BUDGET REDEGØRELSE 2018

Transkript

1 BUDGET REDEGØRELSE 2018 Ændringer (driftsønsker / puljer) besluttet på Økonomiudvalgets møde den 4. september 2017 indgår ikke i budgetredegørelsen. redegørelsen vil blive opdateret efter Byrådets endelige budgetvedtagelse. - Byrådets møde den 14. september 2017

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BUDGETFORUDSÆTNINGER... 3 Økonomiudvalg - Oversigt over effekt, parametre og milepæle Politikområde Finans Politikområde Politik og Erhverv Politikområde Administration Handicap og Psykiatriudvalg - Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle Politikområde Socialområdet HP administration Folkesundhed og Omsorgsudvalg - Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle Politikområde Omsorg Politikområde Folkesundhed FO administration Børn, Familie og Uddannelsesudvalg - Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle Politikområde Familierådgivningen Politikområde Børn og Læring BFU administration Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg - Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle Politikområde Kultur og Turisme Politikområde Fritid KTB administration Teknik og Miljøudvalg - Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle Politikområde Natur og Miljø Politikområde Park og Vej Politikområde Entreprenørvirksomhed Politikområde Ejendomme TM administration Arbejdsmarkedsudvalg - Udvalgsstrategi og oversigt over effekt, parametre og milepæle Politikområde Arbejdsmarkedscenter Politikområde AM-projekt AM administration

3 BUDGET FORUDSÆTNINGER RAMMEBETINGELSER FOR BUDGET 2018 Regeringen og KL aftalte i juni måned 2017 betingelserne for den kommunale økonomi De generelle tilskud og skatter er beregnet med udgangspunkt i det af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det skal særligt bemærkes, at 42,3 mio. kr. af kommunens bloktilskud er betinget af, at kommunerne under ét overholder de udmeldte rammer for henholdsvis service- og anlægsudgifter. Guldborgsund Kommune forventer ikke p.t. udfordringer med at overholde de vejledende rammer, der specifikt er udmeldt fra KL til den enkelte kommune. Aftalen indeholder blandt andet følgende punkter: Pulje til skattenedsættelser på 450 mio. kr. Særtilskudspulje på 350 mio. kr. til særligt vanskeligt stillede kommuner. Lånepulje på 250 mio. kr. målrettet investeringer med et effektiviseringspotentiale. Lånepulje på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Lånepulje på 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Lånepulje på 200 mio. kr. på det ordinære anlægsområde til øvrige anlægsaktiviteter. ANSØGNINGER TIL ØKONOMI - OG INDENRIGSMINISTERIET Administrationen har i lighed med tidligere år fremsendt ansøgning om tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Forventet tilskud er indregnet i budgetoplægget med 4 mio. kr. i 2018 og 12 mio. kr. i overslagsårene. I 2017 modtager Guldborgsund Kommune 18 mio. kr. Der forventes først svar fra ministeriet sidst i august / primo september. Med baggrund i den økonomiske politik er der ikke ansøgt om andel i de anførte lånepuljer. 3

4 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE INDBYGGERE I forbindelse med budgetlægningen af generelle tilskud forventes indbyggertallet for 2018 at udgøre (betalingskommuneopgørelse), hvilket i forhold til 2017 er en stigning på 301 personer. INDTÆGTER BLOKTILSKUD I de udmeldte bloktilskud til kommunerne indgår et betinget bloktilskud på 4 mia. kr., hvor som nævnt indledningsvis Guldborgsund Kommunes andel svarer til 42,3 mio. kr. Dette tilskud er betinget af, at kommunerne under ét overholder de aftalte rammer for service og anlæg i Guldborgsund Kommune forventer ikke p.t. udfordringer med at overholde de vejledende rammer, der specifikt er udmeldt fra KL til den enkelte kommune. SKATTER I budgetoplægget er der i første omgang anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i år Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udgør 9.175,6 mio. kr. Der er i oplægget budgetteret med en udskrivningsprocent på 26,3, svarende til den procent Guldborgsund Kommune opkræver i De afgiftspligtige grundværdier er budgetteret til ,3 mio. kr. Grundskyldspromillerne er fastsat til 32,34 og 7,2 (for produktionsjord) svarende til de promiller Guldborgsund Kommune opkræver i Værdier og provenu er fordelt således: Kr Grundværdier Promille Provenu Beregning Grundværdier parcelhuse , Grundværdier landbrug , DÆKNINGSAFGIFT, OFFENTLIGE EJENDOMME. Dækningsafgiften for offentlige ejendomme er uændret således, at dækningsafgiften af grundskylden er fastsat til 15 promille, samt at dækningsafgiften af forskelsværdien er fastsat til 8,75 promille. 4

5 KOMMUNENS KASSEBEHOLDNING (LIKVIDE AKTIVER) Kommunerne modtager i 2018 ekstraordinært 3,5 mia. kr. i bloktilskud til brug for styrkelse af kommunernes likviditet. Guldborgsund Kommunes andel udgør 56,1 mio. kr. Der er i henhold til budgetstrategien for p.t. ikke budgetteret med yderligere henlæggelser til kassen, idet kriteriet i den vedtagne økonomiske politik (3.500 kr. pr. indbygger) alt andet lige forventes indfriet i Der skal dog gøres opmærksom på, at en del af likviditetsforbedringen skyldes, at udgifter til planlagte anlægsinvesteringer i 2017 indtil videre kun i meget begrænset omfang er afholdt. DRIFTSOMRÅDER Der er udarbejdet et budgetforslag, der tager udgangspunkt i budget 2017, og hvor Byrådets beslutninger i øvrigt er indarbejdet. Da aftalen om kommunernes økonomi for 2018 blev lukket, var den tilsvarende aftale med regionerne ikke på plads. Aftalen med regionerne indeholder et bidrag til den kommunale medfinansiering, hvilket betyder et løft af kommunernes bloktilskud på 1.376,4 mio. kr. Guldborgsund Kommunes andel udgør 14,6 mio. kr. Nye love med mere, der har kommunaløkonomisk konsekvens, bliver reguleret over kommunernes bloktilskud via Lov- og Cirkulæreprogrammet. Guldborgsund Kommune vil modtage cirka 2,1 mio. kr. i øget bloktilskud, som forventes at blive modsvaret af yderligere udgifter på kommunens driftsområder. I april 2017 indgik forligskredsen aftale om at tilbageføre 2,9 mio. kr. på Folkeoplysningsudvalgets område gebyrer på fritidsområdet. TILPASNINGER I DRIFTEN/EFFEKTIVISERINGER Et flertal i byrådet indgik i 2014 budgetforlig for budget Det blev her vedtaget, at der frem til 2018 igennem demografireguleringer og besparelser skulle ske tilpasninger på driften svarende til i alt cirka 335 mio. kr. Besparelseskravene er i de respektive år indarbejdet såvel i budget 2018 som overslagsårene. Demografireguleringerne samt forslag til besparelser bliver løbende behandlet i fagudvalgene. LØNFREMSKRIVNING tering af lønomkostningerne for 2018 tager udgangspunkt i KL s anbefalinger. Ud fra KL s anbefalinger er der anvendt et beregningsteknisk skøn svarende til en budgetårsvirkning på cirka 1,2 % fra 2017 til PRISFREMSKRIVNING Jævnfør ovenstående er der taget udgangspunkt i KL s pris- og lønskøn udmeldt i juli Der er budgetteret med følgende forventninger til øvrige prisstigninger: Varekøb, 0,6 % Fødevarer 1,0 % Brændsel 2,8 % Entreprenørydelser 1,6 % Øvrige tjenesteydelser 1,2 % 5

6 ANLÆG I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2017 blev følgende projekter afsat i 2018: Udviklingspulje... 3,5 mio. kr. Bedre bredbånd... 8,0 mio. kr. Helhedsplan - SUNDskolen... 11,8 mio. kr. Læringsmiljøer... 3,0 mio. kr. Bosætningspulje... 1,5 mio. kr. Kulturfabrikken Indgang /Gårdmiljø... 0,3 mio. kr. Nykøbing F. Teater Scenetræk... 4,7 mio. kr. Bio-økonomisk satsning... 3,0 mio. kr. Byfornyelse m.m.... 7,5 mio. kr. Cykelsti Ø. Toreby Fuglsang... 5,5 mio. kr. Trafiksikkerhed... 2,2 mio. kr. Klimatilpasning... 1,0 mio. kr. Naturprojekter Turisme... 0,5 mio. kr. Renovering Svanedammen... 1,6 mio. kr. Lindholm Dyrk din by... 2,5 mio. kr. Café / Multihus ZOO & Botanisk have... 5,0 mio. kr. I alt... 61,6 mio. kr. DEN KIRKELIGE LIGNING Vedrørende den kirkelige ligning er der den 21. august 2017 afholdt budgetmøde med Provstiudvalget. Forslag til budget vedrørende den kirkelige ligning forventes indarbejdet mellem 1. behandlingen og 2. behandlingen af Guldborgsund Kommunes budget. LÅNOPTAGELSE Der er på nuværende tidspunkt budgetteret med lånoptagelse på 3,2 mio. kr. Lånene relaterer sig alene til byfornyelsesprojekter. Der er ikke søgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om yderligere lånedispensationer. RESULTATOPGØRELSE. Til brug for en samlet vurdering er der udarbejdet en resultatopgørelse. 6

7 POLITIK OMRÅDER ØKONOMIUDVALG FINANS POLITIK OG ERHVERV ADMINISTRATION HANDICAP OG PSYKIATRIUDVALG SOCIALOMRÅDET HP ADMINISTRATION FOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALG OMSORG FOLKESUNDHED FO ADMINISTRATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALG FAMILIERÅDGIVNING BØRN OG LÆRING BFU ADMINISTRATION KULTUR, TURISME OG FRITIDSUDVALG KULTUR OG TURISME FRITID KTB - ADMINISTRATION TEKNIK OG MILJØUDVALG NATUR OG MILJØ PARK OG VEJ ENTREPRENØRVIRKSOMHED EJENDOMME TM - ADMINISTRATION ARBEJDSMARKEDSUDVALG ARBEJDSMARKEDSCENTER AM-PROJEKT AM - ADMINISTRATION 7

8 ØKONOMIUDVALG RAMMER OG VISION Rammer og vision Lolland Falster står over for en planlagt højkonjunktur med de store infrastrukturprojekter, som er undervejs i den nære fremtid. Alene på Lolland Falster forventes investeringer på op mod 70 mio. kr. Det giver os en unik mulighed for at udnytte den gunstige geografiske position. Væksten kommer bestemt ikke af sig selv, selvom der kan være lysere udsigter, qua de store projekter. Guldborgsund Kommune arbejder aktivt for at skabe attraktive rammer for både eksisterende og nye virksomheder på baggrund af vores egne styrkepositioner, ligesom der er stort fokus på at fastholde og skabe nye, varige jobs i vores landsdel. Et aktivt erhvervsliv i vækst er en del af fundamentet for vores fremtidige velfærd. Vi er afhængige af, at der skabes nye virksomheder, og at vores eksisterende virksomheder er i god vækst. Det er derfor afgørende, at vi hele tiden optimerer de rammer erhvervslivet har for at skabe arbejdspladser. Økonomiudvalgets strategiske ophæng af indsatsen Guldborgsund Kommune et godt sted at drive virksomhed er forankret i: i Kommuneplanen med afsæt i den strategiske målsætning om Jobskabelse i budgetforlig , budgetaftale og , med afsæt i at skabe de bedst mulige vilkår for at styrke og udvikle kommunens erhvervsliv. Der ønskes indsats på følgende fokusområder: o o Erhvervsservice med særlig fokus på serviceorienteret dialog og formidling af kvalificeret arbejdskraft Attraktive erhvervsområder med særlig fokus på udvikling af Business Park Falster o Iværksætteri med bl.a. etablering af vækstfabrik / innovationshus i Nykøbing F. fra 17. stk. 4 i Pick The Winners med en fokuseret indsats på: o o o Landbrug og fødevarer Bolig og byggeri Iværksætteri og entreprenørskab 8

9 Udmøntning af Økonomiudvalgets erhvervs og uddannelsespolitiske indsats. Oversigt over effekt, parametre og milepæle Til hver politisk indsats er der flere centre som bidrager til at løse opgaven. Oversigten indeholder centrenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet. Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og milepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fastlagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten. Forklaring på forkortelser: CSO: Center for Sundhed og Omsorg, CS: Center for Socialområdet, CTM: Center for Teknik og Miljø, CBL: Center for Børn og Læring, CFF: Center for Familie og Forebyggelse, CBB: Center for Borger og Branding, CPP: Center for Politik og Personale, CØI: Center for Økonomi og IT. 9

10 GULDBORGSUND KOMMUNE ET GODT STED AT DRIVE VIRKSOMHED INDSATS EFFEKT Tiltrække nye virksomheder og investeringer Vækst og jobskabelse i eksisterende virksomheder Flere iværksættere og øget overlevelsesrate At Guldborgsund Kommune opleves som endnu mere erhvervsvenlig PARAMETRE CPP Antal arbejdspladser Målinger fra DI Antal iværksættere og overlevelsesrate MILEPÆLE 2016 Nedgangen i antal arbejdspladser aftager med 50% 2017 antal arbejdspladser fastholdes 2018 Antal arbejdspladser stiger CTM Fremme rammebetingelser for målrettet og modig erhvervsudvikling I Tilfredshedsundersøgelser: Undersøgelse hos virksomheder som vedr. tilsyn, godkendelser, byggesager og lign. Sagsbehandlingstider: Optælling og opgørelser Der udarbejdes færre kommuneplantillæg, samt lokalplaner henvendt til den enkelte virksomhed. Et øget antal henvendelser, hvor der kan peges på en konkret placering der opfylder ænder til planforhold Tilfredshedsmålet er, at over 75% af de virksomheder, der har anmodet om en myndighedsafgørelse fra Centret inden for de seneste år og har svaret på et spørgeskema, er tilfredse med den leverede service Servicemålet på 130 dage for miljøgodkendelser, fra sagen er fuldt oplyst, er opfyldt, så et nyt og lavere kan overvejes At der kan udbydes arealer med mulighed for alle miljøklasser At der findes en differentieret planlægning med forskellige relevante muligheder både bynært, og steder med mulighed for større afstandskrav Høj placering i Dis måling (måske usikkert måleparameter) CTM Fremme rammebetingelser for målrettet og modig erhvervsudvikling II Resultater fra borgertilfredshedsundersøgelser vil vise udviklingen inden for relationerne til erhvervsliv og borgere. Statistik og de digitale selvbetjeningsløsninger og deres gennemførelsesprocenter vil vise om indsatsen bærer frugt inden for byggesagsområdet Borgertilfredshedsundersøgelser gentages årligt Serviceniveau gennemgang af byggesagsområdet, vandløbsområdet og planområdet Kommunen medvirker til afholdelse af Fishing Zealand konference Målet er ingen eller få klage og erstatningssager ifm. løbende sagsbehandling og ved driften af de offentlige vandløb. Samt opbakning til Fishing Zealand aktiviteter. CA DS og Væksthus Sjællands data for udviklingen i iværksætter virksomheder Samarbejdsgraden med virksomhederne øges fra jf. Beskæftigelsesplan 2016 Antal besøgte nyetablerede virksomheder sambesøg med BLF mhp. at sikre overlevelse af virksomhed jf. samarbejdsaftale med Lolland Kommune og BLF 10

11 INDSATS EFFEKT STYRKE RAMMEVILKÅR FOR UDDANNELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE Et generelt løft af uddannelsesniveauet Et løft af kompetencer målrettet aftagers behov Styrke og videreudvikle uddannelsesudbuddet PARAMETRE CPP Antal udbud af uddannelser understøttelse af refleksive og attraktive læringsmiljøer CPP Udviklingen i borgernes uddannelsesniveau, graden af samarbejde med relevante aktører samt udbud af uddannelser MILEPÆLE 2016, 2017, 2018 fastholde udbud af uddannelser i perioden 2017 Udvikling af tilbud som understøtter studiemiljø (bibliotek) Indsatsen er kendetegnet ved en langvarig og vedholdende tilgang og vil løbende blive drøftet i direktionen ligesom referencegruppen vil have et tæt kendskab til resultaterne CA Flere unge påbegynder en ungdomsuddannelse Andelen af modtager af a dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller arbejdsmarkedsydelse mellem år, som i perioden påbegynder en uddannelse, skal i kommunen være højere end de sammenlignelige kommuner og landet som helhed i 2016 jf. Beskæftigelsesplan 2016 Andelen af langtidsledige ift. antal af bruttoledige i kommunen må set over hele 2016 ikke overstige 24% jf. Beskæftigelsesplan

12 ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: FINANS OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2018 overslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER materialet indeholder alle besparelser og demografireguleringer. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Politikområdet Finans omfatter primært udgifter til sale og lease back engagementer samt udgifter vedrørende byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri. Af nedenstående tabel fremgår det, hvorledes driftsbudgettet i overskriftsform under Politikområde Finans er sammensat, idet bemærkes, at de budgetmæssige forudsætninger er af samme størrelsesorden som de seneste år. AKTIVITETER KR Byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri Sale og lease back Politikområde Finans

13 POLITIKOMRÅDE: POLITIK OG ERHVERV OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2018 overslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum BUDGETPULJER I forbindelse med budgetaftalen for afsattes en driftsreserve til imødegåelse af eventuelle udfordringer. Puljen er videreført i budgettet for Desuden er der foretaget en regulering af demografiforudsætningerne for , som er optaget som en pulje på politikområdet. Af nedenstående tabel fremgår dels den afsatte budgetreserve og dels demografireguleringen Driftsreserve Demografi BESKRIVELSE AF OMRÅDET Politikområdet Politikere omfatter primært udgifterne til byrådsmedlemmerne i form af blandt andet vederlag til borgmester og byråds/udvalgsmedlemmer, møder, rejser, kurser, telefon, abonnementer m.v. Politikområdet omfatter også kommunens internationale samarbejde herunder deltagelse ved internationale konferencer, deltagelse i internationale projekter og internationalt venskabsbysamarbejde. Af nedenstående tabel fremgår det, hvorledes driftsbudgettet i overskriftsform under Politikområde Politik og Erhverv er sammensat. AKTIVITETER KR Redningsberedskab Venskabsbysamarbejde Politikere, valg m.m Erhvervsudvikling og administration Driftsreserve og demografi Politikområde Politik og Erhverv

14 ERHVERV OG UDVIKLING Administration, erhverv omfatter drifts- og udviklingsopgaver vedrørende erhverv og uddannelse samt administration af større tiltag målrettet de store anlægsprojekter. Erhvervsservice og iværksætteri omfatter ydelser omfattet af kontrakt med Business Lolland-Falster, medlemskab og konkrete udviklingsinitiativer under Business Lolland-Falster. Finansiering af Væksthus Sjælland. Medlemskab af Femern Bælt Development og bidrag til det fælles EU kontor. Yderligere omfatter området større udviklingsprojekter og EU projekter samt projektansættelse. Der er udarbejdet målaftale for perioden for området, som har været baggrunden for følgende fokusområder: Erhvervsservice - Dialog med virksomheder, hvor vi altid starter med et tilbud om dialogmøde - Serviceorienteret tilgang, hvor vi finder løsninger sammen med virksomheden (Et nej, er altid et forslag til hvordan det kan lade sig gøre) - Hurtige svar (24/72 timer) - Én indgang uanset hvor virksomheden henvender sig, så koordinere vi på tværs, også i forhold til Business Lolland-Falster Attraktive erhvervsområder - Udvikling af Business Park Falster - Løbende vurdering af behov og mulige tilpasninger (med særlig fokus på Nykøbing F.) Iværksætteri - Attraktive rammer for start up Vækstfabrikken på Slotsbryggen - Iværksætteri & innovation i undervisning (FABLAB på bibliotek, praktik i egen virksomhed) - Flere unge iværksættere (nyt partnerskab mellem 3 unge iværksættere, CELF og BLF) Opsøgende proaktiv indsats for tiltrækning af virksomheder - Indsats i Tyskland - Indsats i Jylland Vækst i eksisterende virksomheder - Scaleup Guldborgsund etablering af acceleratormiljø. Et attraktivt tilbud til fremme vækstfasen i virksomhedernes udvikling - Målrettet indsats vedr. kvalificeret arbejdskraft (partnerskab vedr. målrettet erhvervsindsats) Indsats målrettet de store anlægsprojekter - Partnerskab vedr. statsfængsel - Partnerskab vedr. Kriegers Flak - Partnerskab Storstrømsbroen Bioøkonomisk satsning - Partnerskaber med universiteter og vidensmiljøer - Forretningsmæssig udnyttelse af ny viden og forskning - Tilvejebringelse af privat kapital til virksomhedsetableringer 14

15 UDVIKLINGSTENDENSER Udviklingen på erhvervsområdet har i en årrække været under pres med resultat i faldende antal arbejdspladser, hvoraf offentlige arbejdspladser udgør en væsentlig del. Denne udvikling er i 2016 vendt til en svag stigende tendens, hvor den private beskæftigelse er steget med 69 fultidsarbejdspladser. Fremgangen er primært inden for transport samt bygge og anlæg. Der vil fremadrettet fortsat være fokus på implementering af anbefalinger fra 17.4 Pick The Winners Der er igangsat en række flerårige udviklingstiltag til at styrke erhvervsområdet som fx, målrettet erhvervsindsats, Partnerskab Storstrømsbroen, afledt effekt af Kriegers Flak, etablering af nyt erhvervsområde på Nordfalster Business Park Falster, tiltrækning af virksomheder, samt indsats målrettet flere iværksættere og styrke væksten i eksisterende virksomheder. Samlet set er tilbagegangen i antal arbejdspladser aftaget. 60% af virksomhederne i Guldborgsund Kommune forventer vækst Antal nyetableret virksomheder stiger mere end landsgennemsnittet. Eksporten vokser kraftigere end både regionen og landet som helhed. 15

16 POLITIKOMRÅDE: ADMINISTRATION OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2018 overslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI materialet indeholder genberegnede demografireguleringer for foretaget i juli Af nedenstående tabel fremgår demografireguleringer fra genberegningen, som endnu ikke er udmøntet Demografi BESKRIVELSE AF OMRÅDET Administration består af en række budgetmæssige underområder: Servicejob (Arbejdsmarkedsforanstaltninger) Seniorjob til personer over 55 år (Arbejdsmarkedsforanstaltninger) Administrationsbygninger (Fællesudgifter og administration mv.) Sekretariat og forvaltninger (Fællesudgifter og administration mv.) Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre (Fællesudgifter og administration mv.) Administration vedrørende naturbeskyttelse (Fællesudgifter og administration mv.) Administration vedrørende miljøbeskyttelse (Fællesudgifter og administration mv.) Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love (Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter) Løn- og barselspuljer (Lønpuljer mv.) Tjenestemandspension (Lønpuljer mv.) Af disse udgør udgifterne til kommunens administrative personale hovedparten af det samlede budget. Af nedenstående tabel fremgår det, hvordan budgetterne under Politikområde Administration fordeler sig blandt centrene. AKTIVITETER KR Direktion Politik & Personale Økonomi & IT Teknik & Miljø Politikområde Administration

17 CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Den centrale udfordring på politikområdet er at sikre en stadig mere effektiv opgavevaretagelse i organisationen, således at de administrative funktioners opgavevaretagelse er så optimal som mulig og leverer bedst mulig service inden for den til rådighed værende økonomi. EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI Som led i en stram økonomisk styring har Guldborgsund Kommune i de seneste år gennemført en række besparelser, hvilket har medvirket til øget stabilisering af økonomien. Dette ændrer imidlertid ikke på, at Guldborgsund Kommunes økonomi fortsat er under pres, og at presset i de kommende år antageligt øges. Løbende effektivisering af den kommunale forvaltning og de kommunale serviceydelser udgør derfor et væsentligt element i arbejdet med at sikre en stabil økonomi og opretholde det ønskede serviceniveau for kommunens borgere. På denne baggrund arbejdes der fortsat med en effektiviseringsstrategi, som har til formål: at skabe det formelle grundlag for prioritering af konkrete effektiviseringstiltag og fastlæggelse af økonomiske effektiviseringsmål, at skabe grundlaget for en ensartet måde at tænke og arbejde med effektivisering i organisationen, at skabe grundlaget for tværgående samordning af organisatoriske og metodiske tiltag, som har effektivisering som mål. UDLÆGNING AF KONTO 06 ADMINISTRATION Det besluttedes i forbindelse med budgetprocessen for 2015, at administrationskontoen skulle decentraliseres og budgetmæssigt indgå i de stående udvalgs budgetrammer. Hensigten med ændringen var at skabe en budgetmæssig sammenhæng og prioriteringsmulighed mellem de administrative ressourcer og ressourcerne under udvalgenes politikområder (drift). For at give et samlet billede af, hvad der er afsat til administration, er der nedenstående vist, hvordan budgettet til administration i de respektive stående udvalg ser ud, hvilket svarer til den udskilte administrationsdel fra Økonomiudvalgets område: DE STÅENDE UDVALGS ADMINISTRATIONSANDELE KR Handicap og Psykiatri Folkesundhed og Omsorg Børn, Familie og Uddannelse Kultur, Turisme og Bosætning Teknik og Miljø Arbejdsmarked I alt

18 HANDICAP OG PSYKIATRIUDVALG UDVALGSSTRATEGI GENERATION INDLEDNING Ved udvalgsformand Ole Bronné Rammer og vision Socialområdets hovedopgave er at give borgeren ydelser og tilbud, der tilgodeser den enkelte. De borgere, som benytter kommunens tilbud på Handicap- og Psykiatriområdet, har som udgangspunkt en funktionsnedsættelser der gør, at de skal støttes til at kunne deltage i samfundslivet og til at leve et liv på egne præmisser. Mennesker er forskellige og har forskellige behov, derfor er det vigtigt at tilbuddene er fleksible og kan tilpasses borgeren. Udgangspunktet skal altid være borgerne, og at tilbud og ydelser er de rigtige i forhold til deres behov. Borgerne skal gøres så selvhjulpne som muligt for dermed at give dem størst mulig selvstændighed og livskvalitet. Tværgående temaer og forbindelse til andre udvalg Udvalgsstrategien sætter rammerne og retningen for beslutninger og prioriteringer på udvalgets politikområder med udgangspunkt i de præmisser, der er givet af forlig og Samarbejdsaftale for Guldborgsund Kommune samt de årlige budgetredegørelser og den økonomiske politik. Derudover skal udvalgsstrategien ses som en forlængelse af Kommuneplan , Rostock-konklusionerne 2015 og de temaer, der arbejdes med for den kommende planstrategi. Udvalgsstrategien vil blive evalueret en gang om året. Der er flere af målsætningerne og fokusområderne, hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at løse fælles problemstillinger. Når man ser alle udvalgsstrategier i en sammenhæng, fremgår det, at der vil være en række af fællesnævnere, når strategierne skal omsættes til virkelighed, som betyder, at der derfor også skal foretages prioriteringer, som går på tværs af udvalgene. Det er en forudsætning, hvis målsætningerne skal realiseres, og man skal skabe den forskel for borgerne, som man ønsker. 18

19 1. UDFORDRINGER Handicap og Psykiatriudvalget har identificeret følgende væsentligste udfordringer inden for udvalgets område, som også relaterer sig til Guldborgsund Kommune som helhed: At agere på markedsvilkår Socialområdet er kendetegnet ved at sælge ca. 50 % af døgn- og dagtilbud til andre kommuner. Det betyder, at indhold, pris og kvalitet i ydelserne hele tiden skal tilpasses så tilbuddene matcher efterspørgslen. Udfordringen er at holde prisen nede uden at gå på kompromis med kvaliteten. Samarbejdet med andre kommuner Det skal være nemt at finde det rette tilbud til borgeren også for andre kommuner, som måtte ønske at benytte socialområdets pladser. Dette kræver dels at kendskabet til tilbuddene udbredes og dels at de andre kommuners behov og præferencer identificeres. Der ligger også et kvalitetsudviklende potentiale i forhold til at søge inspiration og trække på erfaring fra andre kommuner. Det tværfaglige og den tværsektorielle indsats Borgerens behov skal tilgodeses i forhold til dennes livsforløb. Det kræver også at personalet kan håndtere forskellig form for behandling. Det er vigtigt, at de forskellige aktører på området samarbejder om indsatser i forhold til borgeren. Det vil bl.a. betyde, at den værdi som ét område eller faggruppe skaber for en borger, af og til kommer til udtryk og bliver en gevinst på et andet område. Det er derfor vigtigt at se forebyggelse, forløb og effekter i en helhed uanset hvem, der står for de forskellige indsatser. Kompetencer og viden Det er væsentligt hele tiden at have de rette kompetencer og den rette viden til stede i organisationen og blandt medarbejderne for at kunne imødegå de udfordringer, der er forbundet med specialisering og et fleksibelt udbud af ydelser og tilbud. Bæredygtig befolkningssammensætning I tilrettelæggelse af tilbud og ved udbud af pladser til udefrakommende borgere er det nødvendigt at være opmærksom på ikke at generere unødige udgifter for Guldborgsund Kommune. Der bør udvises påpasselighed med at placere for mange tilbud til den samme målgruppe i et enkelt lokalområde, da det kan skabe en uhensigtsmæssig geografisk fordeling af borgere med særlige udfordringer. 2. KERNEOPGAVEN Guldborgsund Kommune har følgende kerneopgave: Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber. Handicap & Psykiatri strategi bidrager til at løfte kerneopgaven på følgende vis: De borgere, der har potentiale for at udvikle sig, skal hjælpes mod selvbærenhed så intensivt som muligt. Det betyder, at der skal ske hurtig afklaring, så indsatser kan igangsættes så tidligt som muligt. Borgere der i samarbejde med personale sigter på at opnå/genvinde færdigheder skal følges tæt, så det sikres at støtte tilpasses det reelle behov. Borgere der er så fysisk/psykisk dårlige, at det ikke giver mening at tale om rehabilitering, skal sikres relevant pasning og omsorg. Der skal fokus på at forkorte den tid borgeren er afhængig af sociale ydelser. Borgerne skal jævnligt revurderes. Arbejde er et godt forebyggelsesmiddel. Der skal være en bred vifte af rummelige beskæftigelsestilbud, som kan medvirke til udvikling af færdigheder og trivsel. 19

20 3. MÅLSÆTNINGER Handicap og Psykiatriudvalget har følgende målsætninger i forhold til at imødekomme de væsentligste udfordringer, lykkes med de overordnede strategiske målsætninger og øvrige politiske beslutninger. Markedsgørelse Guldborgsund Kommunes tilbud på socialområdet skal være attraktive for andre kommuner både i forhold til pris og kvalitet. Kendskabet til tilbuddene skal bredes ud over kommunegrænsen. Samskabelse og inddragelse af borgerne Der skal være forskellige tilgange til borgeren afhængigt af borgerens situation, herunder at forventning til borgerens fremskridt afstemmes med den enkelte. Borgeroplevet Kvalitet i tilbuddene Indholdet i tilbuddene skal justeres efter borgerens behov. Det betyder også at tilbuddene skal være så fleksible at de kan oprettes/lukkes i takt med at målgrupperne ændrer sig, således at borgerne oplever, at de tilbydes de rigtige indsatser. 4. FOKUSOMRÅDER Handicap og psykiatriudvalget har, for at lykkes med målsætningerne, identificeret følgende fokusområder Markedsgørelse Socialområdet befinder sig i et konkurrencefelt hvor både egen og andre kommuner, i kraft af de knappe ressourcer, er tvunget til at prioritere de tilbud, som har bedst sammenhæng mellem pris og kvalitet. Derfor skal der hele tiden være fokus på at udbrede kendskabet til de, både pris og kvalitetsmæssige, gode tilbud til forskellige borgergrupper, som socialområdet i Guldborgsund Kommune er i besiddelse af. I den forbindelse er det vigtigt at brande det samlede socialområde og den ekspertise der findes her. Der bør også fokuseres på at udvikle nye samarbejdsformer med køberkommuner Samskabelse og inddragelse af borgerne Undersøgelser har vist, at jo længere tid der går, fra en borgers behov opstår til en indsats kan sættes i gang, des sværere og længere bliver processen for at genvinde færdigheder. Der skal derfor fokuseres på at skabe hurtig og effektiv afklaring omkring den enkelte borger, så indsatsen kan iværksættes så tidligt som muligt. Borgerens motivation for deltagelse og udvikling er en vigtig faktor, som kan have afgørende betydning for indsatsens succes. For at skærpe motivationen skal borgerne derfor medinddrages på en nye måder, i den udstrækning det er muligt, så de kan medvirke til at finde de bedste løsninger for sig selv. Også i evalueringer af indsatser skal borgernes perspektiv medtages, så der kan tages højde for, om indsatserne opleves som meningsgivende. Alle borgere bør have mulighed for at føle sig som en værdig del af samfundet. Derfor skal der sikres nogle inkluderende rammer fx i form af rummelige beskæftigelsestilbud. Anvendelse af teknologi, der er relevant for borgeren, og som bidrager til, at den enkelte i højre grad kan mestre egen tilværelse, er ligeledes et væsentligt element for at styrke borgernes værdighed og livskvalitet. Borgeroplevet kvalitet i tilbuddene Målgruppernes behov og sammensætning ændrer sig hastigt i takt med individualiseringen af samfundet. Det er det enkelte menneske, der er i centrum, hvilket betyder, at løsninger og tilbud til borgerne skal være fleksible og tilpasningsdygtige. Derudover skal selve indholdet i ydelserne være kvalitetsfuldt. Den høje kvalitet er alfa omega, uden den er der ikke noget at sælge til andre kommuner eller noget at lave borgersamskabelse omkring. For at sikre den høje kvalitet skal der hele tiden være fokus på udvikling af faglige kompetencer og vidensdeling på tværs af personalets faggrupper. Der skal løbende afprøves nye metoder, således at det sikres, at metoden passer til borgerens behov. Et øget fokus på systematisk dokumentation og opfølgning, der skaber evidens, vil yderligere bibringe viden om borgernes oplevelse af kvaliteten. 20

21 5. INDSATSER OG EFFEKT Nedenfor er oplistet prioriterede indsatser inden for de enkelte fokusområder. Desuden er den effekt, som indsatserne formodes at have, beskrevet. Markedsgørelse Der skal udarbejdes klare produktbeskrivelser og disse skal være opdaterede og tilgængelige på hjemmesider/tilbudsportal mv. Andre kommuner skal inviteres med til socialområdets konferencer. Der skal oprettes et bindeled til køberkommuner, der har fingeren på pulsen i forhold til ønsker/behov. Ovenstående indsatser forventes samlet set at have følgende effekt i forhold til markedsgørelse: Det bliver nemt at se hvilke tilbud til borgerne, der kan benyttes i Guldborgsund Kommune og socialområdet bliver kendt for faglig udvikling og spændende initiativer. Dermed bliver Guldborgsund kommune det foretrukne valg for andre kommuner, hvilket giver sig til udtryk ved øget salg af pladser. Samskabelse og inddragelse af borgerne Forløbspakker (støtte med opfølgning tildelt i fx 3 moduler af 2 mdr. varighed), hvor flere borgere får en hurtig og intensiv, men midlertidig hjælp. Anvendelse af FIT (Feedback Informed Treatment), hvor borgerens perspektiv på egen udvikling bidrager til at justere ydelsen. Følge udviklingen af ny teknologi og benytte relevante teknologier. I samarbejde med private virksomheder sikres et rummeligt arbejdsmarked, hvor borgere kan bidrage til fællesskabet med de ressourcer, de nu engang har. Potentialet ved Besøgsgården skal udnyttes. Ovenstående indsatser forventes samlet set at have følgende effekt i forhold til samskabelse og inddragelse af borgere: Borgeren føler sig i højere grad set og hørt, og bliver derfor mere motiveret til at være en aktiv medspiller. Nogle borgere vil, takket være den teknologiske udvikling, kunne få hjælp på nye måder og dermed blive i stand til at klare ting, som de ellers ikke troede de kunne. Andelen af borgere der er marginaliserede i samfundet vil blive mindre. På sigt vil der være færre permanente brugere af det sociale system. Borgeroplevet kvalitet i tilbuddene Der arrangeres temadage og konferencer hvor medarbejderne får mulighed for at udvide de faglige horisonter og vidensdele med hinanden. Større fokus på metodeanvendelse, hvor konkrete metoder skal afprøves med henblik på at udvælge de mest egnede. Systematiseret dokumentation via centerets fagsystem. Ovenstående indsatser forventes samlet set at have følgende effekt i forhold til borgeroplevet kvalitet i tilbuddene: Der vil være en bedre faglig kompetence og ekspertise ude i borgerrelationerne, som er i stand til at møde borgeren der hvor de er. Derfor vil der opstå færre konflikter. Der vil blive skabt mere dokumenteret viden om det der fungerer med henblik på at justere indsatser i en mere virkningsbaseret retning. Dette vil give borgerne en oplevelse af, at den ydelse, de modtager, nytter noget. Strategien er vedtaget af Handicap og Psykiatriudvalget den og Byrådet den

22 Udmøntning af Handicap & Psykiatriudvalgets udvalgsstrategi Oversigt over effekt, parametre og milepæle Til hver politisk indsats er der flere centre som bidrager til at løse opgaven. Oversigten indeholder centrenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet. Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og milepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fastlagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten. Forklaring på forkortelser: CSO: Center for Sundhed og Omsorg, CS: Center for Socialområdet, CTM: Center for Teknik og Miljø, CBL: Center for Børn og Læring, CFF: Center for Familie og Forebyggelse, CBB: Center for Borger og Branding, CPP: Center for Politik og Personale, CØI: Center for Økonomi og IT. 22

23 INDSATS BORGERNE MOTIVERES TIL I HØJERE GRAD AT VÆRE AKTIVE MEDSPILLERE VIA SAM- SKABELSE OG INDDRAGELSE I FORHOLD TIL EGEN UDVIKLING EFFEKT Borgerne opnår bedre funktionsevne og livskvalitet PARAMETRE MILEPÆLE CS Velfærdsteknologi Borgerens behov ændres, støtten opleves mere kvalitetsfuld. Antal henvendelser /samtaler (via skærm) på skæve tidspunkter og antal borgere der benytter apps/teknologi. Der afdækkes behov i ca. 12 mdr. perioden kan evt. inkludere afprøvning af forskellige muligheder. Beslutning om hvilken løsning der iværksættes tages senest april 2017 Antal borgere der benytter sociale medier CS Rehabiliterende tilgang Der kan kigges på følgende parametre Antal borgere der klarer flere ting selv Der er igangsættes små prøveforløb med et udsnit af målgruppen med opstart 1/ Evaluering af prøveforløb foreligger 1.juli Antal borgere der fastholder færdigheder, trods diagnoser der foreskriver tilbagegang CA Bevægelsen mellem aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er i virksomhedsrettet aktivering Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Der skal fra 2015 til 2016 ske en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere, der bevæger sig fra at være aktivitetsparate til at være jobparate Flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere påbegynder et virksomhedsrettet tilbud i 2016 end i 2015 Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Guldborgsund Kommune skal i 2016 være mindre end i de sammenlignelige kommuner og resten af landet (Mål fra beskæftigelsesplan 2016) CSO Målinger af borgernes funktionsevne før og efter hver intervention med henblik på at opgøre effekten CØI CBB Antal initiativer i samarbejde med socialområdet Der gøres status på ovennævnte medio 2017 og medio 2018 Afprøvning og implementering af velfærdsteknolog skal: Tage udgangspunkt i dokumenterede behov Munde ud i dokumenteret effekt Senest ved udgangen af Dialog med Socialområdet om, hvordan man i højere grad kan imødekomme Socialområdets borgere. Yderligere milepæle afventer dialogen, 23

24 INDSATS CS EFFEKT MARKEDSGØRELSE SÅ SOCIALOMRÅDET I GULDBORGSUNDBLIVER DET FORETRUKNE VALG FOR ANDRE KOMMUNER Tilbuddene i guldborgsund kommune skal modsvare efterspørgslen og indholdsmæssigt sikre, at det bliver det foretrukne valg for såvel kommunens egne borgere som andre kommuners borgere. PARAMETRE Oprettelse af (nye) tilbud Der kan kigges på følgende parametre: Hvor mange pladser sælges til andre kommuner? MILEPÆLE Der laves afdækning af målgrupper, antal borgere og behov. Færdig behovsanalyse foreligger 31/ Der er oprettet flere tilbud inden udgangen af 2017 Hvor mange pladser køber vi udenfor kommunen til egne borgere? Der er 5% flere borgere (hjemtagne eller fra andre kommuner) pr okt Hvor mange borgere tager vi ind akut Er der er en større variation i borgertyper/diagnoser i vores tilbud end tidligere CS Kvalitetsudvikling som følge af højre faglighed Borgernes mestringsgrad uanset hvilke individuelle mål der er opsat Implementering af måleværktøj Metodebeskrivelser færdige april 2017 Der foretages nulpunktsmåling 1/ CS Branding Antal henvendelser fra andre kommuner Henvendelser fra andre kommuner tælles hvert år Kvalitative interviews eller spørgeskemaer til medarbejderne vedr. arbejdsgælde/faglig stolthed Afklaring omkring hvad det er, der skal brandes, hvad skal vi være kendte for? Forslag til brand færdigt januar CBB Antal initiativer (se beskrivelse i bidraget) CFF De forudgående analyser af behov og økonomi vil indeholde indikatorer og forlag til målepunkter Årlige fokusgruppe interviews med medarbejderne 2016: 2 initiativer initiativer initiativer Det første fælles møde er afholdt inden indgangen af På baggrund af det fælles udarbejdes der en aftale om evt. fælles indsatsområder og handleplan herfor 24

25 INDSATS DER ARBEJDES VIRKNINGSBASERET VIA DOKUEMTERET VIDEN I FORHOLD TIL BORGER- NES OPLEVEDE KVALITET I TILBUDDENE EFFEKT Borgerne modtager målrettede og fleksible tilbud, der matcher deres behov Borgerne opnår bedre funktionsevne og livskvalitet CS PARAMETRE Udvikling og implementering af værktøj Virksomhederne indlægger systematiseret brug af værktøj i målaftaler fremadrettet. Medarbejderne føler de videndeler (målt i spørgeskema) Antallet af udfyldte målinger for borgerprogression (DEL rapporter) MILEPÆLE Brugen af værktøj indskrives i målaftaler fra De første DEL rapporter er lavet x dato. Der foretages spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere, der har brugt værktøjet i 6 mdr. 25

26 HANDICAP OG PSYKIATRIUDVALG POLITIKOMRÅDE: SOCIALOMRÅDET OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2018 overslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum * * * ** ** ** * Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau. - ** Beløbsangivelsen er i 2018 løn- og prisniveau DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav er indarbejdet i budgettet. Der henstår følgende demografireguleringer: DEMOGRAFIREGULERINGER (1.000 KR.) Tilført Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) * * ** ** * Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau. - ** Beløbsangivelsen er i 2018 løn- og prisniveau BESKRIVELSE AF POLITIKOMRÅDET Socialområdet dækker tilbud til udviklingshæmmende, sindslidende, handicappede og udsatte borgere, og er i høj grad styret af loven om social service. Området benævnes det specialiserede socialområde. Området giver tilbud til borgere, der ikke kan dækkes af eller kan rummes i det øvrige kommunale kerneområde. Området er i høj grad præget af kommunens stramme økonomistyring da flere paragraf-områder under politikområdet er vanskeligt styrbare dette gælder især nedenstående områder, udgiftsdrivere, som er beskrevet nærmere i nærværende redegørelse. Visitation- og kvalitetssikring, køb og salg af pladser 85, omsorg støtte og optræning Mellemkommunale refusioner Statsrefusioner, herunder særlig dyre enkeltsager 26

27 EGNE TILBUD I GULDBORGSUND KOMMUNE EGNE TILBUD I GULDBORGSUND KOMMUNE Medarbejdere: Antal årsværk Opgjort pr Pr Pr (estimeret) Døgn / dagpladser 2017 (kapacitet) (% GBS borgere - estimeret) Døgn / dagpladser 2018 (kapacitet) (% GBS borgere - estimeret) 2018 i mio.kr. udførerne Handicap Guldborgsund 276,55 266, (73,2 % GBS) 328 (73,2 % GBS) 67,5 Socialpsykiatrien 121,38 125,72 144,5 (66,1 % GBS) 144,5 (66,1 % GBS) 41,5 Center for afhængighed 15,51 20, (94,1 % GBS) 281 (94,1 % GBS) 11,1 Fjordvang 18,21 19,01 20 (30 % GBS) 20 (30 % GBS) 8,6 Forsorgshjemmet Saxenhøj 58,39 58,28 65 (33,8 % GBS) 65 (33,8 % GBS) 27,0 Marie Grubbe Skolen og STU 34,12 34,28 46 (26,1 % GBS) 46 (26,1 % GBS) 17,9 STU Guldborgsund 9,40 6,12 27 (44,4 % GBS) 27 (44,4 % GBS) 4,5 Kvindekrisecentret Hjemmet 5,00 5,16 7 (42,9 % GBS) 7 (42,9 % GBS) 3,1 Frisegade * - 3,60 4 (100,0 % GBS) 4 (100,0 % GBS) 1,5 85 foranstaltninger antal timer (% GBS borgere - estimeret) 128,16 129, timer (75,0 % GBS) timer (75,0 % GBS) 46,4 Øvrige områder Støtte og kontaktpersonordning 99, Perronen, Solstrålen, Pavillon, Værestederne og Servicearealer 17,58 20,99 Områderne er Uvisiterede Områderne er Uvisiterede 9,3 I alt 686,74 690,16 922,5 922,5 238,3 * Frisegade er et nyt tilbud efter Almenboliglovens 105, som yder støtte i forhold til

28 UDVIKLING I PLADSANTAL OG SALG TIL ANDRE KOMMUNER EXCL. 85-OMRÅDET OG CENTER FOR ARBEJDSMAR- KED Udvikling i pladsantal og salg til andre kommuner, Center for Arbejdsmarked og Center for Familie & Forebyggelse total antal pladser (kapacitet) budgetteret salg af pladser til andre (kapacitet) Faktisk salg af pladser til andre ( viser regnskabstallene er estimeret og opgjort pr ) ,5 663,5 641,5 641,5 267,6 264,5 247,0 247,0 269,3 241,6 231,6 247,0 Faldet i faktisk salg af pladser til andre fra 2015 til 2017 skyldes primært en mindrebelægning på dagbeskæftigelsesområdet ( 103 og 104 området) samt en mindrebelægning på Marie Grubbe skolen bodelen og Marie Grubbe STU. KØB AF PLADSER HOS ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER OG PRIVATE SAMT SALG TIL ANDRE KOMMUNER I nedenstående tabel ses budgettet til køb af pladser i andre kommuner og hos private fordelt på paragraf-områderne. Forudsætningerne for budgettet er baseret på de kendte borgere i 2017, som også forventes at være der i Til sammenligning er tilknyttet en kolonne med de budgetterede indtægter for salg af pladser til andre kommuner, Center for Arbejdsmarked og Center for Familie og Forebyggelse. 28

29 Visitation- og kvalitetssikring køb hos andre offentlige og private institutioner samt salg til andre kommuner, Center for Arbejdsmarked og Center for Familie & Forebyggelse (excl. 85) i kr. Regnskab 2016 Køb af pladser Korr. budget Regnskab 2016 Salg af pladser Korr. budget Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Døgninstitution for børn og unge * Beskyttet beskæftigelse ** Aktivitets og samværstilbud Botilbud til midlertidigt ophold Botilbud til længerevarende ophold Krisecenter Forsorgshjem Stof- og Alkoholbehandling I alt Internt salg af pladser til Socialområdet *** Salg i alt Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau * De øgede indtægter skal ses i relation til etablering af Guldborgsund Autismecenter i Stubbekøbing. ** Etablering af tilbud på Sakskøbing Sportscenter har medført øgede udgifter til køb af pladser. *** Den altovervejende årsag til forskydningerne fra regnskab 2016 til budget 2017 for Intern Salg af pladser til Socialområdet, skal ses i sammenhæng med takstreguleringen vedrørende tidligere års regnskaber. Takstgrundlaget for 2016 var, i denne sammenhæng, præget af ekstraordinære indtægter. I nedenstående tabel ses budgettet til øvrige udgifter på Visitation og Kvalitetssikring. Visitation- og kvalitetssikring Øvrigt (excl. 85) i kr. Regnskab 2016 Korr. budget Tilskud til ansættelse af hjælpere Kontakt- og ledsagerordning Plejevederlag I alt Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau 29

30 I nedenstående graf ses udviklingen i økonomien på udvalgte paragraf-områder med stor økonomi Udviklingen i økonomien på 107 og 108, køb af pladser hos andre offentlige og private institutioner Regnskab 2015 Regnskab 2016 Korr. budget og 108 Botilbud 108 Botilbud til længerevarende ophold 107 Botilbud til midlertidigt ophold Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau og angivet i kr. Udviklingen i økonomien på 107 og 108 skal ses samlet, da der oftest ses sammenhæng mellem disse to paragrafer. Nedenstående graf viser udviklingen i antallet af Guldborgsundborgere der er placeret i andre kommuner eller i private institutioner. 70 Antal Guldborgsundborgere i andre offentlige og private institutioner Længerevarende botilbud 107 Midlertidige botilbud 104 Aktivitetsog samværstilbud 85 Støtte i egen bolig 103 Beskyttet beskæftigelse estimeret 2018 estimeret Stigningen i 103 fra 2016 til 2017 skal ses i sammenhæng med etableringen af nyt tilbud på Sakskøbing Sportscenter. 30

31 85 OMSORG, STØTTE OG OPTRÆNING Området omfatter primært de afsatte beløb i henhold til rammeaftalerne mellem forvaltningen og institutionerne. Herudover budgetteres med salg og køb til andre kommuner/private. Udviklingen i køb og salg af 85 timer for årene ses i nedenstående graf. Som det ses har salget af timer til andre været svagt faldende fra 2015 til Udviklingen i køb af 85 støtte hos andre offentlige og private institutioner stiger fra Årsagen hænger sammen med tilgang af nogle få dyre borgere. Udvikling i salg/køb af Salg af 85 til andre Køb af 85 hos andre offentlige og private institutioner - Regnskab 2015 Regnskab 2016 Korr. budget Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau og angivet i kr. MELLEMKOMMUNALE BETALINGER Dette område omhandler indtægter samt udgifter i forbindelse med sager, hvor der er/har været uklarheder, om hvilken kommune der er betalingskommune for en borger. Når en borger med et betalings-/refusionstilsagn fra en anden kommune modtager ydelser af Guldborgsund Kommune, indhentes der betalinger efter Retssikkerhedslovens 9 C fra hjemkommunen. Der kan nogle gange være uklarheder om, hvilken kommune, der er rette betalingskommune for en borger. Disse uklarheder kræver særlig dokumentation og argumentation, og ender for en dels vedkommende i Det Sociale Nævn og enkelte sager afgøres af Ankestyrelsen og domstolene. Det er det økonomiske resultat af disse sager som registreres under dette område. Kommunen er part i flere sager, hvor domstole, sociale nævn m.fl. er i gang med at afgøre sager, hvor kommunerne ikke har kunnet blive enige om, hvem der er retslig betalingskommune. Afgørelsen af, hvilken kommune der er retslig betalingskommune kan således påvirke økonomien både positivt og negativt. Mellemkommunale refusioner i kr. Regnskab 2015 Regnskab 2016 Korrigeret budget Nettoindtægter Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau I ovenstående tabel ses regnskabstallene for Regnskab 2016 viser en mindreindtægt på 3,1 mio.kr. som hovedsageligt skyldes én enkel sag på 2,9 mio.kr. Området er begæret med megen budgetusikkerhed, idet landets øvrige kommuner gør en tilsvarende ihærdig indsats for at optimere deres mellemkommunale indtægter, i lighed med Guldborgsund Kommunes indsats. Derfor budgetteres der ikke med forventede indtægter/udgifter på dette område. 31

32 STATSREFUSION - DYRE ENKELTSAGER I lov om Social Service refunderer staten på en lang række paragrafområder 25 % i de tilfælde hvor udgifterne til hjælp og støtte for en person under 67 år ligger mellem 1,03 mio.kr. og 1,93 mio.kr. Overstiger udgiften 1,93 mio.kr. årligt refunderer staten 50 % heraf. Satserne er i niveau 2017 priser. Nedenfor vises en oversigt over antal aktive og samlet statsrefusion. Særlige dyre enkeltsager GBS-borgere (estimeret) (estimeret) antal personer - 25% refusion 52 personer 59 personer 59 personer 59 personer heraf antal personer - 50% refusion 16 personer 14 personer 14 personer 14 personer samlet statsrefusion 9,5 mio.kr. 9,4 mio.kr. 9,4 mio.kr. 9,4 mio.kr. ØVRIG STATSREFUSION Ud over refusion af særligt dyre enkeltsager modtager kommunen 50 % i statsrefusion af udgifterne til sociale formål 100, Forsorgshjem 110 og Krisecentre 109. Nedenstående tabel viser refusionen heraf i årene fra , samt de budgetterede forventede refusioner i 2017 og Statsrefusion på 100, 109 og 110 Sociale formål, Krisecenter og Forsorgshjem i kr. Regnskab 2015 Regnskab 2016 Korrigeret budget og 110 Krisecenter og Forsorgshjem Udgifter til Sociale formål Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau Udvikling fra 2015 til 2016 skyldes flere forhold, herunder at regnskab 2015 generelt var lav grundet ombygning på Forsorgshjemmet Saxenhøj. tet for 2016 er påvirket af etableringen af etableringen af den socialmedicinske afdeling på Forsorgshjemmet Saxenhøj. UDFORDRINGER Økonomistyring Hele det specialiserede socialområde er og skal fortsat være under nøje observation for at sikre fortsat budgetoverholdelse. I forhold til hjælp, omsorg og støtte efter Servicelovens 85 er der siden 2011 arbejdet ud fra en samarbejdsaftale/rammeaftale med Handicapområdet, Psykiatrien og med Forsorgshjemmet Saxenhøj, hvilket har været med til at skabe budgetsikkerhed på området. For at skabe overblik, er der udarbejdet modeller hvor anbringelser og økonomi følges på CPR-nr.-niveau. Dette har skabt en langt bedre styringsmulighed både i dialogen med udfører, men også som redskab i forbindelse med Visitationsudvalgets beslutninger om fremadrettede, tilpassede og alternative anbringelsesmuligheder. Salg af pladser De kommende år vil områdets udfordringer være at tilpasse sig efterspørgslen, hvilket bl.a. vil omfatte effektivisering af tilbuddene til borgerne og kompetenceudvikling af personalet, så de også i fremtiden kan løfte opgaverne. Disse udfordringer har udvalget fokus på og fremgår af udvalgsstrategierne og fokusområderne som beskrevet tidligere i denne redegørelse. Lovændringer på social- og beskæftigelsesområdet Regeringen fremsætter i lighed med tidligere år en række lovændringer i henhold til Lov og Cirkulæreprogrammet. Der vil blive fremlagt en særskilt sag til udvalgets september møde hvis der fremgår lovændringer på Socialområdet. Nye borgere Det forventes at en række borgere overføres fra ungeenheden og børn- og ungeområdet, hvilket alt andet lige vil medføre øget udgifter på socialområdet. 32

33 HANDICAP OG PSYKIATRIUDVALG POLITIKOMRÅDE: HP - ADMINISTRATION OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2018 overslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum * * * ** ** ** * Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau. - ** Beløbsangivelsen er i 2018 løn- og prisniveau DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav er indarbejdet i budgettet. Der henstår følgende demografireguleringer: DEMOGRAFIREGULERINGER (1.000 KR.) Tilført Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) * * ** ** * Beløbsangivelsen er i årets løn- og prisniveau. - ** Beløbsangivelsen er i 2018 løn- og prisniveau BESKRIVELSE AF POLITIKOMRÅDET Administrationsområdet omfatter budget til lønninger og afledte driftsudgifter til centerledelse og administrationspersonalet, herunder visitatorerne, på Socialområdet. FÆLLES MYNDIGHED Myndighedsfunktionerne for Social og Handicap og Folkesundhed og Omsorg er pr samlet i én administrativ enhed. Der er for budget 2017 flyttet 14,38 mio. kr. fra Folkesundhed og omsorg til Social og Handicap. 33

34 FOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALG UDVALGSSTRATEGI GENERATION INDLEDNING Ved udvalgsformand Bo Abildgaard Rammer og vision I forlængelse af Byrådets visioner og kommuneplanen vil Folkesundhed og Omsorgsudvalget i de kommende år have fokus på at forbedre sundhedstilstanden i Guldborgsund Kommune. Det vil vi særligt gøre ved at have fokus på sunde rammer og tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier. Folkesundhed & Omsorgsudvalget vil ligeledes arbejde for, at borgere med sygdom eller fysisk eller psykisk svækkelse får en hjælp der gør dem i stand til at tage vare på egen sygdom eller sårbarhed. Dermed sikres borgerne den livskvalitet det er, at kunne have et selvstændigt liv. Folkesundhed & Omsorgsudvalget vil samtidig arbejde for, at de borgere, som er helt eller delvist afhængige af hjælp fra kommunen, får en hjælp af høj faglig kvalitet og at denne ydes koordineret med andre sundhedsaktører. Borgeren skal opleve, at den kontakt de har med kommunen og andre fra sundhedssektoren, fungerer som en helhed, der tager udgangspunkt i deres livssituation. Kommunens udfordringer på sundhedsområdet, betyder at der skal arbejdes sammen på tværs. Derfor lægger vi i Folkesundhed og Omsorgsudvalgets strategi vægt på at indsatserne skal være helhedsorienteret og udvikles i tæt samarbejde med øvrige politikområder i kommunen. Folkesundhed & Omsorgsudvalgets ser endvidere de frivillige som en vigtig samarbejdspartner og de frivillige tilbud som et supplement til de kommunale indsatser. Derfor ønsker Folkesundhed og Omsorgsudvalgets forsat at prioritere og udvikle dette område de kommende år. Udgangspunktet for udvalgsstrategierne og forbindelsen til andre udvalg Udvalgsstrategien sætter rammerne og retningen for beslutninger og prioriteringer på udvalgets politikområder med udgangspunkt i de præmisser, der er givet af forlig og Samarbejdsaftale for Guldborgsund Kommune samt de årlige budgetredegørelser og den økonomiske politik. Derudover skal udvalgsstrategien ses som en forlængelse af Kommuneplan , Rostock-konklusionerne 2015 og de temaer, der arbejdes med for den kommende planstrategi. Udvalgsstrategien vil blive evalueret en gang om året. 34

35 Der er flere af målsætningerne og fokusområderne, hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at løse fælles problemstillinger. Når man ser alle udvalgsstrategier i en sammenhæng, fremgår det, at der vil være en række af fællesnævnere, når strategierne skal omsættes til virkelighed, som betyder, at der derfor også skal foretages prioriteringer, som går på tværs af udvalgene. Det er en forudsætning, hvis målsætningerne skal realiseres, og man skal skabe den forskel for borgerne, som man ønsker. 1. UDFORDRINGER Folkesundhed og Omsorgsudvalget har identificeret følgende væsentligste udfordringer indenfor udvalgets område, som også relaterer sig til Guldborgsund Kommune som helhed: 1. Mindske den sociale ulighed i sundhed Den sociale ulighed i sundhed er stigende. Det er et problem som blandt andet afspejles i Sundhedsprofilen for Guldborgsund Kommune og den generelle efterspørgsel fx. på social- og sundhedsområdet. De forhold, der har betydning for uligheden er fx indkomst, uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, familieforhold, netværk, sprog og kultur samt særligt vanskelige vilkår i opvæksten. Usunde vaner er i stigende grad koncentreret blandt socialt dårligere stillet grupper. Det gælder særligt i forhold til rygning, forbrug af alkohol, usund kost, fysisk inaktivitet og dårlig trivsel, der øger risikoen for udvikling af en eller flere kroniske sygdomme og kræver langsigtet behandling og rehabilitering. Den dårlige sundhedstilstand har blandt andet den konsekvens, at middellevetiden i Guldborgsund Kommune ligger under landsgennemsnittet. 2. Sund økonomi Usund adfærd har store konsekvenser for kommunens økonomi. De høje sundhedsudgifter afspejler flere ældre med behov for plejeydelser og at der i Guldborgsund Kommune er mange borgere med én eller flere sygdomme, herunder kroniske sygdomme, som kræver sygehusbehandling. Udfordringen er, at forebygge uhensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet og sikre kvalitet i opgaven, samt at sikre at borgeren får det rette tilbud, på det rette tidspunkt og det rette sted. For at sikre høj kvalitet og optimal ressourceudnyttelse skal der følges op på resultater, som dokumenterer, at det vi gør - det virker. 3. Sundhed på tværs en betingelse Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende, hvilket betyder, at der skal arbejdes med sundhed inden for alle aldersgrupper. Der er derfor mange kommunale aktører, som dagligt arbejder med opgaver, der har betydning for borgernes sundhed og trivsel. Udfordringen er, at der skal skabes bedre sammenhæng i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på tværs af alle politikområder. Guldborgsund Kommune har forpligtet sig til Sundhedsaftalen for , hvilket også kræver et samarbejde på tværs både inden for kommunen og på tværs af sektorer. Udfordringen er, at der skal sikres bedre tilstrækkelig koordinering og rettidig kommunikation mellem sygehus, praktiserende læger og kommunen, således at borgeren ikke tabes mellem to stole. 4. Sikre kvalitet og kompetencer Befolkningssammensætningen med flere ældre i kommunen betyder, at kommunen i højere grad skal levere ældreomsorg i fremtiden. Alderssammensætningen blandt de ansatte i kommunen er relativ høj, hvilket betyder, at flere end landsgennemsnittet går på pension inden for få år. Samtidig er der stort frafald af elever på sundhedsuddannelserne. Udfordringen er derfor, at kunne fastholde nuværende medarbejdere og rekruttere nye medarbejdere inden for sundhedsplejen, tandplejen og sygeplejen/plejen, samt fastholde eleverne på sundhedsuddannelserne. Guldborgsund Kommune er i konkurrence med andre kommuner om kompetente medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at Guldborgsund Kommune er en attraktiv arbejdsplads. Udviklingen i sundhedsvæsnet viser derudover større kompleksitet i de opgaver kommunen skal håndtere inden for særligt pleje og sygepleje, hvilket giver den udfordring, at der løbende er behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til at kunne varetage nye komplekse opgaver. 35

36 Sidst er det afgørende at sikre kompetencer hos frontpersonalet i andre politikområder med henblik på den tidlige og sundhedsfremmende indsats i forhold til børn, familier, unge og voksne. 5. Tilgængelighed af sundhedstilbud Guldborgsund Kommune dækker et stort geografisk område. De store afstande er en udfordring i forhold til at sikre alle borgere lige adgang til kommunale sundhedstilbud. De store geografiske afstande er endvidere en omkostningsfaktor i forhold til pleje og sygepleje i borgernes eget hjem. 6. Optimering af bygnings- og plejeboligmassen Det er en løbende udfordring at sikre det optimale udbud af plejeboliger både i forhold til antal og kvalitet. Endvidere er det en udfordring at planlægge fremtidens plejeboligbehov og sikre optimering eller afvikling af eksisterende bygninger. 2. KERNEOPGAVEN Guldborgsund Kommune har følgende kerneopgave: Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse, og, i samarbejde med borgeren sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber Folkesundhed og Omsorgsudvalget strategi bidrager til at løfte kerneopgave ved at: styrke børn, unge og voksnes muligheder for at tage vare på egen sundhed, sygdomsforløb eller fysiske begrænsninger med henblik på at bedre livskvaliteten for den enkelte prioritere indsatser der kan styrke den helhedsorienterede indsats både internt i kommunen og i samarbejdet med sygehus og praktiserende læge skabe muligheder for at borgerne kan indgå i relevante fællesskaber bl.a. gennem udvikling af samarbejdet med frivillige 3. MÅLSÆTNINGER Folkesundhed og Omsorgsudvalget har følgende målsætninger i forhold til at imødekomme de væsentligste udfordringer, lykkes med de overordnede strategiske målsætninger og øvrige politiske beslutninger. Fremme lighed i sundhed Fremme lighed i sundhed via forebyggelse og tidlig opsporing, således at borgerne i Guldborgsund opnår flere raske leveår og middellevetiden kommer på niveau med resten af landet. Faglig kvalitet og livskvalitet for borgerne Sikre faglig kvalitet og livskvalitet for borgerne. Det vil sige, at flest mulige borgere oplever at blive selvhjulpne, mens de borgere som på grund af varig svækkelse får den pleje og omsorg de har brug for. Mest mulig sundhed for pengene Skabe mest muligt sundhed for færre ressourcer både på kort og lang sigt og i samspil med borgerne og andre sundhedsaktører. 36

37 4. FOKUSOMRÅDER Folkesundhed og Omsorgsudvalget (FO) har, for at lykkes med målsætningerne identificeret følgende fokusområder: Det sunde valg skal være det lette valg FO ønsker fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, og at det tænkes ind i de kommunale institutioner, hvor børn, unge, voksne og ældre har deres hverdag. Det betyder, at sundhedsfremme og forebyggelse skal være en naturlig del i samspillet med borgeren i kerneydelserne, og frontpersonalet har relevant viden og kompetencer herom i forhold til de borgergrupper, de har kontakt med. Der lægges vægt på evidensbaserede metoder og best practice - herunder de vejledende retningslinjer og anbefalinger indenfor sundhedspleje, pleje og sygepleje samt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak. FO ser et stort potentiale i at skabe tidlige og helhedsorienterede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på tværs af politikområder internt i kommunen - særligt i forhold til børn, familier og unge. Det er her vigtigt, at hvert politikområde bidrager til at reducere den sociale ulighed i sundhed gennem tidlig forebyggelse. Tidlig opsporing og tidlig indsats FO vægter tidlig opsporing i forhold til sygdom, fysiske begrænsninger og mistrivsel hos børn, unge, voksne og ældre og at opsporingen fører til relevante og målrettede handlinger. FO understreger, at tidlig opsporing er særligt vigtigt i forhold til at reducere den sociale ulighed i sundhed, da de dårligst stillede grupper i mindre grad har ressourcer til at tage vare på egen og deres børns sundhed, samt er mindre opsøgende i forhold til viden og sundhedstilbud. FO ønsker også et særligt fokus på den tidlige forebyggende indsats i forhold til børnene og deres familier ud fra en betragtning om tidlig indsats livslang effekt. Sårbare borgere FO ønsker, at der er særlig fokus på børn og unge i sårbare familier, samt de sårbare ældre og yngre demente. Det er vigtigt at de borgere, som helt eller delvist er afhængig af kommunens hjælp, oplever tryghed, respekt og høj faglighed. FO vægter samtidigt, at de borgere, som har potentiale for helt eller delvis at kunne mestre egen tilværelse og sygdom, tilbydes rehabilitering gennem tidsbegrænsede og målrettede forløb. Dvs. at kommunens rolle er, at træde til der hvor borgerne ikke selv kan, og understøtte der hvor borgeren med det rette sundhedstilbud eller rehabiliteringsforløb vil kunne tage vare på egen sundhed og sygdom. FO er opmærksom på, at de store geografiske afstande gør, at det kan være relevant at have tilgængelige sundhedstilbud fordelt i hele kommunen særligt i forhold til sårbare borgere. I andre tilfælde er det relevant, at centralisere sundhedstilbuddene ud fra kvalitetsmæssige og økonomiske hensyn. Udvikle det nære sundhedsvæsen i kommunen FO vægter, at den enkelte borger i Guldborgsund oplever et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Derfor skal der være fokus på kommunens rolle og ansvar heri, samt et tæt samspil med gensidige forpligtelser og koordinering på tværs af sygehussektoren, de praktiserende læger og kommunen jf. Sundhedsaftalen FO ønsker også fremadrettet, at kommunen deltager aktivt i tværsektorielle partnerskaber, som kan bidrage til at udvikle det nære sundhedsvæsen herunder Broen til bedre sundhed. Samtidig vægter FO, at borgeren oplever en koordineret indsats, hvor der er behov for en kombination af tilbud og ydelser fra et eller flere politikområder fx som følge af tidlig opsporing. Samarbejde med borgeren, netværk og frivillige FO vægter, at samarbejde med borgeren og pårørende og/eller andet netværk i arbejdet med at fremme den enkeltes borger eller families egen mestring af sundhed og trivsel. 37

38 FO prioriterer derudover et godt samspil med borgere og foreninger og anerkender det frivillige område som en vigtig partner i forhold til at udvikle og understøtte sundhedsfremme og forebyggelse i Guldborgsund Kommune. FO er opmærksom på, at visse former for borgerinddragelse tilgodeser de ressourcestærke borgere, omvendt ser FO de ressourcestærke borgere som vigtige ambassadører for og ressourcer i forhold til mere svage borgergrupper. Sikre hensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet FO vægter tidlig forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge, således at den fremtidige generation får sunde vaner og udvikler færre livsstilsrelaterede sygdomme, og derved opnår en større livskvalitet gennem hele livet. Dette vil også betyde, at kommunens udgifter til sygehusbehandlinger, sygedagpenge m.m. alt andet lige reduceres på lang sigt. Ikke alle sygdomstilstande varetages med størst kvalitet for borgeren i sygehusregi. Derfor ønsker FO fokus på hvor og hvordan sundhedsydelser gives i den rette kvalitet og med størst ressourceudnyttelse på tværs af sundhedsvæsenet. På kort sigt ønskes et større kendskab til forskellige målgruppers forbrug af sundhedsydelser fx den ældre medicinske patient og multibrugere med henblik på forebyggende tiltag og ressourcebesparende organisering. FO har i den forbindelse særligt fokus på forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser inden for aldersgruppen 65år+ Kommunen har kun delvis eller begrænset indflydelse og indsigt i aktiviteten samt udbuddet af behandlinger i sygehussektoren og praksissektoren. Derfor vægtes en tæt dialog mellem kommunen, sygehussektoren og de praktiserende læger lokalt. Velfærdsteknologi nye veje FO ønsker fokus på brug af teknologier, som kan understøtte borgerens frihed, egen mestring af tilværelse og sundhed og/eller sikkerhed. FO vægter i den forbindelse, at de teknologiske løsninger er tilpasset de tiltænkte målgrupper. Ligeledes vægter FO teknologiske løsninger og arbejdsgange, hvor der kan opnås en effektivisering samtidig med at kvaliteten for borgeren enten bliver bedre eller forbliver den samme. FO finder det vigtigt, at der skabes mulighed for innovations- og udviklingsprojekter samt nyskabende løsninger på kendte udfordringer og i den daglige opgaveløsning. 5. EFFEKT og indsatser Folkesundheds og Omsorgsudvalget har med udgangspunkt i fokusområderne prioriteret følgende indsatser for at opnå de opstillede effektmål: Effektmål: Forbedring af borgernes sundhedstilstand Indsatser: FO ønsker, at flere borgere forbliver sunde og i stand til at mestre egen tilværelse. FO ønsker at have et særligt fokus på børn og unge. FO vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: Udvikling af det tværgående samarbejde mellem de forskellige politikområder i forhold til implementering af evidensbaserede anbefalinger eller best practice omkring sunde rammer i kommunens institutioner Udvikling af det tværgående og tværfaglige samarbejde omkring sårbare børn og familier samt dokumentation heraf ved implementering af Guldborgsunds samarbejdsmodel (GUSA) Kompetenceudvikling af frontpersonale indenfor sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til deres specifikke borgergrupper (børn, unge, voksne, familier, sårbare borgere og ældre) 38

39 Udvikling af det tværgående samarbejde mellem de forskellige politikområder om implementering af evidensbaserede metoder eller best practice til tidlig opsporing af risikoadfærd, mistrivsel og sygdom hos børn, familier, unge, voksne og ældre. Sikring af relevante målgruppetilpassede og evidensbaserede sundhedstilbud i kommunen med særlig fokus på sårbare borgere Styrkelse af samarbejdet mellem sygehuset, de praktiserende læger og kommunen omkring den tidlige indsats i forhold til gravide, spædbørn og børn med psykisk sygdom. Styrket indsats indenfor tobak og overvægt Styrkelse af det tværgående samarbejde omkring mental sundhed (Robusthed) Dannelse af netværk indenfor alle aldre Naturen anvendes målrettet i sundhedsindsatsen Indikatorer: andelen af borgere som ryger dagligt reduceres på kort og lang sigt andelen af borgere med overvægt reduceres, særligt andelen blandt børn og unge (SST s database) andelen af børn og unge med god trivsel øges (skolesundhed.dk) tandstatus blandt børn og unge forbedres middellevetiden øges sygehuskontakter indenfor kroniske sygdomme Effektmål: At kommunen forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser ved at have relevante og kvalificerede tilbud til borgeren i nærmiljøet. Indsatser: FO ønsker at borgeren får den rette hjælp på det rette tidspunkt og på det rette sted. FO ønsker at have et særligt fokus på den ældre medicinske patient fra 65+ samt gravide og spædbørn FO vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser færre forebyggelige indlæggelser færre uhensigtsmæssige genindlæggelser at fastholde lavt niveau af antal sengedage for færdigbehandlede borgere udbygning af det nære sundhedsvæsen ved bl.a. at afprøve/indføre relevante telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger hos borgere med særlige behov kompetenceudvikling der kan sikre at medarbejderne kan varetage komplekse plejeopgaver Indikatorer Følge udviklingen på aktiviteter i den kommunale medfinansiering med særlig fokus på den ældre medicinske patient på 65+: akutte korttidsindlæggelser forebyggelige indlæggelser uhensigtsmæssige genindlæggelser brug af midlertidig døgnophold/korttidsdøgnophold i kommunen udviklingen i 4-5 dagsbesøg af sundhedspleje (spædbørn) Effektmål: At borgerne bliver mest muligt selvhjulpne i forhold til sygdom og funktionsnedsættelse Indsatser FO ønsker, at borgerne er så selvhjulpne som muligt FO vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: Tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til at forebygge forværring af sygdom og funktionsnedsættelse herunder rehabilitering Udvikle og prioritere patientuddannelser 39

40 Styrke samarbejdet med borgeren, pårørende og/eller andet netværk i arbejdet med at fremme den enkelte borger eller families egen mestring af sundhed og trivsel. Brug af relevante telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger hos borgere med særlige behov Indikatorer: Fremtidig brug af hjemmeplejen set i forhold til demografiudviklingen Fremtidigt træningsbehov set i forhold til demografiudviklingen Fremtidigt brug af andre typer af hjælpeforanstaltninger Effektmål: at borgerne oplever at den frivillige indsats er et godt supplement til de kommunale tilbud Indsatser: FO ser de frivillige som vigtige samarbejdspartnere og de frivillige sociale tilbud, som et supplement til de kommunale tilbud FO vil derfor: styrke samspillet mellem kommunale og frivillige tilbud styrke samarbejdet med de frivillige afsætte et økonomisk råderum til tilskud til frivillige sociale aktiviteter støtte Guldborgsund Frivilligcenter økonomisk støtte initiativer der understøtter dannelse af netværk arbejde på at alle politikområder understøtter det frivillige sociale arbejde Indikatorer: Kvalitativ vurdering af samarbejde og netværksdannelse med frivillige Udviklingen i afsatte midler til frivillige sociale aktiviteter/guldborgsund Frivilligcenter. Strategien er vedtaget af Folkesundhed og Omsorgsudvalget den og Byrådet den

41 Udmøntning af Folkesundhed & Omsorgsudvalgets udvalgsstrategi Oversigt over effekt, parametre og milepæle Til hver politisk indsats er der flere centre som bidrager til at løse opgaven. Oversigten indeholder centrenes grundlag for opfølgning og afrapportering af effekten af den samlede indsats til byrådet. Parametre beskriver, hvilke data der måles på, og milepæle beskriver, hvilke succeskriterier, der er fastlagt for at se, om man er på rette vej i forhold til at nå effekten. Forklaring på forkortelser: CSO: Center for Sundhed og Omsorg, CS: Center for Socialområdet, CTM: Center for Teknik og Miljø, CBL: Center for Børn og Læring, CFF: Center for Familie og Forebyggelse, CBB: Center for Borger og Branding, CPP: Center for Politik og Personale, CØI: Center for Økonomi og IT. 41

42 INCDSATS EFFEKT DEN FRIVILLIGE INDSATS SKAL OPLEVES SOM ET GODT SUPPLEMENT TIL KOMMUNALE TILBUD At målgruppen oplever en godt sammenhæng mellem de kommunale tilbud og de frivillige sociale tilbud PARAMETRE MILEPÆLE CSO Distrikterne måler på antal af frivillige og antal af frivillige tilbud der tilknyttet plejecentrene Der gøres status på parametrene pr i årene 2016, 2017 og 2018 Rehabilitering måler på antal af frivillige og antal af frivillige tilbud der er tilknyttet Rehabilitering Folkesundhed måler på antal af ansøgninger til 18 puljen og 79 puljen. Folkesundhed vurderer på indhold af ansøgninger til 18 puljen og 79 puljen set i forhold til sammenhæng til kommunale tilbud samt understøtter den politiske prioritering. Aftale med Guldborgsund Frivillig Center om at få en årlig oversigt over antal frivillige og frivillige tilbud. CS Udarbejdelse af oversigt over relevante aktører på frivilligområdet. Der arbejdes på afdækning af frivillige tilbud (antal og det de kan bidrage med) i 2016 Kendskab til oversigten udbredes til kommunale medarbejdere Der afholdes et dialogmøde årligt, fx i efteråret. Afholdelse af dialogmøde hvor politisk udvalg og frivillige organisationer/foreninger inviteres. CFF Antallet af samarbejdsaftaler imellem myndigheden og frivillige organisationer. Myndighedens brug af eksempelvis ferietilbud til forskellige målgrupper. GUSA 2.0 rummer mulighed for at inddrage frivillige organisationer som samarbejdspartnere; frekvensen af dette er interessant. Herunder også, hvorvidt graden af bekymring har indflydelse på graden af inddragelse af frivillige. De frivilliges egne oplevelser er også relevante at medtænke. Brugen af frivillige ift. integrationsindsatsen på børne og ungeområdet er endnu en parameter. Sundhedsplejen medvirker for sin del til at etablere gruppetilbud med fokus eksempelvis ungemødre og præmatur caféer. Dette støtter forældrene i at fortsætte i frivillige netværksgrupper. Sundhedsplejen benytter sig imidlertid kun i ganske sparsomt omfang af frivillige CBL Udarbejdelse af inspirationsmateriale Kontakt mellem frivillige og dagtilbud/skoler Andelen af aktiviteter og fællesskaber der etableres Først og fremmest fastsættes en baseline for ovenstående parametre. For Sundhedsplejen er det et succeskriterium, at nyblevne forældre får mulighed for at deltage i nærmiljøet i et netværks skabende tilbud Inspirationsmateriale udarbejdes senest i foråret Andelen af aktiviteter og indsatser mellem frivillige og dagtilbud/skoler opgøres første gang sommeren Evaluering vinteren 2017/18. 42

43 FORBEDRING AF BORGERNES SUNDHEDSTILSTAND INDSATS EFFEKT Den regionale sundhedsprofil undersøges hvert 4. år. Udgangspunktet for den næste regionale sundhedsprofil er spørgeundersøgelse i 2016 med resultat i Denne undersøgelse vil danne baseline for de fremtidige målinger. Det forventes, at effekten af denne målaftale vil kunne ses fra måling i 2020 og de efterfølgende års sundhedsprofiler PARAMETRE MILEPÆLE CSO Forbedring af borgernes sundhedstilstand Overvægt På kort sigt Egne arbejdspladser og egne institutioner: Trivselsmåling Antallet af tiltag, der er iværksat til at motivere egne målgrupper til at være mere fysisk aktive og få sundere kostvaner Vores antagelse er, at når der arbejdes ud fra evidens, så ved vi det virker bedst. Øvrige kommunale institutioner og ungdomsuddannelser: Opgørelse på hvor mange enheder, der har fået konsulenthjælp. På kort sigt Trivselsmåling hvert 2. år på egne arbejdspladser Årlige opgørelser på øvrige parametre pr På langt sigt Udgangspunktet for den næste regionale sundhedsprofil er spørgeundersøgelse i 2016 med resultat i Denne undersøgelse vil danne baseline for de fremtidige målinger. Det forventes, at effekten af denne målaftale vil kunne ses fra måling i 2020 og de efterfølgende års sundhedsprofiler. Ved konsulenthjælp vil der blive aftalt, hvilke mål enheden har for tiltaget, og en aftale om en evaluering af dette tiltag. På lang sigt Den Regionale sundhedsprofil, der gennemføres hvert 4. år med særlig fokus på: Færre overvægtige Flere borgere, som trives Flere borgere, som er fysisk aktive Flere borgere som har sundere kostvaner. CSO Forbedring af borgernes sundhedstilstand Tobak Egne arbejdspladser og egne institutioner: Hvor mange medarbejdere, som har deltaget i undervisning i metoden VBA Medarbejderne i eget center kan håndtere røgfri arbejdstid Konsulenthjælp i folkeskolerne og på ungdomsuddannelser Opgørelse på hvor mange enheder, der har fået konsulenthjælp. Ved konsulenthjælp vil der blive aftalt, hvilke mål enheden har for tiltaget, og en aftale om en evaluering af dette tiltag. Rygestoptilbud (rygestopdatabasen) Opgørelse på hvor mange borgere, som deltager i et rygestopforløb Opgørelse på hvor mange borgere, som fastholder et rygestop På kort sigt Årlige opgørelser på parametre pr På lang sigt. Udgangspunktet for den næste regionale sundhedsprofil er en spørgeundersøgelse i 2016 med resultat i Denne undersøgelse vil danne baseline for de fremtidige målinger. Det forventes, at effekten af denne måleaftale vil kunne ses fra måling i 2020 og de efterfølgende års sundhedsprofiler. 43

44 CFF For Tandplejens vedkommende vil man være interesseret i at se en generel forbedring af tandsundheden. Resultatet af Tandplejens bidrag skal vise, at forværringen ( den negative gradient ) skal ændres i en positiv retning. Samtidig vil tandplejen også fokusere på informeret samtykke som parameter. Inden et barn sætter sig i tandlægens stol, skal forældrene således have givet deres samtykke til behandlingen. Det fremgår af Sundhedsloven. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende informationer fra Tandlægens side. I barnets journal skal det dokumenteres, at forældrene har givet informeret samtykke til tandbehandling. Udover informeret samtykke vil Tandplejen også stille skarpt på dialog og nye undersøgelsesintervaller. Fra 1. august 2015 blev der således med udgangspunkt i obligatoriske indkaldeintervaller for udvalgte alderstrin, indført indkaldeintervaller på 12, 15 og 18 måneder med hovedvægten lagt på 18 måneder. Intervallerne tildeles børnene efter en individuel risikovurdering ift. tandsygdom. For Sundhedsplejens vedkommende vil ét af de væsentligste parametre i relation til netop denne indsats være, hvorvidt der sker en stigning i ammefrekvensen. 44 Et succeskriterium i forhold til en tidlig indsats vil være, om der på sigt vil være flere der ammer i 6 mdr. Data fra Børnedatabasen viser følgende for Guldborgsund Kommune ift. amning (årgang 2014) sammenlignet med hele Region Sjælland: Procentdel fuld amning i over 2 uger: Guldborgsund Kommune: 84,4 % Region Sjælland: 86,9 Procentdel fuld amning i over 9 uger: Guldborgsund Kommune: 59,6 % Region Sjælland: 63,7 % Procentdel fuld amning i over 17 uger: Guldborgsund Kommune: 47,5 % Region Sjælland: 50,5 % Procentdel fuld amning i over 26 uger: Guldborgsund Kommune: 15,9 % Region Sjælland: 11,3 % Gennemsnitlig varighed af fuld amning: Guldborgsund Kommune: 101 dage Region Sjælland: 101 dage Målsætningen er, at der ved udgangen af 2018 vil være 85 % ammer over 2 uger, 61 % over 9 uger og 49 % over 17 uger. Et andet succeskriterium er, om der sker en øgning i procentdelen af normalvægtige elever. Her viste en opgørelse i 2015 foretaget af Novax, der er et journalsystem, som anvendes af 15 kommuner i Region Sjælland, at Guldborgsund Kommune i indskolingen har 14,1 % overvægtige. For hele Region Sjælland ligger tallet på 11,9 %. I indskolingen har Guldborgsund Kommune 83,0 % normalvægtige her har hele Region Sjælland 85,8 %. Samme billede gør sig gældende ift. udskolingen. Her har Guldborgsund Kommune 21,3 % overvægtige og regionen har samlet 19,0 %. Målsætningen er, at der ved udgangen af 2018 vil være 83,5 % normalvægtige i indskolingen. I forhold til Tandplejens arbejde med informeret samtykke vil følgende udgøre kvalitetsmålet for dokumentation af forældres samtykke: Det er tandplejens mål, at mindst 80 % af journalerne lever op til standarden ved tilfældig stikprøvegennemgang af 20 journaler. I perioden fra den september 2016 udtages 20 journalen tilfældig valgt i TK2. Resultatet danner baseline for det videre kvalitetsarbejde. Resultat skal gerne blive, at der i perioderne januar 2017 og september 2017 hver gang udtages 20 journaler, og resultatet skulle gerne vise en forbedring frem til tandplejens mål. Tandplejen sætter fokus på emnet dels på årstidsmøder og dels på tandlæge og tandklinikassistentmøder. Ift. kvalitetsmålet indkaldelsesintervaller vil følgende succeskriterier gøre sig gældende: Tandplejepersonalet har taget det længste indkaldeinterval Effekt på 18 måneder i anvendelse. Der er udarbejdet en vejledning til cariesrisikovurdering, der fungerer som standard for fastlæggelse af indkaldeintervaller. Endvidere er der lavet et dialogredskab til mødet med patienten. Resultat skal gerne blive, at intervalstatistikken fra september 2016 viser, hvordan fordelingen er på dette tidspunkt, som danner baseline for de videre målinger.

45 CBL Andelen af overvægtige børn Baseline udgangen af 2016 på begge parametre Andelen af sygefravær blandt børnene Udgangen af 2017 i de deltagende dagtilbud og skoler Andelen af overvægtige børn er status quo og gerne reduceret med 5% Andelen af sygefravær i de tre vintermåneder i 2017 er reduceret med 20%. CS Der laves kompetenceuddannelse af frontpersonaler i opsporing af alkoholramte familier. Der oprettes tilbud til familieorienteret alkoholbehandling. Der udarbejdes kostpolitikker i tilbud, hvor måltider indtages. Kompetenceuddannelse af frontpersonaler færdiggøres forår Anbefaling til hvordan familieorienteret alkoholbehandling kan oprettes færdiggøres ved udgangen af Kostpolitikker udarbejdes i 2016, implementeres i 2017 Tilsyn på 103 og 104 udføres årligt GBS tilsyn på 103 og 104 følger op på praksis omkring kostpolitikker og måltider. INDSATS CSO FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER EFFEKT Antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser falder til min. gennemsnittet i Region Sjælland. PARAMETRE MILEPÆLE Ultimo 2016: Sundhed og Omsorg vil benytte KØS data vedrørende de forebyggelige indlæggelser. Beskrevet behovet for eventuelle ændringer i forhold til de rette tilbud. Sundhed og omsorg skal i praksis opleve, at have det rette tilbud til rette borger. Beskrevet behovet for kompetenceudvikling. En gang i kvartalet trækkes KØS data, for at se om vi er på rette vej. CFF Via data fra Statens Serum Institut vil genindlæggelsesprocenten blive fulgt Ultimo 2018: Antallet af forebyggelige indlæggelser nedbringes således, at spændet imellem Guldborgsund Kommune og de gennemsnitlige regionstal mindskes blev der bevilliget midler til at tilbyde et tidligt opsøgende barselsbesøg for Sundhedsplejen. I det år faldt genindlæggelsesprocenten fra 5,5 % i 2012 til 4 % i Dette fald kan indikere, at der er ydet en tidlig forbyggende indsats. Visionen er, at der ikke sker en stigning fra det niveau, idet der altid vil være syge spædbørn med behov for indlæggelse 45

46 BORGERNE SKAL BLIVE MEST MULIGT SELVHJULPNEE I FORHOLD TIL SYGDOM OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE INDSATS EFFEKT At borgerne generelt får mindre behov for ydelser indenfor hjemmeplejen, træning og andre hjælpeforanstaltninger PARAMETRE CSO Antal borgere, der har modtaget tilbud efter Sundhedslovens 83a Antal borgere udskrevet fra døgn og senhjerneskade rehabilitering Antal borgere, der er blevet helt eller delvist selvhjulpne Ved hjælp af Docecan og andre former for telesundhed. Antal borgere hvis funktionsniveau er blevet forbedret ved hjælp af hverdagsrehabilitering Ultimo 2016: MILEPÆLE Hele indsatsen med rehabilitering er færdigimplementeret Opstart af projekter til afprøvning af telesundhed / velfærdsteknologiske tiltag eks. vasketoiletter, webbaseret træning/rehabilitering internt/eksternt. Ultimo 2018: En mindre procentdel af de +65 årige borgere har brug for hjælp. CS Målinger af borgernes funktionsniveau før og efter intervention med henblik på at opgøre effekten. Der gøres status på ovennævnte medio 2017 og medio 2018 CØI Afprøvningen og implementeringen af velfærdsteknologi skal: tage udgangspunkt i dokumenterede behov munde ud i dokumenteret effekt Senest ved udgangen af

47 POLITIKOMRÅDE: OMSORG OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2018 overslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav er indarbejdet i budgettet. Der henstår følgende demografireguleringer: DEMOGRAFIREGULERINGER (1.000 KR) Besparelse Udmøntet Ej udmøntet BUDGETREDEGØRELSE OMSORG ÆLDREOMRÅDETS MYNDIGHEDSOMRÅDER Visitation til personlig pleje og praktisk bistand, herunder madservice og diæter. Visitation til sygepleje. Visitation til pleje- og ældreboliger samt midlertidigt døgnophold. Visitation til genoptræning, vedligeholdelsestræning og hverdagsrehabilitering. Visitation til plejevederlag og pasning af nærtstående i eget hjem. Visitation til omsorgstandpleje. Sagsbehandling vedrørende ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og støtte til biler. UDGIFTSDRIVERE Følgende 7 områder er mest afgørende for ældreområdets resurseforbrug og betragtes derved som ældreområdets udgiftsdrivere: Personlig pleje og praktisk bistand, herunder uddelegeret sygepleje Hjemmesygepleje Lejetab, ældre- og plejeboliger Hjælpemidler Betaling til og fra andre kommuner Rehabiliteringen, herunder vederlagsfri fysioterapi Social- og sundhedselever Alle områder, på nær Social- og sundhedselever, er efterspørgselsregulerede og derfor vanskelige at styre. Guldborgsund Kommune har en forpligtigelse til at uddanne social- og sundhedselever og samtidig en stor interesse i at sikre kvalificeret sundhedspersonale i fremtiden. 47

48 PERSONLIG OG PRAKTISK BISTAND Hjemmeplejen yder personlig pleje og praktisk bistand til borgere i eget hjem. Disse opgaver er omfattet af Fritvalgsordningen, hvor borgerne kan vælge mellem den kommunale hjemmepleje og en godkendt privat leverandør. Der har været udbud på området for private leverandører, som betyder at der er én leverandør af personlig pleje og én leverandør af praktisk bistand. Området har aktivitetsstyrede budgetter. Det vil sige, at de enkelte leverandører bliver betalt for at levere de ydelser, myndigheden har visiteret borgerne til. Det er således myndigheden, der er den udgiftsdrivende faktor VISITEREDE TIMER, PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK BISTAND Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Personlig pleje og praktisk bistand Private leverandører Bemærk: skalaen i ovenstående graf begynder ved timer for bedre at kunne illustrere udviklingen måned for måned. Ovenstående graf viser udviklingen i visiterede timer for personlig pleje og praktisk bistand. Der er en faldende tendens i antallet af visiterede timer og forventningen for 2017 er et forbrug på godt timer mod et forbrug på ca timer i Altså et fald på ca. 4,5%. Det tyder på, at tiltagene som er sat i gang for at gøre borgerne mere selvhjulpne og som dels vil give borgene et bedre og mere selvstændigt liv i eget hjem, har en afsmittende effekt på udviklingen i antal visiterede timer. En af kommunens fritvalgsleverandører er pr. 29. juni 2017 gået konkurs, hvilket betyder at den kommunale hjemmepleje har overtaget disse borgere. Det er endnu ikke afgjort, hvordan området for private leverandører fremadrettet skal køre. UDDELEGEREDE SYGEPLEJE Udover at levere personlig pleje og praktisk bistand, bliver der også uddelegeret sygeplejeydelser til hjemmeplejen. Antallet af timer til uddelegeret sygepleje har de seneste år været stigende, hvilket fortsat er tendensen. Der er en stigende tendens i antallet af uddelegerede sygeplejetimer. Ved udgangen af juni 2017, lå det samlede antal visiterede timer 20,7% over niveauet på samme tid i VISITEREDE TIMER, UDDELEGEREDE SYGEPLEJE 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Uddelegeret sygepleje 48

49 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV (PULJEMIDLER) I forbindelse med budgetforlig 2016, blev det besluttet at tilføre 8 mio. kr. i 2016 og frem til et løft på ældreområdet. Samtidig blev der tilført 10,6 mio. kr. som bloktilskud (permanent udmøntning af Ældremilliarden ), samt 14,4 mio. kr. i 2016 og frem gennem Værdighedsmilliarden (Finansloven 2016). Der er således tilført i alt 33 mio. kr. som puljemidler. Puljemidlerne er bl.a. afsat til øget normering på plejecentrene, ekstra rengøring og vask hos borgerne, KVAS, transport til aktivitet, opnormering af sygeplejen på plejecentrene, tiltag på demensområdet mm. Tiltagene er nærmere beskrevet i sag nr. 35 på Folkesundhed og Omsorgsudvalgets møde i april Folkesundhed og Omsorgsudvalget skal igen i september 2017 tage stilling til hvilke tiltag der skal tilgodeses i forbindelse med Værdighedsmilliarden i tet til personlig pleje og praktisk bistand, herunder også udekørende sygepleje, uddelegeret sygepleje, samt betalinger til private leverandører, er i 2018 på tet er pris- og løn-fremskrevet. SYGEPLEJEN Hjemmesygepleje hører under sundhedsloven og er altid lægeordineret. Hjemmesygeplejens opgaver udvikler sig løbende, idet mange behandlinger, der tidligere blev givet i sygehusregi, i dag kan varetages i eget hjem. Dette giver Guldborgsund kommune udfordringer i forhold til kompetenceudvikling og øget opgavemængde. Der kompenseres for opgavemængden ved uddelegering af sygeplejeopgaver til frit valgsgrupperne, hvorfor der styringsmæssigt især har været fokus på de uddelegerede sygeplejeopgaver. Sygeplejegrupperne har hidtil været placeret i distrikterne med deres eget rammebudget og har været selvvisiterende, hvilket har vanskeliggjort styringen af området. I foråret 2014 er visitationen flyttet til Myndigheden og i efteråret 2014 blev sygeplejegrupperne samlet i en fælles enhed. I foråret 2015 blev sygeplejegruppen som samlet enhed organisatorisk flyttet ind under Distrikt Vest. Fra 2017, bliver den udekørende del afregnet efter aktivitet (BUM), mens centersygeplejersker, nattevagter og fællesudgifter fortsat er rammebudget. Der forventes ca visiterede timer for Desværre er der ingen sammenlignelige data fra tidligere år. tet til sygeplejen for 2018 er på LEJETAB, ÆLDRE- OG PLEJEBOLIGER Plejeboliger Guldborgsund Kommune har 11 plejecentre med i alt 524 plejeboliger (heraf 80 demensboliger) samt 28 midlertidige døgnopholdspladser, 4 afklaringspladser, 7 rehabiliteringspladser. Der har siden starten af 2015 ingen ledige plejeboliger været og p.t. er situationen at der er venteliste for at få en plads. Ældreboliger Guldborgsund Kommune råder over 441 ældreboliger, hvor lejerne serviceres af hjemmeplejen på lige fod med borgere i egen bolig. Ved udgangen af juni 2017, er der 29 ledige boliger, der alle ligger uden for Nykøbing F. by og der er kun én ledig bolig i Sundby. Årsagen til ledige ældreboliger skal findes flere steder: Visiterede borgere kan ikke sælge deres ejerbolig, mange af de tomme ældreboliger ligger generelt mere end 16 km væk fra Nykøbing F. og oftest begynder ældre at søge ældrebolig for at komme tættere på byen. Tillige er kravene (kriterierne) for at blive visiteret til ældrebolig skærpet. For at nedbringe lejetab undersøges løbende, om andre centre har et større behov for boligerne. Ledige ældreboliger tilbydes ligeledes på almindelige lejevilkår, efter interne retningslinjer, til borgere som har fået afslag. 49

50 LEJETAB, ÆLDRE- OG PLEJEBOLIGER (1.000 KR.) kr Prognose Som det ses af ovenstående graf, har udgifterne til lejetab frem til 2014 været støt stigende. De seneste år har udgiften til lejetab ligget omkring 3 mio. årligt. Boliger placeret i ydreområderne af kommunen, har vist sig at ikke at være attraktive for de ældre der kan visiteres til en ældrebolig i dag. tet for 2018 på kr. er pris- og løn-fremskrevet. HJÆLPEMIDLER Hjælpemidler, boligændringer og biler er lovbestemte områder. Det er dermed et område, hvor kommunen ikke selv kan fastsætte mængdedannelsen. Der er dog mulighed for delvist at styre økonomien ved hjælp af udbud med fokus på bedst og billigst. Erfaringsmæssigt kan enkelte dyre sager ændre billedet meget hurtigt. Historisk set har tilskud til biler og høreapparater vejet tungt, men ændret kvalitetsstandard har givet et stabilt udgiftsniveau for tilskud til biler og tilskuddet til høreapparater er lagt over til regionerne SERVICELOVENS 112 (1.000 KR.) Fokuspunkterne vedr. hjælpemidler er servicelovens 112 (Stomi, inkontinens, diabetes mm.), hvor der har været en stigende efterspørgsel gennem de seneste år. Indgåelse af indkøbsaftaler (FUS) ser dog ud til at modvirke denne tendens. Der kommer dog flere brugere på området, hvor specielt antallet af diabetes-patienter er stigende, mens nye og bedre produkter gør at patienterne generelt lever længere med deres sygdom. Der har tidligere været indgået aftale med Zealand Care om drift af hjælpemiddeldepot (opbevaring, udkørsel, hjemtagning, vask reparation og vedligeholdelse) og leje af hjælpemidler til udlån. Denne aftale er ændret fra 1.september 2014 til kun at omhandle drift af hjælpemiddeldepotet. Aftalen udløber i august Kommunen har købt (via en leasingaftale) de hjælpemidler, som var lejet af Zealand Care og køber frem over selv hjælpemidler. Kommunen har indgået samarbejde med de sjællandske kommuner om indkøbsaftaler på udvalgte hjælpemidler. Den nye ordning ser ud til at have betydet et fald i udgiftsniveauet. tet for 2018 på kr. er reduceret med kr. i forbindelse med restbesparelser, samt kr. i forbindelse med FUS-besparelser. Området er pris- og løn-fremskrevet. 50

51 SOCIAL OG SUNDHEDSELEVER Ældreområdet er uddannelsessted for social- og sundhedselever og for sygeplejestuderende. I forbindelse med nye uddannelsesbekendtgørelser på SOSU-uddannelserne pr. 1. januar 2017 er der ændret på dimensioneringen. Guldborgsund Kommune nu forpligtet til at ansætte 45 SSA-elever om året mod tidligere 24 elever. For at gøre denne omlægning udgiftsneutral er dimensioneringen af SSH-elever nu 32 SSH-elever om året mod tidligere 108 elever. Antal fuldtidsstillinger ultimo juni 2017: 44 SSH-elever 44 og 56 SSA-elever Der har de seneste år været et stort og varierende frafald af elever på uddannelsen. Samtidig har der været stor forskel på hvornår eleverne falder fra. Begge faktorer gør det meget vanskeligt at budgettere på området. Der har været fokus på at få nedbragt frafaldet på uddannelsen - et fokus der fortsætter. En nedbringelse af frafaldet vil dog samtidig medføre en budgetudfordring på området, da det nuværende budget ikke kan rumme flere elever. Der er i 2016 afsat 17,3 mio.kr., 17,7 mio.kr. i 2017 og 17,9 mio.kr. i Grundet ændring af uddannelsesbekendtgørelserne har der siden august 2016 været en overgang, som har betydet færre elever især SSH området. Dette forventes udlignet i løbet af 2018, men har konsekvens af et stort mindreforbrug i tet for 2018 på kr. er pris- og løn-fremskrevet. BETALING TIL OG FRA ANDRE KOMMUNER Betaling til andre kommuner omhandler personlig pleje og praktisk hjælp til borgere, som opholder sig i andre kommuner, og hvor Guldborgsund Kommune har afgivet betalingstilsagn. Området styres af borgenes valg om fra- og tilflytning og er således meget vanskeligt at styre, hvilket nedenstående tabel også indikerer. MELLEMKOMMUNALE BETALINGER, NETTO (1.000 KR.) prognose For 2017 forventes samlede udgifter på 39,8 mio. kr. og samlede indtægter for 32,8 mio., svarende til en nettoudgift på 7 mio. kr. Dette er ensbetydende med et forventede mindreforbrug på 6,2 mio. kr., mod et mindreforbrug i 2016 på 1,3 mio. kr. Årsagen til det faldende forbrug er primært en stigning i indtægterne fra andre kommuner. tet for 2018 på kr. er pris- og lønfremskrevet. REHABILITERING - KOMMUNAL TRÆNING Omfatter kommunal genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus iht. Sundhedsloven 140, samt genoptræning efter et sygdomsforløb uden sygehusindlæggelse og vedligeholdelsestræning til fysiske og psykiske færdigheder iht. Serviceloven 86 stk. 1 og stk. 2. Fra 2011 har Rehabilitering desuden varetaget børnetræning iht. Serviceloven 86 jf. 44. Rehabilitering tilbyder desuden vederlagsfri fysioterapi inden for primær lymfødem (hævelse af lymfe). I Guldborgsund Kommune ses en stigende tendens af genoptræningsplaner til et kommunalt genoptræningsforløb jf. 140 i Sundhedsloven. Stigningen har siden 2007 ligget på ca. 10% pr. år. 51

52 I forlængelse af dette knytter sig en række konkrete udfordringer: At udvikle og styrke det tværsektorielle samarbejde og sikre den optimale kvalificerede opgavefordeling mellem kommuner og region (sygehuse) At sikre en effektiv styring af de tilstedeværende ressourcer iht. efterspørgsel og med særlig fokus på planlægning af træning, dokumentation og kvalificeret ledelsesinformation. Området styres efter en budgetramme. Det er en lægelig vurdering om et genoptræningstilbud er nødvendigt, og om det skal foregå på sygehuset eller i kommunalt regi. Kommunen har ingen indflydelse på antallet af borgere, der henvises til genoptræning efter Sundhedslovens 140. I budgetforliget 2016, blev det besluttet at istandsætte Fjordskolen til et nyt sundhedscenter for at sikre den fremtidige sundhedsindsats. Efter planen skal sundhedscentret stå klar i løbet af I forbindelse med fraflytningen fra de nuværende lokaler, vil der være nogle ekstraudgifter til istandsættelser. Samtidig betyder det større antal kvadratmetre en stigning i udgifterne til den fremtidige drift. tet for 2018 på kr. er pris- og løn-fremskrevet. VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI Omfatter udgifter til vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi hos fysioterapeuter i praksissektoren efter lægehenvisning efter sundhedslovens kapitel 39 a. Faktureringen til kommunerne varetages af regionerne. Guldborgsund Kommune tilbyder vederlagsfri fysioterapi inden for primær lymfødem. Målgruppen for den vederlagsfri fysioterapi er svært fysisk handicappede og personer med progressive sygdomme såsom parkinson, sklerose, svær gigt mv. Fysioterapien gives som led i en sygdomsbehandling med henblik på at hjælpe den enkelte til at fungere bedst muligt ved at mindske smerter, øge bevægelighed m.m. Efterspørgslen til vederlagsfri fysioterapi har været stigende de seneste år, hvilket har medført merforbrug på området. Der forsøges fortsat gennem dialog med de forskellige parter, at sænke udgiftsniveauet f.eks. gennem større brug af holdtræning m.m. tet for 2018 på kr. er pris- og løn-fremskrevet. 52

53 POLITIKOMRÅDE: FOLKESUNDHED OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab forslag 2018 overslag 2019 overslag 2020 overslag 2021 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav er indarbejdet i budgettet. Der henstår følgende demografireguleringer: DEMOGRAFIREGULERINGER (1.000 KR) Tilført Udmøntet Ej udmøntet BUDGETREDEGØRELSE FOLKESUNDHED I forbindelse med styringsprojektet i Guldborgsund Kommune, er der for folkesundhed foretaget en kortlægning af områdets udgiftsdrivere. Følgende 5 områder er mest afgørende for sundhedsområdets resurseforbrug og betragtes derved som folkesundhedsområdets udgiftsdrivere: Aktivitetsbestemt medfinansiering Hospice Ambulant specialiseret genoptræning Kommunal Tandpleje Sundhedsplejen AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING Området omhandler aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering af GBS-borgeres brug af sundhedsvæsenet inden for følgende områder: Somatiske indlæggelser Somatiske ambulante kontakter Somatisk genoptræning under indlæggelse Psykiatriske indlæggelser Psykiatrisk ambulante kontakter Sygesikring Det samlede budget for Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2018 på kr. er P/L fremskrevet. I forhold til budget 2017, er der indlagt besparelser for yderligere i 2018 og frem. På grund af en stigning i bloktilskuddet, er der tilført kr. i 2017 stigende til kr. i 2019 og frem. Der er gennem lov og cirkulæreprogrammet tilført i 2018 stigende til i 2020 og frem vedr. kræftplan IV. Fra 2019 og frem er der tilført kr. vedr. den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Aftalen om kommunernes økonomi for 2018 blev lukket forud for aftalen om regionernes økonomi i Dermed var det endelige aktivitetsniveau for regionerne ikke på plads ved aftaleindgåelse. Efter indgåelse af aftale med regionerne for 2018 er der tilført 1,4 mia. kr. til kommunerne i bloktilskud til dækning af en aktivitetsstigning i regionerne. Sundhedsområdet er administrativt tillagt kr. svarende til imødegåelse af den forventede stigning i udgifterne. Beløbet svarer til Guldborgsund Kommunes andel af bloktilskuddet. 53

54 AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING (1.000 KR.) Forbrug Korr (prognose) STYRING AF OMRÅDET I 2012 blev takststrukturen for medfinansiering af sygehusvæsnet ændret. Filosofien bag var, at give kommunerne et større incitament for en indsats på specielt de forebyggelige indlæggelser. Ændringen har i Guldborgsund Kommune medført en markant stigning i udgifterne i 2012 og I 2014 oplevede vi for første gang et fald i udgifterne, mens forbruget i 2015 endte på niveauet for Forventningen til 2017 er fortsat et svagt fald i udgifterne. Fra 2018 bliver den nuværende takststruktur erstattet af en ny model, hvor borgerne bliver inddelt i 4 aldersgrupper. Loftet for medfinansieringen bliver fremover differentieret i forhold til aldersgrupperne. Det vurderes at den nye model vil medfører en stigning på 9-10 mio. i 2018, hvis aktiviteten ikke ændrer sig. 54

55 Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet. Oversigten er lavet på baggrund af taktser for Det er de praktiserende læger, vagtlæger og sygehuslæger, der visiterer til tilbuddene inden for sundhedsvæsenet. Kommunen har dog et særligt ansvar for at forebygge uhensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet ved at udbygge det nære sundhedsvæsen i kommunen med forskellige tilbud, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. HOSPICE Med åbningen af Svanevig Hospice i Bandholm, har udgifterne til hospice været støt stigende og det er også primært Svanevig kommunens borgere søger til. Udfordringerne ved prognosticering af forbruget, er at det dels afhænger af andelen af Guldborgsund-borgere på Svanevig Hospice, samt længden af opholdet. Aktiviteten for hospice er for tiden lidt uklar grundet den nye afregningsstruktur fra 2017, som betyder, at aktivitet afregnes som regionsudskrivninger mod tidligere sygehusudskrivninger. Kort fortalt handler det om, at der er hospiceaktivitet på sygehusafdelinger, som der ikke har været set tidligere, Der afventes en nærmere afklaring fra Sundhedsstyrelsen. Foreløbig er meldingen fra Sundhedsstyrelsen, at aktiviteten er korrekt, men at den kan være registreret på afdelinger, som bærer den højeste værdi i et samlede patientforløb, hvilket er en af konsekvenserne af den ændrede afregningsstruktur for HOSPICE (1.000 KR) prognose 55