2,8

26 26 Note: *) Koncentrationskravet gælder for NOx regnet som NO2 i den ufortyndede luftstrøm fra anlægget, dvs. i røggas med 3 % O2 indhold. Anden referencetilstand kan kun anvendes, hvis der er dokumenteret behov for fortynding af tekniske hensyn til anlæggets drift. Fortynding til regulering af røggassens temperatur indgår ikke blandt disse hensyn. **) Afkast fra nye anlæg under etablering i måleperioden. Kontrolmålinger gennemføres efter etablering og indkøring. ***) Der er gennemført en PAH måling på slabsovn (PAH = 0,0005 ng/nm 3 TE). Driftsforholdene viste sig efterfølgende ikke at være i orden, og ny måling vil blive gennemført i Målingerne foretages under normale driftsforhold. Der foretages måling af luftmængde og partikler samt yderligere for ilt og NOx på ovnafkast. Som det fremgår af tabellen overholder målingerne samtlige vilkår bortset fra NOx for Normaliseringsovn De fleste målinger ligger langt under emissionsgrænserne og for cadmium og nikkel er hovedparten anført ved detektionsgrænserne, idet de parametre ikke blev påvist ved målingen. Overskridelsen af NOx grænseværdien på normaliseringsovn kan skyldes, at der den pågældende dag er udført reparation af friskluftspjæld samt sugetræksblæser, så reguleringen af forbrændingen ikke har virket optimalt under driften. Det er aftalt med tilsynsmyndigheden at der gennemføres en ny måling i Der forekommer ikke lugtemission fra virksomheden.

27 OML-beregning (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodel) I henhold til virksomhedens miljøgodkendelse er der i 2004 udført en OML beregning. OML-modellen beregner virksomhedens bidrag til koncentrationen af forurenende stoffer i omgivelserne såkaldt immissionskoncentrationsbidrag. Resultatet fremgår af tabel 8. Tabel 8: Beregnet immissionskoncentrationsbidrag samt grænseværdi Maksimal beregnet immission mg/m3 Maksimalt tilladelige immissionskoncentrationsbidrag* mg/m3 Partikler 0,023 0,08 NOx 0,065 0,125 Bly 0, ,0004 Cadmium 0, ,00001 Zink 0,0001 0,06 Kviksølv 0, ,0001 Nikkel 0, ,0001 *B-værdi iht. luftvejledningen, nr. 2, 2002 Som det fremgår af tabel 8, overholder virksomheden de i Miljøgodkendelsen anførte grænseværdier for alle stoffer. Beregningen er udført på baggrund af emissionsmålinger foretaget på virksomheden i 2003 og Emission af tungmetaller er i dette tilfælde, efter aftale med tilsynsmyndigheden, baseret på en referencemåling på afkast og det er forudsat, at fordelingen af tungmetaller i de øvrige afkast er den samme idet DanSteel A/S sammen med tilsynsmyndigheden har vurderet, at dette afkast er repræsentativt. Der vil blive gennemført en opdateret OML beregning i 2009 på baggrund af de nye emissionsmålinger i 2008 og For cadmium, zink, kviksølv og nikkel er anvendt detektionsgrænserne i beregningen, idet de parametre ikke blev påvist ved målingen. De reelle immissioner vil derfor være lavere end de beregnede.

28 Støj Der har i 2005 og 2006 været foretaget en beregning af virksomhedens støjbelastning baseret på de fremtidige støjforhold omkring Pladeværket med henblik på fastlæggelse af nye skærpede vilkår. Beregningerne viste at de nye støjgrænser ikke kan overholdes i alle referencepunkter med og uden lastning af skrot til skib. I miljøgodkendelsen i 2006 er der meddelt nye skærpede støjgrænser gældende henholdsvis før og efter 1. januar Dette betyder, at virksomheden inden 1. januar 2009 skal gennemføre støjdæmpende foranstaltninger, herunder støjafskærmning. (Se foto 6).

29 29 4 Arbejdsmiljømæssige forhold Der er i 2008 registreret 31 arbejdsskader med et fravær på mere end én dag mod 22 i Denne stigning i antallet af arbejdsskader har hændelsessted i det nye servicecenter. Den beregnede ulykkesfrekvens er ligeledes steget fra 38,9 til 54,2. Det samlede antal arbejdstimer er steget med ca arbejdstimer. Det samlede antal fraværstimer på grund af ulykker i 2008 var 2328 timer mod 1408 timer i produktionsmedarbejdere og 32 ledere gennemgik i 2008 et arbejdsmiljø- og sikkerhedskursus. 32 medarbejdere har opnået certifikat til at udføre varmt arbejde. Virksomheden har i 2008 foretaget klassifikation af brand- og eksplosionsfarlige områder og udarbejdet eksplosionssikringsdokument. I den forbindelse har 103 medarbejdere gennemgået kursus for ansatte i eksplosionsfarlige områder - ATEX. DanSteel A/S har valgt at sætte fokus på misbrug og indtagelse af alkohol og stoffer på virksomheden ved at indføre totalt forbud på virksomhedens matrikel med krav om at der kan foretages en test ved begrundet mistanke Uheldsrapportering Udviklingen 50 Ulykkesfrekvens Antal ulykker Antal uønskede hændelser 10 Fravær pr timer Figur 4: Udvikling af ulykkesfrekvens, antal ulykker, uønskede hændelser samt fravær pr timer i 2004 til 2008