NY SKOLE I KØDBYEN IDEOPLÆG DATO:

Transkript

1 NY SKOLE I KØDBYEN IDEOPLÆG DATO:

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Baggrund Konklusion Arkitektonisk vision Pædagogisk vision Organisering Brugerinddragelse PROJEKTETS RAMMEVILKÅR UDEFRA Den Hvide Kødby Skolebyggeriets ydre fremtræden Myndighedsforhold Stedsspecifikke forhold Skolen i byen Byen i skolen Arkitekturpolitik Åben stueetage Kantzoner og overgange til den omgivende by Trafikforhold Afsætning/ Kys og kør Parkering Cykelparkering Adgangsforhold til skole Varelevering og skolens turbus Affaldsplacering og afhentning Forbindelser gennem skolen Volumenstudier Evaluering af foreløbige volumenstudier Lys- og skyggeforhold på udearealer FUNKTIONSPROGRAM INDEFRA Pædagogisk grundlag og organisering Gasværksvejens Skole Skolens grundfortælling den røde tråd En skolelærers vision om den nye skole BUF Funktionsprogram for skoler Principper for byggeri af skoler Folkeskolereformen Madskole Bevægelse Inklusion IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 1 / 79

3 3.30 KFF visioner for idrætshal Idrætshal til skole og fritidsbrug Fritidsbrugere i skolens lokaler Fremtidssikring Fleksibilitet Ny teknologi Funktionel organisering Relationer og nærhed Funktioner og organisering Inderum Skolens områder Basisområder Fællesområder ved basis- og fagområder Fagområder Øvrige områder - Personale og administration samt teknik Rumkarakter, stemninger, toning af rum og nudging Uderum Sammenhængende arealer ude og inde oppe og nede Offentlig adgang til skolens udearealer Krav til robuste og hårdføre udearealer Naturoplevelser og sanselighed Krav til disponeringen af udearealer Arealer og volumen TEKNISKE FUNKTIONSKRAV Arkitektur Materialer Inventar Grafisk identitet Tilgængelighed Indeklima Dagslys Kunstig belysning Rumakustik Bæredygtighed TekniK Adgangskontrol og sikring Brand IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 2 / 79

4 5 STEDSSPECIFIKKE FORHOLD Jordforurening Indeklima og udeluft Geotekniske forhold Nedrivning og modning Miljøsanering af bygninger Forsyninger og afløb Støj fra trafik og erhverv Luftforurening Ammoniakkøleanlæg RISIKO UDBUDSSTRATEGI TID ØKONOMI BILAGSLISTE Idéoplægget er udarbejdet af bygherrerådgivningsteamet bestående af Kuben Management, Niras, Leth & Gori samt Mangor & Nagel Arkitekter. Skitser og illustrationer er medtaget som eksempler og analyser, de viderebearbejdes i byggeprogram og endeligt projekt. Inspiration, grafik og fotos er bl.a. lånt fra internettet og følgende: Københavns Kommune, Kødbyen, Gasværksvejens Skole, Virklund sport, Gyproc, mfl. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 3 / 79

5 1 INDLEDNING 1.10 BAGGRUND Københavns Kommune planlægger at opføre en ny tre-sporet skole med plads til 840 elever inkl. 336 fritidshjemspladser samt idrætshal, på hjørnet af Skelbækgade og Ingerslevgade, i det sydligste hjørne af Den Hvide Kødby på Vesterbro. De eksisterende bygninger på grunden, anvendes i dag til erhvervsformål, og forudsættes nedrevet. Den nye skole skal erstatte Gasværksvejens Skole, der ikke har plads til udvidelser - og skal imødekomme det stigende behov for plads til skolesøgende elever på Vesterbro. Pladsen på Vesterbro er trang, og placeringen i Kødbyen, skal ses som et ønske om at etablere en skole i byen, der er åben mod det omliggende nærmiljø. Den nye skole skal leve op til nutidige behov for bevægelse og ønsker om åbenhed og fællesskaber, og den kommende idrætshal skal være en attraktiv ramme om bevægelse hele dagen. Hallen bliver skolens primære ramme om idrætsundervisningen, og skal samtidig åbne sig op for anden brug i skoletid og for lokalområdets mange idrætsaktive efter skoletid. Skolen skal derudover være åben for lokalområdets mange fritidsbrugere, herunder folkeoplysende foreninger og aftenskoler. Grundens størrelse begrænser mulighederne for udearealer, som derfor i et vist omfang skal anlægges på tag. Skolebygningen skal opfylde Københavns Kommunes politikker og retningslinjer inden for arkitektur, driftbarhed, energiforbrug, indeklima m.m. Der er særlig fokus på bygbarhed, kvalitet, driftsforhold, lave omkostninger pr. m² i bygningens levetid, optimering af antal brugere pr. m² og høj brugstid pr. m². I dette idéoplæg analyserer bygherrerådgivningsteamet mulighederne for skolens udformning i forlængelse af opgavebeskrivelse fra Københavns Kommune, dialog med brugerne samt en screening udført 17. juni IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 4 / 79

6 1.20 KONKLUSION Det vurderes muligt at udforme en forholdsvis kompakt skole med et samlende vertikalt fællesrum og en synlig idrætshal og madskole med god kontakt til omgivelserne på grunden. De tekniske stedspecifikke forhold er som forventet komplicerede, men vurderes at kunne løses med omtanke. Flytning af Gasværksvejens Skole giver, ud over et ekstra spor, nogle spændende muligheder for synlighed og sameksistens i byen. Man giver skolen bedre udearealer end i dag og en helt ny mulighed for at få etableret de fysiske rammer, som bedst understøtter pædagogik, læring og nye undervisningsformer. Projektet skal formes i spændet mellem de ydre fysiske rammer på byggegrunden (Udefra) og de indre pædagogiske og funktionelle rammer for skolen (Indefra) ARKITEKTONISK VISION Den arkitektoniske vision for projektet er at forme en robust og bygbar skole, som er unik og stedfæstet i Den Hvide Kødby på kanten af Vesterbro og det åbne baneterræn. Indefra er visionen en kompakt, stimulerende og overskuelig skole, hvor funktionerne samles omkring et hjerte med de mest vitale funktioner placeret ud til et åbent rum, som binder skolens etager sammen og gør det muligt at samles uformelt på gulv, siddetrapper og balkoner. Udefra er visionen en moderne skolebygning i en detaljeret og høj arkitektonisk kvalitet som bygger videre på Den Hvide Kødbys autenticitet, egenart og arkitektur i respekt for det eksisterende område og det fredede byggeri. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 5 / 79

7 1.40 PÆDAGOGISK VISION Skolens pædagogiske vision er at udvikle børn til hele mennesker igennem deres sociale, faglige og personlige kompetencer. Udviklingen sker igennem de tre faser indskoling, mellemtrin og udskoling, som har forskellige fokuspunkter. Åbenhed, trivsel og tryghed er gennemgående forudsætninger. Visionen for idrætshallen er, at den skal være en attraktiv ramme om bevægelse dagen igennem. Hallen bliver skolens primære ramme om idrætsundervisning, men skal samtidig åbne sig op for anden brug i skoletid og for lokalområdets mange idrætsaktive ORGANISERING Børne- og Ungeforvaltningen er bestiller af den nye skole. Kultur- og Fritidsforvaltningen er bestiller af idrætshallen, mens Byggeri København sikrer udførelse af byggeriet. Projektet er desuden suppleret af Teknik- og Miljøforvaltningen i forbindelse med tilvejebringelse af plangrundlaget for den ændrede anvendelse af arealet herunder udarbejdelse af rammelokalplan med de overordnede rammer for det kommende skolebyggeri, og efterfølgende byggeretslig lokalplan med de mere detaljerede rammer. Lokalplanarbejdet er organiseret med en styregruppe, der består af repræsentanter fra Teknik- og Miljforvaltningen (TMF), Økonomiforvaltningen (ØKF), Københavns Ejendomme og Indkøb (KEid) og Byggeri København (ByK). Byggeriet af den ny Skole i Kødbyen er organiseret med en styregruppe, der består af repræsentanter fra Børne- og Ungeforvaltningen (BUF), Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF), Byggeri København (ByK) og Københavns Ejendomme (KEid), samt TEO. Herunder er der nedsat et byggeudvalg, der udover de tre forvaltninger BUF, KFF og ByK, består af repræsentanter fra Gasværksvejens Skole, forældregrupper, samt et bygherrerådgiverteam, der bistår processen. Organisationen for Byggeriet af den ny Skole i Kødbyen udover den interne organisation er der en lang række eksterne interessenter, der skal sikres orienteret og inddraget i planlægningsfasen og den efterfølgende anlægsfase. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 6 / 79

8 1.60 BRUGERINDDRAGELSE Projektet for ny skole og idrætshal i Kødbyen udarbejdes i dialog med de eksisterende brugere på Gasværksvejens Skole. Brugerinddragelsen sker i det nedsatte byggeudvalg og på arbejdsgruppemøder frem til og med udarbejdelse af byggeprogram. Omfanget af brugerinddragelse i projektering og udførelse efter udbud skal beskrives i programfasen, så den endelige indretning og møblering harmonerer med forventningerne. Byggeudvalget har været på en fælles studietur til den nye arkitektonisk spændende Frederiksbjerg Skole i Aarhus midtby fra 2016, og til den pædagogisk ligesindede Buskelund Skolen i Silkeborg fra Den mest aktive del af brugerinddragelsen foregår i bygherrerådgivningen med dialog i forhold til udarbejdelse af idéoplæg og byggeprogram. Det er vigtigt, at brugernes krav og ønsker formidles med over i udbudsprojektet i beskrivelse, inspiration og vurderingskriterier for valg af det endelige projekt. For de børn, som går på skolen i dag, er det en lang tidshorisont at høre om en skole, som man tidligst skal gå i om ca. 5 år. Det vil kun være de nuværende indskolingsbørn, som bliver elever på den nye skole. Inddragelse af børnene i planlægningen vil ske i den grad, det giver mening i forhold til undervisningen. Fotos fra undervisning med opstilling af bevægelsesforløb, workshops med legoklodser og andre dokumenterbare input sendes til bygherrerådgivningsteamet som inspiration i processen. Når byggeriet bliver mere nærværende og går konkret i gang, vil skolen meget gerne inddrage byggeprocessen i undervisningsforløb og komme på besøg på byggepladsen med forskellige årgange som en del af læringen om det virkelige liv, erhvervslivet og arbejdspladser. Der kunne være mulighed for en uges folkeskolepraktikpladser på byggepladsen. Da skolen er en offentlig bygning og kommer til at ligge på en meget attraktiv og synlig placering i byen, er der mange interessenter i forhold til projektet. Københavns Kommunes forskellige instanser, Den Hvide Kødby, Vesterbro Lokalråd, fritidsbrugere osv. Det er undervejs i processen sagt, at: der bygges ikke bare til skolen - men til hele Vesterbro. I byggeudvalgets regi har der været afholdt et møde med Stadsarkitekten, hvor Københavns Kommunes arkitekturpolitik blev gennemgået på inspirerende vis i relation til den nye skole med placering i Den Hvide Kødby. Der planlægges med en gentagelse af seancen på et åbent stormøde. Der planlægges også med et møde, hvor der informeres om de tekniske stedspecifikke forhold og forundersøgelser på byggegrunden. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 7 / 79

9 2 PROJEKTETS RAMMEVILKÅR UDEFRA 2.10 DEN HVIDE KØDBY Egenart, historie og karakter Den Hvide Kødby er opført i 1930 erne og er er et hovedværk i dansk funktionalistisk industriarkitektur. Slots- og Kulturstyrelsen har udpeget Den Hvide Kødby som et af 25 nationale industriminder. Kødbyen som helhed er endvidere udpeget som Kulturmiljø i Københavns Kommunes Kommuneplan 15. Københavns Kommune ejer Den Hvide Kødby, der i over 100 år har været knudepunkt for Københavns fødevareindustri. I 2005 besluttede kommunen at åbne Den Hvide Kødby for kreative erhverv i sameksistens med fødevareproduktion. I 2011 vedtog Borgerrepræsentationen Strategi for Den Hvide Kødby. Stedbundne værdier som særligt potentiale Det ses som en helt særlig kvalitet og et unikt potentiale for Ny Skole i Kødbyen, at skolebyggeriet skal etableres i en helhedsvirkning med Den Hvide Kødby, omgivelserne og skal relatere sig til områdets miljø. Således skal det i det videre arbejde sikres, at skolebyggeriet opføres med baggrund i analyser og værdisætninger af Den Hvide Kødbys kulturarv og stedbundne værdier og transformerer disse i et nybyggeri af høj arkitektonisk standard. Den Hvide Kødbys arkitektoniske hovedtræk knytter sig til (foreløbig bruttoliste): Kubiske volumener/skarpe kanter Hvide glatte facader Portgennembrydninger Scenografisk og grafisk Horisontale linjer/vinduesbånd Fremspringende stueetage/accentueret butiksfacade Blå smalsprossede vinduer i stål og aluprofiler Tagterrasser Baldakiner Markiser Konstruktivistiske udenpåliggende elevatorer Grafik og skiltning. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 8 / 79

10 IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 9 / 79

11 2.11 Skolebyggeriets ydre fremtræden Det fremgår af forslag til lokalplan for Den Hvide Kødby, at udviklingen af hjørnegrunden på Skelbækgade/Ingerslevsgade skal ske med respekt for det eksisterende, fredede byggeri under hensyn til Kødbyens autenticitet, egenart og arkitektur. Det bestemmes desuden i lokalplanen, at skolebyggeriets formgivning skal baseres på en bærende arkitektonisk idé, der sammenfatter bygningens æstetik, funktionalitet, byggeteknik og bæredygtighed. Bebyggelsen skal have facader i lyse materialer f.eks. som hvidmalede betonfacader, hvidt murværk, hvid beton, hvide klinker eller fliser eller anden form for hvid eller hvidmalet, naturlig beklædning eller facademateriale af høj arkitektonisk standard og materialekvalitet. Ovenstående skitse/collage illustrerer en sammensat, organisk og levende bygningsvolumen, som med udgangspunkt i Den Hvide Kødbys egenart og hvide, funktionalistiske arkitektur, danner en kubistisk komposition af volumener, flader, åbninger, porte og tagterrasser mv. Kompositionen understreges og forstærkes af, at de enkelte flader og volumener er givet hvert sit materiale, sådan at der inden for en overordnet hvid ramme opstår variation ift. at udpege særlige steder, stemninger og oplevelser i skolebyggeriet. Krav til materialevalg og skolebyggeriets ydre fremtræden skal kvalitetsbeskrives i byggeprogramfasen. Materialevalg skal bl.a. vurderes ift. parametre som robusthed, levetid, performance - f.eks. ift. lyddæmpning, refleksion mv., sanselighed (taktilitet), drift og vedligehold mv. Det anbefales, at der stilles krav om en høj detaljeringsgrad og arkitektonisk standard som grundlag for et levende og rigt skolemiljø. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 10 / 79

12 IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 11 / 79

13 2.20 MYNDIGHEDSFORHOLD Skolebyggeriet skal opføres efter det gældende bygningsreglement på tidspunkt for indsendelse af myndighedsprojekt. Fredningsforhold Hovedparten af Den Hvide Kødby inklusiv torve og pladser blev fredet i 1995/96-99 som et af den tidlige funktionalismes hovedværker. Øvrige bygninger er bevaringsværdige eller indgår i bevaringsværdig sammenhæng. Omfanget af fredede bygninger i Den Hvide Kødby fremgår af kortbilag til forslag til lokalplan for Den Hvide Kødby (tegning nr. 2 Bevaring og nedrivning). Lokalplan Formålet med rammelokalplanen er at fastlægge de generelle rammer for udviklingsmulighederne i Kødbyen samt skabe grundlaget for at ansøge om tilladelse til nedrivning af bevaringsværdige bygninger på hjørnegrunden mod Skelbækgade og Ingerslevsgade. For selve skolebyggeriet skal der udarbejdes en byggeretsgivende lokalplan for byggefeltet, når projektet er nærmere præciseret. Københavns Borgerrepræsentation forventes i slutningen af 2017 at beslutte offentliggørelse af forslaget til rammelokalplan for Den Hvide Kødby med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Til forslagene hører en miljørapport i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (MPP). Høringsperioden forventes at blive medio dec til medio febr Rammelokalplanen opstiller en række bestemmelser, som afgrænser og regulerer skolebyggeriet på hjørnegrunden. Bygherrerådgivertemaet har løbende i idéoplægsfasen kommenteret forslag til lokalplan for Den Hvide Kødby for Byggeri København. De væsentligste kommentarer knytter sig til forhold, som vurderes væsentlige og afgørende ift. at bevare en nødvendig frihedsgrad i planlægningsarbejdet af Ny Skole i Kødbyen, frem mod den efterfølgende udarbejdelse af en byggeretsgivende lokalplan STEDSSPECIFIKKE FORHOLD En række stedsspecifikke forhold og udfordringer knytter sig til grundens særlige historie og placering i byen, herunder: Trafikforhold, og Sikker Skolevej Jord- og grundvandsforurening Ammoniakkøleanlæg Luftforurening Støjforurening (trafik) Virksomhedsstøj Vibrationer (tung trafik og tog). Alle disse forhold giver anledning til særlige og stedsspecifikke afværgetiltag og/eller passive bygningsstiltag, ift. at sikre en høj miljøstandard for nybyggeriet. Trafikforhold er beskrevet i afsnit 2.50 Trafikforhold. Øvrige forhold er beskrevet mere indgående i underafsnittet Stedspecifikke forhold, se afsnit 5.0. Efter nedrivning af eksisterende bygningsmasse vil grunden/byggefeltet grænse op til eksisterende, fredede bygninger i varierende terrænkoter, etager og med bygningsåbninger ud til plads/strøg langs skolegård. Det er vigtigt, at der tages hensyn til dette i planlægning og udeareal-bearbejdning. Det eksisterende terræn fremstår lige som bygningerne med flere terrænspring og støttemure, som ligeledes skal nedrives/bearbejdes. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 12 / 79

14 En blændet jernbanetunnel forløber fra grundens kælderniveau diagonalt under krydset ved Dybbølsbro og er et levn fra transport til og fra Kødbyen med tog. Tunellen er ikke fredet. Jernbanetunnelen kan håndteres på forskellige måder i forhold til byggeriet. Den kan fjernes eller opfyldes frem til matrikelgrænse. Den kunne måske også indgå som en reminiscens synlig fra/i en del af fremtidig kælder. Forhold omkring jernbanetunnel, herunder ejerforhold og matrikelgrænse, undersøges nærmere i byggeprogram SKOLEN I BYEN BYEN I SKOLEN Gasværksvejens Skoles pædagogiske program beskriver visionen for skolens samspil med omgivelserne således: ( ) På Gasværksvejens Skole ønsker vi at bringe skolen ud i verden og verden ind i skolen. Vi ønsker en skole, som er præget af transparens, så alle der kommer på skolen kan se, at det er et sted der summer af liv, læring og kreativitet. Den åbne skole skal medvirke til at udvide læringsrummet og tage undervisningen ud af skolens bygninger - vi ønsker, at vores elever skal forlade skolen med erfaret viden om, at læring foregår overalt, hele tiden og hele livet. Vi udvider læringsrummet og tager undervisningen ud af klasseværelset, ud i lokalområdet, i naturen, i kulturen. Ud i den vidunderlige virkelighed. Skolens pædagogiske grundlag understøtter således direkte Københavns Kommunes arkitekturpolitik om en levende arkitektur, der søger at give noget tilbage til byen Arkitekturpolitik Københavns Kommunes Arkitekturpolitik København formulerer tre temaer for arkitekturen i København: Ansvarligt designet arkitektur; Arkitektur bygget til københavnerliv; og Arkitektur, der fortæller. Med andre ord levende og interessant arkitektur, der tager ansvar for sin rolle i byen. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 13 / 79

15 Arkitekturpolitikken har fokus på at skabe øjenkontakt mellem de mennesker, der er inde i bygningerne, og de mennesker, der er udenfor. Den tager højde for den menneskelige skala, italesætter, hvordan arkitektur skaber rammer for livskvalitet, og den inviterer til fællesskab mellem mennesker. Arkitekturpolitikken insisterer på at tænke byliv før byrum og byrum før bygninger på en måde, som både skaber rammer for fællesskabet og for individuelle behov Åben stueetage Der søges i placeringen af funktioner og indholdsprogrammer i skolens stueetage mod disponeringer, der dels understøtter skolens vision om at række ud i omgivelserne, dels søger at give noget tilbage til byen ved at åbne facaderne op og invitere byen indenfor. Omfanget og placeringen af åbne funktioner i stueetagen skal dog udpeges og balanceres ift. BUF s funktionsprogram for skoler og KKFO, og under særlig hensyntagen til at opnå en funktionel og robust disponering af skolens områder og afsnit ift. tilpasningsdygtighed, fleksibilitet, nærhedsprincipper, osv. Skolens stueetage vurderes kun i begrænset grad at kunne agere som aktiv facade mod byen - som en direkte konsekvens af skolens indholdsprogram og kravspecifikationer ift. kontrol med ind- og udgange. Idrætshallens placering derimod vurderes afgørende ift. at sikre en oplevelse af åbenhed i stueetagen - både i forbindelsen og synligheden mellem byen, skolen og idrætshallen, men også internt i skolen ift. skolens organisering af indskoling, mellemtrin og udskoling, KKFO, fagområder, tumlesal osv. Ovenstående diagram oplister en foreløbig bruttoliste over indholdsprogrammer i skolen og idrætshallen, der - hvis de placeres i stueetagen - kan medvirke til at åbne stueetagen op og skabe forbindelser mellem byen, skolen og idrætshallen. Listen af funktionsprogrammer skal vurderes i den kommende byggeprogramfase - både ift. skolens ønsker og visioner, men også geometrisk og volumenmæssigt ift. faktiske areal- og pladskrav, nærhedsprincipper, tilpasningsdygtighed og flow internt i skolen mv. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 14 / 79

16 2.43 Kantzoner og overgange til den omgivende by Ovenstående diagram udpeger foreløbigt en række mulige, nye byrum, steder og kantzoner i overgangen mellem skolen og den omgivende by, som i antal, placering og omfang (areal) skal undersøges og kvalificeres i det videre arbejde i byggeprogramfasen og det igangværende lokalplanarbejde. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 15 / 79

17 2.50 TRAFIKFORHOLD Via Trafik har for Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen udført analyser af hvilke tiltag, der vil være nødvendige at etablere for at trygge og trafiksikre skoleveje til den nye skole. Desuden har Via Trafik analyseret forskellige scenarier for placering af indgange, afsætning samt parkering for biler og cykler. Analyserne er samlet i følgende notater, der ligger til grund for det pågående lokalplanarbejde: Tiltag på skoleveje, Via Trafik, 18. april 2017 Scenarier for trafikafvikling omkring skolen, Via Trafik, 18. april 217, rev. 24. april Tiltag til forbedring af trafiksikkerhed på de kommende skoleveje ligger uden for nærværende projektrammer Afsætning/ Kys og kør Af forslag til lokalplan for Den Hvide Kødby fremgår det, at afsætning ved skolen skal etableres som Kys og kør i form af en parkeringsbane med tidsbegrænsning. Der skal etableres mindst 6 afsætningspladser i Kødboderne og mindst 4 afsætningspladser i Ingerslevsgade. Afsætningspladserne skal placeres på terræn i princippet som vist på nedenstående tegning nr. 4 fra lokalplanforslaget. Trafikskitser fra forslag til lokalplan for Den Hvide Kødby 2.52 Parkering Forslag til Lokalplan for Den Hvide Kødby bestemmer, at der skal etableres 30 parkeringspladser til skolefunktion inklusiv 3 handicapparkeringspladser, heraf 1 handicapplads til almindelig bil og 2 til kassebiler. Parkering skal etableres i konstruktion, dog kan handicapparkering og af- og pålæsningspladser samt varelevering etableres på terræn. Op- og nedkørsel til parkeringskælder skal placeres langs Ingerslevsgade i byggefeltets østligste ende, jf. forslag til Lokalplan for Den Hvide Kødby. Rampe til parkeringskælderen skal afsluttes med en plan flade på mindst 5 m inden udkørsel til fortov Cykelparkering I forbindelse med nybyggeri skal der etableres mindst følgende cykelparkeringspladser: Uddannelsesinstitutioner: 0,5 plads pr. studerende/ansat (mindst 50% skal være overdækket) Det svarer i projektet til ca. 460 pladser. Mindst 50 pct. af cykelparkeringen i forbindelse med nybyggeri skal etableres i konstruktion - enten i kælder eller i stueetager. I Via Trafiks scenarier for trafikafvikling omkring skolen anbefales det, at hovedparten af cykelparkeringen så vidt muligt etableres på terræn. Vælges det alligevel at placere hele eller dele af IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 16 / 79

18 cykelparkeringen i konstruktion/kælder er det vigtigt, at der er gode adgangsforhold, så det er nemt at komme til og fra cykelparkeringspladserne. Det er vigtigt, at der anlægges gode ramper med tilstrækkelig lille hældning til, at eleverne kan trække cyklen op og ned, uden væsentlige anstrengelser. Det vil være nødvendigt at placere cykelparkering i terræn, så der er mulighed for at parkere flere steder på skolen. Et antal pladser tæt på skolens indgange anlægges som kortids-parkering med plads til ladcykler mm. til brug for afsætning/aflevering og afhentning af børn. Det vil være praktisk hvis et samlet afsnit af cykelparkeringen på ca. 80 pladser målrettes til turdagsparkering. Indskolingen cykler ofte på deres faste ugentlige turdag, så der vil ofte være behov for at en hel årgang med lærere skal ud af cykelparkeringen kl 8.30 og ind igen kl i samlet flok. Ved idrætshallen anbefales det, at der placeres mindst 40 af cykelparkeringspladserne Adgangsforhold til skole Hovedadgangen til skolen for fodgængere og cyklister skal knytte sig til den primære adgangsvej fra Kødboderne og skal placeres i området Kødboderne/Skelbækgade, jf. forslag til lokalplan for Den Hvide Kødby. Selve hovedindgangen til skolen kan være placeret i facaden eller i skolegård. Det er vigtigt, at der placeres en indgang i naturlig forlængelse af de mest hensigtsmæssige skoleveje, samt at der er god forbindelse mellem cykelparkeringen og den nærmeste indgang. Det anbefales, at der placeres mindst en indgang ud mod skolegården. Derudover skal der placeres en indgang nær afsætningssporet, samt en indgang ud til Ingerslevsgade, såfremt skolens turbus placeres her Varelevering og skolens turbus Via Trafik anbefaler, at varelevering og opsamlingspunkt for skolens turbus placeres på Ingerslevsgade, da der er gode pladsforhold her. Det er i så fald en forudsætning, at der etableres en indgang ud til Ingerslevsgade, og der bør anlægges en helle mellem kørebanen og cykelstien på den strækning, hvor turbussen holder, så eleverne nemt og sikkert kan komme til og fra bussen. Der er behov for varelevering til skolen og særligt til madskolen. Varelevering skal placeres trafiksikkert og med logisk transportvej til produktionskøkken Affaldsplacering og afhentning Det vurderes umiddelbart, at det vil være mest hensigtsmæssigt at affaldscontainerne placeres i det nordøstlige hjørne af byggefeltet, således at affaldet kan afhentes fra Ingerslevsgade, hvor omfanget af lette trafikanter til og fra skolen vurderes at være begrænset. Omfang og areal af renovationsstation(-er) skal kravspecificeres i byggeprogramfasen Forbindelser gennem skolen Skolens disponering, herunder placeringen af hovedindgange, disponeringen af en mulig offentlig forbindelse og skolens overordnede indplacering i det bymæssige miljø kræver fortsatte og omhyggelige forundersøgelsesstudier i den kommende byggeprogramfase. Særligt skal de bymæssige intentioner og strategier balanceres med og tilpasses skolens behov for at oprette trygge og intime rammer for elever, personale, forældre og fritidsbrugere. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 17 / 79

19 2.60 VOLUMENSTUDIER Skitser fra forslag til lokalplan for Den Hvide Kødby Luftfoto Byggefeltet på hjørnet af Skelbækgade og Ingerslevsgade I idéoplægsfasen er der gennemført en række volumenstudier med det formål at afprøve det samlede bygningsareal og -volumen på byggefeltet med særligt fokus på udearealernes disponering, opdeling og dagslysforhold, inden for lokalplansforslagets rammer og bestemmelser. Volumenstudierne har fokuseret på: Studie af udearealernes omfang (areal) og placering på grunden og på tage Afprøvning af alternative bygningstypologier med fokus på kvaliteten af de afledte udearealer Lys- og skyggestudier på grunden med særligt fokus på dagslystilgang og -forhold på udearealerne Skalatilpasning ift. den omgivende by, under hensyn til lokalplanforslagets rammer Scenarieafdækning ift. placering af idrætshallens store volumen på grunden Afprøvning af adgangsforhold til skolen og til idrætshallen Afprøvning af mulige forbindelser gennem skolen. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 18 / 79

20 IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 19 / 79

21 IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 20 / 79

22 2.61 Evaluering af foreløbige volumenstudier Volumenstudierne giver anledning til følgende foreløbige anbefalinger, jf. nedenstående liste. Det understreges, at bygningsvolumenet og udearealernes disponering skal undersøges og vurderes nærmere i en iterativ proces i den kommende byggeprogramfase, i sammenhæng med udviklingen af skolens indre funktionsprogram, tanker omkring et centralt vertikalt fællesrum, klyngedannelse af faglokaler og nærhedsprincipper ift. madskolens, auditoriets og idrætshallens placering mv. Kommentarer til de foreløbige volumenstudier: 1. En placering af idrætshallen mod pladsen mod Dybbølsbro vurderes at medføre størst mulig synlighed ift. offentlig adgang til idrætshallen. Placeringen bevirker, at hallen fremstår som en rumlig forbindelse mellem Dybbølsbro og Kødboderne i overensstemmelse med lokalplanens intentioner om offentlige forbindelser (skal bekræftes i dialog med TMF). 2. Ved at placere hallen på niveau med Kødboderne, altså delvis nedgravet på niveau -1, opnås mulighed for en direkte rumlig sammenhæng mellem halgulvet og udearealets aktivitetsflader. Desuden imødekommes en god funktionalitet med mulighed for en lukket væg at spille bold op ad og oplevelsen af at være til direkte skue for de mange forbipasserende minimeres. 3. Der skal gennemføres reviderede volumenstudier ift. tanker omkring organisering af skolen omkring et centralt atrium eller større aula. Med baggrund i byggefeltets geometri og bredder anbefales det, at placere et evt. atrium langs Skelbækgade, hvilket understøtter skolelevernes primære adgangsvej fra Kødboderne. 4. Det anbefales, at der arbejdes med placering af et eller flere (større) støjskærmede udearealer på sydvendte tage samt på sydsiden af bygningsvolumenet ud mod Ingerslevsgade, sådan at der opnås udearealer med gode dagslysforhold. 5. Det anbefales, at der arbejdes med at give hjørnet mod Dybbølsbro en vis porøsitet og altså ikke bliver for massivt. Åbninger på hjørnet giver mulighed for sollys i gården men skal samtidigt støjdæmpes effektivt. 6. Grundens naturlige terrænspring fra Dybbølsbro og ned mod Kødboderne og videre ned mod Staldgade betyder, at den indre skolegård får en ganske markant topografi. Det anbefales at udnytte dette forhold til at oprette skolegården som et bevæget landskab (eller et landskab i bevægelse) og/eller definere forskellige zoner eller områder i skolegården, f.eks. som IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 21 / 79

23 store aktivitetsflader, der stemples ned i gården, og som forbindes indbyrdes af ramper, tramper og trappeanlæg Lys- og skyggeforhold på udearealer Der er gennemført foreløbige studier og analyser af skyggediagrammer med det formål at vurdere udearealernes lys- og skyggeforhold hen over dagen - fra formiddagens frikvarterer og pauser, over spisefrikvarteret midt på dagen til udeaktiviteter og praktisk udeundervisning hen over eftermiddagen. Udearealerne er afskærmet støjmæssigt mod trafikårerne på Ingerslevsgade og Skelbækgade af en sammenhængende randbebyggelse. Dette har som konsekvens - pga. byggefeltets orientering - at udearealerne primært er placeret på skolebygningernes nordside, og dermed risikerer at ligge i skygge en del af dagen. På baggrund af de gennemførte studier af skyggediagrammer, vurderes det afgørende for sollyset i skolegården, at hjørnet mod Dybbølsbro opnår en vis porøsitet og altså ikke bliver for massivt, da det vil resultere i megen skygge i skolegården på terræn. Desuden vurderes det særdeles attraktivt at flette et eller flere (større) udearealer, sådan at disse placeres på sydsiden af bygningsvolumenet ud mod Ingerslevsgade - både i form af tagterrasser, men eventuelt også som udearealer på terræn. Disse arealer afskærmes mod trafikstøj med støjskærme, der evt. kan udføres med en vis transparens. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 22 / 79

24 3 FUNKTIONSPROGRAM INDEFRA 3.10 PÆDAGOGISK GRUNDLAG OG ORGANISERING GASVÆRKSVEJENS SKOLE Den nuværende ledelse på Gasværksvejens Skole har sammen med skolens medarbejdere udarbejdet et pædagogisk grundlag som udgangspunkt for projektet. Informationer herfra er indsat mere eller mindre direkte som resumé herunder og benyttet indirekte som grundlag for beskrivelse af krav og ønsker til skolebyggeriet. Skolen er afdelingsopdelt i faser med skiftende fokus alt efter børnenes alder, så de efter gennemførelse af alle faser er kommet igennem skolens udviklingstrin. Der arbejdes med meget variable gruppeopdelinger og størrelser. Organiseringen er illustreret herunder. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 23 / 79

25 3.11 Skolens grundfortælling den røde tråd Gasværksvejens skole er en folkeskole med KKFO, beliggende på Indre Vesterbro i Københavns Kommune. Gasværksvejens Skole har en længere historie og har i nuværende form været under opbygning siden august 2006, hvor skolen efter en lukkeperiode på 10 år genåbnede med 2 børnehaveklasser. Siden er skolen vokset med et klassetrin om året og er nu fuldt udbygget med 2 spor. I takt med at skolen er vokset, er behovet for flere skolespor på Vesterbro også vokset, og i 2015 blev det besluttet at udvide skolen med et ekstra spor, så skolen fremover skal være 3-sporet. Gasværksvejens Skole er en skole i udvikling. Den er kendetegnet ved meget engagerede medarbejdere, elever og forældre. Skolen har fokus på, at børnene skal udvikle deres personlige, faglige og sociale potentiale optimalt og at det sker på en kreativ, udfordrende og anerkendende måde. Der er et tæt samarbejde mellem personalet i skole og KKFO omkring fælles værdier og mål. Åbenhed, trivsel og tryghed en forudsætning for læring og social udvikling hos den enkelte og i fælleskabet. På Gasværksvejens Skole er det traditionelle skoleskema afskaffet, og lærerne tilrettelægger sammen undervisningen efter mål og indhold. Der arbejdes med en fleksibel organisering af undervisningen, som for en stor del er tværfaglig og projektorienteret. Det er vigtigt, at skolen matcher den virkelighed, vi lever i, og den verden, der venter på børnene, når de er færdige med deres skolegang. En verden, hvor vi skal være i stand til at begå os i mange forskellige og fleksible fællesskaber En skolelærers vision om den nye skole Den nye skole tager sig indbydende ud. Det ser ud som om den nye lærer i håndværk og design i nattens mulm og mørke har fået opfyldt sine inderste drømme. Indgangsporten ligner vist en elefant. Heldigvis er hun blevet godt hjulpet af naturfagslæreren, som hellere ville have haft en park på stedet med mobile skurvogne, der kunne køre læringsrummene ud i naturen. Over indgangsdøren har skolelederen, formentlig inspireret af forvaltningen, der hele tiden kommer med nye initiativer, i en taleboble fået skrevet: At forsøge er begyndelsen - At fejle er vejen - At lære er målet. Ordene kommer ud af munden på en mandsling, der forsøger at gå på kæmpestylter. De mange grønne planter og de kommende træer virker heldigvis beroligende på både børn og voksne. Kun henne ved løbestien til tagetagen er der kø. Her kan man få målt, hvor lang tid det tager at løbe til sin etage, og om morgenen er stien ensrettet. Jeg stiller selvfølgelig op i køen. Oppe på taget kan jeg gennem panoramavinduerne se solen stå op i øst og på en god dag kan man se Øresundsbroen. Kun mod nord er udsynet dækket af de store solpaneler. Naturfagslæreren har også med eleverne fabrikeret en vindmølle, der sørger for strøm til drivhuset, hvor der intensivt dyrkes grøntsager hele året rundt. Her kommer man kun ind, hvis man er god til at snakke med planterne Indskolingseleverne klatrer rundt i tov-træet, som med sine mange huler og fald-net er det ideelle sted til læse-båndet, når bare det ikke regner. Enkelte elever ligger allerede i deres flyverdragter i toppen af træet og læser. De siger, at de kan se Bornholm. Et lille musikstykke fortæller os, at klokken er 8.15, og eleverne fra 2. og 3. finder sig et velegnet sted, enten i træet eller i deres lokaler, til morgenlæsningen. De øvrige elever hænger deres overtøj og tager støvlerne af i slusen, inden de sætter sig i deres klasses besked-hjørne, hvis de da ikke skal på tur. Så foregår briefing som regel på den overdækkede del af scenen, hvor computerskærmen ikke generes af sollyset. I beskedhjørnet gennemgår vi kort dagens program og hører, om der er interessant nyt fra livet udenfor. Herligt at man ikke skal hæve stemmen for at blive hørt, når eleverne sidder så tæt på. Bagefter går eleverne til deres skab og arbejdshjørner for at arbejde på dagens opgave, og jeg krydser dem af. Senere går vi ud og tager en bogstavstafet på løbestien eller skærer nogle fisk op ved de udendørs borde IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 24 / 79

26 3.20 BUF FUNKTIONSPROGRAM FOR SKOLER Idéoplæg og byggeprogram tager udgangspunkt i Københavns Kommunes funktionsprogram for nye skoler. Beskrivelse og uddybning af funktionsprogrammet tilpasses til den specifikke skoles pædagogik og placering, så der dannes grundlag for udarbejdning af et egentligt dispositionsforslag. Herunder er uddrag omkring de overordnede principper og folkeskolereformen indsat direkte fra funktionsprogrammet Principper for byggeri af skoler Københavns Kommune har vedtaget en række generelle principper for disponeringen og indretningen af de fysiske rammer til skoler. Der er tilsvarende opstillet generelle principper for disponeringen og indretningen af de fysiske rammer til etablering af KKFO/fritidshjem, der ligger på samme matrikel som en skole. Følgende principper gælder for indretningen af basisområder, faglige områder samt KKFO/fritidshjemsområder: Faglokaler, der er beslægtede, placeres i forbindelse med hinanden - i fagområder - således at der kan etableres fælles depoter og lignende faciliteter for hele fagområdet. Der skal indtænkes lokalefællesskab mellem KKFO/FH og skolefaciliteter med fælles ejerskab til faciliteterne. I alle basislokaler og faglokaler skal der kunne gennemføres undervisning for hele hold af 28 elever samtidig. Der skal etableres trådløst netværk i alle områder, samt interaktive tavler i alle undervisningsrum. Når programmet herefter beskriver fagområder og basisområder, skal beskrivelserne altid ses i lyset af de overordnede principper for skolebyggeri ved disponering og indretning af de fysiske rammer Folkeskolereformen Følgende initiativer i Folkeskolereformen fra 2014 har betydning for skolebyggeri: Flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som supplerer den fagopdelte undervisning. Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitlig ca. 45 minutter om dagen. Idræt er blevet et prøvefag. Lektiehjælp og faglig fordybelse er obligatorisk for alle. Der skal være øget samarbejde med erhvervslivet, det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv samt samarbejde mellem folkeskolen og kommunale musik- og billedskoler. Der er kommet to nye fag på skemaet - Håndværk og design og Madkundskab. Der er indført medarbejdertilstedeværelse. Skoledagen er blevet længere, og der skal tænkes i indretning, der understøtter mulighederne for at variere undervisning, bevægelse og understøttende undervisning. Dette skal også fordre en bedre lokaleudnyttelse, så fagområder ift. eksempelvis de naturvidenskabelige fag eller praktiske æstetiske fag naturligt kan tages i brug i forbindelse med understøttende undervisning, projektforløb og ved mere praktisk orienteret undervisning eller bevægelsesaktivitet i de boglige fag. Bevægelse og understøttende undervisning er en integreret del af den daglige undervisning i alle fag og skal understøttes i hele skolen herunder alle lokaler, fag og relationer imellem dem. Undervisning med støtte og integreret bevægelse er ikke afgrænset til bestemte tider af dagen, det er tænkt ind i hele tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal i højere grad sammensættes, så der bliver en sammenhæng mellem det praktiske og det boglige. Elementer til blandt andet at sikre dette er, at der i skolehverdagen skal være rammer og indretning, der tager højde for holddannelse i undervisningen på tværs af eller i de enkelte klasser. Der kan være taget højde for dette via et godt flow mellem lokaler, der muliggør let adgang for elever og lærere, og fleksibel indretning, der understøtter mulighed for holddeling. Der vil også være brug for supplerende områder som auditorier, aktivitetsrum og fællesområder, der kan noget andet og mere end de traditionelle basisområder og fagområder. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 25 / 79

27 I fællesområderne skal der være en indretning, der understøtter, at materialer fra læringsforløb kan vises frem, at der kan gives fælles beskeder og holdes oplæg, at der er mulighed for uforstyrrende larm og bevægelse, og at elever oplever, at de kan søge forskellige steder hen afhængigt af, om de vil opholde sig sammen med mindre eller større grupper. Elevernes læring og læringsmål er omdrejningspunktet i den længere skoledag, derfor skal der i indretningen tages højde for, at der er rum til refleksion for og lærerfeedback til eleverne, enten enkeltvis eller i mindre grupper. Derudover skal udearealer i højere grad kunne bruges som supplement til den praktiske del af undervisningen, så der ud over plads til leg også skal tænkes arealer til faglige aktiviteter og bevægelse ind i projektet. Her er multifunktionalitet et nøgleord. Niveaudeling med trapper og bakker eller andre indretninger, der fremmer bevægelse samt alderstilpassede områder med muligheder for fysisk aktivitet, er en forudsætning for at få eleverne aktiveret naturligt. Faciliteter til personalet skal også tilpasses den nye reform, som stiller krav om, at lærere og tilknyttede pædagoger skal forberede sig og samarbejde i teams på skolen. Skolen skal åbnes mod lokalsamfundet, såvel som at skolen skal åbne sig for lokale aktører og fritidsbrugere, der kan have gavn af skolens lokaler om eftermiddagen eller aftenen, når lokalerne ellers står ubenyttede. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der tænkes i enkle og sikre adgangsmuligheder, multifunktionalitet og opbevaringsmuligheder Madskole Gasværksvejens Skole er allerede i dag en af Københavns Madskoler, og der benyttes viden og erfaringer fra dette i programlægning for madskoleområdet på den nye skole. Skolens egen beskrivelse af madskolen: Madkundskab og maddannelse gennemsyrer hverdagen på skolen. Børnene får sund mad hver dag, og deres sanser udfordres. De indarbejder gode og sunde kostvaner via deres arbejde i køkkenet, hvor de lærer nye råvarer, tilberedningsmetoder og smagssammensætninger at kende. Ved måltidet i kantinen lærer de om betydningen af fællesskabet omkring måltidet. Læringsmål for madkundskab indgår i undervisningen på alle klassetrin. I kantinen spiser vi sammen i tre hold fra Hermed bidrager madskolen til opbygning af meningsfulde fællesskaber og trivsel for børn og voksne. Vores anerkendende udgangspunkt tager vi med til spisebordet, hvor anerkendelsen af hinanden, maden og dem, der har lavet den, er vigtig for det gode måltid. Hele årgangen spiser sammen, også dem med madpakker. Lærere og pædagoger er de voksne værter ved spisningen. Vi spiser sammen med børnene som et led i arbejdet med børnenes maddannelse og det gode måltidsfællesskab. Det er et vigtigt led i maddannelsen og i opbygningen af en god måltidskultur, at der arbejdes bevidst med at skabe gode rammer og en hyggelig stemning omkring spisningen. Derfor opererer vi med faste pladser, hvor lærerne har tænkt over, hvordan eleverne sidder i forhold til hinanden, og derfor prioriterer vi en treholdsdeling, så antallet af børn, der spiser sammen, ikke bliver for overvældende. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 26 / 79

28 3.24 Bevægelse De fysiske rammer skal opfordre til bevægelse og give mulighed for, at eleverne kan undervises mens de bevæger sig - også i de mere boglige fag som dansk og matematik. Bevægelsesmuligheder skal indarbejdes både inde og ude, og som både punktvise muligheder og samlede forløb. Der fokuseres på, at bevægelse ikke kun er med fokus på sport men også natur og byoplevelse, leg, musik og dans. Man drømmer om en målbar løbebane på 60, 80 eller 100 meter Inklusion Skolen skal udformes så den fremmer inkluderende fællesskaber med plads til alle børn. Dette understøttes i udformningen af basis, gruppe og fællesområder, som skal give rum for at alle børn, fra de vilde til de stille og fra de introverte til de ekstroverte kan finde sig til rette og trives i skolen. Der udformes varierede rumligheder inde og ude, som giver forskellig mulighed for læring, ophold, leg og bevægelse i store og små rum samt åbne og lukkede miljøer. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 27 / 79

29 3.30 KFF VISIONER FOR IDRÆTSHAL KFF har arbejdet med visioner og funktionsprogram for skoleidrætshallen igennem workshops i dialog med skolen og fritidsbrugerforeninger. Herunder er udpluk fra visioner indsat. Det må gerne være tydeligt i udtryk og indretning, at hallen retter sig mod børneaktivitet. Hallen skal kunne rumme de pladskrævende idrætsgrene, som indgår i skolens idrætsfag og dyrkes i mange foreninger; håndbold, badminton, basket, volleyball, floorball, fodbold. Hallen skal dog samtidig være attraktiv for mindre pladskrævende aktiviteter for både skolebørn og fritidsudøvere. Det sker ved opdeling i mindre aktivitetsrum og nicher samt i indretning. I indretning og udtryk skal hallen inspirere og motivere til alsidig kropstræning og børns impulsive lyst til at klatre, løbe, hoppe og svinge sig. Således kan den også blive en attraktiv ramme om aktivitet i frikvarterer og gøre det nemt for lærerne at integrere bevægelse i de boglige fag. Hallen skal også fungere som et naturligt samlingssted. Et samlingssted for skolens ugentlige morgensang, eksamener og sociale arrangementer i forbindelse med mærkedage mm. Idrætshallen betragtes som en træningshal og ikke en konkurrencearena. Det åbner op for muligheden for at udfordre den klassiske, rektangulære og lukkede skoleidrætshal ved at arbejde med inviterende arkitektur med særlige rummeligheder og kant. Idrætshallens eventuelle kodning, karakter, atmosfære og kant skal beskrives nærmere i byggeprogrammet med input fra byggeudvalget og bestillerforvaltningerne. Referenceeksempler Karakter, atmosfære og kodning af idrætshallen IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 28 / 79

30 3.31 Idrætshal til skole og fritidsbrug Åben inviterende idrætshal Den kommende idrætshal på Ny Skole i Kødbyen skal være en attraktiv ramme om bevægelse hele dagen igennem. Hallen bliver skolens primære ramme om idrætsundervisning og vil fungere som skolens naturlige samlingssted, men skal samtidig åbne sig op for anden brug i skoletid og for lokalområdets mange idrætsaktive. Hallen skal således være tilgængelig for børn både i og efter skoletid. Både skolen og fritidsbrugere skal føle ejerskab til idrætshallen og de tilstødende lokaler. Synliggørelse af hallens aktiviteter, visuelle forbindelser og disponeringen af udendørs idrætsfaciliteter og aktivitetsflader i direkte forbindelse med hallen skal bidrage til idrætshallens åbenhed - og yderligere knytte lokalområdet til skolen. Scenarieafdækning ift. idrætshallens placering Nedenstående scenarier for idrætshallens placering afprøver forskellige placeringsmuligheder ift. at opnå ønsket om en åben, mental tilgængelig idrætshal for både skolen og for bydelens fritidsbrugere. Hallens placering evalueres ud fra følgende væsentlige kriterier: 1. Synlighed 2. Inviterende åben offentlig adgang både fysisk og mentalt 3. Overskuelige og funktionelle adgangsforhold og indgangsmuligheder fra både Dybbølsbro, Ingerslevsgade og Kødboderne 4. Synergi og potentialer ift. skolens og fritidsbrugernes samtænkning af hallen 5. Nærhed til andre lokaler på skolen med fritidsbrug 6. Mulighed for et fælles centrum som fritidshjerte i bygningen efter skoletid 7. Afgrænsning og områdeopdeling mellem hal og skole 8. Tilpasningsdygtighed ift. skolens disponering, forbindelser og programmatiske nærhedsprincipper 9. Et fleksibelt idrætsrum/halinddeling/disponering af adgangsforhold til hal 1, hal 2 og hal Idrætshallen som skolens samlingssted 11. Mulighed for sammenhængende aktivitetsflader inde og ude 12. Direkte adgangsmulighed mellem udearealer/skolegård og idrætshal 13. Adgang fra parkeringskælder til idrætshal 14. Mulighed for gode dagslysforhold 15. Karakter, atmosfære og kodning af hallen -> Kultursal, bevægelseslandskab, træningssal. I byggeudvalgets og projektgruppens kommentering af idéoplægget er scenarie A udpeget som grundlag for det videre programarbejde i byggeprogramfasen. I byggeprogrammet vil funktionalitet og muligt volumen blive belyst endeligt. Referenceeksempler Karakter, atmosfære og kodning af idrætshallen IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 29 / 79

31 IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 30 / 79

32 IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 31 / 79

33 IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 32 / 79

34 3.32 Fritidsbrugere i skolens lokaler Der skal i så høj grad som muligt være adgang til at bruge skolen uden for almindelig undervisningstid for foreninger og fritidsbrugere. Det er, ud over idrætsfaciliteter, særligt praktiske-æstetiske faglokaler, madkundskab og auditorium som vil blive anvendt. Hertil kommer et antal basisrum, som kan anvendes til undervisning i sprogfag mm. Det vurderes at fungere bedst, hvis rum, som benyttes af fritidsbrugere, koncentreres i et samlet område på skolen og gerne i stueetagen. Det vil skabe mest muligt liv uden for almindelig skoletid og gøre adgangskontrol forholdsvis enkel. Det vil samtidig lette kontrol med adfærden fra eventuelle uvelkomne hjemløse og prostituerede, som befinder sig i området omkring Halmtorvet tæt på skolen. Det er herunder defineret, hvilke lokaler og tidsrum de respektive brugere typisk vil anvende faciliteterne. Der vil være et overlap mellem KKFO og fritidsbrugere i idrætshallen så der skal laves indbyrdes aftaler mellem fritidsbrugere og KKFO mht. sameksistens og samarbejde. I byggeprogrammet vil samarbejdet blive defineret nærmere, og depot samt adgangsforhold beskrevet. Der kan arbejdes med at prioritere, hvilke rum det, ud over idrætshallen, er vigtigst at fritidsbrugerne har nem adgang til. Nem adgang og samling af lokaler til fritidsbrug gør det ikke alene. Foreninger og aftenskoler skal føle sig velkomne og tage ejerskab for stedet. Det kan opnås ved at skabe et Fritidshjerte med plads til ophold og mindre sociale arrangementer før og efter træning, så der kan summe af liv fra kl Ved at etablere opholdssteder i direkte tilknytning til aktivitetsrummet understøttes i særlig grad teenagepigers idrætsdeltagelse. De efterspørger nemlig plads til at hænge ud med veninder og trives ikke ved at være på besøg eller være fremmed på et anlæg. Et aktivt fritidshjerte vil samtidig øge trygheden og mindske risiko for hærværk, da brugere holder naturligt opsyn med hinanden på en facilitet, hvor der ikke som udgangspunkt afsættes ressourcer til bemanding efter kl. 16. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 33 / 79

35 3.40 FREMTIDSSIKRING Fremtidssikring af skolen og idrætshallen til nye krav og forudsætninger ligger alle parter på sinde. Den bedste måde at fremtidssikre på er at bygge robust og fleksibelt, så byggeriet kan ændres og ombygges uden for store udgifter. Der vil dog være en balance imellem at bygge unikt og fleksibelt. Det fuldstændigt skræddersyede unikke byggeri vil være dyrt at ændre til nye undervisningsformer, og det totalt fleksible byggeri vil måske blive så universelt, at der bliver upersonligt og fremmedgørende. Der ønskes et byggeri, hvor de svært foranderlige bygningsdele som konstruktioner og installationer er planlagt i en systematisk udførelse med så få begrænsninger og så lille arealoptag som muligt og med lette adgangsmuligheder til teknik. Til gengæld ønskes det unikke opnået i de let foranderlige bygningsdele som skillevægge, kompletterende bygningsdele, overflader og indretning Fleksibilitet Det er nødvendigt at definere, hvori fleksibiliteten i skolen skal bestå, da begrebet kan forstås i flere sammenhænge, og det totalt fleksible kan risikere at blive dyrt købt og ikke optimalt til nogen af de ønskede funktioner. Fleksibilitet i at flytte rundt på løs møblering er en gratis måde at opnå forskellige læringsrum men kan også give et rodet udtryk. Anvendes f.eks. i tumlesal til opstilling af scene og tilskuerpladser til musical og motorikbaner til leg og læring. Fleksibilitet i fast møblering og rumdelere f.eks. i kantzoner inde og ude, som kan ændres af servicepersonale eller elever/borgere til workshops eller i projektarbejde. Anvendelse af mobil og foldevægge, hvor det giver en kvalitet i at opnå en størrelse på rum og mulighed for samling af hold til store aktiviteter. Men hvis de samme rummeligheder findes andre steder på skolen, vil det være bedre at mobilisere eleverne til at bevæge sig til andre lokaler, da det også tager tid at folde vægge ind og ud samt flytte på møbler. Variation i basislokaler med opdeling i forskellige læringszoner og variation i relationen mellem rum og i rumstørrelser er jf. arbejdet i byggeudvalg og arbejdsgrupper den bedste måde at opnå fleksibilitet på. Det vil også være godt at arbejde med en vis fleksibilitet i fasernes klynger med basisrum. Så f.eks. et samtale og et grupperum ude i klyngen kan inddrages til basisrum, hvis der pludselig er 4 klasser på en årgang. I det lange tidsperspektiv er fleksibilitet en mulighed for at kunne udvide bygningen i enderne eller opad, og uanset at nuværende rammer ikke tillader større byggeprogram, vil det være en form for fremtidssikring til nye behov og evt. ændrede rammer. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 34 / 79

36 3.42 Ny teknologi Det er vigtigt at den nye skole forberedes så godt som muligt til ny teknologi herunder mulig oprettelse af teknologiforståelse som et muligt nyt fag i folkeskolen. Der arbejdes i undervisningsministeriet med forsøgsordninger i faget som skal give eleverne indsigt i it, som det hedder - det vil sige en grundlæggende forståelse for både programmering, i digitale værktøjer og lignende. Folkeskolen skal ikke uddanne brugere af it. Folkeskolen skal uddanne skabere og analytikere med it, der hvor det giver fagligt mening FUNKTIONEL ORGANISERING Skolen ønskes organiseret funktionelt og logisk. Variationer og forskydninger i organisering, rumstørrelser mm. benyttes til at skabe forskellige stemninger, tilpasse rumprogram og give karakter. Der ønskes med andre ord en skole, hvor det er nemt at finde rundt og overskue fællesskabet samtidig med, at der er en accept af forskellighed og rum til individuel udfoldelse. Der er på arbejdsgruppemøder og i dette ideoplæg arbejdet med relations-diagrammer og funktionsdiagrammer som redskaber til at prioritere de vigtigste funktionelle sammenhænge og forbindelser mellem rum. I den ideelle skole vil alt ligge centralt og tæt på det hele. Det er ikke muligt, når rumprogrammet skal placeres på en specifik byggegrund, fordeles på flere etager og der skal være vinduer til det fri fra de fleste rum. Det er derfor vigtigt at prioritere det vigtigste og bevare en vis åbenhed, for at det hele kan lade sig gøre. I processen med idéoplæg og byggeprogram arbejdes både indefra og ud og udefra og ind med nettoarealer på de enkelte områder og rum i funktionsdiagrammer samt med bruttoarealer og højder i volumenstudier. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 35 / 79

37 3.51 Relationer og nærhed De funktioner på skolen, som ønskes mest centralt placeret, er læringscenteret og madskolen. Det er funktioner, som benyttes af alle årgange og lærere/pædagoger på daglig basis. Idrætshallen på en central placering vil give en god sammenhæng og fokus på bevægelse for både skole og fritidsbrugere. Da hallen udgør skolens absolut største rum og volumen, vil en central placering samtidig blokere for, at andre rum kan ligge tæt på skolens hjerte med madskole og læringscenter. Det vil være en arkitektonisk udfordring at få det til at lykkes, men kan også være befordrende for en helt særlig skole, hvis det kan lade sig gøre. Funktioner, som kan placeres mere decentralt, kan være vanskeligere at udpege. Det drejer sig indtil videre om servicearealer og udskoling. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 36 / 79

38 Relationerne og nærhedsbehov mellem områder og rum på skolen udspringer af det pædagogiske udgangspunkt, hvor faserne er det basale, og fagområder knyttes direkte til faserne. Læringscenter og madskole relaterer sig som det centrale på skolen i princippet til alle tre faser. Madskolen er dog tættest knyttet til mellemtrin, hvor der produceres mad og de øvrige praktiskeæstetiske og musiske fag er placeret. Indskoling og KKFO knytter sig også stærkt til madskolen i det omfang, der serveres et eftermiddagsmåltid i KKFOen. Det skal tages i betragtning, at voksne og ældre elever i udskoling og på mellemtrin bevæger sig nemmere og mere selvstændigt imellem funktioner end de yngste elever i indskoling og KKFO. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 37 / 79

39 Der skal være en tydelig hovedindgang til skolen, men der må gerne være flere decentrale indgange til bestemte områder måske til hver fase. F.eks. egen indgang til udskoling/mellemtrin og idrætshal, som kan være med adgang for fritidsbrugere. Administrationen skal være det første, man møder, når man kommer ind ad skolens hovedindgang. Indskoling og KKFO skal være let tilgængelig for forældre, men alligevel så børnene ikke forlader skolen på egen hånd, og den kan derfor godt ligge oppe på etagerne i bygningen med nem trappe- /elevatoradgang. Madskolen skal ligge let tilgængeligt for varelevering og affaldshåndtering. Udskolingen må gerne være hurtig at komme til og fra for de store elever, som kan håndtere og profitere af denne frihed. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 38 / 79

40 Skolens områder og specifikke rum er prioriteret i forhold til udearealers nærhed. Desuden er udearealerne typologisk opdelt i ubeskyttet offentligt og i beskyttet privat uderum. Uderumstyperne kan have mere eller mindre glidende overgange alt efter grundens rammer og projektets form. De tre fasers uderum benyttes til både undervisning og frikvarter og prioriteres i en overgang fra det mest private og beskyttede uderum til indskolingen til mere offentlige og åbne uderum til udskolingen. Mellemtrinnet vil kunne fungere med enten eller som alternativ til et semi-offentligt/privat uderum. De faglige rum og idrætshallen vil fungere fint med nem adgang til uderum, så undervisningen kan flyttes ud i godt vejr, til bevægelse og i praktiske forsøg. Robuste fagarealer, som kan være offentlige og benyttes af byen uden for skolens åbningstid, vil typisk være i sammenhæng med idrætshal, f.eks. boldbane og løbebane. Mere skrøbelige fagarealer med væksthuse, urtehaver og forsøgsopstillinger vil give flest muligheder for udfoldelse og trivsel i et beskyttet uderum. Det vil være fint med adgang til et privat uderum eller en offentlig kantzone fra personalets område og måske madskolen. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 39 / 79

41 3.52 Funktioner og organisering I det foreløbige arbejde er der arbejdet med forskellige scenarier for organisering af skolens funktioner. Basisområderne med de tre faser og deres tilknyttede fagområder vil være det grundlæggende i skolens organisering. Skolens centrum vil være hjertet med læringscenter, lærernes mødested (kaffestuen) og madskolen. I relation til skolens centrum etableres et fritidshjerte og idrætshallen med tilhørende funktioner og mulighed for egen adskilt offentlig adgang. Der kan være to scenarier, hvor hver fase er placeret horisontalt på hver sin etage eller vertikalt med hver fase i en slags tårn, evt. med åbent trappe-fællesrum som forbindelse Man kunne godt forestille sig en fleksibilitet i organiseringen ved, at basislokaler ligger placeret i en form for matrix, hvor faserne kan opdeles enten lodret eller vandret. Og et basislokale kan skifte mellem at tilhøre forskellige faser alt efter svingende elevtal og antal klasser på årgangene. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 40 / 79

42 3.60 INDERUM 3.61 Skolens områder Der benyttes en opdeling af skolen i områder svarende til funktionsprogrammet. Nogle rum har overlap mellem områder og kan i den projektspecifikke beskrivelse være lagt over i det område, hvor det passer bedst ind. Skolens områder er: Basisområder, fællesområder, fagområder og øvrige områder. Herunder følger nærmere projektspecifik beskrivelse af de enkelte områder og deres rum Basisområder Basisområderne er hjemsted for børnene og udgør kernen i dagligdagen og undervisningen på skolen. Basisområderne er opdelt i de 3 faser; indskoling med KKFO, mellemtrin og udskoling. De tre fasers områder har en del ligheder, men også forskelle, og udarbejdes i balancen mellem det fleksible og det unikke. De kan ses som tre bydele i den samlede by, som skolen udgør, eller som tre udviklingstrin. Alle fasernes basisrum ønskes opdelt i en formidlingszone, en fordybelseszone og en aktivitetszone. Det største område er indskolingen, som sammen med KKFO en udgør et areal, der svarer til mellemtrin og udskoling tilsammen. KKFO og indskoling KKFO og indskoling ønskes placeret beskyttet i forhold til offentlig adgang og åbne uderum, hvilket kan tale for en placering på de øverste etager på skolen med uderum på tagterrasser. Der skal dog være nem forældreadgang via direkte trappe, da det er den yngste aldersgruppe, som følges mest til og fra skole og KKFO gående, på cykel og i bil. Indskoling og KKFO bruger de samme lokaler, som udgøres af basisrum, grupperum og værksteder samt et samlingscaférum for KKFO en i de tidlige og sene timer. Indskolingens fællesområde skal indeholde garderober og være udformet særligt med lege, opholdsog bevægelsesmuligheder for klassetrin. Eleverne bruger hjemmesko. Garderober ønskes samlet ved de enkelte basisrum. Skolens tumlesal knyttes direkte til indskolingens basisområde og vil blive benyttet til morgensamling hver dag for alle 336 elever. Tumlesalen benyttes bl.a. til musikundervisning, KKFO og opførelse af musicals 2 x årligt for henholdsvis 0. og 1. klasse samt for 2. og 3. klasse. KKFO en vil også benytte idrætshallen meget og vil have fordel af en nærliggende placering. Der vil blive afholdt et arbejdsgruppemøde omkring KKFOen. Input fra dette indarbejdes i byggeprogram. Mellemtrin Mellemtrin placeres i nærhed til madskole og gerne imellem indskoling og udskoling. De faglige områder prioriteres højt for de 254 elever i klasse. Basisrum grupperes i årgangsklynger med et mindre fællesområde med knager til overtøjet. Grupperum og fagrum placeres i tilknytning til et sammenhængendende fællesområde. Grupperum placeres som vist på skitse s. 43 sammen med basisrummene i klynger. Der skal indtænkes en fleksibilitet så der på mellemtrin enten kan arbejdes med en årgangsstruktur eller en fagstruktur (dansk og kulturfag, mat og naturfag, sprog, praktisk- musisk). Madskolens spiseområde benyttes til morgensamling hver dag. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 41 / 79

43 Udskoling Udskolingen kan godt have en forholdsvis offentlig men også decentral placering, og der kan deles adgangsveje og lokaler med fritidsbrugere. Der arbejdes projektorienteret, og holddeling sker på tværs af klassetrin i primærgrupper. Primærgrupperne har ikke et fast lokale. Alle elever har et aflåseligt skab (Locker), som typisk kan være opstillet i grupper med lidt opholdsplads svarende til primærgruppens størrelse på elever. I udskolingen tilbydes de praktisk, æstetiske og musiske fag primært som valgfag. Der holdes morgensamling hver dag for 254 udskolingselever i skolens auditorium. Auditoriet bruges også meget i udskolingens undervisning til instruktioner, oplæg, fremlæggelser og diskussioner. Nærhed til auditorium men også til læringscenter med projektrum er ønskelig Fællesområder ved basis- og fagområder Skolens fællesområder er både adgangsarealer, samlingsrum og opholdsrum. De er beskrevet samlet herunder, men der er en del overlap med basisområder og med alle andre områder på skolen, da adgangsarealer udnyttet mere eller mindre som fællesarealer vil være tilstede overalt på skolen, som gader og pladser i en by eller nerver i en krop. Fællesrummenes funktioner Fællesområderne har mange funktioner og skal opfylde mange krav for at være vellykkede. De fungerer som gange og forløb til transport imellem A og B på skolen i interne områder eller imellem forskellige funktioner og områder. Garderobe til overtøj og sko samt skabe/lockers til tasker, computere og undervisningsmaterialer skal placeres i fællesområderne i nærheden af hjemlokalerne. Bevægelse skal tænkes ind i fællesområderne, enten som sammenhængende, indvendige forløb og/eller punktvise udfoldelsessteder. Der skal være nicher, kroge, hemse, huler, trapper og rum til undervisning, gruppearbejde og ophold i varierende holdstørrelser typisk fra 2 til 20. En stor del af skolens og de enkelte elever og holds personligheder udtrykkes igennem udstilling af produkter og projekter. Det kunne være fint med et udstillingsvindue fra hvert basisrum mod fællesrum. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 42 / 79

44 Fokusering Udformning og stemning i fællesrummene må meget gerne variere alt efter deres tilknyttede rum og aldersgruppe, og det vil være fint, hvis der er mulighed for fleksibilitet og fremtidige ændringer. Indskolingen og KKFOens fællesrum bør have fokus på leg og motorik. Mellemtrinnets fællesrum bør have fokus på relationer og faglighed. Udskolingens fællesrum bør have fokus på ungdomsmiljø, digitalisering og projekter. Idrætshallens adgangsarealer kan have fokus på ophold da bevægelsen ligger i halrummet. Spiseområde bør have fokus på hjemlig stemning omkring måltidet. Læringscenter foreslås at have fokus på saglighed og fordybelse ro. Personalets fællesrum (Kaffestue, gange, garderober) har fokus på samarbejde og uformelle møder. Bearbejdning Fællesområderne kunne bearbejdes som gader og torve i en by, med basisrum, grupperum og øvrige rum som butikker med indre facader mod byen, og kantzone med udstilling ophold og bevægelsesmuligheder indrettet specifikt til fasen og funktionen. I fællesområder kan man samles i undervisningen planlagt eller ad hoc i små og store grupper evt. ved, at dobbelte døre til basisrum/samlingsrum/øvrige rum står åbne. Til korte instrukser kan samlinger godt være i flere sammenhængende rum og stående, hvis en hel fase eller årgang skal samles uformelt på et tidspunkt, hvor deres samlingsrum er optaget af andre. Servicerum Behov for garderobeplads er forskellig på faserne. Indskolingen har børnegarderober med knager og hylde. Mellemtrin har blot knager til overtøj. Udskolingen har lockers til skoleting, da de flytter lokale efter læreren. Personalet har lockers og knager til overtøj. Garderober placeres gerne i flere opdelte områder, øer eller nicher svarende til en klasse på 28 elever. Depoter og toiletter fordeles og tilgås fra fællesarealer. Så meget opbevaring som muligt finder sted direkte i skabe med glaslåger og moduler på hjul i fællesrum, basisrum, grupperum og gange. Det har de fordele, at depotpladsen udnyttes til andre rum, materialerne er en del af rummenes udtryk og udstiller faglige emner/materialer og personlighed. Samlingsrum Samlingsrummene er fælles for alle men prioriteret, placeret og tonet til hver sin fase, så der kan holdes f.eks. morgensamling for alle samtidigt, tæt på fasens område og i et hjemligt miljø, som man også passer på. Indskoling og KKFO samles i tumlesalen; mellemtrin samles i spiseområdet og udskolingen samles i auditoriet. Lærerne samles også i auditoriet. Hvis hele skolen skal samles, vil det foregå i idrætshallen eller, hvis det er muligt, i et fællesrum der forbinder skolen vertikalt. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 43 / 79

45 Auditorium Auditoriet skal rumme sidde- og ståpladser for 254 personer. Der skal være nogenlunde magelige siddepladser for 84 personer både til oplæg, diskussioner og gruppearbejde af 2-3 timers varighed. Mulighed for at benytte auditoriets siddepladser til andre formål ved sammenlægning med andre funktioner er oplagt. Auditoriet kan f.eks. kombineres med idrætshal, kantine eller læringscenter. Dog vægtes auditoriets nærhed til udskolingen højere end sammenhæng med f.eks. musik. Læringscenter Læringscenteret er både et fællesrum og et fagligt rum. Det ligger centralt placeret og er en del af skolens udvidede læringsrum, et arbejdsrum og et rum for gode, lærerige oplevelser, sammen eller hver for sig. Det er et rum, hvor både elever og medarbejdere kan hente vejledning og inspiration. Derfor ligger det også tæt på det område, hvor skolens medarbejdere forbereder sig, når de planlægger og evaluerer undervisning og pædagogiske aktiviteter. Læringscenteret og resursecenteret har en fælles opgave i at understøtte kerneopgaven: At den enkelte elev bliver så kompetent og dygtig som muligt. Skolen skriver om bibliotek som en del af læringscenter: Som en vigtig del af skolens læringscenter har vi en bogsamling et bibliotek! Det har vi, fordi læsning, udover at give fantastiske oplevelser og åbne verdener, der ligger langt væk eller lige i nærheden, også er helt centralt i forhold til læring. Vores læringscenter er delt op i mange hjørner og mindre, afskærmede områder. Det giver plads til mange aktiviteter. F.eks. at spille brætspil eller høre lydbog. I læsehjørnet er der plads til, at op til 30 børn kan høre en historie. Det levende ord er stærkere end alle digitale oplæsningsværktøjer til sammen. Her er der nærvær og plads til samtale om det, vi oplever og forstår eller skal have forklaret undervejs. Nogle gange er det læringsvejlederen (skolebibliotekaren), der læser højt, andre gange er det en lærer eller elever på skift. Store elever læser for de mindre, og dette kan både foregå i oplæsningshjørnet eller i nogle af de andre hjørner, der findes rundt omkring i læringscentret. Skolens læsehund har sin helt egen plads, hvor elever, som har svært ved at knække læsekoden, øver sig i at læse for den tålmodige Hr. Jensen, som er trænet til selv at pege på den bog, han gerne vil høre. Eleverne er selvhjulpne omkring lån og aflevering, hvilket foregår ved udlånsstationer, som er nemme at betjene. Vi har ikke en skranke med en bibliotekar bagved, men en læringsvejleder eller flere, som ofte er tilstede. Man kan også lave aftaler med læringsvejlederen, hvis man har et ønske om at få et kursus i gode søge-tricks eller hvor finder vi de bedste bøger om gys og gru med eleverne. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 44 / 79

46 I umiddelbar forbindelse med bogsamlingen har vi flere værksteder for henholdsvis elever og lærere. Disse er på forskellig vis skærmet af i forhold til bogsamlingen. Der er et kopi- og printerum til eleverne. Her er der lamineringsmaskine, 3D-printere, karton, lim, sakse og ikke mindst bordplads til at lave plancher og andet udstillingsmateriale. Dette rum kan man se ind i der er store glaspartier, for det er sjovt og inspirerende at se, når nogen er i gang med at skabe noget. Vi har et lydisoleret rum, hvor man kan optage lyd og/eller filme. Når optagelserne går i gang, lyser en rød lampe udenfor, så andre ved, at de ikke skal gå ind. I rummet er der lamper til scenelys, så man kan optage med green screen. Aktivitetsrum Der kan etableres et aktivitetsrum i tilknytning til læringscenteret og mellemtrinnet, som også kan benyttes af indskoling og udskoling til særlige projekter. I byggeprogram skal det nærmere overvejes, om arealer og rum kan fordeles bedre inden for det understøttende område. Tumlesal, idrætshal og madskole Tumlesalen er beskrevet under indskolingens basisområde. Idrætshal og madskolens spiseområde er også en form for fællesrum, de er beskrevet under fagområder Fagområder Fagområderne skal ifølge funktionsprogrammet placeres, så beslægtede fag ligger samlet og kan gøre fælles brug af f.eks. depoter. For denne skole er det dog ønsket at placere fagområderne sammen med fasernes basisområder og dermed styrke fagligheden samt give mulighed for samtidig undervisning i samme fag i alle faser via båndlagt skema. Så vidt det er muligt kan de beslægtede fag opnå nærhed f.eks. via trappeopgange. Det vurderes, at det lokalefællesskab, der opnås ved placering sammen med faserne, er mindst ligeså pladsbesparende som fælles brug af depoter. Fagene placeres sammen med den fase, hvor der undervises mest i dem. Basis-, fælles- og KKFOs-lokaler og depoter benyttes også til fagrum ved mindre tiltag og opdeling i praktisk og teoretisk undervisning. De fagområder, som vil blive benyttet af fritidsbrugere, og derfor bør placeres med nem og regulerbar adgang udefra, er: Håndværk og design, billedkunst, musik, idrætshal og madkundskab. Herudover kan der foregå fritidsundervisning i basislokaler og auditorium i f.eks. sprogfag. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 45 / 79

47 Naturvidenskabeligt og eksperimenterende Det naturvidenskabelige og eksperimenterende område består af en todeling. Den største del med laboratoriefaciliteter til fysik, kemi og biologi, som placeres sammen med udskolingens basisområde. Den mindste del med natur og teknik værksted placeres sammen med mellemtrinnets basisområde. På mellemtrinnet gives også mulighed for eksperimenterende undervisning i basisrum, grupperum og fællesområder. I indskolingen kan der eksperimenteres og undervises i naturfaglighed i værksteder, som deles med KKFOen. Praktisk, æstetisk og musisk Det praktiske, æstetiske og musiske område består af lokaler, som ønskes placeret sammen med mellemtrinnet, da der her er størst fokus på området. Der indrettes et lokale til billedkunst og et område opdelt i zoner til håndværk og design samt et musiklokale nær mellemtrinnet. En nærhed mellem musiklokale og læringscenter, hvor optagebokse med greenscreen kan benyttes til både musik, lyd, video og foto, er herudover oplagt. I udskolingen er praktiske, æstetiske og musiske fag valgfag, og den teoretiske undervisning kan f.eks. foregå i tonede basisrum, hvor samme faglærer altid underviser. Den praktiske del af undervisningen vil være projektbaseret og kan foregå i grupperum, læringscenter og værksteder ved mellemtrin, som udskolingselever bevæger sig fra deres basisområde hen til. I indskoling og KKFO kan der leges og undervises praktisk, æstetisk og musisk i tumlesal og værkstedsrum opdelt f.eks. i maling, byggeri og musik/bevægelse. Idrætshal Idrætshallen skal som det største kunne rumme en håndboldbane og underdeles i 3 multisale til f.eks. gymnastik, boldspil mm. Der etableres to omklædningsrum til hver 28 elever/brugere med separat rum til lærer/træner/dommer omklædning samt depoter jf. funktionsprogram for skoleidrætshaller. Der arbejdes med at placere depoter langs hallen for at skabe direkte adgang fra depoter til alle tre sale - også når skillevæggene er nede. Skolen vil have idrætsundervisning dagligt imellem kl. 8 og 15 i hele hallen evt. opdelt i tre sale efter behov. KKFOen vil benytte hele hallen evt. opdelt i tre sale imellem kl. 14/15 og 16 samt den ene multisal imellem kl. 16 og 17 hver dag. Fritidsbrugerne vil benytte de to multisale fra kl. 16 hver dag evt. i samarbejde og sameksistens med KKFO fra Fritidsbrugerne vil benytte hele hallen evt. opdelt i tre mellem kl. 17 og 22 hver dag samt i weekender fra Der kan foregå særlige møder, samlinger og arrangementer på andre tidspunkter i de forskellige brugergrupper, hvor der skal indgås andre tidsaftaler. Alle hallens brugergrupper forventes at være åbne og fleksible i forhold til anvendelse, oprydning og booking, så hallen kan blive benyttet mest muligt til glæde for flest muligt. Der vil blive afholdt et arbejdsgruppemøde omkring idrætshallen. Input fra dette indarbejdes i byggeprogram. Tumlesal og læringscenter er også fagområder men i denne opstilling beskrevet under fællesområder. Madskole Madskole og madkundskab skal placeres samlet og centralt. Området opdeles i et produktionskøkken, et madkundskabskøkken og et spiseområde. Produktionskøkkenet benyttes til fremstilling af frokost til alle skolens elever og lærere. Det opdeles i zoner, skal overholde hygiejneregler og benyttes kun, når det uddannede køkkenpersonale er til stede. Madkundskabskøkkenet benyttes til undervisning af min. 28 elever i mindre hold af 4-5 elever, fordelt på 6 elevkøkkener udformet som øer samt en demoø. Spiseområdet skal ligge i ét plan men må meget gerne være opdelt i mindre områder for hjemlig stemning, gruppeopdeling og akustisk regulering. Området kan f.eks. opdeles, så en del indgår som spiseområde til madkundskabskøkkenet og samtidig kan benyttes til teoriundervisning. Der skal dog være overskueligt og nemt at gøre rent. Ved indgang/e til området skal der være lettilgængelige vaskekummer, så elever i et fornuftigt flow kan vaske hænder inden måltidet. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 46 / 79

48 KKFOen tilbyder et eftermiddagsmåltid, som med fordel serveres i en afgrænset del af spiseområdet. KKFOen har et caféområde med køkken, hvor lette morgenmåltider serveres, og børnene kan være med til madproduktion i deres fritid. Det vil derfor være fint med en rummelig sammenhæng og nærhed imellem KKFOens café og madskolens spiseområde. Der undervises i madkundskab på mellemtrin. Det er også mellemtrinnets elever, som er med til at producere måltiderne ved faste uger, hvor de er i køkkenet hele ugen. Det er mellemtrinnet, som vil færdes mest i produktionskøkken og madkundskabskøkken. Spiseområdet kan være det sted, mellemtrinnet samles til morgensamling hver dag, inden eleverne går til henholdsvis undervisning eller madproduktion. I udskoling er madkundskab et valgfag, og de store elever kan fint bevæge sig fra deres basisområde til madskolens område, hvis de ikke er placeret nært. Madskolen skal have nem adgang for varelevering og affaldshåndtering. Det vil være fint med udeareal og væksthus til dyrkning af krydderurter og grøntsager, men udearealet behøver ikke støde op til madskolens lokaler. Udendørs bespisning forventes ikke at finde sted, da man ønsker en samling omkring måltidet i faste bordgrupper for alle faser. Desuden skal logistik omkring borddækning, servering og afrydning foregå i faste rammer og på bestemt og afmålt tid i forhold til bespisning i tre fasedelte hold. Det vil være fint med placering af madskolen i stueplan med store vinduer særligt fra spiseområdet, så der kan følges med i livet udenfor og indenfor. Der vil blive afholdt et arbejdsgruppemøde om udformning af madskole, kantine og madkundskab, som beskrives nærmere i byggeprogrammet. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 47 / 79

49 3.65 Øvrige områder - Personale og administration samt teknik Nedenstående tabel fra funktionsprogrammet beskriver antallet af fuldtidsstillinger: Spor 3 spor Ledelse 4 Administration 3 Lærere 56 Pædagogiske medarbejdere (antal ved KKFO adskilt fra indskoling) 24(-30 ) Teknisk personale 8 I alt 95(-101) Antallet af ansatte (hoveder) udgør flere personer, og der skal derfor etableres f.eks. flere personaleskabe end de 95. I projektbeskrivelsen er antallet af medarbejdere vurderet op til 159 (antal medarbejdere). Dette tal skal genovervejes i byggeprogramfasen. Personalesamlingspunkt Der ønskes en fælles kultur og en stor, åbenhed og synlighed mellem administration, lærere, pædagoger og personale. Da lærerne holder pauser på forskellige tidspunkter og spiser sammen med faserne i madskolens spiseområde, er der ikke brug for et stort personalerum, men nærmere for et uformelt mødested til pauser, samvær og kaffehentning. En kaffestue eller personalecafé med en central placering og med indvendige vinduesfacader imod fasernes arbejdsrum. Administration Administrationens reception placeres synligt og gerne ved kaffestuen (3 arbejdspladser). Der etableres 6 enmandskontorer med mulighed for afholdelse af samtaler til: Skoleleder, souschef/faseleder udskoling eller mellemtrin, administrativ leder, faseleder udskoling eller mellemtrin, KKFO samt indskolings faseleder og teknisk serviceleder. Der etableres arbejdsplads til IT-vejleder og læringscenterleder i forbindelse med læringscenteret. Sundhedsplejerum og ressourcerum placeres tæt på administrationen og med nem adgang udefra. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 48 / 79

50 I byggeprogramfasen afklares om der er behov for adgang til sundhedsplejersken for f.eks. forældre med børn på 0-6 år der tilses af sundhedsplejersken mm. og hvilke behov der evt. er knyttet til dette. Der etableres et mindre samtalerum til 4 personer samt et konferencerum til 20 personer. Større møder afholdes i auditorium. Lærerarbejdspladser Lærernes arbejdspladser placeres fortrinsvis ved administrationen i et teamarbejdsrum til hver fase, hvor der både kan holdes møder og er fleksible arbejdspladser til 4-6 lærere. KKFO en har sit eget teamrum, som ligger i direkte tilknytning til indskolingens teamrum. I hver fases basisområde placeres et samtalerum med mulighed for at holde møder og med 1-2 fleksible arbejdspladser. Resten af lærerarbejdspladserne placeres i et stillerum ved administrationen. Der etableres i alt 24 lærerarbejdspladser. Servicerum Der er en fælles personalegarderobe ved administration og kaffestue, hvor der er knager og bøjleplads til overtøj samt et aflåseligt skab til alle medarbejdere. Garderoben må meget gerne indgå som en del af et fælles område og mødested og være opdelt i mindre nicher/områder. Adgang til toilet og handicaptoilet fra garderoben. Omklædningsrum for lærere og personale, herunder rengørings- og køkkenpersonale, ligger bedst sammen med garderoben og udformes kønsopdelt og med bademulighed for 2x2 personer samtidigt samt et handicaptoilet med bad. Toiletter herudover fordeles rundt på skolen, så der er mindst 1 personaletoilet ved hver fase og 1 personaletoilet ved produktionskøkkenet. Der skal være mindst 1 toilet pr. 15 ansatte, så 7-8 stk. projektspecifikt. Tekniske rum Rengøringsrum fordeles rundt på skolen med 4-5 rum i alt. Så der er et rengøringsrum hørende til hver af de tre faser, samt et til madskolen med vaskefaciliteter og et til idrætshallen med adgang for fritidsbrugere. Der skal være værksteds- og depotplads til teknisk service, opbevaring af møbler og udførelse af mindre reparationer. Værksted og depot kan være i kælder. Teknikrum udformes og placeres projektspecifikt, så der er serviceringsmulighed og plads til el-tavler, netværk, pumper, fordelerrør og maskinel. Teknikrum må godt kombineres med rengøringsrum samt værksted og depot. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 49 / 79

51 3.66 Rumkarakter, stemninger, toning af rum og nudging Skolen og dens rum skal være karakterfulde og stimulerende for de menneskelige sanser. Udformningen af skolen skal være med til at fremme den ønskede adfærd og bevægelse igennem bevidst nudging. Der skal for at opnå ovenstående arbejdes med en gennemtænkt arkitektur og en variation i rumstørrelser, højder, lysindfald, materialer osv. Emnet viderebearbejdes, så det i byggeprogrammet vil blive beskrevet under bestemte rum, hvilken stemning og faglighed rummet skal tones med UDERUM Målsætning for indretning af udearealet Skolernes udearealer er vigtige miljøer i børn og unges dagligdag, og de har betydning for børnenes sociale og fysiske sundhed, trivsel og udvikling. Udearealerne skal rumme en række meget forskellige funktioner og muligheder, som tilgodeser både skole- og fritidsbrug. Af BUF s funktionsprogram for skoler og KKFO fremgår det, at de fagrelaterede udearealer skal give mulighed for, at undervisningen kan flyttes udenfor i alle fag for at understøtte værkstedsaktiviteter og læring under åben himmel med plads til at kombinere læring med bevægelse. I disponering af udearealerne, indgår følgende arealer: Legeområdet De fagrelaterede udearealer Renovationsområdet. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 50 / 79

52 3.71 Sammenhængende arealer ude og inde oppe og nede De udendørs læringsrum, fagrelaterede udearealer og legeområder skal disponeres som en helhed. Udearealerne placeres og samtænkes med skolens basis-, fælles- og fagområder sådan, at der kan opnås fagrelaterede og multifunktionelle udearealer, der kan fungere som udviklende læringsmiljøer. Både fag- og legeområder kan planlægges som multifunktionelle rum. Der søges en variation og forskellighed i udearealernes disponering til understøtning af indskolings-, mellemtrin- og udskolingsfaserne - både ift. areal og programindhold. Arealernes opdeling og overskuelighed skal vurderes ift. skolens tilsynspligt til at holde opsyn med eleverne. Pga. de mange udearealer på tage, skal der i ift. disponeringen, udformningen og placeringen af funktioner og redskaber på udearealerne være et særligt fokus på sikkerhed. Arealernes disponering og opdeling, herunder legeområder, fagrelaterede udearealer og områder for renovation, skal kravspecificeres og programmeres nærmere i byggeprogramfasen Offentlig adgang til skolens udearealer Skolens udearealer skal som udgangspunkt være tilgængelige for offentligheden. Undtaget er særlige funktioner som f.eks. bede, skolehaver, klimastationer mm. Særligt attraktive for lokale borgere er uderummene programmeret til idræt/fysisk aktivitet. Der skal sikres adgang til disse. Der skal af hensyn til skolens drift og tryghed indarbejdes mulighed for aflukning af udearealer, hvis uønsket adfærd opstår. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 51 / 79

53 3.73 Krav til robuste og hårdføre udearealer På byggeudvalgsmøder er det noteret, at Gasværksvejens Skole prioriterer robuste og hårdføre uderum til bevægelse højere end beplantning og vild natur med baggrund i konkrete erfaringer ift. slid og anvendelse af den eksisterende skolegård på Gasværksvej. Denne prioritering skal bekræftes som grundlag for udarbejdelse af endeligt byggeprogram. Der vil blive afholdt et arbejdsgruppemøde omkring uderum i løbet af byggeprogramfasen. Input fra dette indarbejdes i byggeprogram Naturoplevelser og sanselighed Det fremgår af BUF s Funktionsprogram for skoler og KKFO, at legeområdet skal give børnene naturoplevelser, f.eks. gennem biodiversitet, forandring henover året (blomstring, bærsætning og løvfald), attraktive levesteder for insekter og fugl, planter med spiselige frugter og bær osv. Målsætning understøttes af Københavns Kommunes overordnede strategi: Bynatur i København, strategi Af skolens pædagogiske program fremgår det endvidere, at: ( ) Det er et stort ønske at få mulighed for at dyrke grøntsager og krydderurter, som en del af vores læseplan for madskolen. ( ) Et grønt tagareal med mulighed for urban gardening, kan også give plads til de børn, som har brug for mere vegetative og rolige pause og opholdsrum. Det forslås, på baggrund af ovenstående, at skabe en ny og samlet fortælling for udvalgte områder af skolens udearealer, med udgangspunkt i Kødbyens historie som knudepunkt for Københavns fødevareindustri og Gasværksvejens Skoles særlige profil og identitet som madskole. Konceptet kan formuleres som en Nyttehaveskolegård eller Byhaveskolegård der sammenfletter madskole, bynatur og udeaktiviteter. Konceptet kobler: Madskolen med dyrkning, produktion og høst af afgrøder Undervisning om bæredygtighed og ressourcebevidsthed med selvforsyning, naturkundskab med naturoplever Idræt og bevægelse med (bevægelses-)landskaber og flader. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 52 / 79

54 I byggeprogramfasen skal byhaveskolegårdens indhold og programmering udvikles sådan, at disse understøtter skolens profil som madskole. Det kunne f.eks. være skolehaver, nyttehaver, æblelunde, køkkenhaver, hønsegård, drivhuse på tagene, orangeri, bistader, arealer med spiselige blomster og urter osv. - altså steder, som kan studeres, opleves og indgå i undervisningen og hvor elever i samarbejde med madskolen eksempelvis kan høste afgrøder til køkkenets madlavning. Urtehaver og væksthuse skal skærmes i forhold til offentlig adgang for at kunne fungere optimalt til skoleanvendelse. Omfanget af byhaver og/eller vilde landskaber skal aftales og afgrænses ift. skolens driftsmuligheder og ønsket om hårdføre og robuste udearealer. Skolen ønsker at udearealerne udformes i en balance mellem det robuste og det grønne urbane rum til et sted hvor børn kan tumle rundt og som kan holde til at børnene kravler på alt der kan kravles på Krav til disponeringen af udearealer Krav til disponeringen af udearealer fremgår af BUFs Funktionsprogram for skoler og KKFO (2016). Udearealernes disponering og programmering skal overordnet understøtte det særlige forhold, at en del af skolens udeareal nødvendigvis må etableres på tage i form af tagterrasser, aktivitetsflader på tage, taghaver osv. Omfang af udhuse, overdækninger eller indhegninger til madleveringsvogne/kasser, affaldssortering, udendørs teknik, redskaber til udvendigt vedligehold, legeredskaber, læringsmaterialer, væksthuse, ophold mv. skal defineres i byggeprogramfasen. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 53 / 79

55 3.80 AREALER OG VOLUMEN Den nye skole med idrætshal forventes udført på et samlet opvarmet etageareal på ca m² brutto. Arealet er fremkommet ved sammenlægning af nettoarealer for skolens områder i BUF s arealparadigme for en ny 3-sporet skole med projektspecifikke tillæg og fradrag samt arealer fra funktionsprogram for skoleidrætshaller udarbejdet af KFF. De samlede nettoarealer er ganget med en brutto-/nettofaktor på 1,45. Faktoren vil afhænge af bygningstypologi, plandisponering, vægtykkelser og rumbehov til teknik mm. I ideoplæggets arealopgørelse er der et tillæg til idrætshal på 776 m² samt 453 m² for etablering af madskole. Der er fradrag på 100 m² for optimal indretning af KKFO med fuldstændigt lokalefællesskab med indskolingen. Skolen skal opleves som et rart sted at være både som aktiv, ventende forælder og ved samvær før og efter aktivitet i faglokaler og idrætshallen. Skolens opbygning med et vertikalt fællesrum kan vanskeliggøre en fritidszone sammen med skolens hjerte, hvis der åbnes op til en lang række lokaler uden relevans for fritidsbrugerne. Fritidsbrugerne har også behov for opbevaringsplads. Det undersøges derfor i byggeprogramfasen, hvordan åben-skole samarbejdet understøttes, og hvordan der kan skabes let adgang og gode opholdsmuligheder for fritidsbrugere, samt opbevaringsplads knyttet til de forskellige fagområder. Fordeling af nettoarealer på de enkelte rum bearbejdes i et arealparadigme med BUF s krav og rammer i venstre kolonne og projektspecifikke krav og rammer i højre kolonne. Arealparadigmet fra BUF er inddelt i skolens områder med samlede arealfordelinger med en vis frihed til at fordele og disponere pladsen projektspecifikt. I de projektspecifikke kolonner er ligeledes opgjort arealer til uopvarmede kældre, udhuse, væksthuse, taghuse og overdækninger samt til åbne udearealer. Indtil videre er der regnet med de opgjorte udearealer, som præciseres i byggeprogram. Der er regnet med en overdækning/væksthus til hver fases udeområde på 3 x m². Udhuse til lege og læringsudstyr som BUF krav på 3 x 16 m². Et udhus til gårdmandsredskaber på ca. 20 m², udhus til madskoleleverings-bure/kasser som BUF krav på 6-8 m², samt plads til renovation 20 m². Ud over arealkrav er der volumenkrav til, at hvert basislokale skal indeholde min. (28 + 1) x 6 m³, i alt min. 174 m³, når der er forskriftsmæssig ventilation, jf. gældende bygningsreglement. Volumenkravet på 6m³ pr. person skal iagttages for hvert lokale, der anvendes til undervisning. Det ses som en kvalitet, at rum har stor loftshøjde og dermed stort volumen i forhold til areal, ligesom rum i dobbelthøjde giver kontakt mellem etager i bygningen. Idrætshallen skal have en frihøjde på 7 meter. Herudover vil det være ønskeligt med stor højde i hele stueetagen samt i madskolens spiseområde og i et gennemgående fællesrum, som kan binde skolen sammen vertikalt. I byggeprogrammet vil arealparadigmet blive viderebearbejdet og udfyldt med antal og typebeskrivelse på alle rum samt krav til minimums og evt. maksimums arealer. Der vil ligeledes i byggeprogrammet indgå beskrivelser af de enkelte rumtyper i et rumprogram. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 54 / 79

56 4 TEKNISKE FUNKTIONSKRAV 4.10 ARKITEKTUR Bygningens samlede arkitektoniske udtryk vil være en syntese af konstruktion, funktion og form, som skaber de fysiske og åndelige rammer for undervisningen. Der ønskes opnået en ambitiøs, unik, robust og stedfæstet arkitektur. Udefra vil en detaljeret men stram og enkel facadearkitektur afslutte Den Hvide Kødbys egenart logisk på det synlige hjørne mod Dybbølsbro. Selvfølgelig med en åben stueetage i dialog med byen og en bearbejdet by-landskabelig kantzone. Indefra vil en opfattelse af gange og fællesrum som gader og torve i et indvendigt by-landskab som billede kunne skabe rammerne for variation og sansemuligheder, som understøtter skolens pædagogik. Det kunne være spændende med en arkitektur, som på denne måde vender det gængse fokus på vrangen og tegner de indvendige facader først og prioriterer de spændende og varierede materialer her, mens de udvendige facader i forlængelse af Kødbyen er tilpassede og relativt beskedne. Der kan stilles afleveringskrav til indvendige facadeopstalter i udbudskrav. Hvor der er specifikke krav og ønsker til bestemte dele af skolens konstruktion, funktion og form er de beskrevet i afsnit herunder. Emnerne udvides og uddybes i byggeprogrammet. Krav i gældende lovgivning herunder bygningsreglement vil gå forud for specifikke krav herunder Materialer Der ønskes generelt anvendt så naturlige og robuste materialer som muligt. Endvidere foretrækkes materialer, som patinerer smukt uden tidskrævende vedligehold, og som kan genanvendes uden deponering. Der ønskes stor transparens mellem rum. Vinduer eller/og døre med glas i til alle lokaler, så man kan se ind uden at forstyrre for meget. Dobbelt døre og enkelte steder mobilvægge så rum kan udvides, hvor det giver mening. Indvendige vinduer og vægge malet med white board-maling benyttes til at skrive på med egnede tuscher. Udvendige vinduer og døre med tre-lags ruder for bedste varme og lydisolering. En robust detaljering ønskes så beslåning, vægge og udsatte kanter og hjørner kun bliver smukkere, når de slides. Dette kan f.eks. opnås med naturlige materialer, afrundede detaljer, vægpaneler mm. Det er oplagt at søge en inspiration i det industrielle udtryk i Kødbyen i udvendige materialer og måske også indvendige materialer. Eller bevidst skabe en kontrast til noget anderledes indvendigt. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 55 / 79

57 4.12 Inventar Skolens faste og løse inventar ses gerne udført i en logisk sammenhæng med rum og bygning. Inventaret omfatter også formidlings- og bevægelseszoner og defineres i omfang fast/løst samt typer i byggeprogrammets rumbeskrivelser. En høj grad af fastnaglet inventar vil gøre oprydning og rengøring enklere, mens en høj grad af løst inventar vil øge fleksibiliteten. Fast inventar udbydes som en del af den samlede entreprise. Løst inventar kan udbydes separat med en prisramme til 3 indretningsfirmaer og udvalgt af et bedømmelsesudvalg bestående af bygherrerådgiver, entreprenør og brugere GRAFISK IDENTITET Den Hvide Kødby er bygningshistorisk og -kulturelt karakteristisk i forhold til brugen af grafiske elementer og skiltningen som et integreret, arkitektonisk element. Skiltning og wayfinding udføres i en grafik, som tager udgangspunkt i Den Hvide Kødbys oprindelige grafiske udtryk. Skiltningen foretrækkes udført som en integreret del af bygningen, f.eks. påmalet eller udskåret mv. Det undersøges i byggeprogramfasen, hvordan der kan stilles krav til at skolebyggeriet og idrætshallen på en nyskabende måde evt. i samarbejde med en udøvende kunstner eller på anden måde således at skiltning og grafik integreres i facadernes udtryk ude og inde TILGÆNGELIGHED Skolen udføres efter gældende tilgængelighedskrav med niveaufri adgang til alle etager og udearealer. Ideelt set udføres en enkelt elevator, som er centralt placeret og kan tilgås ved åbning af en enkelt eller flere zoner på skolen i forhold til fritidsbruger- og aftenadgang. Trapper udføres gerne store og åbne i naturlig sammenhæng med rumforløb, så afstande mellem etagerne nedbrydes. Der må meget gerne være ramper til udligning af niveauforskelle, hvor det er muligt og som en del af bevægelsesforløb. Stueetagen ses gerne med forskudte niveauer, så gadernes terrænkoter følges, hvis det er muligt at udligne med trin og ramper, som indgår naturligt i bygningen. Der suppleres med lukkede trapperum for overholdelse af brandkrav og korte genveje i bygningen INDEKLIMA Indeklimaet på en ny skole i Kødbyen skal understøtte børns læring, og skabe forudsætning og rammer for trivsel for skolens brugere. Indeklimaet vil være styret af en række parametre som i det følgende er behandlet i en række fag-temaer som har indflydelse på en skoles indeklima Dagslys Der skal være en god forsyning af dagslys i alle rum, hvor man opholder sig i længere tid. Det skal endvidere være muligt at se ud på omgivelserne fra så mange steder som muligt på skolen. Det vil være en kvalitet at få lys og udsyn til flere verdenshjørner og/eller himlen fra så mange rum som muligt. Ovenlys og indirekte lys fra f.eks. tagterrasser, der bearbejdes som del af et taglandskab med ophold og bevægelsesmuligheder, er oplagt. Solafskærmning skal udføres på facader, hvor solindstrålingen om sommeren vil medføre overophedning af rum mod øst, syd og vest. Afskærmningen udføres helst som en robust fast vandret/lodret skærm/udkragning, så man kan se ud på omgivelserne. Alternativt som regulerbar solafskærmning Kunstig belysning En god planlægning af den indendørs, kunstige belysning er vigtig, da belysningen er med til at understrege arkitekturen og give stemning i rum og dele af rum. Det foreslås at arbejde med en kombination af generel belysning indbygget i lofterne og en punktvis belysning i særlige rum, kroge og nicher med væglamper og pendler evt. i skinner og sænkbare for fleksibilitet. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 56 / 79

58 4.43 Rumakustik Generelt skal krav som beskrevet i SBI-anvisning 218 Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger overholdes i skolebyggeriet. Herudover er fastsat skærpede krav i BUF s Funktionsprogram. For at sikre gode lydforhold og fleksibilitet, så lokalerne kan anvendes til fritidsaktiviteter, heldagsskole, inklusion, specialundervisning mm., er der i BUF s Funktionsprogram fastsat efterklangstid på 0,4 sekunder i følgende lokaler: Basislokaler Grupperum Baseområder for KKFO Faglokaler (med undtagelse af gymnastik- og tumlesal) Aktivitetsrum. Auditorier skal udformes, så der sikres god taleforståelighed fra taler til tilhørerpositionerne. Her gælder kravet om en efterklangstid på 0,4 sekunder ikke. I gymnastiksale og tumlesale må efterklangstiden i sekunder maksimalt være 0,16 gange loftshøjden, svarende til 1,12 sek. ved en loftshøjde på 7 m. I spise- og loungeområder stilles der krav om en efterklangstid på 0,6 sekunder. Herudover stilles krav om akustisk dæmpning i gangarealer og fællesrum, da dette er en forudsætning for, at områderne kan fungere til transport, bevægelse, leg, undervisning og ophold. Krav til efterklangstid skal defineres til byggeprogram i dialog med akustiker. For at overholde de rumakustiske forhold, skal der etableres effektivt nedhængt akustikloft, samt effektive lydabsorberende materialer på vægflader eller som fritstående elementer. Lydabsorberende overflader på vægge skal placeres omkring ørehøjde, og materialerne skal være slagfaste eller beskyttet med f.eks. trælister eller et perforeret materiale (gips, træ, metal mm.). Se nedenstående billede for eksempel. Lydabsorberende perforeret gipsvæg Perforeret gips med bagvedliggende lydabsorption. Der vil blive stillet krav om lydmålinger før aflevering af byggeriet. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 57 / 79

59 4.50 BÆREDYGTIGHED Den ny skole i Kødbyen vil være underlagt Københavns Kommunes formulerede politik omkring bæredygtighed, men som i nærværende Ideoplæg ikke er konkretiseret. Temaerne omkring bæredygtighed vil blive konkretiseret i den kommende byggeprogramfase, herunder bl.a. med henvisning til kommunens formulerede krav i Miljø i Byggeri og Anlæg fra 2016 og anvendelse af kommunens bæredygtighedsværktøj. De tematikker som vil blive inddraget og omfattet i projektets bæredygtighedsstrategi, vil blive udvalgt og opstillet på baggrund af en konkret analyse i samarbejde med Byggeri København. For en ny skole i Kødbyen kunne det være relevant at vurdere på begrebet bæredygtighed i forhold til samfundsmæssige/sociale bæredygtighed, økonomiske bæredygtighed og den miljømæssige bæredygtighed. I det følgende eksemplificeret ved: Den samfundsmæssige bæredygtighed kan f.eks. være bidrag til social udvikling i lokalområdet, involvering af borgere, forbedringer i det offentlige rum f.eks. skole med idrætshal, Kødbyen åbnes op i højere grad etc. Den økonomiske bæredygtighed kan eksempelvis udmøntes i en blivende værdi for kommunen efter forrentning af investeringen, eller blivende værdi for interessenter v. lokalbefolkningen, mere plads til udeservering i Kødbyen (lejeindtægt) osv. Den miljømæssige bæredygtighed kan eksemplificeres ved et reduceret energiforbrug (energivenligt), genanvendelse af mineralske ressourcer, mindre eller ingen brug af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, oprydning efter fortidens miljøsynder, LAR etc TEKNIK For de tekniske fagdiscipliner i relation til Ny Skole i Kødbyen har arbejderne med udmøntning af nærværende idéoplæg primært været koncentreret til en udredning af de eksisterende forhold, herunder bl.a. geotekniske forhold, luft, jord- og grundvandsforurening, kloak (VVS), gas og elledninger i terræn, risici forbundet med det nærliggende ammoniakkøleanlæg, støj, vibrationer og kortlægning af de miljø- og sundhedsproblematiske stoffer i den nuværende bygningsmasse. Ovenstående arbejder er alle dokumenteret i en række fagspecifikke notater som bilag til nærværende idéoplæg. Der er i forbindelse med kortlægningen af de eksisterende forhold udtaget og udført en lang række prøver, for at få de stedspecifikke forhold udredt, som solidt grundlag for det fortsatte arbejde. De udtagne prøver dokumenterer, at der er væsentlige stedspecifikke forhold, som skal håndteres i forhold til en ny skole i Kødbyen, og som vil sætte krav til valg eller definere de tekniske løsninger for etablering af en ny skole i Kødbyen. I forhold til de konkrete og mulige tekniske løsninger, så vil dette arbejde blive udført i forbindelse med den kommende byggeprogramfase, når skolens udtryk og arealdisponering tager form ADGANGSKONTROL OG SIKRING Københavns Kommune har ikke en formuleret politik på området med adgangskontrol (ADK), TVovervågning (TVO) og halbooking,, dog vil kommunen normalt have krav til skalsikring og overvågning af/ved indgangsdøre. Det er i forbindelse med arbejdet med nærværende Ideoplæg af Københavns Kommune oplyst, at der pt. pågår et udbud i KEID med en platform for halbooking, som vil skulle indarbejdes i Ny Skole i Kødbyen. Generelt omkring adgangskontrol: Idrætshal og øvrige lokaler, som skal benyttes af fritidsbrugere, kan med fordel placeres samlet, så adgangen til resten af skolen er begrænset. Det vil ligeledes være en fordel, hvis skolen kan tilgås i sektioner i forhold til kun at holde en sektion åben i forbindelse med aftenarrangementer. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 58 / 79

60 Forudsætninger for adgangskontrol, TV overvågning og halbooking vil blive konkretiseret i byggeprogramfasen BRAND I Ny Skole i Kødbyen vil der naturligt indgå store, sammenhængende rumforløb og åbne trapperum mellem etagerne. Af hensyn til opfyldelse af brandkrav vil det være en fordel at planlægge skolen med sprinkling. Ved en sprinkling slukkes brand hurtigt, og øvrige brandkrav og flugtvejskrav er normalt mere lempelige. Det har dog vist sig, at der i Københavns Kommune reelt er en udfordring med at få leveret det nødvendige vandtryk (HOFOR), og derfor skal sprinkling måske ske ud fra et lokalt oplag/bassin? Der ønskes anvendt meget glas indvendigt i skolen for opnåelse af transparens og åbenhed. Brandsikret glas er bekosteligt, sprinkling kan nedsætte krav, og der kan planlægges fornuftigt i forhold til brandcelle og brandsektionsopdeling. Flugtveje skal planlægges via trapper og udgange til det fri fra den opvarmede del af bygningen. Flugtveje, som vil være åbne for udefrakommende, ønskes ikke via tagterrasser og udvendige flugtvejstrapper. Der skal være to uafhængige flugtvejsmuligheder fra alle tagterrasser via indvendige trapper. I programfasen vil brand med tilhørende kategorisering og sektionering blive konkretiseret for den nu skole i Kødbyen, endvidere kan opstilling og formulering af en brandstrategi for Ny skole i Kødbyen, med fordel kunne indeholdes og udbydes som en del af en totalentreprise.. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 59 / 79

61 5 STEDSPECIFIKKE FORHOLD Jf. afsnit 2.30 i nærværende Ideoplæg, er der væsentlige stedspecifikke forhold, som skal håndteres i projektet med at opføre en ny skole i Kødbyen. I det følgende behandles disse stedspecifikke forhold JORDFORURENING Jorden i byggefeltet hvor den ny skole ønskes opført er stærkt forurenet. I de nyligt udførte og kendte forureningsundersøgelser, som er udført i perioden mellem 1995 og 2017, er der tilsammen udført 36 boringer omkring og i byggefeltet for den kommende skole. Kun i 4 af disse boringer er der ikke fundet forurening, og i to af disse boringer skyldes det efter alt at dømme, at boringerne kun har berørt terrænnære gruslag tilfyldt efter forureningen på arealet er opstået. Der er næsten overalt i byggefeltet fundet kraftig jordforurening med kulbrinter (olieprodukter) og PAH-forbindelser (tjærestoffer) i jorden. Desuden er der mange steder fundet kraftig forurening med tungmetaller især bly og cadmium og cyanid. Endelig er der i særligt tre områder, hvor der har været nedgravede lagertankanlæg med benzin og dieselolie, fundet kraftig forurening med lette olieforbindelser og benzinstoffer (BTEX). De tre sidstnævnte områder er placerede ved B405, B408- B410 og B411, jf. oversigtsplaner i bilag 1. Særligt ved B405 og B409-B410 er forureningskoncentrationerne høje og når store dybder 7-9 meter under terræn. Fyldjord i hele byggefeltet indeholder væsentlige mængder byggeaffald samt metalstumper, træ og slagger. I poreluft luftrumfanget mellem jordens faste partikler er der i mindst 4 områder fundet kraftig forurening med henholdsvis chlorerede opløsningsmidler, benzinstoffer (BTEX) og flygtige kulbrinter i øvrigt. Chlorerede stoffer træffes under supermarkedet Full House, mens kulbrinter og BTEX træffes både under Full House, ved den nedlagte benzinstation på hjørnet Ingerslevsgade/Skelbækgade, samt ved og under tankanlæg langs Ingerslevsgade. Alle stederne er forurenings-koncentrationer i jord eller poreluft tilstrækkeligt høje til, at de kan udgøre en trussel mod indeklimaet i en bygning til følsom anvendelse som en skole. Der kan blive behov for at sikre indeklimaet med byggetekniske foranstaltninger. I prøver af grundvand fra i alt 12 filtersatte boringer er der flere steder fundet forureninger med kulbrinter (olie), BTEX (benzin), phenoler samt cyanid. Forureningskoncentrationerne i grundvandet er ikke så høje, at de generelt kan føre til en risiko for indeklimaet, hvis byggeriets bundplader holdes over grundvandsspejlet. Der er ikke udført en fuld forklassificering pr. 30 tons af hele det jordvolumen, der i givet fald skal håndteres som led i et skolebyggeri. En forklassificering kan først udføres efter nedrivning af eksisterende bygninger. Der er derfor ikke fuldt kendskab til jordforureningen i det kommende byggefelt. Derfor bygger vores vurderinger i høj grad på skøn og ekstrapolationer af forureningsudbredelser ud fra de data, vi har til rådighed fra udførte undersøgelser. Den nødvendige viden for en mere sikker vurdering af forurenede jordmængder, der skal håndteres, kan først opnås, når flere detaljer i skoleprojektet er kendt, og når forklassificering af jord i hele byggefeltet er udført. For nærmere oplysninger om forureningen - udover nærværende resume - henviser vi til følgende bilag jf. bilagslisten: NSK_C05.5_Notat_Jordforurening.pdf, Jordforurening af NSK_C05.5_Notat_Forureningsvurderinger, Jordforurening af NSK_C05.5_Rapport forureningsundersøgelser, Jordforurening og geoteknik af Indeklima og udeluft Som led i vurderingen af forureningerne på ejendommen, og risici fra forureningen i forhold til indeklima/udeluft på en fremtidig skole, er der udført beregninger i Miljøstyrelsens regneark JAGG Version 2.1. Ved disse beregninger er det udredt, hvilke mulige foranstaltninger der kan blive aktuelle med henblik på en tilstrækkelig sikring af indeklima og udeluft i forhold til de fundne forureninger. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 60 / 79

62 Indeklimasikring og sikring af udeluft De konstaterede indeklimarisici indebærer en af følgende mulige afværgeforanstaltninger: - At kraftige forureninger under bygningsniveau skal fjernes helt eller til et niveau, der sikrer, at der ikke længere består en risiko. - At tykkelser af- og armering i bygningers terrændæk forøges. Dette suppleres evt. med mekanisk eller naturligt drevet ventilation via drænledninger under bygningers dæk. - At de to ovenfor nævnte løsningsmuligheder kombineres, således at delvis bortgravning af forureningen kombineres med begrænsede byggetekniske foranstaltninger omfattende lidt tykkere og lidt mere armerede terrændæk i kombination med begrænset ventilation under dæk. Endelige løsninger for sikring af indeklima på skolen skal drøftes med Center for Miljøbeskyttelse, inden løsningen vælges. Under alle omstændigheder viser udførte risikoberegninger, at indeklimaet i skolens bygninger ikke vil kunne sikres tilstrækkeligt uden bortgravning af næsten alt klasse 4 forurening i jorden. Mindst tons klasse 4 jord vurderes således at skulle bortgraves til behandling og slutdeponering GEOTEKNISKE FORHOLD De geotekniske forundersøgelser viser, at der er fyld og marine aflejringer til mellem 2,1 m.u.t. (B412) og 8,2 m.u.t. (B405). Det svarer til, at overside af intakte og bæredygtige jordlag træffes mellem kote 0 og kote 1,7, altså ca. 2-4 meter under overside af fremtidige terrændæk i skolens bygninger. Efter nedrivning af musikhuset på arealet træffes overside af bæredygtige jordlag i dette område (800 m2) formentlig omkring kote -2,5 til kote -3,5. Grundvandsspejlet er i de filtersatte og pejlede boringer fundet mellem 2,3 og 7,05 meter under terræn, svarende til at grundvandspotentialet i hovedsagen træffes mellem kote -0,3 og kote -0,55. Projektet vurderes i henhold til Eurocode 7 at skulle behandles i kategori 2 eller 3. Terrænforhold i området varierer mellem kote +0,97 og kote + 6,92. Supplerende forundersøgelser Når bygninger på grunden for det kommende skolebyggeri er nedrevet, skal de udførte forureningsundersøgelser suppleres med en forklassificering pr. 30 tons af hele det jordvolumen, der kan tænkes at blive berørt ved jordhåndteringer og forureningsoprensninger som led i etableringen af skolen på arealerne. De udførte geotekniske forundersøgelser skal ligeledes når bygninger er nedrevet suppleres med en undersøgelse, der omfatter i størrelsesordenen 8-10 supplerende dybe, geotekniske boringer som grundlag for detailprojektering af fundering til skolens bygninger mm NEDRIVNING OG MODNING Nedrivningen af eksisterende bygninger i byggefeltet bør ikke betragtes som en isoleret opgave, men mere som en samlende faktor for en række tilknyttede arbejder arbejderne består i hovedtræk af følgende: - Afbrydelser/omlægninger af eksisterende forsyninger - Omlægning af hovedledning i kommende byggefelt - Miljøsanering af bygninger - Nedrivning af bygninger - Etablering af byggegrube - Jordhåndtering af forurenet jord - Forberedelser til kommende byggeplads IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 61 / 79

63 - Eventuelt etablering af fremtidige forsyninger/afvanding, hvis det giver mening i forhold til etablering af byggegrube og/eller nabo-forhold. Det færdige produktet af nedrivningen vil blive en byggegrube, som er klar til opførelsen af den nye skole for yderligere oplysninger omkring byggegruben henvises til følgende bilag jf. bilagslisten: NSK_C05.5_Notat_Byggegrube, Byggegruben af MILJØSANERING AF BYGNINGER Ved renovering og nedrivning af de eksisterende bygninger vil der blive stillet krav i henhold til Arbejdsmiljøloven og Affaldsbekendtgørelsen om kortlægning af miljø- og sundhedsproblematiske stoffer, inden arbejder i gangsættes. Kortlægningen indbefatter forureningsidentificering af samtlige overflader, der er omfattet af nedrivningen, samt mængdeberegning og lokalisering af de forurenede overflader i bygningsmassen. Det intensive måleprogram, som er udført, viser en gennemsnitlig middelsvær forurening af den eksisterende bygningsmasse, som det måtte forventes. Miljøsanering af bygninger vil typisk blive opdelt i et indendørs arbejde og et udendørs arbejde. Den indvendige sanering vil sandsynligvis være en kombination af at strippe bygningen for forurenede lette materialer/komponenter samt slibning af overflader indendørs med bygningen som en lukket sluse. Der kan sagtens foregå andre arbejder udenfor samtidig. Den udvendige sanering vil dels være demontage af døre, vinduer og tagbelægninger samt eventuelle slibninger af facader (i sluse). Den udvendige sanering vil oftest blive planlagt til at foregå umiddelbart inden den egentlige nedrivning, hvorimod den indvendige sanering godt kan foregå lang tid før, hvis man ønsker det. For yderligere oplysninger omkring miljøsanering og forekomst af sundhedsskadelige stoffer henvises til følgende bilag jf. bilagslisten: NSK_C05.5_Notat_Miljøundersøgelser, Miljøundersøgelser af NSK_CO5.5_Rapport_Miljøundersøgelser af Bygninger, Forurening i bygninger af Byggegrubeindfatning For at kunne gennemføre nedrivninger af eksisterende bygninger og opførelse af den nye skole, skal der med de terrænforhold, der er på ejendommen, etableres en byggegrubeindfatning på strækninger, der tilsammen udgør i størrelsesordenen 420 løbemeter. Ud af disse 420 løbemeter skal de 360 meter sandsynligvis udføres som tæt og permanent stålspuns for at tilbageholde forurening fra tilstødende vejarealer og bygninger, så denne forurening ikke efterfølgende kan true indeklima eller udeluft på skolen. Blivende spuns vil sandsynligvis overalt skulle forankres med skråankre i to niveauer. Der henvises i øvrigt til følgende bilag jf. bilagslisten: NSK_C05.5_Notat_Byggegrube, Byggegruben af FORSYNINGER OG AFLØB I forbindelse med de intensive forundersøgelser i Ideoplægsfasen, er der søgt LER-oplysninger hos samtlige forsyningsselskaber, og alle ledningsoplysninger er digitaliseret og indført på en ledningsplan, som dokumenterer eksisterende ledninger i jord. Ledningsplan og registrering af eksisterende ledninger i terræn er vedlagt som bilag jf. bilagslisten: T50-2, Ledningsplan med snit i Ingerslevsgade af NSK_C05.5_Notat_Ledninger i terræn, Eksisterende ledninger af IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 62 / 79

64 5.60 STØJ FRA TRAFIK OG ERHVERV Da skolen er placeret på et centralt og i et trafikeret område betyder det, at der skal være fokus på dimensionering af facadernes lydisolation, herunder især vinduer, således at det kan sikres, at gældende krav til støj indendørs kan overholdes, og dermed hjælpe til med at etablere et godt læringsmiljø. Endvidere skal det klarlægges, hvorvidt krav til støj indendørs med åbne vinduer skal overholdes, da dette vil have indflydelse på facadeudtrykket og pris. Såfremt dette er tilfældet, skal der anvendes vinduer, der i åben tilstand kan sikre, at gældende støjkrav kan overholdes. Dette vil typisk være såkaldte Russervinduer, hvor luften bevæger sig gennem en sluse, således at støjen dæmpes mere end ved almindelige åbne vinduer. Se nedenstående billede for eksempel. Kilde: - Russervindue For at sikre, at støj fra trafik kan overholdes på de udendørs opholdsarealer (legeområder), er det vigtigt, at bygningen anvendes som støjskærmende element ud mod de trafikkerede veje. Såfremt der ønskes indarbejdet en portåbning ud mod de trafikerede veje, kan der arbejdes med lydabsorberende materialer i åbningen, og den kan med fordel konstrueres som en labyrint, således at støjen fra vejen dæmpes tilpas meget fra vej til det udendørs opholdsområde. Endvidere kan mindre støjfølsomme arealer, såsom cykelparkering, placeres tæt ved portåbningen. De mere støjfølsomme områder kan så placeres så langt fra åbningen som muligt. Støj fra det nærliggende erhverv Det nærliggende erhverv giver anledning til et betydeligt støjniveau på de udendørs opholdsarealer. Det er derfor vigtigt, at der indarbejdes støjdæmpende tiltag, i form af støjskærme langs skellet til det støjende erhverv og/eller at støjudsatte facader lydisoleres tilstrækkeligt. Støjskærmene kan tænkes at indgå som et brugbart element i legeområderne (klatrevæg mm.). Ud over de allerede udarbejdede indledende undersøgelser, bør der foretages en detaljeret beregning/analyse af støjen fra de omkringliggende naboer/erhverv. Der vil blive stillet krav om lydmålinger før aflevering af byggeriet eksempelvist indeholdt i commissioning. For yderligere oplysninger omkring støj henvises til følgende bilag jf. bilagslisten: NSK_C05.5_Notat_Støj, Støjredegørelse af IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 63 / 79

65 5.70 LUFTFORURENING Det vurderes, at luftkvaliteten ved Ny Skole i Kødbyen vil overholde eksisterende gældende grænseværdier for luftens indhold af kvælstofoxider, partikler og andre luftforurenende stoffer. Der vil ud fra EU lovgivning og dansk lovgivning i sjældne tilfælde kunne forekomme sundhedsskadelige tilstande ved at benytte lokalerne i den ny skole i Kødbyen. Det vurderes, at der ikke er behov for, at der iværksættes yderligere målinger på luftkvaliteten ved skolen, da kommunens overvågningsprogram viser, at grænseværdier vil være overholdt, under forudsætning af, at trafikmønstret i området ikke ændres radikalt. Luftforurening er dog et tema et tema, som har stor bevågenhed på Gasværkvejens skole og derfor må det fortsatte arbejde med konkretisering af emnet, fortsættes ind i byggeprogramfasen, herunder varetage de bekymringer der måtte være til emnet. For yderligere oplysninger omkring luftforurening henvises til følgende bilag jf. bilagslisten: NSK_C05.5_Notat_Luftforurening, Luftforurening af AMMONIAKKØLEANLÆG Maskincentralen, hvis område støder op til arealet til Ny Skole i Kødbyen, har et ammoniakkøleanlæg, der leverer køling til kødbyen. Der er mere end 5 tons ammoniak i anlægget, og er derfor omfattet af Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen) BEK nr. 372 af 25/04/2016 fra Miljø- og Fødevareministeriet. Ammoniak er giftig ved indånding og ætsende, og der er derfor udført en risikovurdering af ammoniakanlægget, hvor mulige uheld, der kan lede til udslip af ammoniak på gasform, vurderes i forhold til personer, der kan opholde sig i området. Planmyndigheden skal ifølge bekendtgørelse 371 af om Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder inddrage risikovurderinger, herunder udlæg af sikkerhedszoner, som angiver begrænsninger i naboarealernes anvendelse, i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen jf. 1. Reduktion af ammoniakmængden I tæt samarbejde med Maskincentralen (KEId) er der opstillet en række scenarier for håndtering af risici ved ammoniakkøleanlægget. Scenario 1: Ved ombygning af ammoniakkøleanlægget reduceres ammoniakmængden til at blive mindre end 5 tons og vil dermed ikke længere være omfattet af risikobekendtgørelsen. I det pågående arbejde med udredning af ammoniakkøleanlægget er det konkluderet, at det er muligt at nedbringe ammoniakmængden til omkring 4 tons ammoniak, hvilket vil betyde, at det vil være muligt at opføre en skole i Kødbyen med de rette foranstaltninger og procedurer. For yderligere oplysninger omkring ammoniakkøleanlægget henvises til følgende bilag jf. bilagslisten: NSK_C05.5_Notat_Ammoniakkøleanlæg, Ammoniakkøleanlæg af NSK_C05.5_Notat_Ammoniakfyldning, Fyldning på ammoniakkøleanlæg af IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 64 / 79

66 6 RISIKO Hermed følger en indledende analyse af de risici, som er forbundet med etablering af Ny Skole i Kødbyen. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i risikolisten, der er vedlagt som bilag. Risikolisten er et arbejdsdokument, som løbende revideres, og som benyttes gennem hele projektforløbet frem til aflevering og idriftsættelse. Forudsætninger Der er følgende forudsætninger for risikoanalysen: Der tages udgangspunkt i ByK s basisliste for risikolisten. Skolebyggeriet udbydes i totalentreprise med de mulige afledte positive og negative følgevirkninger, der ses af dette. Risikolisten Risikolisten er udarbejdet på baggrund af Byggeri Københavns basisliste for risici, som gennem to risikoworkshops er blevet suppleret med de projektspecifikke risici, som ses i dette projekt. For alle punkter på risikolisten er der taget stilling til, om punktet er relevant for projektet (punkter fra basislisten), og om punktet her en normal risikoprofil eller en forhøjet risikoprofil. Endvidere fremgår hvornår punktet skal afklares. Risikolisten er opdelt i 12 forskellige kategorier, hvorunder der for hver kategori fremgår en række risikopunkter som opsummeret nedenfor: Kategori Risikopunkt er i alt Ikke relevant e Nomal risiko 1. Politisk/finansiering Ejerforhold Plan- og myndighedsforhold Forsyninger Eksisterende forhold Organisation/bestiller Aftaleforhold Markedsforhold Proces Udbud Udførelse Idriftsættelse I alt Forhøjet risiko Der er i alt 158 relevante risikopunkter på listen, hvoraf 31 punkter er vurderet som forhøjet risiko og de resterende 127 som normal risiko. De væsentligste risici i projektet Nedenfor gennemgås kort de væsentligst risici som ses i projektet, herunder hvilke konsekvenser de kan have for projektet. Overordnet kan siges, at de eksisterende forhold på grunden er dem, som giver projektet de største udfordringer og risici. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 65 / 79

67 Jordforurening samt jordforhold generelt Der er konstateret jordforurening i et meget stort omfang på grunden. Hertil skal nævnes, at skolebyggeri er klassificeret som følsomt byggeri, som stiller skærpede krav i forhold til bl.a. forurening. Forhold omkring jordforurening og de afledte følgevirkninger ses som projektets absolut største udfordring og risiko. Jordforureningen vil have væsentlig indflydelse på både tid og økonomi, men kan også have indflydelse på disponering af skolen på byggegrunden, og endelig kan det være en potentiel showstopper for projektet. Det vil være nødvendigt at oprense jorden i et meget stort omfang, og der forventes ligeledes et stort omfang af klasse 4 jord. Erfaringer fra nærliggende byggeprojekt (hotel) viser, at det kan være yderst problematisk at håndtere jordoprensning af grundene i Kødbyen. Det vil sandsynligvis også være nødvendigt at udføre byggegruben med permanent spuns, både for at muliggøre jordoprensning, men også for at forhindre indsivende forurening fra omkringliggende grunde. Der er foretaget en række forureningsundersøgelser, men der vil være behov for yderligere undersøgelser, når de eksisterende bygninger er nedrevet. I forhold til de generelle jordbundsforhold forventes det, at der vil være udgifter til ekstra fundering, og de store kote-forskelle på grunden samt niveau for grundvandsspejl kan have betydning for skolens disponering på grunden samt eventuelt fordyrende grundvandssænkning. Ammoniakanlæg Det nærliggende eksisterende ammoniakanlæg vil forhindre byggeri af følsom karakter på grunden, herunder folkeskoler, såfremt der ikke foretages afværgeforanstaltninger på anlægget. Ammoniakanlægget er således potentielt en showstopper for projektet. Forskellige afværgeforanstaltninger, herunder en reducering af anlæggets kapacitet, er under afklaring og vil blive afklaret i den videre proces med byggeprogrammet. Eksisterende bygninger Det er nødvendigt at nedrive de eksisterende bygninger på grunden for at gøre plads til Ny Skole i Kødbyen. Dette giver nogle udfordringer, der skal håndteres i forhold til de eksisterende lejere, miljøsanering af bygningerne og nedrivningstilladelse på baggrund af en rammelokalplan. Såfremt der ikke findes mindelige aftaler med alle de eksisterende lejere af bygningerne, kan en tvist få væsentlig betydning for tidsplanen og eventuelt betyde behov for genhusning i forhold til Gasværksvejens Skole. Trafik- og virksomhedsstøj Undersøgelser af støjforhold viser, at grunden er udsat for trafikstøj fra Ingerslevgade og Skelbækgade, og at grunden fra den anden side er udsat for virksomhedsstøj, primært fra INCO vareindlevering. Det vil være nødvendigt at indtænke disponering af skolen, både inde og ude, i forhold til støjbelastningen, og det vil være nødvendigt at etablere støjreducerende tiltag på skolen, både ude og inde. Der vil være ekstraudgifter forbundet med dette, endvidere kan det have indvirkning på, hvordan udearealer kan benyttes, herunder også udearealer på tag. Udearealer på tag Grundet den begrænsede plads på grunden vil det være nødvendigt også at etablere udearealer på tag for at opfylde BUF s Funktionsprogram for skoler. Udearealer på tag er mere omkostningstunge at etablere og drifte end almindelige udearealer og vil således betyde øgede anlægs- og driftsudgifter. Der ses ofte projektering- og/eller udførelsesfejl ved udearealer på tag, hvorfor dette kræver øget kvalitetssikring og tilsyn. Endvidere er udearealer på tag ofte ikke lige så anvendelige som almindelige udearealer, hvorfor der bør være fokus på dette ved disponering og projektering af skolen. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 66 / 79

68 Lokalplanproces og krav Lokalplanprocessen for både rammelokalplan og byggeretsgivende lokalplantillæg kan påvirke både tidsplanen og udformningen af skolen. Eventuelle mange og/eller stramme bindinger i lokalplan og tillæg kan besværliggøre/fordyre byggeriet. Eventuelle stramt fastsatte krav om stor grad af åbenhed/offentlig adgang, passager, sigtelinjer, etagehøjder mv. kan påvirke skolens anvendelighed i negativ grad. Forhøjet risikoprofil Grundet ovenstående, væsentligste risikopunkter og deres afledte konsekvenser, samt det generelle antal risikopunkter i risikolisten, herunder antallet med forhøjet risiko, anbefales det, at der budgetteres med en forhøjet risikopulje ved beregning af maksimalpris (normal risikopulje er på 5 %). Hvilket niveau den forhøjede risikopulje bør være på, skal klarlægges nærmere i den videre proces med udarbejdelse af byggeprogram. Videre proces Alle de væsentligste risici skal så vidt muligt klarlægges nærmere i det videre arbejde med udarbejdelse af byggeprogram, og der vil blive tilføjet kolonner med forebyggende tiltag samt ansvar for disse. Alle de ikke relevante risikopunkter på risikolisten vil blive fjernet fra listen. Risikolisten benyttes gennem hele projektforløbet frem til aflevering og idriftsættelse. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 67 / 79

69 7 UDBUDSSTRATEGI Følgende afsnit er første led i udarbejdelsen af en udbudsstrategi for Ny Skole i Kødbyen. Afsnittet oplister de muligheder, som kan være relevante for projektet, og opstiller de valg, der skal tages i den efterfølgende proces frem mod en endelig udbudsstrategi. Der henvises endvidere til notat Proces for udbudsstrategi af 19. september 2017, hvor processen frem mod en endelig udbudsstrategi skitseres. Udbudsstrategien hænger nøje sammen med tilrettelæggelse af risikohåndtering, budgetplanlægning og tidsplan. Formålet med udbudsstrategien er at få identificeret de for bygherren væsentligste succeskriterier for projektet, og efterfølgende få tilrettelagt udbuddet, herunder udvælgelses- og tildelingskriterier, således at der opnås de bedst mulige rammer for valg af den entreprenør inkl. rådgivere, som kan levere det bedst mulige projekt inden for anlægsrammen. Forudsætninger Der er følgende forudsætninger for tilrettelæggelse af proces for udbudsstrategi: Endeligt idéoplæg fremsendes november 2017 Endeligt byggeprogram (inkl. udbudsstrategi) fremsendes april 2018 Tilpasning af byggeprogram til entrepriseudbud foregår i løbet af sommeren 2018 Skolen udbydes i totalentreprise ud fra et byggeprogram (evt. skitseret) Ibrugtagning er sat til juni 2022 Tidsplanen forudsætter, at fraflytning af lejerforhold afklares uden længerevarende tvist. Entrepriser Der er følgende, naturlige opdelinger i entreprisearbejderne, som kan vælges at udbydes i én eller flere entrepriser: Nybyggeri af Ny Skole i Kødbyen (inkl. Madskole, Idrætshal og P-kælder) Miljøsanering og nedrivning af eksisterende bygninger (og evt. belægninger) Oprensning af jord (og evt. ledningsomlægning, spuns samt byggemodning) Afværgeforanstaltninger (ombygning) af eksisterende ammoniakanlæg. I den videre proces skal fordele og ulemper belyses nærmere ved opdeling/sammenlægning af de forskellige entreprisearbejder, samt eventuelt forskellige entrepriseformer for de forskellige arbejder. Opdeling af entrepriserne vil også hænge nøje sammen med den samlede tidsplan, herunder bl.a. lokalplanproces, afklaring af eksisterende lejeres udflytning af lejerforhold, myndighedsgodkendelser, nedrivningsforhold mv. Anlægsbudgettet vil blive opdelt iht. opdelingen i entrepriser, således at hver entreprisesum kan budgetteres og konteres særskilt, om end det samlede projekt er på samme kommunale bevilling. Såfremt man opdeler projektet i flere særskilte entrepriser, skal man være opmærksom på, at der skal gennemføres flere entrepriseudbud, herunder de transaktionsomkostninger der følger af dette. Opdeling af projektet i flere entrepriser i stedet for én, begrundes af følgende: Ved opdeling af nedrivning/miljøsanering, jordoprensning, ammoniakanlæg og byggeri kan arbejderne udføres af entreprenører, der har særlig ekspertise inden for de respektive arbejder, samt få minimeret risikoen for forsinkelser som følge af uforudsete forhold. Iht. tidsplanen er det planlagt, at nedrivningsentreprisen igangsættes inden totalentrepriseudbuddet for skolen er gennemført, hvorfor nedrivning og nybyggeri naturligt må opdeles i særskilte entrepriser. Herudover er det selvfølgelig nødvendigt at gennemføre miljøsanering af bygningerne inden nedrivningen. Ombygningen af ammoniakanlægget er et væsentligt forskelligartet arbejde fra nybyggeri af skolen, hvorfor det sandsynligvis ikke vil være de samme entreprenører, som vil have ekspertise i de to IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 68 / 79

70 forskellige opgaver. Endvidere må det formodes, at arbejderne med ombygning af ammoniakanlægget skal beskrives så konkret, at det umiddelbart ikke egner sig til totalentreprise. Ombygningen af ammoniakanlægget kan ske helt særskilt fra skolebyggeriet, både placeringsmæssigt og tidsmæssigt, og skal blot være færdiggjort inden ibrugtagning af skolen. Jordarbejderne (herunder oprensning) kan eventuelt sammenlægges med skolebyggeriet, dog ses fordele i at jordarbejder håndteres særskilt. Alt efter de endelige miljøundersøgelsers konklusioner må det formodes, at jordarbejderne inkl. oprensning skal defineres så præcist og med på forhånd definerede mængder, at det umiddelbart ikke egner sig til totalentreprise. Endvidere vil risici ved jordarbejderne kunne håndteres særskilt fra skolebyggeriet og være klarlagt inden opstart af skolebyggeriet. I den videre proces skal det klarlægges, om jordarbejder bedst håndteres særskilt eller bør lægges ind under totalentreprisen for skolebyggeriet. Sammenlægning af de to entrepriser kunne eksempelvis være en fordel, såfremt totalentrepriseudbuddet lægger op til, at totalentreprenøren selv beslutter disponering af skolebyggeriet på grunden, herunder kælder og idrætshal mv. og har ansvaret for, hvor meget forurenet jord der skal fjernes. Entrepriseformer Som anført under forudsætninger, har Københavns Kommune på et tidligere stadie besluttet, at Ny Skole i Kødbyen skal udbydes i totalentreprise. Denne beslutning beror bl.a. på et ønske om større budgetsikkerhed. De tre andre entrepriser, som nævnt i afsnit 3, ses umiddelbart ikke som oplagte for totalentrepriseudbud, da det sandsynligvis vil være nødvendigt med et præcist beskrevet udbudsmateriale med afsatte mængder, som der gives pris på baggrund af (eventuelt med laveste pris som tildelingskriterium). Entrepriseform for disse skal klarlægges nærmere i det videre arbejde med udbudsstrategien. I forhold til Ny Skole i Kødbyen skal udbudsstrategien forholde sig til, hvordan man bedst muligt høster fordelene ved at vælge totalentreprise, herunder den større budgetsikkerhed, som der ofte er ved totalentreprise (afhængig af projekttype). Lige så vigtigt er det, at udbudsstrategien også forholder sig til, hvordan man bedst muligt begrænser konsekvenserne af de ulemper, der oftest er ved totalentreprise, herunder hvordan kvaliteten af arkitektur, funktioner, materialer, produkter mv. bedst muligt sikres. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 69 / 79

71 Udbudsformer I udbudsloven er givet mulighed for at gennemføre et udbud efter én af følgende procedurer (udbudsformer): 1) Offentligt udbud jf. udbudsloven ) Begrænset udbud jf. udbudsloven ) Udbud med forhandling jf. udbudsloven ) Konkurrencepræget dialog jf. udbudslovens ) Innovationspartnerskaber jf. udbudslovens ) Udbud med forhandling uden forudgående prækval. jf. udbudslovens ) Projektkonkurrencer jf. udbudslovens De relevante udbudsformer for Ny Skole i Kødbyen Af de ovenstående syv procedureformer ses tre muligheder for entrepriseudbud af Ny Skole i Kødbyen (fremhævet i fed skrift), da de andre fire procedurer enten ikke er egnet (nr. 1), ikke er relevante (nr. 5 & 6) eller allerede er fravalgt (nr. 7). Dette giver følgende tre muligheder for udbudsprocedurer: Begrænset udbud iht. udbudslovens Udbud med forhandling iht. udbudslovens Konkurrencepræget dialog iht. udbudslovens De fleksible udbudsformer De to sidste benævnes som en del af de fleksible udbudsformer, hvor det er muligt at indlede en mere åben dialog med tilbudsgiverne, end det er muligt i begrænset udbud. De fleksible udbudsformer kan bl.a. benyttes såfremt kontrakten omfatter design eller innovative løsninger, hvilket det vurderes, at totalentrepriseudbud af nybyggeri af en skole vil gøre. De tre udbudsformer gennemgås kort nedenfor. Udbudsformerne og deres forskellige muligheder og begrænsninger vil blive gennemgået mere detaljeret i den videre proces med udarbejdelse af en endelig udbudsstrategi. Begrænset udbud Dette er den almindelige udbudsform, som vi også kender fra det tidligere udbudsdirektiv. Det samlede udbudsmateriale offentliggøres samtidig med udbudsbekendtgørelsen, der gennemføres en prækvalifikation (min. 5 prækvalificerede), og de prækvalificerede får mulighed for at aflevere et tilbud i totalentreprise på baggrund af et byggeprogram, eventuelt et skitseret byggeprogram. Figur 1: Begrænset udbud Fordele: Processen er forholdsvis enkel og kendt. Transaktionsomkostningerne ved gennemførelse af udbuddet vil for det meste være mindre end ved de fleksible udbudsprocesser. Ulemper: Der er kun begrænset dialog mellem udbyder og tilbudsgiver under udbudsprocessen. Tilbudsgiver har begrænset mulighed for at påvirke udbudsmaterialet, herunder komme med alternative løsninger eller advare udbyder om eventuelle væsentlige risici og fordyrelser, som er indbygget i udbudsmaterialets krav og formuleringer (se dog nedenstående afsnit vedrørende indledende markedsundersøgelser ). Der vil være en øget risiko for ukonditionsmæssige tilbud og tilbud, som overstiger den budgetterede entreprisesum end i forhold til de fleksible udbudsformer. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 70 / 79

72 Udbud med forhandling Helt frem til tilbudsafgivelse er udbud med forhandling stort set identisk med begrænset udbud, dog er der kun krav om min. 3 prækvalificerede. Først efter det første indledende tilbud begynder den åbne dialog (her kaldet forhandling) mellem udbyder og tilbudsgivere. I forhandlingen vil udbyder beskrive de styrker og svagheder, som udbyder ser i tilbuddet, og tilbudsgivere har mulighed for at beskrive eventuelle væsentlige cost-drivers og risici i projektet, samt foreslå besparelser og eventuelle alternative løsninger. Forhandlingen skal tage udgangspunkt i udbudsmaterialet og de modtagne tilbud, og der må ikke forhandles om grundlæggende forhold i udbuddet, herunder mindstekrav og tildelingskriterier. Efter endt forhandling kan udbyder vælge at tilrette udbudsmaterialet, og der fastsættes en ny tilbudsfrist. Alle tilbudsgivere har efterfølgende mulighed for at afgive nyt, revideret tilbud på baggrund af forhandlingen og eventuelt tilrettet udbudsmateriale. Efter modtagelse af reviderede tilbud kan udbyder vælge at tildele kontrakt eller indlede en ny forhandlingsrunde, hvor proceduren gentages. Efter modtagelse af endeligt tilbud, må der ikke forhandles yderligere, heller ikke med den vindende tilbudsgiver. Figur 2: Udbud med forhandling Fordele: Processen er forholdsvis enkel og kendt frem til første tilbudsafgivelse. Proceduren giver bedre mulighed for konditionsmæssige tilbud samt tilbud, der bedst muligt opfylder udbyders ønsker til pris og kvalitet. Udbyder har mulighed for at fjerne uhensigtsmæssigheder i de modtagne tilbud, og omvendt har tilbudsgiver mulighed for at oplyse udbyder om uhensigtsmæssigheder i udbudsmaterialet. Såfremt der gennemføres flere forhandlingsrunder, kan antallet af tilbudsgivere begrænses efter første forhandlingsrunde. Udbyder kan tilvælge muligheden for at tildele kontrakt på baggrund af det indledende tilbud uden forhandling, som således vil reducere proceduren til et almindeligt begrænset udbud. Ulemper: Alt efter omfanget af forhandling og eventuel tilretning af udbudsmaterialet, kan transaktionsomkostningerne ved proceduren være væsentlig forøget i forhold til begrænset udbud, både for udbyder og tilbudsgivere. Ligesom med begrænset udbud udarbejdes udbudsmaterialet uden dialog med tilbudsgiverne, og udbyder er nødsaget til at indgå i forhandling, såfremt man ønsker åben dialog med tilbudsgiverne (se dog nedenstående afsnit vedrørende dialog med markedet ). Konkurrencepræget dialog Denne udbudsform adskiller sig fra de to foregående ved, at det udbudsmateriale, som offentliggøres med udbudsbekendtgørelsen, indeholder dialogmateriale, og ikke nødvendigvis alle udbyders ønsker til projektets udformning og løsninger. Det er meningen, at dette afklares i dialogprocessen med tilbudsgiverne. Dialogmaterialet skal som minimum indeholde projektbeskrivelse, udvælgelseskriterier og tildelingskriterier samt beskrivelse af, hvilke emner udbyder ønsker dialog om i udbudsprocessen. Når udbudsbekendtgørelsen og dialogmaterialet er offentliggjort, gennemføres en prækvalifikation af ansøgere, hvoraf der som minimum skal udvælges 3 prækvalificerede. Herefter indledes dialogen med tilbudsgiverne. Formålet med dialogen er primært at drøfte hvilke løsninger, der bedst muligt opfylder udbyders ønsker til pris og kvalitet. Dialogen kan i princippet omhandle alt i projektet, på nær grundlæggende elementer, herunder mindstekrav og tildelingskriterier, som skal være endeligt fastsatte ved udbudsbekendtgørelsen. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 71 / 79

73 Dialogen kan indeholde flere faser, hvor tilbudsgivere skal fremsende løsningsforslag, som der efterfølgende indledes yderlige dialog omkring. Udbyder kan fravælge nogle løsninger og i stedet fokusere på andre i den videre proces. Efter endt dialog udarbejdes og udsendes endeligt udbudsmateriale, som tilbudsgivere afgiver tilbud på baggrund af. Efter tildeling har udbyder mulighed for at forhandle med den vidende tilbudsgiver under nærmere fastsatte rammer. Figur 3: Konkurrencepræget dialog Fordele: Udbudsformen giver i høj grad tilbudsgiver mulighed for at have indflydelse på udbudsmaterialet og de ønskede løsninger. Ligesom med udbud med forhandling, giver proceduren bedre mulighed for konditionsmæssige tilbud, samt tilbud der bedst muligt opfylder udbyders ønsker til pris og kvalitet. Endvidere har udbyder mulighed for forhandling med den vindende tilbudsgiver, en mulighed som ikke findes i de to andre udbudsformer. Ulemper: Ligesom med udbud med forhandling kan processen være mere kompleks og have konsekvenser for den samlede udbudstid og transaktionsomkostninger. Dette kan dog begrænses ved, at udbyder på forhånd har forholdt sig konkret til emner for dialog, herunder defineret rammerne og begrænset det materiale og løsningsinput, som tilbudsgiver skal levere i dialogfasen. Indledende markedsundersøgelser jf. udbudslovens 39 I alle de tre ovennævnte udbudsformer er det muligt at indlede en dialog med markedet, inden udbuddet offentliggøres. Dialogen kan føres med relevante entreprenører, rådgivere og producenter, og de pågældende aktører er som udgangspunkt ikke forhindret i at deltage i den efterfølgende udbudsproces, forudsat at udbyder træffer passende foranstaltninger, der sikrer lige konkurrence blandt ansøgere og tilbudsgivere, jf. 2 i udbudsloven vedrørende ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Denne mulighed kan være med til at belyse eventuelle risikoforhold og uhensigtsmæssigheder i projektet, og/eller belyse alternative løsningsmodeller, inden udbudsproceduren iværksættes. Dog skal det siges, at markedets relevante aktører muligvis ikke ønsker at bruge tid og ressourcer på et projekt, hvor de endnu ikke ved, om de får mulighed for at deltage. Endvidere kan nogle aktører muligvis være modvillige i at give oplysninger/gode ideer til markedet generelt, som de eventuelt kunne have en fordel ved, frem for andre ved tilbudsafgivelsen. Muligheder og emner for eventuelt forudgående dialog med markedet bør undersøges nærmere i den videre proces. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 72 / 79

74 Opsummering på mulige udbudsformer Nedenstående figur opsummerer de forskellige muligheder, herunder fravalgte løsninger og valg, der skal tages i den videre proces. Der henvises i øvrigt til afsnit 7, Opsamling og videre proces. Tærskelværdi og inhabilitet Til minimering af risikoen for utilsigtede overtrædelser/klager i forhold til udbudsreglerne er det væsentligt, at forhold vedrørende tærskelværdi og udbudspligt jf. gældende regler nøje undersøges og adresseres. Det samlede projekt overstiger tærskelværdien for EU-udbud og skal således udbydes iht. udbudsloven. Såfremt projektet udbydes i flere entrepriser, kan der være ønske om at udbyde de tre mindre entrepriser efter tilbudsloven, da dette vil kunne forkorte udbudsprocessen og transaktionsomkostningerne for de pågældende udbud. Her skal dog nævnes, at da entrepriserne indgår i den samme kommunale bevilling, og er umiddelbart tæt forbundne i tid, må det formodes, at alle entrepriserne skal udbydes efter udbudsloven. Dette forhold bør undergå nærmere udbudsjuridisk vurdering i den følgende proces med udbudsstrategien. Selvom de mindre entrepriser også skal udbydes efter udbudsloven, er det ikke nødvendigvis en stor ulempe for tidsplanen, da disse entrepriser muligvis vil egne sig til offentligt udbud med laveste pris som tildelingskriterium, hvilket sandsynligvis vil forenkle og fremskønne udbudsprocessen. Det bør nævnes, at udbud i totalentreprise umiddelbart giver bygherren bedre mulighed for anvendelse af delydelsesreglen jf. 8 stk. 2 i Udbudsloven. Delydelsesreglen giver bygherren mulighed for direkte indkøb af bygherreleverancer, tjenesteydelser eller entreprisearbejder inden for nærmere bestemte rammer og regler. Muligheden for benyttelse af delydelsesreglen bør belyses nærmere juridisk, såfremt man ønsker at benytte denne mulighed. Risikoen for rådgiverinhabilitet bør ligeledes adresseres, såfremt eventuelle eksisterende/tidligere rådgivere på sagen vælger at byde ind som rådgiver/underrådgiver i de følgende entrepriseudbud. Principielt kan det siges, at tidligere rådgivere på sagen ikke er afskåret fra at byde på den efterfølgende rådgivning, så længe ordregiver sikrer, at de ikke har en fordel, som ikke kan udlignes i forhold til andre tilbudsgivere. En udligning af sådanne forhold foretages primært ved, at der i IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 73 / 79

75 udbuddet fremlægges alt relevant materiale i sagen, som tidligere rådgivere har udarbejdet eller haft adgang til, samt ved at forlænge fristerne i udbudsprocessen. Herudover må de pågældende rådgivere selvsagt heller ikke være med til at tilrettelægge selve udbudsprocessen, herunder mindstekrav, udvælgelses- og tildelingskriterier og derved kunne påvirke udbudsprocessen til egen fordel. Habilitetsspørgsmålet kræver en individuel vurdering i hvert tilfælde, som således først kan foretages, såfremt tidligere involverede rådgivere søger prækvalifikation i et af projektets udbud. Dog bør der i den videre proces foretages en indledende risikovurdering af spørgsmålet inden ordregiver ved, hvem der vil søge prækvalifikation, med henblik på en forlængelse af udbudsfristerne for at imødegå eventuelle habilitetsspørgsmål. Opsamling og videre proces I det følgende arbejde med udarbejdelse af byggeprogram og en endelig udbudsstrategi skal der tages en række beslutninger, som vil have afgørende betydning for den videre proces, tidsplan og økonomi. De valg, som skal træffes, fremgår af de tidligere afsnit, men er kort opsummeret nedenfor: Entrepriser Skal projektet opdeles i flere entrepriser og hvor mange? Hvordan inddeles entrepriserne, f.eks. skal byggemodning og spuns høre under entreprisen med jordoprensning? Hvordan er den tidsmæssige sammenhæng mellem de forskellige entrepriser, f.eks. foregår jordoprensning og spuns samtidig med totalentreprenørens projekteringsarbejde for skolen? Entrepriseformer Nybyggeri af skolen udbydes i totalentreprise, men hvilke entrepriseform skal de andre entrepriser udbydes i? Udbudsform Hvilke af de tre foreslåede udbudsformer skal benyttes til skolen? Udbydes der på baggrund af et skitseret byggeprogram? Hvilket projektniveau skal tilbudsgivernes tilbud være på? Såfremt der vælges en udbudsform med forhandling/dialog, hvilke emner skal dette så omhandle? Markedsdialog Skal der være indledende dialog med markedet, og i så fald hvilke emner skal det omhandle, og på hvilket tidspunkt/grundlag skal dialogen foregå? Skal der indkaldes til præsentations- og dialogmøde før udbud? Tærskelværdi/inhabilitet Skal alle entrepriser udbydes iht. Udbudsloven? Kan det overvejes at benytte delydelsesreglen til en del af entreprisearbejderne? Er det sandsynligt, at tidligere rådgivere på sagen vælger at byde som underrådgivere til en entreprenør, og hvordan håndters dette i så fald? IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 74 / 79

76 8 TID Projektet er for nuværende i planlægningsfasen, som afsluttes ved bevillingsindstillingen i juni Skolen er planlagt til at stå klar til indflytning i sommeren2022. Proces- og tidsplan (med fokus på planlægsningsfasen Som nævnt i afsnittene om udbudsstrategi og risikoanalyse er der en række forhold, som har indvirkning på tidsplanen, som er opsummeret nedenfor: Afklaring af fraflytning af lejere i eksisterende bygninger Lokalplanproces (rammelokalplan og byggeretsgivende tillæg) Nedrivningsgodkendelse Byggetilladelse Forhold vedr. forurening Valgte entrepriseopdelinger og entrepriseformer Valgte udbudsformer for entrepriser. Som bilag til idéoplægget er vedlagt oplæg til en samlet tidsplan fra idéoplæg til indflytning på skolen. Af tidsplanen kan det ses, at det vil være nødvendigt at opstarte udarbejdelse af udbudsmateriale, inden der er modtaget en endelig bevillingsgodkendelse for udførelsesfasen. Alternativt vil tidsplanen blive forskudt. Der er afsat ca. 21 mdr. til selve byggeriet (ekskl. nedrivning og jordhåndtering), hvilket vurderes realistisk da tiden er ekskl. tid til klargøring af arealet og etablering af byggeplads. Den afsatte byggeperiode bør heller ikke være kortere. Såfremt det er muligt at fremskønne processen for byggeretsgivende tillæg til lokalplanen vil der kunne indarbejdes en større buffer i tidsplanen. Af tidsplanbilaget er også indsat kritisk tidspunkt for, hvornår lejerne af de eksisterende bygninger senest skal være fraflyttet for at afleveringstidspunkt for skolen kan opfyldes. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 75 / 79

77 9 ØKONOMI Indledning Som bilag til idéoplægget er vedlagt notat vedrørende kvalificering af anlægsbudget for Ny Skole i Kødbyen og følgearbejder. Processen med kvalificering af anlægsbudgettet skal ses i sammenhæng med de andre sideløbende processer der er i projektet, således at det sikres, at de relevante beslutninger for budgettet tages på de rette tidspunkter og på baggrund af de relevante oplysninger. Budgettet er på nuværende tidspunkt forbundet med stor usikkerhed og skal gennemgå en nærmere kvalificering i den videre proces med udarbejdelse af byggeprogram. Det endelige anlægsbudget vil foreligge sammen med fremsendelse af endeligt byggeprogram i april 2018, og vil danne baggrund for bevillingsindstilling til Borgerrepræsentationen i maj Forudsætninger Der er følgende forudsætninger for kvalificering af anlægsbudgettet: Der tages udgangspunkt i anlægsbudget fra Screeningsrapport 2016 Tilvalg Madskole og Idrætshal indgår i projektet Idéoplæg fremsendes november 2017 Byggeprogram inkl. anlægsbudget fremsendes april 2018 Projektet (Skolen) udbydes i totalentreprise på baggrund af et byggeprogram Delarbejder (jf. nedenstående) kan evt. udbydes på anden måde Bevillingsindstilling forventes i juni 2018 Bevillingsgodkendelse forventes udmøntet oktober Entrepriseopdeling af anlægsbudget Som angivet under afsnittet om udbudsstrategi foreslås det, at opdele arbejderne i flere særskilte entrepriser, og det vil være naturligt og mest anvendeligt, også at gøre det samme med anlægsbudgettet. De særskilte anlægsbudgetter inkl. diverse omkostninger vil efterfølgende blive samlet i én opgørelse som grundlag for bevillingsindstilling. Der henvises til budgetnotatet for yderligere oplysninger. Maksimalpris Byggeri København har siden 2016 benyttet Maksimalpriser som overslagsbudget for nye byggerier og renoveringer i kommunen. Overslagsbudgettet findes ved en sammenlægning af maksimalprisen og de stedspecifikke udgifter. Maksimalprisen er det maksimale et byggeri af den pågældende type må koste uden tillæg af de stedspecifikke udgifter. Der henvises til budgetnotatet for yderligere oplysninger. Jf. risikoanalysen (afsnit 4.41) anbefales det, at der i dette projekt budgetteres med en forhøjet risikopulje. Hvilket niveau den forhøjede risikopulje bør være på, skal klarlægges nærmere i den videre proces med udarbejdelse af byggeprogram. Nøgletal Byggeri København benytter også nøgletal, som udregnes på baggrund af erfaringstal fra tidligere projekter i kommunen. For nybyggeri af skoler, har kommunen 4 projekter i nøgletalsdatabasen, hvor den gennemsnitlige m²-pris er på kr./m² (3KV 2015), ekskl. moms. Der henvises til budgetnotatet for yderligere oplysninger. Anlægsbudget Stedspecifikke udgifter De stedspecifikke udgifter må forventes at være af en anseelig størrelse og også væsentlig større end hvad ses på tilsvarende skolebyggerier i kommunen. Dette skal især ses i forhold til de forventelige meget store forureningsomkostninger, der vil være forbundet med oprensning af grunden. Der henvises til budgetnotatet for yderligere oplysninger. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 76 / 79

78 Usikkerheder Der er på nuværende tidspunkt stor usikkerhed omkring anlægsbudgettet, da flere stadig uafklarede parametre vil have væsentlig indflydelse på budgettet. Dette vedrører især forhold omkring jordforurening, jordbundsforhold, miljøsanering og ammoniakanlæg. I forhold til jordforurening kan forureningsniveauet først endeligt fastslås, når eksisterende bygninger er nedrevet og der kan foretages yderligere jordprøver. Endvidere befinder byggemarkedet sig i øjeblikket i en situation, hvor markedet er ophedet, især i København, og hvor entreprenørerne melder om stigende mangel på arbejdskraft og flaskehalse i leverancesystemet, især vedrørende betonelementer. I en analyse fra september 2017 af Danmarks Nationalbank beskrives det, at der nu er stor mangel på arbejdskraft i byggeriet, og at dette kan betyde stigende lønninger, og dermed stigende priser, inden for byggeriet. Byggestart for Ny Skole i Kødbyen er planlagt til 2020, og hvor vidt tendenserne i byggeriet vil forsætte eller forværres, er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere. Videre proces I det videre arbejde med udarbejdelse af byggeprogram skal anlægsbudgettet præciseres og kvalificeres nærmere. De stedspecifikke udgifter skal undergå udspecificering og granskning, og m²priser for skolebyggeriet skal opdeles på funktioner (basislokale, faglokaler, vådrum, teknik, p-kælder mv.). Endvidere skal diverse omkostningssatser klarlægges i samarbejde med Byggeri København. IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 77 / 79

79 10 BILAGSLISTE Filnavn Emne Udarbejdet af Dato Rev. 0 NSK_C11.1_Hovedtidsplan Hovedtidsplan KUBEN Bilag O Funktionsprogram for skoler KKFO-FH 5. udgave 2016.pdf Funktionsprogram skoler KK BUF 5. udg Pædagogisk Grundlag GAS pr Pædagogisk Grundlag Gasværksvejens docx skole 3 Vision til pædagogisk program - efter Vision for KK KFF Okt.2017 workshop.docx skoleidrætshal 4 Funktionsguide og inventar Funktionsprogram KK KFF Aug skoleidrætshaller 5.okt.docx skoleidrætshal 5 Situopmåling Skelbækgade_3.pdf Landinspektøropmåling Landinspektør Carsten Reenberg LP Forslag til Rammelokalplanforslag KK TMF høringsvedtagelse 7 NSK_08.4_Arealskema Ideoplæg Arealparadigme Mangor & Nagel NSK_C05.5_Notat_Ammoniakkøleanlæg Ammoniakkøleanlæg NIRAS NSK_C05.5_Notat_Ammoniakfyldning Fyldning på NIRAS ammoniakkøleanlæg 10 NSK_C05.5_Notat_Jordforurening Jordforurening NIRAS NSK_C05.5_Notat_Luftforurening Luftforurening NIRAS NSK_C05.5_Notat_Miljøundersøgelser Miljøundersøgelser NIRAS NSK_C05.5_Notat_Støj Støjredegørelse NIRAS NSK_C05.5_Notat_Ledningsomlægning HOFOR trykledninger NIRAS T50-2 Ledningsplan NIRAS med snit i Ingerslevsgade 16 HOFOR tegningsnummer: Skitse af omlægning af HOFOR trykledninger 17 NSK_C05.5_Notat_Forureningsvurderinger Jordforurening NIRAS NSK_C05.5_Rapport Jordforurening og NIRAS forureningsundersøgelser geoteknik 19 NSK_CO5.5_Rapport_Miljøundersøgelser Forurening i bygninger NIRAS af Bygninger 20 NSK_C05.5_Notat_Ledninger i terræn Eksisterende ledninger NIRAS NSK_C05.5_Notat_Byggegrube Byggegruben NIRAS NSK_C03.3_Anlægsbudget_Ideoplæg Anlægsbudget KUBEN 23 NSK_ C03.3_Kvalificering af Notat - Kvalificering af KUBEN anlægsbudget_ideoplæg anlægsbudget 24 NSK_C10.5_Risikolisten Risikoliste KUBEN NSK_C10.5_Risikoanalyse_Ideoplæg Notat - Risikoanalyse KUBEN 26 NSK_C05.5_Udbudsstrategi Notat - Udbudsstrategi, KUBEN muligheder og valg IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 78 / 79

80 Ideoplægget er udarbejdet af bygherrerådgivningsteamet: IDÉOPLÆG NY SKOLE I KØDBYEN SIDE 79 / 79