Security & Safety Awareness. Hans Christian Andersen Airport ODE

Transkript

1 Security & Safety Awareness Hans Christian Andersen Airport ODE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE LOVE OG REGER... Side 1 ID-KORTET... Side 2 SIKKERHED... Side 4 SIKKERHEDSKONTROL AF PERSONER... Side 8 SIKKERHEDSKONTROL AF BAGAGE OG FRAGT... Side 10 SIKKERHED PÅ JORDEN OG UNDER FLYVNING... Side 11 KONTROL MED LUFTFARTØJER...Side 12 TERRORISME OG TRUSLER...Side 13 DIN ROLLE OG BRUD PÅ REGLER... Side 15 FÆRDSEL PÅ AIRSIDE...Side 16

3 LOVE OG REGLER Der er efterhånden rigtig mange luftfartsregelsæt der skal efterleves, og mange af disse stammer fra international side, idet Danmark har tilsluttet sig såvel ICAO s (verdenssammenslutning under FN) som ECAC s (europæisk sammenslutning) bestemmelser. Derudover findes der en række andre konventioner vi skal efterleve. Senest har vi efter 11. september 2001 fået en del EU/EF forordninger som er lov i Danmark. Et eksempel på en forordning er de "fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning" og ved aflysning eller lange forsinkelser", som omhandler passagerers rettigheder ved forsinkelser eller aflysninger. Alle disse internationale regelsæt skal enten følges direkte eller er blevet omsat til nationale love og regelsæt. Nationalt har vi Luftfartsloven, der igennem bekendtgørelser og bestemmelser for luftfart (BL ere) samt sikkerhedsplaner der regulerer security i danske lufthavne. Hvis eller når trusselsbilledet ændrer sig, går politiet ind og stiller ekstraordinære krav til sikkerheden i danske lufthavne. På den måde er vi reguleret på mange leder og kanter. En del af lovgivningen er såkaldte rammelove, der kun i overordnede vendinger opstiller nogle krav. Disse krav skal så opfyldes/udfyldes af lufthavnene gennem lokale planer og tiltag, som efterfølgende skal godkendes af myndighederne. Derefter vil disse indgå som offentlige regelsæt med afsæt i en dansk lov. Når det er gjort, har vi vores tilsynsmyndighed Trafikstyrelsen, der såvel administrativt som praktisk fører tilsyn med, at vi efterlever myndighedskravene. EU Kommissionen fører tilsyn med Trafikstyrelsen og sammen sikrer, at ODE overholder sine internationale forpligtelser. Alt personale skal yde tilsynsmyndighederne den fornødne bistand i forbindelse med udførelsen af tilsynene. Politiet har det overordnede ansvar for sikkerheden i alle danske lufthavne, og de har egne planer og opgaver i forbindelse med opretholdelsen af sikkerheden i lufthavnene, som kun i mindre grad berører den daglige lufthavnsdrift. Politiets opgaver og indsats sker i samråd med - og i tæt samarbejde med - Trafikstyrelsen og de berørte lufthavnes sikkerhedschefer. Tavshedspligt Du er pålagt fuld tavshedspligt hvad angår lufthavnen og luftfartselskabers sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Brydes tavshedspligten vil dette have alvorlige konsekvenser. F.eks. kan ens ID-kort blive inddraget og dermed miste sit ansættelsesforhold i lufthavnen, eller man kan blive retsforfulgt. Side 1

4 ID-KORTET ID-kort kan udstedes til alle, som har begrundet behov for at færdes på lufthavnens afspærrede område. ID-kortet skal altid bæres synligt ved færden på lufthavnens afspærrede område. ID-kortet er strengt personligt, og må aldrig lånes ud. Ser du personer uden synligt ID-kort, skal du minde personen om at dette skal være synligt. Kan personen ikke fremvise et gyldigt ID-kort, kontakt da havnekontoret på Alle har ret og pligt til tjekke, at personer på lufthavnens afspærrede område, bærer et gyldigt ID-kort. Et ID-kort er gyldigt i 3 år, hvorefter der skal ansøges om forlængelse. Hvert 3. år skal indehavere af ID-kort igennem et brush-op kursus. Udseende Herunder ses et eksempel på for- og bagsiden af et ID-kort: Billede ID-kortet er påført navn, tilhørsforhold, udløbsdato, billede, et unikt nummer, samt et svensknøgle hvis tools tilladelse er givet. Farvekoden angiver hvilket område personen tilladelse til at være. Grøn er hangarområdet, gul er terminal/c-sra, rød er UAS og blå benyttes endnu ikke. Side 2

5 Tilbagelevering ID-kortet skal altid tilbageleveres til lufthavnen via arbejdsgiveren ved ophør af ansættelsesforhold, eller hvis behovet ikke længere er til stede. Bilpas For at et køretøj må færdes på lufthavnens afspærrede område kræves et bilpas. Bilpasset skal være placeret således, at det tydeligt kan ses ude fra. Et bilpas udstedes til et bestemt registreringsnummer, og er kun gyldigt for det pågældende køretøj. Udstedelsen af et bilpas kræver gyldigt ID-kort, eller ansøgning om begge. Personer samt selskaber der har fast tilknytning til lufthavnen, kan ansøge lufthavnen om et bilpas. Misbruges bilpas vil dette i sidste ende medfører inddragelse af bilpas og ID-kort. Ved første overtrædelse gives en skriftlig påtale, omkring ulovligt ophold på et lukket område. Lufthavnen forbeholder sig retten til at få fjernet køretøjer, der opholder sig på airside uden bilpas, på ejerens regning. Andre adgangskort Følgende andre kort kan give adgang ved security: Aktivt flight-crew ved forevisning af certifikat og pas Inspektørkort Tjenestefolk i tjeneste fra politi og skat. Midlertidigt havnekort Et midlertidigt havnekort kan udstedes ved kortere besøg. Det midlertidige havnekort er gyldigt ind til næste morgen. Side 3

6 SIKKERHED Lufthavnens indhegning og afgrænsning Du skal være bekendt med følgende definitioner som beskriver områder i en lufthavn: Landside, airside, SRA og C-SRA. Landside er de områder som er tilgængelig for offentligheden, det vil sige terminalen og havnekontoret. Airside er den del af lufthavnen som af afgrænset med hegn. Adgang til airside kræver et gyldigt ID-kort, eller eskortering af en person med gyldigt ID-kort. På airside førers der stikprøvekontrol af personer og køretøjer. Adgangskontrollen til airside foregår med kortlæser og pinkode. Herunder ses et billede af lågerne der fører ind til airside: Side 4

7 Låge 1 er den låge som under normale omstædigheder skal benyttes for opnå adgang til airside med køretøj. Fra og med d 1. maj kan lågen kun åbnes med et gyldigt bilpas, som scannes på en kortlæser og en pinkode tastes. Lågen er altså ikke længere adgangsvej for gående. Lufthavnsansattes ID-kort vil stadigt kunne åbne lågen. Som gående skal du gennem havnekontoret for at få adgang til airside. SRA står for security restriced area og er de dele af lufthavnes afspærrede områder hvor adgangen kontrolleres med 100% sikkerhedstjek. C-SRA står for critical security restriced area og er de områder som passagerer har adgang til efter at have gennemgået et 100% sikkerhedstjek i security. ODE benytter sig af dynamisk C-SRA område, hvilket vil sige, at når det er nødvendigt laves en del af airside om til C-SRA område. Dette bliver tydeligt markeret i form kegler og/eller kæder som viser afgrænsning af C-SRA området. På næste side ses et billede der viser C-SRA området for ODE markeret med rødt. Stigen inden for hegnet er den stiplede linje: Side 5

8 Side 6

9 Adgangsveje og sikkerhedszoner Du skal være opmærksom på, at der er forskellige regelsæt for passagerer, crew og øvrige lufthavnsansatte for så vidt gælder adgangskontrol til lufthavnen. Der er generelt to statusformer ved ind- og udpassage i en lufthavn. Adgangshjemmel som passager eller besætning på en billet /Crew Id-kort (jf. bestemmelser for luftfart BL 3-15) Adgangshjemmel for øvrige lufthavnsansatte med ID-kort (jf. BL 11-6). Hvis du har betalt for at rejse med fly, skal du derfor altid følge de regler, der gælder for passagerer, også selvom du har ID-kort til lufthavnen. Det betyder, at du som enhver anden passager checker ind, går igennem sikkerhedskontrollen og ved hjemkomsten forlader lufthavnen via den anviste udgang. Det er ikke tilladt at skifte status fra passager til jordpersonale eller omvendt undervejs. Ved adgang til og ophold på lufthavnens afspærrede område, er du altid forpligtet til at gennemgå et sikkerhedseftersyn af din person, køretøj og medbragte genstande, når en medarbejder fra Security beder om det. Side 7

10 SIKKERHEDSKONTROL AF PERSONER Alle som ønsker indpassage til, eller opholder sig på lufthavnens afspærrede område, skal deltage i sikkerhedseftersyn på sin person, medbragte effekter, køretøj m.v.. Ved indgangen til det særlige C-SRA område er der obligatorisk 100 % eftersyn ved hver passage, hvor der øvrige steder kun vil blive foretaget stikprøver. Stikprøvekontrol inkluderer både personer og biler. Foretages eftersynet ved security benyttes x-ray scanner til håndbagage, og metaldetektorkarm, ellers foretages et grundigt eftersyn, primært med brug af hænderne, evt. suppleret med en håndsøger. Eftersynet må ikke være mere videregående end det kontrolmæssige formål nødvendiggør. Dog er det op til den enkelte securitymedarbejder at vurdere det nødvendige omfang. Hvis securitymedarbejderen vurderer, at eftersynet skal gå videre end til den ydre beklædning, kan man kræve eftersynet udført af en securitymedarbejder af eget køn, ligesom man har krav på, at eftersynet foregår i et aflukket rum, med et vidne til stede, hvis det ønskes. Eftersyn af køretøjer efterses for forbudte genstande og uautoriserede personer. Ved foretagelse af eftersynet opdeles køretøjet i følgende områder: Dørlommer, solskærme og handskerum, bagsiden af forsæder (kortlommer), under sæderne og fodrum, bagagerum/lad/lastrum, hjulkasser, motorrum og alle andre dele af køretøjet. Forbudte genstande Herunder får du nogle overordnede eksempler på genstande og farligt gods det er forbudt at medbringe. En fuld liste findes her: 1. Skydevåben og genstande eller dele heraf, fremstillet eller tilsigtet angrebseller forsvarsformål, såsom: spidse, kantede eller stumpe våben. 2. Eksplosivstoffer af enhver art. 3. Brandfarlige, ætsende eller giftige stoffer, herunder gasarter, hvad enten de er under tryk eller ej. 4. Kemiske og bakteriologiske stoffer som falder ind under reglerne for farligt gods. 5. Enhver efterligning af de nævnte genstande og stoffer er ligeledes forbudt at medbringe. Ved eftersynet kan lufthavnens sikkerhedspersonale afvise enhver genstand, de skønner, kan anvendes som våben, eller på anden måde udgør en sikkerhedsrisiko. Da meget værktøj og materiale som anvendes til håndværksmæssigt arbejde, falder ind under reglerne for farligt gods, kan det ikke uden videre medbringes i lufthavnen. Side 8

11 Hvis du i forbindelse med dit arbejde i lufthavnen har behov for at medbringe værktøj eller lignende, skal du indhente en særlig tilladelse hertil. Side 9

12 SIKKERHEDSKONTROL AF BAGAGE OG FRAGT Al lokalt indskreven bagage screenes via en PC styret X-ray maskine inden det køres ud til flyet. Bagage som checkes ind til befordring med fly må kun medtages, såfremt ejeren er med ombord i flyet. Dette hedder i fagsprog bagage reconcilliation. Der er særlige regler for, hvornår bagage må transporteres uden at ejeren er med ombord. Al bagage som checkes ind og som skal befordres med fly, bliver screenet. Bagagens vej igennem lufthavnen er derfor kontinuerligt overvåget, således at ingen uvedkommende kan komme i kontakt med den. I området, hvor der er mulighed for at komme i kontakt med afventende bagage, må der derfor kun opholde sig personer, som har et rent arbejdsrelateret ærinde i området, netop af denne årsag. Derfor er det ekstra vigtigt, at alle bærer deres ID-kort fuldt synligt, og at alle hjælper med til at identificere uvedkommende personer eller personer, der ikke bærer synligt ID-kort. Er du i tvivl eller mener du, at du har set noget usædvanligt eller mistænkeligt, kontakt da havnekontoret på telefon Fragt Fragt, kurerpost og eksprespakker, som bringes ombord på passager- eller fragtfly, skal gennemgå følgende sikkerhedskontrol: Fragt som indleveres af en fragtleverandør eller fragtagten som Trafikstyrelsen har godkendt, også kaldet known shipper, indgår i den rutinemæssige stikprøvekontrol. Bliver fragten derimod indleveret af en fragtleverandør eller fragtagent, som ikke er godkendt af Trafikstyrelsen, betegnes fragtleverandøren eller agenten som en ikke kendt kunde, også kaldet unknown shipper. Al fragt fra unknown shipper skal gennemgå et 100% kontroleftersyn. Side 10

13 SIKKERHED PÅ JORDEN OG UNDER FLYVNING Sikkerhed og ansvar på jorden Ansvar og kompetencer hos henholdsvis lufthavne og flyselskaber er klart defineret i myndighedsplanen udstedt af Trafikstyrelsen. Planen kaldes det NAtionale SikkerhedsProgram (NASP) og gælder både lufthavne og flyselskaber. Planen indeholder desuden et særligt afsnit om ansvar og kompetencer for cargo- og andre fragtselskaber. Ud fra dette sikkerhedsprogram skal hver lufthavn og flyselskab udarbejde sine egne lokale sikkerhedsplaner med egne procedurebeskrivelser ud fra NASPens forskrifter. Disse lokale sikkerhedsplaner skal godkendes af Trafikstyrelsen og politiet, hvorefter de har status som officielle myndighedsplaner. Lufthavnen har ansvaret for og beføjelserne til at regulere sikkerheden og adgangskontrol i lufthavnen. Sikkerhed og ansvar i luften Under flyvningen gælder der ligeledes strikse sikkerhedsregler. Myndigheden ombord på et fly er meget skarpt reguleret i Luftfartsloven. Luftfartøjschefen (flyets kaptajn) er politimyndigheden ombord som øverste ansvarlige for passagerernes og flyets sikkerhed. Kabinepersonalet har herigennem samme beføjelser til at sikre, at alle følger de gældende anvisninger, og at der hersker ro og orden. Opsætsighed eller anden adfærd, der kan forstyrre flyvningen, kan koste synderen dyrt i både bøder, flyveforbud og erstatningssager. Det er suverænt luftfartøjschefens - altså kaptajnens, afgørelse, hvem eller hvad der må være ombord på flyet både ved klargøring, boarding og i luften. Potentielt uregerlige personer og passagerer Som opfølgning på ovenstående, findes der særlige præventive regelsatte foranstaltninger for at undgå at visse personer kan komme til at udgøre en trussel under flyvningen. Helt fra check-in igennem securitychecket m.v., er der indberetningspligt, hvis en person viser tendenser til at kunne blive et problem på grund af ophidselse, beruselse, truende adfærd eller anden adfærd, der kan skabe utryghed eller uroligheder ombord på flyet. Lignende regler finder anvendelse for alle personer, hvis der i forbindelse med adgang og ophold udvises opsætsighed eller truende adfærd overfor sikkerhedspersonalet. Side 11

14 KONTROL MED LUFTFARTØJER Adgangskontrol til standplads og fly Kun personer og køretøjer der har en decideret handlingsopgave, har krav på adgang til standpladser med igangværende flyhandling. Flyselskaberne har både ret og pligt til at udføre adgangskontrol til det konkrete fly. Dette udføres typisk af handlingsselskabet på flyselskabets vegne. Flyets C-SRA område Fly betegnes som et suverænt selskabsområde, og/eller fremmed lands territorium. Fly i operation defineres som C-SRA område og personer, der skal have adgang hertil skal have C-SRA sikkerhedsstandard (100 % efterset til passagerstandard). Alternativt skal flyet eller personer overvåges af en person, der i forvejen har C-SRA standard. Overvågningen skal have en sådan karakter, at den overvågede ikke kan komme i kontakt med personer eller genstande, der kompromitterer C-SRA standarderne. Flysikkerhedscheck (flyselskabet) For at flyselskaberne skal kunne leve op til myndighedernes sikkerhedskrav, skal flyselskabet foretage sikkerhedskontrol/inspektion af flyets indre og ydre med henblik på at finde eventuelle forbudte genstande. Det er luftfartselskabets ansvar i henhold til deres egne planer hvornår og hvordan sådanne sikkerhedstjek skal udføres. Side 12

15 TERRORISME OG TRUSLER Hvad er terrorisme? Terrorisme kan defineres som velovervejede, gennemtænkte, systematiske, alvorlige og ulovlige handlinger, så som mord, lemlæstelse eller afstraffelse, der kan bruges til at skabe frygt eller opnå opfyldelse af et krav imod myndigheder eller privatpersoner. Handlinger der ofte har et politisk eller religiøst formål. Nuværende trusselniveau Center for Terroranalyse (CAT) under politiets efterretningstjeneste (PET) udarbejder løbende en vurdering af terrortruslen mod Danmark. Den sidste fra 2012 ses her: CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark fra netværk, grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til en militant islamistisk ideologi. Desuden udgør mindre grupperinger og enkeltpersoner med tilknytning til politiske ekstremistiske miljøer i Danmark en vis terrortrussel. CTA vurderer, at kapaciteten og viljen til at gennemføre et terrorangreb med relativt enkle midler er til stede i Danmark. Den seneste trusselvurdering kan findes her. Tidligere terrorhandlinger Igennem de seneste år er der skabt og udviklet et betydeligt regelværk inden for transportsikkerhed, især inden for civil luftfart og søtransport. Inden for civil luftfart har de fælles regler helt klart øget sikkerheden i EU og resten af verden. Efter det fejlslagne attentatforsøg med flydende sprængstof mod et fly på en rute mellem EU og USA i 2006 blev der vedtaget lovgivning for at imødegå sådanne trusler. Terrorhandlingen den 11. september 2001 mod New York medførte skærpede krav til luftfartssikkerheden, herunder i høj grad kravene til sikkerheden i lufthavne. Trusler Landes vigtigste infrastruktur, såsom den offentlige samfærdsel, er oplagte mål for terrorister, da anslag mod disse kan lamme samfundet og skabe frygt hos befolkningen. Derfor har luftfarten været et oplagt mål helt fra den nutidige terrorismes start i 1970 erne. Fly er sårbare og uhyre kostbare konstruktioner. Generelt kan man sige, at luftfart er den hurtigste og nemmeste måde at binde lande og kontinenter sammen, men måske også den skrøbeligste, hvis et anslag lykkes. Side 13

16 Det er vigtigt at understrege, at luftfartssikkerhed er alles ansvar. Beredskab i en lufthavn er ikke kun myndighedskrav og planer, men i høj grad også, at de ansatte holder øjne og ører åbne i det daglige. Intet er bedre end at den, der kender sit eget område reagerer på unormale ting og hændelser. Derfor anmodes alle om at bidrage til sikkerheden, herunder at melde om unormale hændelser, mistænkelige personer og efterladte genstande. Rør aldrig ved en efterladt genstand, men anmeld fundet med det samme til lufthavnens havnekontor på telefon Alle trusler skal tages alvorligt, om dette er per telefon, skriftligt eller direkte, og rapporteres til tårnet på # 1. Evakueringsplan Hvis omstændighederne medfører at en evakuering er nødvendig, inddeles lufthavnen i følgende evakueringsområder: Alpha: Cafeteria, ankomsthal, afgangshal o Evakueringspunkt: Hovedporten inden for indhegningen Bravo: Faciliteterne fra brandadskillelsen mellem forhallen og kontorgangen, ned mod havnekontor. o Evakueringspunkt: Parkeringspladsen uden for terminalens indgang Charlie: Tårn og havnekontor. o Evakueringspunkt: Parkeringspladsen uden for terminalens indgang Delta: Driftstjeneste og garagekompleks o Evakueringspunkt: Hovedporten Side 14

17 DIN ROLLE OG BRUD PÅ REGLER Der er mange komplekse regler i en lufthavn, men det er bydende nødvendigt at alle følger spillereglerne. Derfor kræver myndighederne bl.a. med hjemmel i BL-11-6 at koncessionshaveren skal tilsikre og regulere, at alle der tillades adgang til lufthavnenes områder overholder reglerne. Brud på reglerne vil derfor blive påtalt overfor den arbejdsgiver, der har rekvireret ID-kort til den pågældende medarbejder. Arbejdsgiveren er i dette tilfælde medansvarlig for at medarbejderne altid er behørigt instrueret og bidrager aktivt til en problemfri drift. Arbejdsgiveren tilskrives i en dialog om, at få adfærdsreguleret den enkelte medarbejder, når en overtrædelse har fundet sted. I yderste konsekvens kan ODE begrænse personens adgang til at færdes på området, lige fra et krav om fast ledsagelse, midlertidig udelukkelse, og til en permanent udelukkelse fra området. Dette kan også være gældende for en hel virksomhed, hvis firmaet ikke overholder arbejdsgiveransvaret om at medvirke aktivt til at sikkerheden opretholdes. Hierarkiet for behandling af overtrædelser, kan generelt beskrives således fra laveste til højeste: Første mindre forseelse: Mundtlig påtale. Grov første forseelse: Skriftlig advarsel. Gentagne forseelser, eller meget grov forseelse: Færdselsrestriktion eller fratagelse af ID-kort. I det daglige er der en forventning om, at alle på en god måde optræder som ambassadør for sikkerheden. Det vil sige, at man udviser et godt eksempel ved at bære sit ID-kort fuldt synligt og siger fra og påtaler, hvis andre afviger fra reglerne. At man selv altid overholder sikkerhedsreglerne, selvom det i visse pressede situationer, ville være mere bekvemt at springe over. Alle vil forhåbentligt opdage at det i længden betaler sig at være sikkerhedsbevidst og agere derefter. Det gælder særligt i en lufthavn, hvor tilsyneladende små fejl kan afstedkomme voldsomme omkostninger, såvel menneskeligt som materielt. Når du bevæger dig rundt i lufthavnen håber vi at du er meget observant, ved at bemærke selv små afvigelser fra det kendte, eller bare reagere hvis du er i tvivl om et eller andet. Du er altid mere end velkommen til at informere/anmelde observationer til havnekontoret Vi ser frem til, at så mange som muligt hjælper os med at være øjne og ører for derved at gøre lufthavnen til et endnu mere sikkert sted at arbejde og opholde sig i. Side 15

18 FÆ RDSEL PÅ AIRSIDE På lufthavnen er de normale færdselslove gældende, dog med følgende undtagelser: Fartgrænsen er 30 km/t. Du har ubetinget vigepligt for luftfartøjer der manøvrerer ved egen kraft, samt personale der måtte vejlede flyet. Du må ikke køre mellem luftfartøjer og personale som vejleder dette. Du har ubetinget vigepligt for fartøjer som er under bugsering. Du har ubetinget vigepligt for gående passagerer. Du må kun parkere i de markerede parkeringsområder, eller hvor flyvepladsledelsen har givet tilladelse. Bestemmelser om flyvepladsreglementet for Hans Christian Andersen Airport, herunder skilte og markeringer, er at finde i BL På de følgende sider er der eksempler på skilte og markeringer: Side 16

19 Side 17

20 Side 18

21 Side 19