BUDGET REDEGØRELSE 2019

Transkript

1 BUDGET REDEGØRELSE 2019 Ændringer (drifts- og anlægsønsker og puljer) besluttet på Økonomiudvalgets møde den 4. september 2018 indgår ikke i budgetredegørelsen. redegørelsen vil blive opdateret efter Byrådets endelige budgetvedtagelse. - Byrådets møde den 13. september 2018

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BUDGETFORUDSÆTNINGER... 3 Økonomiudvalg - Oversigt over effekt, parametre og milepæle Politikområde Finans Politikområde Politik og Erhverv Politikområde Administration Social, Sundhed og Omsorgsudvalg - Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle (Handicap og Psykiatri) - Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle (Folkesundhed og Omsorg) - Politikområde Omsorg Politikområde Folkesundhed Politikområde Socialområdet SSO administration Børn, Familie og Uddannelsesudvalg - Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle Politikområde Familierådgivningen Politikområde Børn og Læring BFU administration Kultur, Fritid og Bosætningsudvalg - Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle Politikområde Kultur og Turisme Politikområde Fritid KFB administration Teknik, Miljø og Ejendomsudvalg - Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle Politikområde Natur og Miljø Politikområde Park og Vej Politikområde Entreprenørvirksomhed Politikområde Ejendomme TME administration Beskæftigelsesudvalg - Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle Politikområde Arbejdsmarkedscenter Politikområde AM-projekt BES administration

3 BUDGET FORUDSÆTNINGER RAMMEBETINGELSER FOR BUDGET 2019 Regeringen og KL aftalte i juni måned 2018 betingelserne for den kommunale økonomi De generelle tilskud og skatter er beregnet med udgangspunkt i det af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det skal særligt bemærkes, at 42,0 mio. kr. af kommunens bloktilskud er betinget af, at kommunerne under ét overholder de udmeldte rammer for henholdsvis serviceog anlægsudgifter. Guldborgsund Kommune forventer p.t. udfordringer med at overholde de vejledende driftsrammer, der specifikt er udmeldt fra KL til den enkelte kommune. Aftalen indeholder blandt andet følgende punkter: Pulje til skattenedsættelser på 250,0 mio. kr. Særtilskudspulje på 300,0 mio. kr. til særligt vanskeligt stillede kommuner. Lånepulje på 250,0 mio. kr. målrettet investeringer med et effektiviseringspotentiale. Lånepulje på 400,0 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Lånepulje på 500,0 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Lånepulje på 200,0 mio. kr. på det ordinære anlægsområde til øvrige anlægsaktiviteter. ANSØGNINGER TIL ØKONOMI - OG INDENRIGSMINISTERIET Administrationen har i lighed med tidligere år fremsendt ansøgning om tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Forventet tilskud er indregnet i budgetoplægget med 20,0 mio. kr. i 2019 og 15,0 mio. kr. i overslagsårene. I 2018 modtager Guldborgsund Kommune 25,0 mio. kr. Der forventes først svar fra ministeriet ultimo august / primo september. Med baggrund i den økonomiske politik er der ikke ansøgt om andel i de anførte lånepuljer. 3

4 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE INDBYGGERE I forbindelse med budgetlægningen af generelle tilskud forventes indbyggertallet for 2019 at udgøre (betalingskommuneopgørelse), hvilket i forhold til 2018 er et fald på 147 personer. INDTÆGTER BLOKTILSKUD I de udmeldte bloktilskud til kommunerne indgår et betinget bloktilskud på 4,0 mia. kr., hvor som nævnt indledningsvis Guldborgsund Kommunes andel svarer til 42,0 mio. kr. Dette tilskud er betinget af, at kommunerne under ét overholder de aftalte rammer for service og anlæg i Guldborgsund Kommune forventer p.t. udfordringer med at overholde de vejledende driftsrammer, der specifikt er udmeldt fra KL til den enkelte kommune. SKATTER I budgetoplægget er der i første omgang anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i år Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udgør 9.336,6 mio. kr. Der er i oplægget budgetteret med en udskrivningsprocent på 26,3, svarende til den procent Guldborgsund Kommune opkræver i De afgiftspligtige grundværdier er budgetteret til ,2 mio. kr. Grundskyldspromillerne er fastsat til 32,34 og 7,2 (for produktionsjord) svarende til de promiller Guldborgsund Kommune opkræver i Værdier og provenu er fordelt således: Kr Grundværdier Promille Provenu Beregning Grundværdier parcelhuse , Grundværdier landbrug , DÆKNINGSAFGIFT, OFFENTLIGE EJENDOMME. Dækningsafgiften for offentlige ejendomme er uændret således, at dækningsafgiften af grundskylden er fastsat til 15 promille, samt at dækningsafgiften af forskelsværdien er fastsat til 8,75 promille. 4

5 KOMMUNENS KASSEBEHOLDNING (LIKVIDE AKTIVER) Kommunerne modtager i 2019 ekstraordinært 3,5 mia. kr. i bloktilskud til brug for styrkelse af kommunernes likviditet. Guldborgsund Kommunes andel udgør 55,7 mio. kr. Der er i henhold til budgetstrategien for p.t. ikke budgetteret med yderligere henlæggelser til kassen, idet kriteriet i den vedtagne økonomiske politik (3.500 kr. pr. indbygger) alt andet lige forventes indfriet i Der skal dog gøres opmærksom på, at en væsentlig del af likviditetsforbedringen skyldes, at udgifter til planlagte anlægsinvesteringer i 2018 indtil videre kun i meget begrænset omfang er afholdt. DRIFTSOMRÅDER Der er udarbejdet et budgetforslag, der tager udgangspunkt i budget 2018, og hvor Byrådets beslutninger i øvrigt er indarbejdet. Nye love med mere, der har kommunaløkonomisk konsekvens, bliver reguleret over kommunernes bloktilskud via Lov- og Cirkulæreprogrammet. Guldborgsund Kommune vil modtage cirka 3,5 mio. kr. i øget bloktilskud, som forventes at blive modsvaret af yderligere udgifter på kommunens driftsområder. TILPASNINGER I DRIFTEN/EFFEKTIVISERINGER Et flertal i byrådet indgik i 2014 budgetforlig for budget Det blev her vedtaget, at der frem til 2018 igennem demografireguleringer og besparelser skulle ske tilpasninger på driften svarende til i alt cirka 335,0 mio. kr. Der er ikke indarbejdet yderligere besparelseskrav for budget Dog indgår ikke udmøntede sparekrav fra tidligere år. Demografireguleringerne i 2019 er 0-stillet. Der vil blive udarbejdet nye forslag til demografireguleringsmodeller gældende fra 2020 og frem. LØNFREMSKRIVNING tering af lønomkostningerne for 2019 tager udgangspunkt i KL s anbefalinger. Ud fra KL s anbefalinger er der anvendt et beregningsteknisk skøn svarende til en budgetårsvirkning på cirka 1,7 % fra 2018 til PRISFREMSKRIVNING Jævnfør ovenstående er der taget udgangspunkt i KL s pris- og lønskøn udmeldt i juni Der er budgetteret med følgende forventninger til øvrige prisstigninger: Varekøb, 0,6 % Fødevarer 1,1 % Brændsel 1,6 % Entreprenørydelser 1,9 % Øvrige tjenesteydelser 2,3 % 5

6 ANLÆG I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2018 blev følgende projekter afsat i 2019: Disponibel anlægsramme... 20,0 mio. kr. Udviklingspulje... 3,0 mio. kr. Plejeboliger... 5,0 mio. kr. SUNDskolen - Nybyggeri... 36,5 mio. kr. Læringsmiljøer... 3,0 mio. kr. Bosætningspulje... 1,5 mio. kr. Sakskøbing Sportscenter Ny hal... 15,0 mio. kr. Byfornyelse m.m.... 7,3 mio. kr. Udvikling Lindholmområdet (dyrk din by)... 1,5 mio. kr. Kantudvidelse Guldborgvej (4 km. cykelsti).. 6,5 mio. kr. Forbindelsesvej Nordensvej-Kragh. Møllevej. 6,0 mio. kr. Cykelsti langs Bøtø Ringvej... 10,0 mio. kr. Slotsbryggen bedre vandkvalitet... 5,0 mio. kr. Vedligeholdelse af kapitalapparat... 5,0 mio. kr. I alt ,3 mio. kr. DEN KIRKELIGE LIGNING Vedrørende den kirkelige ligning er der den 23. august 2018 afholdt budgetmøde med Provstiudvalget. Forslag til budget vedrørende den kirkelige ligning forventes indarbejdet mellem 1. behandlingen og 2. behandlingen af Guldborgsund Kommunes budget. LÅNOPTAGELSE Der er på nuværende tidspunkt budgetteret med lånoptagelse på 15,0 mio. kr. Lånet relaterer sig alene til halprojekt ved Sakskøbing Sportscenter. Der er ikke søgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om yderligere lånedispensationer. RESULTATOPGØRELSE. Til brug for en samlet vurdering er der udarbejdet en resultatopgørelse. 6

7 POLITIK OMRÅDER ØKONOMIUDVALG FINANS POLITIK OG ERHVERV ADMINISTRATION SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALG OMSORG FOLKESUNDHED SOCIALOMRÅDET SSO ADMINISTRATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALG FAMILIERÅDGIVNING BØRN OG LÆRING BFU ADMINISTRATION KULTUR, FRITID OG BOSÆTNINGSUDVALG KULTUR OG TURISME FRITID KFB - ADMINISTRATION TEKNIK, MILJØ OG EJENDOMSUDVALG NATUR OG MILJØ PARK OG VEJ ENTREPRENØRVIRKSOMHED EJENDOMME TME - ADMINISTRATION BESKÆFTIGELSESUDVALG ARBEJDSMARKEDSCENTER AM-PROJEKT AM - ADMINISTRATION 7

8 ØKONOMIUDVALG RAMMER OG VISION Rammer og vision Lolland Falster står over for en planlagt højkonjunktur med de store infrastrukturprojekter, som er undervejs i den nære fremtid. Alene på Lolland Falster forventes investeringer på op mod 70 mio. kr. Det giver os en unik mulighed for at udnytte den gunstige geografiske position. Væksten kommer bestemt ikke af sig selv, selvom der kan være lysere udsigter, qua de store projekter. Guldborgsund Kommune arbejder aktivt for at skabe attraktive rammer for både eksisterende og nye virksomheder på baggrund af vores egne styrkepositioner, ligesom der er stort fokus på at fastholde og skabe nye, varige jobs i vores landsdel. Et aktivt erhvervsliv i vækst er en del af fundamentet for vores fremtidige velfærd. Vi er afhængige af, at der skabes nye virksomheder, og at vores eksisterende virksomheder er i god vækst. Det er derfor afgørende, at vi hele tiden optimerer de rammer erhvervslivet har for at skabe arbejdspladser. Økonomiudvalgets strategiske ophæng af indsatsen Guldborgsund Kommune et godt sted at drive virksomhed er forankret i: i Kommuneplanen med afsæt i den strategiske målsætning om Jobskabelse i budgetforlig , budgetaftale og , med afsæt i at skabe de bedst mulige vilkår for at styrke og udvikle kommunens erhvervsliv. Der ønskes indsats på følgende fokusområder: o o Erhvervsservice med særlig fokus på serviceorienteret dialog og formidling af kvalificeret arbejdskraft Attraktive erhvervsområder med særlig fokus på udvikling af Business Park Falster o Iværksætteri med bl.a. etablering af vækstfabrik / innovationshus i Nykøbing F. fra 17. stk. 4 i Pick The Winners med en fokuseret indsats på: o o o Landbrug og fødevarer Bolig og byggeri Iværksætteri og entreprenørskab 8

9 Udmøntning af Økonomiudvalgets erhvervs og uddannelsespolitiske indsats. Oversigt over effekt, parametre og milepæle Til hver politisk indsats er der flere centre som bidrager til at løse opgaven. Oversigten indeholder centrenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet. Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og milepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fastlagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten. Forklaring på forkortelser: CSO: Center for Sundhed og Omsorg, CS: Center for Socialområdet, CTM: Center for Teknik og Miljø, CBL: Center for Børn og Læring, CFF: Center for Familie og Forebyggelse, CBB: Center for Borger og Branding, CPP: Center for Politik og Personale, CØI: Center for Økonomi og IT. 9

10 GULDBORGSUND KOMMUNE ET GODT STED AT DRIVE VIRKSOMHED INDSATS EFFEKT Tiltrække nye virksomheder og investeringer Vækst og jobskabelse i eksisterende virksomheder Flere iværksættere og øget overlevelsesrate At Guldborgsund Kommune opleves som endnu mere erhvervsvenlig PARAMETRE CPP Antal arbejdspladser MILEPÆLE 2016: Nedgangen i antal arbejdspladser aftager 2017: Udvikling i antal arbejdspladser fastholdes 2018: Antal arbejdspladser stiger Antal iværksættere og overlevelsesrate Antal iværksættere/nyetablerede virksomheder stiger Overlevelsesraten blandt nystartede virksomheder bedres CTM Erhvervsvenlighed Fremme rammebetingelser for målrettet og modig erhvervsudvikling I Tilfredshedsundersøgelser: Undersøgelse hos virksomheder som vedr. tilsyn, godkendelser, byggesager og lign. Sagsbehandlingstider: Optælling og opgørelser Forbedring af placering i Dansk Byggeris analyse af erhvervsvenlighed Forbedring af placering i Dansk Industris analyse af erhvervsvenlighed Tilfredshedsmålet er, at over 75% af de virksomheder, der har anmodet om en myndighedsafgørelse fra Centret inden for de seneste år og har svaret på et spørgeskema, er tilfredse med den leverede service Servicemålet på 130 dage for miljøgodkendelser, fra sagen er fuldt oplyst, er opfyldt, så et nyt og lavere kan overvejes Der udarbejdes færre kommuneplantillæg, samt lokalplaner henvendt til den enkelte virksomhed. At der kan udbydes arealer med mulighed for alle miljøklasser Et øget antal henvendelser, hvor der kan peges på en konkret placering der opfylder ænder til planforhold At der findes en differentieret planlægning med forskellige relevante muligheder både bynært, og steder med mulighed for større afstandskrav Høj placering i Dis måling (måske usikkert måleparameter) CTM Fremme rammebetingelser for målrettet og modig erhvervsudvikling II Resultater fra borgertilfredshedsundersøgelser vil vise udviklingen inden for relationerne til erhvervsliv og borgere. Statistik og de digitale selvbetjeningsløsninger og deres gennemførelsesprocenter vil vise om indsatsen bærer frugt inden for byggesagsområdet Borgertilfredshedsundersøgelser gentages årligt Serviceniveau gennemgang af byggesagsområdet, vandløbsområdet og planområdet Kommunen medvirker til afholdelse af Fishing Zealand konference Målet er ingen eller få klage og erstatningssager ifm. løbende sagsbehandling og ved driften af de offentlige vandløb. Samt opbakning til Fishing Zealand aktiviteter. CA DS og Væksthus Sjællands data for udviklingen i iværksætter virksomheder Samarbejdsgraden med virksomhederne øges fra jf. Beskæftigelsesplan 2016 Antal besøgte nyetablerede virksomheder sambesøg med BLF mhp. at sikre overlevelse af virksomhed jf. samarbejdsaftale med Lolland Kommune og BLF 10

11 CBB Synliggørelse af adgang til udvikling af prototyper i FABLAB Samarbejde med BLF omkring brug af FABLAB Bibliotekerne deltager i relevante netværks og informationsmøder henvendt til iværksættere Der laves en plan for hvordan FABLAB kan indgå BLF s tilbud til iværksættere INDSATS STYRKE RAMMEVILKÅR FOR UDDANNELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE EFFEKT Et generelt løft af uddannelsesniveauet Et løft af kompetencer målrettet aftagers behov Styrke og videreudvikle uddannelsesudbuddet PARAMETRE CPP Borgernes generelle uddannelsesniveau Andel af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse Arbejdspladser kan rekruttere den fornødne arbejdskraft med de rette kompetencer Antal udbud af uddannelser CPP Udviklingen i borgernes uddannelsesniveau, graden af samarbejde med relevante aktører samt udbud af uddannelser MILEPÆLE En måling af befolkningens højest fuldførte uddannelse skal vise en udvikling i retning af, at uddannelsesniveauet stiger Andel af unge der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse skal være i stigning Kortlægning af det konkrete behov for arbejdskraft Igangsættelse af konkrete uddannelsesforløb på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft Fastholde og udvikle udbud af uddannelser i perioden Indsatsen er kendetegnet ved en langvarig og vedholdende tilgang og vil løbende blive drøftet i direktionen ligesom referencegruppen vil have et tæt kendskab til resultaterne CA Flere unge påbegynder en ungdomsuddannelse Andelen af modtager af a dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller arbejdsmarkedsydelse mellem år, som i perioden påbegynder en uddannelse, skal i kommunen være højere end de sammenlignelige kommuner og landet som helhed i 2016 jf. Beskæftigelsesplan 2016 CBB Understøtte refleksive og attraktive læringsmiljøer Understøttende tilbud i regi af Culthus Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om events på deres egne lokationer Andelen af langtidsledige ift. antal af bruttoledige i kommunen må set over hele 2016 ikke overstige 24% jf. Beskæftigelsesplan 2016 Udvikling af tilbud som understøtter studiemiljø : Culthus understøtter unge gennem tilbud om fællesskaber i form af ungerådet, culthuscrew og en anderkendende tilgang til arbejdet med de unge. Culthus er stedet hvor de unge kan prøve sig selv af, og blive grebet før de falder. 2016: Status quo. 2017: Minimum :Minimun

12 ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: FINANS OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum STATUS PÅ TIDLIGERE DEMOGRAFI- OG BESPARELSESKRAV De afledte konsekvenser af tidligere udmeldte demografi- og besparelseskrav i budget er indarbejdet i budget 2019 og efterfølgende år. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Politikområdet Finans omfatter primært udgifter til sale og lease back engagementer samt udgifter vedrørende byfornyelsesstøtte og driftssikring af boligbyggeri. Af nedenstående tabel fremgår det, hvorledes driftsbudgettet i overskriftsform under Politikområde Finans er sammensat, idet bemærkes, at de budgetmæssige forudsætninger ikke afviger væsentligt i forhold til rammerne de seneste år. AKTIVITETER KR Byfornyelsesstøtte og driftssikring af boligbyggeri Sale og lease back Politikområde Finans

13 POLITIKOMRÅDE: POLITIK OG ERHVERV OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum STATUS PÅ TIDLIGERE DEMOGRAFI- OG BESPARELSESKRAV De afledte konsekvenser af tidligere udmeldte demografi- og besparelseskrav i budget er indarbejdet i budget 2019 og efterfølgende år. BUDGETPULJER I budgettet for 2018 er der afsat en driftsreserve på 30 mio. kr. til imødegåelse af eventuelle økonomiske udfordringer. Driftsreserven er ikke videreført i budgetoverslagsårene I budgetoplægget for er der afsat driftsreserver svarende til nulstillingen af demografireguleringen fra 2018 gældende for årene DEMOGRAFI / DRIFTSRESERVE Økonomiudvalget besluttede på mødet den 8. maj 2018 et midlertidigt stop af demografireguleringer, idet der skal udarbejdes en opdateret model for beregningsforudsætningerne (alternativt en helt ny model) gældende for 2020 og frem. Af nedenstående tabel fremgår den afsatte budgetreserve afledt af tilbageførslen fra demografireguleringen KR Driftsreserve BESKRIVELSE AF OMRÅDET Politikområdet Politikere omfatter primært udgifterne til byrådsmedlemmerne i form af blandt andet vederlag til borgmester og byråds/udvalgsmedlemmer, møder, rejser, kurser, telefon, abonnementer m.v. Politikområdet omfatter også kommunens internationale samarbejde herunder deltagelse ved internationale konferencer, deltagelse i internationale projekter og internationalt venskabsbysamarbejde. Af nedenstående tabel fremgår det, hvorledes driftsbudgettet i overskriftsform under Politikområde Politik og Erhverv er sammensat. AKTIVITETER KR Redningsberedskab Venskabsbysamarbejde Politikere, valg m.m Erhvervsudvikling og administration Driftsreserve Politikområde Politik og Erhverv

14 ERHVERV OG UDVIKLING Administration, erhverv omfatter drifts- og udviklingsopgaver vedrørende erhverv og uddannelse samt administration af større tiltag målrettet de store anlægsprojekter. Erhvervsservice og iværksætteri omfatter ydelser omfattet af kontrakt med Business Lolland-Falster, medlemskab og konkrete udviklingsinitiativer under Business Lolland-Falster. Finansiering af Væksthus Sjælland. Medlemskab af Femern Bælt Development og bidrag til det fælles EU kontor. Yderligere omfatter området større udviklingsprojekter og EU projekter samt projektansættelse. Der er udarbejdet målaftale for perioden for området, som har været baggrunden for følgende fokusområder: Erhvervsservice - Dialog med virksomheder, hvor vi altid starter med et tilbud om dialogmøde - Serviceorienteret tilgang, hvor vi finder løsninger sammen med virksomheden (Et nej, er altid et forslag til hvordan det kan lade sig gøre) - Hurtige svar (24/72 timer) - Én indgang uanset hvor virksomheden henvender sig, så koordinere vi på tværs, også i forhold til Business Lolland-Falster Attraktive erhvervsområder - Udvikling af Business Park Falster - Løbende vurdering af behov og mulige tilpasninger (med særlig fokus på Nykøbing F.) Iværksætteri - Attraktive rammer for start up Vækstfabrikken på Slotsbryggen - Iværksætteri & innovation i undervisning (FABLAB på bibliotek, praktik i egen virksomhed) - Flere unge iværksættere (nyt partnerskab mellem 3 unge iværksættere, CELF og BLF) Opsøgende proaktiv indsats for tiltrækning af virksomheder - Indsats i Tyskland - Indsats i Jylland Vækst i eksisterende virksomheder - Scaleup Guldborgsund etablering af acceleratormiljø. Et attraktivt tilbud til fremme vækstfasen i virksomhedernes udvikling - Målrettet indsats vedr. kvalificeret arbejdskraft (partnerskab vedr. målrettet erhvervsindsats) Indsats målrettet de store anlægsprojekter - Partnerskab vedr. statsfængsel - Partnerskab vedr. Kriegers Flak - Partnerskab Storstrømsbroen Bioøkonomisk satsning - Partnerskaber med universiteter og vidensmiljøer - Forretningsmæssig udnyttelse af ny viden og forskning - Tilvejebringelse af privat kapital til virksomhedsetableringer 14

15 UDVIKLINGSTENDENSER Udviklingen på erhvervsområdet har i en årrække været under pres med resultat i faldende antal arbejdspladser, hvoraf offentlige arbejdspladser udgør en væsentlig del. Denne udvikling er i 2016 vendt til en svag stigende tendens, hvor den private beskæftigelse er steget med 69 fultidsarbejdspladser. Fremgangen er primært inden for transport samt bygge og anlæg. Der vil fremadrettet fortsat være fokus på implementering af anbefalinger fra 17.4 Pick The Winners Der er igangsat en række flerårige udviklingstiltag til at styrke erhvervsområdet som fx, målrettet erhvervsindsats, Partnerskab Storstrømsbroen, afledt effekt af Kriegers Flak, etablering af nyt erhvervsområde på Nordfalster Business Park Falster, tiltrækning af virksomheder, samt indsats målrettet flere iværksættere og styrke væksten i eksisterende virksomheder. Samlet set er tilbagegangen i antal arbejdspladser aftaget. 60% af virksomhederne i Guldborgsund Kommune forventer vækst Antal nyetableret virksomheder stiger mere end landsgennemsnittet. Eksporten vokser kraftigere end både regionen og landet som helhed. 15

16 POLITIKOMRÅDE: ADMINISTRATION OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum STATUS PÅ TIDLIGERE DEMOGRAFI- OG BESPARELSESKRAV De afledte konsekvenser af tidligere udmeldte demografi- og besparelseskrav i budget er indarbejdet i budget 2019 og efterfølgende år. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Administration består af en række budgetmæssige underområder, hvor følgende aktiviteter er underlagt Økonomiudvalgets ressortområde: Seniorjob til personer over 55 år (Arbejdsmarkedsforanstaltninger) Administrationsbygninger (Fællesudgifter og administration mv.) Sekretariat og forvaltninger (Fællesudgifter og administration mv.) Løn- og barselspuljer (Lønpuljer mv.) Tjenestemandspension (Lønpuljer mv.) Forsikringer (interne forsikringspuljer) Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Drift af centrale og tværgående IT-systemer Af disse udgør udgifterne til kommunens administrative personale hovedparten af det samlede budget. Af nedenstående tabel fremgår det, hvordan budgetterne under Politikområde Administration fordeler sig blandt centrene. AKTIVITETER KR Direktion Politik & Personale Økonomi & IT Teknik & Miljø Politikområde Administration CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Den centrale udfordring på politikområdet er at sikre en stadig mere effektiv opgavevaretagelse i organisationen, således at de administrative funktioners opgavevaretagelse er så optimal som mulig og leverer bedst mulig service inden for den til rådighed værende økonomi. EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI Som led i en stram økonomisk styring har Guldborgsund Kommune i de seneste år gennemført en række besparelser, hvilket har medvirket til øget stabilisering af økonomien. Dette ændrer imidlertid ikke på, at Guldborgsund Kommunes økonomi fortsat er under pres, og at presset i de kommende år antageligt øges. Løbende effektivisering af den kommunale forvaltning og de kommunale serviceydelser udgør derfor et væsentligt element i arbejdet med at sikre en stabil økonomi og opretholde det ønskede serviceniveau for kommunens borgere. 16

17 På denne baggrund arbejdes der fortsat med en effektiviseringsstrategi, som har til formål: at skabe det formelle grundlag for prioritering af konkrete effektiviseringstiltag og fastlæggelse af økonomiske effektiviseringsmål, at skabe grundlaget for en ensartet måde at tænke og arbejde med effektivisering i organisationen, at skabe grundlaget for tværgående samordning af organisatoriske og metodiske tiltag, som har effektivisering som mål. UDLÆGNING AF DELE AF KONTO 06 ADMINISTRATION Det besluttedes i forbindelse med budgetprocessen for 2015, at dele af administrationskontoen skulle decentraliseres og budgetmæssigt indgå i de stående udvalgs budgetrammer. Hensigten med ændringen var at skabe en budgetmæssig sammenhæng og prioriteringsmulighed mellem de administrative ressourcer og ressourcerne under udvalgenes politikområder (drift). Administrationsdelen under de stående udvalgs ressortområder vedrører primært udgifter til sekretariatsbetjening og administrativt personale inden for følgende hovedaktiviteter: Servicejob Jobcentre Natur- og miljøbeskyttelse Park, Vej og Ejendomme Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Kultur og Fritid Borgerservice Børn og Læring For at give et samlet billede af, hvad der er afsat til administration, er der nedenstående vist, hvordan budgettet til administration i de respektive stående udvalg ser ud, hvilket svarer til den udskilte administrationsdel fra Økonomiudvalgets område: DE STÅENDE UDVALGS ADMINISTRATIONSANDELE KR Social, Sundhed og Omsorg Børn, Familie og Uddannelse Kultur, Fritid og Bosætning Teknik, Miljø og Ejendomme Beskæftigelse I alt

18 HANDICAP OG PSYKIATRIUDVALG UDVALGSSTRATEGI GENERATION INDLEDNING Ved udvalgsformand Ole Bronné Rammer og vision Socialområdets hovedopgave er at give borgeren ydelser og tilbud, der tilgodeser den enkelte. De borgere, som benytter kommunens tilbud på Handicap- og Psykiatriområdet, har som udgangspunkt en funktionsnedsættelser der gør, at de skal støttes til at kunne deltage i samfundslivet og til at leve et liv på egne præmisser. Mennesker er forskellige og har forskellige behov, derfor er det vigtigt at tilbuddene er fleksible og kan tilpasses borgeren. Udgangspunktet skal altid være borgerne, og at tilbud og ydelser er de rigtige i forhold til deres behov. Borgerne skal gøres så selvhjulpne som muligt for dermed at give dem størst mulig selvstændighed og livskvalitet. Tværgående temaer og forbindelse til andre udvalg Udvalgsstrategien sætter rammerne og retningen for beslutninger og prioriteringer på udvalgets politikområder med udgangspunkt i de præmisser, der er givet af forlig og Samarbejdsaftale for Guldborgsund Kommune samt de årlige budgetredegørelser og den økonomiske politik. Derudover skal udvalgsstrategien ses som en forlængelse af Kommuneplan , Rostock-konklusionerne 2015 og de temaer, der arbejdes med for den kommende planstrategi. Udvalgsstrategien vil blive evalueret en gang om året. Der er flere af målsætningerne og fokusområderne, hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at løse fælles problemstillinger. Når man ser alle udvalgsstrategier i en sammenhæng, fremgår det, at der vil være en række af fællesnævnere, når strategierne skal omsættes til virkelighed, som betyder, at der derfor også skal foretages prioriteringer, som går på tværs af udvalgene. Det er en forudsætning, hvis målsætningerne skal realiseres, og man skal skabe den forskel for borgerne, som man ønsker. 18

19 1. UDFORDRINGER Handicap og Psykiatriudvalget har identificeret følgende væsentligste udfordringer inden for udvalgets område, som også relaterer sig til Guldborgsund Kommune som helhed: At agere på markedsvilkår Socialområdet er kendetegnet ved at sælge ca. 50 % af døgn- og dagtilbud til andre kommuner. Det betyder, at indhold, pris og kvalitet i ydelserne hele tiden skal tilpasses så tilbuddene matcher efterspørgslen. Udfordringen er at holde prisen nede uden at gå på kompromis med kvaliteten. Samarbejdet med andre kommuner Det skal være nemt at finde det rette tilbud til borgeren også for andre kommuner, som måtte ønske at benytte socialområdets pladser. Dette kræver dels at kendskabet til tilbuddene udbredes og dels at de andre kommuners behov og præferencer identificeres. Der ligger også et kvalitetsudviklende potentiale i forhold til at søge inspiration og trække på erfaring fra andre kommuner. Det tværfaglige og den tværsektorielle indsats Borgerens behov skal tilgodeses i forhold til dennes livsforløb. Det kræver også at personalet kan håndtere forskellig form for behandling. Det er vigtigt, at de forskellige aktører på området samarbejder om indsatser i forhold til borgeren. Det vil bl.a. betyde, at den værdi som ét område eller faggruppe skaber for en borger, af og til kommer til udtryk og bliver en gevinst på et andet område. Det er derfor vigtigt at se forebyggelse, forløb og effekter i en helhed uanset hvem, der står for de forskellige indsatser. Kompetencer og viden Det er væsentligt hele tiden at have de rette kompetencer og den rette viden til stede i organisationen og blandt medarbejderne for at kunne imødegå de udfordringer, der er forbundet med specialisering og et fleksibelt udbud af ydelser og tilbud. Bæredygtig befolkningssammensætning I tilrettelæggelse af tilbud og ved udbud af pladser til udefrakommende borgere er det nødvendigt at være opmærksom på ikke at generere unødige udgifter for Guldborgsund Kommune. Der bør udvises påpasselighed med at placere for mange tilbud til den samme målgruppe i et enkelt lokalområde, da det kan skabe en uhensigtsmæssig geografisk fordeling af borgere med særlige udfordringer. 2. KERNEOPGAVEN Guldborgsund Kommune har følgende kerneopgave: Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber. Handicap & Psykiatri strategi bidrager til at løfte kerneopgaven på følgende vis: De borgere, der har potentiale for at udvikle sig, skal hjælpes mod selvbærenhed så intensivt som muligt. Det betyder, at der skal ske hurtig afklaring, så indsatser kan igangsættes så tidligt som muligt. Borgere der i samarbejde med personale sigter på at opnå/genvinde færdigheder skal følges tæt, så det sikres at støtte tilpasses det reelle behov. Borgere der er så fysisk/psykisk dårlige, at det ikke giver mening at tale om rehabilitering, skal sikres relevant pasning og omsorg. Der skal fokus på at forkorte den tid borgeren er afhængig af sociale ydelser. Borgerne skal jævnligt revurderes. Arbejde er et godt forebyggelsesmiddel. Der skal være en bred vifte af rummelige beskæftigelsestilbud, som kan medvirke til udvikling af færdigheder og trivsel. 19

20 3. MÅLSÆTNINGER Handicap og Psykiatriudvalget har følgende målsætninger i forhold til at imødekomme de væsentligste udfordringer, lykkes med de overordnede strategiske målsætninger og øvrige politiske beslutninger. Markedsgørelse Guldborgsund Kommunes tilbud på socialområdet skal være attraktive for andre kommuner både i forhold til pris og kvalitet. Kendskabet til tilbuddene skal bredes ud over kommunegrænsen. Samskabelse og inddragelse af borgerne Der skal være forskellige tilgange til borgeren afhængigt af borgerens situation, herunder at forventning til borgerens fremskridt afstemmes med den enkelte. Borgeroplevet Kvalitet i tilbuddene Indholdet i tilbuddene skal justeres efter borgerens behov. Det betyder også at tilbuddene skal være så fleksible at de kan oprettes/lukkes i takt med at målgrupperne ændrer sig, således at borgerne oplever, at de tilbydes de rigtige indsatser. 4. FOKUSOMRÅDER Handicap og psykiatriudvalget har, for at lykkes med målsætningerne, identificeret følgende fokusområder Markedsgørelse Socialområdet befinder sig i et konkurrencefelt hvor både egen og andre kommuner, i kraft af de knappe ressourcer, er tvunget til at prioritere de tilbud, som har bedst sammenhæng mellem pris og kvalitet. Derfor skal der hele tiden være fokus på at udbrede kendskabet til de, både pris og kvalitetsmæssige, gode tilbud til forskellige borgergrupper, som socialområdet i Guldborgsund Kommune er i besiddelse af. I den forbindelse er det vigtigt at brande det samlede socialområde og den ekspertise der findes her. Der bør også fokuseres på at udvikle nye samarbejdsformer med køberkommuner Samskabelse og inddragelse af borgerne Undersøgelser har vist, at jo længere tid der går, fra en borgers behov opstår til en indsats kan sættes i gang, des sværere og længere bliver processen for at genvinde færdigheder. Der skal derfor fokuseres på at skabe hurtig og effektiv afklaring omkring den enkelte borger, så indsatsen kan iværksættes så tidligt som muligt. Borgerens motivation for deltagelse og udvikling er en vigtig faktor, som kan have afgørende betydning for indsatsens succes. For at skærpe motivationen skal borgerne derfor medinddrages på en nye måder, i den udstrækning det er muligt, så de kan medvirke til at finde de bedste løsninger for sig selv. Også i evalueringer af indsatser skal borgernes perspektiv medtages, så der kan tages højde for, om indsatserne opleves som meningsgivende. Alle borgere bør have mulighed for at føle sig som en værdig del af samfundet. Derfor skal der sikres nogle inkluderende rammer fx i form af rummelige beskæftigelsestilbud. Anvendelse af teknologi, der er relevant for borgeren, og som bidrager til, at den enkelte i højre grad kan mestre egen tilværelse, er ligeledes et væsentligt element for at styrke borgernes værdighed og livskvalitet. Borgeroplevet kvalitet i tilbuddene Målgruppernes behov og sammensætning ændrer sig hastigt i takt med individualiseringen af samfundet. Det er det enkelte menneske, der er i centrum, hvilket betyder, at løsninger og tilbud til borgerne skal være fleksible og tilpasningsdygtige. Derudover skal selve indholdet i ydelserne være kvalitetsfuldt. Den høje kvalitet er alfa omega, uden den er der ikke noget at sælge til andre kommuner eller noget at lave borgersamskabelse omkring. For at sikre den høje kvalitet skal der hele tiden være fokus på udvikling af faglige kompetencer og vidensdeling på tværs af personalets faggrupper. Der skal løbende afprøves nye metoder, således at det sikres, at metoden passer til borgerens behov. Et øget fokus på systematisk dokumentation og opfølgning, der skaber evidens, vil yderligere bibringe viden om borgernes oplevelse af kvaliteten. 20

21 5. INDSATSER OG EFFEKT Nedenfor er oplistet prioriterede indsatser inden for de enkelte fokusområder. Desuden er den effekt, som indsatserne formodes at have, beskrevet. Markedsgørelse Der skal udarbejdes klare produktbeskrivelser og disse skal være opdaterede og tilgængelige på hjemmesider/tilbudsportal mv. Andre kommuner skal inviteres med til socialområdets konferencer. Der skal oprettes et bindeled til køberkommuner, der har fingeren på pulsen i forhold til ønsker/behov. Ovenstående indsatser forventes samlet set at have følgende effekt i forhold til markedsgørelse: Det bliver nemt at se hvilke tilbud til borgerne, der kan benyttes i Guldborgsund Kommune og socialområdet bliver kendt for faglig udvikling og spændende initiativer. Dermed bliver Guldborgsund kommune det foretrukne valg for andre kommuner, hvilket giver sig til udtryk ved øget salg af pladser. Samskabelse og inddragelse af borgerne Forløbspakker (støtte med opfølgning tildelt i fx 3 moduler af 2 mdr. varighed), hvor flere borgere får en hurtig og intensiv, men midlertidig hjælp. Anvendelse af FIT (Feedback Informed Treatment), hvor borgerens perspektiv på egen udvikling bidrager til at justere ydelsen. Følge udviklingen af ny teknologi og benytte relevante teknologier. I samarbejde med private virksomheder sikres et rummeligt arbejdsmarked, hvor borgere kan bidrage til fællesskabet med de ressourcer, de nu engang har. Potentialet ved Besøgsgården skal udnyttes. Ovenstående indsatser forventes samlet set at have følgende effekt i forhold til samskabelse og inddragelse af borgere: Borgeren føler sig i højere grad set og hørt, og bliver derfor mere motiveret til at være en aktiv medspiller. Nogle borgere vil, takket være den teknologiske udvikling, kunne få hjælp på nye måder og dermed blive i stand til at klare ting, som de ellers ikke troede de kunne. Andelen af borgere der er marginaliserede i samfundet vil blive mindre. På sigt vil der være færre permanente brugere af det sociale system. Borgeroplevet kvalitet i tilbuddene Der arrangeres temadage og konferencer hvor medarbejderne får mulighed for at udvide de faglige horisonter og vidensdele med hinanden. Større fokus på metodeanvendelse, hvor konkrete metoder skal afprøves med henblik på at udvælge de mest egnede. Systematiseret dokumentation via centerets fagsystem. Ovenstående indsatser forventes samlet set at have følgende effekt i forhold til borgeroplevet kvalitet i tilbuddene: Der vil være en bedre faglig kompetence og ekspertise ude i borgerrelationerne, som er i stand til at møde borgeren der hvor de er. Derfor vil der opstå færre konflikter. Der vil blive skabt mere dokumenteret viden om det der fungerer med henblik på at justere indsatser i en mere virkningsbaseret retning. Dette vil give borgerne en oplevelse af, at den ydelse, de modtager, nytter noget. Strategien er vedtaget af Handicap og Psykiatriudvalget den og Byrådet den

22 Udmøntning AF HANDICAP & PSYKIATRIUDVALGETS UDVALGSSTRA TEGI Oversigt over effekt, parametre og milepæle Til hver politisk indsats er der flere centre som bidrager til at løse opgaven. Oversigten indeholder centrenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet. Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og milepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fastlagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten. Forklaring på forkortelser: CSO: Center for Sundhed og Omsorg, CS: Center for Socialområdet, CTM: Center for Teknik og Miljø, CBL: Center for Børn og Læring, CFF: Center for Familie og Forebyggelse, CBB: Center for Borger og Branding, CPP: Center for Politik og Personale, CØI: Center for Økonomi og IT. 22

23 INDSATS BORGERNE MOTIVERES TIL I HØJERE GRAD AT VÆRE AKTIVE MEDSPILLERE VIA SAM- SKABELSE OG INDDRAGELSE I FORHOLD TIL EGEN UDVIKLING EFFEKT Borgerne opnår bedre funktionsevne og livskvalitet PARAMETRE MILEPÆLE CS Velfærdsteknologi Borgerens behov ændres, støtten opleves mere kvalitetsfuld. Antal henvendelser /samtaler (via skærm) på skæve tidspunkter. Antal borgere der benytter apps/teknologi. Antal borgere der benytter sociale medier Der afdækkes behov i ca. 12 mdr. perioden kan evt. inkludere afprøvning af forskellige muligheder. Herefter tages beslutning om hvilken løsning der iværksættes. Afholdelse af Tekno torsdage i Solstrålen CS Rehabiliterende tilgang Antal borgere der klarer flere ting selv Antal borgere der fastholder færdigheder, trods diagnoser der foreskriver tilbagegang Der er igangsættes små prøveforløb med et udsnit af målgruppen med opstart når måleværktøj er klar. Evaluering af prøveforløb efter 6 mdr. Oprettelse af Recovery Collage primært for 85 borgere (2017) Forsøg med deltagelse i eksisterende fællesskaber foretages 2017 CA Bevægelsen mellem aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere Der skal fra 2015 til 2016 ske en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere, der bevæger sig fra at være aktivitetsparate til at være jobparate Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er i virksomhedsrettet aktivering Flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere påbegynder et virksomhedsrettet tilbud i 2016 end i 2015 Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Guldborgsund Kommune skal i 2016 være mindre end i de sammenlignelige kommuner og resten af landet (Mål fra beskæftigelsesplan 2016) CSO Anvendelse af rehabilitering som supplement til pædagogiske metoder på dele af socialområdet Syrenvænget nr. 62 Antallet af afprøvninger af velfærdsteknologi CØI Der kan evt. kigges på: Antallet af velimplementerede it/velfærdsteknologiske løsninger Den tid det tager at omsætte ide (behov) til virkelighed (drift) CBB Deling af informationer omkring arrangementer med socialområdets institutioner Etablering af tværfaglig gruppe til sparring og erfaringsudveksling vedr. metoder oprettet marts 2017 Løbende dialog vedr. velfærdsteknologi valg af evt. leverandør april 2017 Der er afprøvet 1 2 former for velfærdsteknologi inden udgangen af 2018 Liste over leverandører af software udarbejdes 2017 Etablering af 4 personers team til at understøtte implementeringsprojekter (2017) 2018: udvælgelse af platform og samarbejdets omfang 23

24 INDSATS CS CS CS EFFEKT MARKEDSGØRELSE SÅ SOCIALOMRÅDET I GULDBORGSUNDBLIVER DET FORETRUKNE VALG FOR ANDRE KOMMUNER Tilbuddene i guldborgsund kommune skal modsvare efterspørgslen og indholdsmæssigt sikre, at det bliver det foretrukne valg for såvel kommunens egne borgere som andre kommuners borgere. PARAMETRE Oprettelse af (nye) tilbud Der kan kigges på følgende parametre: Hvor mange pladser sælges til andre kommuner? Hvor mange pladser køber vi uden for kommunen til egne borgere? Hvor mange borgere tager vi ind akut Er der er en større variation i borgertyper/diagnoser i vores tilbud end tidligere Kvalitetsudvikling som følge af højre faglighed Borgernes mestringsgrad uanset hvilke individuelle mål der er opsat Branding Antal henvendelser fra andre kommuner Graden af medarbejdernes arbejdsgælde/faglige stolthed og udbredelsen af dette CBB Initiativer der indtænker socialområdets borgere i kultur og fritidsområdet Initiativer der indtænker socialområdet i Branding/synliggørelse CFF Der kan kigges på følgende parametre: Antallet af GUSA dialoger hvor socialområdet er med Antallet af nye tilbud og ydelser der udvikles i fællesskab eller køb/salg til hinanden i perioden 1. jan dec MILEPÆLE Der laves afdækning af målgrupper, antal borgere og behov. Færdig behovsanalyse foreligger 31/ Der er oprettet flere tilbud inden udgangen af 2017 Der er 5% flere borgere (hjemtagne eller fra andre kommuner) pr okt Implementering af måleværktøj (Nexus) Metodebeskrivelser færdige april 2017 Der foretages nulpunktsmåling via Nexus når data vurderes valide, forventet 1/ Henvendelser fra andre kommuner opgøres hvert år Afklaring omkring hvad det er, der skal brandes, hvad skal vi være kendte for? Forslag til brand færdigt januar Arbejdsglæde/faglig stolthed indgår som element i dialogmøder/mus samtaler Inddragelse af handicaprådet i redaktionsgruppen for Guldkanon ( ) Handicappede brugere indtænkes i udbygningen af Evigheden ( ) Guldborgsund Handicaps informationsmateriale vedr. Besøgsgården målrettet turister og GBS borgere uden for socialområdets regi udbredes af CBB ved relevante arrangementer. Besøgsgården præsenteres ved tilflytterarrangementer (2017 frem) Dialog med Socialområdet om, hvordan man i højere grad fremadrettet kan imødekomme Socialområdets borgere (2018) Afholdelse af workshop for at afdække snitflader okt Opsamling/status på hvad der findes af aftaler og hvad der kunne være interessant at samarbejde omkring. Deadline april 2018 Udbredelse af GUSA til relevante parter på socialområdet afklaring af hvem der bruger det senest april 2018 Udarbejdelse af aftale vedr. fælles tilbud og ydelser såfremt det bliver relevant 24

25 INDSATS DER ARBEJDES VIRKNINGSBASERET VIA DOKUEMTERET VIDEN I FORHOLD TIL BORGER- NES OPLEVEDE KVALITET I TILBUDDENE EFFEKT Borgerne modtager målrettede og fleksible tilbud, der matcher deres behov Borgerne opnår bedre funktionsevne og livskvalitet CS PARAMETRE Udvikling og implementering af værktøj Virksomhederne indlægger systematiseret brug af værktøj i målaftaler fremadrettet. Medarbejderne føler de videndeler (målt i spørgeskema) Antallet af udfyldte målinger for borgerprogression (Indsatsplaner) MILEPÆLE Brugen af værktøj indskrives i målaftaler fra De første Indsatsplaner forventes lavet efterår 2017 Der foretages spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere, der har brugt værktøjet i 6 mdr. 25

26 FOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALG UDVALGSSTRATEGI GENERATION INDLEDNING Ved udvalgsformand Bo Abildgaard Rammer og vision I forlængelse af Byrådets visioner og kommuneplanen vil Folkesundhed og Omsorgsudvalget i de kommende år have fokus på at forbedre sundhedstilstanden i Guldborgsund Kommune. Det vil vi særligt gøre ved at have fokus på sunde rammer og tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier. Folkesundhed & Omsorgsudvalget vil ligeledes arbejde for, at borgere med sygdom eller fysisk eller psykisk svækkelse får en hjælp der gør dem i stand til at tage vare på egen sygdom eller sårbarhed. Dermed sikres borgerne den livskvalitet det er, at kunne have et selvstændigt liv. Folkesundhed & Omsorgsudvalget vil samtidig arbejde for, at de borgere, som er helt eller delvist afhængige af hjælp fra kommunen, får en hjælp af høj faglig kvalitet og at denne ydes koordineret med andre sundhedsaktører. Borgeren skal opleve, at den kontakt de har med kommunen og andre fra sundhedssektoren, fungerer som en helhed, der tager udgangspunkt i deres livssituation. Kommunens udfordringer på sundhedsområdet, betyder at der skal arbejdes sammen på tværs. Derfor lægger vi i Folkesundhed og Omsorgsudvalgets strategi vægt på at indsatserne skal være helhedsorienteret og udvikles i tæt samarbejde med øvrige politikområder i kommunen. Folkesundhed & Omsorgsudvalgets ser endvidere de frivillige som en vigtig samarbejdspartner og de frivillige tilbud som et supplement til de kommunale indsatser. Derfor ønsker Folkesundhed og Omsorgsudvalgets forsat at prioritere og udvikle dette område de kommende år. Udgangspunktet for udvalgsstrategierne og forbindelsen til andre udvalg Udvalgsstrategien sætter rammerne og retningen for beslutninger og prioriteringer på udvalgets politikområder med udgangspunkt i de præmisser, der er givet af forlig og Samarbejdsaftale for Guldborgsund Kommune samt de årlige budgetredegørelser og den økonomiske politik. Derudover skal udvalgsstrategien ses som en forlængelse af Kommuneplan , Rostock-konklusionerne 2015 og de temaer, der arbejdes med for den kommende planstrategi. Udvalgsstrategien vil blive evalueret en gang om året. 26

27 Der er flere af målsætningerne og fokusområderne, hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at løse fælles problemstillinger. Når man ser alle udvalgsstrategier i en sammenhæng, fremgår det, at der vil være en række af fællesnævnere, når strategierne skal omsættes til virkelighed, som betyder, at der derfor også skal foretages prioriteringer, som går på tværs af udvalgene. Det er en forudsætning, hvis målsætningerne skal realiseres, og man skal skabe den forskel for borgerne, som man ønsker. 1. UDFORDRINGER Folkesundhed og Omsorgsudvalget har identificeret følgende væsentligste udfordringer indenfor udvalgets område, som også relaterer sig til Guldborgsund Kommune som helhed: 1. Mindske den sociale ulighed i sundhed Den sociale ulighed i sundhed er stigende. Det er et problem som blandt andet afspejles i Sundhedsprofilen for Guldborgsund Kommune og den generelle efterspørgsel fx. på social- og sundhedsområdet. De forhold, der har betydning for uligheden er fx indkomst, uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, familieforhold, netværk, sprog og kultur samt særligt vanskelige vilkår i opvæksten. Usunde vaner er i stigende grad koncentreret blandt socialt dårligere stillet grupper. Det gælder særligt i forhold til rygning, forbrug af alkohol, usund kost, fysisk inaktivitet og dårlig trivsel, der øger risikoen for udvikling af en eller flere kroniske sygdomme og kræver langsigtet behandling og rehabilitering. Den dårlige sundhedstilstand har blandt andet den konsekvens, at middellevetiden i Guldborgsund Kommune ligger under landsgennemsnittet. 2. Sund økonomi Usund adfærd har store konsekvenser for kommunens økonomi. De høje sundhedsudgifter afspejler flere ældre med behov for plejeydelser og at der i Guldborgsund Kommune er mange borgere med én eller flere sygdomme, herunder kroniske sygdomme, som kræver sygehusbehandling. Udfordringen er, at forebygge uhensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet og sikre kvalitet i opgaven, samt at sikre at borgeren får det rette tilbud, på det rette tidspunkt og det rette sted. For at sikre høj kvalitet og optimal ressourceudnyttelse skal der følges op på resultater, som dokumenterer, at det vi gør - det virker. 3. Sundhed på tværs en betingelse Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende, hvilket betyder, at der skal arbejdes med sundhed inden for alle aldersgrupper. Der er derfor mange kommunale aktører, som dagligt arbejder med opgaver, der har betydning for borgernes sundhed og trivsel. Udfordringen er, at der skal skabes bedre sammenhæng i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på tværs af alle politikområder. Guldborgsund Kommune har forpligtet sig til Sundhedsaftalen for , hvilket også kræver et 27

28 samarbejde på tværs både inden for kommunen og på tværs af sektorer. Udfordringen er, at der skal sikres bedre tilstrækkelig koordinering og rettidig kommunikation mellem sygehus, praktiserende læger og kommunen, således at borgeren ikke tabes mellem to stole. 4. Sikre kvalitet og kompetencer Befolkningssammensætningen med flere ældre i kommunen betyder, at kommunen i højere grad skal levere ældreomsorg i fremtiden. Alderssammensætningen blandt de ansatte i kommunen er relativ høj, hvilket betyder, at flere end landsgennemsnittet går på pension inden for få år. Samtidig er der stort frafald af elever på sundhedsuddannelserne. Udfordringen er derfor, at kunne fastholde nuværende medarbejdere og rekruttere nye medarbejdere inden for sundhedsplejen, tandplejen og sygeplejen/plejen, samt fastholde eleverne på sundhedsuddannelserne. Guldborgsund Kommune er i konkurrence med andre kommuner om kompetente medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at Guldborgsund Kommune er en attraktiv arbejdsplads. Udviklingen i sundhedsvæsnet viser derudover større kompleksitet i de opgaver kommunen skal håndtere inden for særligt pleje og sygepleje, hvilket giver den udfordring, at der løbende er behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til at kunne varetage nye komplekse opgaver. Sidst er det afgørende at sikre kompetencer hos frontpersonalet i andre politikområder med henblik på den tidlige og sundhedsfremmende indsats i forhold til børn, familier, unge og voksne. 5. Tilgængelighed af sundhedstilbud Guldborgsund Kommune dækker et stort geografisk område. De store afstande er en udfordring i forhold til at sikre alle borgere lige adgang til kommunale sundhedstilbud. De store geografiske afstande er endvidere en omkostningsfaktor i forhold til pleje og sygepleje i borgernes eget hjem. 6. Optimering af bygnings- og plejeboligmassen Det er en løbende udfordring at sikre det optimale udbud af plejeboliger både i forhold til antal og kvalitet. Endvidere er det en udfordring at planlægge fremtidens plejeboligbehov og sikre optimering eller afvikling af eksisterende bygninger. 2. KERNEOPGAVEN Guldborgsund Kommune har følgende kerneopgave: Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse, og, i samarbejde med borgeren sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber Folkesundhed og Omsorgsudvalget strategi bidrager til at løfte kerneopgave ved at: styrke børn, unge og voksnes muligheder for at tage vare på egen sundhed, sygdomsforløb eller fysiske begrænsninger med henblik på at bedre livskvaliteten for den enkelte prioritere indsatser der kan styrke den helhedsorienterede indsats både internt i kommunen og i samarbejdet med sygehus og praktiserende læge skabe muligheder for at borgerne kan indgå i relevante fællesskaber bl.a. gennem udvikling af samarbejdet med frivillige 3. MÅLSÆTNINGER 28

29 Folkesundhed og Omsorgsudvalget har følgende målsætninger i forhold til at imødekomme de væsentligste udfordringer, lykkes med de overordnede strategiske målsætninger og øvrige politiske beslutninger. Fremme lighed i sundhed Fremme lighed i sundhed via forebyggelse og tidlig opsporing, således at borgerne i Guldborgsund opnår flere raske leveår og middellevetiden kommer på niveau med resten af landet. Faglig kvalitet og livskvalitet for borgerne Sikre faglig kvalitet og livskvalitet for borgerne. Det vil sige, at flest mulige borgere oplever at blive selvhjulpne, mens de borgere som på grund af varig svækkelse får den pleje og omsorg de har brug for. Mest mulig sundhed for pengene Skabe mest muligt sundhed for færre ressourcer både på kort og lang sigt og i samspil med borgerne og andre sundhedsaktører. 4. FOKUSOMRÅDER Folkesundhed og Omsorgsudvalget (FO) har, for at lykkes med målsætningerne identificeret følgende fokusområder: Det sunde valg skal være det lette valg FO ønsker fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, og at det tænkes ind i de kommunale institutioner, hvor børn, unge, voksne og ældre har deres hverdag. Det betyder, at sundhedsfremme og forebyggelse skal være en naturlig del i samspillet med borgeren i kerneydelserne, og frontpersonalet har relevant viden og kompetencer herom i forhold til de borgergrupper, de har kontakt med. Der lægges vægt på evidensbaserede metoder og best practice - herunder de vejledende retningslinjer og anbefalinger indenfor sundhedspleje, pleje og sygepleje samt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak. FO ser et stort potentiale i at skabe tidlige og helhedsorienterede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på tværs af politikområder internt i kommunen - særligt i forhold til børn, familier og unge. Det er her vigtigt, at hvert politikområde bidrager til at reducere den sociale ulighed i sundhed gennem tidlig forebyggelse. Tidlig opsporing og tidlig indsats FO vægter tidlig opsporing i forhold til sygdom, fysiske begrænsninger og mistrivsel hos børn, unge, voksne og ældre og at opsporingen fører til relevante og målrettede handlinger. FO understreger, at tidlig opsporing er særligt vigtigt i forhold til at reducere den sociale ulighed i sundhed, da de dårligst stillede grupper i mindre grad har ressourcer til at tage vare på egen og deres børns sundhed, samt er mindre opsøgende i forhold til viden og sundhedstilbud. FO ønsker også et særligt fokus på den tidlige forebyggende indsats i forhold til børnene og deres familier ud fra en betragtning om tidlig indsats livslang effekt. Sårbare borgere FO ønsker, at der er særlig fokus på børn og unge i sårbare familier, samt de sårbare ældre og yngre demente. Det er vigtigt at de borgere, som helt eller delvist er afhængig af kommunens hjælp, oplever tryghed, respekt og høj faglighed. FO vægter samtidigt, at de borgere, som har potentiale for helt eller delvis at kunne mestre egen tilværelse og sygdom, tilbydes rehabilitering gennem tidsbegrænsede og målrettede forløb. Dvs. at kommunens rolle er, at træde til der hvor borgerne ikke selv kan, og understøtte der hvor borgeren med det rette sundhedstilbud eller rehabiliteringsforløb vil kunne tage vare på egen sundhed og sygdom. FO er opmærksom på, at de store geografiske afstande gør, at det kan være relevant at have tilgængelige sundhedstilbud fordelt i hele kommunen særligt i forhold til sårbare borgere. I andre tilfælde er 29

30 det relevant, at centralisere sundhedstilbuddene ud fra kvalitetsmæssige og økonomiske hensyn. Udvikle det nære sundhedsvæsen i kommunen FO vægter, at den enkelte borger i Guldborgsund oplever et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Derfor skal der være fokus på kommunens rolle og ansvar heri, samt et tæt samspil med gensidige forpligtelser og koordinering på tværs af sygehussektoren, de praktiserende læger og kommunen jf. Sundhedsaftalen FO ønsker også fremadrettet, at kommunen deltager aktivt i tværsektorielle partnerskaber, som kan bidrage til at udvikle det nære sundhedsvæsen herunder Broen til bedre sundhed. Samtidig vægter FO, at borgeren oplever en koordineret indsats, hvor der er behov for en kombination af tilbud og ydelser fra et eller flere politikområder fx som følge af tidlig opsporing. Samarbejde med borgeren, netværk og frivillige FO vægter, at samarbejde med borgeren og pårørende og/eller andet netværk i arbejdet med at fremme den enkeltes borger eller families egen mestring af sundhed og trivsel. FO prioriterer derudover et godt samspil med borgere og foreninger og anerkender det frivillige område som en vigtig partner i forhold til at udvikle og understøtte sundhedsfremme og forebyggelse i Guldborgsund Kommune. FO er opmærksom på, at visse former for borgerinddragelse tilgodeser de ressourcestærke borgere, omvendt ser FO de ressourcestærke borgere som vigtige ambassadører for og ressourcer i forhold til mere svage borgergrupper. Sikre hensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet FO vægter tidlig forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge, således at den fremtidige generation får sunde vaner og udvikler færre livsstilsrelaterede sygdomme, og derved opnår en større livskvalitet gennem hele livet. Dette vil også betyde, at kommunens udgifter til sygehusbehandlinger, sygedagpenge m.m. alt andet lige reduceres på lang sigt. Ikke alle sygdomstilstande varetages med størst kvalitet for borgeren i sygehusregi. Derfor ønsker FO fokus på hvor og hvordan sundhedsydelser gives i den rette kvalitet og med størst ressourceudnyttelse på tværs af sundhedsvæsenet. På kort sigt ønskes et større kendskab til forskellige målgruppers forbrug af sundhedsydelser fx den ældre medicinske patient og multibrugere med henblik på forebyggende tiltag og ressourcebesparende organisering. FO har i den forbindelse særligt fokus på forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser inden for aldersgruppen 65år+ Kommunen har kun delvis eller begrænset indflydelse og indsigt i aktiviteten samt udbuddet af behandlinger i sygehussektoren og praksissektoren. Derfor vægtes en tæt dialog mellem kommunen, sygehussektoren og de praktiserende læger lokalt. Velfærdsteknologi nye veje FO ønsker fokus på brug af teknologier, som kan understøtte borgerens frihed, egen mestring af tilværelse og sundhed og/eller sikkerhed. FO vægter i den forbindelse, at de teknologiske løsninger er tilpasset de tiltænkte målgrupper. Ligeledes vægter FO teknologiske løsninger og arbejdsgange, hvor der kan opnås en effektivisering samtidig med at kvaliteten for borgeren enten bliver bedre eller forbliver den samme. FO finder det vigtigt, at der skabes mulighed for innovations- og udviklingsprojekter samt nyskabende løsninger på kendte udfordringer og i den daglige opgaveløsning. 5. EFFEKT og indsatser 30

31 Folkesundheds og Omsorgsudvalget har med udgangspunkt i fokusområderne prioriteret følgende indsatser for at opnå de opstillede effektmål: Effektmål: Forbedring af borgernes sundhedstilstand Indsatser: FO ønsker, at flere borgere forbliver sunde og i stand til at mestre egen tilværelse. FO ønsker at have et særligt fokus på børn og unge. FO vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: Udvikling af det tværgående samarbejde mellem de forskellige politikområder i forhold til implementering af evidensbaserede anbefalinger eller best practice omkring sunde rammer i kommunens institutioner Udvikling af det tværgående og tværfaglige samarbejde omkring sårbare børn og familier samt dokumentation heraf ved implementering af Guldborgsunds samarbejdsmodel (GUSA) Kompetenceudvikling af frontpersonale inden for sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til deres specifikke borgergrupper (børn, unge, voksne, familier, sårbare borgere og ældre) Udvikling af det tværgående samarbejde mellem de forskellige politikområder om implementering af evidensbaserede metoder eller best practice til tidlig opsporing af risikoadfærd, mistrivsel og sygdom hos børn, familier, unge, voksne og ældre. Sikring af relevante målgruppetilpassede og evidensbaserede sundhedstilbud i kommunen med særlig fokus på sårbare borgere Styrkelse af samarbejdet mellem sygehuset, de praktiserende læger og kommunen omkring den tidlige indsats i forhold til gravide, spædbørn og børn med psykisk sygdom. Styrket indsats inden for tobak og overvægt Styrkelse af det tværgående samarbejde omkring mental sundhed (Robusthed) Dannelse af netværk inden for alle aldre Naturen anvendes målrettet i sundhedsindsatsen Indikatorer: andelen af borgere som ryger dagligt reduceres på kort og lang sigt andelen af borgere med overvægt reduceres, særligt andelen blandt børn og unge (SST s database) andelen af børn og unge med god trivsel øges (skolesundhed.dk) tandstatus blandt børn og unge forbedres middellevetiden øges sygehuskontakter inden for kroniske sygdomme Effektmål: At kommunen forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser ved at have relevante og kvalificerede tilbud til borgeren i nærmiljøet. Indsatser: FO ønsker at borgeren får den rette hjælp på det rette tidspunkt og på det rette sted. FO ønsker at have et særligt fokus på den ældre medicinske patient fra 65+ samt gravide og spædbørn FO vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser færre forebyggelige indlæggelser færre uhensigtsmæssige genindlæggelser at fastholde lavt niveau af antal sengedage for færdigbehandlede borgere udbygning af det nære sundhedsvæsen ved bl.a. at afprøve/indføre relevante telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger hos borgere med særlige behov kompetenceudvikling der kan sikre at medarbejderne kan varetage komplekse plejeopgaver Indikatorer 31

32 Følge udviklingen på aktiviteter i den kommunale medfinansiering med særlig fokus på den ældre medicinske patient på 65+: akutte korttidsindlæggelser forebyggelige indlæggelser uhensigtsmæssige genindlæggelser brug af midlertidig døgnophold/korttidsdøgnophold i kommunen udviklingen i 4-5 dagsbesøg af sundhedspleje (spædbørn) Effektmål: At borgerne bliver mest muligt selvhjulpne i forhold til sygdom og funktionsnedsættelse Indsatser FO ønsker, at borgerne er så selvhjulpne som muligt FO vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: Tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til at forebygge forværring af sygdom og funktionsnedsættelse herunder rehabilitering Udvikle og prioritere patientuddannelser Styrke samarbejdet med borgeren, pårørende og/eller andet netværk i arbejdet med at fremme den enkelte borger eller families egen mestring af sundhed og trivsel. Brug af relevante telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger hos borgere med særlige behov Indikatorer: Fremtidig brug af hjemmeplejen set i forhold til demografiudviklingen Fremtidigt træningsbehov set i forhold til demografiudviklingen Fremtidigt brug af andre typer af hjælpeforanstaltninger Effektmål: at borgerne oplever at den frivillige indsats er et godt supplement til de kommunale tilbud Indsatser: FO ser de frivillige som vigtige samarbejdspartnere og de frivillige sociale tilbud, som et supplement til de kommunale tilbud FO vil derfor: styrke samspillet mellem kommunale og frivillige tilbud styrke samarbejdet med de frivillige afsætte et økonomisk råderum til tilskud til frivillige sociale aktiviteter støtte Guldborgsund Frivilligcenter økonomisk støtte initiativer der understøtter dannelse af netværk arbejde på at alle politikområder understøtter det frivillige sociale arbejde Indikatorer: Kvalitativ vurdering af samarbejde og netværksdannelse med frivillige Udviklingen i afsatte midler til frivillige sociale aktiviteter/guldborgsund Frivilligcenter. Strategien er vedtaget af Folkesundhed og Omsorgsudvalget den og Byrådet den

33 UDMØNTNING AF FOLKESUNDHED & OMSORGSUDVALGETS UD VALGSSTRATEGI Oversigt over effekt, parametre og milepæle Til hver politisk indsats er der flere centre som bidrager til at løse opgaven. Oversigten indeholder centrenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet. Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og milepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fastlagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten. Forklaring på forkortelser: CSO: Center for Sundhed og Omsorg, CS: Center for Socialområdet, CTM: Center for Teknik og Miljø, CBL: Center for Børn og Læring, CFF: Center for Familie og Forebyggelse, CBB: Center for Borger og Branding, CPP: Center for Politik og Personale, CØI: Center for Økonomi og IT. 33

34 INCDSATS EFFEKT DEN FRIVILLIGE INDSATS SKAL OPLEVES SOM ET GODT SUPPLEMENT TIL KOMMUNALE TILBUD At målgruppen oplever en godt sammenhæng mellem de kommunale tilbud og de frivillige sociale tilbud PARAMETRE MILEPÆLE CSO Distrikterne måler på antal af frivillige og antal af frivillige tilbud der tilknyttet plejecentrene Der gøres status på parametrene pr i årene 2016, 2017 og 2018 Rehabilitering måler på antal af frivillige og antal af frivillige tilbud der er tilknyttet Rehabilitering Folkesundhed måler på antal af ansøgninger til 18 puljen og 79 puljen. Folkesundhed vurderer på indhold af ansøgninger til 18 puljen og 79 puljen set i forhold til sammenhæng til kommunale tilbud samt understøtter den politiske prioritering. Aftale med Guldborgsund Frivillig Center om at få en årlig oversigt over antal frivillige og frivillige tilbud. CS Udarbejdelse af oversigt over relevante aktører på frivilligområdet. Der arbejdes på afdækning af frivillige tilbud (antal og det de kan bidrage med) i 2016 Kendskab til oversigten udbredes til kommunale medarbejdere Der afholdes et dialogmøde årligt, fx i efteråret. Afholdelse af dialogmøde hvor politisk udvalg og frivillige organisationer/foreninger inviteres. CFF Antallet af samarbejdsaftaler imellem myndigheden og frivillige organisationer. Myndighedens brug af eksempelvis ferietilbud til forskellige målgrupper. GUSA 2.0 rummer mulighed for at inddrage frivillige organisationer som samarbejdspartnere; frekvensen af dette er interessant. Herunder også, hvorvidt graden af bekymring har indflydelse på graden af inddragelse af frivillige. De frivilliges egne oplevelser er også relevante at medtænke. Brugen af frivillige ift. integrationsindsatsen på børne og ungeområdet er endnu en parameter. Sundhedsplejen medvirker for sin del til at etablere gruppetilbud med fokus eksempelvis ungemødre og præmatur caféer. Dette støtter forældrene i at fortsætte i frivillige netværksgrupper. Sundhedsplejen benytter sig imidlertid kun i ganske sparsomt omfang af frivillige CBL Udarbejdelse af inspirationsmateriale Kontakt mellem frivillige og dagtilbud/skoler Andelen af aktiviteter og fællesskaber der etableres Først og fremmest fastsættes en baseline for ovenstående parametre. For Sundhedsplejen er det et succeskriterium, at nyblevne forældre får mulighed for at deltage i nærmiljøet i et netværks skabende tilbud Inspirationsmateriale udarbejdes senest i foråret Andelen af aktiviteter og indsatser mellem frivillige og dagtilbud/skoler opgøres første gang sommeren Evaluering vinteren 2017/18. IN DS AT FORBEDRING AF BORGERNES SUNDHEDSTILSTAND 34

35 EFFEKT Den regionale sundhedsprofil undersøges hvert 4. år. Udgangspunktet for den næste regionale sundhedsprofil er spørgeundersøgelse i 2017 med resultat i Denne undersøgelse vil danne baseline for de fremtidige målinger. Det forventes, at effekten af denne målaftale vil kunne ses fra måling i 2021 og de efterfølgende års sundhedsprofiler PARAMETRE MILEPÆLE CSO Forbedring af borgernes sundhedstilstand Overvægt På kort sigt Egne arbejdspladser og egne institutioner: Trivselsmåling Antallet af tiltag, der er iværksat til at motivere egne målgrupper til at være mere fysisk aktive og få sundere kostvaner Vores antagelse er, at når der arbejdes ud fra evidens, så ved vi det virker bedst. Øvrige kommunale institutioner og ungdomsuddannelser: Opgørelse på hvor mange enheder, der har fået konsulenthjælp. På kort sigt Trivselsmåling hvert 2. år på egne arbejdspladser Årlige opgørelser på øvrige parametre pr På langt sigt Udgangspunktet for den næste regionale sundhedsprofil er spørgeundersøgelse i 2017 med resultat i Denne undersøgelse vil danne baseline for de fremtidige målinger. Det forventes, at effekten af denne målaftale vil kunne ses fra måling i 2021 og de efterfølgende års sundhedsprofiler. Ved konsulenthjælp vil der blive aftalt, hvilke mål enheden har for tiltaget, og en aftale om en evaluering af dette tiltag. På lang sigt Den Regionale sundhedsprofil, der gennemføres hvert 4. år med særlig fokus på: Færre overvægtige Flere borgere, som trives Flere borgere, som er fysisk aktive Flere borgere som har sundere kostvaner. CSO Forbedring af borgernes sundhedstilstand Tobak Egne arbejdspladser og egne institutioner: Hvor mange medarbejdere, som har deltaget i undervisning i metoden VBA Medarbejderne i eget center kan håndtere røgfri arbejdstid Konsulenthjælp i folkeskolerne og på ungdomsuddannelser Opgørelse på hvor mange enheder, der har fået konsulenthjælp. Ved konsulenthjælp vil der blive aftalt, hvilke mål enheden har for tiltaget, og en aftale om en evaluering af dette tiltag. Rygestoptilbud (rygestopdatabasen) Opgørelse på hvor mange borgere, som deltager i et rygestopforløb Opgørelse på hvor mange borgere, som fastholder et rygestop På kort sigt Årlige opgørelser på parametre pr På lang sigt. Udgangspunktet for den næste regionale sundhedsprofil er en spørgeundersøgelse i 2016 med resultat i Denne undersøgelse vil danne baseline for de fremtidige målinger. Det forventes, at effekten af denne måleaftale vil kunne ses fra måling i 2020 og de efterfølgende års sundhedsprofiler. 35

36 CFF For Tandplejens vedkommende vil man være interesseret i at se en generel forbedring af tandsundheden. Resultatet af Tandplejens bidrag skal vise, at forværringen ( den negative gradient ) skal ændres i en positiv retning. Samtidig vil tandplejen også fokusere på informeret samtykke som parameter. Inden et barn sætter sig i tandlægens stol, skal forældrene således have givet deres samtykke til behandlingen. Det fremgår af Sundhedsloven. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende informationer fra Tandlægens side. I barnets journal skal det dokumenteres, at forældrene har givet informeret samtykke til tandbehandling. Udover informeret samtykke vil Tandplejen også stille skarpt på dialog og nye undersøgelsesintervaller. Fra 1. august 2015 blev der således med udgangspunkt i obligatoriske indkaldeintervaller for udvalgte alderstrin, indført indkaldeintervaller på 12, 15 og 18 måneder med hovedvægten lagt på 18 måneder. Intervallerne tildeles børnene efter en individuel risikovurdering ift. tandsygdom. For Sundhedsplejens vedkommende vil ét af de væsentligste parametre i relation til netop denne indsats være, hvorvidt der sker en stigning i ammefrekvensen. 36 Et succeskriterium i forhold til en tidlig indsats vil være, om der på sigt vil være flere der ammer i 6 mdr. Data fra Børnedatabasen viser følgende for Guldborgsund Kommune ift. amning (årgang 2014) sammenlignet med hele Region Sjælland: Procentdel fuld amning i over 2 uger: Guldborgsund Kommune: 84,4 % Region Sjælland: 86,9 Procentdel fuld amning i over 9 uger: Guldborgsund Kommune: 59,6 % Region Sjælland: 63,7 % Procentdel fuld amning i over 17 uger: Guldborgsund Kommune: 47,5 % Region Sjælland: 50,5 % Procentdel fuld amning i over 26 uger: Guldborgsund Kommune: 15,9 % Region Sjælland: 11,3 % Gennemsnitlig varighed af fuld amning: Guldborgsund Kommune: 101 dage Region Sjælland: 101 dage Målsætningen er, at der ved udgangen af 2018 vil være 85 % ammer over 2 uger, 61 % over 9 uger og 49 % over 17 uger. Et andet succeskriterium er, om der sker en øgning i procentdelen af normalvægtige elever. Her viste en opgørelse i 2015 foretaget af Novax, der er et journalsystem, som anvendes af 15 kommuner i Region Sjælland, at Guldborgsund Kommune i indskolingen har 14,1 % overvægtige. For hele Region Sjælland ligger tallet på 11,9 %. I indskolingen har Guldborgsund Kommune 83,0 % normalvægtige her har hele Region Sjælland 85,8 %. Samme billede gør sig gældende ift. udskolingen. Her har Guldborgsund Kommune 21,3 % overvægtige og regionen har samlet 19,0 %. Målsætningen er, at der ved udgangen af 2018 vil være 83,5 % normalvægtige i indskolingen. I forhold til Tandplejens arbejde med informeret samtykke vil følgende udgøre kvalitetsmålet for dokumentation af forældres samtykke: Det er tandplejens mål, at mindst 80 % af journalerne lever op til standarden ved tilfældig stikprøvegennemgang af 20 journaler. I perioden fra den september 2016 udtages 20 journalen tilfældig valgt i TK2. Resultatet danner baseline for det videre kvalitetsarbejde. Resultat skal gerne blive, at der i perioderne januar 2017 og september 2017 hver gang udtages 20 journaler, og resultatet skulle gerne vise en forbedring frem til tandplejens mål. Tandplejen sætter fokus på emnet dels på årstidsmøder og dels på tandlæge og tandklinikassistentmøder. Ift. kvalitetsmålet indkaldelsesintervaller vil følgende succeskriterier gøre sig gældende: Tandplejepersonalet har taget det længste indkaldeinterval Effekt på 18 måneder i anvendelse. Der er udarbejdet en vejledning til cariesrisikovurdering, der fungerer som standard for fastlæggelse af indkaldeintervaller. Endvidere er der lavet et dialogredskab til mødet med patienten. Resultat skal gerne blive, at intervalstatistikken fra september 2016 viser, hvordan fordelingen er på dette tidspunkt, som danner baseline for de videre målinger.

37 CBL Andelen af overvægtige børn Baseline udgangen af 2016 på begge parametre Andelen af sygefravær blandt børnene Udgangen af 2017 i de deltagende dagtilbud og skoler Andelen af overvægtige børn er status quo og gerne reduceret med 5% Andelen af sygefravær i de tre vintermåneder i 2017 er reduceret med 20%. CS Der laves kompetenceuddannelse af frontpersonaler i opsporing af alkoholramte familier. Kompetenceuddannelse af frontpersonaler færdiggøres forår Der oprettes tilbud til familieorienteret alkoholbehandling. Anbefaling til hvordan familieorienteret alkoholbehandling kan oprettes færdiggøres ved udgangen af Der udarbejdes kostpolitikker i tilbud, hvor måltider indtages. GBS tilsyn på 103 og 104 følger op på praksis omkring kostpolitikker og måltider. Kostpolitikker udarbejdes i 2016, implementeres i 2017 Tilsyn på 103 og 104 udføres årligt INDSATS CSO FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER EFFEKT Antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser falder til min. gennemsnittet i Region Sjælland. PARAMETRE MILEPÆLE Ultimo 2016: Sundhed og Omsorg vil benytte KØS data vedrørende de forebyggelige indlæggelser. Beskrevet behovet for eventuelle ændringer i forhold til de rette tilbud. Sundhed og omsorg skal i praksis opleve, at have det rette tilbud til rette borger. Beskrevet behovet for kompetenceudvikling. En gang i kvartalet trækkes KØS data, for at se om vi er på rette vej. CFF Via data fra Statens Serum Institut vil genindlæggelsesprocenten blive fulgt Ultimo 2018: Antallet af forebyggelige indlæggelser nedbringes således, at spændet imellem Guldborgsund Kommune og de gennemsnitlige regionstal mindskes blev der bevilliget midler til at tilbyde et tidligt opsøgende barselsbesøg for Sundhedsplejen. I det år faldt genindlæggelsesprocenten fra 5,5 % i 2012 til 4 % i Dette fald kan indikere, at der er ydet en tidlig forbyggende indsats. Visionen er, at der ikke sker en stigning fra det niveau, idet der altid vil være syge spædbørn med behov for indlæggelse IN D SA BORGERNE SKAL BLIVE MEST MULIGT SELVHJULPNEE I FORHOLD TIL SYGDOM OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE 37

38 EFFEKT At borgerne generelt får mindre behov for ydelser indenfor hjemmeplejen, træning og andre hjælpeforanstaltninger PARAMETRE CSO Antal borgere, der har modtaget tilbud efter Sundhedslovens 83a Antal borgere udskrevet fra døgn og senhjerneskade rehabilitering Antal borgere, der er blevet helt eller delvist selvhjulpne Ved hjælp af Docecan og andre former for telesundhed. Antal borgere hvis funktionsniveau er blevet forbedret ved hjælp af hverdagsrehabilitering CS Målinger af borgernes funktionsniveau før og efter intervention med henblik på at opgøre effekten. Ultimo 2016: MILEPÆLE Hele indsatsen med rehabilitering er færdigimplementeret Opstart af projekter til afprøvning af telesundhed / velfærdsteknologiske tiltag eks. vasketoiletter, webbaseret træning/rehabilitering internt/eksternt. Ultimo 2018: En mindre procentdel af de +65 årige borgere har brug for hjælp. Der gøres status på ovennævnte medio 2017 og medio 2018 CØI Afprøvningen og implementeringen af velfærdsteknologi skal: tage udgangspunkt i dokumenterede behov munde ud i dokumenteret effekt Senest ved udgangen af

39 SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALG POLITIKOMRÅDE: OMSORG OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum BUDGETREDEGØRELSE OMSORG STATUS PÅ TIDLIGERE DEMOGRAFI- OG BESPARELSESKRAV De afledte konsekvenser af tidligere udmeldte demografi- og besparelseskrav i budget er indarbejdet i budget 2019 og efterfølgende år. ÆLDREOMRÅDETS MYNDIGHEDSOMRÅDER Visitation til personlig pleje og praktisk bistand, herunder madservice og diæter. Visitation til sygepleje. Visitation til pleje- og ældreboliger samt midlertidigt døgnophold. Visitation til genoptræning, vedligeholdelsestræning og hverdagsrehabilitering. Visitation til plejevederlag og pasning af nærtstående i eget hjem. Visitation til omsorgstandpleje. Sagsbehandling vedrørende ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og støtte til biler. UDGIFTSDRIVERE Følgende 7 områder er mest afgørende for ældreområdets resurseforbrug og betragtes derved som ældreområdets udgiftsdrivere: Personlig pleje og praktisk bistand Betaling til og fra andre kommuner Lejetab, ældre- og plejeboliger Hjælpemidler Hjemmesygepleje, herunder uddelegeret sygepleje Social- og sundhedselever Genoptræningen, herunder vederlagsfri fysioterapi og CHR Alle områder, på nær Social- og sundhedselever, er efterspørgselsregulerede og derfor vanskelige at styre. Guldborgsund Kommune har en forpligtigelse til at uddanne social- og sundhedselever og samtidig en stor interesse i at sikre kvalificeret sundhedspersonale i fremtiden. 39

40 OMSORG ORGANISATIONS-ÆNDRINGER Første januar 2019 ændres organiseringen i Center for Sundhed og Omsorg fra opdeling i 3 plejedistrikter, til et plejecenterområde, et hjemmeplejeområde og et hjemmesygeplejeområde. Formålet er at sikre ens service og kvalitet hos borgerne og gode faglige og attraktive arbejdsvilkår for personalet. Omstruktureringen kommer til at påvirker flere områder i centret og i takt med at detaljerne for den nye organisering falder på plads, vil budgetterne blive rettet til. Der kan derfor på nuværende tidspunkt ikke gives et præcist billede af de enkelte områders budget for ET VÆRDIGT ÆLDRELIV (PULJEMIDLER) Social, Sundhed og Omsorgsudvalget godkendte på møde d. 23/ forslag til budget for 2018 og 2019 i forbindelse med tilskudsmidler fra regeringen til Et værdigt ældreliv. Der er disponeret 14,892 mio. kr. for henholdsvis 2018 og Det forventes at puljemidlerne efterfølgende bliver lagt ud som bloktilskud, men der er endnu ikke truffet nogen beslutning omkring dette fra centralt hold. Hvis puljemidlerne bliver omlagt til bloktilskud, må det forventes at Guldborgsund Kommune får en lavere andel end det der er modtaget nu, da de sandsynligvis vil blive fordelt efter bloktilskudsnøglen og ikke i forhold til antal ældre. PERSONLIG OG PRAKTISK BISTAND Hjemmeplejen yder personlig pleje og praktisk bistand til borgere i eget hjem. Disse opgaver er omfattet af Fritvalgsordningen, hvor borgerne kan vælge mellem den kommunale hjemmepleje og en godkendt privat leverandør. Området har tidligere været i udbud, men efter en konkurs hos en privat leverandør, har man politisk besluttet at gå tilbage til en godkendelsesmodel. Det forventes at nye leverandører er godkendt og klar til at starte op i efteråret Området har aktivitetsstyrede budgetter. Det vil sige, at de enkelte leverandører bliver betalt for at levere de ydelser, myndigheden har visiteret borgerne til. Det er således myndigheden, der er den udgiftsdrivende faktor VISITEREDE TIMER, PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK BISTAND kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt Personlig pleje og praktisk bistand Private leverandører Efter et lille fald i 2017, ser det ud til at antallet af visiterede timer er stagnerede i Der må dog forventes en mindre stigning i Det forventes at der i fremtiden vil komme flere ældre borgere i kommunen, hvilket alt andet lige, vil føre til en stigning i antallet af visiterede timer. For at imødekomme dette, bliver der sat øget fokus på bl.a. hverdagsrehabilitering og velfærdsteknologi, så vi styrker borgerens mulighed for at mestre egen tilværelse. til udekørende hjemmesygepleje (BUM) og uddelegeret sygepleje vil fremover ligge under Hjemmesygeplejeområdet, hvor det tidligere lå under myndigheden. BETALING TIL OG FRA ANDRE KOMMUNER Betaling til andre kommuner omhandler personlig pleje og praktisk hjælp til borgere, som opholder sig i andre kommuner, og hvor Guldborgsund Kommune har afgivet betalingstilsagn. Området styres af borgenes valg om fra- og tilflytning og er således meget vanskeligt at styre, hvilket nedenstående tabel også indikerer. 40

41 MELLEMKOMMUNALE BETALINGER, NETTO (1.000 KR.) prognose Efter nogle år med relativt lavt netto-forbrug på området, er udgifterne steget markant i 2018, mens indtægterne er faldet. En af årsagerne til stigningen i udgifterne er dels et stigende antal borgere der er flyttet til andre kommuner, samt en stigning i taksten i de pågældende kommuner. Vi er i den forbindelse også ved at kvalificere vores egen takst. Det er for nuværende svært at vurdere hvordan udviklingen i 2019 vil blive, men det må forventes at netto-udgifterne vil være højere end i 2016 og tet for 2019 på 13,595 mio. kr. er pris- og lønfremskrevet. LEJETAB, ÆLDRE- OG PLEJEBOLIGER Plejeboliger Guldborgsund Kommune har 11 plejecentre med i alt 524 plejeboliger (heraf 80 demensboliger) samt 28 midlertidige døgnopholdspladser, 4 afklaringspladser, 7 rehabiliteringspladser. Efter en længere periode uden ledige plejeboliger, er der ved udgangen af juni ledige plejeboliger. Ældreboliger Guldborgsund Kommune råder over 441 ældreboliger, hvor lejerne serviceres af hjemmeplejen på lige fod med borgere i egen bolig. Ved udgangen af juni 2018, er der 18 ledige boliger, hvilket er et fald i forhold til samme tidspunkt i Årsagen til ledige ældreboliger skal findes flere steder: Visiterede borgere kan ikke sælge deres ejerbolig, mange af de tomme ældreboliger ligger generelt mere end 16 km væk fra Nykøbing F. og oftest begynder ældre at søge ældrebolig for at komme tættere på byen. Tillige er kravene (kriterierne) for at blive visiteret til ældrebolig skærpet. For at nedbringe lejetab undersøges løbende, om andre centre har et større behov for boligerne. Ledige ældreboliger tilbydes ligeledes på almindelige lejevilkår, efter interne retningslinjer, til borgere som har fået afslag LEJETAB, ÆLDRE- OG PLEJEBOLIGER (1.000 KR.) kr Prognose 41

42 Som det ses af ovenstående graf, har udgifterne til lejetab frem til 2014 været støt stigende. De seneste år har udgiften til lejetab ligget mellem 2,500 og 3,000 mio. kr., årligt, men ser ud til at stige igen i Boliger placeret i ydreområderne af kommunen, har vist sig ikke at være attraktive for de ældre der kan visiteres til en ældrebolig i dag. I forbindelse med budgetforlig 2018, er der tilført 1,200 mio. kr. i 2018 og 1,000 mio. kr. i 2019 og frem. tet for 2019 på 2,525 mio. kr. er pris- og løn-fremskrevet. HJÆLPEMIDLER Hjælpemidler, boligændringer og biler er lovbestemte områder. Det er dermed et område, hvor kommunen ikke selv kan fastsætte mængdedannelsen. Der er dog mulighed for delvist at styre økonomien ved hjælp af udbud med fokus på bedst og billigst. Erfaringsmæssigt kan enkelte dyre sager ændre billedet meget hurtigt SERVICELOVENS 112 (1.000 KR.) Fokuspunkterne vedr. hjælpemidler er servicelovens 112 (Stomi, inkontinens, diabetes mm.), hvor der har været en stigende efterspørgsel gennem de seneste år. Indgåelse af indkøbsaftaler (FUS) ser dog ud til at modvirke denne tendens. Der kommer dog flere brugere på området, hvor specielt antallet af diabetes-patienter er stigende, mens nye og bedre produkter gør at patienterne generelt lever længere med deres sygdom. Kommunen har købt (via en leasingaftale) de hjælpemidler, som var lejet af Zealand Care og køber frem over selv hjælpemidler. Kommunen har indgået samarbejde med de sjællandske kommuner om indkøbsaftaler på udvalgte hjælpemidler. Den nye ordning ser ud til at have betydet et fald i udgiftsniveauet. tet for 2019 på 47,514 mio. kr. er pris- og løn-fremskrevet. SYGEPLEJEN Hjemmesygepleje hører under sundhedsloven og er altid lægeordineret. Hjemmesygeplejens opgaver udvikler sig løbende, idet mange behandlinger, der tidligere blev givet i sygehusregi, i dag kan varetages i eget hjem. Dette giver Guldborgsund kommune udfordringer i forhold til kompetenceudvikling og øget opgavemængde. Der kompenseres for opgavemængden ved uddelegering af sygeplejeopgaver til frit valgsgrupperne, hvorfor der styringsmæssigt især har været fokus på de uddelegerede sygeplejeopgaver. Sygeplejegrupperne har siden foråret 2015 været en samlet enhed organisatorisk under Distrikt Vest. Fra 2017, bliver den udekørende del afregnet efter aktivitet (BUM), mens centersygeplejersker, nattevagter og fællesudgifter fortsat er rammebudget. I 2018 er der etableret akutfunktion i kommunerne. For at sikre en direkte og tæt kontakt mellem sygeplejen og almen praksis samt sygehuset, er det besluttet at flytte visitationen tættere på praksis, og etablere sygeplejevisitationen ude i sygeplejen. Det forventes på plads i 2019, ligesom omfanget af akutsygeplejen forventes stigende. I forbindelse med flytningen af visitationen, vil sygeplejen fremover også afregne distrikterne for uddelegeret sygepleje. 42

43 Sygeplejen har store rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, ligesom de øvrige sundhedsområde, og det er vigtigt at kunne fastholde specialer som diabetes, hjerte, KOL og sår for at løse opgaverne, UDDELEGEREDE SYGEPLEJE Udover at levere personlig pleje og praktisk bistand, bliver der også uddelegeret sygeplejeydelser til hjemmeplejen. Antallet af timer til uddelegeret sygepleje har de seneste år været stigende, hvilket fortsat er tendensen. Der er en stigende tendens i antallet af uddelegerede sygeplejetimer. Ved udgangen af juni 2017, lå det samlede antal visiterede timer 20,7% over niveauet på samme tid i VISITEREDE TIMER, UDDELEGEREDE SYGEPLEJE kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt Uddelegeret sygepleje SOCIAL OG SUNDHEDSELEVER Ældreområdet er uddannelsessted for social- og sundhedselever og for sygeplejestuderende. I forbindelse med nye uddannelsesbekendtgørelser på SOSU-uddannelserne pr. 1. januar 2017 er der ændret på dimensioneringen. Guldborgsund Kommune nu forpligtet til at ansætte 45 SSA-elever om året mod tidligere 24 elever. For at gøre denne omlægning udgiftsneutral er dimensioneringen af SSH-elever nu 32 SSH-elever om året mod tidligere 108 elever. Dimensioneringsaftalen for 2018 forlænges til Antal fuldtidsstillinger ultimo juni 2018: 41 SSH-elever og 79 SSA-elever. Der har de seneste år været et stort og varierende frafald af elever på uddannelsen. Samtidig har der været stor forskel på hvornår eleverne falder fra. Begge faktorer gør det meget vanskeligt at budgettere på området. Der har været fokus på at få nedbragt frafaldet på uddannelsen - et fokus der fortsætter. En nedbringelse af frafaldet vil dog samtidig medføre en budgetudfordring på området, da det nuværende budget ikke kan rumme flere elever. Der er i 2017 afsat 17,700 mio.kr., 17,900 mio.kr. i 2018 og 17,900 mio.kr. i Grundet ændring af uddannelsesbekendtgørelserne har der siden august 2016 været en overgang, som har betydet færre elever især på SSH området. Denne overgang kan stadig mærkes i 2018, men forventes udlignet i løbet af Der forventes derfor et mindreforbrug i 2018, ligesom foregående regnskabsår. tet for 2019 på 17,868 mio. kr. er pris- og løn-fremskrevet. GENOPTRÆNINGEN - KOMMUNAL TRÆNING Omfatter kommunal genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus iht. Sundhedsloven 140, samt genoptræning efter et sygdomsforløb uden sygehusindlæggelse og vedligeholdelsestræning til fysiske og psykiske færdigheder iht. Serviceloven 86 stk. 1 og stk. 2. Fra 2011 har Rehabilitering desuden varetaget børnetræning iht. Serviceloven 86 jf. 44. Rehabilitering tilbyder desuden vederlagsfri fysioterapi inden for primær lymfødem (hævelse af lymfe). I Guldborgsund Kommune ses en stigende tendens af genoptræningsplaner til et kommunalt genoptræningsforløb jf. 140 i Sundhedsloven. Stigningen har siden 2007 ligget på ca. 10% pr. år. 43

44 I forlængelse af dette knytter sig en række konkrete udfordringer: At udvikle og styrke det tværsektorielle samarbejde og sikre den optimale kvalificerede opgavefordeling mellem kommuner og region (sygehuse) At sikre en effektiv styring af de tilstedeværende ressourcer iht. efterspørgsel og med særlig fokus på planlægning af træning, dokumentation og kvalificeret ledelsesinformation. Området styres efter en budgetramme. Det er en lægelig vurdering om et genoptræningstilbud er nødvendigt, og om det skal foregå på sygehuset eller i kommunalt regi. Kommunen har ingen indflydelse på antallet af borgere, der henvises til genoptræning efter Sundhedslovens 140. Ved årsskiftet 2018, flyttede genoptræningen til ny-istandsatte lokaler på Fjordvej. Med virkning fra træder ny lov i kraft, der betyder, at borgere, der er udskrevet fra sygehus med en genoptræningsplan, får mulighed for at vælge en privat leverandør af genoptræningen i stedet for det kommunale tilbud. Det gælder i de tilfælde, hvor kommunen ikke er i stand til at tilbyde opstart af genoptræningsforløbet inden for 7 kalenderdage efter udskrivningen fra sygehus. De økonomiske konsekvenser af loven kendes for nuværende ikke, men kompensation for forventede øgede udgifter, herunder til administration som følge af ordningen, modtages via bloktilskudsaktstykket. tet for 2019 på 23,502 mio. kr. er pris- og løn-fremskrevet. VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI Omfatter udgifter til vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi hos fysioterapeuter i praksissektoren efter lægehenvisning efter sundhedslovens kapitel 39 a. Faktureringen til kommunerne varetages af regionerne. Guldborgsund Kommune tilbyder vederlagsfri fysioterapi inden for primær lymfødem. Målgruppen for den vederlagsfri fysioterapi er svært fysisk handicappede og personer med progressive sygdomme såsom parkinson, sklerose, svær gigt mv. Fysioterapien gives som led i en sygdomsbehandling med henblik på at hjælpe den enkelte til at fungere bedst muligt ved at mindske smerter, øge bevægelighed m.m. Efterspørgslen til vederlagsfri fysioterapi har været stigende de seneste år, hvilket har medført merforbrug på området. Der forsøges fortsat gennem dialog med de forskellige parter, at sænke udgiftsniveauet f.eks. gennem større brug af holdtræning m.m. I forbindelse med budgetforlig 2018, er der tilført 2,500 mio. kr. fra 2018 og frem. tet for 2019 på 12,247 mio. kr. er pris- og løn-fremskrevet. CHR Center for Hjerneskaderehabilitering (CHR) er et nyt tilbud under genoptræningen, der samler forskellige rehabiliterende tilbud fra både sundhed og omsorg samt socialområdet. Tilbuddet er stadig under opbygning og har i dag midlertidigt til huse på Solgården i Herritslev, samt andre steder i kommunen. Det er målet at samle alle aktiviteter under et tag, gerne i Nykøbing F. Fremafrettet skal CHR også kunne sælge pladser til borgere fra andre kommuner. tet for 2019 på 13,978 mio. kr. er pris- og løn-fremskrevet. 44

45 POLITIKOMRÅDE: FOLKESUNDHED OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum BUDGETREDEGØRELSE FOLKESUNDHED STATUS PÅ TIDLIGERE DEMOGRAFI- OG BESPARELSESKRAV De afledte konsekvenser af tidligere udmeldte demografi- og besparelseskrav i budget er indarbejdet i budget 2019 og efterfølgende år. UDGIFTSDRIVERE I forbindelse med styringsprojektet i Guldborgsund Kommune, er der for folkesundhed foretaget en kortlægning af områdets udgiftsdrivere. Følgende 5 områder er mest afgørende for sundhedsområdets resurseforbrug og betragtes derved som folkesundhedsområdets udgiftsdrivere: Aktivitetsbestemt medfinansiering Hospice Ambulant specialiseret genoptræning Kommunal Tandpleje Sundhedsplejen AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING Området omhandler aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering af GBS-borgeres brug af sundhedsvæsenet inden for følgende områder: Somatiske indlæggelser Somatiske ambulante kontakter Somatisk genoptræning under indlæggelse Psykiatriske indlæggelser Psykiatrisk ambulante kontakter Sygesikring Det samlede budget for Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2019 på 271,481 mio. kr. er P/L fremskrevet. Det forventes at der vil blive tilført budget i forbindelse med Lov og Cirkulæreprogrammet. Dette bliver nærmere afklaret i løbet af august

46 AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING (1.000 KR.) Forbrug Korr Prognose Området er svært at styre, da der er mange faktorer der har indflydelse på forbruget. Det er de praktiserende læger, vagtlæger og sygehuslæger, der visiterer til tilbuddene inden for sundhedsvæsenet. Kommunen har dog et særligt ansvar for at forebygge uhensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet ved at udbygge det nære sundhedsvæsen i kommunen med forskellige tilbud, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. En vellykket indsats på nogle specifikke områder, vil ikke nødvendigvis give udslag i et lavere forbrug, da andre mindre påvirkelige områder kan trække forbruget i modsat retning. Fra og med 2018, er afregningsstrukturen ændret, så den fremover er differentieret på baggrund af alder. Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet. Oversigten er lavet på baggrund af taktser for Det vurderes at den nye afregningsstruktur alt andet lige, vil koste Guldborgsund kommune 8-10 mio. kr. ekstra årligt. HOSPICE Med åbningen af Svanevig Hospice i Bandholm, har udgifterne til hospice været støt. Udviklingen mellem årene kan variere, da et forløb først afregnes når det er afsluttet. Der kan således være forskydninger mellem årene. Fra 2017 begyndte regionerne at afregne nogle forløb på sygehusene som hospice-forløb, hvilket har givet en yderligere stigning i forbruget. 46

47 HOSPICE (1.000 KR) prognose Indlæggelse på Hospice foregår via henvisning fra læge /sygehus og finansieres af både Region Sjælland og Guldborgsund Kommune, hvor kommunens udgift er samme takst som til færdigbehandlede patienter. Det samlede budget for Hospice i 2019 på 2,025 mio. kr. er pris- og løn-fremskrevet. AMBULANT SPECIALISERET GENOPTRÆNING Området omfatter udgifter til specialiseret, ambulant genoptræning udført på et regionalt sygehus. Udgiften vedrører betaling til Regionen. Et øget samarbejde mellem rehabiliteringsenheden og sygehuset har medført at flere og flere genoptræningsforløb foregår i Genoptræningen frem for på sygehuset. Med flytningen af Genoptræningen til Fjordvej, vil dette samarbejde blive yderligere forstærket AMBULANT SPECIALISERET GENOPTRÆNING (1.000 KR.) prognose Det samlede budget for Ambulant Specialiseret Genoptræning i 2019 på 2,659 mio. kr. er pris- og løn-fremskrevet. KOMMUNAL TANDPLEJE Den kommunale tandpleje er delt op i 3 områder: Tandpleje 0-18 år, Omsorgstandpleje og Specialtandpleje, hvor tandplejen for de 0-18 årige udgør den største økonomiske tyngde. Tandplejens økonomi er bl.a. præget af et løbende behov for relativ store og dyre investeringer i udstyr. Hvor der tidligere blev opsamlet en reserve til dette gennem mindreforbrug, er der nu indgået en leasingaftale. Tandplejens fokusområde er tidlig forebyggende indsats på børneområdet. Tandplejen har i den nye strategi for valgt at supplere den centrale klinik i Nykøbing Falster med en proaktiv forebyggende behandling decentralt, hvor der bl.a. er investeret i en tandlægebus, som tager ud til skoler og andre lokal områder og foretage en forebyggende behandling af børn og unge, samt ældre i forbindelse med omsorgstandpleje. Et andet stort element i strategien er også videre- og efteruddannelse af personalet. tet for 2019 på 18,543 mio. kr. er pris- og løn-fremskrevet. 47

48 SUNDHEDSPLEJEN Sundhedsplejen er et tilbud til alle familier med børn i alderen 0 16 år. Formålet med sundhedsplejen er, at være med til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse, samt at sikre tilsyn med børn og unges fysiske, mentale og sociale sundhed og udvikling. Sundhedsplejen har mange fokusområder i forhold ti børn og unges trivsel og hjælp til forældre. tidlig indsats til et stigende antal sårbare gravide/ny-blevne forældre tendens til stigende antal svært overvægtige elever i indskolingen sårbare børn og unge Sundhedsplejen har i deres tidlige forebyggende indsats også blik for social ulighed i sundhed, hvorfor tilbuddene på børneområdet er tilpasset efter behov. tet for 2019 på 9,131 mio. kr. er pris- og løn-fremskrevet. 48

49 POLITIKOMRÅDE: SOCIALOMRÅDET OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum * * ** ** ** ** * Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau. - ** Beløbsangivelsen er i 2019 løn- og prisniveau STATUS PÅ TIDLIGERE DEMOGRAFI- OG BESPARELSESKRAV De afledte konsekvenser af tidligere udmeldte demografi- og besparelseskrav i budget er indarbejdet i budget 2019 og efterfølgende år. BESKRIVELSE AF POLITIKOMRÅDET Socialområdet dækker tilbud til udviklingshæmmende, sindslidende, handicappede og udsatte borgere, og er i høj grad styret af loven om social service. Området benævnes det specialiserede socialområde. Området giver tilbud til borgere, der ikke kan dækkes af eller kan rummes i det øvrige kommunale kerneområde. Området er i høj grad præget af kommunens stramme økonomistyring da flere paragraf-områder under politikområdet er vanskeligt styrbare dette gælder især nedenstående områder, udgiftsdrivere, som er beskrevet nærmere i nærværende redegørelse. Visitation- og kvalitetssikring, køb og salg af pladser 85, omsorg støtte og optræning Mellemkommunale refusioner Statsrefusioner, herunder særlig dyre enkeltsager 49

50 EGNE TILBUD I GULDBORGSUND KOMMUNE EGNE TILBUD I GULDBORGSUND KOMMUNE Medarbejdere: Antal årsværk Opgjort pr Pr Pr (estimeret) Døgn / dagpladser 2018 (kapacitet) (% GBS borgere - estimeret) Døgn / dagpladser 2019 (kapacitet) (% GBS borgere - estimeret) 2019 udførerne i kr. Handicap Guldborgsund 267,51 269, (74,2 % fra Guldborgsund) 330 (74,2 % fra Guldborgsund) Socialpsykiatrien 123,61 110, (65,9 % fra Guldborgsund) 123 (65,9 % fra Guldborgsund) Center for afhængighed 18,72 23, (94,2 % fra Guldborgsund) 319 (94,2 % fra Guldborgsund) Fjordvang 18,76 18,67 20 (30,0 % fra Guldborgsund) 20 (30,0 % fra Guldborgsund) Forsorgshjemmet Saxenhøj 58,45 59,23 69,5 (33,8 % fra Guldborgsund) 69,5 (33,8 % fra Guldborgsund) Marie Grubbe Skolen, Marie Grubbe STU samt GBS Autismecenter 38,03 45,18 43 (34,9 % fra Guldborgsund) 43 (34,9 % fra Guldborgsund) STU Guldborgsund 5,64 6,83 27 (22,2 % fra Guldborgsund) 27 (22,2 % fra Guldborgsund) Kvindekrisecentret Hjemmet 5,1 4,22 7 (28,6 % fra Guldborgsund) 7 (28,6 % fra Guldborgsund) foranstaltninger antal timer (% GBS borgere - estimeret) 135,57 124, timer (75,0 % fra Guldborgsund) timer (75,0 % fra Guldborgsund) Øvrige områder CFA rådgivning, Støtte og kontaktpersonordning 99, Perronen, Solstrålen, Pavillon, Værestederne, Projekter og Servicearealer 22,88 23,11 Områderne er Uvisiterede Områderne er Uvisiterede I alt 694,27 684,82 938,50 938, Til ovenstående tabel skal det bemærkes at takstberegningerne for 2019 er under udarbejdelse og derfor vil antal pladser og budget 2019 blive tilpasset. 50

51 UDVIKLING I PLADSANTAL OG SALG TIL ANDRE KOMMUNER, CENTER FOR ARBEJDSMARKED OG CENTER FOR FAMILIE & FOREBYGGELSE EXCL. 85-OMRÅDET Udvikling i pladsantal og salg til andre total antal pladser (kapacitet) budgetteret salg af pladser til andre (kapacitet) Faktisk salg af pladser til andre ( viser regnskabstallene er estimeret og opgjort pr ) ,5 641,5 623,5 623,5 264,5 247,0 241,0 241,0 241,6 231,6 241,1 241,0 Til ovenstående graf skal det bemærkes at takstberegningerne for 2019 er under udarbejdelse og derfor vil antal pladser 2019 og budgetteret salg af pladser 2019 blive tilpasset. En del af faldet af antal pladser fra 2017 til 2018 skyldes at der er flyttet 11 pladser vedrørende Labyrinten til politikområde Omsorg i forbindelse med etablering af Center for Hjerneskaderehabilitering. KØB AF PLADSER HOS ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER OG PRIVATE SAMT SALG TIL ANDRE KOMMUNER I nedenstående tabel ses budgettet til køb af pladser i andre kommuner og hos private fordelt på paragraf-områderne. Forudsætningerne for budgettet er baseret på de kendte borgere i 2018, som også forventes at være der i Til sammenligning er tilknyttet en kolonne med de budgetterede indtægter for salg af pladser til andre kommuner, Center for Arbejdsmarked og Center for Familie og Forebyggelse. Til nedenstående tabel skal det bemærkes at takstberegningerne for 2019 er under udarbejdelse og derfor vil budget 2019 for salg af pladser blive tilpasset. 51

52 Visitation- og kvalitetssikring køb hos andre offentlige og private institutioner samt salg til andre kommuner, Center for Arbejdsmarked og Center for Familie & Forebyggelse (excl. 85) i kr. Regnskab 2017 Køb af pladser Korr. budget Regnskab 2017 Salg af pladser Korr. budget Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Døgninstitution for børn og unge Beskyttet beskæftigelse Aktivitets og samværstilbud Botilbud til midlertidigt ophold Botilbud til længerevarende ophold /ABL 105 Botilbudslignende tilbud Krisecenter Forsorgshjem Stof- og Alkoholbehandling I alt Internt salg af pladser til Socialområdet Salg i alt Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau I nedenstående tabel ses budgettet til øvrige udgifter på Visitation og Kvalitetssikring. Visitation- og kvalitetssikring Øvrigt (excl. 85) i kr. Regnskab 2017 Korr. budget Tilskud til ansættelse af hjælpere Kontakt- og ledsagerordning Plejevederlag I alt Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau 52

53 I nedenstående graf ses udviklingen i økonomien på udvalgte paragraf-områder med stor økonomi Udviklingen i økonomien på 107 og 108, køb af pladser hos andre offentlige og private institutioner Regnskab 2016 Regnskab 2017 Korr. budget og 108 Botilbud 108 Botilbud til længerevarende ophold 107 Botilbud til midlertidigt ophold Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau og angivet i kr. Udviklingen i økonomien på 107 og 108 skal ses samlet, da der oftest ses sammenhæng mellem disse to paragrafer. Nedenstående graf viser udviklingen i antallet af Guldborgsundborgere der er placeret i andre kommuner eller i private institutioner. 60 Antal Guldborgsundborgere i andre offentlige og private institutioner pr pr estimeret 2019 estimeret 108 Længerevarende botilbud 85 / ABL 105 Botilbudslignende tilbud 107 Midlertidige botilbud 104 Aktivitets og samværstilbud 85 Støtte i egen bolig 103 Beskyttet beskæftigelse 53

54 Som det ses i ovenstående graf falder antallet af Guldborgsundborgere for 108 Længerevarende tilbud fra 2017 til 2018 markant. Dette skyldes at en del af borgerne er overgået til 85 efter Almen Boligloven s 105 (Botilbudslignede tilbud) fra 2018, som kan ses som særskilt linje i grafen. Stigningen i 103 fra 2016 til 2017 skal ses i sammenhæng med etableringen af nyt tilbud på Sakskøbing Sportscenter. 85 OMSORG, STØTTE OG OPTRÆNING Området omfatter primært de afsatte beløb i henhold til rammeaftalerne mellem forvaltningen og institutionerne. Herudover budgetteres med salg og køb til andre kommuner/private. Udviklingen i køb og salg af 85 timer for årene ses i nedenstående graf. Som det ses har køb af pladser været stigende fra 2016 til Der forventes et mere stabilt niveau i Udvikling i salg/køb af Salg af 85 til andre Køb af 85 hos andre offentlige og private institutioner - Regnskab 2016 Regnskab 2017 Korr. budget Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau og angivet i kr. MELLEMKOMMUNALE BETALINGER Dette område omhandler indtægter samt udgifter i forbindelse med sager, hvor der er/har været uklarheder, om hvilken kommune der er betalingskommune for en borger. Når en borger med et betalings-/refusionstilsagn fra en anden kommune modtager ydelser af Guldborgsund Kommune, indhentes der betalinger efter Retssikkerhedslovens 9 C fra hjemkommunen. Der kan nogle gange være uklarheder om, hvilken kommune, der er rette betalingskommune for en borger. Disse uklarheder kræver særlig dokumentation og argumentation, og ender for en dels vedkommende i Det Sociale Nævn og enkelte sager afgøres af Ankestyrelsen og domstolene. Det er det økonomiske resultat af disse sager som registreres under dette område. Kommunen er part i flere sager, hvor domstole, sociale nævn m.fl. er i gang med at afgøre sager, hvor kommunerne ikke har kunnet blive enige om, hvem der er retslig betalingskommune. Afgørelsen af, hvilken kommune der er retslig betalingskommune kan således påvirke økonomien både positivt og negativt. Mellemkommunale refusioner i kr. Regnskab 2016 Regnskab 2017 Korrigeret budget Nettoindtægter Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau I ovenstående tabel ses regnskabstallene for Regnskab 2016 viser en mindreindtægt på 3,115 mio. kr. som hovedsageligt skyldes én enkel sag på 2,900 mio. kr. 54

55 Området er begæret med megen budgetusikkerhed, idet landets øvrige kommuner gør en tilsvarende ihærdig indsats for at optimere deres mellemkommunale indtægter, i lighed med Guldborgsund Kommunes indsats. Derfor budgetteres der ikke med forventede indtægter/udgifter på dette område. STATSREFUSION - DYRE ENKELTSAGER I lov om Social Service refunderer staten på en lang række paragrafområder 25 % i de tilfælde hvor udgifterne til hjælp og støtte for en person under 67 år ligger mellem 1,050 mio. kr. og 1,970 mio. kr. Overstiger udgiften 1,970 mio. kr. årligt refunderer staten 50 % heraf. Satserne er i niveau 2018 priser. Nedenfor vises en oversigt over antal aktive og samlet statsrefusion. Særlige dyre enkeltsager GBS-borgere (estimeret) (estimeret) antal personer - 25% refusion 59 personer 58 personer 58 personer 58 personer heraf antal personer - 50% refusion 14 personer 12 personer 12 Personer 12 personer samlet statsrefusion (i kr.) ØVRIG STATSREFUSION Ud over refusion af særligt dyre enkeltsager modtager kommunen 50 % i statsrefusion af udgifterne til sociale formål 100, Forsorgshjem 110 og Krisecentre 109. Nedenstående tabel viser refusionen heraf i årene fra , samt de budgetterede forventede refusioner i 2018 og Statsrefusion på 100, 109 og 110 Sociale formål, Krisecenter og Forsorgshjem i kr. Regnskab 2016 Regnskab 2017 Korrigeret budget og 110 Krisecenter og Forsorgshjem Udgifter til Sociale formål Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau Regnskabet for 2016 er påvirket af etableringen af den socialmedicinske afdeling på Forsorgshjemmet Saxenhøj. UDFORDRINGER Økonomistyring Hele det specialiserede socialområde er og skal fortsat være under nøje observation for at sikre fortsat budgetoverholdelse. I forhold til hjælp, omsorg og støtte efter Servicelovens 85 er der siden 2011 arbejdet ud fra en samarbejdsaftale/rammeaftale med Handicapområdet, Psykiatrien og med Forsorgshjemmet Saxenhøj, hvilket har været med til at skabe budgetsikkerhed på området. For at skabe overblik, er der udarbejdet modeller hvor anbringelser og økonomi følges på CPR-nr.-niveau. Dette har skabt en langt bedre styringsmulighed både i dialogen med udfører, men også som redskab i forbindelse med Visitationsudvalgets beslutninger om fremadrettede, tilpassede og alternative anbringelsesmuligheder. Salg af pladser De kommende år vil områdets udfordringer være at tilpasse sig efterspørgslen, hvilket bl.a. vil omfatte effektivisering af tilbuddene til borgerne og kompetenceudvikling af personalet, så de også i fremtiden kan løfte opgaverne. Disse udfordringer har udvalget fokus på og fremgår af udvalgsstrategierne og fokusområderne som beskrevet tidligere i denne redegørelse. 55

56 Lovændringer på social- og beskæftigelsesområdet Regeringen fremsætter i lighed med tidligere år en række lovændringer i henhold til Lov og Cirkulæreprogrammet. Der vil blive fremlagt en særskilt sag til byrådets møde i oktober, hvis der fremgår lovændringer på Socialområdet. Nye borgere Det forventes at en række borgere overføres fra ungeenheden og børn- og ungeområdet, hvilket alt andet lige vil medføre øget udgifter på socialområdet. 56

57 POLITIKOMRÅDE: SSO ADMINISTRATION OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum BESKRIVELSE AF POLITIKOMRÅDET Administrationsområdet omfatter budget til lønninger og afledte driftsudgifter på det administrative personale. Administrationsdelen er fordelt ud på de relevante ledelsesområder. Fordelingen er sket for at sikre en klar og gennemskuelig opfølgning af budget og forbrug for hver enkelt leder på området. Samtidig er myndighedsfunktionerne for Social og Handicap og Folkesundhed og Omsorg samlet i en administrativ enhed fra 2. halvår 2016, hvilket i særlig grad gør det nødvendigt med nedenstående opsplitning. FORDELING AF BUDGET (1.000 KR) Centerledelse, sundhed og omsorg Udvikling og uddannelse Folkesundhed Fællesudgifter, sundhed og omsorg Centerledelse, socialområdet Socialområdet, adm Fremskudt visitationsteam Kvalitetssikring, adm Administration, sum

58 BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALG UDVALGSSTRATEGI GENERATION INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven. I udvalget har vi ambitioner på vegne af alle kommunes børn og unge. Vi ønsker, at de kan begå sig i såvel det nuværende som det fremtidige samfund. Vi skal understøtte og udfordre vores børn og unge, så de trives mens de lærer. Målet er, at de udvikler sig til kompetente samfundsborgere, der bidrager til samfundets sammenhæng og udvikling. Den udvalgsstrategi, du nu sidder med, er for at personale, forældre og rammerne samstemmende kan bidrage til, at vi bevæger os i samme retning. Det er ambitiøst, men vi vil kommunes børn og unge det bedste. RAMMER OG VISION Gode stærke fællesskaber er en grundlæggende forudsætning for børns trivsel, læring og udvikling. Børn og unges hverdag er i høj grad præget af leg, læring og samvær i fællesskaber, og det er afgørende, at de aktivt kan deltage heri. Vi skal handle tidligt, forebyggende og helhedsorienteret, når det gælder børn og familier, der mistrives, og på den måde sikre en både rettidig og tilstrækkelig indsats, der beror på faglighed. Børns læring skal være i fokus, så vi sikrer, at alle børn bliver så dygtige, som de kan, og får mulighed for at tage en uddannelse uanset social baggrund. Vi skal også understøtte udfoldelsesmuligheder og tiltag, der giver børn og unge mulighed for at udvikle deres talenter. For skoler, dagtilbud og andre institutioner er det omgivende samfund en afgørende partner i et samarbejde omkring at skabe de bedste muligheder for børnene. Kommunen skal ikke længere være servicestation. Vi skal i stedet have et aktivt lokalsamfund, hvor det offentlige i samspil med borgerne skaber en hverdag med aktiv deltagelse af alle; borgere, medarbejdere og politikere. Derved kan vi skabe en fælles platform for udvikling, hvor man åbner øjnene for borgernes ressourcer. Borgerne skal gøres til medskabere, så de byder ind frem for at kræve ind. Det er dog ikke alle borgere, der er i stand til at byde ind. Ved at sikre et aktivt medborgerskab, frigør vi ressourcer, der kan bruges til dem, der ikke kan. På børn, familie og uddannelsesområdet er forældrene helt centrale og vi skal være opmærksomme på at nyttiggøre deres ressourcer, hvor det giver mening. Derudover har vi en lang række af allerede eksisterende og 58

59 potentielle eksterne samarbejdspartnere, som vi i højere grad skal invitere ind i arbejdet omkring børnene og de unge. UDGANGSPUNKTET FOR UDVALGSSTRATEGIERNE OG FORBINDELSEN TIL ANDRE UDVALG Udvalgsstrategien sætter rammerne og retningen for beslutninger og prioriteringer på udvalgets politikområder med udgangspunkt i de præmisser, der er givet af forlig og Samarbejdsaftale for Guldborgsund Kommune samt de årlige budgetredegørelser og den økonomiske politik. Derudover skal udvalgsstrategien ses som en forlængelse af Kommuneplan , Rostock-konklusionerne 2015 og de temaer, der arbejdes med for den kommende planstrategi. Udvalgsstrategien vil blive evalueret en gang om året. Der er flere af målsætningerne og fokusområderne, hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at løse fælles problemstillinger. Når man ser alle udvalgsstrategier i en sammenhæng, fremgår det, at der vil være en række af fællesnævnere, når strategierne skal omsættes til virkelighed, som betyder, at der derfor også skal foretages prioriteringer, som går på tværs af udvalgene. Det er en forudsætning, hvis målsætningerne skal realiseres, og man skal skabe den forskel for borgerne, som man ønsker. 59

60 1. UDFORDRINGER Neden for er en beskrivelse af de mest centrale udfordringer på Børn, Familie og Uddannelsesudvalgets område. Faldende børnetal Børnetallet er faldende i kommunen og de tilbud og ydelser, der leveres på udvalgets område må nødvendigvis tilpasses det antal børn, der er, og de behov de har, sådan at kvalitet og indhold fortsat er det primære fokus inden for de givne rammer. Økonomi og ressourcer Vi ser på de ressourcer, der er til rådighed, med friske øjne. Derved sikrer vi, at de udnyttes så effektivt og innovativt som muligt. Der er altid behov for en stram økonomistyring, men stram økonomistyring og fokus på effektivitet og innovation kan godt gå hånd i hånd. Negativ social arv Vores evne til at bryde den negative sociale arv er ikke tilfredsstillende. Børn, der er udsatte, klarer sig (beviseligt) markant dårligere end deres kammerater; både målt ved de nationale tests i folkeskolen, men også når de går ud af 9. klasse. Der er ganske enkelt en tydelig sammenhæng imellem forældre og børns uddannelses-, beskæftigelses-, indkomst- og helbredsmæssige forhold. Det er således afgørende, at vi får løftet elever med svag social baggrund, så de får samme muligheder som andre børn, når det gælder ungdomsuddannelse og deres videre liv. Kvalitet Der skal leveres en højere kvalitet i dagtilbud og skoler. I den forbindelse er det en væsentlig udfordring at sikre, at rammerne og betingelserne for at gøre dette er til stede og samtidig skabe de forandringer, der er nødvendige for, at det kan ske. Derved bliver alle elever så dygtige, som de kan, og trives, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra. Udsatte børn og familier Der er en relativ stor andel af børn og familier, som mistrives; både socialt og personligt. I Guldborgsund Kommune har 15 % af alle børn under 15 år en børnesag. Hvis ikke der er tilstrækkelig opmærksomhed og samarbejde omkring disse udfordringer, er der al for stor risiko for, at forholdene forværres for det enkelt barn og familien, så det bliver nødvendigt at gribe ind i større omfang. Det vil altid være udgangspunktet at hjælpe børn og familier med en både rettidig og tilstrækkelig indsats, der beror på faglighed. 2. KERNEOPGAVEN Guldborgsund Kommune har følgende kerneopgave: Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber Børn, Familie og Uddannelsesudvalget bidrager til at løfte kerneopgaven på følgende vis: Alle børn skal blive den bedste udgave af sig selv, så de får et godt og selvstændigt liv Familien er en væsentlig del af børnenes liv og de skal derfor bidrage til at understøtte børnenes muligheder De fællesskaber, som er en del af børn og unges dagligdag, skal styrkes og understøttes 60

61 3 MÅLSÆTNINGER Børn, Familie og Uddannelsesudvalget har følgende målsætninger i forhold til at imødekomme de væsentligste udfordringer. Kvalitet i dagtilbud og skole Flere børn og unge skal have lyst til læring samt forståelse for værdien af at gennemføre en ungdomsuddannelse. Tidlig og rettidig indsats De fleste problematikker skal løses i normalområdet og i barnets og den unges oprindelige miljø. Vi vil samtidig udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk. Et attraktivt og innovativt lokalsamfund, hvor alles ressourcer er i spil Børn og unge skal opleve, at forældre og medarbejdere indgår i et tillidsfuldt samarbejde med og om dem. Vi ønsker derfor at udfordre det eksisterende samarbejde, hvor vi som myndighed ser borgerne som kunder i en servicebutik, der kræver deres ret. Vi skal i stedet se borgene som ressourcestærke og aktive mennesker, der bidrager til velfærden. De er selv en del af løsningen! Vi ønsker ægte dialog og deltagelse, hvor vi kommer tættere på borgerne for at skabe et tæt fællesskab og inddrage dem i relevante beslutninger. 4. FOKUSOMRÅDER Børn, Familie og Uddannelsesudvalget har fokus på følgende områder for at lykkes med målsætningerne. Hvert fokusområde relaterer sig til alle målsætninger. Øget kvalitet Der er fokus på at skabe rammerne for en høj faglighed og inspirerende og varierede læringsmiljøer. Disse skabes ved at styrke medarbejdernes relationelle kompetencer, klasseledeles-kompetencer og didaktiske og faglige kompetencer. Vi har samtidig fokus på alle børns læringsmæssige progression ved at tilbyde udviklingsmuligheder og passende udfordringer i form af andre læringsformer; bl.a. et øget fokus på en krop i bevægelse. Tidlig indsats Udgangspunktet for de strategier og tiltag, Guldborgsund Kommune benytter på det specialiserede socialområde for børn og unge er, at alle børn skal have mest muligt ud af deres opvækst og kunne blive den bedste udgave af sig selv. Det handler ikke udelukkende om at give de børn og unge, som det offentlige skal hjælpe, en god og tryg barndom. Det handler også om at agere på en måde, så børnene og de unges muligheder for på sigt selv at kunne ernære sig og kunne indgå og leve i et fællesskab, bliver så store som muligt. Det kræver, at vi fokuserer på at hjælpe børn og familier med en både rettidig og tilstrækkelig indsats, der beror på faglighed. Helhed og samskabelse Vi vil styrke det tværgående samarbejde for at skabe helhed og sammenhæng for børn, unge og deres familier. Vi vil være borgerinddragende og samskabende fra begyndelsen, så flere familier oplever at indgå i en tidlig dialog med fagprofessionelle. Vi har fokus på brobygningen imellem almenområdet og det specialiserede område. Den røde tråd i forbindelse med overgangene skal styrkes, så de opleves som ét samlet forløb. At gå nye veje handler også om at arbejde med forældrebestyrelser på en ny måde. Vi vil væk fra tanken om et os og dem / borgerne og kommunen og hen imod medansvarlige og deltagende borgere. Fælles løsninger er vejen frem. 61

62 Meningsfulde fællesskaber Hvert barn og ung skal møde et miljø, der giver mulighed for at knytte venskaber og tage del i fællesskabet med de behov og forudsætninger, de hver især har. Det handler i den forbindelse bl.a. om at skabe små lokale og tværgående fællesskaber i det store fællesskab. Innovation og iværksætteri Børn og unge anvender omverdenen som en arena for aktiviteter og skolefagenes teorier og metoder forankres i omverdenen. Vi vil styrke en meningsfuld inddragelse af foreninger, kulturinstitutioner, erhvervslivet, internationalt samarbejde mv. Sundhed og trivsel Der sættes fokus på sundhed og trivsel som forudsætning for læring. Skoleelevers trivsel har afgørende betydning for deres faglige udvikling. Ikke alene har god trivsel i barndommen en positiv indvirkning på sundhed og trivsel senere i livet, trivsel udgør også en væsentlig faktor i arbejdet med at styrke børns læring. Med de nye trivselsmålinger får vi fremover systematisk viden om elevernes trivsel. På den måde kan vi nemmere sætte ind der, hvor børnene ikke trives godt nok. Måling af elevernes trivsel bliver imidlertid først meningsfuld, når resultaterne omsættes i praksis for at øge elevernes trivsel. Derfor er det vigtigt, at klassens lærere og/eller pædagoger vurderer klassens resultater af trivselsmålingen med henblik på, hvilke opfølgende tiltag der skal igangsættes. Dokumenteret viden og systematisk opfølgning Vi vil have fokus på at anvende evidens til at skabe bedre kvalitet, herunder bl.a. styrke dokumentationsog evalueringskulturen. Nytænkning og engagement Vores ambitioner på børn, familie og uddannelsesområdet er store. Det kræver dedikerede medarbejdere at indfri dem. Vi vil derfor have fokus på fortsat at tiltrække dygtige medarbejdere, der kan bidrage med nytænkning og engagement. 5. INDSATSER OG EFFEKT Neden for er beskrevet, hvilke indsatser, der er relevante og skal prioriteres inden for de enkelte fokusområder, samt hvilken effekt disse skaber. Vi har tre hovedspor, der alle knytter sig til udvalgets tre områder. Alle indsatser, igangværende såvel som kommende, peger op imod ét eller flere af disse spor. 1. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD ( FREMTIDENS DAGTILBUD ) Effekt mål Vi skal have det bedste frem i alle børn ved at udfordre og understøtte dem ud fra deres udvikling og forudsætninger BFU vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: En evalueringskultur, der bygger på systematik og udvikler praksis At alle dagtilbud har mangfoldige læringsmiljøer både inde og ude. Læringsmiljøerne er kendetegnet ved omsorg, tryghed, leg og nysgerrighed At børn er forberedte på overgang til skole At de pædagogiske aktiviteter har børnegruppens kompetencer som udgangspunkt At det pædagogiske arbejde foregår i mindre grupper i en del af tiden At læreplansaktiviteter er organiseret efter en vurdering af hver enkelt barns progression 62

63 2. LÆRING OG TRIVSEL ( SKOLEANALYSEN ) Effektmål Alle elever bliver så dygtige, som de kan, og trives, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra. BFU vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: At fremme det gode faglige (lærings- og arbejds-) miljø En kultur, hvori mulighederne for alle børns fysiske tilstedeværelse, deltagelse i sociale fællesskaber og et højt udbytte af læringsprocesserne i de almene arenaer øges Tværfaglige samarbejder med fokus på børnenes sundhed, trivsel og generel udvikling At udvikle og styrke den sproglige indsats i dagtilbud og indskoling Inddragelse af omverdenen i skolen 3. GUSA, VERSION 2.0 Effektmål Det tværprofessionelle samarbejde styrkes, så flere familier oplever at indgå i en tidlig dialog med fagprofessionelle og flere børn oplever at få hjælp. BFU vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: At familien er i fokus, så man ser på hele familien og ikke kun det enkelte barn At offentlige og private institutioner i fællesskab løfter vores tidlige indsats Borger- og forældreinddragelse At fokusere ressourcerne ved i langt højere grad at identificere familiens og netværkets egne ressourcer Strategien er vedtaget af Børn, Familie og Uddannelsesudvalget den og Byrådet den

64 UDMØNTNING AF BØRN FAMILIE & UDDANNELSESUDVALGETS UDVALGSSTRATEGI Oversigt over effekt, parametre og milepæle Til hver politisk indsats er der flere centre som bidrager til at løse opgaven. Oversigten indeholder centrenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet. Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og milepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fastlagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten. Forklaring på forkortelser: CSO: Center for Sundhed og Omsorg, CS: Center for Socialområdet, CTM: Center for Teknik og Miljø, CBL: Center for Børn og Læring, CFF: Center for Familie og Forebyggelse, CBB: Center for Borger og Branding, CPP: Center for Politik og Personale, CØI: Center for Økonomi og IT. 64

65 1) ALLE ELEVER BLIVER SÅ DYGTIGE SOM DE KAN OG TRIVES, UANSET HVEM DE ER OG HR DE KOMMER FRA INCDSATS 2) VI SKAL HAVE DETBEDSTE FREM I ALLE BØRN VED AT UDFORDE OG UNDERSTØTTE DEM I DERES UDVIKLING OG FORUDSÆTNINGER EFFEKT AD. 1 Flere børn/unge har forudsætning for og ambition om at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse AD 2. Vedvarende progression i børnenes emotionelle, (sanse)motoriske og sociale læring PARAMETRE MILEPÆLE 65

66 CBL Sprogvurdering i dagtilbud og indskoling 2017/2018 Udviklingsvurdering af det enkelte barn og børnegruppen i dagtilbuddene. Grundlaget for fælles mål i dagtilbuddenes læreplaner Antallet af 3 og 5 årige børn der er blevet sprogvurderet udgør min 90% af de indmeldte børn i kommunale dagtilbud. Implementeringen af metode og digital platform for ne fælles læreplansmål/metode. (antal dagtilbud der anvender metoden også forældresamarbejdet Fælles kriterier for børnenes overgang mellem hjem, dagtilbud og skole Samarbejdsaftaler om overgang til skole herunder fælles institutionsaftaler om fælles læringsmiljøer, læringsforløb og indsatser på tværs af dagtilbud og skoler. Antallet af børn der er sprogvurderet i børnehaveklasserne udgør min 90% Andelen af børn der vurderes til indsatsen generel stiger med min 10% i alle 3 børnegrupper Andelen af gennemførte udviklingsvurderinger på alle indmeldte børn (og grupper) i kommunale dagtilbud er steget min 35% Andelen af udviklingsvurderinger der anvendes i forældresamarbejdet er 90% af alle gennemførte udviklingsvurderinger. Forløbsplan for KUP målstyret undervisning og virkningsvurderinger. At alle skoler/kasser følger udviklingsplanen OG anvender metoderne i praksis Effekten af TotalCamp og antallet af deltagende elever stiger i kommende skoleår 16/17 Udmøntning af Modul II projekter realiseres med opstillede effektmål og evalueringsdesigne i skoleåret 16/17 Udarbejdelse af metoder for børne og elevcentret ledelsesstil færdiggøres i 2016 og tages i brug fra 2017 Nationale målinger af trivsel på skoleområdet Karakterniveauet på x,x,x og x årgang i dansk og matematik Afgangskarakterer for 9. og 10. årgang Antallet af GUSA sager herunder uddannelse i metoden bag GUSA, at alle dagtilbud og skoler anvender GUSA Andelen af GUSA sager er stigende. (vanskeligt at angive en % da vi slet ikke kender baseline) Antallet af underretninger faldet med 10 % Elever der får højere karakterer er steget med 5% Resultatet af trivsels og fraværsmålingerne er forbedret med 5 10% Elever der optages på en (ungdoms)uddannelse er steget med 5%. Frafald de første 12 mdr. fra ungdomsuddannelserne er faldet med 10% Der er udarbejdet en evaluering og efterfølgende tilpasning efter ny viden i samarbejdsaftaler om overgang mellem dagpleje/vuggestuer til børnehaver samt om overgang til skole i alle dagtilbud og skoler Andelen af gennemførte KUP forløb følger årsplanen og alle steder anvendes redskaber lig med virkningsvurderinger. Coachforløb i skolernes ledelsesteam følger årsplanen Forløbsplan for ledelsesudvikling om børne og elevcentreret ledelse er gennemført af den samlede ledergruppe i CBL. Evalueringsdesign er udarbejdet Aftaler, rammer og pejlemærker for teamsamarbejdet, er evalueret og evt. revideret på alle skoler Andel af elever der min. opnår karakteren 2 til afgangseksamen er steget med 5 % Antal elever der har deltaget i TotalCamp samt den opnåede karakter til afgangseksamen er steget med 10%. Baseline er målingerne fra 2016/

67 CTM Data som allerede findes i Jobcenter GBS og CELF Andelen af medlemmer fra Dansk Byggeri, der har EUD elever i praktik og andelen af bygge og anlægsvirksomheder der er godkendt som praktikpladssted er øget mærkbart. Fastholde/forøgelse af andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse inden for bygge og anlægsområdet Konkrete projekter og initiativer mellem Dansk Byggeri og Folkeskolerne, hvor der inddrages praksisnære elementer fra bygge og anlægsfagene, er sat i gang. CFF AD 1 Resultaterne fra skolernes Trivselsundersøgelser. Fraværsstatistikker og frafaldsprocent Udvikling i de faglige standpunkter, herunder resultaterne fra FA (Folkeskolens afgangsprøve) og FUA, samt afvigelser fra disse. At flere elever afslutter skolegangen med et afgangsbevis At der i relation til den årlige trivselsundersøgelse ses øget trivsel CFF AD 2 Ét af de parametre, hvormed PFI s bidrag til denne indsats kan måles, er KRAP modellen. Sundhedsplejen vil for deres vedkommende anvende data fra det sundhedsplejens specifikke journalsystem, hvor det er muligt at registre behov, samt hvor mange familier, der har særlige behov. Et fald i antal af behovsbesøg til de sårbare familier over tid kan (men behøver ikke!) være en indikator på, at der er startet tidligere op. PPC vil især måle sin indsats ift. afdækning af barnet ressourcer og problemer kvalificerer råd og vejledningsindsatsen og behandlingsindsats. Tilbagemelding fra skoler og institutioner. Afslutning af behandlings indsats pga. trivsel CBB Antallet af samarbejder mellem skole, foreninger og kulturinstitutioner Kvalitativ undersøgelse af udbytte af aktiviteter Fagpersonale oplever de får relevant bistand (2016 udvikling og afklaring af aktiviteter) Gennemførelse af aktiviteter CA Ad. 1 Antallet af nyetablerede virksomheder/iværksættere DS og Væksthus Sjælland data for udvikling af iværksættervirksomheder. Antallet af iværksættere øges. CA AD 2. Antallet af GUSA sager og myndighedssager Færre børn og unge oplever at blive en del af en myndighedssag Antallet af underretninger Oplevelsen af inddragelse hos forældrene I 2017 er forventningen, at 60% af alle myndighedssager på børn og ungeområdet (0 17 år) vil udspringe af en GUSA sag. Senere vil dette tal stige. Ultimo 2018 forventes dette tal at være 85%. At der i 2017 udvikles og igangsætte aktiveringstilbud til familier med fokus på familierollen. 67

68 DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE STYRKES SÅ FLERE FAMILIER OPLEVER AT INDGÅ I EN DIALOG MED FAGPROFESSIONELLE OG FLERE BØRN OPLEVER AT FÅ HJÆLP INDSATS EFFEKT Effekten er, at flere familier oplever at indgå i en tidlig dialog med fagprofessionelle, flere børn oplever at få hjælp og der vil være flere velfungerende familier i Guldborgsund Kommune. Effekten af det paradigmeskift, som GUSA 2.0 medfører, vil være en nedgang i de tunge foranstaltninger og anbringelser samt færre underretninger. For borgerne vil det betyde, at de får hurtigere hjælp, inden problemerne vokser sig større end højest nødvendigt. Helt kort: Hurtigere hjælp! Derudover vil en langsigtet effekt ved den tidligt forebyggende og tværprofessionelle indsats være et løft i børnenes muligheder for at deltage i skolen, profitere af læringsmiljøet og dermed få mulighed for at udvikle deres potentialer optimalt. Dette vil på langt sigt føre til, at flere elever afslutter folkeskolen med en eksamen, som sætter dem i stand til at gå videre på en ungdomsuddannelse. En anden betydelig effekt ved den tidligt forebyggende og tværprofessionelle indsats, herunder implementeringen af GUSA 2.0, er øget medindflydelse for børnefamilierne. Det skyldes, at GUSA 2.0 vil have fokus på at understøtte inddragelsen af familiens eget netværk og de ressourcer der er i lokalsamfundet. For målgruppen vil det betyde større grad af selvhjulpenhed og styrkelse af de netværk, der er omkring familien. Den øget fokus på inddragelse af familien, vil have en betydelig effekt, da de løsninger som etableres omkring familierne bliver mere bæredygtige, da de er identificeret og skabt sammen med familien, familiens netværk og lokalsamfundet. Med bæredygtig menes, at borgerne vil opleve en bedre matchning af den hjælp som tilbydes og familiens behov. CFF PARAMETRE Ambitionen er, at færre børn oplever at blive en del af en børne /myndighedssag. CFF vil derfor løbende undersøge følgende parametre: Antallet af myndighedssager (Aldersgruppen 0 14 år). Gennemsnitsalderen på barnet ved første underretning (aldersgruppen 0 14 år). Antal underretninger på skolefravær. MILEPÆLE Succeskriterierne følger de ovenfor nævnte parametre. Mere konkret kan der stilles skarpt på følgende: På nuværende tidspunkt har ca. 15 % af børn under 15 år i Guldborgsund Kommune en myndighedssag i alt sager med udgangen af 2018 forventes dette tal at være faldet til mellem Målsætningen med hele GUSA 2.0 og den tidligt forebyggende indsats er i løbet af de næste otte år at nedsætte procentdelen af børn med en myndighedssag til ca. 11 %. I 2018 er forventningen, at 60 % af alle nye myndighedssager på børne og ungeområdet (op til 18 år) vil udspringe af en GUSA dialog. Senere vil dette tal stige. Ultimo 2019 forventes dette tal at være 80 %. Hele indsatsen omkring den tidligt forebyggende indsats, herunder implementeringen af GUSA 2.0 forventes at medføre et fald i de tunge foranstaltninger på børneområdet og anbringelserne på omkring 2 mio. kr. inden udgangen af 2018 og mere på sigt. Med tunge foranstaltninger menes eksempelvis anbringelser, familiesupplering, familieressourceundersøgelser og familiebehandling og andre hjemmebaserede foranstaltninger Fald i underretninger på skolefravær. Forventningen er at der med udgangen af 2017 er sket et fald på 10 % i antallet af underretninger på skolefravær. CBL Se indsatsen vedr. Alle elever bliver så dygtige som de kan og trives, uanset hvem de er og hvor de kommer fra, 68

69 CA Antallet af GUSA sager og myndighedssager Antallet af underretninger Oplevelsen af inddragelse hos forældrene Færre børn og unge oplever at blive en del af en myndighedssag I 2018 er forventningen, at 60 % af alle nye myndighedssager på børne og ungeområdet (op til 18 år) vil udspringe af en GUSA dialog. Senere vil dette tal stige. Ultimo 2019 forventes dette tal at være 80 %. At der i 2017 udvikles og igangsætte aktiveringstilbud til familier med fokus på familierollen. 69

70 POLITIKOMRÅDE: FAMILIERÅDGIVNINGEN OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum STATUS PÅ TIDLIGERE DEMOGRAFI- OG BESPARELSESKRAV Der er i budgetmaterialet indarbejdet nedenstående forhold, som er budgetlagt i puljer, da det resterende besparelseskrav endnu ikke er udmøntet i budget Iht. Børn, Familie og Uddannelsesudvalgets (BFU) behandlinger af de fremlagte forslag til besparelser den 18. maj 2015 i sag nr. 55 og den 14. september 2015 i sag nr. 99 er besparelser vedr. Center for Familie & Forebyggelse (administrationskrav i budget ) ligeledes indeholdt i politikområdets resterende besparelseskrav. BESPARELSESKRAV (1.000 KR) (2018 PRISNIVEAU) Myndigheden Uudmøntede besparelser (budgetredegørelse 2018 s. 74) heraf tilbagebet. Lån fra innov. Pulje Politiske besluttede ej realiserbar udfordringer Samlede økonomiske udfordringer Der er en del af de besparelser, som allerede er godkendt (udmøntet) af Byrådet for perioden i , som det ikke for indeværende har været muligt at honorere. De samlede økonomiske udforinger i 2019 udgør på nuværende tidspunkt 8,405 mio. kr. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Center for Familie & Forebyggelse består af en myndighedsdel i forhold til særlig indsats for børn (0-14 år) og deres familie (Børn & Familie), samt fire udføreenheder på børne- og ungeområdet. De to enheder Pædagogisk Forebyggende Indsats (PFI) og Psykologisk Pædagogisk Center (PPC) er placeret under politikområdet Familierådgivning. De to øvrige enheder Center for Tandplejen og Sundhedsplejen er placeret under politikområdet Folkesundhed i regi af Social, Sundhed og Omsorgsudvalget. DET SAMLEDE BUDGET FOR POLITIKOMRÅDET FAMILIERÅDGIVNINGEN ER SAMMENSAT SÅLEDES (1.000 KR.) Politikområdet Familierådgivningen Familie, Centerledelse Puljemidler (Sygdomspulje & Sproggrupper mv.) Forstærket indsats for udsatte børnefamilier (Spor 4 ) Skole, Socialområdet og Politi (SSP konsulenter) Myndigheden Børn & Familie (0 14 år) Myndigheden Børn & Familie (0 14 år)

71 Fælles udgifter og indtægter Tilsynsenheden Udførende enheder Psykologisk Pædagogisk Center (PPC) Pædagogisk Forebyggelse og Indsats (PFI) inkl. Polaris Myndighedsdelen er ansvarlig for udredningen af børn og familiers problemer samt den bevilgende kompetence i forhold til, hvilken indsats der er nødvendig omkring det enkelte barn. Den kommunale tilsynsopgave med alle plejefamilier, hvor børn og unge i alderen 0-23 år er placeret, er forankret i Børn & Familie. Der arbejdes i de tre enheder i henhold til Lov om Social Service og i mindre omfang i forhold til Folke- og Dagtilbudsloven. I alle tre enheder arbejdes der ligeledes generelt med afsæt i Det Guldborgsundske Mindset og udvalgsstrategien for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget med følgende pejlemærker: At alle børn for et godt fundament for viden og udvikling At sikre et sammenhængende børne- og ungdomsliv At alle børn og unge udfordres så de bliver så dygtige, som de kan Der tages afsæt i forskning og solide kommunale erfaringer på området vedrørende effektfulde indsatser i forhold til barnets alder. BØRN & FAMILIE Myndighedsafdelingens bemanding på 40,75 personaleenheder (PE) indgår ikke på dette politikområde, idet de indgår på politikområdet BFU Administration. På dette politikområde indgår udelukkende udgifter relateret til de faktiske foranstaltninger målrettet børn, unge samt deres familier. Organisering af Børn & Familie Siden juni 2014 har der været en organisering af Center for Familie & Forebyggelses myndighed (Børn & Familie), som bygger på en øget specialisering hos den enkelte medarbejder, optimering af arbejdsgange og skærpede kvalitetsmål for indsatsen, hvilket blandt andet har til formål: At styrke indsatser i forhold til hurtig udredning af underretninger. At afkorte produktionstid på børnefaglige undersøgelser. At øge kvaliteten af den assistance, som ydes børnefamilierne, og derved gøre deres forløb kortere. At optimere håndteringen af sager omkring børn med funktionsnedsættelse (handicap). At styrke fokus på den gode anbringelse og muligheden for hjemgivelse til de biologiske forældre. Denne organisering af myndigheden er koblet med øget økonomistyring på alle niveauer i centeret, hvilket har vist sig at have en positiv effekt på centerets samlede økonomistyring og forventes på sigt at kunne nedbringe ressourcetrækket i Børn & Familie. FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER PPC, PFI og Polaris (udføredelen) er bemandet med 2 (niveau 3) ledere, 4 (niveau 4) mellemledere og 127 faste medarbejdere, som er fordelt på: Psykologisk Pædagogisk Center (PPC) 1 leder og 38 ansatte Pædagogisk Forebyggelse og Indsats (PFI) 1 leder og 77 faste ansatte, hvoraf der er 3 mellemledere og et større antal deltidskonsulenter koblet på specifikke opgaver/familier/unge Polaris (under PFI) 16 faste ansatte, hvoraf der er 1 mellemleder. Samarbejdsrum Med fokus på kerneopgaven er der på tværs af PPC, PFI og Børn & Familie etableret forskellige samarbejdsrum på ledelsesniveau omkring selve visitationen af de forebyggende ydelser, hvor familiens behov, målsætning med indsatsen, typen af indsats etc. afklares. På sags niveau foregår samarbejdet med deltagelse af flere aktører og familierne i mange sager via en GUSA dialog og GUSA netværksmøder. Etableringen af et sags specifikt samarbejdsrum via GUSA dialog på samtidige sager afprøves i de to geografier - Sydfalster og Sakskøbing - via Frikommune projektet. Med fokus på borgerperspektivet og samarbejdsrummene, samt omlægningen mod en tidlig forebyggende indsats er formålet, at finde og levere den bedst løsning og ydelse til børn og børnefamilier i Guldborgsund Kommune. 71

72 UDFORDRINGER OG TILTAG Myndighedsdelen Børn & Familie Mange forskelig forhold påvirker aktivitets- og udgiftsniveauet i foranstaltningerne på børneområdet. Det gælder antallet af anbringelser, antallet af underretninger, implementeringen af overgrebspakken, omlægning til tidlig indsats, effekten af den meget tidlige forebyggende indsats før underretning etc. Siden 2013 har lovændringer skabt øget fokus i forhold til opsporing og forebyggelse af overgreb på børn og unge under 18 år. I slutningen af 2015 og i begyndelse af 2016 blev der på hele børne- og ungeområdet gennemført en større satsning ift. håndtering af mistanke om overgreb i Guldborgsund Kommune 250 medarbejdere deltog i en af fem teamdage med Socialstyrelsen om opsporing og forebyggelse af overgreb, og der blev udviklet en handleplan for beredskab til forebyggelse og håndtering af vold og seksuelle overgreb med tilhørende APP. En del af denne satsning har været en total nul-tolerance tilgang i overgreb i Børn & Familie. Flere sager med mistanke om overgreb er blevet taget op i regi af Børnehus-Sjælland, hvor kommunen i samarbejde med politi, sygehus og Børnehusets personale udreder sagen, og der tages stilling til, om der skal rejses sigtelse. Se tabel nedenfor. Guldborgsund Kommunes brug af Børnehus-Sjælland Antal af overgrebssager i Børnehus Sjælland Børnehus sager Konsultative sager Fokus på forebyggelse og mistanke om overgreb skal vedvarende holdes vedlige, hvorfor der i efteråret 2017 blev afholdt et fælles uddannelsesforløb for enheder i Center for Familie & Forebyggelse samt Ungeenheden. Uddannelsesforløbet blev varetaget af Socialstyrelsen og har efterfølgende dannet baggrund for en revision af Kommunens handleplan for forebyggelse og håndtering af mistanke om overgreb målrettet børn og unge. Det øget antal overgrebssager har medført en stigning i udgifter til sikkerhedsplaner, anbringelse, etc. Den samlede stigning i overgrebssager har ligeledes medført en markant stigning i efterspørgslen efter forældreevne undersøgelser, børnepsykologiske undersøgelser og terapiforløb i Psykologisk Pædagogisk Center (PPC). Efter flere år med en stigning i antallet af anbringelser efter kommunalreformen har Børn & Familie i perioden 2014 til 2017 oplevet et fald i antallet af anbringelser på 10,5 årspersoner. I samme periode (2014 til 2017) er antallet af børnefamilier, der får familiesupplering, steget. Familiesupplering er et alternativ til en anbringelse, hvor der sættes ind med massiv støtte i hjemmet for at undgå en anbringelse. Etablering af kommunens lokale skole- og dagbehandlingstilbud Polaris har ligeledes haft en positiv indvirkning på antallet af anbringelser. Kommunen har desværre også oplevet et øget behov for anbringelser på døgninstitutioner med et større behandlingsmæssigt sigte, hvorfor de samlede udgifter på anbringelsesområdet ikke er faldet svarende til faldet i antallet af anbringelser. Endelig ligger Kommunens antal af tvangsmæssige anbringelser højere end landsgennemsnittet, hvilket der bliver arbejdet på løbende at nedbringe gennem øget dialog og inddragelse af forældrene. Antallet af anbringelser forventes at blive højere i 2018 og 2019 end tilfældet var i 2017, det skyldes blandt andet stigningen i antallet af overgrebssager. Estimatet for 2018 er 142,9 årspersoner. Udviklingen i antallet af anbragte årspersoner fordelt efter anbringelsestype: Anbringelsestype Antal årspersoner Samlet antal 2017* forudsætninger 2018 Estimeret sager for 2018** forudsætninger 2019*** Netværksplejefamilier 5, ,2 8,7 Alm. plejefamilier 94,1 89,4 89,7 88,3 Opholdssteder 26,1 24,9 18,1 21,3 Kost- og efterskoler 1,0 1,0 1,3 3,0 Døgninstitutioner 14,5 16,8 26,6 21,0 I alt anbragte 0-14 årige 141,5 138,9 142,9 142,3 *Hertil kommer 4 anbragte med anden betalingskommune ** Antal årspersoner i denne kolonne er udtryk for, hvor meget de allerede estimeret og kendte sager forventes at ville udgøre i 2018 pr. ultimo marts 2018, plus et skøn over tilgangen af sager i perioden april til og med december ***Antal årspersoner i denne kolonne er udtryk for, at det samlede bevillingsbehov i 2019 realiseres 72

73 Myndigheden Børn & Familie har fremsat driftsønske om en opnormering til et 3-årigt projektforløb, hvor nuværende og kommende anbringelser vil blive screenet for et potentiale omkring adoption, Processen omkring adoption uden samtykke og screening af eksisterende og kommende børnesager er en kompleks og tidskrævende proces. Overordnet viser det sig at det går godt for adopterede børn, som vokser op hos relativt ressourcestærke familier. Udover at adoption sikre de bedste rammer for barnets trivsel og udvikling, vil en stigning i antallet af adoptioner ligeledes påvirke økonomien positivt. Tidligere var det alene muligt at bortadoptere uden samtykke, når et barn havde været anbragt i en længere årrække uden kontakt til sine forældre, men fra 2009 kunne barnet adopteres uden samtykke efter 3 års anbringelse eller i barnets første leveår. Ved lovændring 1. oktober 2015 blev der gennemført flere lempelser på området. I Guldborgsund Kommune har der til dato kun været behandlet en sag om adoption, hvilket fik en positiv udgang. Der er iværksat de første sagsbehandlingsskridt i tre sager om adoption i 2018, såfremt disse gennemføres vil det have en positiv effekt på antallet af anbringelser. Det samlede antal af underretninger har været stigende frem til 2016, som det fremgår at nedenstående tabel. Barnets Reform medførte fra 2011 en række lovændringer i Lov om Social Service. I oktober 2013 blev overgrebspakken implementeret i lovgivningen. Som en konsekvens af disse lovændringer skal offentligt ansatte med skærpet underretningspligt i højere grad underrette til Center for Familie & Forebyggelse, såfremt et barn antages at kunne have brug for en foranstaltning. Der har generelt været en øget opmærksomhed fra alle i samfundet omkring den enkeltes pligt til at underrette, såfremt et barn har brug for særlig støtte. Et øget antal af underretninger medfører et øget antal sager Antal underretninger 0 14 årige Først faldet i og siden stabiliseringen af antal af underretninger fra 2016 og frem, og hvor stabiliseringen ses i 1. halvår 2018, hvor det samlede tal udgjorde 728 og det tilsvarende tal i 2017 var 729 viser, at den samlede strategi med fokus på en tidlig forebyggende og helhedsorienteret indsats omkring børnefamilierne virker. Det er sket, fordi det tættere tværfaglige samarbejde omkring barnet betyder, at den nødvendige støtte ydes tidligere, og der derfor er færre situationer i børnenes og de unges liv, der udvikler sig negativt og derved kræver en underretning. Ligesom der også er færre genunderretninger (underretninger i samme sag), hvor der i 2016 var 286 genunderretninger og i 2017 var tallet Antal underretninger jan feb marts apr maj juni juli aug sept okt nov dec

74 Pædagogisk Forebyggelse og Indsats (PFI) Der er gennem de sidste tre år arbejdet med udvikling af tilbudsviften i PFI. Et eksempel på denne nytænkning i tilbudsviften er, at PFI løser en opgave omkring flygtningekoordination på børneområdet, der er et tæt samarbejde mellem hele Center for Familie & Forebyggelse, Sprog- og Integrationscenteret samt skole- og dagtilbudsområdet. Der er fokus på de første 3 måneder, familien er i Danmark, med særligt blik for de udfordringer en børnefamilie møder, når de flytter til Danmark blandt andet med hensyn til at etablere bolig og hjem, kontakt til børnehave, skole og sundhedsområdet mv. Koordinatorfunktionen blev permanent i 2016, og der er tale om en delt finansiering mellem integrationsindsatsen på Center for Arbejdsmarked (1/3 del) og børneområdet (2/3 dele). Der er 100 % statsrefusion på den del, som vedrører børneområdet. Fra starten af 2017 har PFI omlagt de tidligere Pædagogiske Proces Vejledere til en lang række af forskellige tilbud, som øger fokus på den tidlig forebyggende indsats FØR der er behov for en underretning. Således har det siden 1. januar 2017 været muligt for alle fagprofessionelle omkring børnefamilierne at rekvirere GUSA forældrevejledning (GUldborgsund SAmarbejdsmodel) i PFI, til at understøtte forældrenes aktive deltagelse i en konkret GUSA dialog. PFI er i samarbejde med skoler, dagtilbud, Sundhedsplejen samt Ungdommens Røde Kors ved at udvikle forældreprogrammer, tilbud om mentor støtte, undervisning i kommunikationsværktøjet Den Løsningsfokuserende tilgang etc. Psykologisk Pædagogisk Center (PPC) PPC er særligt udfordret på, at folkeskolereformen og udviklingen af inkluderende miljøer i folkeskolen og på daginstitutionsområdet har medført øget pres på PPR konsulentfunktion. Der er udarbejdet et ydelseskatalog, der blandt andet omfatter forskellige temapakker, således at konsulentbistanden også kan tilbydes til større personalegrupper, hvilket må formodes at kunne reducere det samlede ressourceforbrug på området. En betydelig del af PPC aktiviteter bliver iværksat på bevilling fra myndigheden i forhold til et specifikt barn eller familie. På dette område er PPC udfordret af en forsat stigning i indstillinger til behandlingsforløb og henvendelser direkte fra borgerne. Det fortsatte pres og venteliste på udførelse af psykologiske undersøgelser har PPC forsøgt at imødegå ved i samarbejde med Børn & Familie at udarbejde nye procedurer for indstillinger til psykologiske undersøgelser. Siden indførslen af GUSA dialog den 1. januar 2017 er efterspørgslen på råd og vejledning fra PPC s psykologer steget, hvilket er søgt imødekommet i 2017 og 2018 ved at prioritere ressourcer fra budgetforliget spor 4 målrettet udsatte børnefamilier til udvidelse af psykologkapaciteten på PPC til den tidlig forebyggende indsats. Men i 2019 og 2020 forventes der et fortsat pres på kapaciteten i PPC. FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER POLARIS: I august 2015 vedtog Byrådet, at der skulle tages initiativ til at etablere et lokalt kommunalt skole- og dagbehandlingstilbud. Det nye tilbud, Polaris, åbnede den 15. februar 2016 og er et tværgående tilbud, som er udviklet i tæt samarbejde med Center for Børn & Læring. Tilbuddet udføres af PFI og Eskilstrup skole. Det forventes over tid, at etableringen vil medføre en nedgang i omkostningerne til anbringelser både fordi der bliver færre anbringelser, og at de anbringelser, som iværksættes, har en lavere enhedspris. GUSA: 2008 markerede året, hvor der på hele børneområdet blev iværksat en samlet model for tværfagligt samarbejde GUSA: GUldborgsund SAmarbejdsmodel for udsatte børn og unge. I løbet af 2015 er GUSA blevet evalueret, og der er igangsat et arbejde med modernisering af GUSA GUSA 2.0. Et arbejde der har følgende fokusområder: 1. Familien i fokus. Det er en familie-gusa, hvor der ses på hele familien og ikke kun det enkelte barn. 2. Borgerinddragelse. Tilgangen i den nye GUSA vil være mere borgerinddragende og samskabende. Dette sker bl.a. ved brug af et IT-værktøj, der giver forældrene direkte adgang til deres børns GUSA og inddrager forældrene mere målrettet i etableringen og afviklingen af en GUSA-sag. 3. Ressourcefokuserende. Den nye version af GUSA vil i langt højere grad være nysgerrig efter at identificere familiens og netværkets egne ressourcer. 4. Obligatorisk. Det nye GUSA bliver obligatorisk for alle. Dette var bl.a. én af de væsentligste anbefalinger i den indledende evaluering af GUSA. 5. Medarbejderbårent. På anbefaling fra særligt praksisfeltet vil medarbejderne (og ikke kun lederne) kunne tilgå det nye GUSA. 6. Alt i et system. I det nye GUSA vil alle procedurer på børneområdet være inkorporeret i samme system. 7. Indsatstrappe. Det nye GUSA understøttes af en Indsatstrappe. Udviklingen af GUSA 2.0 er et samarbejde, der går på tværs af flere centre Center for Børn & Læring, Center for Familie & Forebyggelse, Center for Arbejdsmarked, Center for Socialområdet og Center for Sundhed, hvorfor der er nedsat en styregruppe med chefer fra de respektive centre og en repræsentant fra direktionen medarbejdere i de fem centre er i løbet af efteråret 2016 uddannet i brugen af GUSA 2.0. Den 1. januar 2017 blev GUSA 2.0 iværksat på hele børneområdet og dele af voksen området. I første halvdel af 2017 er der oprettet 311 GUSA dialoger med deltagere. GUSA 2.0 og en systematisk brug af tidlig forebyggende indsatser vurderes at være afgørende for nedgangen i antallet af underretninger. Fokus på GUSA 2.0 og tidlig 74

75 forebyggelse fortsætter i de kommende år, for at understøtte den kulturforandring, som er en forudsætning for at få det fulde udbytte af indsatsen. Det består i løbende udvidelse og tilpasning af tilbud til børnefamilierne før udfordringerne for familierne udvikler sig til at blive mere massive problemer, der medfører en underretning. Et andet fokusområde er fortsat kompetenceudvikling af frontpersonale i brugen af GUSA 2.0 samt løsningsfokuseret dialog tilgang. FRIKOMMUNE PROJEKT Frikommuneforsøget med en ny standard for myndighedsbehandling i sociale sager er i fuld gang. For 2019 vil det betyde ny læring i organisationen efter 5 måneder på fuld styrke. Der er i sommeren 2018 rekrutteret yderligere en medarbejder. Det sker på baggrund af dels en forventet reduktion i udgifter på foranstaltningsbudgettet svarende til ca. en medarbejder, samt at der skal være plads i opgaveporteføljen til at uddanne, evaluere og drøfte at arbejde ud fra en ny tilgang, samt at dokumentere projektet. Reduktionerne i foranstaltning ses på baggrund af en hyppigere opfølgning, hvor sagsbehandler overtager konsulentfunktionen fra udfører leddet. Der faktureres på tid for udførerdelen. Der arbejdes efter LØFT og IT platformen GUSA i alle sager, med undtagelse af handicapsager og eksisterende anbringelsessager. Det forventes at der yderligere igennem målrettet anvendelse af denne tilgang også ses en reduktion i foranstaltningsbudgettet gennem fald i varighed af foranstaltningen. FORSTÆRKET INDSATS FOR DE MEST UDSATTE BØRNEFAMILIER (SPOR 4) forliget indeholdt en budgetramme på 5 mio. kr. årligt til nye indsatser på det tidligt forebyggende område primært før børnenes eller børnefamiliernes udfordringer har givet anledning til en underretning, samt en forstærket indsats for de mest udsatte børnefamilier (Spor 4). Denne indsats indeholder ni forskellige tiltag til at understøtte den tidlige forebyggende og helhedsorienterende indsats: Tidlig psykologhjælp til unge mellem år; Styrket familieorienteret alkoholbehandling som tilbydes i samarbejde med Center for Afhængighed; Nedbringelse af ventelisten på forebyggende foranstaltninger; Forældreprogrammer; Inddragelse af civilsamfund i indsatsen omkring børnefamilierne; sprogvurderinger; Dialogbaserede underretninger, hvor skoler, dagtilbud og sundhedsplejen har mulighed for at byde børnesagsbehandlerne ind i en GUSA dialog i forbindelse med en underretning og endelig Helhedsorienteret myndighedsindsats omkring særligt udsatte børnefamilier, som modtager suppleringsydelse. Finansieringen af disse initiativer kommer fra indeværende politikområde og implementeres på tværs af fem forskellige centre. Hele den styrkede tidlig forebyggende og helhedsorienterede indsats indeholder ud over det, som allerede er beskrevet, flere andre delelementer: Frivillige mentorer via Ungdommens Røde Kors; Spædbørnsteam i Sundhedsplejen; osv. STYRKET FOKUS PÅ OPKVALIFICERING AF PLEJEFAMILIER Forpligtigelsen vedrørende at yde supervision til plejefamilier er skærpet. Plejefamilierne har ret til uddannelse og supervision. Plejefamilier skal tilbydes to årlige dages efteruddannelser. Familieplejekonsulenterne som varetager supervisionen er forankret i Team Anbringelse & Hjemgivelse sammen med de sagsbehandlere, som arbejder med de anbragte børn. Børn & Familie har i samarbejde med en arbejdsgruppe fra plejefamilierne, familieplejekonsulenter samt tidligere deltagere på kurserne og SOSU skolen, udarbejdet en vifte af forskellige relevante kurser med fokus på en høj faglig standard. Dette udbud af kurser har imidlertid haft en mindre tilslutning end forventet, hvorfor flere af kurserne er blevet aflyst. Derfor er Børn & Familie gået sammen med øvrige kommuners udbud af kurser i et samlet kursuskatalog til plejefamilierne og har en forventning om en større tilslutning til disse kurser. Der er i 2017 vedtaget en ny model for vederlag til plejefamilier. Alle nye plejefamilier bliver automatisk indplaceret efter den nye model. Plejefamilier, der allerede har en aftale med Guldborgsund Kommune, får valget mellem den tidligere aflønningsform og den nye model. 75

76 POLITIKOMRÅDE: BØRN & LÆRING OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum BUDGETREDEGØRELSE FOR BØRN & LÆRING INDLEDNING: I skrivende stund er en ny planstrategi og nye udvalgsstrategier under udarbejdelse. I Center for Børn og Læring er det ambitionen, at budget, mål og resultat er tæt forbundne. Derfor vil en endelig udgave af budgetredegørelsen for 2019 først udarbejdes, når de politiske målsætninger er tiltrådt. For nuværende er de overordnede linjer og politiske fokusområder kendt og i det lys er der udarbejdet budgetønsker til ønskerne afspejler den ramme og de ambitioner Center for Børn og Læring stiler efter i I afsnittet Tiltag og udfordringer er der indledningsvis indsat en oversigt over budget og anlægsønsker for budget Den efterfølgende tekst er identisk med budgetredegørelsen for 2018 (markeret med gult) og er tiltag, der fortsat arbejdes med. Enten fordi de er overgået til den faglige drift, eller fortsat skal have en systematisk opfølgning. I den ånd bør den følgende tekst i denne budgetredegørelse læses. Den endelige udgave vil foreligge efter budgetvedtagelsen i oktober Denne budgetredegørelse opsummerer de overordnede budgettal for det enkelte såkaldte politikområde. Dels fordi både Dagtilbud og SFO er takstfinansieret, dels så hovedbudgettet fremgår for det enkelte budgetområde, (Dagtilbud og Undervisning) og dermed bliver mere gennemskueligt for Byrådet og de politiske udvalg rent budgetmæssigt. Kr. Udviklingstiltag, prioriterede strategiske målsætninger, udfordringer samt de indsatser der anses som mest ressourceallokerende for 2019, fremgår som et fælles anliggende for det samlede Center for Børn & Læring og er således ikke opdelt mellem Dagtilbud og Undervisning 1. Dette skal bl.a. bidrage til at understøtte både faglige og politiske mål om sammenhængende læringsforløb og et fælles fagligt læringsperspektiv for målgruppen i Center for Børn & Læring: 0-16 årige børn og unge. Med fælles målsætninger er det ambitionen, at indsatser i f.eks. Dagtilbud understøtter det overordnede mål om, at alle børn skal blive så dygtige, de kan og inspireres til at tage en ungdomsuddannelse. Eller at den indhøstede viden i dagtilbuddene, om det enkelte barns udviklingsbehov eller trivsel, kan danne grundlag for folkeskolens organisering og tilrettelæggelse af læringsmiljøerne. Den fælles målsætning om, at alle børn skal trives og blive så dygtige de kan uanset hvor de kommer fra, hviler på et fælles børnesyn 2, der er udarbejdet i 2017 og skal medvirke til at barnet er i centrum i alle tiltag og dermed at politiske og faglige målsætninger er midler der skal fremme at Center for Børn & Læring organiserer og strukturer indsatserne så optimalt som muligt med de eksisterende ressourcer. Børn er værdifulde, kompetente og selvstændige og vi sikrer deres deltagelsesret i det nuværende og fremtidige samfund Vi har, sammen med forældrene, ambitioner på børnenes vegne og samarbejder om, at alle børn trives, udvikler sig og lærer Et væsentligt succeskriterium for indfrielse af ovenstående er en samlet ledergruppe, der arbejder på tværs i en faglig udvikling af området. Målet er, at vi i højere grad tænker børn og læring frem for dagtilbud og skole. Ligeledes skal en samlet ledergruppe bidrage til et tættere samarbejde med Center for Familie & Forebyggelse med henblik på, at børn og familier møder et sammenhængende forløb uafhængigt af, hvilke behov der samarbejdes om. Begge perspektiver er godt på vej, og ledergruppen faciliterer i høj grad denne udvikling. Ambitionen om professionelle læringsmiljøer, sammenhængende læringsforløb og et fælles børne- og læringssyn understøttes yderligere af et stigende antal fælles målaftaler på tværs af Center for Børn & Læring. En samarbejdende ledergruppe går forrest i denne udvikling. 1 Ressourceallokerende = ressourcekrævende - defineres som både økonomiske, tidsmæssige, kompetencer samt ledelsesmæssig fokus. Udgangspunktet er, at alle bidrager med det man har: Tid, kompetencer, økonomi, ledelse osv. 2 Se side 4 i vedhæftede link: EAM%20-%20Specialkatalog%20Version%201.ashx 76

77 STATUS PÅ TIDLIGERE DEMOGRAFI- OG BESPARELSESKRAV Der er i budgetmaterialet indarbejdet nedenstående forhold, som er budgetlagt i puljer, da den resterende demografitilpasning endnu ikke er udmøntet. BESPARELSESKRAV Besparelseskrav (ej udmøntet) Heraf Dagtilbud besparelse* Heraf Dagtilbud demografi Heraf Undervisning demografi Note *: Besparelsen er vedtaget i forbindelse med budget , men er ikke besluttet udmøntet. BESKRIVELSE AF OMRÅDET CENTER FOR BØRN & LÆRING CENTERETS AFDELING PÅ RÅDHUSET Center for Børn & Læring har et fælles sekretariat på rådhuset, der løser opgaver i dagtilbud og skoler. Centeret har det overordnede ansvar for koordinering og samarbejde med en række kommunale, private og regionale samarbejdsparter, herunder tilvejebringelse af muligheden for sammenhængende læringsforløb mellem dagtilbud og skole og mellem skole og ungdomsuddannelse. Endvidere har centeret ansvaret for tilsyn, indikatorer for kvalitetsudvikling, analyser og kvalitetsrapporter, trivsels- og tilfredshedsundersøgelser, studerende fra seminarier og SOSU skoler, fælles kompetenceudvikling, den politiske sagshåndtering, frikommuneforsøg samt visitation inden for det specialpædagogiske felt. Dette er ikke udtømmende og beskriver hovedtrækkene i opgaveporteføljen for afdelingen. Myndighedsopgaven består i at sikre, at alle børn og unge har et relevant undervisnings- og dagtilbud. Ligeledes varetager centeret administrative myndighedsopgaver som f.eks. pladsanvisning, behandling af fripladstilskud, betaling til og fra andre kommuner, klage- og ankesager og lignende. I samarbejde med ledergruppen i dagtilbud og skoler varetager centeret udviklingen af de overordnede mål og strategier, evalueringsdesign, datagrundlag til ressourcetildelingsmodeller, evaluering samt kvalitetssikring og udmøntning af de politiske og faglige udviklingsprocesser. Ligeledes varetager centeret projektlederopgaven i de større udviklingstiltag, f.eks. A. P. Møller donationen, der udmøntes i Kompetenceudvikling i praksis (KUP) samt forskningsprojektet Fremtidens dagtilbud, der udmøntes via KOMPAS. For yderligere uddybning af budget og antal medarbejdere henvises til budgetredegørelsen for konto 6, der udgør en selvstændig redegørelse under politikområdet BFU Administration. DAGTILBUD OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum området Dagtilbud består af kommunale dagtilbud, private dagtilbud og private pasningsordninger, der tilsammen rummer ca børn. Området drives efter Dagtilbudslovens formålsparagraf, Guldborgsund Kommunes Børnepolitik samt de politiske udvalgsstrategier, der tilsammen danner grundlaget for den faglige, pædagogiske udvikling og kvalitet i børnenes hverdag og udvikling. Dagtilbuds budget indeholder følgende væsentligste hovedområder: De kommunale dagtilbuds drift: Daginstitutioner og dagpleje Pædagogiske tilbud til børn med særlige udviklingsbehov eller varig nedsat funktionsevne (minigrupper, Solsikken og handicapstøtte) 77

78 Fripladstilskud: Økonomiske fripladser, socialpædagogiske fripladser, behandlingsmæssigt fripladstilskud samt søskendetilskud. Tilskud: til privat pasning og pasning over kommunegrænsen. Driftstilskud til private institutioner Aktiviteter fælles for hele dagtilbudsområdet: Politisk vedtaget indsatsområder, kvalitetsudvikling, kurser/uddannelse, sprogarbejde samt motorikindsats. Studerende: Pædagogstuderende i lønnet praktik og Pædagogisk Assistent-elever. Dagtilbud rummer følgende tilbud ( er faktiske antal og er budgetterede antal): Antal børn Aldersintegreret dagtilbud VG/BH 454/ / / /1.343 Antal pladser i specialtilbud/minigruppe 23/18 25/17 26/20 26/20 Dagpleje (dagplejere/antal børn) 90/302 89/295 96/326 90/306 Private dagtilbud (7 private institutioner i 2019) VG/BH 57/237 73/223 66/223 70/235 Private tilbud i andre kommuner VG/BH 1/2 0/1 2/5 2/5 Tilskud til privat pasning VG= Vuggestueafdeling / BH= Børnehaveafdeling 1) Tilskud privat pasning (=forældrene aftaler/ansætter selv dagpasning) Antal ansatte (budget 2019): Dagtilbud består af 1 pædagogisk konsulent/faglig koordinator (0,5 PE) og 2 fagkonsulenter (1,86 PE), i alt 2,36 årsværk (PE). Dagplejen 1 leder, 1 souschef, 6,32 PE tilsynsførende pædagoger og 90 dagplejere. Dagtilbuddene består af 18 ledere, 18 souschefer, 4 pædagogiske ledere, 6 afdelingsledere, 287,97 PE pædagoger og pædagogmedhjælpere og 17,33 PE køkkenmedarbejdere. LANDSBYORDNINGER: OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum Der er etableret 4 landsbyordninger, der i alt inkluderer 7 dagtilbud og 4 folkeskoler. I opgørelserne ved dagtilbud og skoler er børne-/elevtal delt i de respektive områder. Det vil sige, at børn i dagtilbud, som er en del af landsbyordningerne, tæller med i ovenstående afsnit vedr. dagtilbud og elever i skole og SFO er, som ligeledes er en del af landsbyordningerne, tæller med i nedenstående afsnit vedr. undervisning. UNDERVISNING OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum

79 området Undervisning består af Folkeskolen med tilhørende SFO, Ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning samt den kommunale ungdomsuddannelse, hvilket uddybes i nedenstående. Overordnet drives området efter Folkeskolelovens formålsparagraffer, Guldborgsund Kommunes børnepolitik samt de politiske udvalgsstrategier og retningslinjerne for Ungdommens Uddannelsesvejledning Guldborgsund (UU) og ungdomsskoler. Følgende områder udgør de væsentligste hovedområder: FOLKESKOLEN Området Folkeskolen omfatter undervisning i klasse. Den specialpædagogiske bistand er en del af folkeskolens samlede tilbud. Guldborgsund Kommune har 14 skoler heraf 4 folkeskoler i forbindelse med landsbyordninger: år Skoleår 2014/ / / / /2019 Antal elever Antal klasser Optælling er opgjort pr. 5. marts til brug for tildeling af ressourcer til det kommende skoleår. Hver skole har en skolebestyrelse, der har delegeret en række opgaver, som fremgår af Styrelsesvedtægten. Skolen ledes af et ledelsesteam bestående af en skoleleder, viceskoleleder og en SFO-leder, dog ikke ved landsbyordninger hvor ledelsesteamet består af en skoleleder, viceskoleleder samt en pædagogisk leder. SFO Alle folkeskoler har en SFO med mulighed for at optage børn for alle klassetrin. Alle SFO tilbyder morgen-sfo og desuden gives mulighed for, at den enkelte skole/skolebestyrelse kan vælge at oprette en SFO-Klub til de ældste årgange. Herudover kan kommende børnehaveklassebørn indskrives i SFO fra 1. april. år Skoleår 2014/ / / / /2019 Antal børn (ex. SFO klub) * *) Normeringen for skoleåret 2018/2019 for SFO tildeles efter sommerferien 2018, hvor børnetallet vurderet af SFO lederne. UNGDOMSSKOLEN Ungdomsskolen drives i henhold til ungdomsskoleloven. Ungdomsskolens virksomhed retter sig mod 4 områder: Almen undervisning (herunder valgfag), Erhvervsklassetilbud, Cross samt Klubvirksomhed. Ungdomsskolen står for de intensive læringsforløb for elever, der er vurderet til vanskeligt at kunne opnå i afgangskarakter. 2talCamp, Læringstoget samt sommerskole er pt. de intensive læringsforløb, som Ungdomsskolen tilbyder. Ungdomsskolen understøtter desuden folkeskolereformen med valghold, et 3. fremmedsprog og bevægelsesaktiviteter. Herudover har ungdomsskolen en omfattende rejseaktivitet. UU GULDBORGSUND UU gennemfører uddannelsesvejledning for alle unge i alderen år i henhold til vejledningsloven. UU samarbejder tæt med alle uddannelsesinstitutioner og øvrige kommunale enheder, herunder familieafdelingen og arbejdsmarkedsafdelingen. KOMMUNALE UNGDOMSUDDANNELSER: SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE (STU), ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE (EGU) OG ALMEN VOKSENUDDANNELSE (AVU) STU, EGU og AVU retter sig mod grupper af unge, der har vanskeligt ved at gennemføre ordinære ungdomsuddannelser. Der pågår et tæt samarbejde mellem ungeenheden, social og handicapområdet og Center for Børn & Læring om de unge og deres uddannelsestilbud. Pr. 1. januar 2019 udgår EGU til fordel for den nye FGU uddannelse som et led i Regeringens reform af ungdomsuddannelserne til unge der er vurderet ikke uddannelsesparate efter grundskolen. SKOLEBUSKØRSEL Kørsel af elever til og fra skole følger særlige bestemmelser. Der gælder særlige regler for elever, der er visiteret til et specialpædagogisk tilbud. Skolebuskørslen er udbudt som lukkede skolebusruter i en 5 årig kontraktperiode, og den nuværende kontraktperiode udløber i august Der skal derfor iværksættes en ny udbudsplan i 2018, idet et udbud i det omfang skolebuskørsel udgør, tager ca. 1½ år jf. de gældende EU regler for området. 79

80 SPECIALUNDERVISNING Under det fælles skolevæsen drives to undervisningsenheder; centerklasserækken ved Sundskolen og autismetilbuddet ved Nørre Vedby skole. I centerklasserækken undervises børn med svære handicaps, og i autismetilbuddet undervises børn med svære autistiske vanskeligheder. Tilbuddene er oprettet med eget centralt budget og drives af den stedlige skole. FERIEKOLONIER Kommunen har feriekolonien Gedesbylejren som er beliggende på det Sydlige Falster samt Røde Kors Hytten som ligger på Nordfalster ved Vålse Vig. Gedesbylejeren administreres af Kultur & Fritid. Der er fri afbenyttelse til kommunens egne skoler, SFO er og deres forældrebestyrelser, børn i dagtilbud og foreningslivet i Guldborgsund Kommune. Røde Kors Hytten administreres af Nørre Vedby Skole & Børnehus. SKOLEBIBLIOTEKET, PÆDAGOGISK RESSOURCECENTER (PRC) PRC er oprettet som et fælles skolebibliotek for alle folkeskolerne. Gennem PRC formidles nye materialer, viden og informationer på det pædagogiske område. PRC er henlagt under Østre Skoles ledelse. KOMMUNALE BIDRAG TIL PRIVATSKOLER, EFTERSKOLER OG PRODUKTIONSSKOLER I Undervisningsområdets budget indgår kommunale bidrag til Staten for elever i frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger, samt for elever i skolefritidsordninger, tilknyttet forannævnte skoler. Desuden indgår kommunale bidrag til staten for elever på efterskoler, frie fagskoler og ungdomshøjskoler samt produktionsskoler. Udviklingen i elevtallet og det kommunale bidrag til privatskoler, efterskoler og produktionsskoler fremgår af tabellerne. Bidraget betales for elever med bopæl i Guldborgsund Kommune pr. 5. september i kalenderåret før budgetåret. For produktionsskolerne gælder særlig beregning, se tekst under tabellen. Tal for 2019 i nedenstående tabeller opdateres efter 5. september PRIVATSKOLER Elever i private skoler SFO elever i private skoler Antal elever i alt Andel af elever 1 15,8% 16,5% 16,8% 17,6% Sats pr. år pr. elev i kr Netto i alt (1.000 kr.) ) Andel i forhold til elever på normalundervisningsområdet (ekskl. Efterskoler, frie fagskoler, ungdomshøjskoler samt frit valg elever i andre kommuner) Antal elever i alt Andel af elever 1 10,7% 12,2% 12,5% 13,2% Sats pr. år pr. elev i kr Netto i alt (1.000 kr.) Fald i sats pr. år pr. elev i 2016 skyldes konflikten i Stigningen i 2017 skyldes reformen (mere skoletid og mindre SFO-tid). Konsekvenser på folkeskoleområdet får indflydelse på bidragssatsen på private skoler 3 år efter. EFTERSKOLER Antal elever Efterskoler Frie Fagskoler Bidrag pr. elev, nettobeløb Efterskoler Frie Fagskoler Netto i alt (1.000 kr.) PRODUKTIONSSKOLER Antal elever Under 18 år 45,544 44,692 33,966 36,252 Over 18 år 68,655 62,023 69,168 71,976 Bidrag pr. elev Under 18 år Over 18 år Netto i alt (1.000 kr.) Vedr. produktionsskoler vil antallet af årselever i 2019 blive beregnet ud fra Undervisningsministeriets kvartalsvise (2. kvt.) orientering om kommunalt bidrag på produktionsskolerne i finansåret 2018, idet der afregnes i 2019 for aktiviteten i

81 TILTAG OG UDFORDRINGER Som skrevet i indledningen af den samlede budgetredegørelse, indledes med en oversigt over budgetønskerne for 2019 og overslagsår. ønsker afspejler rammen og retningen for de kommende års tiltag og indsatser i Center for Børn og Læring Anlægsønsker budget : kr Børn & Læring Nyt dagtilbud ved SUNDskolen Nr. Vedby autismetilbud Søruphus ny bygning Udendørslær.miljøer dagtilbud Udvidelse af Møllegården Digital infrastruktur dagtilbud KLØ Kultur og Læring Østerbr Møllebakkeskolen nedr/omb Analyse faglok./køkkenrenov Ud over de ovenstående anlæg, forventes der følgeudgifter i driften med følgende beløb: kr Årlige driftsforøgelse som følge af ovenstående anlæg Driftsønsker budget : kr Børn & Læring Læring, forankr. komp.udv Læringsfæl. og læringsmakkere Ny dagtilbudslov PLC - vejl./pædag. læringsc PLC - sprogvurdering af 5 årige PLC - motorikscreen. 3-4 årige Lederudv., komp.udv, coach mv Linjefagsuddan. - vikardækn Børn særl. behov - komp.udv Der henvises ligeledes til møde i Børn, Familie og Uddannelsesudvalget den 20. juni 2018 pkt 66 og 70: Anlægsønsker notat: Driftsønsker notat: Center for Børn & Læring rummer en række fælles tiltag og udfordringer, der er udgangspunktet for centerets bidrag til indfrielse af Guldborgsund Kommunes kerneopgave og udvalgsstrategi. Centeret dækker et bredt serviceområde og har således flere tiltag, der stræber mod samme ambition om at højne alle børns trivsel, personlige og sociale kompetencer med henblik på at skabe social mobilitet og mest mulig trivsel og læring som grundlag for et godt (børne)liv. Alle børn skal blive så dygtige, de kan. En stram økonomi argumenterer for tydelige prioriteringer og en kontinuerlig opfølgning på, om indsatserne bidrager med den ønskede effekt. Der kan derfor være tiltag, der stoppes eller redesignes i løbet af et budgetår med henblik på at anvende ressourcerne endnu mere optimalt vurderet ud fra kerneopgave, udvalgsstrategien samt de lovgivningsmæssige angivelser. Den følgende redegørelse rummer de temaer, med konkrete emner, der tilsammen beskriver Center for Børn & Lærings budgetmæssige fokus for det kommende budgetår. De største udgiftsdrivere for området er driften til dagtilbuddene og skolerne, der er opstillet i ovenstående. De følgende temaer er derfor et udtryk for, hvilke 81

82 prioriteringer der ligeledes fører frem til indfrielse af kerneopgaven, samt hvilke udfordringer der ses, og derfor skal tages højde for i organiseringen og planlægningen af indsatserne. Først og fremmest er det budgetaftalen for , der sætter rammen for de budgetmæssige prioriteringer og vil således udvikles i tæt samspil med de politiske beslutninger. LÆRINGSSYN, STYRKEDE LÆRINGSMILJØER OG FAGLIG LEDELSE Læringssynet og læringsmiljøerne udvikles ud fra de pejlemærker forskning og evidens viser har en god effekt på børnenes trivsel, udvikling og læring. KUP OG KOMPAS Forskningsresultater fra John Hattie, James Nottingham, Brenda Taggart og Viviane Robinsson er Center for Børn & Lærings udgangspunkt i to store udviklingstiltag: KOMPAS i dagtilbuddene om styrkede læringsplaner med udgangspunkt i barnets kompetencer, nærmeste læringszone og pædagogens virkning på barnets trivsel samt KUP i folkeskolerne, der via praksislæring arbejder med virkningsvurderinger af undervisningen og pædagogikken og dermed retter fokus på elevens læringsudbytte af undervisningen. KOMPAS og KUP er de store tiltag, der skal understøtte en udmøntning af udvalgsstrategien, kerneopgaven for Guldborgsund Kommune, skolereformen samt de styrkede læreplaner Ministeriet er i gang med at udarbejde for dagtilbudsområdet. Meget overordnede kan man forklare, at metoderne i KOMPAS og KUP bygger på afdækning (og observation) af barnets udviklings- og læringsbehov, opstilling af aktiviteter der indfrier behovet, refleksion, feedback, tydeligt evalueringsdesign samt tæt forældresamarbejde. Alle ansatte på området modtager vejledning og undervisning i disse metoder i KUP finansieres af en stor A. P Møller donation, der er tildelt frem til sommeren Der er i efteråret 2017 indsendt en projektansøgning til KUP II forløb, hvor fokus er samme udviklingsperspektiv og denne gang med øgede fokus på kapacitetsopbygning og forankring af viden på de enkelte skoler og det samlede skolevæsen. Der forventes svar på ansøgningen i foråret KOMPAS bygger på forskningsresultater fra Fremtidens Dagtilbud der sluttede i Ministeriet har anvendt samme resultater blandt meget andet til udarbejdelse af nye læreplaner. Disse er nu indarbejdet i Styrkede læreplaner, der udgør et væsentlig bidrag til en ny Dagtilbudslov, der pt. er i høring og forventes udmøntet i sommeren Det må derfor forventes, at KOMPAS kan møde justeringer, der fører frem til KOMPAS II med bl.a. øget forældreinvolvering. I KOMPAS og KUP arbejdes der med et progressionsperspektiv, der tager udgangspunkt i barnets trivsel og kompetencer. Temaet skal ses i forhold til kerneopgaven: Vi skal styrke borgens mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre at alle kan indgå i relevante fællesskaber. Indsatserne foregår i et inkluderende perspektiv, hvor pædagogikken tilrettelægges, så stimulering af barnets læringspotentiale finder sted i barnets vante omgivelser og blandt kendte relationer. FAGLIG LEDELSE - LEDERUDVIKLING Den ledelsesmæssige opmærksomhed er afgørende i en forandringsproces med henblik på at facilitere forandringen og revitalisering af læringsmiljøet. Det er ledernes opgave at rammesætte personalets faglige udvikling og sikre en faglig udviklings- og evalueringskultur med fokus på progression hos det enkelte barn. Ovenstående danner grundlag for følgende udviklingstiltag: Lederudvikling mod et mere fagligt ledelsessyn hvor børnecentreret ledelse og det personlige lederskab bliver pejlemærkerne. Læringsmiljøernes faglige og metodiske indhold samt fysiske indretning. Ledelse af medarbejdernes faglige udvikling. Opstille forventninger og vejledningsmuligheder således at medarbejderne arbejder reflekteret med egen virkning. En udviklings succes hviler ofte på den ledelsesmæssige opmærksomhed og kompetence til at drive udviklingen. Det er derfor positivt, at ledelseskraften på dagtilbud og skoler er til stede. I Guldborgsund Kommune har man politisk fastholdt, at der skal være ledelse tilsted på alle matrikler og det fremmer det igangværende udviklingsarbejde. NY LOVGIVNING 2018 indebærer implementering af to større lovændringer på politikområdet. Dels ny Dagtilbudslov, dels ny ungdomsuddannelse (FGU). Dagtilbudsloven er pt. i høring og forventes at træde i kraft juli De væsentligste ændringer ligger i forældrenes valgmuligheder i forskellige former for pasning. Deltidspladser, kombineret med mulighed for tilskud til 82

83 barnepigeordning hjemme, større mulighed for at blive på ventelisten til det dagtilbud man har som 1. prioritet, mulighed for socioøkonomisk tildeling til dagtilbud med højere andel af familier i vanskeligheder, offentliggørelse af en slags sammenlignelig kvalitetsdata på tværs af dagtilbud og kommuner er ingredienser i den kommende ny dagtilbudslov. Flere af forslagene kan indebære en øget administrativ opgavemængde. Den ny ungdomsuddannelse FGU har til hensigt at samle og forenkle de tilbud, der findes til de unge, der er vurderet ikke uddannelsesparat efter grundskolen og har under 2 i afgangskarakter. FGU skal bl.a. varetage en uddannelseseller lærlingemulighed for den unge og medvirke til at skabe lettere overblik og én indgang for den unge. Ministeriet har udarbejdet en tids- og handleplan for det forestående arbejde, hvor der bl.a. skal nedsættes en styregruppe samt et uddannelsesråd på tværs af uddannelsestyper og kommunale indsatser. Begge dele forelægges løbende til det politiske udvalg. TILBUD TIL BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Visitationsprocedurer, ydelseskatalog og eventuelle nye tilbud og antal pladser skal tilpasses den aktuelle børnegruppe samt bygge på Center for Børn & Lærings børnesyn og læringssyn. Nye visitationsprocedurer og nye visitationsudvalg skal dels binde det samlede 0-16 års område sammen, dels skabe tydeligere overblik over ressourcetræk. Visitationsudvalg og procedure er udarbejdet og i god drift. Næste skridt er derfor indledt, i samarbejde med ministeriets læringskonsulenter, om udviklingen af de rette tilbud til den aktuelle børne-/elevgruppe. Herunder tilbuddenes faglige profil. Dette udviklingsarbejde pågår frem til og med 2018 og er godt på vej allerede nu. FORÆLDREINVOLVERING OG SAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste omsorgspersoner i et barns liv og barnets trivsel og udviklingsmuligheder binder forældre og dagtilbud/skole sammen i en fælles interesse. Trivsel og læring foregår kontinuerligt i et barns liv, og det er ofte afgørende at den fælles indsigt fra hjem og institution deles mellem de voksne omkring barnet. Generelt har dagtilbud og skoler et positivt samarbejde med forældrene. Det kan kvalificeres yderligere med en række konkrete tiltag, hvor alle parter aftaler, hvordan de hver især bedst kan bidrage til barnets trivsel og udvikling. Der vil i løbet af 2018 blive udviklet værktøjer og inspiration for dette samarbejde selvfølgelig i samarbejde med forældrene. TIDLIG FOREBYGGENDE INDSATS TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDER Dagtilbud og skoler arbejder dagligt med forebyggende indsatser. Det kan bl.a. ses i individuelle tilpassede læringsmiljøer, vejledning til forældrene om forældrerollen generelt og specifikt om det enkelte barns behov. Formålet er, at alle børn skal opleve meningsfulde fællesskaber, hvor alle har en betydning og positiv rolle, samt at alle børn bliver så dygtige, som de kan og trives uanset hvem de er, og hvor de kommer fra. En stor del af det forebyggende arbejde foregår i tværfaglige sammenhænge, og i de(t) kommende budgetår rettes der ressourcemæssigt fokus på følgende indsatser, hvor der bl.a. skal metodeudvikles i fællesskab: GUSA II (Guldborgsund Samarbejdsmodel) en tværfaglig samarbejdsmodel og samarbejdsportal der binder forældre og alle relevante samarbejdspartnere sammen i en handlingsorienteret dialog om barnets og familiens situation og tiltag, der skal fremme trivsel og udviklingsmuligheder. Alle medarbejdere har været på 3 timers kursus i modellen, og der forestår fortsat udviklingen af flere indsatser på de nederste trin på indsatstrappen samt en implementering af modellen i praksis. Dette vil kræve et tidsmæssigt ressourcetræk i dagtilbud og skoler til modellen er kendt og indarbejdet som en naturlig del af det tværfaglige samarbejde. Særligt i 2017 iværksættes yderligere tiltag til forankring af modellen i praksis; LØFT som er en ressourcefokuserende tilgang i dialogerne med forældrene. Hvor konkrete mål og muligheder i netværket og barnets ressourcer er i fokus (frem for problemerne). Samt Dialogorienterede underretninger, hvor en underretning er grundlaget for et møde med familien og de fagpersoner der har underrettet. Der tilbydes undervisning og praksislæring i begge metoder, i alle dagtilbud og skoler og det forventes at metoden anvendes inden udgangen af Familiecentreret alkoholbehandling, hvor dagtilbud og skoler i højere grad skal kunne spotte tegn på misbrug samt vejlede forældrene til rette hjælp. Broen til Bedre Sundhed, hvor særligt lige adgang til sundhed, sund mad, fysisk aktivitet, forebyggelse af overvægt samt forebyggelse af misbrug skal indgå i dagtilbud og skolers tilrettelæggelse af hverdagens læringsmiljøer. Praksisnær Pædagogisk Vejledning er arbejdsoverskriften på et nyt tiltag, hvor primært dagtilbuddene og i mindre grad skolerne, modtager vejledning i konkrete situationer, hvor pædagogerne har brug for nye faglige perspektiver og metoder til en given situation. Det kan være tilrettelæggelse af pædagogikken omkring et enkelt barn eller om samværsmønstre i en gruppe børn. Frem for støttetimer eller lign. er målet, at pædagogerne kan få vejledning i metoder, der efterfølgende indgår i pædagogens faglige værktøjskasse. (faglig kapacitetsopbygning) I løbet af 2018 vil alle dagtilbud og indskolinger modtage et vejledningsforløb som en samlet introduktion til vejledningsformen. Tiltaget er målrettet de nederste trin på indsatstrappen, der har været efterspurgt i en årrække. Intensive læringsforløb i tæt samarbejde med Ungdomsskolen, UU og folkeskolerne der skal bidrage til, at alle 83

84 elever, der er i risiko for ikke at opnå 2+2 i afgangskarakter, tilbydes intensive undervisningsforløb. Tiltag der skal inspirere vores unge til at tage en erhvervsuddannelse, dels med tidligere introduktion til erhvervsuddannelserne allerede fra 4. klasse, dels via partnerskabsaftaler med Dansk Industri (DI) og Dansk Byggeri (DB). Ligeledes iværksættes forløb i grundskolens 7. og 8. årgang med praktik som en væsentlig del af undervisningen, som inspiration til elever der enten er undervisningstrætte eller fagligt udfordret på flere parametre. RESSOURCETILDELINGSMODEL FOLKESKOLERNE I budgetaftalen for 2016 blev det besluttet, at skoleområdet skulle udarbejde en ny ressourcetildelingsmodel der i højere grad var elevtalsbaseret end den daværende. Der blev efterfølgende udarbejdet en ny model, der kunne imødekomme den politiske beslutning og samtidig sikre det nødvendige driftsbudget til de mindre skoler, rumme en ny socioøkonomisk model samt foretage en oprydning i tildelingsmodellen efter flere års besparelser der var indarbejdet på forskellige konti. Den ny tildelingsmodel er nu tiltrådt i Byrådet (Sag nr. 71 den 15. juni 2017), og modellen træder i kraft pr. 1. august 2018 til det ny skoleår 2018/19. En ny ressourcetildelingsmodel kræver en tilvænningsperiode for både ledere, bestyrelser, politikere og forvaltning. UDFORDRINGER I ET ØKONOMISK PERSPEKTIV Guldborgsund Kommune og herunder Center for Børn & Læring - rummer mange typer virksomheder, opgaver og samarbejdsformer. Der opstår derfor ofte en række dilemmaer og udfordringer. Et vigtigt led i centerets arbejde med at skabe retning og mål for den samlede virksomhed er at identificere de udfordringer der er. Set i et budgetmæssigt perspektiv er følgende afsnit de primære udfordringer, som centeret må tage højde for i : KAPACITET BØRNETAL TILBUDSTYPER OG ANLÆGSBEHOV Antallet af fødsler er stigende i Guldborgsund Kommune, og der er ligeledes en svag stigning i antallet af tilflyttende familier. Ligeledes er der et øgede behov for specialpladser i egen kommune på det samlede centerområde. Særligt børn i skolealderen søger i stigende grad specialtilbud i egen kommune og gerne så tæt på bopælsdistriktet som muligt. Samtidig har arbejdet med udviklingen af specialtilbuddenes profil og faglige miljø medvirket til, at flere specialiseringer kan rummes i egne kommunale tilbud. Samlet set har dagtilbudsområdet den nødvendige kapacitet. Ses på tilflytningsmønstret og den demografiske udvikling med øgede urbanisering, er kapaciteten presset i flere områder på 0-3 års området. Særligt Nr. Alslev, Stubbekøbing, Horbelev, Sundby, Nykøbing (Østerbro og Nørrebro) og til dels Sakskøbing og Nr. Vedby har anvendt 3-6 års kapaciteten til 0-3 årige børn. Det betyder, at der i 2017 og frem bliver manglende kapacitet på børnehavepladser, såfremt der fortsat skal være pladser nok i vuggestuer og dagpleje. Der i er 2018 afsat 5 mio. kr. til ovenstående, hvilket dækker ca. 30 % af de ønskede midler til kapaciteten. Det må derfor forudses, at der vil blive fremlagt yderligere sager til politisk behandling med angivelse af anlægsbehov, så antallet af dagtilbudspladser kan rumme efterspørgslen. Særligt Sundby, Nr. Alslev og Nykøbing bliver presset af de manglende anlægsmidler. Bl.a. er det politisk besluttet, at etableringen af en ny SUNDskole også skal medtænke 0-6 års områdets kapacitet. Det medfølgende anlægsbehov er, i første omgang ikke imødekommet. Det øger presset på antallet af pladser, og det må forudses, at der ikke vil være den nødvendige kapacitet i Sundby. Samme udfordring er i specialtilbuddet i Nr. Vedby. Også her er der langt flere børn end de nuværende lokaler kan rumme. Der er fremlagt en række løsningsforslag, der ikke har mødt bevilling af anlægsmidler. Også denne udfordring må forventes at blive fremlagt til fornyet politisk drøftelse og stillingtagen. DEMOGRAFITILPASNINGERNE PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET Af hovedtallene på side 1 og 2 fremgår beregningerne af den ny demografitilpasning. Det er forventningen, at elevtallet i de kommende år fortsat vil være faldende. På den baggrund er der indarbejdet demografibesparelser i undervisningsområdets samlede budget fra 2018 og frem. Den nuværende skolestruktur medfører, at nogle skoler har en forholdsvis høj udgift pr. elev grundet en lavere klassekvotient sammenlignet med øvrige skoler. Idet skolestrukturen er fastlagt, er det umiddelbart vanskeligt at lade det faldende elevtal finansiere det reducerede budget, idet der oprettes klasser på alle matrikler og oprettelse af klasser er den primære udgiftsdrivende faktor på skoleområdet. Det beløb folkeskoleområdet reduceres med, begrundet i faldende elevtal, afspejles ikke i faldet af antal klasser. Det kan medføre, at der skal findes besparelser på området. ØKONOMI TIL DIGITALISERING Der er tilført væsentlige budgetmidler gennem de sidste 5-6 år til digitalisering på skoleområdet. Senest i nuværende budget Det betyder, at skoler og dagtilbud er godt på vej på det digitale område og der mangler fortsat en del. Særligt ressourcer til det såkaldt Brugerportalsinitiativ - samt support af denne - samt til en fuldt udrullet 1:1 84

85 strategi. Baggrunden er, som sidste år, følgende: KL og regeringen har vedtaget et brugerportalsinitiativ, der medfører, at der skal etableres nye digitale løsninger på dagtilbuds- og skoleområdet. I første omgang skal kommunerne i 2017 have etableret en digital læringsplatform på skoleområdet hvilket er etableret i forsommeren Idet dagtilbud og skole arbejder fortsat tættere sammen, og der er en fælles optagethed af at etablere et sammenhængende læringsmiljø fra 0 16 år, vil det være naturligt at udbrede læringsplatformen til også at omfatte dagtilbudsområdet. Ud over etablering af en læringsplatform handler Brugerportalsinitiativet om, at Skoleintra og Nem Børn skal udskiftes og erstattes af et nyt system, der kan håndtere kommunikation mellem hjem og dagtilbud/skole på anden vis end de i dag kendte systemer. Det nye system hedder Aula. Begge systemer kræver en massiv investering, der kun i ringe grad er dækning til indenfor de kendte økonomiske rammer. Endvidere vil udbredelsen af en digital læringsplatform stille krav om, at alle elever i folkeskolen har adgang til IT udstyr. I dag har eleverne adgang i omfanget 2 til 1 (2 elever deles om 1 ipad/bærbar pc). Fremadrettet vil det være nødvendigt at implementere en 1:1 tænkning, hvilket vil kræve en investering i nye bærbare devises (ipad/bærbar pc). I forbindelse med den seneste opdatering af IT systemerne på skolerne er der taget højde for, at netværk og internet forbindelse kan rumme en udvidelse af kommende brugere. Ligeledes vil der være forventning om udvidet adgang til IT udstyr blandt medarbejdere i kommunens dagtilbud. Ud over de økonomiske aspekter ved en øget digitalisering opstår en række juridiske og faglige problemfelter. Der pågår således en proces vedr. afklaring af ophavsrettigheder i forhold til det materiale den enkelte medarbejder producerer og ligger frem i en læringsplatform. Endvidere udestår en efteruddannelsesindsats i forhold til den konkrete anvendelse af de nye digitale løsninger. Herudover vil introduktion af læringsplatformen sikkert give anledning til kulturændringer og vil opfattes som et opgør med kendte vaner og arbejdsrutiner. Dette kan give anledning til usikkerhed blandt medarbejdere, hvilket der derfor skal tages højde for i implementeringsfasen. Aula skal også implementeres i alle børnefamilier og kommunerne skal varetage den såkaldt 1. hånds support til både medarbejdere og forældre. Dette er der ikke afsat budget til fuldt ud og midlerne skal således findes i dagtilbud og skolers driftsbudgetter. ELEVER DER UNDERVISES OVER KOMMUNEGRÆNSEN (SKOLEVALG I ANDEN KOMMUNE SAMT ANBRAGTE ELEVERS SKOLEGANG) Gennem en årrække har området været underbudgetteret. Den væsentligste årsag er, at der siden 2011 er tilført anbringelsesområdet to større budgetudvidelser til finansiering af udgifterne til anbragte børn. Når der anbringes flere børn, er der flere børn, der skal modtage undervisning i forbindelse med deres anbringelse. Den udgift finansieres på Center for Børn & Lærings budget, hvilket ikke fik tilført en tilsvarende budgetudvidelse dengang. Området har derfor i en årrække udvist et stigende underskud. Da budgetområdet ligger uden for selvforvaltningsaftalen betyder det, at der ikke overføres mer- eller mindreforbrug mellem budgetårene. Idet udgiften har været stigende, dels grundet flere anbringelser i aldersgruppen, dels grundet takststigninger på skoledelen af anbringelsen, har Center for Børn & Læring fremhævet udfordringen i de to forgående års årsberetninger samt ved de årlige budgetopfølgninger. Området er blevet tildelt et øget budget for den kommende budgetperiode , der dækker størstedelen. Der er fortsat et forventet årligt merforbrug på 6 mio. kr. der skal søges indarbejdet i det eksisterende budget for Center for Børn & Læring. Det kan medføre, at der må fremlægges besparelsesforslag til politisk stillingtagen. UNDERVISNINGSFAG I FOLKESKOLEN (LINJEFAGSDÆKNING) Skoleområdet er tilført midler fra Folketinget samt fra Byrådet til, at endnu flere lærere kan erhverve linjefagsuddannelsen i de linjefag de underviser i. Sammenlignet med landsgennemsnittet har Guldborgsund færre lærere med linjefagsuddannelsen, i de fag de underviser i. Derfor har både Regeringen og Byrådet tildelt ressourcer til formålet. Midlerne fra Regeringen skal finansiere selve uddannelsesafgiften, og de rækker til formålet. Midlerne fra Byrådet skal finansiere vikardækningen til den lærer, der er på uddannelse. De midler rækker ikke til den samlede gruppe, og midlerne slipper op i Guldborgsund Kommune vil fortsat ligge under landsgennemsnittet, såfremt der ikke uddannes flere lærere. Det vil ikke være muligt at finansiere vikardækningen inden for politikområdets samlede driftsbudget, og linjefagsuddannelsen bør medtænkes i de kommende års budgetlægning. RÅDHUSAFDELINGEN Center for Børn & Læring har nogle fag-konsulenter, der er placeret i afdelingen på rådhuset. De varetager en lang række opgaver, der er beskrevet på side 2. Der opleves et stigende ressourcetræk på afdelingen, dels begrundet i nationale tiltag fra ministerierne (skolepuljen, frikommuneforsøg, Aula, analyser og udviklings projekter, hvor kommunerne udpeges, ny lovgivning, der skal implementeres og lignende), dels begrundet i egne kommunale tiltag med partnerskaber, politiske målsætninger, målaftaler og faglige udviklingstiltag. Det har delvist bevirket, at der ikke kan produceres de politisk efterspurgte analyser og processer samt, at lederne og institutionerne ikke kan få den efterspurgte proceshjælp til diverse tiltag. Der bør derfor være fokus på, at der ikke iværksættes mange udviklingstiltag samtidig eller uden at andre tiltag standses. 85

86 NORMERING DAGTILBUD OG SKOLE Som det fremgår af denne budgetredegørelse, er der mange tiltag i det samlede Center for Børn & Læring. Kompetenceudvikling og læring fylder en del og ikke mindst den kompetenceudvikling, der pågår i de tværfaglige og fagfaglige tiltag. Når pædagoger/lærere skal arbejde med deres egen virkning, og vi måler virkningen i børnenes udvikling, når ledere skal erhverve kompetencer i børnecentreret ledelse, hvor de skal tættere på udviklingen af praksis, når pædagoger/lærere skal lære at anvende GUSA, lære at opstille konkrete mål for indsatsen for det enkelte barn, lære hvordan man arbejder løsningsfokuseret i GUSA og i udformningen af en underretning, når lederne skal arbejde med trivsel og sygefravær eller når der skal udarbejdes målaftaler så kræver det den vigtigste ressource af alle: TID. Medarbejderne i Center for Børn & Læring - på alle dagtilbud og skoler - er kendetegnet ved stort engagement, og ambition om at skabe de bedst mulige betingelser for børnene i Guldborgsund Kommune. Med den nuværende normering (som både er antal voksne til opgaven, tiden til kompetenceudviklingen, tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats eller undervisning) bør der ikke iværksættes yderligere tiltag, uden der tilføres midler til mere pædagogisk personale og lærere. GENERELT PERSPEKTIV Udfordringen er at sikre kvalitets- og kompetenceudvikling af det faglige indhold og de ledelsesmæssige opgaver sideløbende med de organisationsforandringer den demografiske udvikling medfører og en kommunal stram økonomistyring. 86

87 POLITIKOMRÅDE: BFU - ADMINISTRATION OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum STATUS PÅ TIDLIGERE DEMOGRAFI- OG BESPARELSESKRAV De afledte konsekvenser af tidligere udmeldte demografi- og besparelseskrav i budget er indarbejdet i budget 2019 og efterfølgende år. CENTER FOR BØRN & LÆRING - ADMINISTRATION Beskrivelse af området Center for Børn & Læring administration indeholder Centerledelse (2 PE), Pladsanvisning (0,86 PE), administrative medarbejder (4,36 PE) og pædagogisk konsulent (0,5 PE). Alle områder indeholder budget til løn, uddannelse, personalerelaterede forsikringer, øvrige personaleudgifter, administrationsudgifter, møder, IT, inventar og telefoni. Endvidere er der afsat budget til tolkebistand for alle daginstitutioner. Center for Børn & Læring administration udfører understøttende opgaver for direktionen, Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, dagtilbuddene, skolerne, øvrige uddannelsesinstitutioner, borgere og eksterne samarbejdspartnere. Udfordringer og tiltag Center for Børn & Læring er tidligere år pålagt besparelser som følge af krav om øget digitalisering (moderniseringsaftalen). Parallelt hermed er der udviklet digitale redskaber, der havde til formål at understøtte den digitale satsning. Indkøringsperioden og opstartsvanskeligheder af de nye systemer har påvirket arbejdsgangene i pladsanvisningen, og det er forventningen, at der fortsat kan være udfordringer på dette felt i det kommende år. De nævnte udfordringer har påvirket muligheden for løbende at gennemføre efterreguleringer for fripladstilskud mv. Udgiften til tolkebistand skal konteres på konto 6 jf. gældende regler. Udgiften har over en årrække været stigende, og dette påvirker samlet set budgettet på konto 6. Center for Børn & Læring administrations budget: kr Center for Børn & Læring

88 CENTER FOR FAMILIE OG FOREBYGGELSE ADMINISTRATION Beskrivelse af området Center for Familie & Forebyggelse administration består af en centerledelse og en myndighedsafdeling (Børn & Familie). I centerledelse indgår en centerchef (1 PE) og en stabsfunktion med en AC konsulent (0,75 PE). Myndighedsafdelingen (Børn & Familie) har følgende bemanding: En leder (1 PE), en sekretariatsleder (1 PE), en social faglig leder (0,75 PE) en medarbejder til frikommuneforsøg (1 PE) og socialfaglige medarbejdere inkl. familieplejekonsulenter (31,27 PE). Ydermere er der en række medarbejdere (6,73 PE) til administrativ understøttelse, opfølgning og kvalitetssikring af myndighedens arbejde og store økonomi. Børn & Familie består af Familierådgivere, Familieplejekonsulenter samt administrative medarbejdere, som er fordelt mellem nedenstående 5 teams: Team Visitation og Undersøgelse Team Visitation og Undersøgelse tager sig af alle nye henvendelser og underretninger og ud fra dem vurderer, undersøger og vejleder, så barnet og familien tilbydes bedst mulige hjælp. Teamet er også ansvarlig for målgruppevurderingen i forhold til børn med funktionsnedsættelse. Teamet har derudover ansvar for det tværfaglige samarbejde med skole og dagsinstitutioner. Team Forebyggelse Team Forebyggelse har til opgave at varetage og koordinere øvrige indsatser for familien eks. med jobcenteret, psykiatrien m.m. Teamets opgave er at sikre bedst mulige tilbud for familien, som støtte i hverdagen med de udfordringer, man som familie måtte have. Team Anbringelse og Hjemgivelse Team Anbringelse og Hjemgivelse inddrages i de situationer, hvor det er besluttet, at der er grundlag for en anbringelse. Teamet har til opgave at finde et godt match mellem barn og anbringelsessted. Samtidigt har teamet fokus på at arbejde med barnets biologiske forældre og tilbyde dem tilbud, der kan være til at forbedre forældreevnen og dermed muligheden for, at barnet kan vende tilbage til sine biologiske forældre. Det er i dette team den kommunale tilsynsopgave med plejefamilier er forankret. Team Handicap Team Handicap varetager sagsbehandling og rådgivning vedrørende handicappede børn/unge eller børn/unge med kroniske og langvarige lidelser. Teamet er også ansvarlig for målgruppevurderingen i forhold til børn med funktionsnedsættelse. Teamet varetager al sagsbehandling vedrørende merudgifter vedrørende børn og tabt arbejdsfortjeneste, samt andre foranstaltninger der kan være nødvendige i forhold til målgruppen. Team Administration & Kvalitet Team Administration & Kvalitet varetager økonomiske og administrative supportfunktioner i forhold til de enkelte teams og ledelsen, og sikrer rettidige økonomisk og juridisk opfølgning og bidrag til budgetprocessen. Teamet har en væsentlig funktion i forhold til kvalitetssikring både i forhold til socialfaglige, juridiske og økonomiske aspekter af centerets drift samt konsulentbistand til procesoptimering i de øvrige teams, herunder systemanvendelse mv. Team Administration & Kvalitet varetager også udvikling, implementering og drift af IT-systemet DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge). Området indeholder budget til løn, uddannelse, personalerelaterede forsikringer, øvrige personaleudgifter, administrationsudgifter, møder, IT, inventar og telefoni. Ydermere indeholder budget et udgiftsbudget til DUBU. Udfordringer og tiltag Børn & Familie er udfordret på flere forskellige forhold - vigtigst er: I anbringelsessager er den direkte dialog med forældrene hæmmet af, at borgerne i højere grad lader sig repræsentere af partrepræsentanter og advokater. Hvilket kan være godt for borgerens retstilling men i mange tilfælde mindsker den direkte dialog med forældrene. En forsat stigende interesse for anmodning om aktindsigt, samt en mere omfattende og præcis procedure for håndtering af aktindsigtssager. En forventet stigning i henvendelse fra borgerne om behandling af deres personoplysninger jf. Databeskyttelsesforordningen. 88

89 Alvoren i/tyngden af underretningerne er stor. Der er en højere procent af overgrebssager i 2017 sammenlignet med årerne før og der er ligeledes en stigning i antallet af underretninger, der bliver til børnehussager. I starten af 2019 er det planlagt at genbesøge arbejdet med overgrebspakken for at sikre den fulde implementering i hele organisationen. Initiativer der styrker alle medarbejderes bevidsthed om deres skærpede underretningspligt vil selvfølgelig påvirke antallet af underretninger. Yderligere vil der i 2019 også ift. udvalgte underretninger blive anvendt nye og mere inddragende metoder for partshøring, hvilket må forventes at påvirke antallet af underretninger i nedadgående retning. Højt antal af tvangsanbringelser 25 % mod et landsgennemsnit på omkring 15 %. Der arbejdes målrettet i Børn & Familie med nedbringelse af antallet af tvangssager gennem et øget fokus på forældresamarbejde. Børn & Familie har fremsat driftsønske om et årsværk til implementering af en proaktiv strategi omkring adoption. Ved en systematisk gennemgang af alle anbringelsessager med henblik på adoption sikres de bedste rammer for barnets trivsel og udvikling. Kvalitetskrav ift. sagsbehandling i Børn & Familie er siden sommeren 2014 øget, og der er udarbejdet håndbøger for sagsbehandlingen, som sagsbehandlerne forventes at efterleve. For at sikre praksis og administrationsgrundlaget hænger sammen og for at fastholde et fokus på brugen af håndbøgerne er det væsentligt at sikre indholdet af håndbøgerne løbende bliver opdateret. Dette sker ved, at der er etableret en redaktionsgruppe med repræsentanter fra hvert team. Der afholdes redaktionsmøder en gang i kvartalet, hvor ny lovgivning drøftes og de nødvendige tilpasninger af håndbøgerne foretages. Børn & Familie har fokus på en øget inddragelse af forældre og børn i løsningen af de udfordringer, som bliver identificeret, hvilket kræver stærke kommunikationskompetencer, hvorfor undervisning med fokus på kommunikation og løsningsfokuseret tilgang har været i højsæde. Kommunikation er derfor et tydeligt fokusområde i ledelsestilsyn og ledelsesparring. Børn & Familie har fokus på det øgede dokumentationskrav til den kommunale sagsbehandling på børneområdet, samt en ensartet registreringspraksis, hvorfor det er en prioritet, at der er en høj faglighed i forhold til arbejdet med DUBU, hvilket der arbejdes målrettet med. Center for Familie & Forebyggelse administrations budget: kr Center for Familie & Forebyggelse

90 KULTUR, FRITID OG BOSÆTNINGSUDVALG UDVALGSSTRATEGI GENERATION INDLEDNING Ved udvalgsformand Martin Lohse Rammer og vision Vi i Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget ser det som vores opgave at sikre Guldborgsund Kommunes borgere adgang til en mangfoldighed af alment dannende fællesskaber. Vi tror nemlig på, at det er deltagelse i disse, der giver hver især mulighed for at dyrke og udvikle deres potentiale og blive den bedste version af sig selv. Vores mål er at sikre mangfoldigheden og tilgængeligheden af fællesskaber på det kulturelle, fritidsmæssige og bosætningsmæssige område med de frivillige fællesskaber som særlig fokus. Skal vi lykkes med dette, så skal vi som udvalg sikre økonomi til vedligehold af alt det gode vi har, og et økonomisk råderum til at udvikle det, vi gerne vil. Vi har derfor siden 2014 arbejdet målrettet og fokuseret på at optimere og prioritere inden for eget område. Dette arbejde kræver mod og en tro på rette retning, når vi træffer de upopulære beslutninger. Vi står inde for hver og en af dem, fordi de bliver truffet på et sagligt og strategisk grundlag. Udgangspunktet for udvalgsstrategierne og forbindelsen til andre udvalg Udvalgsstrategien sætter rammerne og retningen for beslutninger og prioriteringer på udvalgets politikområder med udgangspunkt i de præmisser, der er givet af forlig og Samarbejdsaftale for Guldborgsund Kommune samt de årlige budgetredegørelser og den økonomiske politik. Derudover skal udvalgsstrategien ses som en forlængelse af Kommuneplan , Rostock-konklusionerne 2015 og de temaer, der arbejdes med for den kommende planstrategi. Udvalgsstrategien vil blive evalueret en gang om året. Der er flere af målsætningerne og fokusområderne, hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at løse fælles problemstillinger. Når man ser alle udvalgsstrategier i en sammenhæng, fremgår det, at der vil være en række af fællesnævnere, når strategierne skal omsættes til virkelighed, som betyder, at der derfor også skal foretages prioriteringer, som går på tværs af udvalgene. Det er en forudsætning, hvis målsætningerne skal realiseres, og man skal skabe den forskel for borgerne, som man ønsker. 90

91 1. UDFORDRINGER Guldborgsund Kommunes udfordring på bosætningsområdet er et tværgående anliggende for alle fagudvalg og for hele Byrådet. Derfor er bosætningsområdet udskilt af KTBs strategi og samlet i egen strategi Bosætningsstrategi Nedenfor er en beskrivelse af de centrale udfordringer på den øvrige del af Kultur, Turisme og Bosætningsudvalgets område: Størrelse og type af den kommunale bygnings- og facilitetsmasse på udvalgets område Udvalgets økonomiske råderum til både vedligehold, optimering og udvikling af nye aktiviteter begrænses af forholdsvis store driftsmæssige udgifter til stedvis misligholdte kommunale bygninger og faciliteter. Det betyder konkret, at en forholdsvis stor del af udvalgets midler bruges på mursten frem for indhold og udvikling af nye aktiviteter, der ellers ville medvirke til at sikre en mangfoldighed i udbuddet af kulturelle og idrætsmæssige tilbud i kommunen samt udvikling af tiltag på turismeområdet. Smalle finansieringsgrundlag for ikke-kommunale aktiviteter og events Ikke-kommunale aktiviteter og events har tendens til at hvile på et for smalt og ofte overvejende kommunalt finansieringsgrundlag. Det betyder, at Guldborgsund Kommune nemt kan blive den afgørende faktor for realiseringen af en forholdsmæssig stor del af de aktiviteter og events, der forsøges igangsat af andre aktører end kommunen. Dette er begrænsende i forhold til at opretholde et robust og bredt udbud af forskelligartede aktiviteter på både kultur-, idræts- og turismeområdet. Kommunikation og samspil med borgerne rette indgang til kommunen Borgere giver udtryk for, at det er svært ved at finde frem til rette indgang til kommunen. Det gælder både for de borgere, der har ærinde hos Borgerservice og for dem, der er i kontakt med kommunen i kraft af deres frivillige engagement. Den logik, der ligger under centerstrukturen i et internt perspektiv gælder ikke nødvendigvis i et eksternt perspektiv. Det er en udfordring at skabe en centerstruktur, der kan rumme den nødvendige organisatoriske kompleksitet, men samtidig kan imødekomme den enkelhed i indgang til kommunen som borgerne efterspørger. Det er vigtigt både for mangfoldigheden i tilbud og for borgernes oplevelse af tilgængelighed til fællesskaber og aktiviteter på kultur, fritids- og idrætsområdet, at der er gode kommunikationskanaler mellem borgere og kommune på området. Det er også vigtigt for borgernes samlede oplevelse af kommunen og samspillet med den, at der er god kommunikation mellem dem og Borgerservice. Kommunikation og samspil med borgerne digitale borgere Der er for få borgere, der anvender digitale selvbetjening også blandt de, der ellers er tilmeldt. I kommunens perspektiv er det ikke bare mere effektivt men også mere fleksibelt for den enkelte borger, at anvende digital selvbetjening både når det gælder de obligatoriske løsninger på f.eks. Borgerserviceområdet og når det gælder de selvvalgte løsninger på kultur- og fritidsområdet, som eksempelvis lokalebookingsystemet og foreningsportalen. Alle borgere har imidlertid ikke samme udgangspunkt for at bruge løsningerne: Hvor en tiltagende digitalisering er en fordel for nogen borgere, kan den opleves som en barriere for andre. Gode selvbetjeningsløsninger og borgere, der føler sig i stand til at bruge dem, bidrager til oplevelsen på begge sider af et godt samspil mellem borgere og kommune. Opretholdelse og udvikling af frivilligsektoren Der mangler ledere og andre frivillige kræfter i et ellers engageret foreningsliv. Frivilligsektoren er en meget væsentlig aktør i Guldborgsund Kommune i forhold til at sikre et mangfoldigt udbud af kultur-, fritids- og idrætstilbud, der også er til glæde for turismeområdet. En stadig tilgang af frivillige kræfter til kultur- og foreningslivet er derfor af afgørende betydning for hverdags-, fritids- og ferielivet i kommunen. Organisering og kompetenceniveau i turisterhvervet Brugere og aktører oplever turismeområdet som fragmenteret og uigennemskuelig. Det er en udfordring fordi turismeerhvervet er et erhverv i hård konkurrence både med mange andre steder i Danmark med natur- og kulturherligheder og med udenlandske destinationer. Samtidig er det en udfordring at erhvervet har en begrænset indtjeningsperiode. De hårde vilkår for erhvervet styrker behovet for en optimal og smidig organisering og et højt komptenceniveau. Små og mindre kommunale institutioner på kultur- og fritidsområdet En del af de små og mindre kommunale institutioner mangler robusthed i organisering og økonomi i forhold til at løfte egen opgave. Institutionerne er vigtige i forhold til at skabe mangfoldighed og tilgængelighed af kulturelle oplevelser og aktiviteter og i fritidslivet. 91

92 2. KERNEOPGAVEN Guldborgsund Kommune har følgende kerneopgave: Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse, og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber. KTB udvalget er central i at løfte denne opgave, idet udvalgets arbejde har væsentlig indflydelse på mangfoldigheden og tilgængeligheden af alment dannende, frivillige fællesskaber på det kulturelle, fritidsmæssige og bosætningsmæssige område. Udvalget spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre borgernes muligheder for at være aktive medborgere, og dyrke de fællesskaber, der er relevante for dem og som understøtter deres muligheder for at mestre eget liv og leve et godt og sund liv. KTB-udvalgets strategi bidrager til at løfte kerneopgaven ved at: Understøtte et rigt og varieret kulturudbud, der har til formål at oplyse, inspirere og berige kommunens borgere på kulturområdet. Understøtte stor bredde og variation i kommunens frivillige fællesskaber såvel de sociale som de sportslige fællesskaber. Frivillige fællesskaber defineres som fællesskaber, som borgerne ikke er forpligtet til at deltage i, og hvor hovedparten af aktivitetsindholdet skabes af og i miljøerne selv og er på den måde et alternativ til andre etablerede fællesskaber som f.eks. uddannelsesinstitutioner eller arbejdsmarked. Understøtte institutioner, aktører og ildsjæle, der hver dag gør en forskel og et arbejde for at sikre bredde og variation på udvalgets politikområder. Understøtte et tæt og tilfredsstillende samspil mellem kommunen og borgerne. 3. MÅLSÆTNINGER KTB har for at imødekomme udvalgets væsentlige udfordringer, lykkes med de overordnede strategiske målsætninger og øvrige politiske beslutninger på eget politikområde formuleret nedenstående målsætninger: Nem adgang til at være sund og fysisk aktiv. Borgerne specielt børn og unge skal opleve det som nemt at være sund og fysisk aktiv gennem hele livet. Det skal være nemt at finde og benytte kommunens mange og forskelligartede tilbud om fysiske aktiviteter Nem adgang til mangfoldige og udfordrende frivillige fællesskaber. Den enkelte borger skal opleve det som let at finde frem til netop de fællesskaber, der er relevante for dem og som understøtter dem i at udfolde sig som de mennesker, de er. Udbuddet af frivillige fællesskaber skal have bredde og variation og være synlige og tilgængelige Et rigt og tilgængeligt kulturliv som en del af hverdagen. Borgerne skal opleve kommunens mangfoldige kulturliv som en del af hverdagen i Guldborgsund Kommune. Det betyder, at borgerne ikke nødvendigvis selv skal være opsøgende i forhold til at få del i kommunens kulturelle tilbud kulturen skal også i høj grad komme til borgerne og poppe op der, hvor de er. Det gælder særligt for gruppen af børn og unge med henblik på at vække deres æstetiske sans og udvikle deres kreative evner, for derigennem at styrke deres almene dannelse og indlæring. Fra modtager- til deltagerperspektiv. Den enkelte borger skal have gode muligheder for at være en aktiv medborger, der er medansvarlig for udviklingen og opretholdelsen af et rigt og varieret udbud af kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter hvad enten man bidrager som driver eller deltager. Flere borgere skal opleve, at de er vigtige aktører i forhold til at gøre en forskel for sig selv og andre og at de er værdifulde samarbejdspartnere for kommunen, når det gælder den fælles indsats for lokal udvikling. Indsatser på udvalgets politikområder skal være båret af samarbejde og samspil med borgerne 92

93 Et robust turisterhverv, der bidrager til en samlet erhvervsmæssig vækst i kommunen. Turisterhvervet skal udvikles i retning af flere turister, længere turistsæson og økonomisk vækst Nem adgang til at få og give information. Når man som borger henvender sig til Borgerservice for at få hjælp, skal det være let at få de informationer, man har brug for uanset, hvordan man henvender sig. Borgeren skal samtidig opleve en lydhørhed fra kommunal side i forhold til informationer, som borgeren giver. Det samme gælder for de borgere og aktører, der i kraft af et frivilligt og/eller kulturelt engagement har et samspil med kommunen. 4. FOKUSOMRÅDER KTB har for at lykkes med egne målsætninger identificeret følgende fokusområder: Prioritering KTB-udvalget ser det som væsentligt at vise mod til at prioritere og vil med fokuseret prioritering vise tydelig retning. Tydelig prioritering sikre samtidig smidige og hurtige beslutningsprocesser og understøtter langsigtet strategisk tænkning. Udvalget arbejder bevidst med prioriteringsværkstøjer som en udmøntning af fokusområdet. Det er gennem fokuseret, gennemsigtig og tydelig prioritering, at udvalget skaber økonomisk råderum til på en og samme tid at være driftssikker og udviklingsorienteret. Kommunikation om tilbud og fællesskaber på kultur, fritids- og idrætsområdet Udvalgets politikområder har alle væsentlig betydning for borgernes hverdags-, fritids- og ferieliv. Synlighed af aktiviteter og tilbud på udvalgets område, er vigtige for borgernes oplevelse af tilbuddenes tilgængelighed og er første skridt i retning af at skabe åbne og inkluderende fællesskaber. Udvalget ønsker derfor at dyrke tydelig kommunikation med borgeren i centrum Alle borgere uanset udgangspunkt skal ubesværet finde frem til muligheder og tilbud på udvalgets område, der er relevante for netop dem. Digital selvbetjening på kultur-, fritids- og borgerserviceområdet En øget grad af digital selvbetjening giver en mere smidig og fleksibel borgerbetjening både fra kommunens og borgernes perspektiv. Alle borgere skal uanset deres udgangspunkt have det bedst mulige ud af de digital selvbetjeningsløsninger, der findes på udvalgets område. Det gælder både de obligatoriske løsninger indenfor Borgerservice og de selvvalgte løsninger på kultur- og fritidsområdet. Gode selvbetjeningsløsninger og borgere, der føler sig i stand til at bruge dem, skal bidrage til en oplevelse af et godt og fleksibelt samspil mellem borgere og kommune for begge parter. Motivation af frivillige ledere og lokale ildsjæle Frivillige ledere, deltagere og lokale ildsjæle er krumtappen i kommunens udbud af sociale og sportslige tilbud. De frivillige kræfter spiller også en stor rolle for mangfoldigheden i kommunens kulturaktiviteter. For at fremme den fremtidige tilgang af frivillige, ildsjæle og ledere, ser udvalget motivation som et væsentligt fokusområde. Udvalget ønsker at dyrke og understøtte dét, der motiverer forskellige mennesker og fokusere på hvordan den enkeltes motivation kan udvikles og understøttes til at ville, turde og evne at gå fra et modtager- til et deltagerperspektiv Fællesskaber Fællesskaber har betydning for den enkelte borgers evne til at mestre eget liv og leve et godt og sundt liv. Det er i relationerne til andre mennesker, at vi udvikler og flytter os og det er i stærke sociale netværk, der sætter os i stand til at løse fælles opgaver og udfordringer for os selv og andre. Fællesskaber skaber social kapital og er grobund for et samskabende samspil mellem borgere og kommunale aktører, hvor der kan udvikles nye og tidssvarende løsninger på hverdagens udfordringer. Udvalget ønsker at sætte fokus på begrebet bonding og bridging forstået som hhv. mulighederne og styrkerne i de nære og helt lokale fællesskaber og relationsbygningen på tværs af lokalområder og forskellige typer af fællesskaber. Udvalget ønsker at understøtte såvel nye og etablerede fællesskaber som brobygningen mellem dem. Samskabelse og samarbejde Udvalget ønsker at vægte samarbejde med den enkelte borger og fællesskaber i civilsamfundet i arbejdet med at fremme den enkeltes mestring af eget liv og en almen dannelse. Det gælder for både 93

94 kultur-, fritids- og idrætsområdet og borgerserviceområdet, at et tæt samspil med borgerne præget af lydhørhed og borgerperspektiv er en forudsætning for en løbende udvikling og tilpasning af tilbud, så de matcher den faktiske efterspørgsel i befolkningen. Samtidig er KTB-udvalgets område afhængigt af, at der er en lyst til deltagelse og frivillighed i befolkningen og en sådan lyst ønskes understøttet og styrket gennem nye og ligeværdige samarbejdsformer f.eks. samskabelse. Udvalget ønsker at kommunen på tværs af sektorskel, faggrænser og offentlig-privat-frivilligsektor styrker sin evne til at samarbejde og samskabe og være i samspil med borgerne. Kompetencer i frivilligsektoren og turisterhvervet KTB vil gerne yde bidrag til en større robusthed af turisterhvervet og foreningslivet. Udvalget ser kompetenceløft som et konkret værktøj til at give den professionelle bedre forudsætninger for at skabe økonomisk vækst, og den frivillige bedre kvalifikationer til at udøve sin indsats. 5. INDSATSER OG EFFEKT Prioritering De kommunale puljer skal synliggøres og der skal sikres transparens ved at ensarte ansøgningsprocedurer og gennemsigtighed i tildeling af puljemidler Der skal sikres bedre udnyttelse af den store kapacitet af bygningsmasse og faciliteter på kultur og idrætsområdet. Der skal skabes endnu tydeligere sammenhæng mellem KTBs prioriteringsværktøjer og udvalgets strategi Det nuværende, høje aktivitetstilskudsniveau til godkendte foreninger under folkeoplysningsloven skal fastholdes - herunder 100 % aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år Indsatserne skal bidrage til følgende effekter: Økonomisk råderum til udvikling og optimering af udbuddet af kulturelle og fritidsmæssige tilbud, så borgere i alle aldre har mulighed for at deltage i fællesskaber, der er relevante, dannende og udfordrende for dem og som understøtter den enkeltes mulighed for at udleve et godt og sundt liv. Optimal udnyttelse af de kommunale bygninger Kommunikation Strategisk drøftelse af indholdet i Den Store Fortælling om Guldborgsund samt plan for løbende udbredelse af fortællingen Kommunikationsplan for Center for Borger & Brandings løbende indsats for at øge det positive kendskab til Guldborgsund Etablering af tydelig overblik over aktiviteter og arrangementer i Guldborgsund Kommune Indsats, der sætter særligt fokus på aktiviteter, der viser sig frem og kommer til borgerne i deres hverdag (eksempelvis pop-up aktivteter) Synliggørelse af kommunens herligheder Indsatserne skal bidrage til følgende effekter: Det positive kendskab til Guldborgsund er øget lokalt, regionalt, nationalt og internationalt Motivation af frivillige ledere og lokale ildsjæle Indsatser og initiativer, der motiverer flere frivillige, ildsjæle og ledere til at deltage aktivt i foreningslivet i bredeste forstand italesættelse af nyt mindset i lokalsamfundet: fra modtager- til deltagerperspektiv Dialog med foreningslivet om nye samarbejdsformer, der bedre formår at kvalificere og understøtte foreningslivets egne initiativer. Konkret afprøvning af nye samarbejdsformer på udvalgte indsatser Øge borgerens motivation for at bruge frivillige tilbud og aktiviteter og indgå i frivillige fællesskaber Indsatserne skal bidrage til følgende effekter: 94

95 Kultur, Fritid og Turisme områderne skal på aktørniveau opleve en tilgang af frivillige, ildsjæle og ledere. Frivillige, ildsjæle og ledere skal se og opleve KTB som en fair og aktiv medspiller. Fællesskaber på udvalgets område Prioritere initiativer som arbejder med at styrke de enkelte fællesskaber såvel eksisterende som nye og brobygningen mellem disse. Prioritere netværksdannende indsatser (eksempelvis Bobleriet ) Indsatserne skal bidrage til følgende effekter: Styrke alle borgeres, men særlig børn og unges, kompetencer til at realisere drømme og skabe det gode liv. Samarbejde og samskabelse Styrke kommunens evne til at optræde faciliterende i netværksdannelsen mellem ikkekommunale aktører i forskellige fagområder (turisterhvervet, detailhandlen, kulturen, fritidslivet) og mellem civile fællesskaber og kommunen Styrke samarbejder på tværs af kultur og fritids-, skole og dagsinstitutionsområdet Indsatserne skal bidrage til følgende effekter: Styrke kommunens evne til at indgå i samspil og samskabe med borgere i særlig grad på frivilligområdet Øge børn og unges fysiske, mentale og kulturelle aktivitet Bedre vilkår for skabelse af løsninger i feltet mellem kommune og frivillige Bredere finansieringsgrundlag for det samlede udbud på kultur og idrætsområdet (andre end kommunen pitcher ind!) Kompetencer i frivilligsektoren og turisterhvervet Understøtte kompetenceudvikling i turismeerhvervet Tilbyde uddannelse for ledere og frivillige, som bidrager aktivt i det frivillige foreningsliv Indsatserne skal bidrage til følgende effekter: Øget robusthed og professionalisme i turisterhvervet Øget robusthed og kvalifikation af frivilligsektoren Bedre vilkår for skabelse af løsninger i feltet mellem kommune og frivillige Strategien er vedtaget af Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget den og Byrådet den

96 UDMØNTNING AF KULTUR, FRITID & BOSÆTNINGSUDVALGETS UDVALGSSTRATEGI Oversigt over effekt, parametre og milepæle Til hver politisk indsats er der flere centre som bidrager til at løse opgaven. Oversigten indeholder centrenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet. Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og milepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fastlagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten. Forklaring på forkortelser: CSO: Center for Sundhed og Omsorg, CS: Center for Socialområdet, CTM: Center for Teknik og Miljø, CBL: Center for Børn og Læring, CFF: Center for Familie og Forebyggelse, CBB: Center for Borger og Branding, CPP: Center for Politik og Personale, CØI: Center for Økonomi og IT. 96

97 ET ROBUST TURISTERHVERV INDSATS EFFEKT Tiltrække flere turister Turisterne vender tilbage (genbesøg) Længere turistsæson Turisterhverv i økonomisk vækst PARAMETRE MILEPÆLE CBB Overnatningsstatistik Udvikling i antal arbejdspladser inden for turisterhvervet (måles fra 2018) Synlighed antal besøg på hjemmeside CTM I forbindelse med projekter som Naturlandet Lolland Falster incl. Horreby Lyng bliver der udført besøgstælling på udvalgte ruter og besøgssteder. Tal fra turisterhvervet, overnatning, besøgsstatistik mv. vil også anvendes Besøgsmoniteringen vil også blive brugt til at sikre en bæredygtig anvendelse af naturlokaliteterne 2017 fremgang ift på 2,5 % 2018 fremgang ift på 5% Årlig opgørelse over besøgende i naturen, monitorering, og afrapportering i forbindelse med projekter som Naturlande SAMARBEJDE OG SAMSKABELSE MED BORGERNE I LOKALSAMFUNDET INDSATS EFFEKT Kommunen opleves som en aktiv medspiller, der bedre formår at rumme forskellige former for deltagelse og som tænker lokalsamfundets øvrige aktører ind i bestræbelserne på at udvikle lokalsamfund og velfærd Flere borgere udvikler sig fra modtager til deltager Borgerne skal opleve en større integration af kommunale og civile fællesskaber på tværs af kultur fritids, skole og dagtilbudsområdet PARAMETRE CBB Antal initiativer, hvor kommunen og andre aktører går sammen om at skabe nye løsninger I hvor høj grad voresguldborgsund.dk samler fællesskaber fra hele kommunen Min landsby app implementering og brug i kommunen CTM Afprøvning af ny planmetode omkring kommuneplanen vil afsløre, hvilke parametre der fremtidig skal måles på CSO Opsamling af erfaringer med at aktørerne omkring træningsplanen præstemarken får løbende sparring under de 100 dages samskabelse i forhold til principper for samskabelse CFF En relevant parameter for CFF ift. denne indsats vil være antallet af tvangssager i Børn & Familie. Med samskabelsen ønskes netop en bedre dialog med forældrene. En dialog, hvor forældrene får problemstillingen bedre forklaret og dermed samtykker til anbringelse. MILEPÆLE rammesætte og facilitere nye mødeformer med borgerne Voresguldborgsund.dk samler fællesskaber fra alle dele af kommunen 2017: Appen er implementeret i 10 landsbyer 2018: Der er stigende brugertal på appen gennem 2018 Evaluering efter første forsøg. Se skamskabelse generelt Efter de 100 dages samskabelse er der bland de involverede medarbejdere og ledere erfaring med et eller flere samskabelses principper I forlængelse af ovenstående parameter vil det være naturligt at et succeskriterium bliver færre tvangssager. På nuværende tidspunkt er der i løbende 50 tvangssager i Børn & Familie inden udgangen af 2018 et målsætningen at dette tal er nede på 45 tvangssager. 97

98 GULDBORGSUND KOMMUNE ET GODT STED AT LEVE INDSATS EFFEKT Tiltrække nye ressourcestærke borgere Fastholde eksisterende borgere PARAMETRE MILEPÆLE CBB Flyttebalancen Tilfredshedsmåling af service Antal fraflyttere Antal tilflyttere Vækst i flyttebalancen med 200 borgere årligt 2018 øget tilfredshed med KTBs service til nye borgere Fald i fraflytningen fra kommunen Vækst i tilflytningen til kommunen CØI Bedre bredbånds og mobildækning i flere dele af kommunen Den gennemsnitlige opkoblingshastighed skal være 15 mbit eller derover for 98% af borgerne i kommunen ved udgangen af Baseret på nøgletal fra tjekditnet.dk Projektet har fire milepæle: Aktiv hjælp til lokale ildsjæle Reducere barrierer for udbredelse af mobil og trådet bredbånd Kortlægning af bredbåndsdækningen i kommunen CBL Trivselsmålinger i dagtilbud og skoler (se målaftale del II for CBL) Antallet af tilflyttende børnefamilier Søge vejledning og inspiration til den digitale branding CA Arbejdsmarkedsbalancen overblik over flaskehalse Etablere grundlag for investering i infrastruktur At nationale trivselsmålinger viser en samlet stigning på 5% pr. år At antallet af tilflyttende børn (og familier) stiger med 1 3% pr. år Samarbejdsrelationer med virksomhederne skal øges fra 2015 til 2016 jfr. Beskæftigelsesplan 2016 CTM Fremme rammebetingelser for målrettet og modig erhvervsudvikling I Tilfredshedsundersøgelser: Undersøgelse hos virksomheder som vedrører tilsyn, godkendelser, byggesager og lign. Sagsbehandlingstider: Optælling og opgørelser. Antal besøgte virksomheder sambesøg med BLF mhp at sikre overlevelse som virksomhed Tilfredshedsmålet er, at over 75% af de virksomheder, der har anmodet om en myndighedsafgørelse fra Centret inden for de seneste år og har svaret på et spørgeskema, er tilfredse med den leverede service Servicemålet på 130 dage for miljøgodkendelser, fra sagen er fuldt oplyst, er opfyldt, så et nyt og lavere kan overvejes Der udarbejdes færre kommuneplantillæg, samt lokalplaner henvendt til den enkelte virksomhed. Et øget antal af henvendelser, hvor der kan peges på en konkret placering der opfylder ønsker til planforhold. At der kan udbydes arealer med mulighed for alle miljøklasser At der findes en differentieret planlægning med forskellige relevante muligheder både bynært, og steder med mulighed for større afstandskrav Høj placering i DI s måling (måske usikkert måleparameter) CPP Styrkelse af Guldborgsunds kendskabsgrad Styrkelse af Guldborgsunds image Indsatsen er kendetegnet ved at være en langvarig og vedholdende tilgang. Milepælene vil blive defineret ud fra CBBs milepæle og målinger 98

99 STÆRKE FÆLLESSKABER OG NETVÆRK I LOKALSAMFUNDET INDSATS EFFEKT Styrke borgernes, særligt børn og unges, mulighed for at deltage i fællesskaber, der er betydende for deres evne til at realisere drømme og skabe et godt liv At alle skal have mulighed for at indgå i relevante fællesskaber PARAMETRE CBB Antal events pr. kvartal der har med dannelse at gøre i Culthus regi Antal deltagere pr. kvartal ved dannelsesevents i Culthus regi CBL Andelen af lokalråd der anvender skoler og dagtilbud Antallet af nye tiltag, der skal fremme samskabelsen og de lokale borgerdrevne initiativer MILEPÆLE : Nye og anderledes dannelsesaktiviteter. Fortsat events og projekter skabt i samarbejde med målgruppen og samarbejdspartnere. Landsbyordningernes kontakt og deltagelse i lokalinitiativer og borgerdrevne tiltag. IINDSATS EFFEKT FOKUSERET PRIORITERING STØRRE EFFEKT Tydelig og gennemsigtig prioritering af KTBs midler for at opnå størst mulig effekt af de eksisterende ressourcer. PARAMETRE CBB Benyttelsesgrad for haller Benyttelsesgrad for kunstgræsbaner MILEPÆLE Benyttelsesgraden for haller er mellem % i foråret Benyttelsesgraden for kunstgræsbaner er mellem % i efteråret og % i foråret (Målinger foretages 2 gange årligt, forår og efterår). CSO Antallet af henvendelser fra ansøgere, der har problemer i ansøgnings og afregningsfasen Vurdering af tidsforbrug til administrative af ansøgninger og afregninger Succeskriteriet er: at 95% af ansøgerne oplever, at det er nemt at ansøge og afregne via Foreningsportalen Succeskriteriet er: Sparsom brug af administrativ tid Vurderes ift. det faktiske tidsforbrug. SYNLIGGØRE TILBUD OG AKTIVITETER OG HERLIGHEDER INDSATS EFFEKT Større synlighed af de mange tilbud til borgere og gæster i Guldborgsund Øget kendskab til Guldborgsund og styrket image Nem adgang til informationer PARAMETRE MILEPÆLE CBB Tilfredshedsmåling af foreninger under Fritid Ny forretningsplatform Åbne haller Views på Voresguldborgsund.dk CTM Data fra Naturlandet LF projektet, med antal besøg på Naturlandet LF s hjemmeside og antal brugere/download af tilhørende App Minimum 85 % af besvarelserne er i nogen grad tilfreds eller mere (Måles 1 gang om året) 2018: Fuld implementering af åbne haller : Løbende stigning i views, og fald i Afvisningsprocent Følger Naturlandet projektet med forventet stigende antal besøg på http og stigende antal download af App. Tællinger vist på nettet Årlig evaluering. 99

100 NEM ADGANG TIL FRIVILLIGE OG ROBUSTE FÆLLESSKABER INDSATS EFFEKT Flere borgere går fra modtager til deltagerperspektiv Borgerne har i stigende omfang lyst til at bruge de frivillige tilbud og aktiviteter samt indgå i frivillige fællesskaber Styrke frivilliges kvalifikationer til at udøve sin indsats. PARAMETRE CBB Antal foreningsledere der benytter sig af tilbud om opkvalificering Antal aktivitetstimer i foreningerne i alt Antal henvendelser til bobleri om aktiviteter der sætter det enkelte menneske i fokus MILEPÆLE 130 antal foreningsledere benytter sig af tilbud om opkvalificering Stigning på 2,5 % årligt (Måles 1 gang årligt i februar) Stigning i henvendelser 100

101 POLITIKOMRÅDE: KULTUR OG TURISME OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKO- NOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 overslag 2022 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum STATUS PÅ TIDLIGERE DEMOGRAFI- OG BESPARELSESKRAV De afledte konsekvenser af tidligere udmeldte demografi- og besparelseskrav i budget er indarbejdet i budget 2019 og efterfølgende år. BESKRIVELSE AF OMRÅDET - KULTUR Under politikområdet Kultur yder Guldborgsund Kommune driftsstøtte til en række kommunale kulturinstitutioner og selvejende kulturinstitutioner. KOMMUNALE KULTURINSTITUTIONER Størstedelen af det kommunale kulturbudget anvendes som driftsstøtte til en række kommunale kulturinstitutioner bl.a.: Guldborgsund-Bibliotekerne, som alle nu har åbent dagligt fra 7-22, består af følgende afdelinger: Hovedbiblioteket bemandet ekspedition 43 timer ugentligt Hovedbiblioteket FabLab - bemandet 9 timer ugentligt Nysted Bibliotek bemandet ekspedition 15 timer ugentligt Nørre Alslev Bibliotek bemandet ekspedition 20 timer ugentligt Sakskøbing Bibliotek bemandet ekspedition 20 timer ugentligt Stubbekøbing Bibliotek bemandet ekspedition 20 timer ugentligt Væggerløse Bibliotek bemandet ekspedition 15 timer ugentligt Der er i alt 45 personer ansat på biblioteket, heraf er 3 ansat i flexjob. Desuden er der ansat 8 bogopsættere. Guldborgsund Musikskole består af flg. undervisningssteder: Centermusikskolen i Nykøbing F. Sydfalster Skole Nordbyskolen Sophieskolen Nr. Vedby Skole Lindeskovskolen Eskilstrup Skole Nørre Alslev Skole Stubbekøbing Skole Fritidscentret i Kettinge Sakskøbing Skole Ellekildeskolen Møllebakken Nysted Skole Desuden undervises der på flere af daginstitutionerne i Guldborgsund Kommune. Der er i alt ansat ca medarbejdere alt afhængig af de gæsteundervisere, som besøger skolen i kortere eller længere tid. Musikskolen har et formaliseret talentsamarbejde med Rostock pr. juni Derudover indgår musikskolen i et større internationalt talentsamarbejde med Nordtyskland, Holland, Sverige og USA i det, der betegnes som Classical Beat. I sæson 16/17 var der aktivitetselever, og i sæson 17/18 er der 596 aktivitetselever. Nedgangen i antallet af aktivitetselever skyldes to forhold: 101

102 1. I denne sæson har en fuldtidsansat forskolelærer fået orlov. Ansættelsen bestod for det meste af institutionsundervisning, hvor hvert hold er på ca børn - i alt ca. 300 børn. Disse hold er ikke oprettet i indeværende sæson, da det ikke har været muligt at finde en vikar til institutionerne. Timerne er besat med en vikar, som dækker et andet fagområde. 2. Musikskolens undervisning i folkeskoleregi indbefattede i forrige sæson ca. 160 elever, som ligeledes blev registreret som værende elever, der modtager undervisning af musikskolen. I nuværende sæson er denne undervisning begrænset til mindre og kortere forløb, da undervisning i folkeskolen påvirker statstilskuddet. Ovennævnte to punkter er årsagen til den store nedgang. Havde folkeskoleundervisningen haft samme niveau i begge sæsoner, havde aktivitetstallet i indeværende sæson ligget på ca aktivitetselever. Pr. 1. august 2018 har musikskolen ansat en fuldtidsunderviser på forskoleområdet samt gentænkt samarbejdsmulighederne med folkeskolerne, hvilket igen vil hæve det samlede elevtal. Culthus består af flg. institutioner: Kulturforsyningen Kulturfabrikken Billedfabrikken (på Kulturfabrikken) Der er ansat i alt 16 medarbejdere i Culthus heraf 2 fuldtidsansatte, 1 på 30 timer, 5 i skåne/flexjob, 2 seniormedarbejdere, 1 timelønnet Multimediedesigner, 1 handicaphjælper, 2 EVS (European Volunteer Service) 2 fra jobcenter Praktik. Nykøbing F. Teater Der er ansat 3 medarbejdere på fuld tid, 1 efterlønner og 2 medarbejdere i flexjob. Der er indgået forpagtningskontrakt vedrørende servering på Nykøbing F. Teater. Nykøbing F. Teater har udliciteret rengøringen til Elite, i samarbejde med en ekstern konsulent. 1. sals restauranten til brug for revyen er blevet istandsat i Anlægsarbejderne med at automatisere snoretrækkene på scenen er færdiggjort, og revyen har kunnet tage dem i brug i revyen Nykøbing F. Teater vil samtidig understøtte det lokale firma, Contech som har lavet snoretrækkene, i at udbrede vores erfaringer og forhåbentlig understøtte en fremtidig eksport. I samarbejde med foreningen Teatrets venner arbejdes der på at styrke teatrets økonomi, og dette skal ske via eksterne fonde. Dette skal delvis understøtte den daglige drift, men i højere grad give mulighed for at lave egenproduktioner, som vil kunne sætte Guldborgsund på Danmarkskortet, ligesom revyen med stor succes har kunnet det. SELVEJENDE KULTURINSTITUTIONER Blandt de selvejende kulturinstitutioner, der modtager kommunale driftsmidler, kan nævnes: Fuglsang Kunstmuseum Museum Lolland-Falster Ensemble Storstrøm, herunder Storstrøms Symfoniorkester Middelaldercentret Egnsteatret MASKEN Danmarks Motorcykelmuseum (tidl. Stubbekøbing Motorcykel- og Radiomuseum) Middelaldercentret Som led i en fokuseret indsats for at udvikle Middelaldercentret i henhold til Middelaldercentrets Strategi- og forretningsplan bevilgede Guldborgsund Kommune i 2014 et ekstraordinært tilskud på 0,600 mio. kr. samt 0,855 mio. kr. årligt i , bl.a. til satsning på et fabeldyrsprojekt. Dog blev dette tilskud ved beslutning i december 2016 reduceret til 0,600 mio. kr. i 2017 (målrettet et styrket samarbejde med Museum Lolland-Falster), uden beslutning om at tilskuddet skulle fortsætte i 2018 og frem (det blev også konkluderet fra begge parter i 2017, at man ikke kunne nå sammen om et stærkere samarbejde mellem museet og centret). I alt udbetalte Guldborgsund Kommune i 2017 driftstilskud til centret på 2,600 mio. kr. Det er ikke lykkedes at opnå tilstrækkelige fondsbevillinger til Fabeldyrsprojektet, men i 2017 fik Middelaldercentret derimod en bevilling fra Nordea Fonden på 6,100 mio. kr. til at lave et nyt skoleprojekt - Tro og Overtro og Sære Væsner - og samtidig kom en bevilling fra staten på 1,500 mio. over tre år ( ) til udvikling af nye formidlingsmetoder. Middelaldercentret fastholder dog ansøgningen om et flerårigt særtilskud, nu som et femårigt ekstraordinært driftstilskud på 0,800 mio. kr. årligt i perioden Ansøgningen afventer politisk behandling i ØK. Fuglsang Kunstmuseum Som led i samdriftsaftalen for blev Kunstmuseets driftsstøtte forøget med ca. 0,100 mio. kr. i 2016 og yderligere 0,100 mio kr. i 2017 fra både Lolland og Guldborgsund kommuner (beløbet er reguleret af befolkningstallet de pågældende år og varierer derfor). Formålet er en styrkelse af museets driftsgrundlag. Med baggrund i at museets driftsgrundlag stadig er lavt sammenlignet med lignende danske museer (og for lavt for en statsanerkendt institution), har Økonomiudvalget bevilget et etårigt ekstraordinært tilskud fra Guldborgsund Kommune på 0,500 mio. kr. i

103 Det indgår i budgetforhandlingerne for , at der fra 2019 søges bevilget et fast årligt tilskud på 0,500 mio kr., som supplement til det øvrige driftstilskud. ØVRIGE KULTURINSTITUTIONER Guldborgsund Kommune yder tillige driftsstøtte til en række kommunale og selvejende forsamlingshuse, lokalhistoriske arkiver, møller og små museer. KULTURPULJEN I 2018 sammenlagdes Kulturudviklingspuljen og Kulturturismepuljen til en fælles Kulturpulje, da forskellen mellem de to puljer ikke altid var gennemskuelig/logisk for ansøgerne. Den samlede Kulturpulje har til formål at fremme kulturel udvikling i kommunen gennem støtte af kulturprojekter, der lever op til indsatsområderne i Kultur, Fritid og Bosætningsudvalgets strategi for Dertil kommer fokus på kulturaktiviteter, der understøtter turisme og besøgstal i kommunen. Ansøgninger vurderes ud fra udvalgets prioriteringsværktøj, inden de fremlægges til politisk beslutning. BESKRIVELSE AF CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Kulturpolitiske prioriteringer Kultur, Fritid og Bosætningsudvalgets prioriteringer fremgår af udvalgets strategi (som pt. er under opdatering). Bobleriet, som opstod i 2015, er en konkret udmøntning af det særlige fokus på fællesskaber, som fremgår af udvalgsstrategien. Det handler om at dyrke de stærke sociale netværk og fremme styrkerne i de lokale fællesskaber på kryds og tværs. Således er dannelse gennem en styrkelse af børn og unges kreative evner gennem f.eks. drama, musik, billedkunst, mad og måltider, innovation og iværksætteri højt prioriteret, og også i 2018 udgør dannelse og læring fundamentet for udviklingstiltag. Konkret kan nævnes afholdelsen af en national konference om dannelse i september 2018, efterfulgt af en tredages børnefestival i Lindholmområdet, ud af flere aktiviteter. Nykøbing F. Teater Automatiseringen af snoretræk er taget i brug, og har derved afhjulpet en væsentlig udfordring arbejdsmiljøet på Nykøbing F. Teater. Der pågår dialog mellem Nykøbing F. Teater og Ejendomscentret om et større samarbejde omkring indvendig vedligeholdelse, hvilket falder i tråd med, at Ejendomscentret i forvejen varetager den udvendige vedligeholdelse. Der arbejdes meget med markedsføring af Nykøbing F. Teaters aktiviteter, herunder opsætning af en informationsskærm, som er fremsendt som anlægsønske. Nykøbing F. Teater har tilknyttet en salgsmedarbejder, som skal sikre mere synlighed lokalt, men i høj grad også i samarbejde med Business Lolland-Falster (BLF) om at sælge uden for Lolland Falster. Nykøbing F. Teater afventer stadig en digital løsning, som gør det muligt for borgere og publikum at se og booke aktiviteter. Nykøbing F. Teater har tradition for at facilitere og understøtte større lokale fællesskaber ved arrangementer. Teaterforeningen og håndboldklubbens koncerter er gode eksempler på lokale fællesskaber, som når bredt ud. Guldborgsund Musikskole Talentsamarbejdet med Rostock vil i løbet af de næste to år gradvist udvikle sig, og derfor stille krav til en særskilt økonomi på området, jf. møde i Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget d. 25. april Bobleriet Udviklingsprojektet Bobleriet er som allerede nævnt en konkret udmøntning af det særlige fokus på dannelse. Bobleriets styregruppe har i 2018 besluttet at behandle indkomne forslag 4 gange årligt, og gjort en større indsats for at opfordre engagerede borgere til at bruge de finansieringsmuligheder som Bobleriet tilbyder. Bobleriet har således parallelt med dannelse ligeledes stort fokus på samskabelse. Culthus (Kulturforsyningen, Kulturfabrikken, Billedfabrikken) Kulturfabrikken har fået bevilliget 0,600 mio. kr. i anlægstilskud i 2017 til nyt indgangsareal på modsatte side af Kulturfabrikken via Gartnervænget samt 0,300 mio. kr. til indretning af gårdmiljø i 2018 ved Billedfabrikken. På grund af Brydeklubben Thors bevilling til bygning af nye hal, har Culthus afventet ombygningen af Kulturfabrikken, og har ansøgt om yderligere midler til etablering af fælles P - plads til Brydeklubben, LFRC og udvidelse af depot, indgang og kontorfaciliteter på Kulturfabrikken. Om anlægspuljeansøgningen bevilliges bliver afgjort omkring 1. oktober Culthus bliver udfordret på medarbejdersiden i 2019, da en fleksjobansat medarbejder går på pension og en anden skal have revurderet sin fleksjobordning. Begge medarbejdere er ansat således, at Culthus ikke har lønudgiften, og dermed heller ikke mulighed for at ansætte andre i stillingerne, med mindre der er tale om medarbejdere, som kan ansættes under samme vilkår. Af økonomiske årsager har Katedralskolen pr. 1. januar 2018 valgt at opsige aftalen med Culthus omkring at give et årligt driftstilskud på kr. (2016 niveau). 103

104 Ungeråd i Guldborgsund Der blev i forliget for 2016 afsat 0,200 mio. kr. fra 2016 og frem til etablering af et Ungeråd i Guldborgsund, der kan bestå af et udsnit af kommunens unge årige, repræsentanter fra skoler og klubber, en kommunal tovholder samt repræsentanter fra forvaltning og Byråd. Rådets primære opgave er at sikre medinddragelse og demokratisk medbestemmelse også for kommunens unge. Rådet skal være talerør for Guldborgsund kommunes unge og være med til at formidle ideer til oprettelse af aktiviteter og tilbud fra de unge til de unge. Teatret MASKEN Guldborgsund har indgået en egnsteateraftale med MASKEN for perioden Som en nyskabelse har MASKEN etableret en teaterbestyrelse. Kulturregion Storstrøm Kulturregion Storstrøm (Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Faxe, Næstved og Stevns kommuner) har indgået en kulturaftale for perioden Formålet med kulturaftaler er med udgangspunkt i det tværkommunale samarbejde at sætte fokus på kunst- og kulturlivet i det pågældende område og sammen højne kvaliteten af såvel etablerede som nye kulturtilbud og -institutioner. Samtidig fungerer en kulturaftale som en samlet platform, hvorfra samarbejdet mellem statslige og kommunale kulturinstanser kan udfolde sig. Som følge af aftalen er etableret en række kulturprojekter i de deltagende kommuner. Guldborgsund Kommune er med projektet Fælles-Skabt hjemsted for udvikling af en regional platform for formidling, udvikling og samarbejde vedrørende kulturtilbud til børn og unge. Under normale omstændigheder ville aftalekommunerne på nuværende tidspunkt (medio 2018) være godt i gang med processen for en ny kulturaftale for den næste fireårige periode, Kulturministeren har dog bebudet nye vilkår og rammer for kulturaftalerne, som endnu ikke er fastlagt, hvorfor processen er forsinket. Selvom de nye vilkår meldes ud i efteråret 2018, er det ikke muligt for kommunerne at indgå en ny aftale med ikrafttrædelse den 1. januar 2019, da der udestår en længere proces forud herfor. Derfor har kulturregionen fået et samlet tilbud om at forlænge den nuværende aftale (og de aktive projekter) et år (2019), så der skabes tid til en gennemarbejdet proces frem mod en ny aftale i Denne forlængelse indgås der forhandlinger om efter sommerferien. Kulturtjenesten Foreningen Kulturtjenesten er et samfinansieringsprojekt, som årligt modtager 0,340 mio. kr. i tilskud fra deltagende kulturinstitutioner og aktører. Hertil kommer kr. fra Skoletjenesten Sjælland, kr. fra den enkelte kommunes skoleområde, kr. fra den enkelte kommunes dagtilbudsområde og 0,140 mio. kr. fra den enkelte kommunes kulturområde. Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget besluttede i december 2016 at fortsætte engagementet i Kulturtjenesten for perioden 1. april marts 2020 inden for en årlig bevilling på 0,140 mio. kr. fra udvalgets budgetramme. Lolland Kommune deltager på lige vilkår i samarbejdet, hvorimod Vordingborg Kommune trådte ud af samarbejdet, da den hidtidige aftale udløb i marts For tiden evalueres der på aktiviteter og besøgstal i Kulturtjenesten, og de to kommuner vil i de kommende måneder undersøge muligheden for mere målrettede indsatser, der i højere grad favner alle børn i dagtilbud og skoler, med henblik på en mulig justering af indholdet i 2020 og frem. Guldborgsund Bibliotek Væggerløse: Udflytning til skolen i Væggerløse kommer til at dominere andet halvår af Det er et stort arbejde at flytte et bibliotek og genskabe sikring i forbindelse med åbent bibliotek. Biblioteket er optimistiske omkring både selve processen og den kommende brug af det snart nyetablerede lokalbibliotek. Udgifter til flytning af bibliotek og teknologi afholdes af ejendomsenheden. Der påtænkes nyinvesteringer der kan sikre en bedre udnyttelse af de nye rum for at skabe det bedst mulige bibliotekstilbud til borgerne i Væggerløse. FabLab: I etableringsfasen har det været gratis at benytte FabLab og materialer i FabLab. Det har været en prioritering for at komme godt i gang og skabe nysgerrighed omkring tilbuddet. Desuden har det været anbefalingen fra dem, vi har rådført os med. Efter halvandet års drift tages nu betaling for de dyreste materialer i FabLab, som får udskilt sit budget, så der kan holdes øje med udgifter og indtægter. Det er dog vigtigt at påpege at FabLab fortsat er et strategisk læringstilbud af høj kvalitet, som ikke kan finansieres fuldt ud ved indtægter ved salg af materialer og konsulentydelser. Der uddannes superbrugere, som fremover kan blive frivillige i FabLab. Børne- og ungebiblioteket: Der afsættes ressourcer til nye biblioteksfaglige indsatser i lokalområderne. Ungegruppen er et indsatsområde for biblioteket. Der ønskes at give bedre mulighed for at facilitere fællesskaber omkring dannelse og læring for unge ved at etablere et lokale til de unge på hovedbiblioteket og sætte ressourcer ind på særlige aktiviteter for målgruppen. Danskernes digitale bibliotek: 104

105 Ekstraordinært har bestyrelsen i DDB besluttet at en del af de ubrugte akkumulerede midler i 2019 gives som rabat til landets kommuner. Det betyder en mindre udgift i 2019 på ca kr. (engangsbeløb) Storstrøm fængsel: Der er midlertidig indgået kontrakt med fængslet. Fængslet er stadig ikke i fuld drift. Der arbejdes på etablering af biblioteksrum i fængslet. Med den nuværende kontrakt har biblioteket indtægtsdækket virksomhed for 0,227 mio. kr. på årsbasis. Turisme: Biblioteket undersøger behovet og eventuel mulighed for etablering af et bibliotekstilbud på Marielyst, muligvis i form af events eller betjening med en selvbetjeningsautomat i turistperioderne. Vagtordning: Der er etableret vagtordning på biblioteket efter flere uheldige episoder med borgere, og grundet de aktuelle problemer på den nyetablerede Evigheden som også har indflydelse på bibliotekets hverdag. Vagtordningen skaber tryghed, også hos personalet, men er en ny udgift der i 1. halvår koster biblioteket kr. Udover vagtordning har biblioteket haft ekstra rengøring efter etablering af Evigheden. BYGNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER Flere af de kommunalt ejede bygninger under politikområdet Kultur er en budgetmæssig udfordring, idet der løbende er udgiftskrævende vedligehold af bygningernes tekniske installationer. Der arbejdes løbende med en optimering af bygningsmassen. BESKRIVELSE AF OMRÅDET - TURISME Turisme har stor betydning for Guldborgsund Kommune, og er et prioriteret indsatsområde både i kommuneplanen og i de regionale og nationale erhvervs- og vækststrategier. I udvalgets strategi er der fokus på tiltrækning af turister, forlængelse af sæsonen, øget omsætning og jobskabelse i turisterhvervet, med udgangspunkt i tre tematiserede indsatser: Tæt på vandet, Tæt på aktive oplevelser og Tæt på den gode mad. Turismefremmeopgaven deles mellem Business Lolland-Falster (BLF) og kommunerne. Mere specifikt varetager BLF markedsføringen samt drift af visitlolland-falster.dk. Dele af markedsføringsopgaven er flyttet til et tværkommunalt samarbejde mellem Lolland, Vordingborg, Næstved, Faxe, Stevns og Guldborgsund kommuner og de store turistvirksomheder i foreningen De Danske Sydhavskyster, der samlet markedsfører Lolland-Falster og Syd- og Midtsjælland. De deltagende kommuner bidrager med hver 0,500 mio. kr. i 2018 (finansieret af Økonomiudvalget), hvorefter der skal tages stilling til evt. fortsat deltagelse i samarbejdet i 2019 og frem. Ultimo 2016 indledtes et styrket samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund kommuner samt BLF om koordination og fælles udvikling på turismeområdet. Der er nedsat en styregruppe på ledelsesniveau mellem de tre parter samt en koordinations-/arbejdsgruppe på medarbejderniveau, hvor der udvikles konkrete løsninger. De tre parter har også samarbejdet om en ny samarbejdsaftale mellem kommunerne og BLF for , hvor det som noget nyt er besluttet (politisk vedtaget i juni 2018), at turismen skal udskilles i et egentligt destinationsselskab, som et datterselskab under BLF. Der følger nu en proces med henblik på oprettelse af selskabet til ikrafttræden den 1. januar forventes at blive et overgangsår, således at selskabet først forventes at være fuldt funktionsdygtigt pr. januar Sideløbende hermed skal der tages stilling til driften af de kommunale turistkontorer, hvis aftaler udløber med udgangen af november 2016 etableredes en ny funktion som turistkoordinator i et offentlig/privat samarbejde, der skal understøtte og styrke arbejdet med at udvikle tilbud til turisterne også med afsæt i og understøttelse af frivillige initiativer. Herunder vil man også fokusere på kompetencetilførsel frem for at fokusere på tilskud samt skabe og understøtte samarbejder på tværs af både de umiddelbare turismeaktører men også kulturinstitutioner og detailhandel. Turistkoordinatoren finansieres af Turismepuljen, faldende over årene, og intentionen var at funktionen inden for en kortere årrække skulle finansieres af erhvervet, der får effekt og øget omsætning til gengæld. Erfaringer fra den første periode har dog vist, at dette ikke er en holdbar model, hvorfor en fuld finansiering af stillingen indgår i budgetforhandlingerne for Modtageapparat Der er to turistkontorer i hhv. Marielyst og Nykøbing; en opgave der har været i udbud. I Nykøbing drives turistkontoret af (og på) Museum Lolland-Falster og i Marielyst har Sydfalster Turist- og Erhvervsforening (STEF) etableret et turistkontor centralt på Marielyst Torv. Der er indgået driftsaftaler for begge kontorer i årene De 2 turistkontorer er suppleret med 4 infocafeer, som drives af frivillige foreninger med et økonomisk tilskud fra kommunen. De 4 infocafeer er i Nysted, Sakskøbing, Stubbekøbing og Gedser. I Nysted har kommunen understøttet en infocafé på det gamle rådhus, drevet af Nysted og Omegns Fællesråd (NOF). Samtidig har Nysted Erhvervs- og Turistforening (NET) drevet et Turistinspiration /havnegalleri på havnen. De to foreninger har i juni indgået et styrket samarbejde om turistformidling, således at infocaféen på rådhuset er flyttet ned på havnen og sammenlagt med Turistinspirationen der. 105

106 Ud over turistkontorer og infocaféer drives et mobilt turistkontor, turistbilen, der fortsat er meget anvendt i forbindelse med fremstød på Lolland-Falster og i særdeleshed uden for landsdelen. Turistbilen har flere gange været i Tyskland ved større arrangementer, hvor man får markedsført Guldborgsund Kommune. Kommunen ejer bilen og betaler for forsikring og vedligeholdelse af bilen samt står for det praktiske med bookning mm. Aktørerne giver et mindre beløb pr. dag for at leje bilen, og intentionen er at regnskabet skal balancere. Bilen har dog hidtil været en udgift for kommunen, og ved udgangen af 2018 skal behov og nødvendigt budget revurderes. For at løfte kvaliteten ved arrangementer mv. blev der i 2014 desuden anskaffet en mobil scene, som foreninger mv. kan booke til arrangementer. Scenen er meget efterspurgt og er et vigtigt aktiv i forbindelse med større arrangementer. CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG En af de centrale udfordringer er at få en bedre udnyttelse af kapaciteten uden for højsæsonen. Der arbejdes derfor på at forlænge sæsonen ved at bakke op om forskellige aktiviteter/events som f.eks. Sydhavsøernes Frugtfestival og Lys over Lolland. I det hele taget er der sat fokus på betydningen af events, og i 2017 lanceredes en ny kapsejlads, Vegvisir Race, der har potentiale til at tiltrække mange besøgende til kommunen de pågældende dage og sætte fokus på Guldborgsund som vandsportsdestination. I 2018 forventes ca. 115 både til start, en stigning på over 100 både fra I forhold til at øge antallet af turister, øge omsætningen og jobskabelse i erhvervet, arbejdes der fortsat med udvikling af service og områdets attraktivitet. BESKRIVELSE AF OMRÅDET - BOSÆTNING Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget har et skarpt og tværgående fokus på at fremme bosætning i Guldborgsund Kommune. Bosætning skal i denne forbindelse forstås som både tiltrækning af nye borgere og fastholdelse af eksisterende borgere. For at understøtte fokus på bosætning i kommunen godkendte Byrådet i marts 2015 en tværgående Bosætningsstrategi med bidrag fra alle stående udvalg og fra borgere, foreninger, virksomheder og øvrige interessenter. Strategien har siden været strategisk ophæng for en række bosætningsmæssige indsatser under Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, herunder to årlige velkomstmøder for alle nytilflyttede borgere i kommunen, rekrutteringsindsatser i forbindelse med kommende statslige arbejdspladser, udvikling af standardiserede velkomstmaterialer rettet imod offentligheden, deltagelse i en lang række events mv. Bosætningsstrategien blev revideret i 2017 for at sikre overensstemmelse mellem fokusområder og de politisk definerede pejlemærker i udvalgsstrategier, Kommuneplanstrategi mv. Byrådet godkendte således i oktober 2017 den reviderede strategi efter forudgående høring i alle fagudvalgene. Til målopfyldelse af Bosætningsstrategien er der afsat 2,000 mio. kr. årligt til en Bosætningspulje, der kan søges af både interne og eksterne aktører. Puljen søges via Tilskuds- og Foreningsportalen på kommunens hjemmeside. Den 1. februar 2017 ansatte kommunen en bosætningskoordinator, der både arbejder med tiltrækning og fastholdelse af borgere i kommunen. Det foregår både ved håndholdt bistand til tilflyttere, der søger job og bolig, samt understøttelse af initiativer i lokalsamfundene, servicering af statsligt udflyttede arbejdspladser og ikke mindst udviklingen af bosætningskonceptet Vores Guldborgsund. Senest er bosætningskoordinatoren blevet involveret i uddannelsesområdet, hvor der satses på at tiltrække flere studerende til Nykøbing, bl.a. ved at give boliggaranti i den første periode og fremme fællesskaber og deltagelse i foreningslivet ved særlige velkomstaktiviteter. Koordinatorfunktionen startede op med finansiering fra Bosætningspuljen, men indgår nu i budgetforhandlingerne for , da funktionen ønskes fortsat, finansieret af centralt afsatte midler. CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Demografisk udvikling Forventningerne til befolkningsudviklingen har forbedret sig markant i løbet af 2016 og I 2015 blev der kalkuleret med et fald fra 2015 til 2016, men i stedet sås en lille stigning i det samlede indbyggertal fra medio 2015 til medio 2016 på ca. 200 personer, og det samme har gentaget sig for perioden medio 2016-medio Perioden medio 2017-medio 2018 giver et fald på ca. 130 indbyggere. Udviklingen i indbyggertallet viser desuden en markant stigning i antallet af årige, samt et markant fald i antallet af årige og årige. Dette afspejles også i nedenstående grafik, der viser udviklingen i antallet af personer i kommunen fordelt på forskellige aldersgrupper. 106

107 Konsekvenserne af den demografiske udvikling kan være et behov for at ændre i sammensætningen af kommunens servicetilbud, således at det bedre passer til den fremtidige demografiske sammensætning. 107