2. (9.35) Drøftelse: Prodekanen for uddannelse kommer på besøg og vil bl.a. drøfte fakultetets besparelsesplaner med SN s medlemmer.

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R N O R D I S K E S T U D I E R O G S P R O G V I D E N S K A B MØDEREFERAT 10. AUGUST 2017 Forum Studienævnet ved INSS Møde afholdt: EMIL HOLMS KANAL 2 Sted: Rasmus Rask LOKALE KØBENHAVN S Referent: Anne Hastrup (AH) TLF Til stede: Torben Juel Jensen (TJJ), John Tøndering (JT), Juni Arnfast (JA), Carsten Elbro (CE), Elisabeth Engberg Pedersen (EEP), Birgitte Guldbrandsen (BG), Simon Poulsen (SP), Lars Buhl Mountwell Hansen (LBMH), Jeppe Karnøe Knudsen (JKK) Under pkt. 2 deltog også prodekan for uddannelse Jens Erik Mogensen (JEM) og studiechef Annette Moe (AM) anne.hastrup@hum.ku.dk REF: AH Fraværende: Sussi Lillelund Christiansen (SLC), Christoffer Smith Hammer (CSH) Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden. 2. (9.35) Drøftelse: Prodekanen for uddannelse kommer på besøg og vil bl.a. drøfte fakultetets besparelsesplaner med SN s medlemmer. 3. (10.30) Godkendelse af referat af SN-mødet

2 Bilag 1: Referat SN-møde Bilag 1A: SN for INSS s høringssvar vedr. besparelser på Humaniora Bilag 1B: Valgte prøveformer for INSS Bilag 1C: SN s høringssvar vedr. fusionsaftale SIDE 2 AF (10.35) Orientering fra studienævnsformanden. Ekspeditionsudvalgsmøder Bilag 2-4: Referater af Ekspeditionsudvalgets møder 17.5., 23.5.og Merit i forbindelse med sommerkurser o.l. Opfølgning på aftagerpanelmøde d (10.50) Orientering fra studielederen Pause 6. (11.10) Nyt fra fagrådene. 7. (11.20) Nyt fra studievejledningen. 8. (11.25) Godkendelse: Nye og reviderede studieordninger. Til ikrafttræden Dansk KA 2015 nu med nye prøveformer Bilag eftersendes Audiologopædi BA 2018 Bilag eftersendes Audiologopædi KA 2018 Bilag eftersendes Audiologopædi BATV 2018 Bilag eftersendes Til ikrafttræden Lingvistik KA 2018 Bilag eftersendes 9. (11.45) Godkendelse: Nye pensumbestemmelser Lingvistik og Indoeuropæisk 2017-ordninger. Bilag 5: Pensumbestemmelser for Lingvistik og Indoeuropæisk, 2017-ordninger 10. (11.50) Godkendelse: Reviderede pensumbestemmelser Dansk BA 2012-ordningen (revideres pr ). Bilag 6: Pensumbestemmelser for DAN BA 2012

3 11. (11.55) Drøftelse: Forslag til fremtidig specialemodel på Humaniora. Bilag 7-11: Diverse dokumenter om fremtidig specialemodel SIDE 3 AF (12.10) Fortsat drøftelse: Hvordan understøtte de studerendes beskrivelse af egne kompetencer og employability? 13. (12.25) Eventuelt. Ad 1) Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt uden ændringer. Ad 2) Drøftelse: Prodekanen for uddannelse kommer på besøg og vil bl.a. drøfte fakultetets besparelsesplaner med SN s medlemmer. JEM indledte med at fortælle, at besøget på dagens SN-møde skyldes, at fakultetets tætte kontakt til andre instanser ønskes udvidet til også at omfatte studienævnene. Dette vil give mulighed for videndeling og sætte fakultetsledelsen bedre i stand til at gøre noget ved de ting, der faktisk bør gøres noget ved. JEM gennemgik herefter arbejdsgruppernes oplæg til fakultetsbesparelser med særligt fokus på de områder, der har med uddannelse at gøre. Han understregede, at det kedelige udgangspunkt for oplægget er kravet om en besparelse på op imod 150 mio. kr. frem til 2020 et beløb, der desværre sagtens kan vokse, hvis midlerne til KU beskæres yderligere i de kommende år. Han fortalte, at ideen med oplægget har været at ramme fakultetets studerende og VIP er mindst muligt, fx ved at finde besparelser gennem en reduktion af antallet af tilvalgsmuligheder og ved at lægge en stor besparelse på censurområdet, da censorerne trods alt har et job i forvejen og dermed ikke vil blive ramt så hårdt på det personlige plan. Uanset dette overordnede hensyn understregede JEM dog, at besparelserne uundgåeligt vil medføre kvalitetsforringelser. I det følgende opsummeres hovedpointerne i den efterfølgende drøftelse af de dele af besparelsesforslaget, der har med ændring af prøve- og bedømmelsesformer og reduktion af tilvalg og valgfrihed at gøre. Prøveformer og censur besparelse: 9 mio. kr. Der var generel enighed i SN om, at besparelsen på ekstern censur er fornuftig. Det er ikke ideelt, men trods alt ikke det værste sted at spare. CE påpegede dog, at det på en uddannelse som Audiologopædi virker uholdbart at skulle skære antallet af ECTS med ekstern censur helt ned til 1/3, da det

4 vil stække kandidaternes muligheder, hvis de inden for nogle helt centrale fagområder kommer ud uden den kvalitetsstempling, der ligger i en ekstern bedømmelse. SIDE 4 AF 11 SN var kritisk over for forslaget om, at det kun skal være muligt at hidkalde en ekstra intern bedømmer, hvis man som eksaminator overvejer at uddele en top- eller dumpekarakter. Det er ikke nødvendigvis i sådanne tilfælde, man er mest i tvivl da man fx uddeler dumpekarakter ved blanke eller helt mangelfulde besvarelser, hvor det vil være meningsløst at få en medbedømmer ind over. SN opfordrede til, at man fra ledelsens side viser tillid til, at bedømmerne selv kan vurdere, hvornår der er behov for en ekstra bedømmer. Desuden kunne man forestille sig, at støtten primært gives til de unge, uerfarne bedømmere, der i det hele taget ville have gavn af mere oplæring i at afholde eksamen og give en korrekt og fair bedømmelse. JEM svarede, at betingelserne for, hvornår det skal være muligt at få en ekstra bedømmer ind over, ikke er endeligt afklaret. Dette skal aftales nærmere i implementeringsfasen. Flere SN-medlemmer udtrykte bekymring for planen om at reducere vejledningen i forbindelse med BA-projekter fra 10 til 8 timer, da det er de studerendes første store selvstændige opgave. I stedet blev det foreslået at lægge besparelsen på specialevejledningen eller evt. fordele besparelsen med én time på hver. JEM lovede, at han ville bære synspunktet videre. [I det endelige sparekatalog er den samlede norm for vejledning og bedømmelse reduceret fra 12 til 10 timer med virkning fra BA-projekter der påbegyndes i F18.] Der blev også udtrykt bekymring for planerne om en reduktion af bedømmelsestiden for specialer fra 10 til 5 timer for censorernes vedkommende og fra 10 til 7 timer for vejledernes. Dels vurderes det at blive vanskeligt at nå det inden for den afsatte tidsramme (hvorved både VIP, som også skal give feedback til den studerende, og censor kommer til at arbejde ulønnet en del af tiden), dels kan man frygte, at censorerne ikke længere ønsker at bedømme specialer i samme omfang som nu, og at det således vil blive vanskeligt at få kvalificerede censorer. PEM svarede, at der ikke er grund til at frygte, at censorerne vil falde fra pga. den reducerede bedømmelsestid, da man har foretaget samme reduktion mange andre steder uden at løbe ind i dette problem. Til gengæld påpegede han, at studiefremdriftsreformen i sine mange facetter kan gøre det vanskeligt at skaffe censorer, da specialebedømmelse og almindelige

5 eksamener fremover vil skulle forløbe stort set samtidig. I hvert fald bliver det nok nødvendigt at udvide censorkorpsene betragteligt. SIDE 5 AF 11 Der var tilslutning til den foreslåede nedskæring af ph.d.-studerendes forberedelsesnormer, da de nuværende er ikke-proportionelle i forhold til dem, de vil møde i et fremtidigt job som universitetsundervisere, og den foreslåede nye sats på 5,5 timer (inklusive konfrontationstid) fortsat er væsentligt bedre end for andre undervisere. SN gav desuden opbakning til, at de ph.d.-studerende fremover sættes til at undervise inden for et bredere felt og ikke kun på kurser, der falder inden for deres specifikke fagområde. I SN var der uenighed om, hvorvidt forslaget om at afskaffe prisopgaver er en god eller dårlig idé. Flere mente, at det er et oplagt sted at spare, fordi det koster mange administrative ressourcer og drejer sig om meget få studerende, mens andre mente, at en afskaffelse vil betyde tab af en god profileringsmulighed af og for humanistiske kandidater. JT anførte, at modstanden mod at afskaffe prisopgaverne viser, hvor svært det er at prioritere. For skal vi ikke primært uddanne til arbejdsmarkedet? Eller skal vi bruge pengene på meget få studerende, der fx vil skrive prisopgave eller følge et kursus med kun 5 deltagere? I forhold til forslaget om at omstrukturere uddannelserne, så de (næsten) udelukkende består af fagelementer på 15 ECTS, blev der udtrykt bekymring for, at dette vil stille yderligere hindringer i vejen for den i forvejen skrantende studentermobilitet. Med denne omstrukturering vil det således blive endnu sværere for de studerende at tage fag på andre universiteter og/eller fakulteter i Danmark eller udlandet, da de næsten uvægerligt vil komme hjem med et antal ECTS, som ikke kan passes ind i deres øvrige uddannelse, og som de dermed ikke kan få merit for. SN efterlyste på den baggrund en genindførelse af et antal frie, åbne moduler (fx på 7,5 ECTS), som de studerende kan tage som del af et allerede udbudt kursus eller som et selvstuderet emne, hvis de har brug for at få passet ECTS, de har hentet ude, ind i deres uddannelse. Alternativt har man fra institutternes side brug for, at den øverste universitets- eller fakultetsledelses side melder ud, at mobilitet ikke længere har nogen prioritet, og at besparelserne medfører svækkede muligheder for at tage dele af sin uddannelse et andet sted. TJJ påpegede, at det allerede nu er svært for studerende at tage eksempelvis sommerkurser ved andre universiteter, idet disse ofte ikke er normeret til 7,5 eller 15 ECTS, og da studienævnene ikke må forhåndsgodkende meritoverførsel af sådanne skævt pointsatte kurser, medmindre de kan suppleres med et andet udbudt kursus, således at det giver samlet mindst 15 ECTS. SP tilføjede, at det vil være et stort tab, hvis mulighederne for at læse en del af sin uddannelse andre steder stort sættes

6 ud af spillet, da det gør det rigtig vanskeligt for de studerende at tone deres uddannelse. SIDE 6 AF 11 Mere generelt efterlyste særligt CE, at ændringerne på eksamensområdet i højere grad baserede sig på løbende undersøgelser af, hvad der virker, og hvad der ikke gør, så man ikke som nu indfører ændringer mere eller mindre i blinde. Man kunne fx undersøge, hvordan man kvalitativt afvikler de bedste eksamener til den lavest mulige udgift, så man ikke pludselig skal træffe en uovervejet beslutning med kniven for struben. Han påpegede, at fx den voldsomme reduktion af ekstern censur og eksamener ved to interne bedømmere kan risikere at føre til langt flere ressourcekrævende klagesager, og han efterlyste en mere grundig risikovurdering, før de forskellige tiltag blev sat i søen. JEM medgav, at det ville have været ønskeligt med mere tid til at sikre, at besparelsesforslagene er de helt rigtige, men han understregede, at der simpelthen ikke har været tid til dette, da besparelserne har skullet udmøntes på meget kort tid. Han tilføjede dog, at der fx i forhold til omlægning til skriftlige eksamener og hjemmeopgaver med kun én bedømmer har været foretaget en risikovurdering, og at man på den baggrund føler sig sikre på, at der ikke er tale om en nævneværdig risiko, da antallet af klagesager ikke er steget de steder, hvor man ellers har indført dette. Tilvalg og reduceret valgfrihed besparelse ca. 9 mio. kr. SN tilslutter sig beslutningen om at finde en del af de nødvendige besparelser gennem reduceret valgfrihed og en begrænsning af tilvalgsudbuddet. Samtidig er man bekymret for, hvad det kommer til at indebære, og hvad man ender med at skulle sige farvel til. Særligt JA udtrykte bekymring i forhold til området dansk som andetsprog, der risikerer at blive ramt i forbindelse med besparelserne. Hun argumenterede for områdets vigtighed, da tilvalget i dansk som andetsprog for mange studerende med et ellers lidt eksotisk sprogfag har fået dem ind på arbejdsmarkedet. I det hele taget kan kombinationen af centralfag og tilvalg i en del tilfælde gøre kandidaterne mere attraktive, fordi de på den måde skiller sig ud fra mængden. Hun opfordrede på den baggrund til, at man i forbindelse med den endelige prioritering af tilvalg skeler meget til, i hvor høj grad der opnås synergieffekt og øgede beskæftigelsesmuligheder ved kombinationen af centralfag og tilvalg, og at man overvejer muligheden af at profilere KU som et universitet, der uddanner eksperter i dansk som andetsprog. JEM erklærede sig meget enig i, at dansk som andetsprog er et ekstremt vigtigt undervisnings- og forskningsområde, da der er store

7 integrationsudfordringer i uddannelsessystemet og dermed brug for viden og kompetencer inden for området. SIDE 7 AF 11 JT erklærede sig også enig i, at dansk som andetsprog er et vigtigt område, men han efterlyste samtidig en liste fra KU s ledelse over ting, der SKAL prioriteres, uanset økonomien. Ellers har man som studie- og institutleder en meget tvivlsom post, når man skal foretage prioriteringer, hvis man får en melding om, at dette eller hint er af særlig vigtighed, men at der i øvrigt ikke er penge til det. Ad 3) Godkendelse af referat af SN-mødet Referatet blev godkendt uden ændringer. EEP spurgte dog ind til, hvorvidt den kritik af udkastet til et fælles-fakultært undervisningsevalueringsskema, der fremgår af referatet, er blevet bragt videre, og om det har afstedkommet ændringer. JT og TJJ fortalte, at de har bragt kommentarerne videre, men at det er temmelig uklart, hvad det hele ender med, da kritikken fra de andre institutter ikke var nær så stærk eller helt fraværende. Ad 4) Orientering fra studienævnsformanden. Ekspeditionsudvalgsmøder Der var ingen kommentarer til punktet. Merit i forbindelse med sommerkurser o.l. TJJ fortalte, at JT har kontaktet Nordkurs-sekretariatet og spurgt, om de evt. vil overveje at udbyde sommerkurser på 7,5 ECTS i fremtiden, så INSSstuderende bedre kan passe dem ind i deres øvrige uddannelse. Svaret var, at spørgsmålet vil blive taget op på efterårets generalforsamling, men at det nok ikke er så sandsynligt, da mange andre universiteter har strukturer, hvor 5 og 10 ECTS-kurser passer bedre ind. De studerende må i mellemtiden rette henvendelse til det universitet, der afholder et givent sommerkursus, og spørge om de vil udstede et 7,5 ECTS-bevis i stedet for et på 10 ECTS. TJJ kunne dog oplyse, at i hvert fald én INSS-studerende har fået blankt nej til dette fra et universitet i Norge, så måske er det ikke rigtigt en farbar vej. Der var enighed om, at SN må lægge pres på fakultetet for at lempe den meget restriktive praksis for brugen af supplerende fagelementer, således at de også kan bruges i forbindelse med forhåndsgodkendelse af merit i forbindelse med bl.a. sommerkurser. Dog skal disse fagelementer i fremtiden kobles op på eksisterende kurser, så der ikke bruges ressourcer på individuel vejledning og eksamination.

8 Opfølgning på aftagerpanelmøde d Nærmere orientering udskydes til et senere møde pga. tidsmangel, men TJJ fortalte, at referatet fra det seneste aftagerpanelmøde er færdigt, og at der vil komme meddelelse om dette i næste nummer af INSS-nyt SIDE 8 AF 11 [Referatet ligger nu på hjemmesiden her: nelmoede_23._maj_2017.pdf] Ad 5) Orientering fra studielederen. JT fortalte, at der har været store tekniske problemer med tilmeldingen til undervisning i efteråret, og at flere tusinde tilmeldinger derfor er foretaget manuelt på fakultetet. Man kan frygte, at der er sket mange fejl på den konto, da de studerende ikke har kunnet angive, hvilken prioritet de enkelte tilmeldinger havde. Bortset fra dette ser tilmeldingen ganske fornuftig ud, og de fleste studerende kan få deres ønsker opfyldt bortset fra tre kurser, hvor der er alt for mange tilmeldinger. Generelt er antallet af tilmeldinger dog faldet med % i forhold til E16, så man kan konstatere en faldende studieaktivitet, formentlig som en konsekvens af det slækkede aktivitetskrav, som 12-mandsudvalget har indført på baggrund af de vedtagne ændringer af studiefremdriftsreformen. JT fortalte også, at han sidder med i en gruppe, der kigger på itunderstøttelse af studieordningsarbejdet. Her han man hidtil været indstillet på at indføre en slags avanceret PDF-generator, Studiebasen, på KU, men man er nu kommet i tvivl om, hvorvidt systemet er fleksibelt nok til at kunne bruges på Humaniora. Det er JT s vurdering, at systemet nok alligevel ikke er den rette vej at gå. Til sidst gav JT en status på planerne for ny-indretning af biblioteket og til dels også administrationsgangen på 2. sal. Oprindelig var der tale om en ganske omfattende ny-indretning, foreslået af KU s arkitekter, men da der ikke har været opbakning til denne løsning fra ledelsens side, ender det nu med en mere skrabet model, der ikke indebærer de helt store forandringer. Ad 6) Nyt fra fagrådene. Fagrådet for Dansk Der var intet nyt pga. travlhed med eksamen. Fagrådet for Audiologopædi og Sprogpsykologi Der var intet nyt pga. travlhed med eksamen.

9 Sprogvidenskabeligt fagråd SP fortalte, at man arbejder på at ændre de nuværende vedtægter, da de er meget komplicerede, og da fagrådet helst skal ligne en almindelig organisation. Ud over dette er der stor bekymring over loven mod dobbeltuddannelse, og nogle overvejer at droppe studiet på den konto. Der er altså grund til at frygte, at loven vil medføre større frafald. SIDE 9 AF 11 Ad 7) Nyt fra studievejledningen. Fremover skal studie- og karrierevejledningen varetages af to fuldtidsansætte AC-vejledere og tre studenterstudievejledere. Der har derfor været afholdt ansættelsessamtaler med kandidater til den nye faste stilling som AC-vejleder og til stillingen som barselsvikar for AMVN. Ud over dette har man i vejledningen været meget hårdt ramt af tilmeldingsproblemet, der har givet anledning til rigtig mange henvendelser. AMVN fortalte, at studievejledningen er lukket i juli, og at der er begrænset åbning i sidste uge af juni, hvor der normalt er meget få henvendelser pga. Roskilde Festival, samt i august. Hun informerede desuden om, at der snart skal laves en kæmpe revision af KUnet på KU-niveau, og at der er mulighed for at deltage i dette arbejde, hvis man har interesse for det. Ad 8) Godkendelse: Nye og reviderede studieordninger. Til ikrafttræden Dansk KA 2015 nu med nye prøveformer TJJ forklarede, at ordningen er blevet godkendt af SN tidligere, men at der er behov for en ny godkendelse, da indførelsen af prøveformer fra det nye prøvekatalog har indebåret nogle beslutninger, som SN skal nikke ja til. Det drejer sig ud over justeringer af sidetal primært om, at studierapporten indirekte fastholdes ved reeksamen i forbindelse med frie hjemmeopgaver og portfolio, dog ikke som en selvstændig rapport, men som et indlejret ekstra-spørgsmål og et øget sideantalskrav. Dette er gjort for at forebygge, at antallet af studerende, der skubber deres aflevering til reeksamen, eksploderer. De øvrige ændringer består i, at muligheden for at selvstudere et emne, der tidligere har været udbudt, men som man ikke har fulgt, er blevet slettet for at spare ressourcer, og at der er blevet tilføjet et 7,5 ECTS-modul, der kan benyttes én gang på KA-uddannelsen, hvis man kommer i bekneb i forbindelse med merit for fag, der er bestået på et andet fakultet eller universitet.

10 EEP påpegede, at der ved fagelement 1D manglede det ekstra faglige mål ved syge-/omprøven, som ellers er blevet indføjet andre steder i ordningen, hvor prøveformen er portfolioprøve eller fri hjemmeopgave. AH lovede at rette dette. SIDE 10 AF 11 Ud over den nævnte rettelse blev ordningen godkendt uden ændringer. Audiologopædi BA 2018, Audiologopædi KA 2018 og Audiologopædi BATV 2018 TJJ fortalte, at ordningerne ikke er blevet klar til godkendelse, men at de formentlig bliver det inden SN-mødet i august. Forsinkelsen skyldes udfordringer med at få lavet ordninger inden for de givne rammer mht. antallet af fagelementer på 7,5 ECTS, brug af ekstern censur samt sammenhængen mellem BA og KA, der kan accepteres af undervisergruppen. Til ikrafttræden Lingvistik KA 2018 TJJ fortalte, at 2018-ordningen stort set er identisk med 2017-ordningen, men at der skal laves en ny ordning, fordi kandidatuddannelserne i Indoeuropæisk og Lingvistik fusionerer til én samlet uddannelse pr ordningen er skrevet ind i en ny studieordningsskabelon, hvor modulerne (og dermed også modulernes kompetencemål) er fjernet. I stedet er de faglige mål for de enkelte fagelementer nu opdelt i viden, færdighed og kompetence, som de tidligere var det under modulerne. Ud over dette ligner og 2018-ordningene hinanden så meget som muligt, så undervisere og administration ikke skal håndtere forskellige prøvekrav på samme fag. Af samme grund er 2018-ordningen ikke blevet opdateret med de nye prøveformer fra prøvekataloget men det blev aftalt, at dette vil blive gjort, hvis de nye prøveformer samtidig kan indføres i ordningen, så de to ordninger følges ad. [Efter mødet har studieledelsen besluttet at udskyde fusionen af kandidatuddannelserne i Lingvistik og Indoeuropæisk til d , da dette er en forudsætning for, at både og 2018-ordningen kan nå at blive opdateret med de nye prøveformer.] EEP og JT havde forskellige rettelser og ønsker til ordningen, vigtigst at fagelementet Lydopfattelse og transskription erstattes af et nyt fagelement, Spontantalens fonetik, med en ændret prøveform, og at prøveformen i Funktionel-kognitiv lingvistik ændres fra bunden hjemmeopgave til portfolio. Det blev aftalt, at øvrige rettelser af mindre væsentlig karakter,

11 efter aftale med EEP og fagkoordinatorerne på Indoeuropæisk og Lingvistik, ville blive foretaget af AH og TJJ efter mødet. SIDE 11 AF 11 Studieordningen blev godkendt uden yderligere ændringer. Ad 9) Godkendelse: Nye pensumbestemmelser Lingvistik og Indoeuropæisk 2017-ordninger. Bortset fra et antal mindre korrekturrettelser blev bestemmelserne godkendt uden ændringer. Ad 10) Godkendelse: Reviderede pensumbestemmelser Dansk BA ordningen (revideres pr ). Bestemmelserne blev godkendt uden ændringer. Ad 11) Drøftelse: Forslag til fremtidig specialemodel på Humaniora. Resultatet af SN s drøftelse fremgår af bilag 1: SN for INSS s høringssvar vedr. specialets placering. Ad 12) Fortsat drøftelse: Hvordan understøtte de studerendes beskrivelse af egne kompetencer og employability? Punktet blev udskudt til næste møde pga. tidsmangel. Ad 13) Eventuelt. Der var intet til punktet.