Projektkommissorium. Bedre fordeling af børn i daginstitutioner. Pia Elgetti, Centerleder i Center for Børn og Læring

Transkript

1 Bedre fordeling af børn i daginstitutioner Projektkommissorium Projektejer Pia Elgetti, Centerleder i Center for Børn og Læring Projektleder Udviklingskonsulent, CBL Revideret Gitte Hæsum Version 1 Baggrund for lovforslaget Der er indgået aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, og Socialistisk Folkeparti om en delaftale på Børne- og Socialministeriets område, om en bedre fordeling i daginstitutioner. Aftalen udspringer af regeringens ghettoplan. Der er i Danmark en del daginstitutioner, hvor koncentrationen af børn fra udsatte boligområder er meget høj. Dette anses for at kunne have konsekvenser for børnenes læring og trivsel og dermed også på sigt deres muligheder for at begå sig i livet. Vi ved fx at børn i udsatte boligområder opnår dårligere resultater i dansk og matematik ligeledes er der færre unge fra udsatte boligområder, som påbegynder en ungdomsuddannelse. En anden konsekvens kan være, at børn fra udsatte boligområder ikke bliver eksponeret tilstrækkeligt for det danske sprog ydermere vil de også kun i et begrænset omfang stifte bekendtskab med danske traditioner, normer og værdier. Derfor anses det som centralt, at børn har mulighed for at komme i et dagtilbud, hvor der i høj grad tales dansk og hvor der er gode læringsmiljøer, med fokus på trivsel, læring, dannelse og udvikling. Side 1 5

2 Definition af et udsat boligområde Lovforslaget tager udgangspunkt i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet årlige liste over udsatte boligområder. Et område karakteriseres som et udsat boligområde, når mindst to ud af de fem ghettokriterier er opfyldt. Ved et ghettoområde forstås efter de gældende regler fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst beboere, hvor mindst tre af følgende kriterier er opfyldt: 1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct. 2) Andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 3) Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 4) Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct. 5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Andel af børn fra udsatte boligområder i Herning Kommunes dagtilbud Jf. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet nyeste liste (fra 2017) er der ét udsat bolig område i Herning Kommune: Holtbjerg. Børn med bopæl på Holtbjerg går primært i daginstitution i Østbyens Børnehuse. Østbyens Børnehuse er fordelt på syv huse, og har grupper til vuggestuebørn, børnehavebørn, børn med specielle behov, fritidshjemsbørn og aftenklubbørn. De syv huser ligger geografisk placeret i Holtbjerg og Herningsholmområdet. Jf. lovforslaget må hverken de enkelte enheder/huse eller den samlede andel, af børn fra udsatte boligområder, overskrider 30 %. Nedenfor ses den samlede andel af børn, fra et udsat boligområde (Holtbjerg), som går i daginstitution i Østbyens Børnehuse. Daginstitutionsplads Andel fra et udsat boligområde Vuggestue Østbyens Børnehus 43 % Børnehave Østbyens Børnehus 37 % Fritidshjem Østbyens Børnehus 26 % Samlet 33 % Formål med arbejdsgruppen Af tabellen fremgår det, at den samlede andel af børn fra et udsat boligområder overskrider 30 %. At der udarbejdes forslag til en hensigtsmæssig model til bedre fordeling af børn i daginstitutioner med høj koncentration af børn fra udsatte bo- Side 2 5

3 ligområder. Ændring af dagtilbudsloven Aftalepartierne er enige om, at der i dagtilbudsloven fastsættes regler om, at der højst må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i de enkelte daginstitutioner. Dette gælder både de kommunale, selvejende, udliciterede og private daginstitutioner. I daginstitutioner, der består af flere enheder, skal kommunalbestyrelsen tilmed sikre, at der maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder på et kalenderår. Dispensation: I kommuner, hvor 0 5 årige børn, bosat i udsatte boligområder, udgør over 20 pct. af alle 0 5 årige børn i kommunen, vil der blive mulighed for at hæve loftet for nyoptag til 35 pct. Selvejende, udliciterede og privatinstitutioner skal én gang årligt oplyse kommunalbestyrelsen om, hvor stor en andel børn de har nyoptaget, over et kalenderår fra et udsat boligområde, i institutionen/hver enhed. Det forslås, at kommunalbestyrelsen kan vælge at trække godkendelsen af institutionen tilbage, hvis institutionen ikke lever op til det nye krav. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at give dispensation, hvis institutionen kan påvise, at overskridelsen af den fastsatte grænse ikke overstiger 5 procentpoint, og at overskridelsen skyldes uforudsete forhold. Dagtilbudsloven ændres dermed, så det bliver tydeligt, at kommunerne kan tilrettelægger anvisningen, således at børnesammensætningen i kommunens daginstitutioner afspejler befolkningssammensætningen i kommunen generelt. Rammerne for optagelse i det enkelte dagtilbud skal ligeledes være baseret på, at dagtilbud er for alle børn. Hvis der er ønske om at anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder, plads i en daginstitution, der er beliggende i udsatte boligområder, skal barnet samtidig tilbydes en plads i et andet dagtilbud, som ikke er beliggende i et udsat boligområde. På den måde får forældre stadig mulighed for selv at vælge. Andre kommuner: Praksis for omfordeling i Greve og Struer Kommuner I Greve Kommune besluttede man i 2005, at man ikke ville have dagtilbud, hvor flertallet af børnene er tosprogede. Derfor traf Greve Byråd beslutning om at ændre på de regler, der gælder, når forældre skal have anvist plads i kommunens dagtilbud. Den nye fordelingspolitik tog udgangspunkt i, at pladserne blev fordelt under hensyntagen til, at alle børn, som har behov, får mulighed for at være i et miljø, hvor sammensætningen af børnegruppen tilgodeser barnets mulighed for udviklingen af dansksproglige kompetencer. Side 3 5

4 Således gav ændring af pladsanvisningsreglerne mulighed for, at man administrativt kan fravige ventelisten. I forlængelse heraf besluttede man i Greve Kommune i 2010, at det skal tilstræbes, at der maksimalt er 25 pct. tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering i de enkelte dagtilbud. I Struer Kommune var der i 2004 et ønske fra forældrebestyrelsen i daginstitutionen Krudtuglen om, at der blev set nærmere på en øget tilgang af tosprogede børn i institutionen. Man havde en bekymring for, at den stigende ubalance i børnesammensætningen ville have negative konsekvenser for en god integration. Derfor blev det indstillet til Byrådet, at der fra januar 2005, i forbindelse med anvisning af vuggestuebørn og børnehavebørn, blev taget hensyn til, at alle børn får mulighed for at være i et miljø, hvor børnesammensætningen tilgodeser det enkelte barns mulighed for udvikling af dansksproglige kompetencer. Det blev besluttet, at pladsanvisningen skal tage afsæt i en pædagogfaglig vurdering af det enkelte barn og familie. Vurderingen danner dermed grundlag for, hvilke tosprogede børn der bliver tilbudt plads i en given institution. Der tilstræbes, at der max kan være 30 pct. tosprogede børn pr. institution. Konsekvenser af den fremadrettede praksis for fordeling af børn i daginstitutioner Aftalepartierne anerkender, at aftalen kan indebære udfordringer for kommunerne. Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter ifm. tilretning af eventuelle it-systemer, administration og kapacitetstilpasning. Derfor indeholder initiativet også at: Der er afsat 200 mio. kr. i en låne- og ansøgningspulje, som kommunerne kan søge til anlæg mv. Kommuner med en høj andel af børn (over 20 pct.) fra udsatte boligområder kan hæve loftet til 35 pct. Kommuner kan søge om dispensation til at fordele efter et højere loft eller til helt at dispensere fra reglerne. På baggrund af ovenstående er det vigtigt, at det nøje overvejes, hvilke handlemuligheder man vil og kan tage i anvendelse i Herning Kommune. Da initiativet udmøntes via en ændring i dagtilbudsloven og først forventes at træde i kraft den 1. januar 2020 anbefales det, at man i Herning kommune nedsætter en arbejdsgruppe, som har til formål at udarbejde en hensigtsmæssig model for, hvorledes vi pladsanviser børn i dagtilbud fremover. Tidsplan Arbejdsgruppen påbegynder arbejdet i efteråret 2018 og afslutter opgaven i foråret 2019 Side 4 5

5 Arbejdsgruppens organisering Opgavebeskrivelse for arbejdsgruppen Sammenhænge Hvilke forbindelser er der til kommunens øvrige strategier. Evaluering Pia Elgetti, centerleder, Center for Børn og Læring Leder af dagtilbud i Herning Kommune Pædagogisk leder fra dagtilbud i Herning Kommune Medarbejder fra pladsanvisning, CBL Christina Mølsted Madsen, Udviklingskonsulent, CBL Gitte Hæsum, pædagogisk Udviklingskonsulent, CBL Følgende ønskes afdækket af arbejdsgruppen: Hvordan omfordelingen tilmed kan tage afsæt i børnenes sproglige kompetencer. Hvordan praksis for anvisning af børn, med bopæl uden for et udsat boligområde, kan se ud. Om det er relevant med strukturelle ændring ift. opfyldelse af den nye lovgivning herunder evt. ansøgning af puljemidler. Hvilke eventuelle generelle omstillingskonsekvenser en ændring af fordelingspraksis kan have for Herning Kommunes institutioner mfl. Forslag til en ny anvisningsmodel for bedre fordeling af børn i daginstitutioner Den nye delaftale spille sammen med regeringens øvrig forslag under En god start på livet for alle børn og unge i Ghettoplanen. Herning Kommunes nye pladsanvisningsmodel vil derfor muligvis få en betydning for implementeringen af de øvrige delaftaler. Endvidere skal de nye regler ses i sammenhæng med kommunens øvrige retningslinjer for optagelse jf. dagtilbudsloven bl.a. forældres ret til at stå på venteliste, som træder i kraft 1. januar Aftalepartierne er enige om at drøfte initiativet og udviklingen i kommunerne 1 år efter reglerne bliver indført og én gang årligt herefter, herunder følge udviklingen i daginstitutionerne i tilknytning til og i nærheden af udsatte boligområder. Side 5 5