Forside. Særnummer: Murersvendenes Fagforening 100 år i 2019 Side 9

Transkript

1 NR. 6 DECEMBER 2018 BRANCHEBLAD FOR MURERE Forside Særnummer: Murersvendenes Fagforening 100 år i 2019 Side 9 Murersvendenes Brancheklub i København ønsker alle Murersvende og Murerlærlinge en god jul og godt nytår 3F Bygge-, Jord- og Miljø Mølle Allé Valby

2 100 år forrest i kamp Murersvende, Stenhuggere og Stukkatører i København kan den 4. februar 2019 fejre 100 året for dannelsen af Murersvendenes Fagforening af 1919 i København og omegn. Nu Murersvendenes Brancheklub i 3F BJMF. Murersjak i Husumgade, Nørrebro efter lock-outen september 1899, hvor arbejdet ligger stille. Foto: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Murersvendene i København har gennem historien altid været at finde i forreste række i klassekampen. I kampen for et godt liv for arbejderne Septemberforliget fra 1899, (hovedaftalen) der også kaldes for den danske mode l, blev indgået mellem De samvirkende Fagforbund (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening, efter arbejdsgivernes store lockout. Fra maj til september 1899 blev over arbejdere lockoutet i byggefagene og jernindustrien. Herunder 2102 murersvende i København. Der var kun 50 murersvende i København, der ikke blev ramt af lockouten. Arbejdsgiverne forsøgte at knægte arbejderbevægelsen i Danmark Forliget betød, at det blev overenskomststridigt at bruge strejkevåbnet, at nægte at sælge sin arbejdskraft. Fredspligten var indført. Kun ved overenskomstfornyelser, kan strejken komme i anvendelse. Forbund og fagforeninger fik pligt til aktivt, at standse overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Yderligere fik arbejdsgiverne magt til at lede og fordele arbejdet, fyre og ansætte arbejdskraften. Forliget var grundlaget for det fagretslige system, med Voldgift, Arbejdsretten og Forligsmandloven. Der var delte meninger om forliget. Ikke mindst murersvendene i København mente, at det var et klart nederlag for arbejderklassen Den Russiske revolution i 1917 inspirerede arbejdere i hele verden, ikke mindst i Danmark. Kampen for et bedre liv kan vindes. I perioden under den 1. verdenskrig, hvor mil- Fagligt fokus 9

3 MURER lioner af arbejdere og bønder blev slagtet i skyttegravene, blev lønningerne kraftigt udhulet. Prisstigningerne steg med over 80% i den periode. Dette betød, at murersvendene, endnu engang fik erfaringer med større og mindre overenskomststridige strejker for, at sikre værdien af lønningerne. I 1917 fik murersvende i København, som det første fag, presset arbejdsgiverne til et dyrtidstillæg på 5 øre pr. akkordtime. KAMPEN OM NEDSÆTTELSE AF ARBEJDSTIDEN Det har gennem murersvendenes historie, altid været en helt afgørende kamp imellem os og mestrene, at få nedsat arbejdstiden. Nedsat det daglige slid. Nedsat det tidsrum, hvor arbejdsgiverne har råderet over murersvendens liv. (Sender lige en lille tanke til overenskomsten 2017, 42 timer). Under indtryk af tiden, stillede murersvend Christian Rassow i april 1918 et forslag på murersvendenes generalforsamling i København om, at bestyrelsen skulle søge forhandling med Murerlauget, om indførelse af en weekend ordning. Den såkaldte engelske uge, hvor ugens arbejde blev afsluttet lørdag kl. 12. I 1918 var der mellem 19-24% arbejdsløse murersvende i København. Forhandlingerne med Murerlauget trak i langdrag. Inden mestrene kom med deres endelige svar, havde murersvendene taget sagen i egen hånd og indførte weekend-ordningen på de fleste byggepladser i København. De forlod ganske enkelt byggepladsen kl. 12 om lørdagen. Det gav en fandens masse ballade med mestrene. Men murersvende blev også udskældt fra andre sider. Ikke mindst i de borgerlige aviser, der hånede murersvendene Disse formastelige sjæle, der lod haant om al arbejdsro, disse Oprørere Ikke mindst Storm P`s tegninger i BT, der med satire og bidske kommentarer fremstillede murersvendene, som dovne, øldrikkende, overfede personer, der blæser på indgåede aftaler. Men også fra Murerforbundet i Danmark blev murersvendenes aktion fordømt i stærke udmeldinger. Forholdet mellem Murerforbundets og den Københavnske fagforening havde været stærkt modsætningsfyldt siden 1911, hvor forslaget og de mange stemmer fra København, fik flertal for Murerforbundets udmeldelse af De sammenvirkende Fagforbund (LO), idet de havde påtvunget overenskomstforliget i 1911, mod de københavnske murersvendes holdninger. Murersvendenes Fagforening i København stod uden for Murerforbundet KAMPEN SPIDSER TIL Murersvendene afholdt en ekstraordinær generalforsamling den 13. juni 1918, da Murerlaugets svar forelå. Lauget gjorde det klart, at såfremt murersvendene ikke straks ophørte med de iværksatte lørdagsstandsninger kl. 12 middag, ville sagen blive indanket for Den faste Voldgiftsret (arbejdsretten) med krav om bod og erstatninger for det ved arbejdsnedlæggelsernes lidte tab. Svaret kom ikke bag på svendene. Generalforsamlingen vedtog, at weekend-ordningen skulle være obligatorisk for alle murersvende i København. Meddelelsen blev offentliggjort i avisen Social-Demokraten. Den 17. juli kom Den faste Voldgiftsret med følgende kendelse: Murersvendenes Fagforening i København bør til Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening betale i bod 1000 kr. Weekendaktionen ophørte ikke af den grund. Byggepladserne lå stadig øde hen efter lørdag kl. 12. Allerede den 3. august kom der endnu en kendelse fra Den faste Voldgiftsret: At det ikke kan ses, at der inden for fagfor- 100 års stærk tradition for at nedsætte arbejdstiden slog også igennem ved overenskomstforhandlingerne i Her et murersjak fra en københavnsk byggeplads. 10 Fagligt fokus

4 eningen er foretaget skridt for at forhindre det overenskomststridige forhold. Og det skal anses for særlig skærpende omstændigheder, at der handles i strid med en af retten afsagte dom. Murersvendenes Fagforening i København bør til Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening betale i bod kr. Yderligere var der en række svende der personligt blev idømt bod for arbejdsnedlæggelserne. Fagforeningen betalte de omtalte boder. Den 9.august afholdtes endnu en generalforsamling, hvor kendelserne blev behandlet. Yderligere blev det fra Murerforbundet på det skarpeste gjort klart, at Fagforeningen ville blive ekskluderet af Murerforbundet, hvis disse overenskomststridige arbejdsnedlæggelser ikke ophørte. Det blev med begejstring enstemmigt vedtaget ikke at ophøre med weekendaktionen. Det blev samtidigt vedtaget, at alle Fagforeningens obligationer kr blev skænket til Murersvendeforeningens Stiftelse. Fagforeningen skyldte på det tidspunkt intet og var ikke insolvent. Man havde nok en forventning om, hvad den næste bod kunne indebære. Den 3. dom fra Den faste Voldgiftsret kom den 31. august. Den kommer blandt andet ind på: Da sagen var under behandling lørdag den 24. august her i retten standsedes arbejdet atter kl. 12 på byggepladserne, og indtil dato vides ingen aflysning af den overenskomststridige adfærd at have fundet sted. Boden fastsættes til kr. Umiddelbart efter afholdes endnu en generalforsamling kr. var et gigantisk beløb. Stillingen til weekendaktion blev ikke ændret. Murerforbundet indkaldte til ekstra delegeretmøde den 21. september med dagsorden Københavns afdelings eksklusion Da arbejdsgiverne krævede boden betalt, var svaret at man for indeværende tid ikke så sig i stand til at betale boden. Arbejdsgiverne gik til fogedretten, der erklærede fagforeningen konkurs den 20.september. Den 22.september blev der afholdt generalforsamling, hvor det blev besluttet at nedlægge fagforeningen samme dag. Efter fagforeningens ophør, valgtes 7 mand for at varetage de faglige interesser for murersvendene i København. De fik lokale i Stiftelsens havehus i Murergade. Efter behandling af Fagforeningens konkursbo, rejste arbejdsgiverforeningen protest mod de kr. gave, som Murersvendeforeningens Stiftelse havde modtaget fra Fagforeningen. Stiftelsen blev den 17. juni 1919 dømt til at betale beløbet til konkursboet. UROLIGE MELLEMFASE Der fulgte en svær tid. Der var meget hån også fra fagbevægelsens gamle førende mænd, der ikke kunne tolerere brud på fredspligten. Men sammenholdet forblev stærkt blandt murerne. Formentligt var det murermestrene der var mest kede af Fagforeningens opløsning. Svendene afviste alle mæglinger og voldgifter til løsning af uoverensstemmelser mellem parterne. Det var rå klassekamp ude på pladserne. Svendene brugte erfaringerne og sammenholdet i kampen. Arbejdsnedlæggelser hørte til dagens orden. Allerede ved begyndelsen af 1919 begyndte interessen for at danne en ny Fagforening at blive fremherskende, da man stod overfor en overenskomsts fornyelse. At foråret ville bringe kamp, var givet. 8 timers dagens gennemførelse var sat på dagsordenen for den samlede fagbevægelse. Man var i Byggefagene i København blevet enige om, at opfodre til, pr.1.februar 1919, kun at arbejde 8timer dagligt. Det stred imod DsF`s holdninger om, at man skulle underkaste sig afgørelsen om arbejdstiden i et regeringsudvalg. Alle byggefag sprang fra aftalen, bortset fra Hustømrerne og Murerarbejdsmændene. Deres bestyrelser indgik nu et tæt samarbejde med murersvendenes 7 mandsudvalg. De 3 fag besluttede at iværksætte 8-timers dagen på alle arbejdspladser, hvor de havde medlemmer. MURERSVENDENES FAGFORENING AF 1919 Det trak op til kamp. Derfor indkaldte 7 mandsudvalget alle murersvende i København til møde. Det blev afholdt den 4.februar Forsamlingen besluttede med næsten samtlige stemmer at danne Murersvendenes Fagforening af 1919 for København og omegn. Den nye Fagforening sendte hurtigt overenskomstkrav til Murerlauget. Blandt andet kravet om en nedsættelse af arbejdstiden til 8 timer pr. dag samt erstatning for arbejdstidsforkortelsen med et tillæg til priskuranten på 13%, samt en stigning af minimallønnen. Den 17.februar 1919 blev de tre byggefag i København kastet ud i lockout. Forligsmanden havde fremsat et mæglingsforslag, der var blevet afvist. Der var lidt over 5000 byggefolk der var lockoutet. Der blev travlt i havehuset i Murergade med udsendelser af breve til nær og fjern. Man rejste også rundt i provinsen for at forklare arbejdskampen. Der var stor sympati rundt om i landet for de 3 byggefags kamp for en 8 timers arbejdsdag. Der blev indsamlet kr. i støtte, hvilket var et meget stort beløb. På trods af støtten, måtte de lockoutede bringe store økonomiske ofre. Forligsmanden fremsatte endnu et mæglingsforslag den 14. april, der var helt uantageligt for byggefolkene. Det blev stemt ned med 96%. Arbejdsgiverne tog initiativ til et forhandlingsmøde den 22.maj. Byggefolkene forlangte at forligsmanden ikke var tilstede, da de havde mistet al respekt for ham. AFSLUTNING PÅ LOCKOUTEN 8 TIMERS DAGEN GENNEMFØRELSE Den 27. maj indgår Hustømrerne, Murerarbejdsmændene og Murersvendene i København forlig med arbejdsgiverne. Arbejdstiden blev sat til 8 timer i 10 måneder og 7 timer i december og januar måned, i 6 dage pr. uge. Priskuranten steg med 82%. Kravet om betaling af de kr. i bod blev trukket tilbage. Dermed var 8 timers dagen indført på det danske arbejdsmarked. Som formanden for Murersvendenes Fagforening, Syndikalisten Christian Rassow i København, udtrykte det: Æren at have gennemført 8 timers dagen måtte de 3 byggefag ikke få, og vi bejler heller ikke for at få den. Lad bare de andre pynte sig med lånte fjer, os er det nok, at 8-timers dagen nu er kendsgerning. Det skal dog bemærkes, at arbejdstids-kommissionen, der i henhold til regeringens vedtagelse skulle undersøge mulighederne for en 8 timers arbejdsdag og afgive betænkning i juli, allerede i maj havde tilendebragt sit arbejde med det resultat, at De samvirkende Fagforbund 2 til 3 dage forinden byggefagene sluttede forlig, fik gennemført forkortelsen i malerfaget i Danmark. Kampen har været de 3 byggefags, æren De samvirkende Fagforbunds. På den måde har man delt sol og vind lige! Fagligt fokus 11

5 Kom i Murergade den 4. februar 2019 kl. 15 Vi fejrer 100 års jubilæum på dagen for vores Sæt kryds i kalenderen fagforenings gendannelse. Vi fejrer 100 års jubilæum for dannelsen af Murersvendenes aktivister havde husly i Stiftelsens Murersvendenes Fagforening af 1919 for havehus i Murergade, da fagforeningen gik konkurs og København og omegn fagforeningens lokaler blev lukket af Kongens foged Vi fejrer vores kollegaers kamp og sejrer for 8 Røde Horn trutter i hornet timers arbejdsdagen Sjakket spiller for os og afsynge den til lejligheden nye Festen afholdes den 17. august 2019 Murersang Billetter kan købes i foråret 2019 Der vil være lidt festtaler god mad og kolde drikke Nytårskur inviterer alle lærlinge og svende til nytårskur Kom og nyd en god Ossobuco og dine kollegaers selskab Onsdag den 16. januar 2019 kl i fagforeningen Vel mødt 12 Fagligt fokus Foto: Shutterstock Tag din makker og lærling med.