HERNING + Udviklingsprogram for Herning+
|
|
- Steffen Holmberg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HERNING + Udviklingsprogram for Herning+
2
3 INDHOLD: 1. Udviklingsprogrammet s Herning+ s Kvalitetsmål s Bydelens hovedtræk s Byrum og friarealer s Bygninger s Arkitektur s Grønne og blå elementer s Infrastruktur s Byliv s. 18 3
4 Byrummet Plusset set fra vest. Visualisering Effekt 4
5 1. Udviklingsprogrammet Kære udviklere og investorer. Byrådet ønsker at rammerne for udviklingen og samarbejdet om Sygehusgrunden i Herning er så klare som muligt. Vi har udarbejdet dette program for at sikre en god dialog om udviklingen af området og de enkelte byggerier. Sammenhold, handlekraft og mod er værdier der har skabt det Herning, vi kender i dag. Det er også de værdier, vi gerne vil bygge Herning+ på. Vi går som kommune forrest og etablerer de centrale byrum og den overordnede infrastruktur. Vi skaber rammerne for de øvrige delområder og byder op til dialog, så vi gennem samarbejde kan nå vores vision for området. Visionen er at omdanne sygehusgrunden til en levende, attraktiv og integreret bydel centralt i Herning. Udviklingsprogrammet skal skabe gode rammer for både store og små bygherrer og bidrage til en stærk investorsikkerhed. Bydelens aktiviteter og dens særlige profil og identitet skal skabe merværdi til glæde både for borgere og investorer. Programmet tager udgangspunkt i helhedsplanen for Herning+ og er rammesættende for planlægning og udbud. 5
6 Aftenstemning på Plusset. Visualisering Effekt PLUSSET 6
7 2. Herning+ Ny bydel med stærk puls En helt nye bydel med nye boliger, byliv, grønne gader og spændende byrum vil føje sig til bymidten i Herning, når Regionshospitalet i Herning flytter til Gødstrup i Med Byrådets stærke vision om at udvikle sygehusgrunden tilføres noget nyt og spændende midt i Herning. Navnet Herning+ henviser til det velkendte symbol for hospital og fortæller om områdets historie som sygehus, men fortæller også om den nye bydels fysiske udformning. Plusset er samtidig navnet på det nye store byrum, der er formet som et plus. Endelig fortæller navnet, at Herning bliver kvadratmeter muligheder rigere. Udviklingen af Herning+ har et stort potentiale for såvel private som offentlige aktiviteter, der kan løfte udviklingen i bymidten og i hele Herning Kommune. Herning Kommune ønsker sammen med investorer at udvikle bylivsfremmende indsatser på Herning+, for at sikre en levende og helstøbt bydel. Herning Kommune etablerer de centrale byrum og vejanlæg til området. Etablering af Plusset og øvrige byrum samt en ny forbindelse mellem bymidten og sygehusgrunden skal tilføre området værdi og skabe private investeringer. etageboliger i varierede højder, herunder townhouses, eller der kan opføres tæt-lav byggeri. Det handler i høj grad om at få skabt en bydel for alle aldersgrupper, hvor det er godt at bo, leve og arbejde. Der lægges særlig vægt på at tiltrække og fastholde børnefamilier i Herning bymidte. Der skal derfor arbejdes målrettet mod at stimulere markedet for boliger til børnefamilier, der ønsker at bo bynært. Samtidig skal der skabes basis for udvikling af nye by- og boligfællesskaber i den nye bydel. Udover boliger giver helhedsplanen mulighed for at placere uddannelsesinstitutioner i bydelen. Et uddannelsesmiljø på Herning+ kan tilføre både bydelen og den omgivende by et liv af studerende. Den gamle hovedbygning rummer kvaliteter og en arkitektur, der er værd at gå på opdagelse i. Hospitalets gamle bevaringsværdige bygninger vil, når Regionshospitalet rykker ud, få nyt liv og nye funktioner. Bygninger med kulturhistorisk eller arkitektonisk værdi restaureres og bevares, så de bidrager til bydelens særlige kvaliteter og identitet og indgår i samspil med områdets nye bygninger med nutidig arkitektur. Det er afgørende for helhedsplanens realisering, at der arbejdes med funktioner, der giver bydelen liv. Her har vi en fælles opgave. Bydelen skal tilbyde en bred vifte af kultur, erhverv, uddannelse og beboelse, der skal skabe rammerne for det gode liv i Herning+. Herning+ skal være en tæt og mangfoldig bydel med stor variation af bygningstyper, ejerformer og funktioner. Her er mulighed for ejer-, leje- eller andelsboliger. Herning+ skal tilbyde en varieret sammensætning af boligtyper, der skal gøre den nye bydel levende og aktiv. Der kan opføres Et plus i byen 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye centrale byrum, Plusset. Plusset åbner sygehusgrunden for omverdenen, og er omdrejningspunkt for den nye bydel. 7
8 3. Kvalitetsmål 3.1 Bydelens hovedtræk Bydelens fire nye bykvarterer samt byrumsforbindelsen Plusset Sygehusgrunden består i dag af en række sammenhængende bygninger, der via knopskydninger udgår fra sygehusets ældste og bevaringsværdige del fra Bygningerne udgør i dag en barriere mod den omgivende by. Helhedsplanens hovedgreb består i at etablere forbindelser på tværs af området via nedrivninger og etablering af nye sammenhængende byrum. Der etableres en nord og sydgående forbindelse med en reetablering af hele Nørgaards Alle, fra Gl. Landevej i Nord til Oversigt over Herning+. Visualisering Effekt PARKERINGSHUS ATRIUMHUSET HERN ONKOLOGIHUSET MØLLEGADE ROLIGHEDSVEJ NØRGAARDS ALL FORBINDELSE TIL 8
9 Rolighedsvej i syd. Samtidig etableres der forbindelse fra Skolegade til Møllegade gennem de gamle passager fra søjlegården, der reetableres på hver side af sygehusets ældste fløj. Byrummet Plusset skal åbne Sygehusgrunden mod den omgivende by for gående, cyklister, bil og evt. bustrafik. Forbindelserne skal binde byen og Herning+ bedre sammen, og skabe nye interessante og oplevelsesfyldte steder til byliv og udfoldelse. Plusset forbinder nyt og gammelt og skaber 4 nye bykvarterer, som kan udvikles med hver deres selvstændige identitet. Bydelen tilpasser sig i skala og tæthed til de omkringliggende kvarterer. I bydelens sydvestlige del er der plads til bygninger med større volumener, mens nye bygningers skala i de to nordlige kvarterer skal brydes ned, så der formidles en overgang til den omkringliggende by. Mod Gl. Landevej og Skolegade skal Herning+ spille sammen med den lave boligby på den anden side af vejen, mens ny bebyggelse mod Møllegade skal skærme de bagvedliggende områder mod trafikstøj. TOWNHOUSES TÅRN GL. LANDEVEJ TOWNHOUSES TOWNHOUSES INGPULS PLUSSET VESTFLØJEN - DET GAMLE SYGEHUS SØJLEGÅRDEN SYGEHUSHAVEN PONTOPPIDANSVEJ SKOLEGADE É GÅGADEN FORBINDELSE TIL TORVET 9
10 Plusset Bydelens midtpunkt er et nyt byrum med stærk puls. Omkring Plusset placeres funktioner med offentlig adgang, der kan bidrage til bylivet. Gamle og nye bygninger danner rammen om det nye byrum. Sygeplejeboliger Byhuse Etageboliger Byhuse Tårn Etageboliger HerningPULS Byrummet Plusset Det gamle sygehus Søjlegård Sygehushaven Onkologihuset Forbindelse til Bredgade 10
11 3.2 Byrum og friarealer Herning+ skal have levende, karakterfulde og varierede byrum. Bydelens nye byrum og friarealer består af Plusset, en byrumsforbindelse til gågaden, boligområdernes gårdrum og opholdsarealer samt den gamle sygehushave. Plusset Bydelens midtpunkt er et nyt byrum med stærk puls. Plusset er bydelens centrale byrum og midtpunktet for bydelens fire kvarterer. Plusset skaber ramme om det offentlige liv og sikrer sammenhæng til den omgivende by. Som omdrejningspunkt for den nye bydel skal Plusset være et inspirerende byrum, som skal give Herning nye muligheder for borger- og brugerdrevne udfoldelser og oplevelser. Plusset skal være bymæssigt, grønt og multianvendeligt. Plusset tænkes ikke som en stor åben plads, men tænkes opdelt i mere intime rum med plads til ophold, leg og aktiviteter. I det fremadrettede arbejde skal der gøres en særlig indsats for at skabe et velfungerende byrum, der spiller sammen med bygninger og funktioner omkring byrummet. Der lægges vægt på, hvordan bygningerne møder byrummet og der stilles krav til placering af funktioner, der understøtter og skaber det byliv, der skal gøre Plusset til et særligt sted. I den gamle sengebygning HerningPULS og i vestfløjen, hospitalets gamle hovedbygning mod Plusset, skal der indrettes bylivsskabende funktioner med udadrettede aktiviteter. Det skal være muligt at etablere funktioner, der kan trækkes ud på Plusset og aktivere det nye byrum. Bygningerne skal gennem arkitektur og struktur fremstå inviterende, åbne og aktive. Øvrige bygninger mod Plusset skal som udgangspunkt have udadrettede aktiviteter, så stueetager og stueplaner er åbne og aktive. Funktionerne indendørs skal have maksimalt samspil med byrummet udenfor gennem åbne facader. Byrumsforbindelse til gågaden Ny forbindelse og kvalitetsløft af Bethaniagades parkeringsplads til gavn for de handlende. I forlængelse af byrummet Plusset etableres der en forbindelse fra Nørgaards Allé til gågaden over Bethaniagades parkeringsplads og passagerne fra gågaden. Forbindelsen er en vigtig adgangsvej, som skaber sammenhæng fra bymidten til Herning+. Byrumsforbindelsen skal samtidig give Bethaniagades parkeringsplads et oplevelses- og kvalitetsløft til gavn for de handlende. Gårdrum og opholdsarealer De nye boligområders grønne frirum. Kvarterets grønne struktur tegnes primært af grønne gaderum og af de lukkede grønne gårdrum. Gårdrummene må ikke anvendes til parkering. Gårdrummene udgør en semiprivat zone for beboerne og deres gæster, svarende til en klassisk karré, der fremstår adskilt fra det omkringliggende offentlige rum. Fra omgivende gaderum etableres der enkelte steder visuel og fysisk forbindelse til gårdrummene. Gårdhaverne anlægges til ophold og aktiviteter. Fællesarealerne skal være attraktive og indbyde til etablering af sociale relationer. Udearealer i gårdhaven suppleres med individuelle tagterrasser og grønne taghaver. Sygehushaven Attraktive opholdsarealer og grøn midtbyoase i sygehusets ældste del For at sikre tilstrækkelige opholdsarealer i den nye tætte bydel skal den gamle sygehushave fungere som fælles opholdsareal for de omkringliggende boliger. Havens store gamle træer og særlige miljømæssige kvaliteter bevares og tilfører værdi til boligerne. 11
12 Det gamle sygehus/vestfløjen Kulturhistorisk bygning med et af byens mest spændende miljøer. De gamle passager på hver side af bygningen genåbnes og skaber forbindelse til Plusset. HerningPULS Ny anvendelse af sengebygningen skal give inspirerende og stæk puls i bydelens hjerte. Stueetagen skal have åbne og aktive facader og skal indeholde aktiviteter, der kan trækkes ud i byrummet Plusset. Tårn/højhus Markant højhusbyggeri, der vil stå som et nyt vartegn for Herning. Tårnets top og bund skal være offentligt tilgængelige. 12
13 3.3 Bygninger Centrale bygninger og bygningstyper i den nye bydel. I overensstemmelse med helhedsplanens intentioner udføres ny bebyggelse hovedsageligt som sluttet karrébebyggelse med byhuse og etageboliger. I bydelens nordvestlige boligkvarter etableres tæt/lav boliger i form af kompakte byhuse med lodret skel, som rækkehuse/townhouses, som er en meget efterspurgt boligtype blandt børnefamilier. Mod Plussets vestlige arm kan der etableres etageboliger i op til fire etager. Her vil beboerne kunne nyde godt af tagterrasser, altaner og trygge, lukkede gårdmiljøer. Områdets sydvestlige del består af større byggerier, der kan anvendes til erhverv, offentlige funktioner samt etageboliger. Omkring Plusset placeres funktioner der kan bidrage til bylivet. Gamle og nye bygninger danner rammen om det nye byrum. HerningPULS Ny anvendelse af sengebygningen skal give inspirerende og stæk puls i bydelens hjerte. Den gamle sengebygning fra 70 erne tænkes med sin centrale placering at være omdrejningspunkt for udviklingen af det ny byområde som et åbent og inviterende hus: HerningPULS. Bygningen har potentiale som ramme for mange forskellige aktiviteter. Det er afgørende, at bygningen får en offentlig karakter og der placeres funktioner med udadvendte aktiviteter. Stueetagen skal have åbne og aktive facader og et indhold, der kan trækkes ud i byrummet Plusset. HerningPULS kan indgå i målsætningen om at skabe et innovationsmiljø på Herning+, som kan understøtte udviklingen af bydelen og af Herning Midtby med miljøer, der kan tiltrække uddannelsesog erhvervsmuligheder. Indholdet af HerningPULS er endnu ikke kendt, men kan tage udgangspunkt i Herning Kommunes historiske styrkepositioner inden for tekstilindustri, produktion og skabertrang. Det gamle sygehus fra 1908 Kulturhistorisk bygning med et af byens mest spændende miljøer. Det gamle sygehus ligger midt på øst-vest forbindelsen i Plusset. Derfor skal der etableres offentlig adgang for gående og cyklister fra Pontoppidansvej til Plusset. For at sikre dette fjernes sammenbygninger og de gamle passager genetableres. Ved reetablering af facaden mod byrummet, Plusset, åbnes bygningen med en stueetage med aktive og udadrettede funktioner, der kan nyde godt af den vestvendte facade ud mod Plusset. Åbning af bygningen kan ske i form af ombygning, der harmonerer med den bevaringsværdige bygning. Vestfløjen er et forholdsvist beskedent bygningsvolumen, men er afgørende for aktiveringen af Plusset. Indholdet og anvendelsen af bygningen skal derfor nøje samstemmes med udformning og anvendelse af Plusset. Bygningen rummer desuden et stort potentiale som kvarterets hus for bydelens beboere. Tårn/højhus Markant højhusbyggeri, der vil stå som et nyt vartegn for Herning. Mod Plusset lægger helhedsplanen op til en højere bygning, der danner Plussets nordlige afslutning. Bygningen skal fremstå som et ikon for både Plusset og Herning+, og må gennem materialer og arkitektur adskille sig fra den øvrige bebyggelse. Tårnets top og bund skal være offentligt tilgængelige. Bunden med funktioner, der henvender sig til byen. Toppen kan indeholde et særligt udsigtspunkt med adgang for byens borgere. Tårnet skal placeres og udformes så vindforholdene omkring bygningen optimeres og der skabes en læfuld pladsdannelse foran indgangen og i Plusset 13
14 Aftenstemning på Plusset. Visualisering Effekt 14
15 3.4 Arkitektur Facader/Materialer Materialevalget til facader, tagflader, gårdrum og belægninger er i høj grad medvirkende til at skabe bydelens særlige arkitektoniske udtryk. Helhedsplanen for Herning+ anviser rød tegl på de murede facader som et genkendeligt og gennemgående træk for bydelen. Den røde tegl repræsenterer lokal byggeskik og er karakteristisk for hele området, herunder sygehusgrundens ældste del. Facader på store sammenhængende enheder opføres som murværk i rød tegl. Mindre enheder og enkeltstående bygninger i karrestrukturen kan udføres i andet materiale. Lette partier kan udføres i plademateriale fx træ, metal, zink eller kobber. Tagflader Flade tage skal udføres som grønne tage. Helhedsplanen anviser grønne tage som et element, der øger byggeriernes værdi og er en del af det arkitektoniske varemærke. De grønne tage er en moderne og klimavenlig løsning på øgede mængder nedbør. I tæt bymæssig bebyggelse med store synlige tagflader har grønne tage en høj æstetisk værdi. Grønne tage forlænger bygningernes levetid, beskytter tagmembranen og isolerer bygningen mod kulde og varme og optager støj og støv. Øvrige tagflader skal indgå i en helhed med bygningens arkitektur og materialevalg. Teknik, ventilation og teknikhuse skal integreres i bygningerne, så anlæggene ikke er synlige fra områdets øvrige bygninger. Bygningerne ønskes indbyrdes forskudt, med varieret højde, forskellig taghældning og varierende afstand til hinanden, tilpasset de lokale forhold. Facader ønskes udformet med variation og skal samtidig have et homogent udtryk, hvilket kan opnås ved hjælp af materialer og farver. Ved boligerne skal materialerne og den varierende bygningshøjde skabe et billede af typiske byhuse i nutidig form. 15
16 3.5 Grønne og blå elementer Rekreative vandelementer og beplantning bidrager til byrummenes kvalitet og er en del af den aktive værdiskabelse for bydelen. I gaderummene etableres bytræer, som har stor rekreativ værdi for beboere og besøgende i området. Beplantning skal generelt bruges aktivt til at forbedre luftkvaliteten i byen, skabe læ og øge den biologiske mangfoldighed. Begrønning af facader og tage er også en mulighed. Regnvand håndteres lokalt, som en integreret del af byområdet. Vandet skal være et synligt og attraktivt element, som en del af bydelens byrum og gader i form af rekreative vandelementer som f. eks. render til regnvand, opsamlingsbassiner og vandspejl. På de bolignære friarealer lægges der vægt på at minimere befæstelsesgraden. Som klimasikring i forhold til ekstremregn kan det være nødvendigt at anvende veje, p-pladser og andre offentlige rum som potentiel opmagasinering af større vandmængder. De grønne og blå elementer i bydelen skal indgå ved indretning af opholdsområder, legepladser og lignende. Beplantningen i byrummene skal indgå i et samspil med bebyggelse og den omgivende arkitektur. 16
17 3.6 Infrastruktur De nye veje i Herning+ er en væsentlig del af den nye bydels offentlige byrum. De nye veje spiller en vigtig rolle for bydelens karakter Herning Kommune tilvejebringer hovedinfrastrukturen i det nye byområde i form af veje og byrum. Formålet er at sikre en sammenhængende udbygning af infrastrukturen. Trafikløsninger Trafikløsningen tager afsæt i de eksisterende vejadgange til området. Der bliver således adgang for kørende trafik til de fire kvarterer. I det centrale byrum integreres forbindelser for kørende med bydelens offentlige rum som shared space, hvor færdsel sker på de lette trafikanters præmisser. Den fysiske udformning af shared space er i princippet uden den traditionelle opdeling i gang og kørearealer og har et minimum af skiltning og afmærkning. Veje De nye veje i Herning+ er en væsentlig del af den nye bydels offentlige byrum. De nye veje spiller en vigtig rolle for bydelens karakter. Vejene gives en grøn profil og har, udover at indgå som en del af bydelens parkeringsdækning, også en betydning for bydelens bymæssige karakter. Parkering på terræn Parkering integreres i gaderne i Herning+ som parkering på terræn. Primært som vinkelparkering og enkelte udvalgte steder også som kantstensparkering. Parkeringen skal sikre en tilfredsstillende parkeringsdækning og fleksibilitet samt medvirke til at understøtte en bymæssig karakter. Parkering i kælder Parkering i kælder er en optimal løsning i en tæt bydel. Der etableres kælderparkering i de enkelte byggefelter og ved større funktioner. Kælderparkeringen kan etableres ved udnyttelse af naturlige niveauspring og ved udnyttelse af eksisterende kælderudgravninger. Parkeringskældrenes etablering kan optimeres ved at hæve stueetagerne en halv etage, hvor aktive facader ikke er et krav. P-hus Der kan etableres et parkeringshus på Herning+, som kan indgå i den generelle parkeringsdækning i området. Cykelparkering Der skal skabes bedst mulige forhold for cyklisterne og derfor er det vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelig cykelparkering til rådighed. Cykelparkeringen placeres tæt på boliger og arbejdspladser, og integreres i bygningerne og/eller gårdrum. Adgangsveje til Herning+. 17
18 3.7 Byliv Byrådets vision er at skabe en ny attraktiv bydel med stærk puls. Herning+ skal danne ramme om et kreativt byområde i Herning, der har potentiale til at tiltrække fritidsaktiviteter, nye kulturoplevelser, uddannelsesinstitutioner og nye kreative erhverv. Herning Kommune skal arbejde målrettet på at identificere og udvikle projekter, som skal bidrage optimalt til bylivet på Herning+. Det kan derfor være nødvendigt i en periode at holde mulighederne åbne for udvikling på udvalgte placeringer. Dermed skabes der mulighed og grobund for projekter, hvis indhold endnu ikke er kendt. Disse bylivsskabende projekter skal fortrinsvis placeres i den gamle sengebygning HerningPULS samt i vestfløjen i den ældste del af sygehuset. Midlertidighed For at skabe byliv i forandringsperioden vil vi give mulighed for midlertidige anvendelser. Tomme bygninger og de omgivende ubebyggede arealer kan udnyttes til midlertidige formål, der kan kickstarte byudviklingen ved at aktivere og modne området i en tomgangsperiode. Bygningerne kan danne rammen for mindre virksomheder, iværksættere, lejere og ildsjæle som kan skabe tryghed, understøtte identitetsskabelsen og virke som et redskab til at fremme byomdannelsen på Herning+. Kunst Byrådet ønsker at give kunst en særlig plads i den nye bydel Herning+. På Herning+ skal arkitektur, kunst og byrum sammentænkes og indgå i en helhed. Kunsten skal således være en aktiv medskaber i bydelens funktioner og aktiviteter og skal styrke bydelens identitet. 18
19 Kontakt: Planafdelingen By, Erhverv og Kultur Herning Kommune
20
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereHØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning
HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereTillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan
Forslag Tillæg nr. 40 til Rammeområder 11.C1 og 11.C13 Centerområde Vestlige del af Bethaniagade og Bredgade i Herning og Centerområde ved Bredgade og Møllegade i Herning Fremlægges fra xx. måned 20xx
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereUdviklingsprojekt GINNERUPARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG TORVEKARRÉEN, HORSENS ARKITEKT DATO SAGS-NR
ARKITEKT Udviklingsprojekt To r v e k a r r é e n H o r s e n s RÅDHUSGADE 10 DK 8700 HORSENS FON. 7562 0500 FAX. 7562 4955 WWW..DK INFO@.DK Fakta om oplægget: Formål. Projektet der er placeret centralt
Læs mereTillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan
Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereForslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015
Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs merethurøvej
thurøvej 13-15 Skitseforslag 03.02.2015 1 EKSISTERENDE FORHOLD Frederiksberg er en tæt og stort set færdig bygget by, og kommunegrænsen er hele vejen omkranset af København. Derfor er det på Frederiksberg
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereNy bebyggelse, Søborg Hovedgade DISPOSITIONSFORSLAG HERNING, D SAG NR
SAG NR. 06.125 HERNING, D. 27.05.2009 DISPOSITIONSFORSLAG Ny bebyggelse, Søborg Hovedgade INDHOLDSFORTEGNELSE 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 Indholdsfortegnelse Arkitektonisk Beskrivelse Situationsplan
Læs mereResumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse
Dato 31-05-2018 Dok.nr. 40580-18 Sagsnr. 16/9854 Ref. SSTA Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan 04.01.L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse I
Læs mereVelkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.
Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af
Læs mereLEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs mereNotat, december Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge
Notat, december 2018 Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge Indhold 1. Indledning... 3 2. Opdateret helhedsplan for stationsområdet i Vinge... 4 3. Planer for Vinge... 8 4. Vinges vision
Læs mereFør der kan opføres byggeri i Det Høje C, skal der udarbejdes en byggeretsgivende lokalplan for arealet.
11- punktprogram for Det Høje C 1. Lokalplanens baggrund Som led i udviklingen af Musicon, og fordi der nu igen er gang i især boligbyggeriet, er det blevet aktuelt for kommunen at udbyde arealer i Det
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereHERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur
HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads
Læs mereØRESTAD SYD BYGGEFELT
ØRESTAD SYD BYGGEFELT 1.2 09.09.2016 ILLUSTRATIONSPLAN MASTERPLAN BYGGEFELT 1.2 Grundareal: Byggeret: Anvendelse: Parkering: 5.040 m2 9.100 m2 Bolig I konstruktion MASTERPLAN 2 BYGNINGSVOLUMEN 17 M 20
Læs mereTillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020
Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål
Læs mereNy boligbebyggelse på Dalgas Avenue
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereHOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED
HOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD Baggrund og formål Som følge af realiseringen af planerne for Holbæk Sportsby frigøres arealerne ved det nuværende idrætsanlæg ved Holbæk Have til andre formål. Det første
Læs mereGodkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.
Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg 4.057 og Lokalplan 4-4-117 Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2. forelæggelse) 2017-041843 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,
Læs mereHELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4
FREDERIKSBERG KOMMUNE HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPSAMLING AF DIALOGMØDE D.
Læs mereKonkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde
Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets
Læs mereINDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG
INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Byliv og boliger ved Bassin 7 BAGGRUND FOR HØRINGEN Aarhus Kommune er i gang med, at udvikle området ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Det er
Læs mereTRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015
TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg
Læs mereMiljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereInvestér i fremtidens. AlleTidersRoskilde
Investér i fremtidens AlleTidersRoskilde Kildegården Kraftcenter for kultur, idræt og fritid i Roskilde ved Møllehusvej Attraktivt og levende bymiljø Tæt på bymidte og station Lokalplan udarbejdes i 2018
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereINDSIGELSESDOKUMENT. Lokalplan nr. 11.C34.1 for Centerområde ved Møllegade, Danasvej og Møl- Kommuneplantillæg nr 55 til Herning Kommuneplan
INDHOLD Høringssvar af den 28. marts 2019 fra Norconsult- Skovhus Arkitekter på vegne af bygherre Resume af det indkomne ændringsforslag Forvaltningens kommentarer INDSIGELSESDOKUMENT Lokalplan nr. 11.C34.1
Læs mereMaj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039
Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039 Høringssvar fra: Indsigelser: Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer i lokalplan 1. Susanne Pedersen
Læs mereBeskrivelse af byggeriet. Disponering:
Illustrationsplan af mulig fremtidig bebyggelse og pladsdannelse Beskrivelse af byggeriet Disponering: Bebyggelsen indeholder 3 enkeltstående blokke A, B og C alle i 3 etager med flade - eller næsten flade
Læs mereRødovrevej Rødovrevej 239
Rødovrevej 239 Området Introduktion Centralt beliggende i det midt-østlige hjørne af Rødovre Ligger denne gamle erhvervsbygning. Bygningen har tidligere været brugt af Tele Danmark og De gule sider men
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan 9-4-105.
Læs mereForeløbig helhedsvurdering
1 - Foreløbig Helhedsvurdering TEKNIK OG MILJØ Foreløbig helhedsvurdering Vedr.: Ejendommen Østre Kirkevej 25A, 7400 Herning. Matrikel nr.: 547H, Herning Bygrunde Sagsnr.: 02.34.02-P19-583-16 Byggeri,
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereSØBORG MØBELFABRIK VOLUMENSTUDIE
VOLUMENSTUDIE 15.09.2015 BOLIGER OG ERHVERV PÅ S GRUND Det planlagte boligbyggeri opføres på de arealer, der frigøres bag den nuværende Søborg Møbelfabriks hovedbygning. Der opføres ca. 160 boliger med
Læs mereKrav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej
Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,
Læs mereUngdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune
Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller
Læs mereNY BYDEL I VORDINGBORG
NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,
Læs mereBILAG 1: FASTE BATTERI
BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I
Læs mereHimmelev Gl. Præstegård. Forslag til 12 seniorboliger mod nord
Forslag til 12 seniorboliger mod nord 17.04.2019 Forslag til 12 seniorboliger ved Himmelev Gl. Præstegård Vedlagte forslag til opførsel af 12 seniorboliger på den nordlige del af grunden ved på baggrund
Læs mereSkjeberg Allé Dispensationsøgning
Side 1/5 Høje-Tåstrup Kommune, Byggesagsbehandling. Skjeberg Allé Dispensationsøgning MT Højgaard har i samarbejde med Høje-Tåstrup Kommune udarbejdet helhedsplan for området ved Skjeberg Allé, omfattet
Læs mereHvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)
Punkt 3. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 9-4-105 endeligt
Læs mereBilag 3 - Redegørelse på baggrund af BR beslutning
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 - Redegørelse på baggrund af BR beslutning Borgerrepræsentationen vedtog i møde den 11. april 2013 pkt. 29, at TMF og
Læs mereNYE SENIORBOLIGER I SULSTED. Boligselskabet Nordjylland Kuben Management Kjaer & Richter FEB 2018
NYE I SULSTED BYEN / LANDSBYEN - kultur og identitet - beboersammensætning - overblik - tryghed - liv og omsorg SUNDHED - motion - kreativitet - lys og luft / udeliv - boligfleksibilitet og -hensyn BOLIGEN
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs mereNY BYDEL I VORDINGBORG
NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,
Læs mereN Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN
N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN 14. Maj. 2013 1 Plan 1:500 SNIT SCENARIE 1-1:250 50 P 50 P 52 P 50 P 50 P 50 P 49 P 47 P 52 P 50 P Hoveddisponering
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereIdekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen
Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen RKITEKTFIRMET KJER & RICHTER 2 Indhold Hedeboskolen - Eksist. forhold forslag 1a forslag 1b forslag 1c forslag 2 forslag 3 Oplevelses/aktivitetscenter Udnyttelse
Læs mereTREKRONER STATIONSBYGNING
BOLIGER OG BUTIKKER VED TREKRONER STATION 28. FEBRUAR 2018 TREKRONER STATIONSBYGNING Boliger og butikker ved Trekroner station // TREKRONER STATIONSBYGNING STEMNINGSBILLEDER FRA STEDET Boliger og butikker
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereBOLIGOMRÅDE - DRONNINGBORG MASKINFABRIK Side 1 af 3
BOLIGOMRÅDE - DRONNINGBORG MASKINFABRIK Side 1 af 3 PROJEKTBESKRIVELSE Området ved Dronningborg Maskinfabrik ønskes omdannet til et attraktivt boligområde, der skal fungere som en naturlig forlængelse
Læs mereBilag 3. Anbefalinger vedrørende det fremtidige bygningskompleks
Bilag 3 Anbefalinger vedrørende det fremtidige bygningskompleks Udgangspunktet for den kommende arkitektkonkurrence er at der stilles krav til opførelse af et indretnings- og driftsmæssigt velfungerende
Læs mereHØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects
HØRSHOLM ALLÉ NORD Analyse og skitsering Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni 2016 Helhedsplan/ Med nærværende analyse og skitsering af en ny helhedsplan for Hørsholm Allé Nord er formålet
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereVISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN
gpp Arkitekter 12. TILBUD H O U H A V N VISUALISERING Strandvillaerne OVERSIGTSKORT HVOR ER VI? LUFT FOTO MED GRUNDENE Havneområdet 2 3 1 INTENTIONSBESKRIVELSE DET SAMLEDE FORSLAG Hou i fremtiden Hou er
Læs mereBYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN
BYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN 22 JUNI 2016 32 PROMENADEBYEN Med skoven i ryggen og udsigt til vandet går byens borgere på opdagelse i havnen, mens små butikker og caféer servicerer de forbipasserende.
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereLiselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014
Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.
Læs mereCarlsberg - rammelokalplan
Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki
Læs merePARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG
PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG FORELØBIG HELHEDSPLAN ARKITEKTBILAG 02 AUGUST 2017 UDDRAG AF UDVALGTE SIDER KONTEKST 3-4 etagers boligblokke Røde/gule murede facader Røde saddeltage Hvide vinduer
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs mereØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE
ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev
Læs mereUdbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade
Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade Kronprinsensgade udvikling af parkeringsareal Grunden har en særdeles attraktiv beliggenhed ved Odense Å, og har igennem mange år været genstand for interesse
Læs mere01. Basgangen Musicon
01. Basgangen Musicon Sagsnummer 211 29. januar 2014 Booklet Lavet af: COBE Trangravsvej 6 1436 Copenhagen K Denmark Basgangen 2 Index 1. Situationsplan 2. PRINCIPsnit 3. Visualiseringer 4. diagrammer
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs merePartshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»
1 - Partshøring #2 TEKNIK OG MILJØ «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn» Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning www.herning.dk Ved henvendelse: bjgsj@herning.dk Tlf. 9628 8034 Sagsbehandler:
Læs mereMartikel nr. 3188, Vigerslev, Kbh. Vejudlæg. Udstykning B: m 2. Udstykning A: m 2. Inkl m 2 vej RETORTVEJ 6-8
Martikel nr. 188, Vigerslev, Kbh Udstykning A: 26.88 m 2 Udstykning B: 21.28 m 2 Inkl. 1.259 m 2 vej Vejudlæg RETORTVEJ 6-8 Ansøgning om ny kommuneplanramme november 2018 ANMODNING OM NY KOMMUNEPLANRAMME
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereHerlev Bytorv IDÉOPLÆG - BORGERMØDE. Butikker, erhverv & boliger - I hjertet af Herlev D
Herlev Bytorv ker, erhverv & boliger - I hjertet af Herlev IDÉOPLÆG - BORGERMØDE D. 21.12.2016 HERLEV BYTORV beliggenhed HERLEV BYGADE PROJEKT HERLEV HOVEDGADE HERLEV RINGVEJ 2 HERLEV BYTORV kommentarer
Læs mereVisioner for et boligområde. Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge. Herfølge syd
Visioner for et boligområde Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge Herfølge syd Indholdsfortegnelse Ny boligby i Herfølge Syd Forslag til bebyggelsesplan Fremtidens mangfoldige
Læs merekongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg
kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg
Læs mereBilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.
Læs mereTrøjborgvej ny etageboligbebyggelse
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej
Læs mereDen gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse
43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området
Læs mereLatiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark
Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mere1. Lokalplanområdets forhold til omgivelserne og de tilstødende arealer og bebyggelser.
ØVRIGE OPLYSNINGER Beskrivende tekst suppleres så vidt muligt med angivelser på målfaste kortbilag. Se i øvrigt vejledningen på side 6-8, vedrørende ansøgningens indhold og udformning. A. Basisoplysninger:
Læs mereByomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. november 2016 Byomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget
Læs mereBehandling af høringssvar og emner fra borgermøde
Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger
Læs mereKOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den
KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den 26.09.2017-24.10.2017 1 Metroens banetracé Nordre Fasanvej Kommuneplan
Læs mereFinsensvej 15. Forslag til studieboliger, 2000 Frederiksberg. Owner: Vision Student Homes, COPI, Bredgade 38, st.
Situationsplan Mål 1:500 Området. Området omkring Finsensvej har siden 50 erne gennemgået en voldsom forandring. Fra at være en bydel præget af industri og jernbaneterræn, er udviklingen gået i retning
Læs mere