3) Godkendelse: nye/reviderede studieordninger pr Finsk BATV 2017 Bilag 2: Finsk BATV 2017.

Transkript

1 I N S T I T U T F O R N O R D I S K E S T U D I E R O G S P R O G V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 17. AUGUST 2016 Forum Studienævnet ved INSS Møde afholdt: kl NJALSGADE 120, LOKALE KØBENHAVN S Sted: Rasmus Rask Referent: Anne Hastrup (AH) DIR Til stede: Torben Juel Jensen (TJJ), John Tøndering (JT), Svend Skriver (SS), Elisabeth Engberg-Pedersen (EEP), Birgitte Guldbrandsen (BG), Karen Trier Clausen (KTC), Anne-Marie Videbæk Nielsen (AMVN), Lars Buhl Mountwell Hansen (gæst), Simon Poulsen (gæst), Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen (gæst) anne.hastrup@hum.ku.dk REF: AH Fraværende: Christoffer Smith Hammer (afbud), Sussi Lillelund Christiansen (afbud), Sassi Koch Telving (afbud), Juni Arnfast (afbud), Carsten Elbro (afbud) Dagsorden: 1) Godkendelse af dagsorden. 2) Godkendelse af referat af SN-mødet Bilag 1: Referat SN-møde ) Godkendelse: nye/reviderede studieordninger pr Finsk BATV 2017 Bilag 2: Finsk BATV 2017.

2 Dansk BA 2012 Bilag eftersendes. Sidefaget i Dansk 2008 Bilag eftersendes. Diskussion af, om muligheden for at medbringe egen computer ved bestemte prøveformer skal indskrives i studieordningerne. SIDE 2 AF 11 4) Godkendelse: Nye bestemmelser for studierapporter på Audiologopædi. Bilag 3: Bestemmelser for studierapporter på Audiologopædi F16. 5) Drøftelse: Høringssvar på forslag til fremtidens uddannelseslandskab Bilag 4: Høring Notat HUM s fremtidige uddannelsesportefølje. 6) Drøftelse: Evaluering af specialer, BA-projekter og projektorienterede forløb. Bilag eftersendes. 7) Nyt fra fagrådene. 8) Nyt fra studievejledningen. 9) Orientering fra studielederen. Lukning af Finsk KA Resultat at undervisningstilmeldingen E16 10) Orientering fra studienævnsformanden. Ekspeditionsudvalgsmøder Bilag 5, 6, 7, 8, 9: Referat af ekspeditionsudvalgets møder , , , og ) Eventuelt. Referat: Ad 1) Godkendelse af dagsorden. Repræsentanter for Indoeuropæisk deltog som gæster på mødet og bad om mulighed for at kommentere den igangværende debat om uddannelsessammenlægninger på INSS. Det blev aftalt at tage spørgsmålet op under Eventuelt og give emnet ordentlig tid ved at rykke punktet op efter punkt 6.

3 Dagsordenen blev godkendt med ovenstående ændring. SIDE 3 AF 11 Ad 2) Godkendelse af referat af SN-mødet Referatet blev godkendt. EEP havde dog en bemærkning til SN s høringssvar angående 12- mandsudvalgets forslag til SFR 2.0 i KU-version, der er gengivet i referatet. Hun mente, at høringssvaret var blevet godt, men ikke helt retvisende i forhold til det, der blev sagt om sagen på SN-mødet. EEP kunne således ikke genkende ytringen om, at 12-mandsudvalgets forslag skulle være sympatisk, og hun mente, at udsagnet virkede malplaceret, når høringssvaret i øvrigt var særdeles kritisk. Ad 3) Godkendelse: nye/reviderede studieordninger pr Pga. for få fremmødte SN-medlemmer og dermed manglende beslutningsdygtighed blev det aftalt, at de nye og reviderede studieordninger sammen med de tilstedeværende medlemmers anbefalinger efterfølgende skulle sendes i mailhøring hos de resterende medlemmer med frist for godkendelse d Finsk BATV 2017 Den nye studieordning blev indstillet til godkendelse med enkelte ændringer. Antal semesteropgaver på faget Propædeutik 1 sænkes fra 12 opgaver a 1-1,5 normalsider til 10 opgaver a 0,5-1 normalsider, da flertallet af SN s medlemmer fandt, at det var i overkanten at kræve 12 afleveringer på propædeutikkens første del. Til gengæld hæves antallet af semesteropgaver på Propædeutik 2 tilsvarende, fra 10 opgaver a 0,5-1 normalsider til 12 opgaver a 1-1,5 normalsider. På opfordring fra de finskstuderende, der havde læst den nye ordning, justeres kompetencemålene på fagene Det finske sprogs struktur og Sprogfærdighed en smule, idet målet om hhv. færdighed i at læse finske tekster og at kunne gøre brug af et varieret ordforråd på en talesprogsmæssig måde virker urealistisk høje. Ordningens angivelse af, at undervisningen i en række fag foregår på engelsk, slettes, så der gives mulighed for at undervise på både dansk, finsk og engelsk, afhængig af de konkrete holds sammensætning. Fx vil

4 det ikke nødvendigvis give mening at undervise på engelsk, hvis samtlige studerende på holdet er dansktalende. SIDE 4 AF 11 JT kom i øvrigt med en kedelig nyhed, idet det har vist sig, at det måske ikke er muligt at udbyde propædeutik i forbindelse med et fritstående tilvalg. Hvis det er tilfældet, falder tilvalget i finsk til jorden, da opøvelse af sproglige kompetencer (evt. med henblik på videre kandidatstudium i Finland) er en væsentlig del af formålet med tilvalget. [Fakultetet har siden slået fast, at det ER muligt at oprette et fritstående tilvalg med tilknyttet propædeutik. Dermed kører instituttet videre med oprettelse af den nye tilvalgsordning i Finsk.] [Studieordningen er efter mailhøring blevet godkendt af alle medlemmer af SN den ] Dansk BA 2012 TJJ gennemgik de væsentligste ændringer, der er indført i den reviderede udgave af ordningen: Normalsidedefinition er blevet tilføjet (har manglet før). Der er indført gradueret bedømmelse i fagene Videnskabsteori, Medieanalyse 2 og Sprog 4. Forberedelsestiden ved den mundtlige prøve i Sprog 2 er, efter ønske fra underviserne, forlænget fra 20 til 40 minutter, da det giver bedre mulighed for at afprøve de faktiske kompetencer i faget. Studieadministrationen har gjort opmærksom på, at den forlængede forberedelsestid kan medføre lokaleproblemer, og at de involverede eksaminatorer derfor må udvise fleksibilitet, når de mundtlige eksamener skal afvikles. I Sprog 1 er de faglige mål justeret således at det ikke længere specificeres hvilken lydskrivningskonvention, der skal undervises i, og i Moderne litteratur og litteraturteori er kompetencemål og faglige mål justeret, således at de i højere grad afspejler det, som ifølge underviserne er realistisk inden for de givne rammer. Profilen i dansk som undervisningsfag er fjernet fra ordningen, da de fag, som udgør profilen, ikke udbydes længere.

5 Der gives mulighed for brug af computer ved forberedelsen til den mundtlige prøve i Medieanalyse 2, Videnskabsteori og evt. Litteraturhistorie. Dette for at imødekomme de studerendes ønske om ikke at skulle udskrive og medbringe et hav af dokumenter ved eksamener, hvor brug af computer ikke indebærer nogen risiko for eksamenssnyd (fx via kommunikation om opgaveløsningen med en person uden for forberedelseslokalet). SIDE 5 AF 11 Sideantallet ved bundne og frie skriftlige hjemmeopgaver er overalt angivet som et interval frem for et sidetal plus/minus 10 % (da det er lettere at administrere). Det øvre sideantal er desuden i en del tilfælde nedjusteret, så det overalt holder sig lige under den grænse, der udløser en højere rettenorm (dvs. således at det angivne sideinterval ikke overskrider grænsen mellem to forskellige rettetakster i lokalaftalen). TJJ lagde ikke skjul på, at dette er gjort for at spare ressourcer i forbindelse med opgaveretning. I forhold til det sidste punkt indvendte EEP, at hun ikke finder det rimeligt at lægge det maksimale sideantal lige under normgrænserne, da det vil betyde, at underviserne bliver endnu dårligere honoreret for deres eksamensarbejde end det i forvejen er tilfældet. Hun påpegede, at man med de nuværende normer nemt kan bruge halvanden til to gange den tid, man bliver honoreret for, og at denne skævhed blot vil blive forstærket med den nye manøvre. JT sagde til dette, at det i en tid, hvor instituttet og fakultetet virkelig skal overveje, hvad pengene bruges til, virker rimeligt nok at justere sideantallene i studieordningen, da man trods alt holder sig inden for de vedtagne normer. TJJ anerkendte, at underviserne i en del tilfælde alt andet lige vil få færre timer til at rette opgaver pr. hold, men påpegede, at opgaverne trods alt samtidig bliver lidt mindre, og at studienævnet i studieordningsarbejdet må lægge til grund, at normerne er forhandlet i tillidsrepræsentantinstitutionen, og at den nuværende normaftale i øvrigt arbejder med snævrere sideintervaller end den gamle. Flere af SN s medlemmer var enige med EEP i, at normerne sjældent slår til, men på trods af dette var der tilslutning til den foreslåede justering af sideantallet. De resterende ændringer i ordningen blev også indstillet til godkendelse, undtagen forslaget om at give de studerende mulighed for at medbringe

6 computer ved forberedelsen til mundtlig eksamen. Der var udbredt sympati for forslaget, der vil gøre eksamensforberedelsen lettere for de studerende, men flertallet af SN s medlemmer fandt det uhensigtsmæssigt at indføre ændringen gradvist i de studieordninger, der tilfældigvis skal justeres, da det vil medføre forskelsbehandling af de studerende. Der var derfor enighed om at afvente en eventuel beslutning på fakultetsniveau og først åbne for muligheden, når den kan indføres på et mere generelt niveau. SIDE 6 AF 11 [Studieordningen er efter mailhøring blevet godkendt af alle medlemmer af SN den ] Sidefaget i Dansk 2008 TJJ gennemgik de væsentligste ændringer, der er indført i den reviderede udgave af ordningen: Sidetallene for skriftlige opgaver er justeret efter sammen principper som i forbindelse med Dansk BA I Modul 1: Dansk litteratur og norsk og svensk samt i Modul 2: Dansk sprog er syge-/omprøvebestemmelserne forenklet, således at der ikke indgår flere delprøver, men alene en bunden skriftlig hjemmeopgave af længere omfang end ved den ordinære prøve (som forudsætter aktiv undervisningsdeltagelse). Modul 4 og 5, der retter sig mod studerende, der kun skal læse 30 ECTS på KA-delen af deres sidefag, fjernes om muligt fra ordningen, da de ikke anvendes. Hvis dette ikke er muligt, justeres de efter samme principper som modul 1-3. I forhold til det sidste punkt gjorde AMVN opmærksom på, at INSS er forpligtet til at udbyde de to moduler, da vi ellers ikke kan tilgodese eventuelle studerende, der har hovedfag fra et andet fakultet, og som skal gives mulighed for at læse 30 ECTS sidefag på KA-niveau på et gymnasiefag som dansk. På baggrund af dette var der enighed om at bibehold de to moduler i ordninger. De øvrige ændringer blev indstillet til godkendelse. [Studieordningen er efter mailhøring blevet godkendt af alle medlemmer af SN den ]

7 [Det har efter mailhøringen vist sig, at modul 4 og 5 ikke er tiltænkt studerende fra andre fakulteter, der ønsker et sidefag i dansk. Modulerne hidrører derimod fra dengang, hvor et sidefag bestod af 60 ECTS på BA og 30 ECTS på KA, mens det i dag består af 45 ECTS på både BA og KA. Da der ikke er flere studerende, der følger den gamle sidefagsstruktur, kan fagelementerne uden videre slettes, hvilket de er blevet efterfølgende.] SIDE 7 AF 11 Ad 4) Godkendelse: Nye bestemmelser for studierapporter på Audiologopædi. Der var meget delte meninger om CE s forslag til nye bestemmelser for studierapporter på Audiologopædi. EEP fandt det positivt, at studierapporten skal handle om det, der blev undervist i den eller de gang(e), hvor den studerende var fraværende. TJJ mente derimod, at omfangskravene til studierapporten er helt uantagelige. Afhængt af, hvor mange gange den studerende har været fraværende, kræves der således rapporter af et omfang på op til sider. Han henviste dels til, at modellen er meget omkostningstung. idet underviseren naturligvis skal have rettetakst efter gældende normer for at bedømme rapporten, dels at den stiller instituttets studerende vidt forskelligt, idet man fx kræver langt mindre af de danskstuderende, der makimalt skal aflevere én studierapport a 5-8 normalsider, uanset hvor mange gange de har været fraværende. JT påpegede, at omfangskravene i et vist omfang fremgår af studieordningerne på Audiologopædi, og at en reduktion af kravene dermed fordrer studieordningsrevisioner, som ikke kan implementeres foreløbig. I studieordningen for kandidatuddannelsen i audiologopædi fremgår det dog, at den øvrige grænse for studierapporten er sider. På baggrund af ovenstående blev det besluttet at fjerne omfangskravene fra studierapportsbestemmelserne, da de er i modstrid med omfangskravene i studieordningerne. I stedet henvises der i bestemmelserne til, at omfangskrav fremgår af den relevante studieordning. Desuden blev det aftalt, at CE foreslås en lille omskrivning af bestemmelserne, da de i deres nuværende form kan give de studerende anledning til at tro, at de kan gå til den ordinære eksamen, hvis de indleverer en studierapport som kompensation for den manglende undervisningsdeltagelse. Dette er dog ikke tilfældet, idet studerende, der ikke opfylder aktivitetskravet på et kursus, først kan gå op i reeksamensterminen sammen med de studerende, der skal til syge-/omprøve. AH konkakter CE og beder ham sige god for en let ændret version af bestemmelserne, som kan godkendes på næste SN-møde.

8 Ad 5) Drøftelse: Høringssvar på forslag til fremtidens uddannelseslandskab SIDE 8 AF 11 Dekanatets forslag til strategi for fakultetets fremtidige uddannelsesportefølje blev drøftet med henblik på udarbejdelse af et høringssvar, som TJJ og AH skriver efterfølgende. Høringssvaret godkendes af SN-medlemmerne pr. mail inden videresending. Generelt var der mest stemning for det hovedspor, der drejer sig om etablering af en række tværgående kursusbånd, hvor der samundervises/forelæses på store hold på tværs af den eksisterende institutstruktur. Skepsissen var derimod større i forhold til det andet hovedspor ideen om de brede BA-indgange der ville indebære en mere radikal ændring af både den eksisterende uddannelsesstruktur og uddannelsernes indhold. Nogle af instituttets undervisere havde i deres input til høringssvaret argumenteret for det gode i etableringen af brede BAindgange, men kun hvis de leder over i KA-uddannelser af et mere specialiseret og eksklusivt tilsnit, hvilket der ikke lægges op til i dekanatets forslag, fordi det ville udhule den økonomiske besparelse, som etableringen af de brede indgange ellers skulle sikre. AMVJ fortalte, at de brede BA-indgange efter hendes opfattelse ikke vil afholde nye studerende fra at søge ind på Humaniora på KU, da de nuværende gymnasieelever ofte gerne vil det brede, fordi de har svært ved at tage stilling til, præcis hvor deres uddannelse skal føre dem hen, allerede når de vælger studium. Andre gav udtryk for, at de brede indgange sandsynligvis ville lede til vigende optag, fordi det ville udvande KU s uddannelsestilbud, og fordi det ville skabe stor usikkerhed omkring den faglighed, som kandidaterne kommer ud med i den sidste ende. I forhold til ideen om de tværgående kursusbånd kunne SN s medlemmer også få øje på markante ulemper fx tvivl omkring ansvar for koordinering, et voldsomt tidsforbrug, når nye, tværfaglige kurser skal op at stå og løbende koordineres mellem de forskellige uddannelse hvor kurserne skal indgå, indholdsmæssig forringelse af kurserne pga. det mindre målrettede fokus og risiko for et dårligere studiemiljø og et øget frafald. På den anden side kunne tværgående kursusbånd formentlig også åbne nogle muligheder for spændende og fagligt substantielle samarbejder, som der ikke er mulighed for i dag. JT foreslog, at man kunne indstille til dekanatet, at de tværgående kursusbånd holdes inden for tilvalget på de humanistiske uddannelser,

9 således at samundervisningen ikke bliver så indgribende i forhold til de studerendes centrale fag. Spørgsmålet er dog, om dette vil indebære en tilstrækkelig besparelse, eller om der skal mere til. SIDE 9 AF 11 TJJ konkluderede, at SN i sit høringssvar anbefaler de tværgående kursusbånd som det mindste af to onder men at nævnet samtidig påpeger nogle af de mest indlysende farer, som manøvren kan indebære i forhold til den faglige kvalitet, studiemiljøet og de administrative procedurer. Drøftelse: Evaluering af specialer, BA-projekter og projektorienterede forløb. Der var inden mødet blevet udarbejdet et sagsnotat vedr. den fremtidige evaluering af specialer, BA-projekter og projektorienterede forløb på INSS. Der var enighed om, at notatet rummede gode takter, men at der skal arbejdes videre med evalueringsspørgsmålene. Til dette formål blev det aftalt, at EEP udarbejder et nyt forslag på baggrund af notatet og indhenter input fra de øvrige SN-medlemmer. Efterfølgende sendes alle kommentarer til SS, der sammenfatter og præsenterer et revideret forslag på næste SNmøde. Ad 7) Nyt fra fagrådene. Punktet udgik pga. tidsmangel. Det blev aftalt, at der efterfølgende kunne orienteres om vigtigt nyt pr. mail. Ad 8) Nyt fra studievejledningen. Punktet udgik pga. tidsmangel. Det blev aftalt, at der efterfølgende kunne orienteres om vigtigt nyt pr. mail. Ad 9) Orientering fra studielederen. Punktet udgik pga. tidsmangel. Det blev aftalt, at der efterfølgende kunne orienteres om vigtigt nyt pr. mail. Ad 10) Orientering fra studienævnsformanden. Punktet udgik pga. tidsmangel men TJJ understregede, at eventuelle kommentarer til afgørelserne i Ekspeditionsudvalget efterfølgende kunne sendes på mail til ham eller AH. Det blev i øvrigt aftalt, at der efterfølgende kunne orienteres om vigtigt nyt pr. mail.

10 Ad 11) Eventuelt. SIDE 10 AF 11 Bjarne Simmelkjær deltog på mødet som repræsentant for Indoeuropæisk. Han præsenterede SN for et forslag til en løsning på den varslede sammenlægning af Lingvistik og Indoeuropæisk, der i første omgang er stillet de to uddannelser i udsigt på BA-, men siden også på KA-niveau. Grundsubstansen i forslaget var en samlet BA i Sprogvidenskab, med fælles kurser der ville kunne fremme begge uddannelser det første år og herefter gradvis specialisering inden for hhv. den indoeuropæiske eller lingvistiske streng. På KA-delen forestillede underviserne på Indoeuropæisk sig en KAuddannelse med et bredt funderet første år (evt. kun det første halve år) og herefter to forskellige profiler, deriblandt en filologisk, sproghistorisk profil, der evt. kunne svæve over institutniveau og samle relevante fag fra andre institutter, der ligesom Indoeuropæisk er truet af lukning. TJJ sagde, at SN ikke havde mulighed for at diskutere det fremlagte forslag i detaljer, og det i øvrigt ubetinget er dekanen og dermed institutledelsen, der har bemyndigelsen til at fastlægge rammerne de to fags fremtid. Han opfordrede i stedet SN til en drøftelse af, om og hvordan SN har en rolle at spille på nuværende tidspunkt i forløbet, der hidtil har været en meget frustrerende oplevelse for folkene på Indoeuropæisk, da de har en oplevelse af, at alt foregår på en meget uklar måde, og at de er uden reel mulighed for at påvirke den endelige beslutning. Argumentet for, at studienævnet skulle gå ind i sagen var, at det trods alt har en mere synlig platform at udtale sig fra end den enkelte underviser, og det i øvrigt er det eneste sted, hvor de studerende er sikre på at blive involveret i diskussionen. Simon Poulsen (gæst), studerende på Indoeuropæisk, og KTC, sagde i tråd med dette, at processen fra de studerendes synsvinkel virker meget ulden og ubehagelig, og at man som studerende føler at ens fremtidige uddannelse hænger i en tynd tråd. Dette bliver ikke mindre, når der går rygter om samtidige forhandlinger om en sammenlægning af Lingvistik og Indoeuropæisk og Lingvistik og Sprogpsykologi. Simon slog på den baggrund til lyd for en mere gennemsigtig og dialogbaseret proces, hvor man forholder sig mere åbent overfor hinanden i relationen mellem Indoeuropæisk og Lingvistik og hvor også de studerendes perspektiv bliver inddraget og hørt. SS sagde, at SN burde spille en rolle som facilitator, der på den ene side arbejder for en bedre og mere gennemskuelig proces og på den anden side kæmper for den bedst mulige fremtid for både Lingvistik og Indoeuropæisk.

11 EEP sagde, at man ikke redder en synkende skude ved at lægge den sammen med en skæv skude. Hun påpegede, at det egentlige problem ligger i, at man på Lingvistik ikke ønsker en sammenlægning med indoeuropæisk og at det er uhyre svært at lande en løsning, når parterne er grundlæggende uenige. Hun tilføjede, at man fra Lingvistiks side selvfølgelig vil arbejde for en fælles løsning, hvis og når der kommer besked om, at de to uddannelser SKAL slås sammen, men heller ikke før. SIDE 11 AF 11 JT indvendte i forhold til hele diskussionen, at SN som organ reelt ikke har nogen rolle at spille i forhold til sammenlægning af uddannelser. Det er en opgave, der entydigt ligger hos dekanatet og institutledelsen, og det giver ingen mening at forestille sig, at SN skulle facilitere en proces, der foregår i ledelsesstrengen, og som ligger helt uden for SN s indsigt og beføjelser. Han tilføjede også, at uklarheden og frustrationen ikke kun er et problem for de berørte studerende og undervisere, men at den gælder på alle niveauer, også blandt dem, der burde vide mest. TJJ endte med at konkludere, at selvom man fra SN s side kunne ønske sig en bedre, mere gennemsigtig og inddragende proces, så er der ikke i studienævnet flertal for at gå ind i sagen på nuværende tidspunkt. SN afventer således, at dekan og institutledelse fastlægger rammerne for fagenes fremtid, hvorefter SN vil tage fag på udarbejdelsen af studieordninger.