Alternative integrerede systemer på Sjælland for lav- eller højteknologisk sortering af tørre genanvendelige materialer

Transkript

1 FEBRUAR 2018 AFFALD PLUS Alternative integrerede systemer på Sjælland for lav- eller højteknologisk sortering af tørre genanvendelige materialer RAPPORT OVER UDFØRT ANALYSE

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk FEBRUAR 2018 AFFALD PLUS Alternative integrerede systemer på Sjælland for lav- eller højteknologisk sortering af tørre genanvendelige materialer RAPPORT OVER UDFØRT ANALYSE PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT JBJ TLHA JBJ

4

5 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 5 INDHOLD 1 Indledning og problemformulering Indledende bemærkninger Problemformulering Analyserede scenarier 11 2 Sammenfattende bemærkninger 12 3 Alternative systemmuligheder - for-analyse og scenarieopstilling Scenarieopstilling - kildesortering kontra kildeopdeling Transport og omlastning 31 4 Økonomisk analyse Resultatoversigt scenarie analyse - grundforudsætninger Indsamling og transport Følsomhedsanalyser 39 5 Genanvendelsesgrad for tørre materialer Resultatoversigt scenarieanalyse grundanalyse 43 6 Systemvurderinger Systemsammenligning - kildesortering kontra kildeopdeling af tørre genanvendelige materialer Systemfleksibilitet og robusthed Betydning for borgeren 53

6 6 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING BILAG Bilag A Mængdeopgørelse 57 A.1 Forudsætninger - Faktiske mængder genereret 57 A.2 Indsamlede mængder fra husholdninger 61 A.3 Sorteringseffektivitet ved central sortering 63 A.4 Faktisk genanvendelse 64 Bilag B Anvendte økonomidata 67 B.1 Forudsætninger for økonomiberegninger 67 B.2 Forudsætninger i modellering for fjerntransport med og uden omlastning 71 Bilag C Teknologier for transport og omlastning 83 C.1 Tekniske koncepter for fjerntransport og omlastning af kildesorterede/kildeopdelte tørre materialer til genanvendelse. 83 Bilag D Teknologier for lavteknologisk og højteknologisk eftersortering 89 D.1 Teknisk beskrivelse af grov-sorteringsanlæg for metal og plast - med lavteknologisk udstyr 89 D.2 Teknisk beskrivelse af grov-sorteringsanlæg for metal, hård plast og glas - med lavteknologisk udstyr 91 D.3 Teknisk beskrivelse af fin-sorteringsanlæg for pap, metal og plast - højteknologisk udstyr 92 D.4 Teknisk beskrivelse af fin-sorteringsanlæg for pap, metal, plast og glas - højteknologisk udstyr 94 D.5 Generelt for alle anlæg 96 Bilag E Afsætning af genanvendelige materialer 99 E.1 Salgspriser for genanvendelige materialer 99

7 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 7 Nærværende projekt er finansieret via Miljøstyrelsens kommunepulje COWI A/S har været ansvarlig for projektets gennemførelse. Projektet har været fulgt af en følgegruppe med repræsentanter fra AffaldPLus, Slagelse kommune, ARC og Vestforbrænding. Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, som er finansieret af Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse.

8

9 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 9 1 Indledning og problemformulering 1.1 Indledende bemærkninger Regeringens Ressourcestrategi for affaldshåndtering, Oktober 2013 med tilhørende Ressourceplan for affaldshåndtering , Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2014 fastsætter bl.a. mål for genanvendelse af affald fra husholdninger. På landsplan skal landets kommuner sørge for senest i 2022 at opnå en genanvendelse på minimum 50 % beregnet som Indsamlet til Genanvendelse ud fra en forud besluttet formel. Dette betyder at de Fynske kommuner inden 2022 skal have iværksat ordninger for genanvendelse der sikrer at dette mål nås. I formlen indgår det affald der normalt kaldes dagrenovation, de genanvendelige materialer papir, pap, plast, metal, glas og organisk materiale, der opsamles i kommunernes hente- og bringeordninger og endelig det forbrændingsegnede affald og storskrald samt det store metal, store pap og plast samt træ fra husholdninger, som opsamles på kommunernes genbrugspladser eller indsamles via særlige storskraldsordninger. Haveaffald indgår ikke i formlen. Det er i denne forbindelse også vigtigt at nævne de krav til genanvendelse der er indbygget i EU s nyligt udsendte Cirkulære Økonomipakke. Kravene til genanvendelse af affald fra husholdninger gælder for 2030 og er væsentligt forøget i forhold til den Danske Strategi for Affaldshåndtering i I denne pakke var kravet til genanvendelse øget til %(antageligt målt efter de genanvendelige materialer er behandlet og frasorteret til genanvendelse på et sorteringsanlæg), og i det endelige kompromis endt på 55 % i 2025, stigende til 65 % i Problemformulering I de danske kommuner og affaldsselskaber er der en løbende diskussion om bl.a.:

10 10 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Hvilke materialer man skal prioritere at indsamle til genanvendelse, og hvordan indsamling skal foregå (kildesorteret eller kildeopdelt). Om man skal aflevere det indsamlede på et sorteringsanlæg (som man selv har en andel i/aftale med) eller aflevere det direkte til den private genvindingsindustri. Hvordan skal det optimale system for transport og sortering se ud - inddragende mulighed for enten lavteknologisk sortering eller højteknologisk sortering med efterfølgende afsætning af sorterede materialer m.m. til ekstern genvindingsindustri. Konkrete detaljerede problemstillinger omhandler bl.a. spørgsmål som: Hvilke materialer kan behandles på et lav- eller højteknologisk sorteringsanlæg? Kan man med fordel etablere lavteknologiske sorteringsanlæg for visse sammenblandede fraktioner før disse fjerntransporteres og afsættes direkte til den private genvindingsindustri? Hvordan skal det lav- eller højteknologiske sorteringsanlæg indrettes, og hvor stort skal det være, så man opnår mest cost effektiv drift, og samtidig fleksibilitet i forhold til forskellige brugeres behov (kildesorteret, kildeopdelt)? Hvor langt kan man køre med et indsamlingskøretøj før stordriftsfordelen ved et lav- eller højteknologisk sorteringsanlæg er "spist op" af øgede fjerntransportomkostninger? Kan man med fordel omlaste de indsamlede fraktioner før videre fjerntransport til sorteringsanlæg? I tillæg til ovennævnte uafklarede problemstillinger, som retter sig mod transport og efterfølgende behandling/sortering/afsætning, er der også en række diskussionspunkter omkring hvordan forskellige genanvendelige fraktioner skal kildesorteres/indsamles uden at dette skaber problemer længere henne i værdikæden. Disse kan bl.a. være: Skal papir og pap indsamles som én fraktion eller skal det adskilles i indsamlingen (f.eks. for at opnå højere kvalitet og højere samlet pris)? Skal plast indsamles blandet (hård og blød) eller skal det indsamles separat. Og hvilke kvaliteter plast skal man bede husholdningerne om at kildesortere. Hvad er værdiforøgelsen ved at afsætte fin-sorteret plast (polymerer) i forhold til afsætning af blandet plast? Skal kildesorteret glas indsamles via en hente- eller bringeordning, og kan det med fordel indsamles sammenblandet med andre materialer (kildeopdelt)?

11 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 11 Hovedformålet med nærværende projekt som alene dækker håndtering af tørre genanvendelige materialer hentet hos husholdningerne - er således at tilvejebringe informationer til kommuner og affaldsselskaber samt Miljøstyrelsen om: Sammenhæng mellem økonomi i fjerntransport og i stordrift på sorteringsanlæg af forskelligt teknisk koncept. Teknik og økonomi i omlastning af tørre materialer til sortering (lav- eller højteknologisk) for dermed evt. at billiggøre transporten over længere afstande. Teknik og økonomi i at have en lavteknologisk sortering kontra højteknologisk sortering. Projektet dækker således ikke håndtering af restaffald og KOD indsamlet fra husholdningerne. Det dækker ligeledes ikke håndtering af de genanvendelige materialer stort pap, stort plast, stort metal og træ som husholdninger afleverer på Genbrugspladser eller får indsamlet via storskraldsordninger. 1.3 Analyserede scenarier De ovenfor formulerede spørgsmål og problemstillinger er analyseret via opstilling af 7 forskellige scenarier indenfor to grundlæggende forskellige spor, nemlig: Spor 1 hvor indsamlede kildesorterede materialer afsættes direkte til videre forædling eksternt hos genvindingssektoren (primært lokale eller nationale genvindingsfirmaer). Spor 2 hvor indsamlede kildeopdelte materialer sorteres på et sorteringsanlæg etableret på Sjælland/Møn/Lolland - Falster af et antal kommuner, hvorefter de sorterede materialer afsættes til genvindingsindustrien (nationalt eller internationalt). I spor 1 er opstillet to scenarier hvor der er forskel på hvordan glas samt papir og pap indsamles. I spor 2 er analyseret 5 scenarier hvor der er forskel på typen af sorteringsanlæg. De tre af disse anlæg indeholder sortering på lavteknologiske sorteringsanlæg hvor der alene foretages en grovsortering af metal og plast (og i et scenarie også glas - MGP). På de resterende to anlæg foretages sortering af pap, metal og plast (og glas). I alle 5 scenarier varieres mellem indsamling af glas i kuber og afhentning ved husholdningen samt papir og pap indsamlet separat eller sammenblandet. En præcis beskrivelse af de 7 scenarier kan findes i kapitel og

12 12 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 2 Sammenfattende bemærkninger En række spørgsmål og problemstillinger er opstillet ovenfor i kapitel 1 Indledning og problemformulering. Nedenfor er svarene på disse spørgsmål resumeret. I de efterfølgende kapitler og bilag er resultater og forudsætninger grundigt beskrevet. Ud fra de i analysen anvendte grundforudsætninger er det korte svar på dette: Hovedspørgsmål: Hvordan skal det optimale system for transport og sortering se ud -inddragende mulighed for enten lavteknologisk sortering eller højteknologisk sortering med efterfølgende afsætning af sorterede materialer m.m. til ekstern genvindingsindustri? At dette i fremtiden skal gøres via separat indsamling af papir henholdsvis de blandede fraktioner pap, plast og metal (kildeopdeling) og med højteknologisk central sortering af de blandede fraktioner før afsætning til genvindingsindustrien. (Glas skal ikke tilføres sorteringsanlægget). Denne type løsning dækkes af scenarie 6. Der skal etableres ét centralt sorteringsanlæg på Sjælland. Samtidig kan man med fordel bygge et antal omlasteanlæg for de indsamlede tørre materialer for at nedbringe fjerntransportomkostningerne mest muligt. Etablering af et højteknologisk sorteringsanlæg hvor også glas tilføres og udsorteres vil betyde lidt højere årlige omkostninger og mængden til genanvendelse vil være lidt lavere (pga. mindre glasgenanvendelse). Samtidig er der risiko for at afsætning af især plastfolie besværliggøres. Resultater fra modelberegningerne, der dækker alle østdanske kommuner på Sjælland/Møn/Lolland Falster, er vist nedenfor opdelt på Samlede omkostninger/netto-omkostninger brudt ned på indsamling, omlastning, fjerntransport og evt. central sortering (Figur 1 og Tabel 1) Samlede indtægter ved afsætning af genanvendelige materialer Genanvendelsesandel for hver type tør materiale (andel af potentiale) (Figur 2)

13 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 13 Figur 1: Samlede omkostninger og indtægter for alle 45 kommuner opdelt på indsamling, omlastning, fjerntransport samt behandling og sortering optimal løsning Note: MGP betyder Metal-Glas-Plast. PMGP betyder Pap-Metal-Glas-Plast Tabel 1: Samlede omkostninger og indtægter i mio. kr./år opdelt på indsamling, omlastning, fjerntransport samt behandling/forbrænding/sortering og afsætning optimal løsning Optimal løsning Samlede omkostninger og indtægter (mio. kr./år) Ét sorteringsanlæg Kilde / kube Kilde / hente Lavtek / kube Lavtek/hente Lavtek / MGP Højtek / kube Højtek/PMG Indsamling Omlastningsanlæg Transport I alt transport/omlast Sorteringsanlæg Forbrænding Indtægter I alt behandling/salg Totale omkostninger

14 14 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Figur 2: Mængdeandel i % genanvendt for hver fraktion Scenarie 1 og 2 er kildesortering. Scenarier 3-7 er kildeopdeling Argumentation for at scenarie 6 (Højtek/kube) er det mest fordelagtige er primært følgende: Er sammen med scenarie 3, 5 og 7 blandt de scenarier med laveste indsamlingsomkostninger ca. 23 % lavere end ved kildesortering. Højeste indtægter fra salg af fin-sorterede genanvendelige materialer ca. 26 % højere end ved bedste kildesortering. Denne forskel skyldes især værdiforøgelsen på plast og på metaller. Har en anelse højere genanvendelse end scenarie 7 hvor glas udsorteres på et sorteringsanlæg med et større tab til følge, og en ubetydelighed højere genanvendelse end scenarie 5, men lidt lavere end scenarie 1 og 2 (kildesorterings-scenarierne). Øgede omkostninger (50 %) til etablering af sorteringsanlæg ændrer ikke på denne konklusion. Se kap Hvis lavteknologisk sortering Hvis man ønsker at etablere et lavteknologisk sorteringsanlæg i stedet for et højteknologisk skal man vælge at etablere et metal-plast sorteringsanlæg og have kubeindsamling af glas. Dette vil dog betyde meromkostninger på ca. 20 mio. kr./år i det samlede system, svarende til ca. 24 % højere omkostninger end ved højteknologisk sortering (uden glas sortering). Etablering af et lavtek metal-hård plast - glas sorteringsanlæg vil dog kun være 4 mio. kr. dyrere per år end et anlæg som ikke modtager glas. Hvis kildesortering

15 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 15 Hvis man ønsker at basere sig på kildesortering af de tørre materialer, vil scenarie 1 være den mest fordelagtige løsning med indsamling af glas i kuber og med separat indsamling af papir og pap. Den væsentligste årsag til dette er den lavere afsætningspris for blandet papir og pap. Hvis man kan opnå samme pris for indsamlet blandet papir og pap, som for separat indsamlet papir, vil scenarie 2 være mere fordelagtig end scenarie 1 pga. de højere omkostninger forbundet med kubeindsamling af glas i scenarie 1. Kildesorterings scenarierne er generelt % dyrere end det mest fordelagtige kildeopdelingsscenarie (scenarie 6). Det skal her bemærkes, at denne procentvise forskel alene udtrykker forskellen i det tilfælde, at man alene betragter de tørre materialer. Indregnes også organisk affald og restaffald i det samlede regnestykke vil disse indgå med samme forudsætninger i alle 7 scenarier og dermed også med samme økonomi. Dette vil have stor indflydelse i nedadgående retning på den relative økonomiske forskel imellem kildesorterings scenarier og kildeopdelings scenarier. Detail spørgsmål 1: Hvilke materialer kan behandles på et lav- eller højteknologisk sorteringsanlæg? I nærværende analyse er lav- og højteknologisk sortering defineret ud fra følgende: Lavteknologisk sortering foregår med traditionelt sorteringsudstyr, der ikke omfatter anvendelse af avancerede NIR separatorer (Nær Infra Rød), som er i stand til at detektere og udsortere forskellige typer plast, papir og pap samt glas i en meget ren form. På et lavteknologisk sorteringsanlæg kan maskinellet alene udsortere metaller i magnetisk jern og ikke magnetisk jern f.eks. aluminium), lette og tunge samt flade og runde materialer - som f.eks. plastdunke, plastfolie og glas/flasker Højteknologisk sortering foregår med både traditionelt og avanceret sorteringsudstyr, herunder NIR separatorer. På et højteknologisk sorteringsanlæg kan udsorteres metaller i magnetisk jern og ikke magnetisk jern f.eks. aluminium), plastfolie og hård plast forskellige plastpolymerer som PE, PP og PET papir, pap og karton, herunder også drikkekarton glas Sorteringsudstyr, både det traditionelle og det avancerede, har en øvre grænse for, hvor effektivt det kan udsortere de forskellige materialer. NIR udstyr og metalsorteringsudstyret er de mest effektive komponenter i et materialesorteringsanlæg. Glas kan som udgangspunkt udsorteres på et sorteringsanlæg. På et lavteknologisk anlæg vil man ved en manuel indsats effektivt kunne udsortere og forbedre kvaliteten af glasfraktionen. Der er dog i nærværende analyse ikke

16 16 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING forudsat manuel sortering på de lavteknologiske anlæg. I stedet er regnet med et højere tab og lavere pris på glasset. På et højteknologisk anlæg vil der være brug for installering af særligt udstyr, herunder NIR udstyr. Dette er indregnet i scenarie 7. For både lavteknologiske og højteknologiske anlæg, der modtager især plastfolie, vil der være risiko for en forringelse af kvaliteten af denne folie ved modtagelse af glas (via kontaminering med glassplinter). Detail spørgsmål 2: Kan man med fordel etablere lavteknologiske sorteringsanlæg for visse sammenblandede fraktioner før disse fjerntransporteres og afsættes direkte til den private genvindingsindustri. Analysen viser, at lavteknologiske anlæg er % dyrere at anvende i systemet end højteknologiske anlæg. Dette kan ses på Figur 1 og Tabel 1 ovenfor, hvor lavteknologisk sortering er indeholdt i scenarier 3, 4 og 5. På trods af at de lavteknologiske anlæg er billigere at etablere og drive end de højteknologiske anlæg, er gevinsten ved højere materialesalgsindtægter for plast fra de højteknologiske anlæg så stor, at disse kan modsvare de højere investeringer i højteknologisk sortering. En anden medvirkende årsag til at lavtek sortering ikke kan konkurrere med højtek sortering er, at investeringerne i bygnings- og udenomsanlæg ligger i samme størrelsesorden for de to typer anlæg i og med at de skal modtage sammenlignelige inputmængder. Dette kræver logisk set bygninger og manøvrearealer af samme størrelser. Det er således primært i omkostninger til maskiner og udstyr, som gør investeringer i lavtek anlæg mindre end ved højtek anlæg. Indsamling af papir og pap separat (scenarie 4) er, på trods af en højere indtægt ved salg af disse to fraktioner, meget dyrere end de to øvrige lavtek scenarier 3 og 5. Dette skyldes den noget dyrere indsamling (se Tabel 1 ovenfor). Med de anvendte materialesalgspriser (grundforudsætning) viser beregningerne, at salg af det blandede plast ikke tilfører lavtek anlægget en samlet indtægt, men derimod en udgift. Se Tabel 1 ovenfor. Dette er i modsætning til situationen for højteknologisk sortering hvor salg af fin-sorterede plastpolymerer giver en positiv indtægt (se samme tabel). Der er i projektet udført følsomhedsberegninger i forhold til de aktuelt meget svingende plastpriser. En fordyrelse af omkostningerne ved afsætning af blandet plast fra de -900 kr./t (altså en udgift), der er forudsætningen, til kr./t, vil generelt forhøje de samlede systemomkostninger med mellem 9 og 11 mio. kr. for alle scenarier, undtagen de højteknologiske, hvor fraktionen jo ikke forekommer. Hvis plastpriserne på udsorteret plast på et tidspunkt retter sig til dem, der var kendt før Kina i praksis lukkede for import, vil det generelt reducere de samlede systemomkostninger med mellem 9 og 26 mio. kr. mest for de kildesorterede og lavteknologiske løsninger, og mindst for de højteknologiske løsninger (se afsnit ).

17 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 17 Når det gælder lavteknologisk sortering af kildeopdelt metal, hård plast og glas haves en tilsvarende økonomi sammenlignet med højteknologisk sortering. Dette anlæg får kun tilført hård plast (og ikke plastfolie) og har derfor en lidt mindre udgift til afsætning af denne plast. Anlægget får også tilført glas, som også giver en udgift ved afsætning. Samlet set er sorteringsanlægget i scenarie 5 dyrere end i scenarie 3 og 4, men de lavere omkostninger til indsamling reducerer de samlede omkostninger således, at scenarie 5 sammen med scenarie 3 er de økonomisk set mest fordelagtige lavtek scenarier. Sammenlignes scenarie 5 med det højteknologiske scenarie 7, hvor glas også afleveres på sorteringsanlægget, er scenarie 7 det økonomisk mest fordelagtige. Dette skyldes især den højere værdi af plast afsat. Detail spørgsmål 3: Hvordan skal det lav- eller højteknologiske sorteringsanlæg indrettes, og hvor stort skal det være, så man opnår mest cost effektiv drift, og samtidig fleksibilitet i forhold til forskellige brugeres behov (kildesorteret, kildeopdelt). Indretning af sorteringsanlæg Indretning af et lav- eller højteknologisk sorteringsanlæg er meget overordnet beskrevet ovenfor under Detail spørgsmål 1. En mere udførlig beskrivelse findes også i bilag D. Formålet med det lavteknologiske anlæg er i princippet at lade dette fungere som et slags for-sorteringsanlæg hvor udvalgte fraktioner skilles ad nogle mere grundigt end andre - og transporteres videre til en ekstern genvinder der kan udføre en mere avanceret fin-sortering af de materialer, der stadig er blandede (plast). I sidste instans vil de indsamlede kildeopdelte materialer til slut blive omdannet til en sekundær råvare. Denne omdannelse sker dog først efter at den lavteknologiske for-sortering er gennemført. Formålet med det højteknologiske anlæg er udsortere højkvalitets materialer som direkte kan tilføres genvindingsindustriens oparbejdningsanlæg (som f.eks. plastgranuleringsanlæg, papirfabrikker og jern/aluminiums værker). I princippet kan begge typer anlæg indrettes til at tage imod alle de tørre fraktioner papir, pap, plast, metal og glas i mere eller mindre blandet form. Papir udgør mængdemæssigt fortsat (om end mængderne er faldende) en meget stor fraktion (mere end alle de andre tørre genanvendelige fraktioner tilsammen). Tilførsel af denne fraktion vil betyde behov for meget større kapacitet af sorteringsanlægget og dermed forøgede investeringer og driftsomkostninger. Engelske erfaringer viser, at papirfraktionen mister kvalitet, hvis denne behandles sammen med de andre tørre materialer. Danske erfaringer fortæller, at der opnås høj papirkvalitet ved separat kildesortering af denne fraktion. Der synes derfor ikke at være argumenter for at tilføre papir sammenblandet med andre tørre materialer til et sorteringsanlæg.

18 18 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Småt pap (emballager) udgør en noget mindre fraktion og kan lettere frasorteres end papir (med NIR-udstyr) og uden en nævneværdig kvalitetsforringelse. Småt pap kan derfor godt tilføres et højteknologisk sorteringsanlæg. Der tabes dog en vis mængde småt pap ved denne sortering. Glas udgør også mængdemæssigt en relativ stor (tung) fraktion. Der haves noget forskellige erfaringer med at sortere på en blandet fraktion af tørre materialer hvori indgår glas. Engelske og tyske erfaringer ved højteknologisk sortering på fraktioner med glas iblandet siger dels, at der tabes en relativ stor mængde glas i sorteringen, og dels at man risikerer kontaminering af især plastfolier (men også evt. andre materialer) ved den automatiske sorteringsproces (glassplinter sætter sig fast i andre materialer). Danske ejere af sorteringsanlæg især lavteknologiske har ikke udtrykt samme erfaringer. Disse anlæg modtager som udgangspunkt ikke plastfolie sammenblandet med glas. Et lavteknologisk (for) sorteringsanlæg skal som udgangspunkt fungere som mellemled og teknisk være i stand til (uden manuel positiv sortering) at kunne adskille de blandede kildeopdelte fraktioner i hver sin fraktion. Det kan være metal, plast (hård/folie) eller glas. Det anses ikke for teknisk fordelagtigt at inddrage papir og pap til for-sortering på et lavteknologisk anlæg. Udsortering af jern og metal sker ved højeffektivt traditionelt udstyr (magnet og eddy current separator). I et metal-plast anlæg kunne man vælge at lade sorteringsresten med blandet plast afsætte direkte til et eksternt højteknologisk plastsorteringsanlæg. Denne reststrøm vil dog indeholde en vis mængde urenheder/fejlsorteringer, herunder rest-metal, som vil gøre værdien af denne plast lav. I et metal-hård plast-glas anlæg (MGP) ville det være nødvendigt at skille plast fra glas. I og med at NIR-separator ikke indgår i det lavteknologiske koncept, må denne adskillelse ske med mekanisk automatisk udstyr (som f.eks. en skive og/eller en rullesigte). Rensning af glas kunne også ske med en vindsigte. Det nævnte udstyr er ikke så effektivt som NIR-separatorer og vil uundgåeligt medføre tab af materialer samtidig med at plast og glas strømmen efter sortering indeholder en vis mængde urenheder. Disse urenheder bevirker alt andet lige normalt en lavere pris for det udsorterede hårde plast og glas. Et højteknologisk sorteringsanlæg skal kunne fin-sortere de valgte tørre materialer til en kvalitet, så genvindingsindustrien vil aftage materialerne til en høj pris. Selv om et anlæg af denne art vil kunne udsortere papir, anses det af grunde forklaret ovenfor, ikke for fordelagtigt, at papir tilføres et højteknologisk anlæg. Derimod kunne et sådan anlæg som nævnt let modtage og udsortere småt pap/karton. Det bredeste koncept vil kunne tage imod enten en kildeopdelt pap/plast/metal fraktion (både hård plast og folie) eller samme hvor glas er tilføjet. Sådanne anlæg vil i stor udstrækning basere sig på anvendelse af NIRseparatorer til udsortering af plast, pap og glas. Dette i kombination med effektivt udstyr til grovsortering og konditionering af de blandede strømme (f.eks. ballistisk separator, vindsigte, skivesigte mv) før NIR-separeringen foregår. På sigt vil robotter kunne indgå i selve udsorteringen i kombination med NIR-detektering. Metalsortering sker med traditionelt udstyr som magnet og eddy current separator.

19 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 19 Et højteknologisk anlæg kan fleksibelt indrettes til at modtage og sortere flere forskellige blandinger af tørre materialer, herunder også nye fremtidige materialer som drikkekarton, tekstil og andet. Det kan også indrettes til alene at modtage en blandet kildesorteret plastfraktion. Man skal i den forbindelse huske, at kildesorterede fraktioner altid indeholder en vis mængde fejlsortering. Et højteknologisk sorteringsanlæg for blandet plast skal således også kunne sortere i hård plast og folier, samt kunne udsortere urenheder som organisk materiale, metal og papir/pap samt andre rester fejlsorteret i husholdningen. Cost effektiv drift Sorteringsanlæggene er alle prissat ud fra at max. kapaciteten indenfor hver type skal kunne rumme den samlede mængde. Nedenfor er gengivet diagrammer for enhedsomkostninger knyttet til henholdsvis etablering og drift af et lavteknologisk sorteringsanlæg for metal og plast og henholdsvis et højteknologisk sorteringsanlæg for pap, plast og metal. Af diagrammerne kan aflæses nogle markant faldende enhedsomkostninger med stigende behandlede mængder. Cost-effektiv drift opnås for denne anlægstype på behandlede mængder over tons/år henholdsvis tons/år. Ved disse kapaciteter kan det installerede udstyr udnyttes optimalt via 3-holddskift. I nedenstående Figur 3 kan aflæses enhedsomkostninger ved forskellige tilførte mængder/kapaciteter. De drastisk faldende enhedsomkostninger i kr./ton tilført afslører, at markante stordriftsfordele kan opnås ved de største mængder angivet på X-aksen i figurerne. Figur 3: Samlede omkostninger og enhedsomkostninger ved pap/plast/metal sortering på et højteknologisk sorteringsanlæg ved forskellige kapaciteter.

20 20 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Detailspørgsmål 4: Kan man med fordel omlaste de indsamlede fraktioner før videre fjerntransport til decentralt/centralt sorteringsanlæg? Ja, det kan betale sig i alle scenarier. Resultater fra modelberegningerne viser, at det økonomisk mest hensigtsmæssige samlede system består af ét sorteringsanlæg og et antal omlasteanlæg. Det optimale antal afhænger af scenariet, men ligger på mellem 14 og 17 stk. i forskellig størrelse jfr. nedenstående Tabel 2. Tabel 2: Antal omlasteanlæg i mest optimale system inden for hvert scenarie Scenarie Antal omlasteanlæg 1. Kilde/kube Kilde/hente Lavtek/kube Lavtek/hente Lavtek/MGP Højtek/kube Højtek/hente 15 Der er således behov for færrest antal omlasteanlæg i scenarier med kildeopdeling (scenarie 3-7). Dette skyldes, at transport i indsamlingskøretøjer med to kamre i gennemsnit er dyrere ved transport af flere materialer med flere afleveringssteder, som man har i kildesorterings scenarierne (trekant kørsel ved aflæsning fra de to kamre på forskellige destinationer). Det skal bemærkes, at omlasteanlæggene i beregningerne etableres og drives alene til brug for de tørre fraktioner (papir/pap og metal/glas/metal). Der er også udført en analyse, hvor der etableres 2 stk. sorteringsanlæg i hvert af scenarierne 3-7. I dette tilfælde vil det være mest optimalt at etablere ét omlasteanlæg mindre i scenarier med glassortering (scenarie 5 og 7). Detailspørgsmål 5: Hvor langt kan man køre med de indsamlede materialer før stordriftsfordelen ved et lav- eller højteknologisk sorteringsanlæg er "spist op" af øgede fjerntransportomkostninger? Under forudsætning af etablering de ovenfor anførte omlasteanlæg, vil den optimale løsning for de 45 kommuner kun indebære ét sorteringsanlæg. Det gælder både i scenarierne 3, 4 og 5 med lavteknologiske anlæg og scenarierne 6 og 7 med højteknologiske anlæg. Dette betyder, at stordriftsfordelen ved disse anlæg er større end de besparelser, der kan opnås ved kortere transportafstande til flere sorteringsanlæg. Analysen på konsekvensen af etablering af 2 sorteringsanlæg i de samme scenarier siger dog, at der ikke er stor forskel i den samlede økonomi for fjerntransport og sortering ved etablering af ét eller to sorteringsanlæg. I modelberegningerne (som er en optimeringsmodel) er der åbnet mulighed for at modellen frit kan vælge mellem at transportere i indsamlingskøretøjer (med få tons) eller omlaste og transportere i store fjerntransportkøretøjer (med mange tons). Resultaterne fra modelberegningerne viser, at modellen vælger at

21 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 21 sammensætte transporterne til sorteringsanlægget med en relativ kort transport i indsamlingskøretøjer og en lang transport i fjerntransportkøretøjer (efter omlastning). Dette fortæller, at fjerntransport i indsamlingskøretøjer er relativt dyrere i forhold til omlastning og fjerntransport i store køretøjer. I nedenstående Figur 4 kan aflæses gennemsnitsafstanden i de 5 kommuner der transporterer den længste afstand i indsamlingskøretøjer. Denne er mellem 21 og 27 km afhængig af scenarie. I samme figur kan aflæses, at gennemsnitsafstanden for transport i de store fjerntransportkøretøjer er mellem 82 og 105 km. Se også bilag B2. Figur 4: Gennemsnitlige afstande for indsamlings- og fjerntransportkøretøjer Detailspørgsmål 6: Skal papir og pap indsamles som én fraktion eller skal det adskilles i indsamlingen? (f.eks. for at opnå højere kvalitet og højere samlet pris) Papir og småt pap (emballagekarton) har normalt forskellig værdi når det afsættes til genvinding. Værdien og kvalitetskravene afhænger dog af hvilken papirindustri der aftager materialerne. Ofte er der en forskel på kr. i afsætningsprisen for separat indsamlet papir og småt pap højest værdi for separat indsamlet papir (aviser, ugeblade og blandet kontorpapir). I det separat indsamlede papir må der maksimalt være op til 2-3 % pap for at opnå højeste pris. Blandet papir og småt pap, som ikke overholder nævnte kvalitetskrav, afsættes ofte til en værdi, der ikke er højere end prisen for pap. Dermed mistes nogle mulige indtægter fra salg af rent papir. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt eller hvornår en merindtægt for afsætning af rent papir kan betale for en separat indsamling af papir og af pap. I nærværende analyse er der undersøgt scenarier med forskellige forudsætninger omkring indsamling og afsætning af papir og pap. I scenarierne

22 22 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 1, 4, 6 og 7 indsamles papir og pap separat og i scenarierne 2,3 og 5 indsamles papir og pap i sammenblandet form. Generelt koster det i størrelsesordenen 13 mio. DKK på indtægtssiden i alle scenarier at blande pap og papir, men denne offeromkostning opvejes i flere scenarier af reducerede indsamlingsomkostninger, hvilket fremgår af nedenstående eksempler: Ved sammenligning af scenarie 1 (med indsamling separat af papir og pap) med scenarie 3 (med indsamling af papir og pap blandet) begge scenarier har kubeindsamling af glas - kan aflæses en forskel på 31 mio. kr./år (hvor scenarie 1 er mest omkostningstungt). Dvs. at der i dette tilfælde opnås en fordel ved indsamling af papir og pap blandet. Ved sammenligning af scenarie 2 (indsamling af papir og pap blandet) med scenarie 4 (indsamling separat af papir og pap) begge scenarier har henteordning for glas kan aflæses en forskel på 13 mio. kr./år (hvor scenarie 2 er mest omkostningstung). Dvs. at der i dette tilfælde opnås en fordel ved indsamling af papir og pap separat. Ved sammenligning af scenarie 2 (indsamling af papir og pap blandet) med scenarie 7 (indsamling separat af papir og pap) - begge scenarier har henteordning for glas kan aflæses en forskel på 52 mio. kr./år (hvor scenarie 2 er den mest omkostningstunge). Dvs. at der i dette tilfælde opnås en fordel ved indsamling af papir og pap separat. Disse resultater peger ikke alle i samme retning, hvilket betyder at spørgsmålet om papir og pap skal indsamles separat eller samlet ikke kan besvares generelt, men er afhængig af de løsninger, der anvendes for øvrige fraktioner, herunder om der er en eller anden form for sortering knyttet til systemet. Detailspørgsmål 7: Skal kildesorteret glas indsamles via en hente eller bringeordning og kan det med fordel indsamles sammenblandet med andre materialer (kildeopdelt)? Første del-spørgsmål kan besvares ved at genanvendelse af glas (og flasker) giver størst CO₂ besparelse ved indsamling via kubeordninger og direkte afsætning til flaskecentraler der frasorterer til genbrug af flaskerne. Ved kubeordninger håndteres flasker mere skånsomt, således at andelen af flasker der kan gå til genbrug (og som ikke knuses til skår) kan blive op til %. Dette i modsætning til indsamling via henteordninger. Håndteringen er her mere hårdhændet, hvilket giver anledning til at en noget større andel flasker knuses. Andelen af ikke knuste flasker, som kan genbruges, er her erfaringsmæssigt i størrelsesorden %. 1 I praksis vil andelen af flasker til 1 Kilde: Miljøprojekt nr Fordele og ulemper ved at medtage glas som kildeopdelt fraktion til automatisk sortering

23 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 23 skylning dog afhænge af den enkelte kommunes valg, og mange sjællandske kommuner håndterer i dag alle flasker som skår. Værdien af flasker og knust glas indsamlet via kube- eller henteordninger er i analysen sat til det samme, nemlig en indtægt på 10 kr./ton ved aflevering direkte til glasgenvinder (Reiling). Dette er ikke altid tilfældet. Det har dog ikke til dette projekt været muligt at skaffe oplysninger om eventuelle forskelle imellem priser fra disse to ordningstyper. Andet del-spørgsmål kan ikke besvares éntydigt idet dette er afhængig af hvordan det indblandede glas adskilles fra de andre materialer i blandingen og hvad disse materialer består af. Ud fra økonomi: Forskellene imellem scenarierne hvad angår glas er grundlæggende: om glas indsamles via en kube eller en henteordning om glas indsamles separat eller sammenblandet med andre materialer og efterfølgende sortering på et lavtek eller et højtek sorteringsanlæg I nedenstående Tabel 3 kan økonomien i de forskellige scenarier aflæses hvad angår forskelle i indsamlingsomkostninger og i sorteringsomkostninger. Tabel 3: Økonomi i forskellige ordningstyper for glasgenanvendelse integreret i de analyserede scenarier Optimal løsning Samlede omkostninger og indtægter (mio. kr./år) Ét sorteringsanlæg Kilde / kube Kilde / hente Lavtek / kube Lavtek/hente Lavtek / MGP Højtek / kube Højtek/PMG Indsamling Omlastningsanlæg Transport I alt transport/omlast Sorteringsanlæg Forbrænding Indtægter I alt behandling/salg Totale omkostninger Ud fra tabellens tal kan følgende bl.a. aflæses: at kubeindsamling af glas separat er dyrere end indsamling af glas sammenblandet med andre materialer (se f.eks. forskel på indsamlingsomkostninger mellem scenarie 1 og 2 og mellem scenarie 6 og 7). Bevirker en meromkostning på 8-9 mio. kr./år. at sorteringsomkostningerne er 8 mio. kr./år højere for det lavteknologiske MGP anlæg (scenarie 5) i forhold til lavtek metal-plast sorteringsanlægget.

24 24 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING For højtek sorteringsanlægget er glassorteringen 8 mio. kr./år højere end uden glassortering. Dertil kommer en forøget forbrændingsomkostning på 4 mio. kr./år, som skyldes en noget større mængde frasorteret (hovedsagelig glas) til forbrænding på højtek sorteringsanlægget. at de sparede indsamlings- og transportomkostninger i scenarie 5 (lavtek/mgp) ikke opvejer mer-behandlingsomkostningerne, således at de samlede omkostninger i dette scenarie ligger lidt højere end det mest fordelagtige lavtek metal-plast sortering (scenarie 3). at de sparede indsamlingsomkostninger i scenarie 7 (højtek med glas) ikke opvejer meromkostninger til sortering/forbrænding og de lavere indtægter, som skyldes tab i afsætning af plastfolie. Ud fra genanvendelsesgrad: Hvad angår mængde glas afsat til genanvendelse vil scenarier med glas blandet med andre materialer have mindre mængder til genanvendelse end scenarier med separat indsamling af glas. Dette gælder ved både hente- og bringeordninger for glas/flasker. Det kan ikke undgås, at der tabes en hvis mængde glas ved de tekniske sorteringsprocesser. Dette tab er afhængig af den mekaniske/optiske sorteringsindsats på sorteringsanlæggene. Tabet er i denne analyse sat til 20 % for det højteknologiske anlæg og 10 % for det lavteknologiske. En del af dette tab kan godt gå til anden form for genanvendelse f.eks. som tilslag i betonfabrikation. Dette regnes dog ikke som genanvendelse til ny glasfabrikation. Tabets størrelse kan variere afhængig af den teknologi der anvendes på sorteringsanlægget. Især den evt. manuelle indsats for frasortering af visse materialer, herunder flasker. I de tekniske koncepter, som danner baggrund for økonomi i denne analyse, er manuel sortering søgt undgået i størst muligt omfang. Den samlede genanvendelsesgrad vil blive 2-4 % mindre for scenarier med sortering på fraktioner med indblandet glas. De nøjagtige tal kan aflæses i nedenstående Figur 5. Figur 5: Andel af potentiale for hver type materiale faktisk genanvendt i hvert af de analyserede scenarier.

25 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 25 Indsamling og sortering på blandede fraktioner indeholdende glas og plast samtidigt vil indebære risiko for at plastmaterialer især plastfolier forurenes med glassplinter. Plastindustrien er ikke interesseret i at modtage returplast til fremstilling af produkter i plast, hvis der er risiko for at returplasten indeholder glassplinter. Dette kan indebære en risiko for lavere kvalitet af de fremstillede produkter. I analysen er derfor forudsat, at kvaliteten af en del af det finsorterede LDPE polymer fra det højteknologiske sorteringsanlæg er så lav, at det ikke kan afsættes og derfor ikke bliver genanvendt. Dette har en konsekvens for den anvendte værdi af LDPE afsat fra sorteringsanlægget i scenarie 7. For MGP-sorteringsanlægget i scenarie 5 er der ikke foretaget ændringer i værdien af den blandede hårde plast udsorteret på dette anlæg, idet risikoen for kontaminering af hård plast ikke er så stor som for plastfolie. Konkluderende bemærkninger på detailspørgsmål 7: 1 Størst mulig CO₂ besparelse opnås ved kubeindsamling af flasker og glas. Kubeindsamling er dog dyrere end en henteordning og man kan ikke være sikker på, at den økonomiske værdi af glasset/flaskerne kan opveje denne omkostning. 2 Det kan ikke tilrådes at indsamle glas sammenblandet med andre tørre genanvendelige materialer, hvis sorteringen af glas sker på et højteknologisk anlæg. Løsningen i scenarie 7 er dyrere og giver større tab end ved kildesortering af denne fraktion. 3 Dette kan ikke på samme måde konkluderes så bastant ved anvendelse af et lavteknologisk anlæg, hvor alene hård plast er forudsat tilført og

26 26 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING udsorteret til genanvendelse. Der er en risiko for kontaminering af plasten, som dog ikke er prissat i denne analyse. Løsningen i scenarie 5 med glas iblandet metal og hård plast indebærer lidt lavere årlig systemomkostninger i forhold til scenarie 4, hvor glas afhentes i kuber. Scenarie 5 er dog % dyrere end scenarie 6 og 7 med højteknologisk sortering. Dette skyldes især en lavere værdi af udsorteret materiale (plast).

27 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 27 3 Alternative systemmuligheder - foranalyse og scenarieopstilling 3.1 Scenarieopstilling - kildesortering kontra kildeopdeling Denne analyse omhandler de tørre genanvendelige materialer papir, pap/karton (småt), plast (småt), metal (småt) og glas frembragt hos husholdningerne og normalt indsamlet via hente- eller bringeordninger. Der er i indledningen stillet spørgsmål om hvordan indsamling af disse materialer skal foregå om det er i kildesorteret eller i kildeopdelt form (eller en blanding) og om disse i den forbindelse skal afleveres på et sorteringsanlæg (som man selv har en andel i/aftale med) eller om man skal aflevere disse materialer direkte til den private genvindingsindustri. Målet er det samme, nemlig at sikre at de indsamlede materialer bliver oparbejdet til sekundære råmaterialer i form af plast, metal, papir, pap, glas klar til anvendelse i fremstillingsindustrien. I praksis kan man følge to forskellige spor for at nå dette mål, nemlig: Spor 1, hvor indsamlede kildesorterede materialer afsættes direkte til forædling eksternt hos genvindingssektoren (primært lokale eller nationale genvindingsfirmaer). Se Figur 6 nedenfor.

28 28 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Figur 6: Skitsering af operationer i kildesorteringsspor spor 1 Spor 2, hvor indsamlede kildeopdelte materialer sorteres på et sorteringsanlæg etableret på Sjælland af et antal kommuner, hvorefter de sorterede materialer afsættes til genvindingsindustrien (national eller internationalt). Se Figur 7 nedenfor. Figur 7: Skitsering af operationer i kildeopdelingsspor spor 2 Den principielle forskel består i, hvor man forædler og dermed værdiforøger de genanvendelige materialer, som er udsorteret i husholdningerne. I spor 1 sker forædlingen som vist på figuren hos et eksternt genvindingsfirma normal privat som har en aftale med kommunen/affaldsselskabet om at modtage og viderebearbejde de kildesorterede enkelte fraktioner. I sport 2 sker forædlingens (sorteringen) første trin på et af kommunen/affaldsselskabet etableret sorteringsanlæg. (Bemærk her, at kildesorteret blandet plast og blandet metal også kan fin-sorteres på et Spor 2 sorteringsanlæg.

29 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Scenarier i spor 1 - kildesortering I dette spor er det valgt at analysere på 2 forskellige muligheder, idet der som udgangspunkt ikke sker nogen sammenblanding af forskellige slags materialer under opsamling og indsamling. Tabel 4: Scenarier i spor 1 med tilhørende forudsætninger om beholder/tømning/behandling /afsætning Opsamling husholdning Indsamling Afsætning Afsat produkt Antal beholdere/ tømninger MULIGHED 1: Papir, pap, metal, plast og glas (ikke sammenblandet) MULIGHED 2: Papir og pap, metal, plast og glas Papir i ét rum (hente) Pap i ét rum (hente) Metal i ét rum (hente) Plast i ét rum (hente) Glas/flasker i kube (bringe) Papir og pap i ét rum (hente) Glas/flasker i ét rum (hente) Metal i ét rum (hente) Plast i ét rum (hente) Placeres i 240 liter to-rumsbeholder. Tømning hver 8. uge - 6½ gange/år. Placeres i 240 liter to-rumsbeholder. Tømning hver 8. uge - 6½ gange /år Placeres i kube Placeres i 240 liter to-rumsbeholder. Tømning hver 8. uge - 6½ gange/år. Placeres i 240 liter to-rumsbeholder. Tømning hver 8. uge - 6½ gange/år. Afsættes til lokal papirgenvinder Afsættes til lokal papirgenvinder Metal afsættes til lokal metalhandler, som fin-sorterer. papir papir Blandet metal Plast afsættes til ekstern (privat) Blandet plastsorterer som finsorterer og evt. plast oparbejder Afsættes til flaskehandel eller glasgenvinder (Reiling) som finsorterer skår Afsættes til lokal papirgenvinder Afsættes til flaskehandel som finsorterer i flasker og skår Metal afsættes til lokal metalhandler, som fin-sorterer. Blandet glas/flask er Blandet papir og pap Blandet glas/flask er Blandet metal Plast afsættes til ekstern (privat) Blandet plastsorterer som finsorterer og evt. plast oparbejder To + kube. I alt 13 tømninger pr. år for beholdere. Dertil kuber To. I alt 13 tømninger pr år Forskellen imellem de to muligheder består i følgende: I mulighed 1 indsamles glas via bringe-kuber og ikke via hente-beholder som i mulighed 2. Derved opnås mulighed for et højere genbrug af flasker via skylning af disse i stedet for gensmeltning af knust glas hvis denne mulighed ønskes udnyttet. Papir og pap holdes adskilt i mulighed 1, men blandes i mulighed 2. Derved opnås mulighed for højere pris for papirfraktionen i forhold til en blandet papir - pap fraktion, hvis en sådan aftale kan etableres med en papirgenvinder. I begge muligheder afsættes blandet plast og blandet metal til eksterne genvindere (normalt private) Scenarier i spor 2 Kildeopdeling I dette spor er det valgt at analysere på 2 forskellige typer sorteringskoncepter, et lavteknologisk og et højteknologisk. Indenfor disse er identificeret 5 muligheder/scenarier, der i sin grundide er opbygget med sammenblanding af diverse materialer før indsamling foregår. Disse blandinger sorteres

30 30 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING efterfølgende i forskellig grad på et lav- eller højteknologisk sorteringsanlæg, som kan være opbygget med forskelligt udstyr. Scenarier med lavteknologisk grov-sorteringskoncept: Lav teknologisk MULIGHED 3: Lavteknologi (kube) Tabel 5: Scenarier i spor 2 med tilhørende forudsætninger om beholder/tømning/behandling /afsætning Opsamling husholdning Papir og pap, metal og plast samt glas Papir og pap i ét rum (hente) Metal og plast i ét rum (hente) Indsamling Placeres i 370 liter to-rumsbeholder. Tømning hver 6. uge - 8½ gange/år. Behandling/afsætning Afsættes til lokal papirgenvinder Sorteres i jern og ikke jern/aluminium samt i blandet plast. Jern og metal afsættes til større metalgenvinder som afsætter til metalindustri. Plast afsættes til ekstern (privat) plastsorterer som finsorterer og oparbejder evt. Afsat produkt Blandet papir og pap Jern og metal(alu minium Blandet plast Antal beholdere Én + kube. I alt 8½ tømninger pr år for beholdere. Dertil kuber Glas/flasker i kube (bringe) Placeres i kube Afsættes til flaskehandel eller glasgenvinder (Reiling) som finsorterer skår. Knust glas og flasker MULIGHED 4: Lavteknologi (hente) Papir og pap, metal og plast samt glas Papir i ét rum (hente) Pap i ét rum (hente) Metal og plast i ét rum (hente) Glas og flasker ét rum (hente) Placeres i 240 liter to-rumsbeholder. Tømning hver 8. uge - 6½ gange/ år. Placeres i 240 liter to-rumsbeholder. Tømning hver 8. uge - 6½ gange/år. Afsættes til lokal papirgenvinder Afsættes til lokal papirgenvinder Sorteres i jern og ikke jern/aluminium samt i blandet plast. jern og metal afsættes til større metalgenvinder som afsætter til metalindustri. Plast afsættes til ekstern (privat) plastsorterer som finsorterer og oparbejder evt. Papir Papir Jern og metal samt blandet plast Glas og flasker To. I alt 13 tømninger pr år. MULIGHED 5: Lavteknologi (MGP) Papir og pap, metal og hård plast og glas Papir og pap i ét rum (hente) Metal og hård plast og glas (MGP) i ét rum (hente) Placeres i 370 liter to-rumsbeholder. Tømning hver 6. uge - 8½ gange/år. Afsættes til lokal papirgenvinder Sorteres i jern og ikke jern/aluminium, i blandet plast og i knust glas. Jern og metal afsættes til større metalgenvinder som afsætter til metalindustri. Plast afsættes til ekstern (privat) plastsorterer som finsorterer og oparbejder evt. Knust glas afsættess til glasgenvinder (Reiling), som rengør og finsorterer skår. Blandet papir og pap Jern og metal(alu minium Blandet plast Knust glas Én. I alt 8½ tømninger pr år.

31 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 31 Scenarier med højteknologisk fin-sorteringskoncept: Høj teknologisk MULIGHED 6: Højteknologi (kube) Opsamling husholdning Papir, pap og metal og plast samt glas Papir i ét rum (hente) Pap og metal og plast i ét rum (hente) Indsamling Placeres i 370 liter to-rumsbeholder. Tømning hver 6. uge - 8½ gange/år. Behandling/afsætning Afsættes til lokal papirgenvinder Fin-sorteres i jern og ikke jern/aluminium, i plastpolymerer (PE, PP m.fl.) og i pap/karton. Jern og metal afsættes til større metalgenvinder som afsætter til metalindustri. Plast afsættes til international plastgenvinder som oparbejder til plastgtranulat/flakes. Pap afsættes til papririndustri Afsat produkt Papir Jern og metal Plastpoly merer og pap/karto n Antal beholdere Én + kube. I alt 8½ tømninger pr år. Dertil kuber MULIGHED 7: Højteknologi (hente) Papir, pap og metal og plast og glas Glas/flasker i kube (bringe) Papir i ét rum (hente) Pap og metal og plast og glas i ét rum (hente) Placeres i kube Placeres i 370 liter to-rumsbeholder. Tømning hver 6. uge - 8½ gange/år. Afsættes til flaskehandel eller glasgenvinder (Reiling) som finsorterer skår. Afsættes til lokal papirgenvinder Fin-sorteres i jern og ikke jern/aluminium, i plastpolymerer (PE, PP m.fl.), i pap/karton og i knust glas. Jern og metal afsættes til større metalgenvinder som afsætter til metalindustri. Plast afsættes til international plastgenvinder som oparbejder til plastgtranulat/flakes. Pap afsættes til papirindustri. Knust glas afsættes til glasgenvinder (Reiling) som reggør og finsorterer skår Knust glas Papir Pap Jern og metal Plastpoly merer Knust glas Én. I alt 8½ tømninger pr år. Forskellen mellem de 5 muligheder er bl.a. følgende: I lavteknologiske sorteringsanlæg (mulighed 3, 4 og 5) foregår der ingen fin-sortering af plast ud i forskellige polymerer som HDPE, LDPE, PP og PET. I stedet afsættes den blandede plastfraktion til en ekstern oparbejder, der er i stand til at finsortere plasten og evt. også oparbejde denne til ny plast. Værdien af denne blandede plast er lav (negativ pris). I højteknologiske sorteringsanlæg (mulighed 6 og 7) foregår der finsortering af plast ud i forskellige polymerer som HDPE, LDPE, PP og PET. Værdien af disse polymerer er meget højere end blandet plast (positive pris. (Se også bilag D) Glas og flasker er i mulighed 5 og 7 sammenblandet med andre indsamlede materialer (metal og plast samt pap) ved levering til sorteringsanlæggene. Dette har betydning for det udstyr, der installeres på sorteringsanlæggene, samt på værdien af det udsorterede glas (som er lavere end kildesorteret glas afleveret direkte til glasgenvinder). 3.2 Transport og omlastning Transport til næste destination efter at indsamling kan ske på forskellig vis, afhængig af hvilket materiale der transporteres og afstanden til næste destination. Som udgangspunkt regnes der alene på transport og evt. omlastning af de tørre materialer papir, pap, metal, glas og plast. I mulighederne nævnt ovenfor i Tabel 4 og Tabel 5 indgår følgende fraktioner (rene eller blandede) der skal transporteres:

32 32 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Rene fraktioner: Papir Pap Metal Glas Plast Blandede fraktioner: Papir og pap/karton Metal og plast Metal, hård plast og glas Pap/karton, metal og plast Pap/karton, metal, plast og glas I modelberegningerne er der åbnet op for at omlastning kan finde sted på omlastestationer af forskellig størrelse og forskellig beliggenhed. Alle omlastestationer er indrettet til at kunne modtage alle de tørre materialer men ikke restaffald og KOD. Disse fraktioner indgår nemlig ikke i analysen og regnes tilført forbrændingsanlæg eller biologisk behandling direkte. Alle omlastestationer er beregningsmæssigt bygget op efter et teknisk koncept, hvor det omlastede ikke komprimeres i særlige komprimatorer. Derimod regnes med en let komprimering. Dette bevirker, at man i tilfælde af at glas indsamles sammenblandet med andre materialer, reducerer risikoen for krydskontaminering imellem glas og de andre materialer (glassplinter trænger ind i de andre materialer).

33 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 33 4 Økonomisk analyse I dette kapitel redegøres for økonomien samlet set for hver enkelt analyseret fremtids scenarie. 4.1 Resultatoversigt scenarie analyse - grundforudsætninger Her gennemgås det økonomiske resultat for de analyserede 7 fremtidsscenarier. I økonomiberegningerne indgår alle operationer fra de genanvendelige materialer indsamles til alt affald er slutbehandlet og genanvendelige materialer er afsat. Behandling af relevante typer af affald og genanvendelige materialer fra genbrugspladser (GBP) indgår ikke i regnestykket. Omkostninger til af drift af GBP er ligeledes ikke medtaget. Det er således økonomi omkring følgende operationer, der indgår i regnestykkerne: Indsamling (beholderindkøb/vedligehold og tømning) Fjerntransport/omlastning (fra kommunetyngdepunkt til afleveringssted behandlingsanlæg eller lokalt genvindingsfirma) Central sortering på dedikeret sorteringsanlæg etableret af kommuner/affaldsselskaber Fjerntransport af centralt sorterede materialer til genvindingsindustri Forbrænding (restaffald, sorteringsrester) Afsætning af genanvendelige materialer enten til lokal genvinder/genvindingsindustri direkte efter indsamling af kildesorterede materialer eller efter sortering på centralt sorteringsanlæg I nedenstående Figur 8 er for alle scenarier vist de samlede omkostninger i Mio kr. per år for den mest optimale løsning indenfor hvert scenarie. Disse omkostninger dækker udførelse af alle de ovenfor nævnte operationer i alle 45 kommuner på Sjælland og Lolland-Falster. Figur 8 nedenfor viser de samlede omkostninger/netto-omkostninger brudt ned på indsamling, omlastning, fjerntransport og evt. central sortering.

34 34 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Figur 8: Samlede omkostninger for alle 45 kommuner til indsamling, transport, behandling og sortering og materialesalg (i mio. kr./år) Den samlede netto omkostning kan i figuren aflæses ud for ruder symbolet Samme omkostninger og indtægter er vist i nedenstående Tabel 6. Tabel 6: Samlede omkostninger for alle 45 kommuner til indsamling, transport, behandling og sortering og materialesalg (i mio. kr./år) Èt sorteringsanlæg Optimal løsning Samlede omkostninger og indtægter (mio. kr./år) Ét sorteringsanlæg Kilde / kube Kilde / hente Lavtek / kube Lavtek/hente Lavtek / MGP Højtek / kube Højtek/PMG Indsamling Omlastningsanlæg Transport I alt transport/omlast Sorteringsanlæg Forbrænding Indtægter I alt behandling/salg Totale omkostninger Af Figur 8 og Tabel 6 ovenfor kan aflæses bl.a. følgende: Mest fordelagtige løsning samlet set: Scenarie 6 og 7, indeholdende indsamling af de blandede fraktioner pap, plast, metal og evt. glas (kaldet kildeopdeling) og højteknologisk central sortering af disse før afsætning til genvindingsindustrien, giver den laveste samlede systemomkostninger. Dette skyldes både lavere indsamlingsomkostninger og højere indtægter fra salg af genanvendelige materialer. Omkostninger til central højteknologisk sortering er indeholdt i det samlede beløb og giver således ikke anledning til at scenarie 6 og 7 overstiger de øvrige scenarier.

35 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 35 Scenarie 6 og 7 indeholder ét centralt sorteringsanlæg og i alt 14 henholdsvis 15 omlasteanlæg fordelt på hele Sjælland og Lolland Falster. Etablering af to centrale højteknologiske sorteringsanlæg vil fordyre løsning indeholdende denne type sortering med 8 11 mio. kr./år svarende til 9-12% afhængig af om scenarie 6 eller 7 vælges. Tilsvarende vil etablering af to centrale lavteknologiske anlæg fordyre denne løsning med 3 6 mio. kr./år svarende til 3-6 % fordyrelse. Meromkostninger ved etablering af højteknologiske anlæg er således %-vis højere end ved etablering af lavteknologiske anlæg. Tabel 7 nedenfor indeholdende resultater fra modelberegning hvor regnemodellen har optimeret på et system indeholdende to sorteringsanlæg i scenarierne 3-7. Tabel 7: Samlede omkostninger for alle 45 kommuner til indsamling, transport, behandling og sortering og materialesalg (i mio. kr./år) To sorteringsanlæg To sorteringsanlæg Omkostninger og indtægter (mio. kr./år) Kilde / kube Kilde / hente Lavtek / kube Lavtek/hente Lavtek / MGP Højtek / kube Højtek/PMG Indsamling Omlastningsanlæg Transport I alt Transport Sorteringsanlæg Forbrænding Indtægter I alt behandling/salg Totale omkostninger Af tabellen kan aflæses, at forskellen på årlige omkostninger i de scenarier, der indeholder sorteringsanlæg, især skyldes meromkostninger til selve sorteringen og til forbrænding af rester fra sorteringsprocesserne. Og disse øges mest i scenarie 6 og 7 med højteknologis sortering. Derimod er der kun små forskelle i omkostninger til omlastning og fjerntransport. Hvis lavteknologisk sortering ønskes: Hvis man ønsker at etablere et lavteknologisk sorteringsanlæg i stedet for et højteknologisk, skal man vælge enten at etablere et metal-plast sorteringsanlæg (med glas indsamlet i kuber), eller et metal-hård plast-glas sorteringsanlæg. Dette vil dog betyde meromkostninger på mio. kr./år i det samlede system, svarende til ca % højere omkostninger end ved højteknologisk sortering. Hvis kildesortering ønskes Hvis man ønsker at basere sig på kildesortering af de tørre materialer vil scenarie 1 være den mest fordelagtige løsning med indsamling af glas i kuber og med separat indsamling af papir og pap. Den væsentligste årsag til dette er den lavere afsætningspris for blandet papir og pap. Hvis man

36 36 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING kan opnå samme pris for indsamlet blandet papir og pap som for separat indsamlet papir, vil scenarie 2 være mere fordelagtig end scenarie 1 pga. de højere omkostninger forbundet med kubeindsamling af glas. Kildesorterings scenarierne er dog % dyrere end de to kildeopdelingsscenarie (scenarie 6 og 7) primært pga. højere omkostninger til indsamling. 4.2 Indsamling og transport I nedenstående Tabel 8 og Figur 9 kan aflæses for hvert scenarie de omkostninger der med ét sorteringsanlæg i drift er forbundet med Indsamling internt i kommunerne af de tørre materialer fra husholdningerne Omlastning af alle indsamlede tørre materialer (se beskrivelse heraf i bilag C) Fjerntransport, som omfatter Transport af det indsamlede i komprimatorbil fra kommunetyngdepunkt til omlasteanlæg Fjerntransport i store lastbiler med walking floor udstyr (90 m³) (se også her i bilag C) fra omlasteanlæg til genvinder eller til sorteringsanlæg Transport af genanvendelige materialer fra genvinder/sorteringsanlæg til ekstern genvindingsindustri (i udlandet) Tabel 8: med ét sorteringsanlæg Omkostninger ved indsamling og omlastning/fjerntransport baseret på optimal løsning Med ét sorteringsanlæg Optimal løsning Samlede omkostninger og indtægter (mio. kr./år) Ét sorteringsanlæg Kilde / kube Kilde / hente Lavtek / kube Lavtek/hente Lavtek / MGP Højtek / kube Højtek/PMG Indsamling Omlastningsanlæg Transport I alt transport/omlast Det ses tydeligt, at de scenarier, som har færrest antal tømninger på årsbasis, medfører de laveste omkostninger til indsamling og derved også de laveste omkostninger til den samlede transport fra husstand til den endelige destination for de tørre materialer. I scenarierne 2, 3, 5, 6 og 7 haves 8½ tømninger per år. I scenarierne 1, 2 og 4 haves 13 tømninger per år. Tømninger gælder alene de tørre materialer. Denne relativt store forskel i antal tømninger har således en afgørende indflydelse på den store forskel i indsamlingsomkostninger og dermed på den samlede økonomi i scenarierne. Det skal bemærkes, at det i alle

37 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 37 scenarier er forsøgt at identificere den mest optimal beholderløsning med tilhørende tømningsfrekvens. Ændringer i disse kan have mærkbare konsekvenser for indsamlingsøkonomien. Det kan også aflæses, at der ikke er de store forskelle imellem omkostninger til omlastning/fjerntransport i de enkelte scenarier. Omkostninger nævnt under Transport benævnt Fjerntransport ovenfor - indeholder som nævnt ovenfor flere omkostningskomponenter. Disse er vist nedenfor i Figur 9. Figur 9: Opdeling af omkostninger ved transport/omlastning efter indsamling baseret på optimal løsning med ét sorteringsanlæg Af figuren kan aflæses, at omkostninger til fjerntransport af genanvendelige materialer til udenlandske sorteringsanlæg/genvindingsindustri (markeret med gul farve i diagrammet ovenfor) udgør mere end halvdelen af de samlede fjerntransportomkostninger. Transport i komprimatorkøretøj fra kommune til nærmeste omlasteanlæg udgør i størrelsesorden %. Dette betyder, at ændringer i antal og placering af omlasteanlæg ikke vil øve stor indflydelse på de samlede omkostninger til fjerntransport. Dette skyldes at de omlastede og fjerntransporterede fraktioner alligevel efter en eller anden form for grov eller fin-sortering skal fjerntransporteres over relativt store afstande frem til de endelige oparbejdere, som alle er placeret i udlandet i relativt stor afstand fra afleveringsstedet i Danmark (genvinder eller sorteringsanlæg). Det kan derfor konkluderes, at de forskelle der måtte være i det samlede transportarbejde imellem kildesorteringsløsninger (spor 1) og kildeopdelingsløsninger (spor 2) er marginale i det store regnestykke. I alle tilfælde skal indsamlede genanvendelige tørre materialer transporteres langt for at nå frem til den endelige destination og dette er uafhængigt af hvor langt man skal køre til det nærmeste sorteringsanlæg.

38 38 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Tabel 9: Med to sorteringsanlæg i drift samtidig Tilsvarende haves i Tabel 9 omkostninger forbundet med at have to sorteringsanlæg i drift samtidigt i lavtek og i højtek scenarierne Omkostninger ved indsamling og omlastning/fjerntransport baseret på følsomhedsberegning på to sorteringsanlæg i drift samtidig To sorteringsanlæg Omkostninger og indtægter (mio. kr./år) Kilde / kube Kilde / hente Lavtek / kube Lavtek/hente Lavtek / MGP Højtek / kube Højtek/PMG Indsamling Omlastningsanlæg Transport I alt Transport Figur 10 viser tilsvarende omkostninger til transport opdelt på omkostningselementer. Figur 10: Opdeling af omkostninger ved transport/omlastning efter at indsamling er foretaget baseret på følsomhedsberegning på to sorteringsanlæg i drift samtidig Forskellene i omlaste og fjerntransportomkostninger ved ét anlægsløsningen i forhold til to-anlægsløsningen er marginale, dog med en lidt lavere samlet omkostning ved to sorteringsanlæg i drift samtidig. I to-anlægsmodellen er antallet af omlasteanlæg reduceret med 1 stk. Af tallene kan også udledes, at besparelserne i fjerntransport ikke kan opveje meromkostningerne ved at have to sorteringsanlæg i drift samtidig. Medvirkende til de relativt små forskelle i omlaste- og fjerntransportomkostninger er også, at transport til oparbejdere i udlandet sluger en stor andel af de samlede transportomkostninger.

39 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Følsomhedsanalyser Følsomheder ved forskellige priser på afsætning af plast I grundforudsætningerne for scenarieanalyserne er benyttet følgende afsætningspriser på plast Blandet plast: kr./ton afsat til ekstern plastsortering og oparbejdning Finsorterede plastpolymerer gennemsnitspris alle kvaliteter: HDPE: 612 kr./ton PP: PET: LDPE: Kilder til disse afsætningspriser er udvalgte affaldsseskaber og kommuner i Danmark. De benyttede grundforudsætninger er især for prisen på blandet plast noget usikre. Efter gennemførelse af beregningerne er denne pris ændrete til et lavere niveau. Og denne usikkerhed bæres igennem på priser på finsorterede plastpolymerer. Derfor er undersøgt konsekvensen af anderledes priser på både blandet plast og på polymerer. Disse er vist nedenfor hvor Blandet plast er prissat til en højere pris på 0 kr./ton og en lavere pris på 1500 kr./ton. Plastpolymerer er prissat til en værdi, der svarer til prisen et stykke tid inden Kina indførte importrestriktioner på plastkvaliteter til behandling indenfor Kina. Her var prisen på blandet plast helt oppe på +200 kr./ ton, hvilket er relativt højt også set i forhold til de anvendte priser på de finsorterede polymerer Konsekvenserne af disse ændrede forudsætninger kan aflæses nedenfor i Tabel 10. Tabel 10: Følsomhedsanalyser på ændrede plastpriser, samlede systemomkostningeri mio. kr per år 1 Kilde / kube 2 Kilde / hente 3 Lavtek / kube 4 Lavtek / hente 5 Lavtek / MGP 6 Højtek / kube 7 Højtek / PMGP Grundforudsætning (-900 kr/ton) Blandet plastpris 0 kr/ton Blandet plastpris kr/ton Priser plast -før Kina importrestriktioner Ændringer i salgspriser på blandet plast øver kun indflydelse i kildesorterings scenarierne 1 og 2 samt i lavtek kildeopdelings scenarierne 3, 4 og 5, eftersom fraktionen blandet plast jo ikke forekommer som out-put fra de højteknologiske løsninger. Af tabellen kan aflæses:

40 40 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING At en meget lavere omkostning for at komme af med blandet plast (fra 900 kr./ton til 0 kr./ton) øver en væsentlig indflydelse på økonomien i alle disse scenarier i forhold til højtek scenarierne 6 og 7. Kildesortering er stadig noget dyrere end alle øvrige scenarier. Lavteknologisk sortering efter scenarie 3 og 5 ligger på samme niveau eller lidt højere end højteknologisk sortering afhængig af hvilket scenarie der vælges. Det skal her bemærkes at en lavere omkostning og dermed højere pris på blandet plast med stor sandsynlighed vil hænge sammen med at plastpolymererne også har en højere værdi, hvorfor de angivne samlede omkostninger for scenarie 6 og 7 sandsynligvis også vil ændres i nedadgående retning. Dette er ikke indregnet i følsomhedsanalysen for en højere pris for Blandet plast. At en noget højere omkostning for at komme af med blandet plast (fra 900 kr./ton til kr./ton) også øver en væsentlig indflydelse på økonomien i alle disse scenarier i forhold til højtek scenarierne 6 og 7. Afstanden til kildesortering og lavteknologisk sortering øges mærkbart. Det skal også her bemærkes at en højere omkostning og dermed en lavere pris på blandet plast med stor sandsynlighed vil hænge sammen med at plastpolymererne også har en lavere værdi, hvorfor de angivne samlede omkostninger for scenarie 6 og 7 sandsynligvis også vil ændres i opadgående retning. For at undersøge konsekvensen af en samtidig forøgelse af priserne på både blandet plast og på finsorterede polymerer er udført en beregning hvor før-priser på disse materialer indgår svarende til at stoppet med import af plast i Kina ikke er en realitet. Usikkerheden på sammenhængen mellem priser på blandet plast og på finsorterede plastpolymerer er ganske stor. Med de anvendte forudsætninger kan det aflæses, at afstanden mellem højtek scenarierne og alle øvrige formindskes og at lavtek 3 og 5 stadig er dyrere end højtek Følsomheder ved ændret priser på afsætning af glas fra sorteringsanlæg I grundforudsætningerne er benyttet en salgspris på 10 kr./ton ved afsætning af kildesorteret glas/flasker (scenarie 1 og 2) og -10 kr./ton ved afsætning af knust glas fra sorteringsanlæg (lavtek og højtek). Kvaliteten af knust glas efter udsortering på et sorteringsanlæg kan svinge meget og det udsorterede glas indeholder normalt en vis mængde urenheder, som ikke findes i det kildesorterede glas/flasker. Denne ekstra mængde urenheder skal frasorteres hos glasgenvinderen med omkostninger til følge. Der er derfor undersøgt konsekvensen af en lavere pris på 100 kr./ton knust glas fra sorteringsanlæg i scenarie 5 og 7. Tabel 11 nedenfor viser denne konsekvens. Her kan aflæses, at de samlede omkostninger i disse to scenarier stiger med ca. 4 mio. kr./år. Afstanden mellem scenarie 7 og 6 øges. Det samme er tilfældet med scenarie 5 og 3.

41 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 41 Tabel 11: Følsomhedsanalyser på ændrede glaspriser, samlede systemomkostninger i mio. kr/år 1 Kilde / kube 2 Kilde / hente 3 Lavtek / kube 4 Lavtek / hente 5 Lavtek / MGP 6 Højtek / kube 7 Højtek / PMGP Grundforudsætning Glas fra sorteringsanlæg (pris -100 kr/ton) Følsomheder ved forøgede priser på tømning af beholdere I bilag B.1.1 er angivet forudsætninger omkring tømning og indkøb af beholdere. Disse priser stammer fra licitationer afholdt i 2017 på indsamling henholdsvis indkøb af beholdere og udtrykker prisniveauet (og konkurrencen) på dette tidspunkt. Det er ikke sikkert, at dette niveau afspejler et balanceret fremtidigt niveau for omkostninger forbundet med tømning og indkøb. Derfor er der udført en følsomhedsanalyse på ændringer i dette niveau. Det er fundet mest hensigtsmæssigt at undersøge et fremtidigt niveau med generelt øgede tømningspriser med størst øgning på tømning af to-kammerbeholdere. Nedenfor i Tabel 12 kan aflæses konsekvensen af en 20 % øgning på tømning af ét kammerbeholdere og en 30 % øgning af to-kammerbeholdere. Tabel 12: Følsomhedsanalyse på ændrede priser for tømning af beholdere, samlede systemomkostninger i mio. kr/år 1 Kilde / kube 2 Kilde / hente 3 Lavtek / kube 4 Lavtek / hente 5 Lavtek / MGP 6 Højtek / kube 7 Højtek / PMGP Grundforudsætning Plus 20% på ét kammer og plus 30% på to-kammerbeholder Som ventet har denne forøgelse af tømningspriserne en væsentlig indflydelse på de samlede årlige omkostninger og også lidt på forskellen imellem scenarierne. Forskellen mellem eksempelvis scenarie 1 og scenarie 6 øges fra 54 mio. kr./år til 62 mio. kr./år. Enhver forøgelse af tømningspriser vil være til fordel for kildeopdelings scenarierne, da de har relativt færre tømninger end kildesorterings scenarierne Følsomheder ved forøgede omkostninger til etablering af sorteringanlæg I bilag B.2.3 er angivet forudsætninger omkring omkostninger til etablering og drift af lavtek og højtek sorteringsanlæg. Disse omkostninger baserer sig på tekniske koncepter fremherskende især i Tyskland og Østring og på priser på udstyr samme steder. Der haves kun meget få erfaringer omkring omkostningsniveauet i Danmark for de anlæg og de kapaciteter der indgår i analysen. Det er derfor ikke sikkert, at det anvendte prisniveau afspejler et fremtidigt niveau for omkostninger forbundet med etablering og drift af sådanne anlæg i Danmark. Derfor er der udført en følsomhedsanalyse på de i analysen benyttede priser på indkøb af sorteringsudstyr, på installering af samme, på installering af den nødvendige SRO, ventilation og el-installationer i øvrigt og på

42 42 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING opførelse af bygninger og udenomsanlæg. Tilsvarende er der også usikkerhed på omkostningsniveaiet for omlastning af kildeopdelte materialer Nedenfor i Tabel 13 kan aflæses konsekvensen af en 50 % øgning af de nævnte omkostninger som dækker både maskiner og bygninger for sorteringsanlæg i scenarierne 3 til 7. Tabel 13: Følsomhedsanalyse på ændrede omkostninger (50 % øgning) til etablering af sorteringsnlæg og omlasteanlæg i kildeopdelings scenarier (3-7), samlede systemomkostninger i mio. kr/år. 1 Kilde / 2 Kilde / 3 Lavtek 4 Lavtek 5 Lavtek 6 Højtek 7 Højtek kube hente / kube / hente / MGP / kube / PMGP Grundforudsætning Plus 50 % på investeringer Det kan af tabel aflæses at de samlede årlige omkostninger i scenarierne 3 til 7 øges med mellem 5 og 9 mio. kr/år. Dette skyldes de øgede omkostninger til afskrivning og forrentning af de øgede investeringer i følsomhedanalysen. Disse forøgede omkostninger i disse scenarier er dog langt fra store nok til at ændre på fordelagtigheden af kildeopdeling scenarierne i forhold til kildesortering.

43 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 43 5 Genanvendelsesgrad for tørre materialer I dette kapitel redegøres for genanvendelsesgraden for de tørre materialer samlet set i de 45 kommuner i oplandet for hver enkelt analyseret fremtids scenarie. 5.1 Resultatoversigt scenarieanalyse grundanalyse I scenarieanalysen er gennemført massestrømsberegninger på forøget genanvendelse alene af de tørre genanvendelige materialer fra dagrenovationen papir, pap, plast, metal og glas. Organisk affald (madaffald) fra dagrenovationen og stort metal, stort pap og træ fra det store affald på Genbrugspladserne er ikke medtaget. Beregningerne dækker alene, hvad der reelt genanvendes (kaldet faktisk genanvendt). Dette er målt efter finsortering af blandede materialer, herunder også blandet plast. Tab i selve oparbejdningen til nye råvarer indgår ikke i disse tal. Der indgår i den udførte scenarieanalyse beregning på et sæt af forudsætninger omkring sorteringseffektivitet ude i husholdningerne, hvor der er anlagt et realistisk og ikke ambitiøst niveau for denne effektivitet. Der er samtidig regnet på et sæt af sorteringseffektiviteter ved sortering på et lav-tek og et høj-tek sorteringsanlæg. Alle disse effektiviteter findes angivet i bilag A2 Tabel 22 og bilag A2 Tabel 24. Disse effektiviteter kaldes her grundforudsætninger. Disse sorteringseffektiviteter gælder også i kildesorteringsscenarierne 1 og 2, hvor det er forudsat, at sortering på eksterne sorteringsanlæg udføres med samme effektivitet som på egne centrale sorteringsanlæg. Der er også regnet på meget ambitiøse forudsætninger i forbindelse med kildesorteringen i husholdningerne. Disse sorteringseffektiviteter svarer til de allerbedste, husholdninger kan præstere (kaldes optimistiske forudsætninger). Nedenfor i Figur 11 er vist den genanvendelsesgrad, der samlet set for alle 45 kommuner kan opnås på de nævnte tørre materialer i de 7 scenarier ved anvendelse af grundforudsætningerne.

44 44 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Figur 11: Opnået andel faktisk genanvendt af potentiale for de tørre materialer ved grundforudsætning Af figuren kan aflæses at genanvendelsesandelen i alle scenarier bortset fra scenarie 7 i praksis er ens, med nogle relativt små forskelle som begrundes i følgende: I scenarie 6 og 7 sker et sorteringstab på pap/karton. Dette skyldes en relativt lav skønnet maskinsorteringseffektivitet på dette materiale. Dette bevirker et relativt tab på ca. 2 % point i forhold til alle de øvrige scenarier hvor pap/karton ikke tilføres et sorteringsanlæg, men i stedet afleveres direkte og i kildesorteret form til papirgenvindingsindustrien. Plastgenanvendelsen ligger i praksis på samme niveau, dog med en lidt højere mængde i kildesorterings scenarierne. Der er i beregningerne forudsat, at der både i kildesorterings- og i kildeopdelings scenarierne sker en grov- og finsortering i den samlede værdikæde før plast opdelt i polymerer sendes videre til plastoparbejderne. Ved denne sortering sker der, som nævnt ovenfor, et stort set identisk tab i begge spor ud fra den forudsætning at samme avancerede tekniske udstyr anvendes på sorteringsanlæggene i værdikæden. Den lille forskel mellem de to spor, som giver en lidt højere genanvendelse ved kildesortering, skyldes at der ved sortering på blandede materialer som metal og plast hænger en lille mængde plast fast i de frasorterede metalemner. Denne lille plastmængde tabes således. I scenarier med indsamling af glas i kuber opnås 1-2 % mindre genanvendelse. Dette skyldes den forudsatte lidt lavere indsamlingseffektivitet ved kubeordninger. I scenarie 7 er det skønnet, at der vil være et øget tab af glas som følge af tab i sorteringsprocesserne, der er skønnet til 20 % i scenarie 7. I scenarie

45 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 45 5 indgår også et tab (sat til 10 %), som også skyldes sorteringsprocesser i dette scenaries sorteringsanlæg. Nedenfor er i Figur 12 vist den resulterende faktiske genanvendelse med den nævnte skæringsflade for hver type tørt materiale ud fra at alle husholdninger agerer som de bedste. Dette er en optimistisk forudsætning, men interessant at undersøge hvor høj en genanvendelse dette kan føre til hvad angår de tørre materialer. Figur 12: Opnået andel genanvendelse af de tørre materialer ved følsomhedsberegning alle gør som de bedste Der kan aflæses følgende forskel i forhold til grundforudsætningerne. Den samlede genanvendelse af tørre materialer øges med % point, eller en stigning på ca. 15 %. Selv om indsamlingseffektiviteten for plast og metal øges med mere end 100 % henholdsvis %, øges den samlede genanvendelse kun med ca. 2 % point som følge heraf, da disse fraktioner udgør en relativt lille andel af de tørre fraktioner. De relativt mindre forøgelser i indsamlingseffektiviteter på papir og pap giver anledning til en samlet forøgelse i genanvendelsen på op til 7% point, altså en større forøgelse end hvad metal og plast kan bidrage med.

46 46 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 6 Systemvurderinger 6.1 Systemsammenligning - kildesortering kontra kildeopdeling af tørre genanvendelige materialer Følgende spørgsmål er indledningsvist stillet i rapporten: Om man skal aflevere det indsamlede på et sorteringsanlæg (som man selv har en andel i/aftale med) eller aflevere det direkte til den private genvindingsindustri? Hvordan skal det optimale system for transport og sortering se ud - inddragende mulighed for enten decentral lavteknologisk sortering eller central højteknologisk sortering med efterfølgende afsætning af sorterede materialer m.m. til ekstern genvindingsindustri? Det første spørgsmål handler om hvad der ud et økonomisk, ud fra et genanvendelsesmæssigt synspunkt og ud fra andre relevante parametre er mest hensigtsmæssigt, enten at basere sine genanvendelsesordninger på kildesortering og indsamling i separate og adskilte materialefraktioner som efterfølgende afsættes direkte til genvindingsindustrien eller at indsamle mere blandede kildesorterede materialefraktioner eller restaffald, som efterfølgende finsorteres på et centralt avanceret automatisk sorteringsanlæg. Målet er det samme, nemlig at fremstille et oparbejdet sekundært råmateriale (plast, metal, papir, pap, glas) klar til anvendelse i fremstillingsindustrien. I praksis kan man følge to forskellige spor for at nå dette mål, nemlig

47 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 47 Spor 1, hvor indsamles kildesorterede materialer afsættes til videre forædling eksternt hos genvindingssektoren (primært lokale eller nationale genvindingsfirmaer). Dette dækker scenarie 1 og 2 Spor 2, hvor indsamlede kildeopdelte materialer forædles/fin-sorteres på et fin-sorteringsanlæg etableret af de østdanske kommuner. Herefter afsættes de finsorterede materialer til genvindingsindustrien (national eller internationalt). Dette dækker scenarie 3, 4, 5, 6 og 7. Den principielle forskel består i, hvor man forædler og dermed værdiforøger de genanvendelige materialer, som er udsorteret i husholdningerne. Forædlingens første trin sker via en fin-sortering af kildesorterede materialer indsamlet i mere eller mindre blandet form. (Bemærk her, at kildesorteret plast og metal normalt indsamles i blandet form). Denne fin-sortering kan som nævnt ske internt (på et centralt anlæg organiseret via i et samarbejde mellem de østdanske kommuner) eller den kan ske eksternt hos enten en anden affaldsbehandler privat eller offentlig ejet eller hos et privatejet genvindingsfirma. I nedenstående Figur 13 og Figur 14 er de to forskellige spor illustreret. Figur 13: Operationer i kildesorteringssporet fra indsamling til oparbejdning Spor 1: Kildesorteringssporet Figur 14: Operationer i kildeopdelingssporet fra indsamling til oparbejdning Spor 2: Kildeopdelingssporet

48 48 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING I scenarie analysen er de to forskellige spor vurderet ud fra et økonomisk og et genanvendelsesmæssigt synspunkt. Nedenstående Tabel 14 opsamler de vigtigste pointer fra disse analyser og supplerer med andre relevante parametre med det formål, at skaffe et mere bredt overblik over fordele og ulemper knyttet til de to principielt forskellige spor. Tabel 14: Pointer og resultater fra foretagne analyser og vurderinger på de forskellige spor Parameter Spor 1: Kildesortering uden central sortering (Scenarie 1 og 2) Spor 2: Kildeopdeling med central sortering (Scenarie 3 til 7) Økonomi for samlet system for tørre materialer Koster netto mio. kr./år. Indsamling koster mellem 192 og 201 mio. kr./år. Salg af genanvendelige materialer giver en indtægt mellem 108 og 121 mio. kr./år. Koster mellem 94 og 133 mio. kr./år. Indsamling koster mellem 148 og 192 mio. kr./år. Salg af genanvendelige materialer giver en indtægt mellem 118 og 151 mio. kr./år. Materiale værdi Papir udgør den største indtægt. Der er omkostninger forbundet med afsætning af blandet småt plast fra kildesorteringen. Finsorteret plast bidrager pænt til indtægter ved salg af materialer. Genanvendelsesg rad I faktisk genanvendelsesgrad indgår at der også er tab af materialer ved finsortering hos de genvindere, der modtager blandet plast og metal. I faktisk genanvendelsesgrad indgår også et tab af materialer ved finsortering hos de genvindere, der modtager blandet plast fra lavteknologisk anlæg. Samtidig er der et mindre tab af pap og glas i scenarier med pap/glassortering. Storskala effekt sortering rationalisering (både sortering og indsamling) Storskaleffekt ved kildesortering er uaktuel. Fælles afsætning af indsamlede genanvendelige materialer (også blandet plast og metal) kan give bedre Der kan opnås lavere sorteringsomkostninger ved modtagelse af større mængder på sorteringsanlæggene. Stor tilslutning til spor 2 sorteringsanlæg er vigtig for opnåelse af bedst mulig

49 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 49 Parameter Spor 1: Kildesortering uden central sortering (Scenarie 1 og 2) Spor 2: Kildeopdeling med central sortering (Scenarie 3 til 7) priser. økonomi. Miljøeffekt I og med at der kan opnås stort set samme genanvendelse af de tørre materialer i alle scenarier er der i praksis ingen forskel i miljøeffekt. Dog giver tabet af en mindre mængde glas i scenarierne 5 og 7 en lidt mindre CO₂ reduktion i disse scenarier i forhold til de øvrige. Effekt af ensartede indsamlingssyste mer i forhold til efterfølgende sortering Har alene betydning for de priser der kan opnås ved fælles afsætning. Jo flere forskellige indsamlede kildesorterede fraktioner, jo lavere priser opnås som følge af færre mængder pr. fraktion (gælder især plast) Ensartede fraktioner til især højteknologisk sortering giver bedre kapacitetsudnyttelse af installerede maskiner samt behov for mindre bygningsarealer til modtagelse - og dermed en billigere sortering. Fleksibilitet fremover (f.eks. krav om øget genanvendelse, inddragelse af nye fraktioner m.m.) både sortering og indsamling Forudsat afsætningsmuligheder kan flere typer materialer uden begrænsning indsamles og afsættes. Modtagere i genvindingssektoren skal dog acceptere dette. Ved indsamlingen kræver hvert nyt materiale et nyt separat rum i en beholder. Dette betyder enten udskiftning af beholdere eller indkøb af nye. For hvert nyt materiale skal indsamlingssystem således gentænkes. Forudsat afsætningsmuligheder er tilstede kan flere typer materialer indsamles til genanvendelse og højteknologisk sortering. Højteknologisk sorteringsanlæg er fleksibelt og kan udsortere mange slags materialer f.eks. emballage karton, tetra-pak og visse tekstiler. Indsamlingsbeholder også fleksibel idet nye materialer kan placeres i rum for blandede kildesorterede materialer (dog forudsat tilstrækkeligt beholdervolumen). Brugervenlighed - service borger Er ikke vurderet separat i dette projekt. Vurderinger fra andre projekter er ikke entydige. I nogle tilfælde vurderes spor 2 at være mest brugervenligt (årsag: Enklere sorteringsvejledning, færre beholdere udendørs

50 50 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Parameter Spor 1: Kildesortering uden central sortering (Scenarie 1 og 2) Spor 2: Kildeopdeling med central sortering (Scenarie 3 til 7) og færre sorteringer/opsamlingsposer indendørs.) I andre tilfælde har brugere ønsket at fortsætte med kildesortering efter spor 1. Implementering (f.eks. tid, kobling indsamling og sortering, tilpasning kommunale udbud/kontrakter for indsamling) Afsætningsmuligheder for alle materialer skal identificeres og aftaler udformes (med passende intervaller) baseret på analyser og udbud. Evt. fælles afsætning skal aftales. Indsamlingssystemer skal gentænkes og realiseres i forhold til allerede indgåede kontrakter. Overgang fra nuværende til nyt samlet indsamlingskoncept skal tilpasses tidsmæssigt til disse. Organisation for placering af og teknisk koncept for fin-sorterings anlæg skal identificeres. Derefter skal anlæg bygges og afsætningsaftaler udformes. Indsamlingssystemer skal gentænkes og realiseres i forhold til allerede indgåede kontrakter. Overgang fra nuværende til nyt samlet indsamlingskoncept skal tilpasses tidsmæssigt til disse. Implementering er ikke afhængig af etablering af nyt sorterings anlæg. Logistisk løsning - økonomi i dette Flere fraktioner skal transporteres hver for sig i to-kammer biler og afleveres forskellige steder. Skaber forøget kørsel og behov for omlastning af især de lette fraktioner. Færre forskellige fraktioner til transport som kan afleveres samme sted. Også færre fraktioner til evt. omlastning. Dermed kan opnås et forenklet logistik system til transport og evt. omlastning. Mulighed for rationalisering i indsamling Mulighed for rationalisering ved f.eks. fællesindkøb af beholdere og ved fælles udbud af indsamlingsordninger (forudsætter rimeligt ensartede ordninger i de kommuner, der Samme som spor 1.

51 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 51 Parameter Spor 1: Kildesortering uden central sortering (Scenarie 1 og 2) Spor 2: Kildeopdeling med central sortering (Scenarie 3 til 7) gennemfører fælles udbud). Arbejdspladser Ingen ændringer i forhold til nu-situationen. Drift af egne sorteringsanlæg betyder, at der flyttes arbejdspladser fra udenlandske sorteringsanlæg til egne anlæg i Danmark. 6.2 Systemfleksibilitet og robusthed Systemfleksibilitet og robusthed omfatter bl.a. 1 Mulighed for forskellige indsamlingsløsninger i kommunerne indenfor samme overordnede sorteringsløsning (spor). 2 Mulighed for fremover at inddrage nye materialer/fraktioner Følgende kan resumeres/nævnes omkring disse emner: Ad 1 - Mulighed for forskellige indsamlingsløsninger i de forskellige kommuner: Denne mulighed er kommenteret overordnet i ovenstående tabel underparameteren Fleksibilitet fremover i spor 2. Traditionelt stilles det spørgsmål, som dette afsnit indledes med. Dertil kan svares, at især højteknologiske sorteringsanlæg kan opbygges til at modtage og udsortere mange forskellige blandede fraktioner. Disse kan f.eks. være: Blandet plast (både fra henteordninger og fra GBP) Blandet småt metal Blandet plast og metal (gøres på det nye sorteringsanlæg hos RenoNord samt hos Dansk Affald). Hos Dansk Affald modtages også blandet metal, hård plast og glas. Blandet plast, metal og småt emballagepap Blandet papir, småt pap, metal, plast og glas (gøres på flere sorteringsanlæg i England) Praksis ved opbygning af mange højteknologiske sorteringsanlæg er, at der installeres stort set samme type maskiner og udstyr til at grov- og finsortere på de nævnte forskellige fraktioner. Udsortering af papir og pap samt glas stiller dog krav til yderligere typer udstyr i forhold til alene at sortere på blandet metal og plast. Da de leverede fraktioner/materialer altid indeholder en større eller mindre mængde urenheder/fejlsortering (nogen gange op til 30 % af det

52 52 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING leverede) skal sorteringsanlægget under alle omstændighed forsynes med udstyr, der kan håndtere og frasortere disse fejlsorteringer. Dette betyder at f.eks. et dedikeret sorteringsanlæg for blandet plast også skal kunne håndtere og frasortere fejlsorteret metal og andre urenheder i den blandede plast. Et vel planlagt sorteringsanlæg kan således designes til at modtage forskellige mere eller mindre blandede fraktioner. Dette åbner op for at kommuner kan beslutte sig for lidt forskellige indsamlingsordninger og så levere til samme anlæg. Et fleksibelt anlæg designet til at kunne modtage flere forskellige blandinger vil dog være lidt dyrere i anlæg herunder især fordi modtagedelen af anlægget skal kunne rumme flere forskellige fraktioner. Nævnte bemærkninger retter sig især mod sorteringsanlægget i scenarie 6 og 7. Det skal dog gøres opmærksom på, at inddragelse af glas sammenblandet med andre materialer (især plastfolie) normalt ikke er en god ide, hvis denne blanding skal finsorteres på et højteknologisk sorteringsanlæg i og med at der kan opstå problemer med kvalitet af finsorteret plast (folie). Samtidig opstår der et tab af mængden af glas til glasgenanvendelse. Pointen, der kan uddrages af ovenstående vurderinger, er At man kan etablere forskellige kildesorterings- eller kildeopdelingsordninger i kommunerne og samtidig levere materialer til et fleksibelt og robust designet højteknologisk sorteringsanlæg. Og at denne fleksibilitet i sorteringsanlægget sandsynligvis vil indebære ekstra investeringer i udstyr og ekstra omkostninger forbundet med drift. Ad 2 - Mulighed for fremover at inddrage nye materialer/fraktioner: Denne mulighed er også kommenteret overordnet i ovenstående tabel under parameteren Fleksibilitet fremover i spor 2. I tillæg kan nævnes, at fremtidige krav til genanvendelsesgrad vil stige, jfr. de forventede krav i EU s cirkulære økonomipakke. Her er anført grader på % genanvendelse (som angiveligt skal være havnet på % i det aktuelle kompromis) forventeligt målt efter fin-sortering på sorteringsanlæg placeret et eller andet sted i den samlede værdikæde. Dette vil stille krav til bl.a. Højere sorteringseffektiviteter i husholdningerne - alle skal gøre som de bedste (kan som analyseret i følsomhedsanalyse give et ekstra bidrag til genanvendelsesgraden på op til 12 %-point gældende for de tørre materialer). Flere materialer i dagrenovation udtages til genanvendelse i stedet for at ende i restaffaldet og blive forbrændt. Ovenfor er nævnt mere emballagepap, drikkekarton, som f.eks. tetra pak-emballager, og tekstiler. Man kunne også sortere på den tørre restfraktion og udtage de tørre materialer, som husholdningerne ikke har placeret i den dertil beregnede genanvendelsesbeholder. Denne fremgangsmåde kunne reducere det tab af materialer som sker, når husholdningerne fejlagtigt placerer genanvendelige materialer i rummet for tørt restaffald. Inddragelse af højteknologiske sorteringsanlæg i det genanvendelsessystem, som kommunerne administrerer, og evt. også driver, vil åbne mulighed for

53 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 53 fleksibilitet og øget effektivitet i løsningen. Dvs. at dette favoriserer spor 2 med scenarierne 6 og 7. Disse scenarier kan anvendes under inddragelse af erfaringer fra de bedste sorteringsanlæg fra ind- og især udland. Lavteknologiske anlæg undersøgt i scenarierne 3, 4 og 5 vil ikke i samme grad som de højteknologiske anlæg være fleksible, samtidig med at de ikke kan finsortere de nævnte ekstra materialer som drikkekarton og tekstiler i høj kvalitet (og heller ikke emballagekarton). 6.3 Betydning for borgeren Hvad betyder noget for borgeren set i relation til håndtering og genanvendelse af dagrenovationen (og ikke det store affald)? Relevante parametre for beboere af enfamiliehuse kunne være: 1 Hvor mange beholdere skal jeg have i min indkørsel? 2 Hvor store er disse og hvor meget fylder de? 3 Hvor skal den stilles når den tømmes? 4 Hvor mange forskellige beholdere skal tømmes? 5 Hvor ofte skal disse tømmes? 6 Bliver de tømt samtidig eller med forskelligt interval? 7 Hvor mange forskellige fraktioner skal jeg sortere i? 8 Hvor mange poser/beholdere skal jeg have indenfor til opsamling af disse fraktioner? 9 Hvor megen plads optager disse poser i huset/køkkenet/bryggers? Nedenfor er i Tabel 15 hver enkelt parameter kommenteret ud fra om kommunen har valgt at benytte spor 1 eller 2 for enfamiliehuse. (Bemærk at kommentarer alene vedrører beholdere til de tørre materialer ikke til bioaffald og restaffald). Der er ikke medtaget evt. hensyn til arbejdsmiljø for f.eks. renovatøren eller medarbejdere på sorteringsanlæggene. Tabel 15: Kommentarer til parametre for vurdering af borgerservice Parameter Spor 1 - Kildesortering Spor 2 - Kildeopdeling Hvorfor forskel? 1. Hvor mange beholdere skal jeg have i min indkørsel til tørre materialer? 2 stk. 1 stk. Kildesortering kræver flere separate rum 2. Hvor store er disse og 240 liter (2-rum) liter (2- To beholdere i spor 1 i forhold til én

54 54 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Parameter Spor 1 - Kildesortering Spor 2 - Kildeopdeling Hvorfor forskel? hvor meget fylder de? rum) beholder i spor 2. Fylder ca. halvdelen af spor 1 løsning. 3. Hvor skal den stilles når den tømmes? Ved skel (som oftest) Ved skel (som oftest) 4. Hvor mange forskellige beholdere skal tømmes? 2 stk. 1 stk. To beholdere i spor 1 i forhold til én beholder i spor Hvor ofte skal disse I alt 13 gange om I alt 8½ gange om Flere beholdere skal tømmes? året. året når 370 liter tømmes i spor 1 end beholdere benyttes. i spor Bliver de tømt samtidig Samme/forskelligt Samme interval. Flere beholdere skal eller med forskelligt interval afhængig af tømmes i spor 1 end interval? løsning (ikke i spor 2. nødvendigvis på samme dag i ugen). 7. Hvor mange forskellige fraktioner skal jeg sortere i? (ved højteknologisk 2-3). Kildesortering kræver separat opdeling. 8. Hvor mange poser/beholdere skal jeg have indenfor til opsamling af disse fraktioner? Kildesortering kræver separat opdeling. 9. Hvor megen plads Pladsbehov for 4-5 Pladsbehov for 2-4 Kildesortering optager disse poser i poser/beholdere. poser/beholdere. kræver separat huset/køkkenet/bryggers? opdeling. Pladsoptag ca. dobbelt så stort som spor 2. Det kan aflæses ovenfor, at forskellen mellem spor 1 og 2 for enfamilieshus/rækkehus kunne være følgende: Der skal afsættes plads til ca. dobbelt så mange beholdere for tørre materialer i spor 1. Disse fylder ca. dobbelt så meget i have/indkørsel.

55 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 55 I spor 1 skal beholdere tømmes op til 50 % flere gange end i spor 2. Dette betyder, at beboer skal køre beholder ud til skel op til 50 % flere gange. Forskellige beholdere vil blive tømt på forskellige tidspunkter i spor 1. Beboer skal i spor 1 sortere i op til dobbelt så mange separate fraktioner som i spor 2. Disse fraktioner skal placere i forskellige poser/beholdere, som der skal afsættes plads til inde i boligen (køkken, bryggers, andet rum). Hertil kommer, at der i spor 1 skal ske en tilpasning af volumenbehovet for hver eneste fraktion, mens der ved kildeopdeling i spor 2 kan ske en udligning af volumenbehovene, idet borgere, der har store mængder af plast, ikke nødvendigvis også har store mængder af glas og/eller metal og vice versa.

56

57 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 57 Bilag A Mængdeopgørelse I dette bilag A er opstillet de ved scenarieberegningerne anvendte forudsætninger og data omkring mængde og sammensætning af de tørre genanvendelige materialer genereret i de 45 kommuner i oplandet. Endvidere er opstillet og forklaret forudsætninger for beregninger af indsamlede og genanvendte mængder i de analyserede scenarier. Mængdeberegninger i scenarieanalyse Mængdeberegningerne baseres på en række forudsætninger om blandt andet Type og antal boliger Affaldspotentiale for hver type bolig ensartet og gælder for alle boliger i oplandet Forventede indsamlingseffektiviteter hos husholdningerne (kaldet kildesorteringseffektiviteter ) på hver materialefraktion, boligtype og indsamlingssystem (hente/bringeordning) Sorteringseffektivitet på sorteringsanlæg og hos modtagende genvindere Fremtidsscenarierne er modelleret ud fra dels særlige data modtaget fra AffaldPlus på plastmængder og dels enhedsmængdedata (potentialer) for øvrige tørre materialer taget fra opdateringen af MST Miljøprojekt Disse er beregnet for hver type bolig i hver kommune. Der er ikke medtaget affald fra sommerhuse i beregningerne, ligesom andet kommunalt affald fra f.eks. institutioner ikke indgår. Kildesorteringseffektiviteter i fremtidsscenarierne er valgt ud fra vurderinger om hvad der synes realistisk med de modellerede indsamlingssystemer i hvert enkelt scenarie og for hver enkelt boligtype. Disse kildesorteringseffektiviteter er endvidere valgt at være identiske for alle 45 kommuner, ud fra en formodning om, at ensartede systemer med tiden også vil føre til ensartet effektivitet i kildesorteringen. Som følsomhed er det valgt at undersøge konsekvensen af en optimistisk kildesorteringseffektivitet. A.1 Forudsætninger - Faktiske mængder genereret A.1.1 Boliger I nedenstående Tabel 17 og Tabel 17 kan aflæses antal boliger i hver af de 45 kommuner samt det antal indbyggere der bor i hver boligtype. Boligerne er opgjort på følgende kategorier:

58 58 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING enfamilieboliger, som består af parcelhuse, villaer, række- og kædehuse samt fritidsboliger, som er beboede hele året etageboliger, som består af lejligheder Tabel 16 Enfamilieboliger og befolkning i kommuner på Sjælland og Lolland Falster Kommune Befolkning Husstande Kommune Befolkning Husstande antal antal Dragør Allerød Frederiksberg Fredensborg Tårnby Helsingør Hvidovre Hørsholm København Rudersdal Albertslund Greve Ballerup Holbæk Brøndby Kalundborg Egedal Køge Frederikssund Lejre Furesø Odsherred Gentofte Roskilde Gladsaxe Solrød Glostrup Stevns Gribskov Fakse Halsnæs Næstved Herlev Ringsted Hillerød Slagelse Høje-Tåstrup Sorø Ishøj Vordingborg Lyngby-Tårbæk Guldborgsund Rødovre Lolland Vallensbæk Tabel 17: Etageboliger og befolkning i kommuner på Sjælland og Lolland Falster Kommune Befolkning Husstande Kommune Befolkning Husstande antal antal Dragør Allerød Frederiksberg Fredensborg Tårnby Helsingør Hvidovre Hørsholm København Rudersdal Albertslund Greve Ballerup Holbæk Brøndby Kalundborg Egedal Køge Frederikssund Lejre Furesø Odsherred

59 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 59 Kommune Befolkning Husstande Kommune Befolkning Husstande Gentofte Roskilde Gladsaxe Solrød Glostrup Stevns Gribskov Fakse Halsnæs Næstved Herlev Ringsted Hillerød Slagelse Høje-Tåstrup Sorø Ishøj Vordingborg Lyngby-Tårbæk Guldborgsund Rødovre Lolland Vallensbæk Det samlede antal boliger i de 45 kommuner på Sjælland og Lolland-Falster er vist i Tabel 18 opdelt på de to boligtyper. I tillæg er angivet gennemsnitlig personantal per bolig. Tabel 18 Boliger og personer i alt på Sjælland og Lolland Falster Enfamilie Etage I alt Boliger Personer Personer pr bolig 2,3 1,8 2,1 A.1.2 Affaldspotentialer Potentialer for de tørre genanvendelige materialer papir, småt pap/karton, småt metal, småt plast og glas/flasker er vist i nedenstående Tabel 19 og dækker enfamilieboliger og etageboliger. Disse potentialer danner grundlag for alle beregninger over massestrøm og geneanvendelsesgrad. Tabel 19: Potentiale for de tørre genanvendelige materialer i kg/bolig/år henholdsvis kg/indb/år Papir Pap/karton Plast 1) Metal Glas 1) Kilde: AffaldPlus Enfamilie Etage Enfamilie Etage kg/år/bolig kg/år/bolig kg/år/personkg/år/person Øvrige potentialedata stammer fra opdatering af MST 1458 Miljøprojekt. De samlede genererede affaldsmænger i de 45 kommuner er beregnet på baggrund af de viste data om antal boliger og oplysninger om enhedsmængder (potentiale) per bolig (og person). De resulterende mængder af tørre materialer er vist per relevant underfraktion i Tabel 20. Mængderne indeholder også

60 60 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING mængder fra kuber samt visse andele småt genanvendelige materialer, som indsamles via genbrugspladserne (GBP). Tabel 20: Genererede og udsorterede mængder af tørre genanvendelige materialer opdelt per underfraktion, ton/år. Genereret (tons/år) Enfamilie Etage I alt Papir Pap Plast Metal Glas I alt Note: I disse potentialer er også inkluderet papir og emballageglas afleveret på genbrugsstationer i Det samlede potentiale fra de 45 kommuner af tørre genanvendelige materialer som papir, småt pap/karton, småt metal, småt plast og glas/flasker er således tons/ år. I nedenstående Tabel 21 er vist de genererede mængder tørre materialer opdelt per kommune i oplandet. Tabel 21: Mængde (potentiale) af de genererede tørre genanvendelige materialer i ton/år opdelt kommunevis. Kommune Enfamilieboliger Etageboliger Ton/år Ton/år Papir Pap Plast Metal Glas Papir Pap Plast Metal Glas Dragør Frederiksberg Tårnby Hvidovre København Albertslund Ballerup Brøndby Egedal Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Herlev Hillerød Høje-Tåstrup Ishøj

61 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 61 Kommune Enfamilieboliger Etageboliger Ton/år Ton/år Papir Pap Plast Metal Glas Papir Pap Plast Metal Glas Lyngby-Tårbæk Rødovre Vallensbæk Allerød Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal Greve Holbæk Kalundborg Køge Lejre Odsherred Roskilde Solrød Stevns Fakse Næstved Ringsted Slagelse Sorø Vordingborg Guldborgsund Lolland I alt A.2 Indsamlede mængder fra husholdninger A.2.1 Indsamlingseffektivitet hos husholdninger Ved indsamling kan benyttes henteordninger og bringeordninger/kuber. GBP er i praksis også et sted hvor genanvendelige materialer, som indgår i hente/bringeordninger, kan afleveres (gælder papir, småt pap, småt metal, småt plast og glas). I denne scenarieanalyse antages, at alle disse genanvendelige materialer mængdemæssigt alene afleveres via eksisterende eller nye hente/bringeordninger og ikke via GBP. Indsamling kan foregå kildesorteret eller kildeopdelt alt efter scenarie (dvs. tilstedeværelse af et sorteringsanlæg i systemet). Sorteringseffektiviteten ved indsamling hos husholdningerne på de genanvendelige materialer afhænger af ordningstype. Der er igennem de eneste år opsamlet mange erfaringer omkring sorteringseffektiviteter i husholdningerne. Disse dækker især papir/pap og glas. I nogen grad også den organiske fraktion. Erfaringer omkring

62 62 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING sorteringseffektivitet på småt metal og småt plast er derimod meget begrænsede. I AffaldPlus haves undersøgelser og forsøg fra 2016 med indsamling af plast og metal. I MST's Miljøprojekt 1458, 2013 er anført nogle forslag til effektiviteter for indsamling af genanvendelige materialer fra enfamilieboliger og fra etageboliger. Disse effektiviteter danner - sammen med lokale og nyere erfaringer basis for de indsamlingseffektiviteter, der er anvendt i denne scenarieanalyse. Effektiviteterne anvendt i nærværende analyse er angivet i nedenstående Tabel 22. Disse effektiviteter anses for realistiske at opnå ud fra en gennemsnitlig betragtning. Men de er ikke optimistiske. Usikkerheden på kildesortering af nogle af disse materialer er stor fordi erfaringsgrundlaget er spinkelt. Der er anvendt samme sorteringseffektivitet hos husholdningerne ved kildesorteringsordninger (scenarie 1 og 2) og ved kildeopdelingsordninger (scenarie 3, 4, 5, 6 og 7). For glas/flasker er anvendt et 5 % lavere effektivitet for bringe/kubeordninger. Tabel 22: Indsamlingseffektiviteter i % af potentialet hos husholdninger anvendt som grundforudsætning i scenarieanalyser Papir Pap Plast Metal Glas Effektivitet, enfamilie % 90 % 60 % 37 % 60 % 80 % Effektivitet, etage % 70 % 50 % 30 % 50 % 75 % Baseret på data om antal husholdninger/boliger, enhedsmængder genereret per bolig og tilhørende indsamlingseffektivitet per materiale er nedenstående indsamlede mængder tørre genanvendelige materialer beregnet. Disse mængder udgør basis for beregningerne i dette projekt. Restaffald og KOD er ikke medtaget. Samme gælder for mængder fra GBP. Tabel 23: Mængde tørre materialer indsamlet i alt fra de 45 kommuner Udsorteret (tons/år) Enfamilie Etage I alt Papir Pap Plast Metal Glas I alt Grundet den store usikkerhed der hersker omkring indsamlingseffektiviteter på især de nye fraktioner som metal og plast (og også småt pap), er der udført en følsomhedsanalyse på disse effektiviteter. I denne analyse er anvendt effektiviteter baseret på hvad de bedste husholdninger kan opnå. Disse effektiviteter er inspireret af resultater opnået ved forsøg udført i Frederiksberg kommune via et MST kommunepuljeprojekt. Disse er angivet nedenfor i Tabel 24.

63 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 63 Tabel 24: Indsamlingseffektiviteter i % af potentialet hos husholdninger anvendt i følsomhedsanalyse for de bedste husholdninger Fraktion/Boligtype Havebolig Etagebolig Papir Pap/karton Plast Metal Glas A.3 Sorteringseffektivitet ved central sortering Ved central sortering af blandede kildeopdelte materialer som metal og plast samt pap og glas sker der ved sorteringen et tab af materialer. Dette skyldes, at maskinernes sorteringseffektivitet er lavere end 100 %. Der er i disse beregninger anvendt følgende maskinelle sorteringseffektiviteter: Tabel 25: Sorteringseffektiviteter ved avanceret automatisk sortering på de centrale anlæg. Fraktion Sorteringseffektivitet - anvendt anlæg Lavteknologisk Højteknologisk Metal-plast Metal-hård plast - glas Pap, metal og plast Pap, metal, plast og glas 1) Pap ir ir 60% 60% Glas ir 90% ir 80% 2) Aluminium 90% 90% 90% 90% Jern 90% 90% 90% 90% Blandet plast (2D+3D) Plastfolie (2D) 70% 70% ir ir Hård plast (3D) 90% 90% ir ir Plastpolymerer PP ir ir 85% 85% PET ir ir 85% 85% PS ir ir 85% 85% HDPE ir ir 85% 85% LDPE ir ir 70% 70% 1) ir = ikke relevant 1) Kvalitet (værdi) af 2D plast lav 2) Kvalitet (værdi) af glas lavere end kildesorteret glas De anførte sorteringseffektiviteter bygger på erfaringer fra udenlandske anlæg og fra afprøvninger udført i Danmark. De angivne sorteringseffektiviteter er angivet med relativt stor usikkerhed, idet nogle af disse er målt/erfaret på sorteringsanlæg, der ikke modtager affald med en sammensætning svarende præcist til hvad et anlæg i Danmark ville modtage. Da enkelt komponenter i affaldet imidlertid i stor udstrækning ligner hinanden, er det valgt at trække på både de udenlandske erfaringer og de danske forsøg. Bemærk, at disse sorteringseffektiviteter er et udtryk for maskinernes/anlæggenes samlede effektivitet og gælder for både et centralt anlæg etableret på Sjælland (spor 2) og for et hvert andet sorteringsanlæg (privat ejet), der modtager f.eks. blandet

64 64 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING plast og blandet metal. På anlæg som alene modtager blandet plast kan man forvente en anelse mindre tab i plastsorteringen. Dette mindre tab som er skønnet til 1 %- skyldes, at der ikke forekommer tab ved at f.eks. plast hænger fast i metal ved den forudgående metalsortering. De relativt høje sorteringseffektiviteter på højteknologiske sorteringsanlæg, især på plast, er betinget af at det tekniske koncept indeholder udstyr (NIR separatorer) opstillet specielt til at fange de materialer, der ikke fanges ved første passage af en sorteringsmaskine. A.4 Faktisk genanvendelse Den faktiske genanvendelse baserer sig på beregning de effektiviteter med tilhørende tab af materialer, som finder sted i værdikæden fra opsamling/ kildesortering i husholdningerne indtil alle fraktioner er fin-sorterede ud i individuelle materialer på et avanceret sorteringsanlæg. Dette sker både i kildesorterings- og i kildeopdelings scenarierne. Tab af materialer hos oparbejdningsindustrien (papirværker, jernværker, glasværker og plastoparbejdere) er ikke indregnet her. Nedenfor er i Figur 15 vist den resulterende faktiske genanvendelse med den nævnte skæringsflade for hver type tørt materiale ud fra grundforudsætningerne i denne analyse. Figur 15: Opnået andel genanvendelse af de tørre materialer ved grundforudsætning Her kan aflæses, at genanvendelsesandelen i alle scenarier bortset fra scenarie 7 i praksis er ens, med nogle relativt små forskelle som begrundes i følgende: I scenarie 6 og 7 sker et sorteringstab på pap/karton som følge af antagelse om relativt lav maskinsorteringseffektivitet på dette materiale. Dette bevirker et relativt tab på ca. 2 % point i forhold til alle de øvrige scenarier,

65 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 65 hvor pap/karton ikke tilføres et sorteringsanlæg, men i stedet afleveres direkte og i kildesorteret form til papirgenvindingsindustrien. Plastgenanvendelsen ligger i praksis på samme niveau, dog med en lidt højere mængde i kildesorterings scenarierne. Det er i beregningerne forudsat, at der både i kildesorterings- og i kildeopdelings scenarierne sker en grov- og finsortering i den samlede værdikæde før plast opdelt i polymerer sendes videre til plastoparbejderne. Ved denne sortering sker der et stort set identisk tab i begge spor ud fra den forudsætning, at samme avancerede tekniske udstyr anvendes på sorteringsanlæggene i værdikæden. Den lille forskel mellem de to spor, som giver en lidt højere genanvendelse ved kildesortering, skyldes, at der ved sortering på blandede materialer som metal og plast hænger en lille mængde plast fast i de frasorterede metalemner. Denne lille plastmængde tabes således. I scenarier med indsamling af glas i kuber ses 1-2 % mindre genanvendelse. Dette skyldes den forudsatte lavere indsamlingseffektivitet ved kubeordninger. I scenarie 7 er det skønnet, at der vil være et øget tab af glas som følge af tab i sorteringsprocesserne, der er skønnet til 20 % i scenarie 7. I scenarie 5 ses også et tab pga. sorteringsprocesser i dette scenaries sorteringsanlæg. Der er for flere at materialernes vedkommende væsentlige usikkerheder på den indsamlingseffektivitet, der kan opnås i husholdningerne. Der er derfor foretaget en følsomhedsberegning, hvor især effektiviteterne på metal og plast er forøget. Effektiviteter brugt i denne følsomhedsanalyse kan ses i Tabel 24 ovenfor. Nedenfor er i Figur 16 vist den resulterende faktiske genanvendelse med den nævnte skæringsflade for hver type tørt materiale ud fra at alle husholdninger agerer som de bedste. Dette er en optimistisk forudsætning, men interessant at undersøge hvor høj en genanvendelse dette kan føre til hvad angår de tørre materialer.

66 66 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Figur 16: Opnået andel genanvendelse af de tørre materialer ved at gøre som de bedste (optimistisk forudsætning) Der kan aflæses følgende forskel i forhold til grundforudsætningerne. Den samlede genanvendelse af tørre materialer øges med %-point, eller en stigning på ca. 15 %. Selv om indsamlingseffektiviteten for plast og metal øges med mere end 100 % henholdsvis % øges den samlede genanvendelse kun med ca 2 % point som følge heraf, da disse materialer kun udgør en lille andel af de tørre genanvendelige materieler. De relativt mindre forøgelser i indsamlingseffektiviteter på papir og pap giver anledning til en samlet forøgelse i genanvendelsen på op til 7% point, altså en større forøgelse end hvad metal og plast kan bidrage med.

67 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 67 Bilag B Anvendte økonomidata B.1 Forudsætninger for økonomiberegninger B.1.1 Indsamling og fjerntransport Økonomi ved indkøb og tømning af beholdere Scenarier De analyserede scenarierne dækker en situation startende en årrække ude i fremtiden, f.eks. fra 2022, når genanvendelseskravet på 50 % træder i kraft. Det er valgt at benytte ensartede grundforudsætninger for indsamling. Forskelligheder i kommunernes boligsammensætning og i afstand til behandlingsanlæg er dog medtaget via opdeling af de samlede indsamlingsomkostninger i følgende komponenter 1) en boligtype-opdelt indsamlingskomponent, som dækker indsamling indenfor kommunegrænsen separat hos enfamilieboliger og etageboliger og 2) en fjerntransport komponent som dækker transport fra kommune til behandlingsanlæg eller anden slutdestination. I den boligtype-opdelte indsamlingskomponent" beregnes indsamlingsomkostningen for hver boligtype ud fra antal boliger, antal beholdere per bolig, tømningsfrekvens og omkostninger til køb og vedligehold af beholdere. I de fremtidige scenarier er det forudsat, at tømningsprisen for de enkelte beholdetyper er den samme i alle kommuner. Fjerntransport komponenten sørger for at forskelle i afstand fra kommune til behandlingsanlæg elimineres, idet der påsættes en fjerntransportomkostning der dækker den afstand, der er fra en kommunes affaldstyngdepunkt til den næste mulige destination. På denne måde gøres selve tømningsomkostningerne i en kommune uafhængig af den afstand der er til et behandlingsanlæg. Nedenfor i Tabel 26 er angivet typiske omkostninger til indkøb af beholdere og til tømning af samme. Tømningsprisen dækker afhentning ved skel (som normalt er 2-3 kr. billigere per afhentning end afhentning ved standplads).

68 68 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Tabel 26: Omkostninger til indkøb og tømning af beholdere (gennemsnit) Beholdertype og størrelse Tømn. omk. Indkøbspris kr/tømn. kr/beh. 125L (sæk) 6, L 11, L 11, L 12, L-2 12, L 14, L-2 14, L 15, L 17, L 20, Nedg Kube Ved beregning af de samlede indsamlingsomkostninger inkluderes selve tømningsomkostningen, forrentning og afskrivning af beholderindkøb samt vedligeholdelse af beholdere (via f.eks. udskiftning af defekte beholdere låg m.m.). Levetiden af en beholder sættes til 10 år og de årlige vedligeholdelsesomkostninger sættes til 4 % af indkøbspris. Ud fra omkostninger til tømning samt de årlige beholderomkostninger kan beregnes en omkostning per tømt volumen (m³). Nedenstående Tabel 27 viser de basis omkostninger der en anvendt i scenarie analysen gældende for de enkelte typer beholdere. Tabel 27: Omkostninger til tømning, beholder og opgjort efter volumen Beholdertype og størrelse Tømn. omk. Beholderomk. Vol. omk. kr/tømn. kr/år kr/tømt m3 125L 6, L 11, L 11, L 12, L-2 12, L 14, L-2 14, L 15, L 17, L 20, Nedg Kube

69 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 69 Valg af beholderstørrelse og tømningsfrekvens Som led i beregning af omkostninger ved indsamling af alle fraktioner fra de forskellige boligtyper (have og etage) er der i hvert scenarie foretaget et valg af beholdere med tilhørende tømningsfrekvens for hver enkelt materialefraktion til indsamling. For hvert scenarie er der i opstillingen af disse gjort overordnede forudsætninger om hvordan hver fraktion i separat eller blandet form opsamles ved boligerne. Der er efterfølgende brug for at detaljere denne forudsætning i form af identificering af konkret beholderstørrelse, antal rum i beholder og hvor ofte denne tømmes. I denne detaljering identificeres den mest optimale kombination af beholderstørrelse og tømningsfrekvens. Her prioriteres lavest mulig tømningsfrekvens (antal tømninger per år) frem for lille beholder. I alle scenarier er anvendt følgende mulige beholderstørrelser som basis for beregning af de gennemsnitlige indsamlingsomkostninger for alle boliger tilsluttet en indsamlingsordning: 240 liter dobbelt kammer (til opsamling af papir, pap, glas, metal og plast i forskellige kombinationer fra enfamilieboliger) 370 liter dobbelt kammer (til opsamling af papir, pap, glas, metal og plast i forskellige kombinationer fra enfamilieboliger) 660 liter mini container (til opsamling af papir, pap, metal og plast fra etageboliger Der er i sagens natur stor usikkerhed omkring identificering af de mest rigtige forudsætninger for denne øvelse, idet der er relativt stor usikkerhed på det aktuelle volumen af hver fraktion ved indsamling hos mange forskellige typer boliger med forskelligt antal beboere og forskellig produceret mængde affald og genanvendelige materialer. De angivne valg af beholderstørrelse med tilhørende tømningsfrekvens udtrykker derfor et gennemsnit af boligstørrelser. Store familier vil have brug for beholdere større end gennemsnittet og små familier vil have brug for mindre beholdere. I Tabel 4 og Tabel 5 i kapitel 3 er vist de gjorte grundforudsætninger omkring valg af beholdere for enfamilieboliger. Forudsætninger om fraktionsfordeling i beholdere, beholdertype og tømningsfrekvens er gentaget nedenfor i Tabel 28. Tabellen gælder alene for enfamilieboliger. I etageboliger anvendes generelt en 660 liter mini-container til de tørre materialer. Disse forventes indsamlet i ét-kammer biler. For etageboliger opstilles individuelle beholdere til hver fraktionstype nævnt.

70 70 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Beholder nr Tabel 28: Beholdervalg og tømningsfrekvens for opsamling hos enfamilieboliger grundforudsætning Kildeopdeling høj Parameter Kildesortering Kildeopdeling lav teknologisk teknologisk Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Scenarie 5 Scenarie 6 Scenarie 7 Opsamler fraktioner Papir/pap Papir- Papir- Papir/Pap- Papir-pap/ pap/metal- hård plastmetal-plast Papir/Pap- Pap/Metalplasglas Papir/pap metal-plast- glas glas Beholdertype Behandling kammer 1 Genvinder Genvinder Genvinder Genvinder Genvinder Genvinder Genvinder Central Central Central Central Behandling kammer 2 Genvinder Genvinder Genvinder Sortering Sortering Sortering Sortering Tømninger pr år 6½ 6½ 8½ 6½ 8½ 8½ 8½ Opsamler fraktioner Metal/plast Metal/plast ir Metal-plast/ glas ir ir ir Beholdertype ir ir ir ir Behandling kammer 1 Genvinder Central Genvinder ir Sortering ir ir ir Behandling kammer 2 Genvinder Genvinder ir Genvinder ir ir ir Tømninger pr år 6½ 6½ ir 6½ ir ir ir Opsamler fraktioner Glas ir Glas ir ir Glas Beholdertype Kube ir Kube ir Kube Behandling kammer 1 Genvinder ir Genvinder ir Genvinder Behandling kammer 2 Genvinder ir Genvinder ir Genvinder Tømninger pr år Total antal tømninger pr år 13 + kubetømning er 13 8½ + kubetømning er 13 8½ 8½ + kubetømning er 8½ Der er ved fastlæggelse af de i tabellen foreslåede placeringer af materialer i de enkelte rum i beholderne fokuseret på en overordnet systemmæssig optimal fordeling af de tørre materialer i de forskellige rum i de anvendte beholdere. Der er lagt vægt på at minimere antal tømninger dvs. lav tømningsfrekvens og anvendelse af størst mulig beholderstørrelse. Evt. særlige forhold i relation til udførelse af tømninger med tilhørende arbejdsmiljø er ikke inddraget idet det skal bemærkes, at der er forudsat afhentning ved skel. Rumvægte af materialefraktioner ved opsamling, indsamling og transport Der er i model beregningerne benyttet data om rumvægte af alle de fraktioner, der i scenarierne afhentes ved husstanden eller på anden måde transporteres. Dette er gjort for at fastsætte beholderstørrelser, tømningsfrekvenser og omkostninger ved fjerntransport. Der er her forudsat anvendt helt normale indsamlingskøretøjer med let komprimerende aggregat. I modelberegningerne er benyttet følgende rumvægte for de enkelte materialefraktioner.

71 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 71 Tabel 29 Rumvægte for de tørre genanvendelige materialefraktioner ukomprimeret i beholder/container og komprimeret i indsamlingskøretøj Opsamlet som separate materialer Opsamlet som blandede materialer Materialefraktion til indsamling Rumvægt ukomprimeret i beholder Rumvægt komprimeret i køretøj ton/m3 ton/m3 Papir 0,200 0,475 Pap 0,025 0,250 Plast 0,028 0,068 Metal 0,080 0,200 Glas 0,325 0,390 Papir og pap 0,185 0,380 Metal og plast 0,041 0,098 Metal, hård plast og glas 0,151 0,184 Pap, metal og plast 0,055 0,122 Pap, metal, plast og glas 0,160 0,219 Massefylden af de nævnte affaldsfraktioner er dels baseret på en svensk undersøgelse vedr. volumenvægte, samt faktiske data fra bl.a. Kolding Kommunes interne containerkørsel med genanvendelige fraktioner. Erfaringsgrundlaget omkring de benyttede rumvægte er spinkelt. B.2 Forudsætninger i modellering for fjerntransport med og uden omlastning En særlig analyse er udført for at opstille forudsætninger for fjerntransport af de tørre materialer enten via særlige omlasteanlæg, hvor alle indsamlede tørre fraktioner kan omlastes fra et indsamlingskøretøj til et fjerntransportkøretøj (med en lastevne på 70 m³ delvist komprimeret). Eller via direkte transport i et komprimerende indsamlingskøretøj med en lastevne på 16 m³ komprimerede materialer. B.2.1 Omlastning I bilag C er beskrevet forskellige tekniske koncepter for omlastning og fjerntransport af de tørre genanvendelige materialer. Disse kan omlastes uden eller med komprimering. Som basis for beregning af omkostninger til omlastning og transport i den udførte modellering er benyttet et teknisk koncept, hvori der ikke er medtaget udstyr til kraftig komprimering af de tørre materialer før disse fjerntransporteres. I stedet er anvendt omlastning i løs form med transport i meget store containere (2 x 35 m³/70 m³ walking floor). Omlastning foregår i lukkede haller ved anvendelse af læssemaskiner.

72 72 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING De relevante fraktioner for omlastning er nævnt i ovenstående tabel Tabel 29 I nedenstående tabeller kan aflæses økonomien i fjerntransport i forskellige køretøjstyper med og uden omlastning. Økonomien med omlastning er beregnet i fem forskellige tilfælde se Tabel 30 - nemlig En meget lille omlastestation ( indbyggere svarende til affald fra én lille kommune) En lille omlastestation ( indbyggere svarende til to små kommuner eller en større kommune) En stor omlastestation ( indbyggere svarende til 3-4 små kommuner, 2 større kommuner eller én stor kommune) En meget stor omlastestation ( indbyggere svarende til mange større eller flere store kommune i Hovedstadsområdet). En Mega omlastestation ( indbyggere svarende til f.eks. Københavns kommune) Til brug herfor er opstillet konkrete budgetter for etablering og drift af nye omlaststationer. Budgetterne er inspireret af aktuelle projekter i Danmark. Omlastningen foregår i lukket hal, hvor genanvendelige materialer aflæsses i båse og læsses efterfølgende med grab eller gummihjulslæsser. Investeringsudgifter, mandskab m.m. er baseret på budgetoplysninger om sammenligneligt projekt der p.t. er under opførelse af Silkeborg Forsyning. Dette omfatter er 775 m² hal til omlastning af rest- og organisk affald samt en 2600 m² hal til sortering og omlastning af hustandsindsamlet papir, pap, metal og plast samt glas fra kuber Ved indbyggere er begge haller regnet ind i overslaget, ved indbyggere er det kun sorteringshallen på 2600 m³. Omkostninger gældende for omlastestationer til henholdsvis og indbyggere er beregnet ud fra forudsætninger benyttet for / indbyggere. Af Tabel 30 kan aflæses enhedsomkostninger for omlastning af tørre materialerpå de analyserede stationer.

73 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 73 Tabel 30: Økonomi for omlastning af tørre materialer på omlasteanlæg med forskellig størrelse og omlastet mængde Økonomi omlasteanlæg for tørre materialer Emne Enhed Mængder tørre materialer Ton/år Antal containere i alt (35 m3) stk Antal ansatte personer 0, ,0 3,0 Investering Maskiner: fejemaskine, Gummihjulslæsser, grab kr Containere af kr./stk. kr Bygninger, fundering, betonplader, m.v. kr Investering i alt kr Forrentning og afskrivning Omlastestation (maskinudstyr), 10 år, 4 % kr Bygninger, 20 år, 4 % kr I alt kr Drift af omlastestation Drift vedligehold maskiner (5% af maskin investering) kr Drift vedligh. bygninger (2 % af bygnings investering) kr Brændstof og el (10% af maskininvestering) kr Lønudgifter kr Drift ekskl. forrentning og afskrivning kr Drift inkl. forrentning og afskrivning kr Kr. tons (mængder tørre materialer tilført) kr./ton B.2.2 Fjerntransport Ved fjerntransport fra omlastestation til behandlingsanlæg eller genvinder er anvendt en km-omkostning på 10,8 kr. for en lastbil med hænger/walking floor (sidstnævnte baseret på en timeomkostning på 700 kr. per kørt time og et lastevolumen på 70 m³). Der regnes på både udkørsel og hjemkørsel for disse køretøjer. Fjerntransport i omlastekøretøjer (Tabel 31) Tabel 31: Omkostninger i kr./ton ved fjerntransport i omlastekøretøjer forskellige afstande. Papir Pap Plast Metal Glas Papir/pap Metal/glas Metal/ Fjerntransport - indsamlingsfraktion /plast plast Ton pr. transport 17,5 7,0 2,1 5,6 21,0 16,5 10,6 2,9 Pris pr. ton ved 20 km tur/retur Pris pr. ton ved 40 km tur/retur Pris pr. ton ved 60 km tur/retur Pris pr. ton ved 80 km tur/retur Omlastes de nævnte fraktioner på et omlasteanlæg beregnet for indbyggere, skal der til de nævnte priser per ton tillægges en omlasteomkostning på 115 kr. per ton. Dette giver følgende samlede omkostninger afhængig af transportafstand. Omlastning kombineret med fjerntransport (Tabel 32)

74 74 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Tabel 32: Omkostninger i kr./ton omlastning koblet med fjerntransport forskellige afstande Omlastning og Fjerntransport - indsamlingsfraktion Papir Pap Plast Metal Glas Papir/pap Metal/glas /plast Metal/ plast Omlasteomkostning 115 Samlet pris pr. ton ved 20 km tur/retur Samlet pris pr. ton ved 40 km tur/retur Samlet pris pr. ton ved 60 km tur/retur Samlet pris pr. ton ved 80 km tur/retur Ved mindre omlasteanlæg og tilhørende lavere input mængder vil omlasteomkostningen være højere end angivet i tabellen og den samlede pris for omlastning og fjerntransport vil være tilsvarende højere. Ved større omlasteanlæg vil det være omvendt. Direkte transport i indsamlingskøretøj Ved fjerntransport fra kommune til omlasteanlæg eller direkte til behandlingsanlæg eller genvinder benyttes 2-kammer renovationsbiler med en lastvolumen på 16 m³. Ved transport til omlasteanlæg forudsættes, at alle de medbragte affaldsfraktioner aflæsses samme sted. Ved denne fjerntransport er anvendt en km-omkostning på 14,6 kr. for den nævnte renovationsbil. Der regnes på både udkørsel og hjemkørsel for disse køretøjer. Ved transport direkte til behandlingsanlæg eller genvinder kan man ikke regne med, at alle medbragte fraktioner kan aflæsses samme sted. Der er derfor afhængig af medbragte fraktioner regnet med en tre-kant kørsel, hvor én fraktion aflæsses ad gangen. Dette medfører ekstra kørsel og der er indlagt ekstra tidsforbrug på ½ time for at illudere denne type fjerntransport. I scenarierne indgår indsamling af en række forskellige indsamlingsfraktioner, hvor forskellige genanvendelige materialer er indsamlet i forskellige kombinationer i samme to-rums beholder. Disse omfatter de i Tabel 33 viste forskellige modeller: Tabel 33: Kombinationer af materialer placeret i samme to-rums beholder Model Fraktioner i rum 1. papir i rum 1 pap i rum 2 2 metal i rum 1 plast i rum 2 3 papir/pap i rum 1 glas i rum 2 4 papir i rum 1 pap/metal/plast i rum 2 5 papir/pap i rum 1 metal/hård plast/glas i rum 2 6 papir/pap i rum 1 Metal/plast i rm 2 7 metal/plast i rum 1 glas i rum 2

75 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 75 Nedenfor i Tabel 34 er vist de omkostninger, der er blevet beregnet for fjerntransport i 2-kammerbil for de nævnte indsamlede fraktioner afhængig af transportafstand til første destination (genvinder eller sorteringsanlæg). Tabel 34: Omkostninger i kr./ton ved direkte fjerntransport afhængig af fraktion, afstand og materialer indsamlet Pris per ton ved direkte transport Papir Pap Plast Metal Glas Papir/pap Metal/glas /plast 20 km tur/retur kammer model 1 40 km tur/retur papir/pap 60 km tur/retur Direkte genvinder 80 km tur/retur Metal/ plast 20 km tur/retur kammer model 2 40 km tur/retur Metal/plast 60 km tur/retur Trekant 80 km tur/retur km tur/retur kammer model 3 40 km tur/retur papir-pap/glas 60 km tur/retur Trekant 80 km tur/retur km tur/retur kammer model 4 40 km tur/retur Papir/metal-plast-glas 60 km tur/retur Direkte sorterng 80 km tur/retur km tur/retur kammer model 5 40 km tur/retur papir-pap/metal-glas-plast 60 km tur/retur Direkte sorterng 80 km tur/retur km tur/retur kammer model 6 40 km tur/retur papir-pap/metal-plast 60 km tur/retur Direkte sorterng 80 km tur/retur km tur/retur kammer model 7 40 km tur/retur Metal-plast/glas 60 km tur/retur Trekant 80 km tur/retur Fordelagtighed af omlastning sammenlignet med direkte transport Med de mange forskellige kombinationer ved indsamling af materialer placeret i samme beholder koblet med størrelse på omlasteanlæg og med mulig destination for to-kammer indsamlingskøretøj er logistik systemet for transport meget komplekst og vanskeligt at overskue hvad angår fordelagtighed af omlastning kontra direkte transport af de tørre genanvendelige materialer. Følgende hovedkarakteristika kan imidlertid udledes ved nærstudie af de ovenstående tabeller indeholdende omkostningsdata for fjerntransport og for omlastning. 1 Det er relativt dyrt at omlaste især ved små inputmængder.

76 76 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 2 Det er dyrt at transportere genanvendelige tørre materialer over lange afstande i komprimerende 2-kammer indsamlingskøretøjer. 3 Ved transport af materialer med høj rumvægt (som papir og glas) kan omlastning svare sig ved fjerntransportafstande på over km hvis omlasteanlæggets opland er på ca indbyggere. Ved mindre opland vil denne balance transportafstand blive øget. 4 Ved transport af materialer med lav rumvægt (som plast og småt metal) vil direkte transport være konkurrencedygtig over længere afstande. Den lave (og ukomprimerede) rumvægt i omlastekøretøjer er årsagen hertil. En vis komprimering i omlastekøretøjer vil ændre på dette. 5 Trekant kørsel kan undgås ved etablering af omlasteanlæg i og med at alle materialer i to-kammerkøretøjet kan aflæsses samme sted. Dette vil øge fordelagtigheden af omlastning ved indsamling af visse af de i tabel 16 nævnte kombinationer (f.eks. ved indsamling af kombinationerne metal/plast, papir-pap/glas og metal-plast/glas). Ved disse kombinationer skal hver enkelt fraktion afleveres på forskellige destinationer, når der ikke sker omlastning. B.2.3 Økonomi ved behandling Sortering på centrale sorteringsanlæg I det følgende gennemgås de væsentligste forudsætninger omkring økonomi ved behandling på sorteringsanlæg. Omkostninger til etablering og drift af sorteringsanlæg er estimeret ud fra erfaringstal vedr. indkøb og installering af udstyr, konstruktion af bygninger og udenomsanlæg projektering mv. drift i form af vedligehold, løn, energi o. lign Der er ikke indregnet omkostninger til byggerenter, afkast til ejere samt risikodækning og lignende. Prisniveau for maskinelt udstyr svarer til maskiner indkøbt i Nordeuropa. Alle priser er ekskl. moms. Ved beregning af forrentning og afskrivning er anvendt en kalkulationsrente på 4 % samt afskrivningsperioder på 20 år for bygninger, 10 år på maskiner og 7 år på mobilt udstyr. Ved beregning af driftsomkostninger er forudsat lønninger til personale på mellem og til ikke ledende stab. Der er ikke ansat personale til udførelse af egentlig manuel sortering. Vedligeholdelse er sat til 2-5 % afhængig af anlægskomponent. Der indgår i driftsomkostningerne ikke beregning af indtægter fra salg af genanvendelige materialer og omkostninger ved

77 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 77 forbrænding af sorteringsrester. Disse omkostninger er beregnet separat i modelleringen. I denne scenarieanalyse indgår i scenarierne 3 til 7 forskellige former for anlæg til mere eller mindre automatisk sortering. Disse omfatter følgende: Scenarie 3 og 4: Lavteknologisk sortering af metal og al plast. Scenarie 5: Lavteknologisk sortering af metal, hård plast og glas (MGP). Scenarie 6: Højteknologisk sortering af pap/karton, metal og al plast. Scenarie 7: Højteknologisk sortering af pap/karton, metal, al plast og glas. Alle disse er nærmere beskrevet i bilag D. Økonomien bag ved de fire forskellige anlæg er beskrevet kort nedenfor via figurer over omkostninger for de respektive anlæg. I omkostningsoverslagene indgår de for sådanne anlæg sædvanlige omkostningsparametre (investeringer og drift) knyttet til selve anlæggene. I investeringer indgår ikke arealerhvervelse og usædvanlige jordbundsforhold. I driftsomkostninger indgår ikke fælles administrationsudgifter o.lign. Lavteknologisk sorteringsanlæg til modtagelse af husstandsindsamlet kildeopdelt metal og al plast (indsamlet i blandet form) scenarie 3 og 4. Forventede investeringer i maskiner og bygninger er vist i nedenstående Figur 17. I figuren er vist tal for tre forskellige kapaciteter nemlig tons/ år, tons/år og tons/år. Figur 17: Investeringer ved etablering af lavteknologisk sorteringsanlæg til metal og plast I Figur 18 nedenfor kan de tilhørende enhedsomkostninger for sortering aflæses.

78 78 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Figur 18: Enhedsomkostninger ved lavteknologisk sortering af metal og plast Enhedsomkostningerne vist i ovenstående Figur 18 indeholder ikke indtægter fra salg af de genanvendelige materialer der afsættes til markedet fra dette anlæg. Disse indtægter bidrager væsentligt til anlæggets driftsøkonomi og er indregnet separat i scenarieanalyserne under materialesalg. De indeholder heller ikke forbrænding af sorteringsrest, som også er indregnet separat under forbrænding. Lavteknologisk sorteringsanlæg til modtagelse af husstandsindsamlet metal, hård plast og glas (kaldet MGP) scenarie 5 Forventede investeringer i maskiner og bygninger for dette anlæg er vist i nedenstående Figur 19. I figuren er vist tal for tre kapaciteter nemlig tons/ år, tons/år og tons/år.

79 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 79 Figur 19: Investeringer ved etablering af lavteknologisk sorteringsanlæg til metal, hård plast og glas (MGP) I Figur 20 nedenfor kan de tilhørende enhedsomkostninger for sortering aflæses. Bemærk igen at disse omkostninger ikke indeholder salg af genanvendelige materialer og forbrænding af sorteringsrest. Disse indtægter bidrager væsentligt til anlæggets driftsøkonomi og er indregnet separat i scenarieanalyserne under materialesalg. De indeholder som nævnt heller ikke forbrænding af sorteringsrest, som også er indregnet separat under forbrænding. Figur 20: Enhedsomkostninger ved lavteknologisk sortering af tørt restaffald

80 80 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Højteknologisk sorteringsanlæg til modtagelse af husstandsindsamlet pap/karton, metal og plast scenarie 6 Forventede investeringer i maskiner og bygninger for dette anlæg er vist i nedenstående Figur 21. I figuren er vist tal for to kapaciteter nemlig tons/ år, og tons/år. Figur 21: Investeringer ved etablering af højteknologisk sorteringsanlæg til pap/karton, metal og plast I Figur 22 nedenfor kan de tilhørende enhedsomkostninger for sortering aflæses. Bemærk igen at disse omkostninger ikke indeholder salg af genanvendelige materialer og forbrænding af sorteringsrest. Disse indtægter bidrager væsentligt til anlæggets driftsøkonomi og er indregnet separat i scenarieanalyserne under materialesalg. De indeholder som nævnt heller ikke forbrænding af sorteringsrest, som også er indregnet separat under forbrænding. Figur 22: Enhedsomkostninger ved drift af højteknologisk sorteringsanlæg til pap/karton, metal og plast

81 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 81 Højteknologisk sorteringsanlæg til modtagelse af husstandsindsamlet pap/karton, metal, plast og glas scenarie 7 Forventede investeringer i maskiner og bygninger for dette anlæg er vist i nedenstående Figur 23. I figuren er vist tal for tre kapaciteter nemlig tons/ år, og tons/år. Figur 23: Investeringer ved etablering af højteknologisk sorteringsanlæg til pap/karton, metal, plast og glas

82 82 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING I Figur 24 nedenfor kan de tilhørende enhedsomkostninger for sortering aflæses. Bemærk igen at disse omkostninger ikke indeholder salg af genanvendelige materialer og forbrænding af sorteringsrest. Disse indtægter bidrager væsentligt til anlæggets driftsøkonomi og er indregnet separat i scenarieanalyserne under materialesalg. De indeholder som nævnt heller ikke forbrænding af sorteringsrest, som også er indregnet separat under forbrænding. Figur 24 Enhedsomkostninger ved drift af højteknologisk sorteringsanlæg til pap/karton, metal, plast og glas. Der opstår ved sorteringen på alle de forskellige anlæg en mindre mængde sorteringsrest. Denne mængde tilføres nærmeste forbrændingsanlæg. Der anvendes i disse modelberegninger en forbrændingsomkostning, der relaterer sig til en blanding af en mængdebaseret og en energiindholds baseret omkostning knyttet til hver fraktion jfr, nedenfor i Tabel 35 Tabel 35: Omkostning for forbrænding af sorteringsrester fra sorteringsanlæggene Fraktion kr/ton Metal -402 Glas 429 Pap 154 Papir 99 Plast -232 Det kan således aflæses, at det er dyrt at brænde sorteringsresten glas, men at forbrænding af sorteringsresten metal og plast giver en indtægt. Indtægt ved forbrænding af metal knytter sig til at størstedelen af det indfyrede metal kan afsættes efter at metal er frasorteret forbrændingsslaggen.

83 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 83 Bilag C Teknologier for transport og omlastning C.1 Tekniske koncepter for fjerntransport og omlastning af kildesorterede/kildeopdelte tørre materialer til genanvendelse. Materialer af relevans for fjerntransport og evt. omlastning er bl.a. følgende: Kildesorterede separate fraktioner: Papir fra hente/kube ordninger Blandet papir og småt emballagepap/karton Blandet plast (2D og 3D) fra henteordninger Småt metal fra henteordninger Kildeopdelte fraktioner: Blandet småt metal og plast fra henteordninger Blandet småt metal, hård (3D) plast og glas/flasker fra henteordninger Blandet småt emballagepap, småt metal, plast (2D og 3D) Glas/flasker fra hente/kubeordninger Blandet småt emballagepap, småt metal, plast (2D og 3D) og glas/flasker fra henteordninger Disse tørre genanvendelige materialer skal afhængig af overordnet systemkoncept (kildesortering eller kildeopdeling) leveres enten til lokale genvindingsfirmaer eller til et grov- eller finsorteringsanlæg (lav- eller højteknologisk) placeret på Sjælland/Lolland-Falster. Opland er alle kommuner på Sjælland og Lolland-Falster omfattende i alt 45 stk. Alle tørre materialer regnes transporteret i 2-kammer indsamlingsbiler frem til enten genvindingsfirmaer, sorteringsanlæg eller omlastestationer. I og med at restaffald og KOD ikke indgår i denne analyse, antages det i beregningerne at omlastestationer ikke er dimensioneret til at modtage disse fraktioner. Restaffald vil normalt køre direkte til nærmeste forbrændingsanlæg og ikke have behov for omlastning. Økonomien i omlastning af de tørre materialer afspejler derfor de omkostninger, der knytter sig til alene at omlaste disse fraktioner. I den følgende beskrivelse af forskellige scenarier er der regnet med nedenstående skønsmæssige rumvægte i forskellige situationer (anvendes ved beregning af transportomkostninger).

84 84 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Tabel 36: Rumvægte for transporterede materialer i separat og blandet form Fraktion Løs vægt i I Omlastet i stor beholder indsamlingskøretø container (ton/m³) j (komprimeret) (ton/m³) (ton/m³) Kildesorterede materialer Papir 0,25 0,4 0,25 Pap 0,1 0,2 0,1 Papir/pap 0,235 0,38 0,235 Blandet plast (2D og 3D) 0,03 0,07 0,03 Metal 0,08 0,2 0,08 Glas 0,3 0,3 0,3 Blandet småt metal og blandet plast (2D og 3D) Blandet småt metal, hård (3D) plast og glas/flasker (MGP) Blandet småt emballagepap, småt metal, plast (2D og 3D) Blandet småt emballagepap, småt metal, plast (2D og 3D) og glas/flasker fra henteordninger Kildeopdelte materialer 0,041 0,098 0,041 0,151 0,151 0,151 0,055 0,122 0,055 0,169 0,169 0,169 Hvor skal omlastningen ske? Opsamlingsfaciliteter med henblik på fjerntransport kan placeres på flere forskellige steder med forskellig indretning helt betinget af de lokale forhold. Følgende muligheder kan tænkes: Placering i forbindelse med et eksisterende anlæg til behandling af affald eller genanvendelige materialer f.eks. ved et forbrændingsanlæg eller et affaldsdeponi. Det forudsættes, at der vil være plads til opstilling af mange store containere og til manøvrering af store transportenheder til fjerntransporten. Placering i forbindelse med eksisterende større lokale genbrugspladser, hvor der findes fornødent areal til rådighed til aktiviteten. Der skal også her være plads til opstilling af mange store containere og til manøvrering af store transportenheder til fjerntransporten. Placering strategisk valgte steder i lokalsamfundene f.eks. i industrikvarterer. Hvordan kan omlastningen og fjerntransporten ske? Der kan opstilles mange forskellige scenarier for omlastning ogfjerntransport. Det vil i sidste ende blive de lokale og de økonomiske forhold vedrørende

85 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 85 transportlogistik og investeringer i nye anlæg, der får afgørende indflydelse på valget af løsning. Følgende kendte løsninger kan nævnes her: Simpel omlastning direkte i walking floor semitrailor Omlastning fra komprimerende indsamlingsbil og fra åbne maksicontainere til store semitrailere med walking floor, rumindhold 70 mᶟ 90 mᶟ. Indsamlingsbilerne tipper materialerne direkte ned i walking floor semitraileren. Walking floor systemet giver en vis komprimering, så transporttonnage hæves. Der kræves rampe og niveauforskel. Omlastning til store maksicontainer Omlastning fra komprimerende indsamlingsbil og fra åbne maksicontainere til store åbne maksicontainere, rumindhold 50 mᶟ - 60 mᶟ. Indsamlingsbilerne læsser af på terræn/gulv, og en grab-maskine læsser materialerne i de store transportcontainere, og samtidig giver en vis komprimering af materialerne med henblik på at opnå en større transporttonnage.

86 86 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Omlastning til mindre maksicontainer Omlastning fra komprimerende indsamlingsbil og fra åbne maksicontainere til mindre åbne maksicontainere, rumindhold 30 mᶟ - 35 mᶟ. Indsamlingsbilerne læsser af på terræn/gulv, og en grab-maskine læsser materialerne i de store transportcontainere, og samtidig giver en vis komprimering af materialerne med henblik på at opnå en større transporttonnage. Omlastning til stationær komprimatorenhed Omlastning fra komprimerende indsamlingsbil og fra åbne maksicontainere til en stationær komprimatorenhed med en 30 mᶟ transportcontainer. Indsamlingsbilerne tipper materialerne direkte ned i kassen til komprimatorenhedens påfyldningstragt. Sådanne stationer kan indrettes således at man kan veksle mellem komprimatorcontainere med forskelligt indhold. Fjerntransport sker med 24 m³ pressecontainere. Micodan komprimator Micodan komprimator

87 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 87 Micodan komprimator Compoman komprimator Compoman komprimator Hvordan kan omlasteanlæg indrettes I det følgende er der givet en meget overordnet beskrivelse af, hvordan omlastestationerne kan indrettes. Der er i modelberegningerne benyttet omlastestationer der baserer sig på omlastning uden komprimering, idet sådanne for nærværende findes i størst antal i Danmark. Komprimatorstationer kan dog også benyttes afhængig af de lokale forhold. Løsning 1 Meget lille omlasteanlæg opland ca indbyggere Lille kommune, ca indbyggere, samlet mængde tørre materialer til evt. omlastning er ca tons. Kan tænkes placeret i forbindelse med en eksisterende genbrugsstation. Fraktioner til omlastning kan være enten fra kildesorteringsordninger eller fra kildeodelingsordninger jfr tabel ovenfor. Indretning af anlægget kan være som nævnt nedenfor: For at undgå at papir og plastik og andre materialer blæses rundt til omgivelserne foretages omlastningen i en lukket, simpelt opbygget hal. I denne skal der være plads til opstilling af et antal maxi containere (svarende til antal indsamlingsfraktioner). Der skal også indrettes båse hvor indsamlingsfraktionerne kan aflæsses. Der benyttes en grabmaskine eller lille læssemaskine til læsning af maxi containerne. Fjerntransport foregår med lastbil med kroghejs og med hænger. Løsning 2 Lille omlasteanlæg opland ca indbyggere Større kommune, ca indbyggere (eller to små kommuner), samlet mængde tørre materialer til evt. omlastning er ca tons. Placeres i forbindelse med en eksisterende større genbrugsstation eller et eksisterende affaldsbehandlingsanlæg/deponi. Fraktioner til omlastning er som nævnt under løsning 1. Indretning af anlæg kan være som nævnt nedenfor:

88 88 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Der etableres som i løsning 1 en simpel halbygning med plads til aflæsning af et antal indsamlingsfraktioner i båse og et antal maxi containere (svarende til antal indsamlingsfraktioner. Der benyttes en grabmaskine eller lille læssemaskine til læsning af de tørre genanvendelige materialer i maxi containerne. Transport foregår med lastbil med kroghejs og med hænger. Løsning 3 Mindre omlasteanlæg opland ca indbyggere To/tre større kommuner eller fire/fem små kommuner, samlet mængde tørre materialer til evt. omlastning er ca tons. Placeres i forbindelse med en et eksisterende affaldsbehandlingsanlæg/deponi eller på et nyt areal i et industrikvarter. Fraktioner til omlastning er som nævnt under løsning 2. Indretning af anlæg kan være som nævnt nedenfor: Der etableres som i løsning 2 en simpel halbygning med plads til aflæsning af et antal indsamlingsfraktioner i båse og et antal maxi containere (svarende til antal indsamlingsfraktioner. Der benyttes en grabmaskine eller lille læssemaskine til læsning af de tørre genanvendelige materialer i maxi containerne. Transport foregår med lastbil med kroghejs og med hænger. Løsning 4 og 5 Store og meget store omlasteanlæg opland ca indbyggere Relevant alene for Storkøbenhavn. Samlet mængde tørre materialer til evt. omlastning er fra ca til tons. Placeres i forbindelse med en et eksisterende affaldsbehandlingsanlæg eller på et nyt areal i et industrikvarter. Fraktioner til omlastning er som nævnt under løsning 2. Indretning for omlastning af de tørre genanvendelige materialer alene vil være stort set identisk med løsning 3. Dog kunne det tænkes at benytte store semitrailere med walking floor til fjerntransporten.

89 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 89 Bilag D Teknologier for lavteknologisk og højteknologisk eftersortering I modelberegningerne er inddraget forskellige tekniske koncepter for automatisk sortering med mere eller mindre indsats fra avancerede automatiske sorteringsteknologier. Materialer af relevans for automatisk sortering er følgende kildeopdelte fraktioner. For hver blandet fraktion er i Tabel 37 kort beskrevet et muligt teknisk koncept: Tabel 37: Relevante tekniske koncepter for sortering Kildeopdelte fraktioner: 1 Blandet småt metal og plast fra henteordninger 2 Hård (3D) plast og glas/flasker fra henteordninger Blandet småt metal, 3 Blandet småt emballagepap, småt metal, plast (2D og 3D) 4 Blandet småt emballagepap, småt metal, plast (2D og 3D) og glas/flasker fra henteordninger Teknisk koncept Lavteknologisk: Metal udsorteres i magnetisk metal (jern) og ikke magnetisk metal (aluminium). Plast adskilles i folie og hård plast og rengøres for fejlsortering og urenheder men fin-sorteres ikke i polymerer. Lavteknologisk: Metal udsorteres i magnetisk metal (jern) og ikke magnetisk metal (aluminium). Plast adskilles i folie og hård plast og rengøres for fejlsortering og urenheder men fin-sorteres ikke i polymerer. Glas udgør restfraktion. Højteknologisk: Metal udsorteres i magnetisk metal (jern) og ikke magnetisk metal (aluminium). Plast i 2D og 3D samt i polymerer (PE, PP, PET) via NIR. Pap via NIR. Højteknologisk: Metal udsorteres i magnetisk metal (jern) og ikke magnetisk metal (aluminium). Plast i 2D og 3D samt i polymerer (PE, PP, PET) via NIR. Pap og glas via NIR. Nedenfor er givet mere udførlige forklaringer på udstyr og funktion for de beskrevne koncepter. For hvert type anlæg er angivet vort bedste skøn for hvor effektive udsorteringen af de forskellige fraktioner er defineret som hvor stor en andel der sendes til videre oparbejdning i genvindingsindustrien. Disse effektiviteter er baseret dels på erfaringer oplyst fra udenlandske sorteringsanlæg/sorteringseksperter og dels på litteratur om emnet. D.1 Teknisk beskrivelse af grov-sorteringsanlæg for metal og plast - med lavteknologisk udstyr Sorteringsanlægget indrettes til at modtage og behandle kildesorteret metal og plast indsamlet i blandet form. Anlægget indrettes med mindst mulig avanceret teknologi til at udsortere

90 90 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Metal i magnetisk jern og aluminium (ikke magnetisk jern). Blandet plast opdelt i folie og hård plast. Fraktionen renses bedst muligt for fejlsortering. Der udføres ikke manuel sortering. Metaller i form af jern og aluminium afsættes i løs form til lokale metalhandlere. Blandet plast (opdelt i folie og hård plast) afsættes i balleteret form til international eller national oparbejder af blandet plast. De overordnede materialestrømme i anlægget er vist i nedenstående boxdiagram (Figur 25). Figur 25: Principdiagram for et grov-sorteringsanlæg for metal og plast - med lavteknologisk udstyr Anlægget kan indeholde følgende komponenter/funktioner: Modtageareal (alt modtaget materiale aflæsses på gulv). Poseåbner. Transportbånd, som føder sorteringsudstyr. Magnet til frasortering af magnetisk metal (jern). Ballistisk separator til adskillelse af let fraktion (folier o. lign) fra tung fraktion (metal og plastdunke) og til rensning for mindre urenheder. Vindsigte til adskillelse af plastfolie fra andre lette materialer. Eddie Current separator til frasortering af ikke-magnetisk metal (aluminium). Containere til opbevaring af frasorteret jern og metal. Ballepresse til komprimering af plast før afsætning. Anlæggets sorteringseffektivitet på metal vil være høj (op til 90 %). Sorteringseffektivitet på hård plast vil også være høj (op til 85 %). For LDPE plastfolie dog op til 70 %.

91 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 91 D.2 Teknisk beskrivelse af grov-sorteringsanlæg for metal, hård plast og glas - med lavteknologisk udstyr Sorteringsanlægget indrettes til at modtage og behandle kildesorteret metal, hård plast og glas indsamlet i blandet form. (Denne fraktion kaldes ofte MGPfraktionen). Anlægget indrettes med mindst mulig avanceret teknologi til at udsortere Metal i magnetisk jern og aluminium (ikke magnetisk jern). Blandet plast opdelt i folie og hård plast). Knust glas. Der udføres ikke manuel sortering. Metaller i form af jern og aluminium afsættes i løs form til lokale metalhandlere. Blandet plast opdelt i folie og hård plast afsættes til international eller national oparbejder af blandet plast. Knust glas med diverse forureninger afsættes til Reiling. De overordnede materialestrømme i anlægget er vist i nedenstående boxdiagram (Figur 26). Figur 26: Principdiagram for et grov-sorteringsanlæg for metal, glas og hård plast - med lavteknologisk udstyr Anlægget kan indeholde følgende komponenter/funktioner: Modtageareal (alt modtaget materiale aflæsses på gulv). Poseåbner. Transportbånd, som føder sorteringsudstyr. Magnet til frasortering af magnetisk metal (jern).

92 92 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING Tromlesigte/Ballistisk separator til adskillelse af let fraktion (folier o. lign) fra tung fraktion (metal og plastdunke) og til frasortering af småt knust glas og små forureninger. Vindsigter til adskillelse af plastfolie fra andre lette materialer og til rensning af småt knust glas fra diverse lette materialer. Eddie Current separator til frasortering af ikke-magnetisk metal (aluminium). OCC/Rullesigte til adskillelse af hård plast og store stykker glas. Containere til opbevaring af frasorteret jern og metal samt glas. Ballepresse til komprimering af plast før afsætning. Anlæggets sorteringseffektivitet på metal vil være høj (90%). Sorteringseffektivitet på hård plast vil også være høj (op til 85 %). For LDPE plastfolie dog op til 70 %). Restfraktion med småt og stort glas vil indeholde nogen fejlsortering samt nogen restplast og restmetal. Sorteringseffektiviteten på knust glas til afsætning skønnes at være op til 85 %. D.3 Teknisk beskrivelse af fin-sorteringsanlæg for pap, metal og plast - højteknologisk udstyr Sorteringsanlægget kan indrettes til at kunne modtage og behandle flere forskellige materialestrømme, både kildeopdelte og kildesorterede blandede materialer, f.eks. blandet plast. Dette kan gøre anlægget fleksibelt hvad angår selve driftssituationen og produktion af "outputs". Anlægget indrettes med avanceret teknologi til at udsortere Metal i magnetisk jern og aluminium (ikke magnetisk jern). Blandet plast i plastfolie (2D) og restplast (3D) samt i polymererne PE. PP og PET. En papfraktion. En restfraktion, som består af fejlsortering, restplast, restpap og restmetal. Der udføres ikke manuel sortering. Metaller i form af jern og aluminium afsættes i løs form til lokale metalhandlere eller internationale metalværker. Plastpolymerer (PE, PP og PET) afsættes til international eller national oparbejder af individuelle plastpolymerer. Pap afsættes til papirindustrien. De overordnede materialestrømme i anlægget er vist i nedenstående boxdiagram (Figur 27). Figur 27: Principdiagram for et fin-sorteringsanlæg for pap/karton, metal og plast - med højteknologisk udstyr

93 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 93 Anlægget kan afhængig af input - indeholde følgende komponenter/funktioner: Modtageareal (alt modtaget materiale aflæsses på gulv i båse for de forskellige fraktioner). Poseåbner. Transportbånd, som føder sorteringsudstyr. Magnet til frasortering af magnetisk metal (jern). Tromleigte/Ballistisk separator til adskillelse af let fraktion (folier o. lign) fra tung fraktion (metal og plastdunke) og til frasortering af små forureninger/partikel fraktion <40-50 mm. Vindsigte (eller andet specialudstyr) til adskillelse af plastfolie fra andre lette materialer. Eddie Current separator til frasortering af ikke-magnetisk metal (aluminium). NIR infrarød til frasortering af pap. NIR infrarød til sortering af individuelle 2D/3D plasttyper/hård plast (LDPE, HDPE, PP, PS, PET). Ballepresser. Containere til opbevaring af frasorteret metal. Lagerareal for restaffald og balleterede genanvendelige materialer. Anlæggets sorteringseffektivitet på metal vil være høj (90 %). Sorteringseffektivitet på plastpolymerer vil også være høj (op til 85 %) - for

94 94 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING LDPE plastfolie dog op til 70 %). Sorteringseffektivitet på pap skønnes at blive 60 %) Restfraktion vil indeholde alle fejlsorteringer samt resten af plasten og det ikke frasorterede metal og pap. D.4 Teknisk beskrivelse af fin-sorteringsanlæg for pap, metal, plast og glas - højteknologisk udstyr Denne anlægstype vil i store træk være indrettet som det i afsnit D.3 beskrevne anlæg. Dog er det suppleret med udstyr, der kan tage sig af udsortering af glas. Anlægget indrettes således med avanceret teknologi til at udsortere Metal i magnetisk jern og aluminium (ikke magnetisk jern). Blandet plast i plastfolie (2D) og restplast (3D) samt i polymererne PE, PP og PET. En papfraktion. En glasfraktion (ikke farvesorteret). En restfraktionen som består af fejlsortering, restplast, restpap og restmetal. Metaller i form af jern og aluminium afsættes i løs form til lokale metalhandlere eller internationale metalværker. Plastpolymerer (PE, PP og PET) afsættes til international eller national oparbejder af individuelle plastpolymerer. Pap afsættes til papirindustrien. Glas afsættes til Reiling. De overordnede materialestrømme i anlægget er vist i nedenstående boxdiagram (Figur 28).

95 ALTERNATIVE INTEGREREDE SYSTEMER PÅ SJÆLLAND/MØN/LOLLAND-FALSTER FOR LAVTEKNOLOGISK ELLER HØJTEKNOLOGISK SORTERING 95 Figur 28: Principdiagram for et fin-sorteringsanlæg for pap/karton, metal, plast og glas med højteknologisk udstyr Anlægget kan afhængig af input - indeholde følgende komponenter/funktioner: Modtageareal (alt modtaget materiale aflæsses på gulv i båse for de forskellige fraktioner). Poseåbner. Transportbånd, som føder sorteringsudstyr. Magnet til frasortering af magnetisk metal (jern). Tromlesiget/Ballistisk separator til adskillelse af let fraktion (folier o. lign) fra tung fraktion (metal og plastdunke) og til frasortering af små forureninger/partikel fraktion <40-50 mm. Vindsigter eller andet specialudstyr til frasortering af 2D plastfolier og til rengøring af partikelfraktionen. Eddie Current separator til frasortering af ikke-magnetisk metal (aluminium). OCC/Rullesigte til adskillelse af hård plast og store stykker glas. NIR infrarød til frasortering af pap. NIR infrarød til frasortering af glas. NIR infrarød til sortering af individuelle 3D plasttyper/hård plast (LDPE, HDPE, PP, PS, PET). Ballepresser.