DanSteel A/S. Grønt regnskab Marts Siemens VAI varmretter

Transkript

1 DanSteel A/S Grønt regnskab 2007 Marts 2008 Siemens VAI varmretter

2 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1 DanSteel Fakta Produktion Godkendelser og udledningstilladelser 7 2 Ledelsens redegørelse Mål Miljøpolitik Medarbejdernes inddragelse i miljøarbejdet Klager 13 3 Miljøforhold Produktionsmængder samt forbrug af råvarer Affald Udledninger til vand Luft Støj 22 4 Arbejdsmiljømæssige forhold 25

3 3 Forord Nærværende grønne regnskab 2007 er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab med oplæg af miljø- og energichef Svend Andresen. Det grønne regnskab er nr. 5 i rækken for DanSteel A/S og offentliggøres på virksomhedens hjemmeside: *** Frederiksværk, den 25. april Igor Sarkits Administrerende direktør Allan T. Thomasen Teknisk chef

4 4 1 DanSteel 1.2 Fakta DanSteel A/S Havnevej Frederiksværk Tlf.: Fax: CVR nr.: P-nr.: Matr. Nr. og ejerlav: 60a Frederiksværk Markjorder DanSteel A/S tilhører branche: Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer. Virksomheden er omfattet af bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed nr. BEK nr af 13/12/2006: Listepunkt A 101 (i) (a): Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker. Miljøcenter Roskilde har pr overtaget myndighedsbeføjelserne fra Frederiksborg Amt, som dermed er tilsynsmyndighed og godkendende i beretningsåret og herefter. Halsnæs Kommune (Frederiksværk-Hundested Kommune i året 2007) er myndighed vedr. affald, jord og spildevand til kommunalt kloaksystem.

5 5 1.3 Produktion Produktionsflow på DanSteel A/S Figur 1: Produktionsflow på DanSteel A/S DanSteel A/S blev etableret i oktober Virksomheden købte de eksisterende produktionsfaciliteter (pladevalseværk, profilvalseværk og elektrostålværket) fra konkursboet efter Det Danske Stålvalseværk A/S. Produktionen i pladeværket blev opstartet i november 2002, mens profilvalseværket (kontiværket) blev solgt til Danscan Metal A/S i 2003 og elektrostålværket til Danscan Steel A/S i Danscan Metal A/S blev i 2006 købt af Duferco Danish Steel A/S. Danscan Steel A/S blev købt af Vorskla Steel Denmark A/S i I 2004 blev arbejdsstyrken på DanSteel A/S forøget til 390 medarbejdere for at følge med den voldsomt stigende efterspørgsel på stål og der blev udvidet til 4 skift fra august Markedet blev svækket igen i løbet af 2005 og virksomheden gik fra 4 skift til udvidet 3 skift i april Det betød samtidigt at medarbejderantallet blev reduceret til 374 medarbejdere. Ved udgangen af 2007 var det samlede medarbejderantal oppe på 443 heraf 359 stålteknikere og faglærte samt 84 funktionærer. DanSteel A/S producerer valsede plader ud fra indkøbte råmaterialer, slabs og der er planer for udvidelse af produktionen. Se flow diagrammet på side 7. Slabs er kontinuerligt støbte stålblokke, der er mellem 100 og 310 mm tykke, 1,5 til 2 m brede og 6 til 8 m lange.

6 DanSteel A/S får hovedsagelig slabs leveret fra moderselskabet, det russiske stålværk Novolipetsk Iron & Steel Corporation (NLMK) som producerer slabs på basis af råjern. Alle råmaterialer bliver transporteret på skib og losses i DanSteel A/S' havneanlæg. Virksomhedens hovedprocesser er valsning, normalisering, tilskæring samt sandblæsning og priming. Slabsene opvarmes i to naturgasfyrede ovne til ca º C, hvorefter de valses til råplader ved flere gennemløb i et reversibelt valseværk. Når råpladerne har opnået de ønskede tykkelser, ruller pladerne videre til varmretteren, hvor de tilrettes ved hjælp af en række mindre valser. Herefter afkøles pladerne på kølebeddingen. I 2007 er der installeret en ny Siemens VAI varmretter (se foto på forsiden). Efter afkølingen klippes eller skæres pladerne i de ønskede dimensioner, hvorefter en del efterbehandles ved normalisering (varmebehandling) og/eller koldretning. Da der er stor efterspørgsel på normalisering af stålplader vil hovedparten af pladerne fremover blive normaliseret. Afklip sælges som skrot, udskibes og genbruges som råvarer i andre lande til stålfremstilling eller som halvfabrikata. En del af de færdige plader sandblæses og rustbeskyttes ved priming med zinkbaseret maling. Under valsning og normalisering dannes glødeskaller på pladernes overflader. Disse fjernes løbende under processerne ved påsprøjtning af vand på pladernes over- og undersider. Glødeskallerne afhændes som råmaterialer i ferro-alloy-industrien. Kølevandet opsamles i et kølevandsreservoir, hvor organisk materiale og metalpartikler bundfældes som slam, der kan afvandes og genanvendes industrielt. DanSteel A/S producerede i 2007 i alt tons valsede plader ud fra en slabsmængde på ton dvs. et udbytte på 82,0 %. Virksomheden er ordreproducerende og de store kunder er skibsværfter og vindmølleproducenter, som hovedsagelig er beliggende i værkets nærområde, dvs. Tyskland, England og de nordiske lande. Transport af DanSteel A/S færdigprodukter sker med skib, jernbane og lastbil. Andelen af transport med jernbane er væsentligt reduceret sidst i 2006 og tilsvarende forøget med skib og lastbil. I 2007 ophørte jernbanetransporten, men er atter genoptaget. 6

7 7 DanSteel A/S Flow 2009 Modtagelse af moderslabs pr. skib Moderslabs leveres fra Rusland Sorteres og oplagres N-gas Oxygen N-gas 0,7 m³/t LPG 0,03 kg/t N-gas 53,5 m³/t N-gas 35,9 m³/t Flammehøvling af slabs i Adjustage Hal Godkendelser Opskæring til babyslabs og udledningstilladelser Tynde slabs < 200 mm i Adjustage (eller V10) Tykke slabs > 200 mm Babyslabs opvarmes Babyslabs opvarmes Slabsovn 1 (1250 C) Slabsovn 2 (1140 C) DanSteel opskar ca t slabs i 2007 Glødeskaller fjernes i for-descalinganlæg El: 22,2 kwh/t Valsning af babyslabs til råplader Tykkelsesmåling af plader Varmretning af råplader Tynde plader Tykke plader < 40 mm > 40 mm Renklipning i ender Kølebedding eller stabling Deling af plader for langsom afkøling Plader med buler og bølger varmrettes Langsom afkøling sikrer, at brint diffunderer ud af pladen N-gas ~ 32,3 m³/t N-gas ~ 7,3 m³/t Normalisering af plader Ovn 1 Normalisering af plader Ovn 2 (2006) Normalisering af plader Ovn 3 Normalisering forbedrer stålets egenskaber t plader normaliseres i 2007, svarende til ca. 50 %. Tykplade-center etableres og 80 % vil da blive normaliseret Eventuelt koldretning i rulleretter Plader med buler og bølger koldrettes Stempling og maling af plader Stempling og maling af plader LPG Renklipning og deling af plader Opskæring i portalskæremaskine Pladerne får den færdige længde og bredde LPG N-gas ~ 1 m³/t Figurskæring Sandblæsning og priming t plader sandblæses og primes i 2007, svarende til ca. 30%. Omfatter forvarmning, slyngrensning, maling og tørring Afsendelse med skib, jernbane og lastbiler af færdige plader t stålplader produceret i 2007 Figur 2. DanSteel A/S produktionsflow

8 DanSteel A/S' miljøgodkendelse er baseret på revision af den tidligere miljøgodkendelse for Det Danske Stålvalseværk A/S som blev revideret 21. november 2006, hvor Frederiksborg Amtsråd traf sin sidste afgørelse vedr. DanSteel A/S, inden overførsel til Miljøcenter Roskilde. Vilkårene i godkendelsen dækker udledninger til vand og luft, affald og støj samt en lang række driftsforhold. Der er fastsat en række skærpede krav, bl.a. til emissionskontrol, som tilsendes tilsynsmyndigheden. I tillæg til godkendelsen har virksomheden fået indvindingstilladelse på m 3 vand pr. år fra Arresø, jf. indvindingstilladelse meddelt pr. 25. november Der er i dag en udnyttelse på mindre end 1 mio. m 3 DanSteel A/S (Det Danske Stålvalseværk A/S) har oprindeligt ikke fået skriftlig tilslutningstilladelse af spildevand til Frederiksværk kommunes kloaksystem, men opfylder de generelle tilslutningskrav for spildevand. Processpildevand fra kølebedding, tag- og overfladevand med udledning til havnen er medtaget i Frederiksborg Amts miljøgodkendelse. I de nye vilkår stilles der krav om etablering af olieudskillere på overfladevandet fra befæstede arealer ud fra en nærmere godkendt plan, inden I 2007 er der 11. september meddelt tilladelse til udvidelse af anlægget for glødeskaller, således at de øgede mængder bedre kan håndteres. Endelig er der den 15. september meddelt godkendelse af figurskæringsanlæg og samtidig fastlagt emissionsgrænser for afkast for filtre. Frederiksværk-Hundested kommune meddelte en 19-tilladelse den 17. september 2007 til etablering af støjvold, opbygget af lettere forurenet jord opgravet især i forbindelse med anlægsarbejde ved nye projekter. 8 Foto 2: Et nyt servicecenter for slabs er under opføring i kranfeltet ud for ovnene ved V10.

9 9 2 Ledelsens redegørelse DanSteel A/S er beliggende i et af Danmarks mest naturskønne områder med store rekreative værdier og ligger ydermere tæt på Frederiksværk by. Virksomheden er derfor sit ansvar meget bevidst i relation til virksomhedens påvirkning af det omgivende miljø. DanSteel A/S er ikke, som tidligere Det Danske Stålvalseværk A/S var, en stålfremstillende virksomhed, der smeltede og støbte stålprodukter, men udelukkende et valseværk, der fremstiller plader ud fra indkøbte slabs. Som følge heraf er virksomhedens miljøpåvirkning væsentligt reduceret set i forhold til Det Danske Stålvalseværk A/S miljøpåvirkning. DanSteel A/S' indsats i 2007 har bl.a. været omfattende investeringer i et nyt figurskæringsanlæg, flammehøvlingsanlæg af slabs samt påbegyndelse af et nyt slabsskæringscenter foran V10 (foto 2). Der er udarbejdet en 5-årsplan med fortsatte omfattende investeringer. Formålet med planen er bl.a. at øge produktkvaliteten og mulighederne for produktforædling samt at optimere produktionsflowet og derigennem opnå miljøfordele ved bl.a. at begrænse energiforbruget og støjemissionerne. På det miljømæssige område har der været fokus på alle miljøforhold inkl. opdatering af støjberegninger, afkast og spildevand. Godkendelsen af DanSteel A/S blev meddelt den 21. november 2006, og de nye spildevandsvilkår er blevet skærpet i en grad så enkelte overskridelser ikke har kunnet undgås på olie og metal. Udledningerne er på samme niveau som tidligere og der er altså ikke forøget forurening. Frederiksborg Amt har i 2006 meddelt en indskærpelse i forbindelse med oplag af forurenet jord uden tilladelse. Der blev gennemført en risikovurdering af den opgravede jord, som førte til en accept af, at jord af forureningsklasse 2 og 3 kan deponeres i en støjvold på virksomheden, idet Frederiksværk-Hundested kommune meddelte en 19-tilladelse den 17. september På denne måde gennemføres miljøbeskyttelseskravene optimalt, idet der på samme tid kan gennemføres en jorddeponering og en begrænsning af støjgener. I 2007 er der 11. september meddelt tilladelse til udvidelse af anlæg for glødeskaller, således at de øgede mængder bedre kan håndteres. Endelig er der den 15. september meddelt godkendelse af figurskæringsanlæg og samtidig fastlagt emissionsgrænser for afkast for filtrene (se foto 3). Det nye figurskæringsanlæg skal levere bueskårne plader til vindmøller, idet DanSteel A/S er blevet storleverandør til vindmølleindustrien, og støtter dermed direkte opbygningen af vedvarende energikilder.

10 Grønt Regnskab DanSteel A/S har indgået aftale med Energistyrelsen og implementeret et energiledelsessystem med certifikat i sommeren Virksomheden har i den forbindelse i 2004 gennemført en række særlige undersøgelser med det formål at belyse mulighederne for at reducere energiforbruget. I 2005 og 2006 er energiledelsessystemet blevet videreudviklet for at opnå et mere overskueligt system med en større tilgængelighed for alle. Ledelsessystemet blev recertificeret i november 2006 af DNV A/S og certifikatet er gyldigt indtil 31. december På arbejdsmiljøområdet har der i 2006 været et fald i antallet af uønskede hændelser og antallet af ulykker er stort set uændret i 2007, bortset fra én tragisk ulykke. Ledelsen ønsker, at der skal være fokus på arbejdssikkerhed. Antallet af ulykker skal reduceres. DanSteel A/S skal være en sikker virksomhed at arbejde på og med et arbejdsmiljø, der sikrer medarbejderne mod fysisk såvel som psykisk nedslidning. Virksomheden arbejder således med løbende forbedringer og gennem fastsættelse af konkrete mål er det ledelsens opfattelse, at DanSteel A/S også i fremtiden vil fremstå som en ansvarlig virksomhed. Foto 3: Nye støvfiltre er opsat udenfor hal 123 til filtrering af luftafsuget fra det nye figurskæringsanlæg og den renoverede flammehøvl ved siden af Messer 1 og 2

11 Mål Nedenfor fremgår status på de opstillede mål for 2007 Mål 2007 Status for 2007 Mål 2008 Antallet af ulykker skal bringes ned. Analyser af såvel APV og ulykkesrapportering skal vise, hvor indsatsen skal lægges. Samtidig skal der være speciel opmærksomhed på introduktion og oplæring af nye medarbejdere. Arbejdsmiljømålet for 2006 fastholdes således at antallet af ulykker skal bringes ned i Implementering af et operationelt miljøledelsessystem i henhold til ISO Målet er overvejende nået i 2007 og fastholdes i Målet er påbegyndt og færdiggøres i 2008, så vidt det er muligt. Gennemførelse af støjprojekter (støjafskærmning) efter aftale med Frederiksborg Amt (nu: Miljøcenter Roskilde) Der er aftalt en handlingsplan med amtet i forbindelse med revision af miljøgodkendelsen, som gennemføres i Opbygning af projektstyringssystem der bl.a. skal sikre, at der foretages indledende miljø-, energi- og arbejdsmiljøvurderinger af alle virksomhedens projekter. Målet er nedprioriteret men skal færdiggøres i Udvikling af nyt energiregistreringssystem Målet (første trin) er nået, men der arbejdes fortsat på at forbedre systemet. Opretholde den positive udvikling med hensyn til udledning af tungmetaller til vand og luft Målet er overvejende nået og fastholdes i Der etableres olieudskiller ved nyasfalteret lastekaj til havnen Som det fremgår af ovennævnte skema fastholdes målene i 2008, da disse er del af en fortløbende udvikling og forbedringsproces på værket. Derudover fastsættes ikke nye specifikke mål. Indsatsen i 2008 vil blive rettet mod at nå ovennævnte mål, og samtidig arbejdes der med at opfylde vilkårene i den reviderede miljøgodkendelse, der bl.a. omfatter udarbejdelse af flere redegørelser, målinger og analyser end tidligere. Derudover skal der i 2008 bl.a. færdiggøres nyt område med slabslager, flammeskæremaskiner med en forbedret håndtering af slabs tæt på slabslossekajen, hvilket har miljø- og energimæssige gevinster til følge (se foto 2 på side 8). Endelig ønsker DanSteel at forbedre informationen om virksomheden og dens forskellige miljøtiltag, herunder sikre en god dialog med de omkringboende.

12 Miljøpolitik DanSteel A/S forpligter sig til som minimum at efterleve den nationale og internationale lovgivnings krav og bestemmelser inden for eksternt miljø. DanSteel A/S vil arbejde aktivt for en forebyggende indsats på miljøområdet ved at: Begrænse påvirkningen af det omgivende miljø, herunder minimere støj og skadelige emissioner til luft, vand og jord. Fremme anvendelsen af renere teknologi. Medvirke til, at produkter og biprodukter kan indgå i et genbrugskredsløb. Opstille miljømål, som årligt evalueres. Anvende miljøbevidsthed som kriterium for leverandørudvælgelse. DanSteel A/S skal til enhver tid fremstå som en pæn og ryddelig virksomhed. Grønne områder og beplantning anlægges på områder, der ikke har en for virksomhedens drift nødvendig funktion. DanSteel A/S vil vise åbenhed i miljøspørgsmål. 2.3 Medarbejdernes inddragelse i miljøarbejdet DanSteel A/S miljøpolitik fastlægges af den administrerende direktør og ledelsen. Ansvaret for at virksomheden overholder gældende vilkår er placeret hos ledelsen af de enkelte afdelinger, som har ansvaret for det praktiske arbejde med at efterleve myndighedernes krav. Miljø- og energichefen har ansvaret for registrering af data, igangsætning af tiltag samt rapportering, foruden kommunikation med myndigheder. Projektlederne har ansvaret for at inddrage gældende krav til miljø og energi i planlægningsfasen, ved projektering samt renovering af tekniske anlæg. Arbejdslederne har pligt til at formidle virksomhedens miljøpolitik samt gældende retningslinier til nye og gamle medarbejdere. Herunder skal arbejdslederne sikre, at krav og vilkår overholdes mht. begrænsning af forurening og gener fra støjende arbejde, korrekt håndtering af affald, kemikalier og olieprodukter, samt udslip til luft og vandmiljø. De fleste medarbejdere er i større eller mindre grad naturligt inddraget i miljøarbejdet via det daglige arbejde og bliver herigennem bevidstgjort om, hvad man selv kan gøre for miljøbeskyttelsen. Som eksempel kan nævnes håndtering af affald, brug af energi, indkøb af produkter og energiforbrugende maskineri mv.

13 Klager Der har i 2007 været 8 klager fra naboer der har klaget over virksomhedens støjforhold, herunder en enkelt klage vedr. vibrationer. Virksomheden har et system til opsamling og registrering af eventuelle klager. Klagerne bliver registreret af miljø- og energichefen, som derudover også har ansvar for, at klagerne bliver besvaret. Der er opnået en god dialog med naboerne, som i 2007 har holdt møde på DanSteel A/S med de involverede arbejdsledere, og der er herefter sket en mærkbar nedgang i støjgenerne. Foto 4: I området ved den gamle port ud mod Strandvejen skal der i henhold til den nye miljøgodkendelse etableres støjskærme til nedbringelse af støjgener for omkringboende, og der etableres derfor støjvolde på hver side af den gamle indkørsel inden 2009.

14 14 3 Miljøforhold 3.1 Produktionsmængder samt forbrug af råvarer Af nedenstående tabel 1 fremgår de væsentligste forbrug af råvarer samt produktionsmængderne i 2003 til 2007 samt væsentlige nøgletal. Ved valsning af plader i valseværket benyttes indkøbte slabs som råmateriale. Naturgas benyttes til opvarmning af slabs og til efterbehandling af pladerne i normaliseringsovne samt til forskellige opvarmningsformål. El anvendes til valserne og andet procesudstyr samt i mindre grad til opvarmning. Overfladevand fra Arresø bruges til køling samt descaling af pladerne under valsning. Forbrug/produktion Enhed Slabs Forbrug af slabs *1 Ton Totalforbrug hele DanSteel *4 Nm Prod. forbrug pr. ton valset plade Nm 3 /ton 66,6 65,4 68,2 67,5 66,2 Naturgas Tung proces Nm Let proces Nm Varme Nm Totalforbrug MWh Forbrug pr. ton valset plade kwh/ton 77,4 76,1 73,8 74,7 76,7 El Varme *3 MWh Procesforbrug MWh Tung proces MWh Let proces MWh Vand Procesvand fra Arresø m * Forbrug pr. ton valset plade m 3 /ton 1,0 1,1 1,8 1,3 1,2 Produk- Valsede plader *2 Bemærkninger Ton til tabellerne: tion Skrot (afklip af plader) Ton Skrot pr. ton valset plade kg/ton 162,3 186,2 184,5 158,0 196,9 Glødeskal Ton Glødeskal pr. ton valset plade kg/ton 19,1 22,7 21,0 28,2 27,7 Udbytte % 84,8% 84,3% 84,2% 83,4% 82,0% Tabel 1: Forbrug af råmaterialer samt produktionsmængder i 2003 til 2007

15 15 1) Slabsvægten er beregnet ud fra slabsdimensionerne (tykkelse x bredde x længde), da specielt bredden varierer på en slabs, er vægten ikke helt korrekt. 2) Pladevægten er beregnet ud fra pladedimensionerne (tykkelse x bredde x længde), den ønskede pladetykkelse (bestillingstykkelse) er altid af produktionstekniske årsager lidt mindre end den opnåede tykkelse, som medfører en afvigelse fra beregnet vægt. 3) Forskellen i varmeforbrug baseret på el skyldes forskel i beregningsmetode fra det ene år til det andet. 4) Heraf udgør DanSteel A/S forbrug til produktionen i pladeværket ca. 1 mio mindre. 5) Oplysning om forbruget foreligger ikke Som det fremgår, har produktionen af valsede plader i 2006 været på niveau med tidligere efter en nedgang i Udnyttelsen af slabs samt forbrug af naturgas, el og vand pr. ton produceret plade har de 4 år været på nogenlunde samme niveau. Andre forbrugsstoffer kg kg kg kg Kg Vandbehandlingskemikalier Olie (smøring, hydraulik) Tabel 2. Forbrug af andre stoffer i produktionen 5) Fedt (smøring) Diesel / gasolie / benzin Maling (primer) Opløsningsmidler 5) 5) 5) ) ) Oxygen forbrug PLD, slabs skæring og flammehøvling 2007 m jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Histogram 1: Forbruget af oxygen er m 3 i 2007 og stigende idet en maskinel flammehøvling af slabs er startet i 2007 til afløsning for den manuelle. Tilsvarende vil der fremover være et større forbrug af acetylen til den nye figurskæring af plader til vindmølleindustrien.

16 Affald DanSteel A/S opsamler affaldet i fraktioner som det fremgår af tabel 3. Mængderne er produktionsmængder og svarer ikke i alle tilfælde til bortskaffede mængder, da der kan være et lager, som overføres fra år til år. Miljøcenteret OK Centralen er containercentral for affald. Fraktion / producerede tons affald Ildfast materiale fra ovne (chamotte) 8) 5) 361 1) ,0 600,0 Glødeskaller 2) ,9 Slam fra klaringsbassiner til oparbejdning ,1 Støvsugerstøv fra veje 7) ,3 Filterstøv fra S&P og Portalbrænder 7) 8) ,9 Slibestøv fra valseslibning 7) 8) 5) ,4 12,5 Slam vaskehal 6) ,9 Skæreolieblandet slibestøv 6) 8) ,2 Fedt / olie til oparbejdning 6) ,0 3,8 Vand / olie til oparbejdning 6) ,1 Malingsrester 6) ,9 Malerslam fra S&P 6) ,9 Diverse kemikalierester 6) ,6 Ikke pumpbart olieforurenet affald 6) ,5 Oliefiltre og hydraulikslanger 3) 6) 5 1 1,6 2,6 1,1 Træ uforurenet strøer, Bygningsafd. 4) 5) 5) ,9 Brændbart til Vestforbrænding ,3 Brokker, beton, bygningsaffald til knusning ,6 Elektronikaffald 6) ,0 4,2 Glas til genanvendelse ,9 0,0 Grønt affald til kompost 5) 5) 19 0,3 20,6 Lyskilder 6) 0 0,3 0 0,4 0,1 Pap til genanvendelse ,0 10,8 Papir til genanvendelse ,0 7,0 Plast til genbrug, LDPE ,4 1,3 Emballage (dunke) til Vestforbrænding ,0 0,0 Affald til losseplads 7) ,5 1,3 Jord, forurenet kl. 2-3 til rensning 5) 5) 5) Jord, forurenet kl. 4 til rensning 5) 5) 5) ,4 Tabel 3: Producerede affaldsmængder i 2003 til ) Mængden er beregnet ud fra forbrug samt en forventning om at ca. 10 % forsvinder i det ildfaste materiales levetid 2) Mængden af glødeskal er solgt mængde 3) Hydraulikslanger udgik i 2005 og er nu under Ikke pumpbart olieforurenet affald 4) Rent træ fra strøer til genbrug (opvarmning) 5) Oplysninger om forbruget / mængden er ufuldstændigt eller foreligger ikke 6) Farligt affald til Dansk Special Affald A/S eller Renoflex Gruppen A/S, evt. genbrug 7) Deponering på losseplads 8) Genanvendelse forsøges

17 Generelt er der produceret lidt større mængder af de forskellige affaldsfraktioner i 2007 end i 2006 svarende til en lavere produktion. Mængden af glødeskaller er stort set uændret. Den store mængde brokker i 2007 skyldes, de omfattende ombygninger og nye store anlægsprojekter, hvilket har medført meget bygningsaffald, herunder en del jord. Direkte afledte affaldsprodukter fra pladevalsning er: Glødeskaller, iltet jern, dannet under opvarmning og valsning af slabs. Glødeskallerne sælges til genbrug i ferro-alloy-industrien. Slam opsamlet i kølevandssystemets reservoir. Procesvandet, der tilføres fra Arresøkanalen indeholder en del organisk materiale, der udfældes som slam med små partikler af glødeskaller i kølevandssystemets reservoir. Slammet blev af Frederiksværk Kommune fritaget for afleveringspligt og genbruges i produktion af lecaklinker. Brugt ildfast materiale. Den ildfaste foring i ovnene slides og udskiftes efter behov. Det ildfaste materiale består af aluminiumoxider og Chamotte og kan knuses og genbruges som opfyld (ansøges pt.). Skrot, afklip fra råpladerne, regnes som råvare og er ikke registreret som affald. Skrot sælges til genbrug for stålfremstilling eller til mindre valseværker etc. som råmateriale for andre stålprodukter. Fra sandblæsning og priming kommer: Malingsrester (emballage), som bortskaffes gennem Dansk Special Affald. Malingsslam, der opsamles i primeranlæggets vådfilter og som bortskaffes gennem Dansk Special Affald. Filterstøv fra sandblæsning, som opsamles i støvfilter og bortskaffes til deponi. (Frederiksværk Kommunale losseplads). Forsøges pt. sendt til genbrugsvirksomhed. Olie/vand: Olie/vand kommer fra tømning af olieudskillere og oliefang. Der er i Det Danske Stålvalseværk A/S' tid etableret et antal oliefang til opsamling af olie fra området. Oliefang og olieudskillere efterses og skimmes for olie 1 til 2 gange pr. måned, som aftalt med tilsynsmyndigheden. Olie/vand bortskaffes gennem J.P. Kloakservice til Dansk Olie Genbrug, som sender olien til oparbejdning i Tyskland. I tilfælde af olielækage i produktionsanlægget vil olien blive opsuget med det samme og bortskaffet via J.P. Kloakservice til SMOKA I/S. Mængde i kg og den videre behandling Procent Genanvendelse ,2 % Deponering ,2 % Forbrænding ,8 % Sortering ,7 % Særlig behandling ,8 % I alt % Tabel 4. Affaldshåndtering Oplysning fra Renoflex 17

18 Grønt Regnskab Filterstøv fra S&P og Portalbrænder Slam fra klaringsbassiner Glødeskaller Skrot kg/ton skrot:kgx0,1/ton Affaldsproduktion pr. ton valset plade Histogram 2: Affaldsproduktion pr. ton valset plade Af figur 1 fremgår produceret mængde pr. ton valset plade for udvalgte affaldsfraktioner. Som det fremgår ligger produktionen pr. ton valset plade nogenlunde på niveau i årene 2003 til Variationerne anses for at være indenfor, hvad der kan forventes under normal drift. Foto 5: Glødeskaller og afharp fra glødeskalsdepotet afsættes til genbrug

19 3.3 Udledninger til vand Af nedenstående tabel fremgår udledning af vand, metaller, suspenderet stof, olie og COD for 2003 til Herudover fremgår vilkår med hensyn til udledning af tungmetaller mv. pr. år samt den tilførte mængde af tungmetaller mv. baseret på en analyse af Arresøvand foretaget i Procesvandet udledes til Roskilde fjord gennem afløb E1. Data er baseret på flowproportionale prøver, som udtages og analyseres en gang månedligt. Det skal bemærkes, at der i mange analyser ikke er konstateret indhold af bly, krom og cadmium, hvorfor der i beregning af den samlede udledning er anvendt detektionsgrænseværdier. Den reelle udledning af disse parametre er således mindre end den, som fremgår af tabellen. Som det fremgår af tabel 5 overholdes alle grænseværdierne, bortset fra kravet til olieindholdet, som begrundes nedenfor. 19 Parameter Enhed Vilkår 1) Tilført ) Udledt vand m Fe Zn Ni Cr Pb Cd Cu COD Susp. stof Olie kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg Temperatur C ph , ,9 4,2 5,4 6,2 5, I forhold til udledning pr. ton valset plade, se figur 2, var der fra 2003 til ,8 et fald i udledningen 0,6 af 2,9 alle metaller 1,7 undtagen 1,1 bly. Der 2,7 er den 1 samme 0,8 tendens 1,1 fra 2003 til 0,4 2005, dog 1,0 ikke helt i 0,6 samme grad. 25 Ni ligger 1 på samme 0,06 niveau 0,06 og chrom 0,06 er højere 0,02 end både ,02 og Den højere tungmetaludledning i 2003 på et par af parametrene kan hænge 7,7 2,3 3,9 4,0 4,0 5 sammen med, at der har været rester af tungmetaller i kølevandssystemet 0 1 (fra Det Danske Stålvalseværks tid), som er blevet skyllet med ud og således fremgår i analysen ligner mest svarende til den højere 162 produktion ,6 35,1 30,5 29,1 29,7 <50 8,1 8 7,8 7,8 7, Tabel 5: Udledning af tungmetaller mv. til afløb E1 samt vilkår og tilført mængde af tungmetaller mv. fra Arresø som føres til afløb fra DanSteel A/S. 1) Vilkårene for spildevandsudledningen. 2) Tilført via indtag af Arresøvand, bedømt ud fra en analyse i 2006

20 20 0,050 Udledning af tungmetal pr. ton valset plade 0,045 0,040 0,035 0,030 g/ton 0,025 0,020 0,015 0,010 0,005 0,000 Zn Ni Cr Pb Cd Cu Histogram 3: Udledning af tungmetal pr. ton valset plade er her oplyst som information, men er ikke et krav i de nye vilkår. Det bemærkes, at der er en formel overskridelse af vilkåret for olie pr. år, som henføres til maj måneds analyse af mineralolie. Da vandprøven til olieanalyse udtages som stikprøve i glasflaske på ca. 1 minut, vil analysen give et øjebliksbillede af udledningen, som varierer over døgnet. Imidlertid vil denne øjebliksværdi, som blev målt til 15 mg pr. liter, blive ganget op med hele den vandmængde, som udledes den pågældende måned, hvorfor totalmængden af olie i maj bliver meget høj. Derved forårsages en overskridelse af tilladt mængde olie pr. år, som er 340 kg. Det gamle vilkår var på kg olie pr. år. Det skal bemærkes, at de nye vilkår for tungmetaller også blev skærpet til lave værdier, som kan blive svære at overholde, uden at der på stålvirksomheden er foregået produktionsmæssige udvidelser eller ændringer i afløbsforholdene. Der er i 2007 taget prøver af regnvandsudløbene D og R, som har vist forhøjede værdier af tungmetaller i overfladevandet fra arealer. Der henvises til særligt bilag med oplysninger og analyser om spildevandsudledningerne i 2007, som tilsendes Miljøcenter Roskilde.

21 m³ Procesvand fra Arresø Målere og afløb i 2007 DanSteel A/S Tilløb Pumpestation Hermann søvand Sandfilter Renseanlæg Måler 1 S m³ m³ Måler 3 S211 Accelator m³ S119 S212 Damp Damp Måler 4 S247 Måler 5 S121 Duferco Steel Vorskla Steel Skylle- Vand 1 Damp Måler 2 S218 DanSteel S248 Flammehøvls- Afløb X1+X2 kompressor Klaringsbassin PLD S213 Skyllevand 2 S130 Descaling m.m. Klara S127 S151 Afløb D Afløb E1+Y m³ Afløb J Signaturer procesvand sva Sandfilter m³ Måler 6 S215 Kompressor St. PLD S128 Måler 7 Vorskla Steel m³ Vandmåler S nr. Afløb H Afløb L1 Afløb til havnen Figur 3. Her vises flowet skematisk af Arresøvand, der fordeles til de 3 stålvirksomheder fra pumpestation Hermann. Produktionen på Duferco Danish Steel A/S og Vorskla Steel Denmark A/S er først i 2008 normaliseret, hvorfor disse virksomheders vandforbrug i 2007 ikke er fraregnet det totale forbrug. Forbruget af kommunalt vand, dvs. vandværksvand er hos DanSteel målt til m 3 i Vandet bruges hovedsageligt til badeformål og spædevand i kedler.

22 Luft DanSteel A/S har 19 væsentlige punktafkast fra henholdsvis de 4 ovne, portalskæremaskinen, flammeskæring, flammehøvl, figurskæreanlæg og sandblæsningsanlæg samt 9 tagafkast fra halventilation i valsehallerne. Der foretages måling på afkastene i henhold til virksomhedens egenkontrolprogram med det formål at dokumentere emissionen. Alle afkast har fået foretaget måling i enten 2003 eller 2004 og derudover er der foretaget enkelte kontrolmålinger i 2005 og 2006, men ikke i Målingerne foretages under normale driftsforhold. Der foretages måling af luftmængde og partikler samt yderligere for ilt og NOx på ovnafkast. Af tabel 6 fremgår den samlede emission af partikler og tungmetaller i 2003 og 2004, fordelt på de enkelte afkast. Der er ikke foretaget nye beregninger i 2005 for alle afkast, men kun på afkast Emissionerne er baseret på måledata samt på en vurdering af driftstider for de enkelte afkast samt en vurdering af andelen af tungmetaller i det emitterede støv. Afkast Emission partikler kg pr. år Emission tungmetaller kg pr. år Valsehal 5. Afkast ,4 4,5 Slabsovn ,1 14,7 Slabsovn ,1 0,3 Normaliseringsovn Valsehal 8. Afkast Maerz normaliseringsovn Portalskæremaskine Sandblæse og primeranlæg ,7 0, ,5 46,3 38 * ,9 0, ,9 2 0,4 Tabel 6: Emission af partikler og tungmetaller 2003 til 2006

23 23 Forskellen i emission af partikler skal ses på baggrund af dels nye målinger dels en ændring i driftstider. Der har i 2005 været foretaget måling på afkast Emission af tungmetaller i 2003 og 2004 er ikke umiddelbart sammenlignelige, da de er baseret på forskellige referencemålinger. Emission af tungmetaller (bly, cadmium, zink, kviksølv og nikkel) er i 2003 beregnet på basis af en referencemåling foretaget på portalskæremaskinen i september Andelen af tungmetaller i støvet var 9 %, heraf udgør zink over 2/3. Emission af tungmetaller i 2004 er beregnet på basis af en referencemåling foretaget på en tagventilator på valsehallen, afkast DanSteel A/S har sammen med tilsynsmyndigheden på basis af tidligere målinger vurderet at dette afkast er repræsentativt. Andelen af tungmetaller er i denne måling 2,3 %. Sidste måling blev foretaget med lavere detektionsgrænser for partikler og zink. Denne metode for beregning af tungmetalemission fra virksomheden er den samme, som ligger til grund for OML-beregningerne og som er aftalt med tilsynsmyndigheden. For cadmium, zink, kviksølv og nikkel er i begge beregninger anvendt detektionsgrænserne, idet de parametre ikke blev påvist ved målingen. Den reelle emission vil derfor være lavere end den, som fremgår af tabel 6. Der har ligeledes været foretaget analyse af råmaterialet, hvilket vil være kilden til tungmetal udledning, og der er ikke fundet tungmetaller i råmaterialet i en målbar størrelse. I 2008 vil der blive udarbejdet et nyt egenkontrolprogram og gennemført nye emissionsmålinger. Der forekommer ikke lugtemission fra virksomheden. Foto 6. Den nye normaliseringsovn fra Maerz fik mål emissionen i 2006

24 OML-beregning (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodel) I henhold til virksomhedens miljøgodkendelse er der i 2004 udført en OML beregning. OML-modellen beregner virksomhedens bidrag til koncentrationen af forurenende stoffer i omgivelserne såkaldt immissionskoncentrationsbidrag. Resultatet fremgår af tabel 7. Tabel 7: Beregnet immissionskoncentrationsbidrag samt grænseværdi Maksimal beregnet immission mg/m3 Grænseværdi * Mg/m3 Partikler 0,023 0,08 NOx 0,065 0,125 Bly 0, ,0004 Cadmium 0, ,00001 Zink 0,0001 0,06 Kviksølv 0, ,0001 Nikkel 0, ,0001 *Grænseværdi iht. luftvejledningen, nr. 2, 2002 Som det fremgår af tabel 7, overholder virksomheden de i Miljøgodkendelsen anførte grænseværdier for alle stoffer. Beregningen er udført på baggrund af emissionsmålinger foretaget på virksomheden i 2003 og Emission af tungmetaller er i dette tilfælde, efter aftale med tilsynsmyndigheden, baseret på en referencemåling på afkast og det er forudsat, at fordelingen af tungmetaller i de øvrige afkast er den samme idet DanSteel A/S sammen med tilsynsmyndigheden har vurderet, at dette afkast er repræsentativt. For cadmium, zink, kviksølv og nikkel er anvendt detektionsgrænserne i beregningen, idet de parametre ikke blev påvist ved målingen. De reelle immissioner vil derfor være lavere end de beregnede. 3.5 Støj Der har i 2005 og 2006 været foretaget en beregning af virksomhedens støjbelastning baseret på de fremtidige støjforhold omkring Pladeværket med henblik på fastlæggelse af nye skærpede vilkår. Beregningerne viste at de nye støjgrænser ikke kan overholdes i alle referencepunkter med og uden lastning af skrot til skib. I miljøgodkendelsen i 2006 er der dels meddelt nye skærpede støjgrænser gældende fra 2007 og dels et krav om at virksomheden inden den 1. januar 2009 skal gennemføre støjdæmpende foranstaltninger (se foto 4).

25 25 4 Arbejdsmiljømæssige forhold Der er i 2007 registreret 22 arbejdsskader med et fravær på mere end én dag mod 24 i Den beregnede ulykkesfrekvens er faldet fra 47,7 til 38,9. Det samlede antal fraværstimer på grund af ulykker i 2007 var timer, hvilket ligeledes er et fald i forhold til Halvdelen af produktionsmedarbejderne har i 2006 gennemgået et arbejdsmiljøog sikkerhedskursus og indsatsen mod arbejdsskader vil blive fortsat i Ulykkeligvis har vi den 26. januar 2007 haft en arbejdsulykke med dødelig udgang, hvor vi mistede en af vores kolleger i produktionen. Vi vil gøre alt for at undgå sådanne skæbnesvangre ulykker og har indført en række tiltag, som skal øge sikkerheden yderligere efter denne ulykke. Sikkerhedsorganisationen på DanSteel A/S har i 2007 fået en ny struktur opdelt i 2 niveauer. I det øverste niveau findes sikkerhedsudvalget med den administrerende direktør som formand. Herunder findes 15 sikkerhedsgrupper. Der er i 2007 sket en stigning i antallet af sikkerhedsgrupper (fra 6 til 15), således at sikkerhedsarbejdet kan nå helt ud i alle kroge af virksomheden. 4.1 Uheldsrapportering Udviklingen Antal uønskede hændelser Ulykkesfrekvens Antal ulykker 10 Fravær pr timer Figur 4: Udvikling af ulykkesfrekvens, antal ulykker, uønskede hændelser samt fravær pr timer i 2003 til 2007