MØDEREFERAT. Studienævnet ved INSS. Forum. Møde afholdt: kl Rasmus Rask. Sted: Anne Hastrup (AH) Referent:

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB MØDEREFERAT 6. JANUAR 2017 Forum Studienævnet ved INSS Møde afholdt: kl EMIL HOLMS KANAL 2 Sted: Rasmus Rask LOKALE KØBENHAVN S Referent: Anne Hastrup (AH) TLF Til stede: Torben Juel Jensen (TJJ), John Tøndering (JT), Palle Schantz Lauridsen (PSL), Birgit Anette Rasmussen (BAR), Søren Beck Nielsen (SBN), Juni Arnfast (JA), Birgitte Guldbrandsen (BG), Karen Trier Clausen (KTC), Christoffer Smith Hammer (CSH), Sussi Lillelund Christiansen (SLC) anne.hastrup@hum.ku.dk REF: AH Fraværende: Elisabeth Engberg Pedersen (ophold i Japan E16), Svend Skriver (afbud), Carsten Elbro (afbud), Anne-Marie Videbæk Nielsen (afbud), Lars Buhl Mountwell Hansen (afbud) Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden. 2. (13.05) Godkendelse af referat af SN-mødet Bilag 1: Referat SN-møde Bilag 1A: Bilag 1A Høringssvar vedrørende procesplan og kommissorier mv.

2 3. (13.10) Orientering fra studielederen. Censorformandskabernes årsmøde Bilag 2: Referat årsmøde censorformandskaber 2016 Bilag 3: Skema årsberetning censorformandskaber Bilag 4: Årshjul og skema årsberetning 2017 TEACH-indsats i forhold til frafaldsplaner Reduktion af valgfrihed på tilvalg INSS-fusionsgruppe vedr. undervisning Kursustilmelding F17 Uddannelsesredegørelser for Dansk udtaget til rektors stikprøvekontrol SIDE 2 AF (13.30) Orientering fra studienævnsformanden. Ekspeditionsudvalgsmøder Bilag 5, 6, 7, 8, 9: Referat af ekspeditionsudvalgets møder , , , og Specialpædagogisk Støtte (SPS) 5. (13.40) Nyt fra fagrådene. 6. (13.50) Nyt fra studievejledningen. 7. (14.00) Godkendelse: Forslag til pensumbestemmelser Bilag 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17: Pensumbestemmelser DAN KA 2015, DAFS KATV 2015, DAN Enkeltstående BATV 2015, FIN BA 2015, FIN KA 2015, FIN BATV 2017, LIN BA 2016, LIN BATV 2016 og AUD BA Pensumbestemmelser for studieordninger på Indoeuropæisk eftersendes Pause 8. (14.25) Godkendelse: Nye/reviderede studieordninger pr Finsk BATV 2017 Bilag 19: FIN BATV Dansk BA 2012 Bilag 20: DAN BA 2012 Sidefaget i Dansk 2008 Bilag 21: DAN KASF 2008 Lingvistik BA 2017 Bilag 22: LIN BA 2017 Lingvistik KA 2017 Bilag 23: LIN KA 2017 Lingvistik BATV 2017

3 Bilag 24: LIN BATV 2017 Indoeuropæisk BATV 2017 Bilag 25: IND BATV 2017 SIDE 3 AF (14.40) Orientering: Aftagerpanelmøde Bilag eftersendes. 10. (14.55) Orientering: Handlingsplan for Audiologopædi på baggrund af uddannelsesevaluering Bilag 26: AUD Handlingsplan (15.00) Drøftelse: Efter- og videreuddannelse på INSS. 12. (15.20) Drøftelse: Kriterier for dispensation til 4. eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsens 13: (Punktet udskydes evt. til næste møde) 13. (15.25) Eventuelt. Referat: Ad 1) Godkendelse af dagsorden. Det blev aftalt at udskyde punktet om efter- og videreuddannelse til et senere møde og i stedet prioritere diskussionen af kriterier for tildeling af 4. eksamensforsøg (punkt 12). Resten af dagsordenen blev godkendt uden ændringer. Ad 2) Godkendelse af referat af SN-mødet Referatet blev godkendt. Ad 3) Orientering fra studielederen. Censorformandskabernes årsmøde JT orienterede kort om årsmødet og henviste i øvrigt til de medsendte bilag. TEACH-indsats i forhold til frafaldsplaner BG, TJJ og JT har holdt møde med TEACH om, hvordan TEACH kan bidrage til de planlagte kurser for førsteårsundervisere. Der var enighed om i første omgang at sætte fokus på undervisernes inddragelse af studiegrupperne i undervisningen. Aftalen blev, at TEACH hjælper med at lave en workshop om dette emne d fra kl. 13 til 16. JT har drøftet

4 med ledelsen, om der skal være mødepligt blandt undervisere af førsteårsstuderende. Dette er ikke endeligt afklaret, men svaret er nok, at der ikke bliver mødepligt. SIDE 4 AF 11 Reduktion af valgfrihed på tilvalg JT orienterede om arbejdet i den fakultetsgruppe, der har fået til opgave at pege på, hvordan der kan spares 10 mio. kr. på reduktion af valgfriheden på tilvalg (både BA- og KA-niveau) og af valgmulighederne ift. emner/fag på KA-niveau. Han understregede, at der endnu ikke er truffet nogen beslutning, men at forskellige muligheder i øjeblikket diskuteres: 1. Tilvalget på den samlede BA-uddannelse reduceres fra 45 til 30 ECTS. JT bemærkede til dette, at det er meget vanskeligt at se, hvordan dette skulle føre til en besparelse, da man jo så vil skulle tilbyde alle BA-studerende yderligere 15 ECTS på deres centralfag. 2. De studerende bindes til Humaniora på deres tilvalg (ikke sidefag), så kun 30 ECTS må ligge uden for Humaniora. Målet er at reducere Humanioras tab af STÅ (80 STÅ pr. år på fakultetsniveau), der er en konsekvens af, at flere humanister vælger at lægge deres tilvalg på et andet fakultet end omvendt. Alternativt eller i tillæg til dette skal der arbejdes på at forbedre markedsføringen af fakultetets uddannelser, så man kan tiltrække flere studerende fra andre fakulteter. 3. Små uddannelser sam-underviser med hinanden, inspireret af modellen på TORS. Spørgsmålet er dog, i hvor høj grad modellen kan udbredes til hele fakultetet, da det kvantitative problem slet ikke gælder på alle studier. 4. Der udbydes flere projektorienterede forløb, da de antages at være mindre omkostningstunge at afvikle sammenlignet med almindelig undervisning. 5. Der etableres en slags kvoteordning, hvor hvert institut får en max-grænse for, hvor mange tilvalgskurser, det må udbyde. På den måde kan man lave en ramme for det hidtil helt åbne tilvalgsmarked, hvor institutterne sommetider udkonkurrerer hinanden. Man kan i samme forbindelse sætte et minimumskrav til holdstørrelsen på tilvalgskurser, dog med mulighed for, at det enkelte institut kan prioritere nogle få tilvalgskurser med færre studerende på de kvantitativt mindste uddannelser. SLC spurgte, om det ikke ville være en idé at fokusere på arbejdsmarkedsrelevansen og prøve at tage bestik af, hvilke tilvalgsfag arbejdsmarkedet har brug for? Hun argumenterede desuden for modellen

5 omkring flere projektorienterede forløb, da dette i hvert fald har arbejdsmarkedets interesse. SIDE 5 AF 11 JT fortalte, at vi på INSS importerer lidt flere tilvalgsstuderende end vi eksporterer. Derfor er vi ikke så interesserede i en bred, tværfakultær forhandling omkring udbud af tilvalg, da vi gerne vil fastholde den nuværende økonomimodel, hvor det enkelte instituts økonomi kan holdes ude fra de andres. JT fortalte desuden, at vi nok skal berede os på, at kravet om min. 12 timers undervisning om ugen udbredes til uddannelsernes tilvalgsdel (hvor det p.t. kun gælder for centralfaget), hvilket vil være så omkostningstungt, at (økonomien til at sikre) den faglige diversitet vil blive voldsomt truet. Fusionsgruppe vedr. undervisning Første møde i fusionsgruppen vedr. undervisning har nu været afholdt, bl.a. med deltagelse af JT og TJJ. JT fortalte, at der endnu ikke er talt meget konkret om emnet, men at man indledte med en åben snak om folks umiddelbare tanker. Fx blev der talt om det helt åbenlyse problem, der ligger i, at flere ønsker at undervise end hvad der er behov for. På det næste møde i januar drøftes studienævnets sammensætning i forbindelse med fusionen af de to institutter. Kursustilmelding F17 Tilmeldingen til kurser i F17 er nu afsluttet og er gået rigtig fint. Der skal ikke trækkes lod om pladserne, og langt de fleste studerende har fået deres ønsker opfyldt. Dog er der enkelte kurser, som ikke oprettes pga. for få undervisningstilmeldinger. Det drejer sig om Dansk uden for Danmark, Spatial humanities, Variation i danske talesprog før og nu, Læsning og læseundervisning og Mikro-sociolingvistik. Kurset Fra sætning til genre er til gengæld opretholdt på trods af for få tilmeldinger, da der ellers ikke ville være et eneste sprogligt kursus på KAuddannelsen i Dansk ud over Makrosociolingvistik. I forlængelse af dette talte JA og TJJ om, at man i sproglærergruppen (inklusive NFI-ansatte) må blive bedre til at koordinere udbuddet af sproglige kurser fremover. Desuden skal der reklameres mere for dem, så flere studerende får øje på dem. TJJ efterlyste i samme ombæring de studerendes input til, hvilke sproglige emner de kunne tænke sig på KAniveau og som valgfag. Han understregede, at eventuelle ønsker skal afgives senest i starten af januar, hvor fagudbuddet i E17 og F18 lægges fast. JT nævnte, at antallet af kursustilmeldinger måske lidt bekymrende er faldet med 15 % (10 % på hele fakultetet) i forhold til F15. Den lidt dystre

6 forklaring kan være, at færre tilmelder sig undervisning pga. de nye og mere lempelige regler for studieaktivitet, men det kan også skyldes, at relativt mange af dem, der tilmeldte sig undervisning i F15, er KA-studerende, der skal skrive speciale (og derfor ikke tilmelde sig undervisning) i F17. Det er JT s håb, at flere melder sig til end fra undervisningen i eftertilmeldingsperioden, der løber fra d til d SIDE 6 AF 11 Uddannelsesredegørelser for Dansk udtaget til rektors stikprøvekontrol JT fortalte, at kvalitetssikringspolitikken eller produktionssikringspolitikken, som man måske mere rammende kunne kalde den tilsiger, at der årligt skal udarbejdes såkaldte uddannelsesredegørelser på alle institutter på KU. Rektor har nu udtaget et antal af disse uddannelsesredegørelser til en nærmere granskning, herunder uddannelsesredegørelsen for Dansk (der dog i praksis indgår i den samlede redegørelse for alle INSS uddannelser). Målet er formentlig at sammenholde de konkrete uddannelsesredegørelser med dekanatets samlede indrapportering for at se, om de korrelerer, eller om der evt. bliver pyntet lidt i dekanatets vidererapportering til rektoratet. Ad 4) Orientering fra studienævnsformanden. Ekspeditionsudvalgsmøder TJJ orienterede om en sag, hvor en studerende har søgt om forlænget tid til sit speciale pga. ordblindhed. Ingen i Ekspeditionsudvalget kunne huske at være stødt på en lignende ansøgning før, måske fordi det hidtil har været praksis at give afslag på ansøgninger om forlænget tid til frie hjemmeopgaver pga. ordblindhed. Dette blev dog ændret i efteråret 2016, hvor det blev besluttet at give dispensation til en uges forlængelse ved frie hjemmeopgaver, hvis ansøger kan dokumentere diagnosticeret ordblindhed. I tråd med dette valgte Ekspeditionsudvalget i dette tilfælde at give dispensation til en måneds forlængelse, da dette vurderedes at matche den uges forlængelse, der er blevet givet til frie hjemmeopgaver. SN tilsluttede sig udvalgets afgørelse. En anden sag, der har givet anledning til tvivl i Ekspeditionsudvalget, handler om en studerende fra Audiologopædi, der pga. kraftig hørenedsættelse ikke kan bestå et af de obligatoriske fagelementer på sin uddannelse. Udvalget spurgte i første omgang fagkoordinatoren, om dette kunne løses ved at give dispensation til en ændret prøveform, men svaret fra faget er, at de faglige mål ikke meningsfuldt kan afprøves på en anden måde. Sagen har dermed kun kunnet løses (så den studerende kan bestå sin uddannelse) ved at give dispensation til, at det pågældende fagelement erstattes med et frit emne inden for det relevante fagområde. De facto betyder dette, at den studerende kommer ud som færdig kandidat uden på

7 alle punkter at kunne indfri uddannelsens kompetencemål. Principielt set er dette problematisk, men Ekspeditionsudvalget tilsluttede sig løsningen, fordi man fra fagets side vurderer, at det er helt usandsynligt, at den studerende vil søge eller få arbejde inden for det område, hvor hun ikke har den nødvendige kompetence. Af den grund vurderes det ikke, at instituttet med denne løsning medvirker til, at en kommende arbejdsgiver risikerer at ansætte en kandidat, der reelt ikke kan det, som den pågældende har papir på at kunne. SIDE 7 AF 11 SN bakkede op om udvalgets afgørelse. Specialpædagogisk Støtte (SPS) TJJ fortalte, at AMVN siden sidst har talt med en medarbejder fra SPSenheden i Nørregade. De har sagt ja til at komme ud på instituttet og orientere om deres arbejde og om de støttemuligheder, der er for studerende med funktionsnedsættelser. De fortalte i øvrigt, at det er studenterrådgivningen, der er ansvarlige for et afklaringsforløb, når de studerende henvender sig, og at dette afklaringsforløb bl.a. kan munde ud i tildeling af en støttelærer (fast underviser, der kan give faglige støtte) og/eller en mentor (medstuderende eller én fra et mentorkorps, der kan yde andre former for støtte). SPS-enheden er i øjeblikket ved at udarbejde en vejledning til studienævnene omkring håndtering af SPS-studerende. Det blev aftalt at invitere en medarbejder fra SPS-enheden til at holde oplæg på et frokostmøde, hvor de studerende også inviteres med. Ad 5) Nyt fra fagrådene. Der var intet nyt fra fagrådene. Ad 6) Nyt fra studievejledningen. Der var intet nyt fra studievejledningen. Ad) Godkendelse: Forslag til pensumbestemmelser Det blev aftalt, at pensumbestemmelser for fagelementer på 7,5 ECTS fjernes i de tilfælde, hvor der ikke udbydes 7,5 ECTS-elementer under den pågældende studieordning. Ellers vil det bare forvirre de studerende. Desuden blev det besluttet, at der i pensumbestemmelserne henvises til reglerne for genbrug af eksamensopgivelser, der ligger på KUnet. PSL udtrykte i den forbindelse undren over, at reglerne for genbrug

8 tilsyneladende er meget lokale. Han spurgte til, om der ikke findes centrale regler for dette, hvilket både TJJ og JT svarede benægtende på. SIDE 8 AF 11 Ud over de ovenstående ændringer blev pensumbestemmelserne godkendt, og AH vil sørge for at få dem formidlet på KUnet snarest muligt. Ad 8) Godkendelse: Nye/reviderede studieordninger pr TJJ fortalte, at ordningerne nu sendes til godkendelse i SN en gang mere, fordi der siden den oprindelige godkendelse er sket en hel del mindre ændringer, efterhånden som U & S har været ordningerne igennem og er kommet med spørgsmål og forslag. Der er dog stort set tale om ubetydelige ændringer (fx sproglige rettelser, let justerede prøvebestemmelser mv.), der ikke griber ind i uddannelsernes struktur, kompetencemål osv. TJJ fremhævede dog enkelte, mere betydelige ændringer: Finsk BATV 2017 U&S syntes ikke helt, at der var dækning for det overordnede kompetencemål i de enkelte fagbeskrivelser. Derfor er fagbeskrivelserne blevet udvidet en smule i samarbejde med Pia Päiviö. TJJ fortalte desuden, at censorformandskabet i dag (d ) har indgivet sine kommentarer til ordningen. Den væsentligste er, at formandskabet efterlyser, at ordningens kompetenceprofil udvides med kommunikative færdigheder (både mundtlige og skriftlige), og at tekstbegrebet udvides under fagelementet Sprogfærdighed. I SN var der enighed om at opfordre Pia Päiviö til at udvide tekstbegrebet og tilføje sproglige færdigheder til kompetenceprofilen som anbefalet af censorformandskabet. [Pia har efterfølgende lavet de ovennævnte tilføjelser/ændringer, men U & S har meddelt, at det er for sent at ændre nu, da ordningen er blevet dekangodkendt. Derfor kommer tilføjelserne først med i en revideret udgave af ordningen pr ] Sidefaget i Dansk 2008 Censorformandskabet har udtrykt kritik af de reviderede censurformer i ordningen. De anerkender behovet for besparelser, men mener alligevel, at udviklingen er bekymrende. TJJ fortalte, at ordningen er blevet ændret i overensstemmelse med de nye retningslinjer for censur, hvilket i det konkrete tilfælde betyder, at der

9 hverken er ekstern eller intern censur på ordningens fagelementer. Sidstnævnte skyldes, at der ikke er mundtlige prøver på sidefaget i Dansk. Det er dog p.t. ved at blive afklaret (i det fakultetsudvalg der skal finde besparelser på prøve- og censurområdet), om det er tilladt at udbyde et sidefag helt uden ekstern censur, da det afhænger af om sidefaget (i denne sammenhæng) skal betragtes som en uddannelse i sig selv eller ej. SIDE 9 AF 11 TJJ opfordrede til, at SN fastholder ordningen i dens nuværende form og kun indfører ekstern censur, hvis udvalget beder om det. PÅ JA s opfordring blev det dog besluttet at videreformidle censorformandskabets kritiske bemærkninger til udvalget. JT bemærkede, at der sandsynligvis er en ny eksamensbekendtgørelse med et reduceret krav om ekstern censur på vej. Alle nye og reviderede studieordninger til implementering blev i øvrigt godkendt. Ad 9) Orientering: Aftagerpanelmøde TJJ fortalte, at mødet med det nye aftagerpanel gik rigtig godt og gav relevant input i forhold til de kompetencer, som aftagerne efterspørger hos vores kandidater. Især inden for undervisningssektoren (gymnasier mv.) efterlyste aftagerne stærkere kompetencer inden for skriftlighed og skrivepædagogik, så kandidaterne kommer ud med et fagligt metasprog og fx klart kan beskrive, hvad der er galt med en tekst. Derudover er der bud efter kandidater, der er bedre til at styre projekter og til at arbejde tværfagligt. På den baggrund opfordrede en del af aftagerne til, at de studerende presses lidt mere på deres uddannelse, så de bliver gode til at overholde deadlines og producere under pres. Generelt var aftagerne store tilhængere af mere praktik, ligesom en del af dem efterlyste bedre it-kompetencer. Der var en udbredt opfattelse af, at de studerende er dårlige til at sælge sig selv og til at skrive gode ansøgninger og forklare, hvad de er gode til. Der er således god grund til at arbejde med at øge de studerendes bevidsthed om de kompetencer (både generelle og specifikke), som de opnår på deres uddannelse. JA opfordrede til, at tilbagemeldingerne fra aftagerne kanaliseres videre til studievejledningen, der måske kan hjælpe de studerende til at få klargjort

10 deres kompetencer evt. ved simpelthen at sætte den til at nærlæse deres studieordninger og hente kompetencer ud af dem. SIDE 10 AF 11 JT gjorde opmærksom på, at eksempelvis Dansk Magisterforening siger det samme som aftagerne, nemlig at humanistiske kandidater er dårlige til at oversætte teoretisk kompetence til kommerciel kompetence. Og han opfordrede til, at man fra instituttets side i højere grad opfordrer kandidaterne til at deltage i fagforeningsarrangementer, der netop adresserer dette problem. Han gjorde opmærksom på, at der i Danmark findes universiteter med udslusnings/karriereafdelinger, der hjælper med jobsøgning mv., og at der også mange steder i udlandet bruges en del ressourcer på at hjælpe de studerende ud på arbejdsmarkedet. Set i det lys er hjælpen til kandidater fra KU meget ringe. SBN nævnte, at det kræver interesse fra undervisernes side, hvis karriereperspektivet skal inddrages i undervisningen. De skal forstå nødvendigheden af det, så det virkelig forplanter sig og bliver et naturligt element i deres undervisning og i deres vejledning. I SN var der enighed om, at der skal følges op på aftagermødet sammen med de relevante fagkoordinatorer i begyndelsen af det nye år. De skal være med til at afklare, hvordan man kommer videre og får brugt det input, aftagerne er kommet med. I tillæg til dette blev det aftalt, at TJJ opsummerer de væsentligste pointer for alle medarbejdere på et INSS-frokostmøde. Når der er holdt møde med fagkoordinatorerne, sættes punktet igen på dagsordenen ved et SN-møde. Ad 10) Orientering: Handlingsplan for Audiologopædi på baggrund af uddannelsesevaluering JT orienterede om, at handlingsplanen er blevet ændret og præciseret siden sidst, og at den nu er blevet endeligt godkendt. Ad 11) Drøftelse: Efter- og videreuddannelse på INSS. Punktet blev udskudt til et senere møde. Ad 12) Drøftelse: Kriterier for dispensation til 4. eksamensforsøg TJJ fortalte, at Ekspeditionsudvalget modtager en del ansøgninger om dispensation til et 4. eksamensforsøg, og at udvalget hidtil har været meget large i sådanne sager, sådan forstået, at alle uanset om der foreligger usædvanlige omstændigheder eller ej i praksis har fået dispensation til et 4. eksamensforsøg. Ifølge eksamensbekendtgørelsen kan eksamensforsøg ud

11 over de første tre kun tildeles hvis der foreligger udsædvanlige forhold. I en del af sagerne foreligger der usædvanlige omstændigheder, der kan forklare at de studerende fx er udeblevet fra et antal tidligere forsøg, men i de sjældne tilfælde, hvor der ikke gør, har de pågældende fået dispensation alligevel. TJJ opfordrede SN s medlemmer til at komme med deres syn på denne praksis. SIDE 11 AF 11 Den efterfølgende drøftelse viste stor tilslutning til en strammere kurs i fremtiden. Således var der bred enighed om, at der ikke bør gives dispensation til et 4. eksamensforsøg i de tilfælde, hvor der ikke foreligger dokumenterede usædvanlige omstændigheder. Der er mange muligheder for at få dispensation tidligere i forløbet (fx til afmelding af eksamen ved sygdom o.l.), og derfor virker det ikke rimeligt, at adgangen til et 4. eksamensforsøg skal være så let som tilfældet er i dag. I forlængelse af ovenstående blev det aftalt, at der på forskellige fronter skal gøres opmærksom på, at et 4. eksamensforsøg ikke bare er noget, man får. Bl.a. skal det meldes ud i en studiebesked, og det skal tages op med underviserne på et frokostmøde. Bl.a. kan man bede underviserne om at være opmærksomme og henvise til studievejledningen, når de oplever, at studerende dumper ved reeksamen (ud fra en antagelse om, at de så i en del tilfælde vil have brugt deres 2. eksamensforsøg). AH kontakter i øvrigt Morten Tang fra U & S og spørger, om man i Digital Eksamen kan lave en tilføjelse ved blank aflevering, så de studerende gøres opmærksomme på, at de nu bruger et eksamensforsøg, og at de kun har tre forsøg i alt. Ad 13) Eventuelt. PSL nævnte, at mediespecialiseringen på kandidatniveau vist aldrig er blevet drøftet i SN. JT forklarede, at arbejdet med at definere specialiseringer/fagpakker inden for de enkelte fagområder på Dansk startede i F15, men at det kuldsejlede lidt i E15 pga. sygdom. Derfor er hverken mediespecialiseringen eller andre specialiseringer blevet taget op i SN. Det blev aftalt, at SN kigger mere samlet på specialiseringerne på et møde i F17, uden dog formelt at skulle godkende dem. Dette sorterer under studielederen. SN bør i samme ombæring overveje, hvordan specialiseringerne kan formidles på en god måde til både undervisere og studerende.