Jammerbugt Kommunes børne- og familiesyn

Transkript

1 Jammerbugt Kommunes børne- og familiesyn Følgende væsentlige værdier er bærende og understøttende for principperne i arbejdet med børn og familier i Jammerbugt Kommune: Respekt og ligeværd Åbenhed og tydelighed Troværdighed Engagement og nærvær Ressourceorienteret menneskesyn 1 Omsat i det praktiske arbejde inden for de forskellige opgaveområder og dermed medarbejdergrupper i Jammerbugt Kommune betyder ovenstående noget helt grundlæggende. Det vil således være et mål i sig selv at udvikle en fælles grundlagsforståelse på tværs af delområderne indenfor Børne- og Kulturforvaltningen. Vision I Jammerbugt Kommunen vil vi arbejde for, at børn og unge gives lige muligheder for udvikling og trivsel i en kultur, som bygger på et demokratisk grundlag. Vores børn og unge sikres en opvækst, som skaber de bedste forudsætninger for et voksenliv med medbestemmelse, medansvar og handlekompetencer. Jammerbugt Kommunen yder en generel forebyggende indsats, en tidlig indsats og en indsats, som tager sigte på at støtte børn og unge med særlige behov og hensyntagen. Organisationen løser sin opgave dels ud fra et anerkendende og relationelt perspektiv og dels på baggrund af et højt fagligt niveau. Opgaverne vedrørende børn og unge løses ud fra serviceloven, sundhedsloven og folkeskoleloven samt de politiske målsætninger. Visionen for børne- og ungeområdet udmøntes i følgende mål: yde en tværfaglig forbyggende indsats på alle niveauer i den kommunale organisation forbedre og samordne kommunens tilbud til børn og unge yde en indsats med barnets og dets relationer styrke og forbedre indsatsen over for børn og unge med særlige behov 1 Det ressourceorienterede menneskesyn har fokus på det enkelte menneskes udviklingsressourcer, i modsætning til eksempelvis det problematiserende menneskesyn, hvor den enkelte betragtes som passiv modtager af information og behandling. Side 1 af 15

2 skabe grundlag for, at opgaven med børn og unge har et sundheds-, et omsorgs- og et læringsperspektiv. medvirke til så tidligt som muligt - hos børn med særlige behov - at afdække eventuelle fysiske, psykiske og sociale behov og iværksætte tiltag. skabe grundlag for, at organisationen og enhver ansat udvikler kompetencer på 2 områder: dels eget fagområde og dels relationelle kompetencer. skabe grundlag for, at alle opgaver indenfor børne- og kulturområdet beskrives i forhold til ressourcer, mål og handledel. Det gør sig gældende såvel for den enkelte organisationsenhed som for opgaven i forhold til børn. Grundlagsforståelse I Jammerbugt Kommune har vi både fagligt og menneskeligt en forståelse af, at de nære voksne er de centrale aktører i opgaveløsningen. De nære voksne er barnets forældre og de nære professionelle (f.eks. lærere og pædagoger), som barnet møder i det lokalmiljø, hvor det lever sit liv. Hvor forældrene ikke i tilstrækkeligt omfang kan påtage sig ansvaret i forhold til barnet, kan det nære netværk (familie m.fl.) omkring barnet udgøre en vigtig ressource og forudsætning for opgaveløsningen. Denne forståelse er grundlaget i en opgaveløsning, som tager udgangspunkt i, at forældre er en ressource og de nære professionelle betydningsfulde i relationen til børn, unge og familier med behov for særlig støtte og hensyntagen. Rådgiverne (f.eks. PPR og støttekorps) er sekundære i forhold til forståelsen af opgaven men betydningsfulde i relation til at understøtte de nære professionelle i deres løsning af opgaven og i forhold til forældrenes og netværkets aktive medvirken. Grundlagsforståelsen kan illustreres således: Fælles forståelse Familien for opgave Barnet Rådgiverne De nære professionelle Grundlagsforståelsen er det pejlemærke, som medarbejdere i Jammerbugt Kommune må have Side 2 af 15

3 som sigtepunkt for såvel den faglige som personlige udvikling i den praksis, hvor de udøver deres virke. Denne tilgang i arbejdet afføder nogle grundlæggende principper på tværs af hele børne- og kulturområdet. Grundlæggende principper De grundlæggende principper for arbejdet med børn og familier vedrører alle faglige delområder. a. b. c. d. e. f. g. h. i. Aktivt forældre- og børneperspektiv Forældre kender deres børn bedst, og i dette perspektiv må fagpersonerne sikre en dialog med forældrene og barnet om at nå frem til en fælles forståelse af, hvordan vi sammen løser opgaven. Helhed Gælder såvel ved arbejdet med det enkelte barns livssituation som ved organiseringen på alle niveauer i den samlede Børne- og Kulturforvaltning. Personlige kompetencer Det enkelte barn/den unges personlige sociale og faglige kompetencer respekteres, udvikles og understøttes. Tidlig indsats Der arbejdes tidligt, målrettet og sammenhængende med barnets muligheder i nærmiljøet. Den kommunale opgave i dagtilbud og skole gøres mest muligt forebyggende og sundhedsfremmende. Tværfagligt samarbejde Den tværfaglige opgavehåndtering rummer perspektiver - og fagpersoner - med baggrund i sundheds-, service- og folkeskolelovgivning. Der arbejdes tværfagligt på alle niveauer i organisationen. Sund levevis Enhver udvikling forudsætter, at der sikres de bedst mulige vilkår for børns sunde levevis. Højt informationsniveau Den viden, der foreligger hos barn, forældre og fagpersoner, deles med alle relevante parter i organisationen. Det gælder for alle fagpersoner, som arbejder i henhold til sundheds-, service- og folkeskolelovgivning. Tydelige kompetence- og ansvarslinier Der skal, på alle fagområder og organisationsniveauer, formuleres klare mål for kompetence og ansvar. Fagpersonen - og teamet - har overblik over den samlede organisation på børneområdet. rettet arbejde Der arbejdes systematisk med hensyn til planlægning, dokumentation og refleksion over egen og fælles praksis. I den sammenhæng vil det være vigtigt at udvikle en evalueringskultur, der som sit mål har at bidrage til den samlede organisations kompetenceudvikling, hvor fokus er Side 3 af 15

4 på at realisere grundlagsforståelsen som udgangspunkt for opgaveløsningen. j. Udviklingsorientering Den kommunale indsats afstemmes i forhold til den samfunds- og lovgivningsmæssige udvikling samt ændrede behov hos børn og familier. Det fordrer en organisation, som på alle planer er udviklingsparat. Således er faglig udvikling et grundvilkår for den enkelte fagperson. Udvikling tager afsæt i en praksis, hvor vi til stadighed gør praksis til genstand for en kritisk og konstruktiv refleksion i forhold til de grundlæggende principper for arbejdet. Side 4 af 15

5 Politikområde 1: Børnetilbud Indhold Politikområde børnepasning omfatter: Pladsanvisning dagpleje børnehaver puljeordninger privat pasning privatinstitutioner Politikområde børnepasning har følgende lovgrundlag: Dagtilbudsloven Lov om social service Vision Visionen for børnetilbudsområdet er, at alle børn i Jammerbugt Kommune får et sundt, trygt og godt liv. Det enkelte barn har optimal mulighed for udvikling Med udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer mødes barnet med respekt og anerkendes for det, det er. Barnet bliver set, hørt og accepteret og oplever nærvær. Barnet har mulighed for at udvikle sig til et helt menneske med selvværd. Barnet skal have mulighed for at knytte venskaber og lære at være en del at fællesskabet med fællesskabets normer og værdier. Barnet skal inddrages aktivt i den daglige rytme og have medbestemmelse. Servicemål Det betyder, at der med respekt for de af kommunalbestyrelsen godkendte pædagogiske læreplaner - sættes fokus på: den sammenhængende børnepolitik det enkelte barns fysisk udvikling. generelt sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. det tværfagligt samarbejde. at det enkelte barn udfordres og stilles overfor relevante krav med henblik på udviklingen af barnets sociale kompetencer. et inkluderende pædagogisk miljø. udvikling af såvel medarbejdernes som børnenes relationskompetence. Side 5 af 15

6 Der er fleksible dagtilbud Vi tilbyder i Jammerbugt Kommune forskellige valgmuligheder for at tilgodese - såvel det enkelte barns behov for udvikling - som forældrenes behov for pasning. Ud over valget mellem forskellige institutionstyper tilbyder vi forskellige åbningstider og pasningsmoduler. Det tilstræbes at tilbyde pasning i barnets nærmiljø. Servicemål Det betyder, at i en attraktiv Jammerbugt kommune er der bl.a. følgende institutionstyper dagpleje børnehave (herunder børnehaver med særlig profil) landsbyordning privat pasning skolefritidsordninger klubtilbud institutioner med grupper for børn med særlige behov Etablering af vuggestue og integreret institution (nyt) kan evt. gøres til genstand for en senere politisk drøftelse. Der er helhed i barnets liv I Jammerbugt kommune er der etableret et forpligtende samarbejde mellem forskellige former for pasningstilbud - for herved at skabe helhed i barnets liv i forbindelse med overgang fra et tilbud til et andet. Det er et fælles ansvar for medarbejdere og barnets forældre at sikre, at overgangen bliver til en positiv og udfordrende oplevelse. Servicemål Det betyder, at der er etableret brobygning fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole/sfo. dagplejens legestuegrupper i så vid ustrækning, som det er hensigtsmæssigt, benytter børnehavernes og landsbyordningernes faciliteter. Det betyder, at der ved indretningen af de fysiske rammer - såvel ude som inde - tages hensyn til, at faciliteterne også skal kunne udnyttes optimalt af legestuegrupperne. der er etableret relevante former for tværfagligt samarbejde. der er et velfungerende forældresamarbejde. nærmiljøets ressourcer er inddraget i det pædagogiske arbejde. Der er et velfungerende forældresamarbejde Forældrene er de vigtigste voksne i barnets liv. De har hovedansvaret for barnets udvikling og trivsel. Dagtilbudet er medansvarlig for barnets udvikling og trivsel, hvorfor samarbejdet mellem forældre og dagtilbud bygger på ligeværdighed og respekt - gensidige krav og forventninger. Servicemål Side 6 af 15

7 Det betyder, at dagtilbuddet viser forældrene respekt og accept. dagtilbuddet altid inddrager forældrene i ethvert forhold i relation til barnet. dagtilbuddet forventer, at forældrene tager ansvar for opdragelsen af deres børn. dagtilbuddet forventer, at forældrene er tydelige voksne, der ved bedst i forholdet til deres børn. dagtilbuddet forventer, at forældrene tager aktivt del i og viser respekt overfor hele dagtilbuddets virke. dagtilbuddet er medansvarlig og rådgivende for børnenes opdragelse, trivsel og udvikling. Barnet opholder sig i et inspirerende og attraktivt miljø I Jammerbugt kommune giver miljøet i dagtilbudene mulighed for oplevelser og aktiviteter, bidrage til at stimulere fantasi, kreativitet og sproglig udvikling. Dagtilbudet danner endvidere rammen for læring, fysisk udfoldelse og samvær. I Jammerbugt kommune er dagtilbudene etableret i henhold til gældende lovgivning og danner ramme for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. (står i forvejen) Servicemål Det betyder i dagplejen, at: dagplejehjemmet er indrettet såvel funktionelt som indbydende i herunder med gode lyd- og lysforhold. der er et røgfrit miljø. der er legepladser og/eller grønne områder til rådighed for dagplejen i samtlige lokalområder. der lokalt kan etableres pædagogiske miljøer - eksempelvis heldagslegestuer der kan medvirke til at fremme dagplejernes faglighed og samtidig understøtte børnenes udvikling. Det betyder i daginstitutionerne, at de fysiske rammer er spændende, udfordrende, funktionelle og indbydende under hensyntagen til den udarbejdede Børne miljøvurdering. (omformulering) der er et røgfrit miljø. den enkelte daginstitution indrettes til dennes pædagogiske profil. der i den enkelte daginstitution er udfordrende legemiljøer herunder gode udearealer. Der er fagligt kompetence medarbejdere Ledelse og medarbejdere har en betydningsfuld rolle i udviklingen af såvel det enkelte som Kommunens samlede dagtilbud. Der er en kompetent ledelse, som er ansvarlig for i samarbejde med de øvrige medarbejdere at skabe en atmosfære, så barnet bliver mødt af glade, empatiske, engagerede og fagligt kompetente medarbejderen, der har tid. Servicemål Side 7 af 15

8 Det betyder, at lederen, som kulturbærer, skal: have en pædagogisk uddannelse. lede det pædagogiske arbejde og medarbejderne. have den nødvendige ledelsestid til rådighed. (slettet da det ligger implicit i lederrollen) kende forventningerne til ledelsesopgaven. gennemgå obligatorisk lederuddannelse. have mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring. Det betyder at, medarbejderne hjælper barnet med at opdage, begribe og selv fortolke tilværelsens mangfoldighed. gennem egne handlinger og tale er gode eksempler for børnene. arbejder ud fra et ressource og relationsorienteret grundsyn tilbydes relevant efter- og videreuddannelse. til stadighed gives mulighed for kompetenceudvikling. modtager relevant supervision. Der er etableret en central pladsanvisning Pladsanvisningen medvirker til, at det enkelte barn tilbydes det dagtilbud, der bedst tilgodeser dets behov. Servicemål Det betyder, at: pladsanvisningen rådgiver og vejleder forældre om dagtilbud. pladsanvisningen ved anvisning af plads, tager hensyn til det enkelte barns behov. Side 8 af 15

9 Politikområde 2: Undervisnings- og fritidstilbud Indhold Politikområde undervisning og fritidstilbud omfatter: folkeskolens almene undervisning skolefritidsordninger landsbyordninger (kombineret børnehave og skolefritidsordning) Politikområde undervisning og fritid har følgende lovgrundlag: Folkeskoleloven Dagtilbudsloven Lov om social service Vision Visionen er at alle børn i Jammerbugt Kommune understøttes i deres grundlæggende behov for og lyst til at lære og udvikles i samspil med andre børn og voksne, således at de på kan indgå i forpligtende fællesskaber og medvirke til samfundets udvikling. Folkeskoleloven er den overordnede ramme for skolernes virksomhed i Jammerbugt Kommune. Det betyder at alle børn skal have mulighed for at lære og udfordres i de sociale og kulturelle sammenhænge, der i lokal miljøet danner rammen om børnenes udvikling og dannelse. Skolen skal møde børnene med en anerkendende tilgang og i samspil med forældre give hver enkelt barn mulighed for at kunne opleve sig som værdsat med de ressourcer det enkelte barn er i besiddelse af. Dette forudsætter, at skolerne i Jammerbugt Kommune løser deres opgave på højt fagligt niveau. Endvidere løses opgaven i henhold til Folkeskolelovens formålsformulering: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder Side 9 af 15

10 eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Servicemål Med henblik på at omsætte visioner og mål til konkret handling iværksættes følgende: I løbet af 2009 udbredes den grundlæggende opfattelse til alle skolens medarbejdere af at børn har ret til at bliver set og mødt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang og at et positivt samspil med forældre er en afgørende forudsætning for at skole kan løse sin opgave på kvalificeret vis. I løbet af 2009 og efterfølgende år støttes skolens medarbejdere i at kunne udmønte de grundlæggende antagelser om betydningen af at børn og forældre bliver mødt i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv. I løbet af 2009 og efterfølgende år støttes skolens ledere og medarbejdere i bestræbelserne på at kunne efterkomme de stadig tydeligere krav til at kunne målfastsætte, dokumentere og evaluere egen praksis. I løbet af 2009 og efterfølgende år udvikles skolernes kompetence til at anvende tests som en del af skolens dokumentation i forhold til intern og ekstern evaluering. I løbet af 2009 og efterfølgende år rettes opmærksomheden mod fælles tværgående kompetenceudvikling med henblik på at kvalificere praksis i det tværfaglige samarbejde med henblik på at skabe større sammenhæng i opgaveløsningen I 2009 og fremadrettet arbejdes med implementering af skolepolitikken i sammenhæng med den overordnede børnepolitik Side 10 af 15

11 Politikområde 3: Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats Indhold Politikområde Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats omfatter: Sundhedsplejen Tandplejen Børne- og Familierådgivningen. Familiecentret. Pædagogisk psykologisk rådgivning SSP Støtteindsats i dagtilbud Støtteindsats i familier Ergoterapi fysioterapi Politikområde Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats har følgende lovgrundlag: Folkeskoleloven Lov om social service Lov om sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger Vision Visionen på forebyggelsesområdet er, at børn og forældre oplever sig som betydningsfulde og handlende aktører, når opgaverne i forhold til Sundhedsfremme, Forebyggelse og Særlig Indsats løses i Jammerbugt Kommune. I Jammerbugt Kommune er der formuleret en grundlagsforståelse for opgaveløsningen indenfor det samlede børne- og kulturområde. Grundlagsforståelsen skal medvirke til at tydeliggøre de nære professionelles betydning i samarbejdet med børn, unge og forældre. Dette betyder, at de gode løsninger skal søges i børn og familiers nærmiljø, og det er rådgivernes opgave at understøtte denne opgaveforståelse og - løsning, der tager afsæt i en anerkendende og resourceorienteret tilgang, hvor børn og forældres aktive inddragelse sikres. Rådgivernes opgave er at sikre en høj grad af faglighed i vejlednings- og rådgivningsopgaverne med henblik på at understøtte grundlagsforståelsen, og indsatsen skal kendetegnes ved at tage afsæt i den nyeste og mest relevante viden og indsigt og derved bidrage til at fremme det enkelte barns udvikling, sundhed og trivsel. Servicemål Side 11 af 15

12 Med henblik på at omsætte vision og mål til konkret handling iværksættes følgende: I løbet af 2009 og efterfølgende sikres grundlagsforståelsen udbredt til de professionelle aktører inden for det samlede børne- og kulturområde for at skabe en samlet fælles tilgang i det pædagogiske, socialfaglige, sundhedsfaglige og psykologfaglige arbejde. I løbet af 2009 og efterfølgende år støttes de nære professionelle lærere, pædagoger, dagplejere m.fl. i at kunne udmønte grundlagsforståelsen i praksis. I løbet af 2009 og efterfølgende år støtte rådgiverne socialrådgivere, psykologer, konsulenter m.fl. i at kunne udmønte grundlagsforståelsen i praksis. I løbet af 2009 og efterfølgende år rettes opmærksomheden mod fælles tværgående kompetenceudvikling med henblik på at udvikle praksis i forhold til grundlagsforståelsen. I løbet af 2009 og efterfølgende at arbejde med udvikling af målfastsættelse, dokumentation og evaluering i forhold til de enkelte fagområder samt i forhold til det tværfaglige samarbejde. I løbet af 2009 og efterfølgende at have fokus på og udvikle kommunens tilbudsvifte for børn, unge og familier med henblik på en forebyggende og tidlig indsats. Side 12 af 15

13 Politikområde 4: Kultur- og fritidsområdet Indhold Politikområdet kultur og fritid omfatter: Kulturelle og børnekulturelle aktiviteter, herunder Kulturelt Samråd og Børnekulturelt Samråd Ungdomsskolevirksomhed, herunder ungdoms- og juniorklubber Folkebiblioteksvirksomhed Musikskolevirksomhed Naturskolevirksomhed Lejrskolen Lille Norge Museer, lokalhistoriske samlinger og Lokalhistorisk Samråd Idrætshaller Folkeoplysning og foreninger, herunder sportsforeninger samt voksenundervisning Den regionale Kulturaftale Kultursamarbejde under Aalborgsamarbejdet Kulturprojekter fra Regionen Politikområde kultur og fritid har følgende lovgrundlag: Folkeoplysningsloven. Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 149 af 25. marts 2002, lov nr af 27. december 2003 og lov nr af 27. december Lov nr. 340 af 17. maj 2000 om biblioteksvirksomhed Lov om Ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 31. august 2000, med de ændringer, der følger af lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov nr. 230 af 2. april Vision Visionen for Kultur- og Fritidslivet i Jammerbugt Kommune er at der skabes kvalitative og mangfoldige kultur- og fritidsaktiviteter og et udviklende tværfagligt samarbejde som grobund for livskvalitet, personlig udvikling, aktiv og kreativ udfoldelse, oplevelser og udfordringer samt forebyggelse og sundhedsfremme. sætningen for Kultur- og Fritidsarbejdet i Jammerbugt Kommune er at udvikle eksisterende og nye aktiviteter, at styrke nye initiativer, nye kreative alliancer, børnekulturen, lokalt engagement og kommunens tværgående udviklingspolitik, at sikre Side 13 af 15

14 gode fysiske rammer og en effektiv udnyttelse af faciliteterne, og at bryde grænser, formidle, oplyse og uddanne samt fremme borgernes evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Kultur og natur skaber en vigtig forudsætning for en fælles identitet i Jammerbugt Kommune. Dette er en ressource som skal styrkes ved udvikling af et varieret og fremsynet tilbud af kultur- og fritidsaktiviteter i samspil med kommunens udvikling inden for natur, miljø, planlægning og friluftsliv. Folkesundheden og Jammerbugt Kommune som bosætnings- og turistkommune forbedres ved at udvikle og sikre betingelserne og mulighederne for kunstnerisk og kulturel udfoldelse, for at dyrke friluftsliv og opleve naturen og ved at prioritere natur og naturformidling højt. Jammerbugt Kommune skal, i samarbejde med foreninger, virksomheder og enkeltpersoner støtte, stimulere og udvikle kulturlivet, og stimulere borgerne, foreningerne og virksomheder til at deltage i, udvikle og formidle kulturlivet i Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune betragter mulighederne for børn og unges deltagelse i kulturelle aktiviteter som særdeles vigtige. Børn og unge skal sikres muligheder for at udforske og fordybe sig i de forskellige kunstneriske udtryk. Kommunen vil udvikle læringsmiljøer, som kan rumme børnenes forskellighed, og har fokus på kvaliteten ved at børnene har forskelligt udgangspunkt. sætningen i relationen til børne- og ungepolitikken er generelt at skabe helhed ved arbejdet med at sikre de bedst mulige vilkår for børns sunde levevis. I kultur- og fritidstilbuddene skal der skabes plads til nyskabelse og forbedringer for herved at sikre, at der i Jammerbugt Kommune også i fremtiden er aktive kulturelle foreninger, foregår talentudvikling og fastholdes en opbakning til kulturens betydning for identitet og selvværd blandt borgerne. Kultur- og Fritidsområdets indsats og det tværfaglige samarbejde skal afstemmes i forhold til den samfunds- og lovgivningsmæssige udvikling samt ændrede behov hos børn og familier. F.eks. skal der arbejdes med at udbygge det internationale perspektiv i børnenes opvækst, læring og udvikling, bl.a. gennem undervisning og internationale kontakter. Servicemål Med henblik på at omsætte visioner og mål til konkret handling iværksættes følgende: i løbet af 2008 oprettes et Kulturelt Samråd til at koordinere og være inspirerende bindeled mellem lokale foreninger, institutioner og lignende med kulturelle formål, samt til at støtte, planlægge og tage initiativ til kulturelle aktiviteter i Jammerbugt Kommune, herunder venskabsbysamarbejde og internationale kontakter. Folkebibliotekerne bliver koordinator og sekretariat (en uddybelse af denne rolle og funktion beskrives nærmere i virksomhedsplanen for Folkebibliotekerne). i løbet af 2008 nedsættes et Børnekulturelt Samråd med henblik på at fremme børnekulturelle aktiviteter. i løbet af 2007 etableres kulturelt samarbejde med regionens øvrige kommuner Side 14 af 15

15 Region Aalborg Samarbejdet og Den regionale Kulturaftale. i løbet af 2007 afsættes en kulturudviklingspulje til understøttelse af gode idéer og samarbejdet på tværs. (Indgår under arbejdet med Kulturelt Samråd.) i løbet af 2009 og efterfølgende afholdes et årligt dialogmøde mellem aktører inden for Kultur- og Fritidsområdet, turisme og erhvervsliv. i løbet af 2009 og efterfølgende år rettes opmærksomheden fortsat mod fælles tværgående kompetenceudvikling inden for Kultur- og Fritidsområdet med henblik på at kvalificere praksis i det tværfaglige samarbejde for at skabe større sammenhæng i opgaveløsningen. Side 15 af 15

16 Samleskema til omstillingspuljen ( Med korrigerede fremskrevne budgettal pr ) Dok.nr Børne- og Kulturudvalget Politikområde 1: Dagtilbud Politikområde 2: Undervisning og fritidstilbud Politikområde 3: Forebyggelse, sundhed og særlig indsats Politikområde 4: Kultur- og fritidsområdet Nr. Emne i kr. 1: Dagtilbud 1 Ændring af ressourcetildelingen i børnehaverne Ændring af normering for tilsyn i dagplejen Generel besparelse på 1% på politikområdet Generel besparelse på 1,5% på politikområdet Budget 2009 I alt (forventet bidrag ) I alt inkl. 1,5% besparelse kr : Undervisning og fritidstilbud 1 Reduktion på 1 % af budgettet for politikområdet udmøntet på Folkeskolerne 5/12 i Nedsættelse af ressourcetildelingen i SFO med 1%* Forhøjelse af forældrebetalingen i SFO til 50% af udgiften* I alt (forventet bidrag ) : Sundhedsfremme, forebyggelse, og særlig indsats 1 Servicereduktion PPR's opgaver 1 % af budget Nedlæggelse af tandklinikken i Skovsgaard I alt (Forventet bidrag 1.006) : Kultur- og fritidsområdet 1 Øvrige kulturelle aktiviteter 2% Haller - kommunale + øvrige 2 % Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Udvalgets prioritering

17 3 Musikskolen 2% Naturskolerne 2 % besparelse Ungdomsskolen 2 % af samlede budget FOU 2% Folkebiblioteket Tranum Svømmebad I alt (Forventet bidrag 515) I alt samlet for de 4 politikområder (forventet bidrag ) I alt med 1,5 % besparelse på Dagtilbudsområdet kr * Under forudsætning af uændret børnetal og sammensætning som i indeværende skoleår

18 Samleskema til ændringsforslag Børne- og Kulturudvalget Dok.nr Politikområde 1: Dagtilbud Politikområde 2: Undervisning og fritidstilbud Politikområde 3: Forebyggelse, sundhed og særlig indsats Politikområde 4: Kultur- og fritidsområdet Nr. Emne i kr. Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget : Børnetilbud A1 Etablering af vuggestuegrupper/stordagpleje 1108/? 728/? 728/? 728/? A2 Ændring af institutionskøkkener GVU for dagplejere Ændring i belægningsprocent i dagplejen A5 Pulje til modernisering af daginstitutioner 2: Undervisning og fritidstilbud 1 Etablering af 10. kl.center Øgede ressourcer til pædagogisk medhjælp i bhklasserne Skolemad - pulje, der kan ansøges Administrativ konsulent til varetagelse af bl.a opgaver vedrørende kvalitetsrapporten 5 Øget ledelsestid til LBO'erne svarende til timer pr. år pr. LBO 6 PPR - ergoterapeutisk bistand i skoleområdet Befordring af privatskoleelever A8 Renovering af faciliteter på Fjerritslev skoles specialindskolingstilbud Udvalgenes prioritering

19 3: Sundhedsfremme, forebyggelse, og særlig indsats 1 Småbørnskonsulentfunktion med fokus på sårbare børn 2 Sundhedsplejens konsulentfunktion Ansættelse i familiecentret 30 timer pr. uge til forebyggende arbejde Specialafsnit - administrativ medarbejder : Kultur- og fritidsområdet A1 Ny stald - Han Herred Hestesportscenter Ansøgning fra Han Herred Hestesportklub om øget aktivitetstilskud A3 Musikskolen renovering af lokaler 4 Ledelsestid i Musikskolen A5 Modernisering af Aabybro Svømmehal A6 Aabybrohallen - handicapelevator 251 A7 Nybygning af klubhus til Tranum GF Tranum Gymnastikforening - lokaletilskud A9 Multihus/motorikcenter Ørebro A10 Multihus i Moseby Klubtilbud Ungdomsskolens rammebeløb Selvbetjeningsløsning Biblioteket Ansøgning fra FOF Ansøgning fra Nørhalne Rideklub Heides Gård Tværgående 1 Lønpulje for Børne- og Kulturforvaltningen 2 Tværfaglig udviklingspulje

20 Strejken er slut Den historiske lange strejke får konsekvenser for servicetilbudet til familierne, skolebørnene og de unge det næste årstid. På skoleområdet vil skoleåret 08/09 være præget af strejken og på småbørnsområdet vil servicen til familierne kunne mærkes et ½ år frem. Den langvarige strejke har bevirket, at sundhedsplejens udmeldte servicetilbud midlertidigt er suspenderet. Sundhedsplejerskerne genoptager arbejdet mandag den 16. juni 2008 De 2 første dage afsættes til planlægning. Familier der har fået aflyst besøg, kan ikke forvente at blive kontaktet den første dag, idet det vil tage et par dage, at få overblik over prioritering og rækkefølgen på alle afbuddene i kalenderen hos den enkelte sundhedsplejerske. Prioriteringen vil ske på følgende måde: Småbørnsområdet: Familier der har særlige behov og de der har haft kontakt til sundhedsplejen under strejken eller fået aflyst deres aftale Alle 1. gangs forældre med nyfødte tilbydes besøg Alle flere gangs forældre med nyfødte tilbydes besøg Alle øvrige familier der har fået sendt afbud under strejken kontaktes telefonisk, men tilbydes ikke et erstatnings besøg, der tages udgangspunkt i barnets alder, og sammen med familien og ud fra sundhedsplejerskens faglige viden, findes der frem til, hvornår næste besøg skal være. De familier der ikke har særlige behov tilbydes konsultativ bistand på Fjerritslev eller Pandrup Rådhus Familier der har fået afmeldt barnets 1½ års besøg, får ikke tilbudt et nyt besøg det er suspenderet pga. strejken. Familierne vil modtage meddelelsen pr. brev. Skoleområdet: Børn med særlige behov der har fået meldt afbud til sundhedssamtale eller undersøgelse. 1.klasser der ikke er indskoleundersøgt får tilbudt en undersøgelse Udskolningsundersøgelse Skolesundhedsplejeskerne skal i løbet af de første dage udarbejde et nyt service tilbud til skoleåret 08/09, da det vil bære præg af strejken HUSK forældre kan altid ved behov ringe til sundhedsplejersken - normal telefontid hverdage mellem kl

21 To: Børn og Kultur Postkasse[/O=JAMMERBUGT/OU=FIRST ADMINISTRATIVE GROUP/CN=RECIPIENTS/CN=BK]; Subject: Fælles skoleledelse for Brovst/Øland-Langeslund Sent: Tue :45:56 From: Poul Hansen Brev til kommunalbestyrelsen.doc Kære børene- og kulturudvalget Håber i vil læse dette brev Med venlig hilsen Skolebestyrelsesformand Kirsten Hansen Brovst Skole