Forslag til reguleringsprojekt for Arrenakke Å. Baggrunden for projektet

Transkript

1 Forslag til reguleringsprojekt for Arrenakke Å Baggrunden for projektet Der findes ikke et regulativ for det offentlige vandløb Arrenakke Å med angivelse af dimensioner for vandløbet. Der findes kun et fællesregulativ for amtsvandløb, der har bestemmelser om grødeskæring og arbejdsbælter mv. Tilbage i 1964 blev et reguleringsprojekt med koter fra 1957 for daværende Vinderød Enge Landvindingslag tinglyst på de berørte ejendomme i forbindelse med lagets oprettelse. Reguleringsprojektet betød, at vandløbene kunne gøres dybere og vandet pumpes ud ved Frederiksværk i stedet for blot at løbe ud i Roskilde Fjord gennem den gamle sluse. Efter anlægsarbejdet blev der ikke lavet et regulativ med bestemmelser om dybde og bredde for Arrenakke Å. I 1981 skete en teknisk overdragelse af lagets anlæg til daværende Frederiksværk Kommune mod, at lagets medlemmer ikke længere skulle betale partsbidrag. Det vil sige, at kommunen afholdt den del af vedligeholdelsesudgifterne, som amtet ikke refunderede. Efter forstærkningen af Classens Dige og renoveringen af pumpestationen af Halsnæs Kommune blev vedtægten for landvindingslaget aflyst af Tingbogen. Arrenakke Å var frem til amtets nedlæggelse et amtsvandløb. Efter overdragelse til kommunen viser det sig, at amtets vedligeholdelsespraksis byggede på en opmåling fra Dimensionerne er ikke blevet indarbejdet i et regulativ for Arrenakke Å, og de har derfor ikke været i offentlig høring koterne ligger stedvis over rørtilløb. I 2016 blev vandløbet målt op igen. Den nye opmåling er blevet sammenholdt med 1957-projektet, der har omvendt stationering (station 0 ved den tidligere sluse) og 1997-opmålingen. Der er store forskelle på koterne i 1964-tinglysningen (1957-projektet), 1997-opmålingen og 2016-opmålingen. Noget tyder på, at den øverste ½ km af Arrenakke Å aldrig har været uddybet til de koter, der er angivet i den tidligere tinglyste vedtægt. Se bilagene (Arrenakke_længde.pdf) Formål og begrundelse Formålet med reguleringsprojektet er at få udarbejdet et retsgyldigt dokument, der tydeliggør ret og pligt for både kommunen og for bredejerne. I tilfælde af en oversvømmelse vil det kunne afgøres, om vandløbet er blevet vedligeholdt af kommunen, som det skal og dermed afgøre evt. erstatningssager. Endvidere ønskes det endelige reguleringsprojekt indarbejdet i et nyt regulativ for Arrenakke Å. Selve projektet De foreslåede dimensioner for Arrenakke Å tager udgangspunkt i de faktiske forhold. Hvor tinglysningen viser markant lavere vandløbsbund end de faktiske forhold i dag, er bunden i reguleringsprojektet tilrettet, så de opmålte tilløb ikke kommer til at ligge under vandløbsbunden fremadrettet. Det er i projektet tilstræbt, at strækninger, der i dag er anlagt med spunsvægge, fortsat har et profil, der sikrer, at spunsen kan blive og ikke skal graves væk og udjævnes. Se tværprofiler i bilagene (Arrenakke_tvær.pdf). Berørte ejendomme De direkte berørte ejendomme ved det kommende anlægsarbejde er bredejerne (grundejerne) langs Arrenakke Å. Der er 61 egentlige ejendomme, der er bredejendomme til Arrenakke Å. Dertil kommer 6 arealer, der er 7000-matrikler (typisk veje og stier).

2 Bredejere til Arrenakke Å Ejendomsnr Beliggenhed Landsejerlavskode Matrikelnummer Matrikelbogstav Hanehovedvej HI Melby Enghavevej DÆ Hanehovedvej K Del Af Arrenakke Å Evetofte A 8505 Rødtjørnevej CV 5051 Kildevej BD 2111 Ellevej DL 2118 Ellevej DP 2134 Elmegårdsvej EG 3505 Hasselvej CV 3512 Hasselvej EH Kildevej 16 B GB Industrivej 1G H 7747 Lisehøjvej Melby Enghavevej DG 6387 Melby Enghavevej AB 4501 Industrimarken G 6381 Melby Enghavevej AM 6499 Evetoftevej BL 2133 Elmegårdsvej EH 3509 Hasselvej EE 3511 Hasselvej EG 4135 Hundestedvej F Hanehovedvej 52 B L Ådiget EB Ådiget EA 8490 Rødtjørnevej DT 8503 Rødtjørnevej CX 8501 Rødtjørnevej CY 8512 Rødtjørnevej DI 134 Åsebro F 5049 Kildevej AM 3510 Hasselvej EF 4133 Hanehovedvej C 2109 Ellevej DK 2113 Ellevej DM 2114 Ellevej DN 3503 Hasselvej CX Ådiget ED 8488 Rødtjørnevej DU 1360 Brødemosevej F

3 11055 Vinderød Skov AA Østergårdsvej CE Rødtjørnevej 39 B EE 6382 Melby Enghavevej C 2105 Ellevej DH 8513 Rødtjørnevej CI 9035 Skovhjørnet I 5394 Krudtværksalleen AM 6392 Melby Enghavevej BE 3507 Hasselvej CU 3508 Hasselvej CT 2104 Ellevej DG 2387 Evetoftevej B 3917 Hjortemosevej EK 4497 Hanehovedvej N 8486 Rødtjørnevej DV 8506 Rødtjørnevej CU 507 Arresødalvej Hanehovedvej GX 6 arealer 7000-matrikler, diverse Opland Der er et stort opland til pumpekanalen Arrenakke Å på ca. 17 km 2, da åen også modtager vand fra pumpekanalen Brødemosegrøftens opland (ca. 5 km 2 ). De offentlige vandløb Fladvandsgrøften, Arrehedegrøften, Arrenakkegrøften, Lisevanggrøften, Liselejegrøften og Bokildegrøften afleder vand til de to hovedpumpekanaler. Dertil kommer en række private vandløb samt regnvandsledninger fra Halsnæs Forsyning A/S. Se oversigtskortet i bilagene (Arrenakke_ver2.pdf). Efter pumpestationen løber Arrenakke Å til Arresø Kanal, der løber ud i Roskilde Fjord. Vandspejlet i Arrenakke Å efter pumpestationen påvirkes derfor af vandstanden i Roskilde Fjord. Økonomi Den samlede udgift til reguleringen forventes at blive kr. og dækker følgende poster (grundet kommende udbud oplyses detaljeret budget ikke): Gravearbejdet med at gøre åen dybere og afrette vandløbets sider. Nogen detailprojektering i bebyggede områder Projektledelse og tilsyn Økonomiske aftaler med bredejere for færdsel og evt. modtagelse af opgravet (ren) jord. Evt. forurenet jord vil blive kørt i deponi. Grundet de historiske årsager, hvor pumpestationen, afvandingssystemet og diget (anlæg i de tidligere Vinderød Enge Landvindingslag inkl. Classens Digelag) i 1981 blev teknisk overdraget til tidligere Frederiksværk Kommune mod at partsbidrag ikke længere blev opkrævet, vil udgiften til reguleringen blive afholdt af Halsnæs Kommune.

4 Tidsplan Foråret 2017 Beslutning om fremme af reguleringsprojekter samt VVM-afgørelse Forår/sommer 2017 Offentlig høring og evt. klage over vvm-afgørelse Efterår 2017 Budgetforhandlinger afgør, om der er penge til reguleringen i 2018 Vinter 2017/2018 Detailprojektering og økonomiske aftaler med bredejere Jan.-mar Godkendelse af regulering, hvis anlægspenge i 2018 Forår 2018 Evt. klage over godkendelse samt indhentning af tilbud på anlægsarb. Forsommer 2018 Endelig afgørelse (hvis ingen klager) Aug. - okt Anlægsarbejde med at gøre vandløbet dybere og afrette siderne. Afvandingsmæssige konsekvenser Der er udarbejdet længdeprofiler af sammenlignende vandspejlsberegninger for såvel den opmålte skikkelse, dimensioner i forslag til reguleringsprojekt og for den tinglyste skikkelse fra Se bilagene (Arrenakke_vsp_10l_s.pdf og Arrenakke_vsp_45l_s.pdf). Beregningerne er udført ved Manningtal 20 for afstrømninger på henholdsvis 10 l/s/km2 og 45 l/s/km2. Da der ikke er en vandføringsstation i Arrenakke Å, er disse to afstrømninger valgt på baggrund af erfaring fra lignende projekter i området. 10 l/s/km2 er et godt bud på en middel vinterafstrømning og 45 l/s/km2 er godt bud på en 10 års vinter maksimum og er således et godt bud på at undersøge om de nye dimensioner er klimasikre. Regulativets bundkote tager udgangspunkt i bundkoterne for de rørledninger og broer, som de er opmålt med de givne dimensioner og bundkoter ved opmålingen i Der er således ikke tale om væsentlige ændringer af afvandingsforholdene på de rørlagte strækninger i forhold til de opmålte forhold, bortset fra at sandaflejringer er fjernet. Vandspejlsberegningerne viser at en afstrømning på 45 l/s/km2 vil skabe små stuvninger foran nogle af rørindløbene, men at vandspejlet er under kronekant, trods stuvninger. Afstrømningen skal op på ca. 55 l/s/km2 før vandspejlet kommer tæt på kronekanten. Se i øvrigt redegørelsen i bilagene (Redegørelse for valg af skikkelse Arrenakke.pdf). Naturmæssige konsekvenser Arrenakke Å og det opstrøms vandløb Arrenakkegrøften er målsat i vandplanerne, og der forventes en restaureringsindsats på den øvre del af Arrenakke Å og på Arrenakkegrøften senest 2021 i henhold til vandplan 2. Begge vandløb er udpeget som beskyttede vandløb (Naturbeskyttelseslovens 3). Da reguleringsforslaget for Arrenakke Å foreslår en ca. 15 cm lavere bund på en del af øvre strækning svarende til de faktiske opmålte forhold i 2009, er 3-områderne langs Arrenakke Å og Arrenakkegrøften blevet undersøgt. Langs Arrenakke Å er 3-områderne ikke så spændende, men jo længere opstrøms Arrenakkegrøften jo mere spændende 3-områder. Se registreringen i bilagene (Naturregistrering_langs_Arrenakke_Å_Arrenakkegrøften. pdf). Det vurderes, at reguleringen af Arrenakke Å opstrøms pumpestationen ikke væsentligt vil påvirke naturindholdet i og langs med Arrenakke Å og Arrenakkegrøften. De mere sårbare naturarealer er langs Arrenakkegrøften cirka 400 m opstrøms station 0 i Arrenakke Å. Sænkningen af bunden i Arrenakke Å vurderes ikke at betyde meget for det opstrøms område, da rørunderføringen under Møllevangsvej cirka 150 m opstrøms Arrenakke Å er en begrænsende faktor. En regulering ned til 2009-opmålingen i Arrenakke Å vil tværtimod betyde fjernelse af aflejret materiale. Reguleringen vil kræve dispensation efter Naturbeskyttelsesloven.

5 Afgravningen forventes at ske i august-oktober svarende til oprensningsterminen for Arrenakke Å og Brødemosegrøften. Nedstrøms pumpestationen, hvor vandet løftes op, er Arrenakke Ås nuværende profil forholdsvis naturpræget med en naturlig strømrende og fører igennem et 3- beskyttet vådområde. Opgravning her vil kræve dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Det vurderes, at hvis vandløbet ikke reguleres nedstrøms pumpestationen, vil det ikke have afvandingsmæssige konsekvenser opstrøms Pumpestationen. Se endvidere VVM-afgørelsen i bilagene.