DE LOKALE AKTIONSGRUPPER BYGGER DE BROER ELLER FÆSTNINGER?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "DE LOKALE AKTIONSGRUPPER BYGGER DE BROER ELLER FÆSTNINGER?"

Erik Petersen
5 år siden
Visninger:

1 DE LOKALE AKTIONSGRUPPER BYGGER DE BROER ELLER FÆSTNINGER? GUNNAR LIND HAASE SVENDSEN 1. Broer eller fæstninger? 2. Hjælper støtte? 3. Hvad snakker de om derude? 4. Social kapital og tillid 5. Mødesteder på landet 6. 8 åbne spørgsmål 1

2 Broer eller fæstninger?

3 Hvad driver innovation? Virksomhed 1 Faktor Facilitator Barriere Erfaring inden for branchen EU-støtteordninger Forskere Ildsjæl -effekt (engagement) IT faciliteter Kunder Lokal kultur Lokalsamfundet Lokaliteten Markedsbehov/ skabelse af markedsbehov Medarbejdere (ikke direktøren) Offentlige (nationale) støtteordninger Offentligt (nationalt) rådgivningssystem Personligt kendskab til samarbejdspartnere Regionale samarbejdspartnere Regionen Troværdighed/godt ry/good-will Udenlandske samarbejdspartnere Utraditionelle alliancer Virksomhedsstruktur Forklaring: = I mindre grad = I nogen grad = I høj grad

4 Hvad driver innovation? Virksomhed 2 Faktor Facilitator Barriere Erfaring inden for branchen EU-støtteordninger Forskere Ildsjæl -effekt (engagement) IT faciliteter Kunder Lokal kultur Lokalsamfundet Lokaliteten Markedsbehov/ skabelse af markedsbehov Medarbejdere (ikke direktøren) Offentlige (nationale) støtteordninger Offentligt (nationalt) rådgivningssystem Personligt kendskab til samarbejdspartnere Regionale samarbejdspartnere Regionen Troværdighed/godt ry/good-will Udenlandske samarbejdspartnere Utraditionelle alliancer Virksomhedsstruktur Forklaring: = I mindre grad = I nogen grad = I høj grad

DEN BROBYGGENDE ENTREPRENØR: Utraditionelle alliancer på kanten af Danmark (interviews, forår 2008) Brobygning Så det gør pludselig, at nu trækker vi alle sammen på samme hammel.

5 DEN BROBYGGENDE ENTREPRENØR: Utraditionelle alliancer på kanten af Danmark (interviews, forår 2008) Brobygning Så det gør pludselig, at nu trækker vi alle sammen på samme hammel. Og det har været en enorm positiv oplevelse og gå rundt.. Nu har vi prøvet øh.. og ta hele fladen rundt (..) Og nu breder vi det så ud, så vi får det store net. Så vi får samtlige af de store turistaktører, ik. Men vi har ikke mødt modstand. Tværtimod, vi har mødt respekt, ik. Fordi, det er for alle en vindvind situation. Personligt kendskab og tillid Netværket ska udstrækkes til personlige kendskaber, personlige aftaler, fordi det er det, der bærer herude. [Grundbasis] er netværksskabelse. Alliancer på kryds og tværs.

6 Kritik af støtteordninger (interviews, forår 2008) Bistand eller bæredygtighed? [Man skal] acceptere, at der osse er noget privatøkonomisk tænkning. Og det er nok den største svaghed i innovationsmidlerne. Fordi man altid si r: Vi vil innovere. Vi vil lave innovation. Men det må.. dæleme ikke bli kapitaløkonomisk. Det må ik være sådan, der sidder en og skummer. Jamen... Vi private, vi er kun interesserede, hvis vi osse har et overskud! Støtte til skamstøtter i landsbyerne [LAG-grupper] ka sikkert være udmærkede, hvis de får den rigtige form [men de] er så utrolig styret af nogle få mennesker (..) og det er typisk osse med.. der går lidt festforening i det igen. Det er nogen festforeningsmennesker, som har god fritid. Festforeninger, de har det med og stå og falde med, hvem der nu lige kommer forbi. Og har lyst til og holde festen, ik osse. Så er der de her pladser [torv] og.. øh.. klatrevægge. Så kommer der en forbi og bor: Nu skal han ud og realiseres på landet godt! så ska vi ha en klatrevæg, for det lavede vi osse inde i byen, hvor jeg kom fra [Og] så står den der skide klatrevæg der.. til evig tid, som skamstøtte.

7 Kjøwenhavneren er flyttet fra stenbroen ud til stokroser, frihed og eget hus. Er det lykken? Nær Købelev, Nordvestlolland, 2003.

8 Lolliker er underlige Jamen, jeg ville ik. Jeg ville egentlig ik til Lolland. Jeg ka godt huske, hvordan lollikker er. I: Nå? Hvordan er de? Jamen, de er indelukkede og mistænksomme og.. og.. ja, man ska ikke komme dem for tæt på, vel. Altså, de har deres egen.. dem, der er født og opvokset hernede. Jamen, det er dem, der er gode, og resten, det.. det er sådan nogen underlige nogen (..) De er så.. jamen, de er så.. ensporede. Indavlede. Kald det, hvad du vil

9 Kjøwenhavnerne er mærkelige De er jo ikke arbejdende folk de fleste af dem, der er kommet herned. De er jo sådan en slags bistandsklienter jo. De dukker op hver gang, det er den første [ler] (..) Der får de penge jo. Og så hvis du kører rundt og kigger, hvordan husene de ser ud, de er mere og mere faldefærdige at se på det er typisk sådan nogen, der bor derinde. Det er det sgu. I: Snakker I lokale med dem? Ja, ja, med nogen af dem ind imellem. Nu ska man heller ik skære dem alle sammen over én kam, vel?

10 Svar på spørgsmålet Hvad forstår du ved positiv, lokal udvikling?. Interviewpersoner inden for erhvervs- og foreningslivet i Karby, Klitmøller, Torup og Skuldelev, 2003 (pct.). Svarkategorier Erhvervsliv Foreningsliv Sammenhold, samarbejde, indbyrdes kendskab, nærhed, trivsel mv Bevare eller øge befolkningstallet Kulturelle aktiviteter (inkl. et godt foreningsliv) Bevare eller udvikle det lokale erhvervsliv, skabelse af arbejdspladser Bevare eller udvikle lokale institutioner (skole, børnehave mv.) Bevare eller udvikle det lokale handelsliv (brugsen, købmanden mv.) Øvrige svar I alt Samlede antal svar Antal interviewpersoner 30 25

11 Hvor findes den sociale kapital? Menneske-menneske -Tillid til bestemte personer -Vigtige informationer (fx om jobmuligheder) - Tjenesteydelser (fx børnepasning) Samfund -Tillid til andre borgere generelt - Smørelse - Økonomisk faktor -Nedsætter transaktionsomkostninger 11

12 12

13 Mener De, at man kan stole på andre mennesker, eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig? Early 80s Early 90s Mid 90s 2000 SoCap Average 1. Denmark 56,0 57,7 66,5 77,6 64,5 2. Norway 61,2 65,1 65,3 63,9 3. Sweden 57,1 66,1 59,7 66,3 62,3 4. Finland 57,2 62,8 47,6 58,0 56,4 5. Netherlands 46,2 55,8 59,8 53,9 6. New Zealand 49,1 56,1 52,6 10. Iceland 39,8 41,6 43,6 41,1 60,6 45,3 13. USA 46,8 50,0 35,6 35,8 42,1 14. Japan 40,8 41,7 46,0 43,1 38,3 42,0 21. UK 44,4 43,6 29,7 29,7 36,9 22. Germany 29,8 37,9 41,8 34,8 36,1 23. Spain 34,5 33,8 29,8 36,2 33,6 27. Italy 26,3 35,3 32,6 31,4 29. Russia 35,2 37,5 23,9 23,7 35,5 31,2 50. France 24,8 22,8 22,2 23,3 51. Poland 34,4 17,9 18,9 20,1 22,8 69. Portugal 21,4 10,0 15,7 86. Brazil 6,7 2,8 4,8 13

14 Mødesteder på landet 14

15 Morten Korchsk idyl. Fejø, nord for Ravnsborg Kommune, Nordvestlolland,

16 Klitmøller syd for Hanstholm, 2004

17 Mødesteder i Kalundborg Kommune

18 Landsbyhuset i Øster Lindet,

19 19

20 Skærbæk Fritidscenter mellem Ribe og Esbjerg (3000 indb.), opr. 1997, udbygget Foto: oktober

21 Roemarksørken ved Købelev, Nordvestlolland,

22 22 Forfaldent stuehus. Nordvestlolland, 2003

23 Den døende hovedgade i en større østjysk landsby. Foto: Jørgen Møller,

24 Kiksede mødesteder: Boligområde i Sædding, Esbjerg, september

25 Mødested?? Sædding, Esbjerg, september

26 + BROBYGGENDE - åbne, udadvendte netværk - på tværs af sociale skel - alle er velkomne - generel tillid Ex: Frivillig forening med åbent medlemskab (idrætsforening, sangkor) Social kapital + Primære tryghedsnetværk Ex: Familie, nære venner +/- BINDENDE - lukkede, indadvendte netværk - tryghedsnetværk - ikke alle er velkomne - konkret tillid - Overmål af bindende social kapital ( superlim ) Ex: Hells Angels, Mafiaen, al-qaeda, KKK 26

27 8 åbne spørgsmål Lever danske landboere stadig i fritidsfællesskaber efter 1970? Hvad med arbejdsfællesskaber har vi droppet dem? Hvordan effektiviserer vi støtten? Herunder: Hvordan målrettes den i højere grad erhvervslivet? Eller skal støtten primært gå til klatrevægge, torve og fastelavnsfester? Hvordan skabes der brobyggende social kapital? Hvordan forhindres klikedannelse og modarbejden-hinanden? Hvilke objektive kriterier er der for uddeling af støtten? Hvordan måler man støttens effekter? Hvilke interesser varertager LAG-medlemmerne egentlig? Andres eller primært deres egne??? 27

Relaterede dokumenter

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N