Læringsidentitet og orientering mod VEU

Transkript

1 Læringsidentitet og orientering mod VEU - Det ufaglærte arbejdsliv som ramme for udvikling af læringsidentitet Sissel Kondrup Forskerskolen i Livslang læring Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet skondrup@ruc.dk

2 Baggrund for ph.d.-projektet VEU-trepart Danmarks nationale strategi om livslang læring og opkvalificering for alle 2007 Politisk og forskningsmæssig konsensus om livslang læring og opkvalificering som centralt velfærdspolitisk redskab til samfundsmæssig og individuel velfærd og velstand

3 Tendenser i diskursen om livslang læring Fra primært fokus på empowerment og emancipation til primært fokus på tilegnelse af arbejdsmarkedsrettede kvalifikationer Fra personligt gode og et indbygget aspekt af demokratisk liv til et redskab til at forme menneskelig kapital og som en investering i økonomisk udvikling Alle er uddannelsesegnede subjekter Uddannelsesret til uddannelsespligt: ikke-deltagere udgør dobbelt risiko: 1. Risikerer marginalisering 2. Trussel mod udviklingen af en konkurrencedygtig vidensøkonomi

4 Fokus i afhandlingen Beskæftigede i ufaglærte jobs i små og mellemstore produktionsvirksomheder Forholdet mellem de rationaler der ligger til grund for/ formuleres i den nationale strategi om livslang læring og målgruppens erfaringer/hverdag

5 Hvad viser Rekrutterings- og deltagelsesforskningen Tendenser i fordelingen af videre- og efteruddannelse Familiens lange arm Familiebaggrund har signifikant betydning for uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning Jobbets lange arm Beskæftigelse, branche, arbejdspladsens størrelse og den enkeltes position på arbejdspladsen har signifikant betydning for sandsynligheden for at deltage i videre- og efteruddannelse Velfærdssamfundets lange arm Velfærdsstatsmodellen, herunder arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik spiller en signifikant betydning for fordelingen af og deltagelse i videre og efteruddannelse

6 Hvad viser Forskning om ufaglærtes orientering mod VEU Instrumentelt (praksisorienteret) syn på deltagelse i læringsaktiviteter Mindre motiverede end andre faggrupper Deltagelse i uddannelsesaktiviteter har betydning for synet på uddannelse Forskning om virksomhedernes brug af VEU rettet mod ufaglærte medarbejder Både interne og eksterne faktorer har betydning for virksomhedernes brug af uddannelse med henblik på at imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft Forskellige uddannelseskulturer/ personalepolitiske strategier Instrumentel rettet mod virksomhedsspecifikke behov og kernemedarbejdere Bi-polarisering Konjunkturbestemt mv.

7 Tendenser i deltagelses- og rekrutteringsforskningen Udpræget uddannelsesoptimisme Fokus på motivation som individuel egenskab Manglende blik for ambivalens Manglende blik for det konkrete arbejde, dets indhold, organisering og udvikling Mit fokus Forholdet mellem arbejdslivserfaringer og læringsidentitet forstået som oplevelsen af egne behov og muligheder for at deltage i forskellige former for læringsaktiviteter rettet mod arbejdslivet Arbejdslivet som læringsrum Læringsidentitet som dialektisk fænomen

8 Læringsidentitet (Kondrup 2012)

9 Projektets gennemførelse Medarbejdere i 6 små og mellemstore private produktionsvirksomheder i Region Sjælland 24 arbejdslivshistoriske interview Arbejdslivshistorier (entre på arbejdsmarkedet, forskellige job/arbejdsopgaver) Læringshistorier (kvalificering til varetagelse af forskellige jobs/arbejdsopgaver og deltagelse i formelle uddannelsesaktiviteter) Udviklingen i det konkrete arbejde (udviklingen i arbejdets indhold og organisering og dets betydning for de kvalifikationer medarbejderne skal besidde/har mulighed for at anvende) Forventninger til fremtiden (forventninger til udviklingen på arbejdspladsen og eget fremtidige arbejdsliv)

10 Bekymringer i det ufaglærte arbejdsliv Naturlige bekymringer: Det ufaglærte arbejde som nedslidende Praktiske bekymringer: Kvaliteten af arbejdet, Kvaliteten i arbejdet og Anvendelse af viden om og i arbejdet Sociale bekymringer: Bevare beskæftigelsen, Arbejdet som lønarbejde, Anerkendelse fra overordnede, Godt kollegaskab og Der er andet i livet end arbejde. Ultimativ bekymring: Bevarelse af beskæftigelse

11 Oplevede muligheder for at imødekomme bekymringen om at bevare beskæftigelsen Det er nødvendigt at være fleksibel og tilpasse sig Job- og brancheskift De løbende ændringer på arbejdspladsen Ambivalens er et grundvilkår i arbejdet Tilsidesættelse af naturlige, praktiske og sociale bekymringer er nødvendig Begrænset kontrol over egne beskæftigelsesmuligheder I det nuværende job På det fremtidige arbejdsmarked

12 Erfaringer med deltagelse i forskellige former for læringsaktiviteter Det er erfaring der tæller Det er primært viden og kvalifikationer opnået gennem uformel og ikke-formel læring, der kan anvendes i det daglige arbejde Begrænsede muligheder for at omsætte teoretisk viden/formel uddannelse i arbejdet Konflikt mellem kort- og langsigtede interesser Uddannelse sætter produktionen i stå Livslang læring til gavn for hvad? Uklare muligheder for jobudvikling Usikkerhed omkring arbejdsmarkedsudvikling og politisk prioritering Modstridende udmeldinger Livslang læring til gavn for hvem? Institutionaliseringen og formalisering af læring der tidligere fandt sted på arbejdspladsen Krav om certificering af viden som opfattes som almindelig sund fornuft Oplevelse af begrænset handlerum

13 Det ufaglærte arbejde som ramme for udvikling af læringsidentitet Fortsat læring er nødvendig Nye opgaver, maskiner, kolleger, arbejdspladser og brancher Anvendelsen af viden og kvalifikationer har central betydning for arbejdets subjektive betydning Deltagelse i forskellige læringsaktiviteter er en central del af arbejdslivet Kvalificering gennem ikke-formel læring, uformel læring og formel læring Muligheder og behov for kvalificering og for at anvende kvalifikationer er other-determined Formelle vs. reelle muligheder for deltagelse i formelle læringsaktiviteter Orientering mod brugsværdien af viden og færdigheder Behov og muligheder for kvalificering til det nuværende arbejde Behov og muligheder for kvalificering til alternativ beskæftigelse Fremtiden er en usikker orienteringshorisont

14 Konklusioner Læringsidentitet er dialektisk: relationel udspændt mellem tidligere erfaringer, den nuværende situation og forventningerne til fremtiden Erfaringerne med at kunne bruge erfaringer og viden i arbejdet har central betydning for læringsidentiteten Erfaringen med hvilke typer af læringsaktiviteter der biddrager med relevant og anvendelig viden spiller en afgørende rolle for læringsidentiteten Arbejdets organisering og indhold samt udviklingen på den konkrete arbejdsplads og det lokale arbejdsmarked spiller en central rolle for læringsidentiteten

15 Udfordringer for uddannelsesambassadører, ledere og tillidsrepræsentanter, vejledere mv. Hvordan kan man etablere læringsrum i arbejdslivet der understøtter at alle faggrupper oplever muligheder og behov for fortsat at engagere sig i læringsaktiviteter? Hvordan kan man gøre fremtidige kvalifikationskrav til reel orienteringsmulighed?

16