Studienævnet ved INSS. Forum. Møde afholdt: kl Rasmus Rask. Sted: Anne Hastrup (AH) Referent:

Transkript

1 I N S T I T U T F O R N O R D I S K E S T U D I E R O G S P R O G V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 9. JUNI 2016 Forum Studienævnet ved INSS Møde afholdt: kl NJALSGADE 120, LOKALE KØBENHAVN S Sted: Rasmus Rask Referent: Anne Hastrup (AH) DIR Til stede: Torben Juel Jensen (TJJ), Svend Skriver (SS), Elisabeth Engberg-Pedersen (EEP) Carsten Elbro (CE), Juni Arnfast (JA), Birgitte Guldbrandsen (BG), Karen Trier Clausen (KTC), Sassi Koch Telving (SKT), Sussi Lillelund Christiansen (SLC), Anne-Marie Videbæk Nielsen (AMVN), Lars Buhl Mountwell Hansen (gæst) anne.hastrup@hum.ku.dk REF: AH Fraværende: Christoffer Smith Hammer (afbud), John Tøndering (afbud) Dagsorden 1) Godkendelse af dagsorden. 2) Godkendelse af referat af SN-mødet Bilag 1: Referat af SN-mødet ) Godkendelse: Revideret opsamling slutevaluering E15 Bilag 2: Revideret opsamling slutevaluering E15 Bilag 3: Oversigt gennemsnitsbesvarelser slutevaluering E15

2 4) Godkendelse: Bestemmelser for studiestartsprøve på alle BAuddannelser på INSS fra E16 Bilag 4: Bestemmelser for studiestartsprøve på INSS SIDE 2 AF 13 5) Godkendelse: Endelig prioritering af studieordningsændringer pr (SN må prioritere tre) Bilag 5: Prioritering af studieordningsændringer pr ) Godkendelse: Kriterier for vurdering af kvote 2-ansøgere: Links til kriterier for sidste års kvote 2-optag: 7) Nyt fra fagrådene. 8) Drøftelse: Input til høringssvar vedr. forslag til lokal udmøntning af Studiefremdriftsreformen version 2.0 (Høringsfrist ). Link til12-mandsudvalgets anbefalinger: 0til%20bedre%20og%20hurtigere%20studiegennemførsel% pdf 9) Drøftelse: Uddannelsesinformation til de studerende Hvordan bliver vi bedre til at levere relevant information til de studerende om forhold, der ikke fremgår af studieordningerne? Skal det ske i form af såkaldte studievejledninger? Eller kan informationen på KUnet udbygges og omstruktureres? 10) Orientering fra studienævnsformanden. Ekspeditionsudvalgsmøder Bilag 6, 7, 8, 9: Referat af ekspeditionsudvalgets møder , , og Fakultetets fremtidige uddannelsesportefølje Bilag 10: Fakultetets fremtidige uddannelsesportefølje Ny studieordningsarbejdsgruppe Status for Finsk, Lingvistik og Indoeuropæisk Institutionsakkreditering: Plan for første panelbesøg jf. videresendt mail fra AH d ) Orientering fra studielederen. Punktet udgår, da JT ikke kan deltage i mødet. 12) Nyt fra studievejledningen.

3 13) Eventuelt. SIDE 3 AF 13 Referat Ad 1) Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt med følgende ændringer: Godkendelse af nye normalsidebestemmelser i tilknytning til Dansk BA 2012-studieordningen blev tilføjet som punkt 14. Det blev dog aftalt at tage punktet op mellem dagsordenens punkt 6 og 7. Punkt 12 udgik, da JT ikke var til stede på mødet. Ad 2) Godkendelse af referat af SN-mødet EEP anførte, at E15 skulle rettes til E16 på s. 5 under punktet om indførelse af studiestartsprøve på alle BA-uddannelser fra E16. CE påpegede en misforståelse på s. 5 under punktet om studiestart og muligheden af, at tutorerne fremover kan bistå med råd og vejledning i forhold til den første opgaveskrivning. Således kom forslaget ikke fra en underviser på Audiologopædi, men en underviser på Dansk, hvorimod det var tutorerne fra Audiologopædi, der havde bedt om en nærmere præcisering af, hvad opgaven indebærer, før de tager stilling til, om det er et ansvar de vil kunne leve op til. I øvrigt blev referatet godkendt. Ad 3) Godkendelse: Revideret opsamling slutevaluering E15 Som følge af den ændring af kriterierne, som blev aftalt på sidste SN-møde, er flere kurser blevet placeret i A-kategorien, således at 26 kurser mod tidligere 5 nu er kategoriseret som A-kurser. Argumentet for dette er, at evalueringsresultaterne generelt er rigtig flotte, og at der ikke er noget i vejen for at tydeliggøre dette, når man fastlægger kriterier for placeringen af kurser i de tre kategorier. Som følge af den ændrede kategorisering er den overordnede opsamling på slutevalueringens resultater også blevet ændret en smule, og der er derudover blevet udarbejdet et bilag, som viser den gennemsnitlige besvarelse på alle evalueringens spørgsmål. Bilaget giver den enkelte underviser mulighed for at sammenligne sit eget evalueringsresultat med det gennemsnitlige. På trods af den nye kategorisering kan det konstateres, at kurserne på danskuddannelsen gennemsnitligt evalueres lavere end kurserne på de

4 mindre uddannelser. Oplagte forklaringer på dette kunne være de generelt mindre holdstørrelser, mindre studiemiljøer og den deraf følgende tættere kontakt til underviserne, men det kræver naturligvis en nærmere undersøgelse at afdække dette. SIDE 4 AF 13 Den ændrede kategorisering og opsummering blev godkendt af SN og vil blive offentliggjort på hjemmesiden og omtalt i INSS-nyt efter mødet. I den efterfølgende diskussion blev der talt om, at det i forbindelse med kommende evalueringer kunne være interessant at se på en række sammenhænge, som der ikke tages højde for i evalueringen, som den ser ud nu. Det drejer sig fx om: sammenhængen mellem evalueringsresultat og eksamensresultat. Findes der spørgsmål i undersøgelsen, der korrelerer med eksamensresultatet? sammenhængen mellem frafald og evalueringsresultatet. Ad 4) Godkendelse: Bestemmelser for studiestartsprøve på alle BAuddannelser på INSS fra E16 TJJ fremlagde det endelige udkast til bestemmelser for studiestartsprøven, som indføres på alle instituttets BA-uddannelser fra E16. Af bestemmelserne fremgår det, at prøven bestås ved 100 % fremmøde til al skemalagt undervisning i den første uge med undervisning efter semesterstart. Omprøven består af et kort refleksionsnotat, der skal afleveres i den anden uge med undervisning. Hvis de studerende dumper begge prøver, udmeldes de af universitetet inden d dvs. inden de tæller (negativt) med i diverse statistikker. JA spurgte til, hvordan og hvor meget de studerende skal informeres om muligheden for dispensation i særlige tilfælde. AMVN svarede, at hun er overbevist om, at de studerende selv vil henvende sig, også selvom der ikke i bestemmelserne informeres eksplicit om mulighederne for dispensation. Hun advarede imod at gøre et stort nummer ud af dette, da det kan invitere studerende til at søge dispensation på et meget spinkelt grundlag. Der var flertal for ikke at informere direkte om dispensationsmulighederne i selve bestemmelserne. I øvrigt blev bestemmelserne godkendt, og det blev aftalt, at AH går videre med information til de studerende og planlægning af den administrative håndtering af prøven.

5 Ad 5) Godkendelse: Endelig prioritering af studieordningsændringer pr SIDE 5 AF 13 Det blev besluttet, at følgende tre studieordninger indstilles til revision pr : Dansk BA 2012 (revision) Dansk KA sidefag 2008 (revision) Finsk BATV 2017 (ny ordning) Da der er tale om meget beherskede ændringer søges der derudover om lov til at harmonisere prøvebestemmelserne for portfolioprøve og evt. også fri mundtlig prøve med materiale på tværs af en række ordninger, så de samme bestemmelser så vidt muligt gælder for alle studerende på kurser med disse prøveformer. Ad 6) Godkendelse: Kriterier for vurdering af kvote 2-ansøgere EEP havde forud for mødet gjort opmærksom på, at SN hvert år skal godkende de kriterier, som lægges til grund ved vurdering og optag af kvote 2-ansøgere. JA, der flere gange har siddet med i kvote 2-udvalget, fortalte derfor lidt om de kriterier, der blev lagt vægt på ved sidste ansøgningsrunde, da det er planen at fortsætte med de samme kriterier i forbindelse med optaget i E16 medmindre SN gør indsigelser. De kriterier, der hidtil er blevet lagt vægt på, er: Interessetilkendegivelse via deltagelse i diverse informationsarrangementer. Et velskrevet og velargumenteret motivationsbrev Bevidsthed omkring, hvad uddannelsen skal bruges til Ud over de nævnte punkter har man sommetider skelet til ansøgerens årskarakter i relevante fag, hvis ansøgeren selv har angivet, at eksamenskarakteren ligger under sædvanligt niveau pga. usædvanlige omstændigheder i form af sygdom e.l. Til gengæld må man ikke lægge vægt på, hvilken prioritering ansøgeren har søgt uddannelsen med, ligesom det heller ikke er tilladt at tage forhold som alder og køn i betragtning. EEP spurgte til, om medlemmerne af kvote 2-udvalget tager stilling til ansøgere til andre uddannelser end dem, man selv er tilknyttet. JA svarede, at man som udgangspunkt kun vurderer ansøgere til ens eget fag, men at alle ansøgninger læses igennem af mindst to medlemmer af udvalget. Heraf kan

6 det ene medlem godt være fra en anden uddannelse end den, der søges ind på. SIDE 6 AF 13 TJJ konstaterede, at der i SN var opbakning til de nævnte kriterier også ved dette års vurdering af kvote 2-ansøgere. SLC og LBMH (gæst) meldte sig til at sidde med i kvote 2-udvalget som studenterrepræsentanter for danskområdet. Ad 7) Nyt fra fagrådene Sprogvidenskabeligt fagråd KTC fortalte, at det går godt i fagrådet, og at der er mange aktive på de nye årgange. Der lader også til at være et godt studiemiljø på uddannelserne, især på 1. og 2. årgang. KTC nævnte herefter nogle punkter, som hun var blevet bedt om at bringe videre til SN fra de studerende: 1) Den forskellige ECTS-struktur på KU s uddannelser er virkelig uhensigtsmæssig, fordi den hindrer de studerende i at sammensætte deres uddannelse så frit, som de bliver stillet i udsigt. Det hedder sig, at der er stor valgfrihed og fleksibilitet, men det er der i realiteten ikke, da man som studerende kun kan vælge fagelementer, der passer ind i den ECTS-struktur, man har på sin egen uddannelse (på INSS fx opbygning i 7,5 og 15 ECTSelementer, mens andre steder fx i 5 og 10 ECTS-elementer). 2) Der er bekymring for sammenlægningen af Indoeuropæisk og Lingvistik blandt de studerende. Fx er der tvivl om, hvorvidt man fremover kan tage tilvalgsfag på den anden uddannelse, hvis de to uddannelser formelt slås sammen til en. TJJ svarede KTC, at der er tale om relevante problemstillinger og bekymringer, men mht. ECTS-strukturen er det noget der bestemmes på fakultetsniveau. Det er en kendt problemstilling, som SN desværre kun i beskedent omfang har mulighed for at dispensere i forhold til. Mht. sammenlægningen afventer den nævnte samt en række andre problemstillinger indtil videre afklaring på styrelses- og fakultetsniveau, før SN kan begynde at arbejde med sagen igen. Fagrådet for Audiologopædi og Sprogpsykologi BG fortalte, at fagrådet har stablet et arrangement på benene, der skal hjælpe de studerende, som skal skrive selvstuderet emne eller i fordybelsespraktik, da der er rigtig stor forvirring og uklarhed omkring disse fagelementer på audiologopædiuddannelsen. De studerende har store problemer med at finde relevante praktikpladser og er meget frustrerede over dette, da fordybelsespraktik inden for et bestemt fagligt område er et

7 krav for at opnå en bestemt profil. Dertil kommer, at de studerende ikke ved, hvor de skal henvende sig med deres problemer, da den tilgængelige information om emnet er gammel og usammenhængende, og da de studerende ikke ved, om de kan regne med, at informationen stadig er gældende. SIDE 7 AF 13 CE fortalte, at der ganske rigtigt stilles krav om minimum én fordybelsespraktik, som de studerendes selv skal skaffe sig, og at denne praktik skal ligge inden for et relevant fagligt område, hvis man ønsker at opnå en bestemt profil. CE fortalte, at dette særligt kan volde problemer, hvis man ønsker en profil i audiologi, hvor der er færre praktikmuligheder end på de øvrige områder. Han understregede, at man fra uddannelsens side garanterer alle studerende, at de får en fordybelsespraktik, men at man ikke garanterer, at den ligger inden for det ønskede profilområde. Han afsluttede med at konstatere, at der helt åbenlyst mangler opdateret og sammenhængende information om emnet, og at dette derfor er noget af det første, man vil tage fat på, når uddannelsesinformationen til de studerende skal opgraderes. Fagrådet for dansk SLC og LBMH fortalte, at man er ved at finde ud af, hvad man som fagråd gerne vil lave af både faglige og sjove ting. Fx overvejer man at lave en fagråds-opslagstavle i stueetagen, der bl.a. skal rumme en oversigt over de studenterpolitiske og øvrige universitetsorganer. Desuden er der planer om fra næste semester at etablere en slags lektiecafé i kaffebaren, hvilket kan give de studerende nogle andre muligheder for faglig vejledning og sparring end den, de får i deres læsegruppe. Af andre initiativer nævnte SLC og LBMH et summemøde omkring støtte til førsteårsstuderende i forbindelse med den første opgaveskrivning, som volder mange studerende problemer. LBMH nævnte, at dette bl.a. skyldes den relativt begrænsede feedback fra underviserne samt en grundlæggende tvivl om, hvordan man skriver inden for forskellige discipliner og genrer. TJJ svarede, at spørgsmålet omkring feedback under alle omstændigheder vil blive sat på dagsordenen ved et kommende SN-møde, da underviserne fremover skal angive i kursusbasen skal angive, hvordan de vil give feedback på et givent kursus. JA nævnte i forlængelse af dette, at det nye Absalon, der implementeres fra næste semester, rummer nogle peer reviewmuligheder, hvor man kan koble studerende sammen i mindre grupper eller par og bede dem give feedback på hinandens opgaver. Ud over mere feedback fra underviserne efterlyser de studerende vejledning fra mere erfarne studerende, da det ud over den konkrete hjælp kan virke pædagogisk motiverende at opleve, hvordan studerende der er længere fremme i deres uddannelse faktisk har udviklet sig og er blevet dygtigere.

8 Man kunne fx forestille sig, at dette fremover kunne være en opgave for tutorerne. SIDE 8 AF 13 Ligesom på sidste SN-møde understregede AMVN, at hun er meget positiv over for ideen om at lade tutorerne vejlede i forhold til den første opgaveskrivning, hvis man kan finde en form, som de kan se sig selv i og som instituttet synes der er råd til (!). Hun tilføjede, at man på Datalogi har kørt et stort projekt med tutorer, mentorer, lektiecafeer osv. og vist har rigtig positive erfaringer med dette. Hun lovede derfor at finde oplysning om, hvem fra Datalogi, der kan kontaktes, hvis fagrådene gerne vil høre mere om, hvad der er sat i værk, og hvordan det har virket. SKT nævnte som det sidste, at mange studerende er frustrerede over, at de ikke kan medbringe elektroniske hjælpemidler til eksamen fx til mundtlige eksamener med hjælpemidler, hvor man er henvist til at udskrive et hav af noter, fordi man ikke må have sin computer med. TJJ svarede, at han gerne vil gå videre med problemet og undersøge, om der kan findes en mere fleksibel løsning, så egen computer kan medbringes til eksamener, hvor der ikke vurderes at være en nævneværdig risiko for, at dette giver mulighed for eksamenssnyd. Ad 8) Drøftelse: Input til høringssvar vedr. forslag til lokal udmøntning af Studiefremdriftsreformen version 2.0 (Høringsfrist ) Med den nye version af reformen gives der mulighed for, at universiteterne i højere grad selv kan bestemme, hvilke redskaber de vil benytte for at mindske gennemførselstiden for de studerende. På KU er det såkaldte 12- mandsudvalg derfor kommet med et forslag til, hvordan reglerne fremover kan udmøntes lokalt. Ifølge TJJ ligger det mest markante forslag fra udvalget i en ophævelse af tilmeldingskravet på 30/60 ECTS pr. semester/år, der tænkes erstattet af et løbende aktivitetskrav på 45 ECTS. Der lægges således op til, at de studerende ikke fremover skal tvangstilmeldes 30 ECTS pr. semester, men selv får ansvar for at bestå minimum 45 ECTS pr. studieår. Af andre væsentlige forslag nævnte han en reduktion af den maksimale studietid på bacheloruddannelsen til 4 år (mod nu 5 år) og en udvidelse (!) af den maksimale studietid på KA-uddannelsen til 3 år (mod nu 2,5 år). Desuden foreslås muligheden for at holde ubegrundet orlov på KA-uddannelsen afskaffet, og på BA-uddannelsen reduceret fra et helt til et halvt år. I SN var der enighed om, at forslaget er sympatisk, og at det vil lette livet for de studerende. På den anden side vækker forslaget bekymring, fordi de tiltag, der skal erstatte den hidtidige tvangstilmelding (fx mere/bedre vejledning, mere/bedre feedback fra underviserne mv.), efter SN s vurdering ikke vil virke i tilstrækkeligt omfang. Dette både fordi de tidsmæssige

9 ressourcer til at løfte opgaven ikke følger med, og fordi det selv med øgede ressourcer forekommer tvivlsomt, om tiltagene vil virke i tilstrækkeligt omfang. Af samme grund er der med det nye regelsæt udsigt til, at den omvendte fartbøde, der rammer i 2020, vil blive endnu større end hidtil forventet til skade for universitetet, der i forvejen rammes af mange forskellige besparelser i de kommende år. SIDE 9 AF 13 [På baggrund af ovenstående blev følgende høringssvar fra SN formuleret: Generelle betragtninger Forslaget er sympatisk og vil sandsynligvis lette livet for de studerende. Samtidig ligner det økonomisk selvmord, fordi fjernelse af kravet om tvangstilmelding til 30 ECTS pr. semester/60 ECTS pr. år efter al sandsynlighed vil sænke gennemførselstiden og medføre en endnu større omvendt fartbøde end der ellers har været udsigt til. Dette virker stærkt bekymrende. Forslaget fjerner til en vis grad det tvangsmæssige element i forsøget på at øge fremdriften for de studerende. Dette foreslås til gengæld erstattet af en række blødere tiltag, fx øget feedback, bedre vejledning og bedre uddannelsesinformation til de studerende. Dette betyder, at ansvaret for fremdriften i meget høj grad skubbes over på administrationen og ikke mindst på underviserne. SN finder dette uhensigtsmæssigt, da de fornødne tidsmæssige ressourcer næppe følger med, og da tiltagene dermed i praksis vil få en ret begrænset effekt. I øvrigt bemærker SN, at der allerede er arbejdet med en række af de nævnte tiltag igennem årene, tilsyneladende uden den store effekt i forhold til øget studiefremdrift og mindsket frafald. Forslag til ændringer af det nuværende udkast Medmindre 12-mandsudvalget helt overvejer at opgive fjernelsen af 30/60- tilmeldingskravet, foreslår SN følgende ændringer til det nuværende udkast: 1) Den maksimale studietid på KA-uddannelsen reduceres til 2,5 år som hidtil. Efter SN s vurdering vil forslaget om at øge den maksimale studietid på KA-uddannelsen til 3 år, sammen med fjernelse af 30/60- tilmeldingskravet, øge studietiden på KA-uddannelsen og medføre en større omvendt fartbøde til skade for både studerende og ansatte på KU. 2) Der fastsættes en regel om automatisk og bindende tilmelding til første eksamensforsøg, når den studerende først er bundet til et fag (dvs. efter semesterstart). De øvrige eksamensforsøg kan aflægges efter den studerendes eget valg.

10 3) Det præciseres, hvad der trumfer hvad det almene krav om min 45 ECTS bestået pr. studieår eller førsteårsprøvekravet, hvor den studerende blot skal have deltaget i min. 45 ECTS efter første studieår og bestået min. 45 ECTS efter andet studieår? SIDE 10 AF 13 4) Det præciseres, hvem der har vetoret i forhold til tildeling af startmerit den studerende eller universitetet? Det giver en meget uklar praksis (og et stort tidsforbrug), hvis det blot hedder, at den studerende skal inddrages i overvejelsen af, om merit for tidligere beståede fag på en uafsluttet uddannelse er relevant eller ej. Hvis den studerende selv kan bestemme, om han/hun ønsker startmerit for fagligt relevante emner fra tidligere uddannelse, foreslås det inkorporeret i optagelsesproceduren, så den studerende selv klikker af: 1) om der er bestået relevante fag fra tidligere uddannelse og 2) om den studerende ønsker at få disse fag vurderet med henblik på opnåelse af startmerit. 5) Det præciseres, om muligheden for eftertilmelding også skal gælde for fag taget i udlandet og ved andre uddannelsesinstitutioner, således at forhåndsgodkendte fag også kan skiftes ud med andre inden bindingen sætter ind ved semesterstart. Hvis ikke, betragtes det som forskelsbehandling af de studerende.] Ad 9) Drøftelse: Uddannelsesinformation til de studerende Under dette punkt blev der talt om, hvad man fra SN s side kan gøre for at bedre informationen til de studerende om forskellige uddannelsesmæssige forhold, som ikke fremgår af studieordningerne, og som man heller ikke kan læse om (eller finde) på KUnet. Der var enighed om, at behovet for bedre information er stort ikke mindst set i lyset af, at fremtidens studieordninger muligvis vil rumme mindre information end de nuværende. SLC fortalte, at man fra fagrådenes side planlægger at udarbejde en slags survival guide til de studerende, i et forsøg på at give dem noget af den nødvendige information, som det er i dag er svært og i nogle tilfælde umuligt at finde. AMVN svarede, at studievejledningen er stor tilhænger af, at informationen ligger på KUnet og ikke i diverse guides, da det vil blive rigtig vanskeligt at holde dem opdateret. Hun var til gengæld meget enig i, at informationen på KUnet kunne være (meget) bedre, og at man må kigge på, hvordan informationen kan forbedres inden for de eksisterende rammer (menustruktur mv.)

11 CE foreslog, at man på Audiologopædi (hvor der bl.a. er meget stor tvivl hos de studerende om emnet fordybelsespraktik ) udarbejder en slags kommunikationspakke med de informationer, som man finder det relevant at formidle til de studerende. Herefter er det så op til dem, der er ansvarlige for informationen på KUnet, at finde en måde at formidle det på. SIDE 11 AF 13 TJJ konkluderede, at der stor enighed om, at en forbedring af informationen på KUnet er nødvendig. Det blev derfor aftalt, at man inden for studieadministrationen/studievejledningen laver et lille udvalg, hvor man kigger på, hvad der kan gøres inden for de eksisterende rammer og hvad der evt. er nødt til at blive kommunikeret i en anden form. CE vil samtidig udarbejde noget information om et eller flere relevante emner på Audiologopædi med henblik på at få det ud til de studerende ad den kanal, der virker mest hensigtsmæssig. Som en del af arbejdet med at forbedre informationen vil det også blive fastslået, hvordan og hvor indgangen for fagrådene skal være i forholdt til at komme med input til informationen på KUnet. Ad 10) Orientering fra studienævnsformanden. Ekspeditionsudvalgsmøder TJJ bad SN kommentere afgørelsen i en principiel sag omkring muligheden for at aflægge eksamen på engelsk i et fag på danskuddannelsen. I den konkrete sag gav Ekspeditionsudvalget den studerende lov til at skrive opgave på engelsk, da der var tale om et fag, hvor de skriftlige formuleringsevner på dansk ikke specifikt indgik i bedømmelsen. Den studerende havde ikke andre argumenter for at ville skrive opgaven på engelsk, end at hendes formuleringsevner var bedre på engelsk end på dansk. Efter afgørelsen kom TJJ og AH i tvivl om, hvorvidt man traf den korrekte afgørelse, da man netop i forhold til danskstudiet kan anlægge det synspunkt, at alle eksamener med undtagelse af kurser afholdt på engelsk samt måske udenlandske studerende generelt skal foregå på dansk. I SN var der enighed om, at der som udgangspunkt ikke bør gives dispensation til aflæggelse af eksamen på andre sprog end dansk på danskuddannelsen, heller ikke selvom de dansksproglige kompetencer ikke specifikt indgår i bedømmelsen. I forhold til udenlandske udvekslingsstuderende er man dog indstillet på en mere lempelig praksis, forudsat at den pågældende eksaminator er indforstået med, at eksamen foregår på et andet sprog, og forudsat at der ikke er tale om fagelementer, hvor de dansksproglige kompetencer specifikt indgår i bedømmelsen. På alle andre fag end dansk kan praksis godt være mere lempelig, og der kan tages individuel stilling fra sag til sag, dog altid med samtykke fra den involverede eksaminator.

12 Fakultetets fremtidige uddannelsesportefølje TJJ orienterede om, at der som modsvar på de mange besparelser, der rammer fakultetet i de kommende år, er blevet udarbejdet et forslag til fakultetets fremtidige uddannelsesportefølje. Udkastet er i første omgang sendt i høring hos direktionen og Akademisk råd og vil senere blive sendt i høring hos studienævnene. Forslaget opridser forskellige scenarier for det fremtidige uddannelseslandskab på Humaniora bl.a. brede BA-indgange og gennemgående kursusbånd med samundervisning på tværs af institutterne. SIDE 12 AF 13 TJJ fortalte herefter, at der samtidig med arbejdet omkring fastlæggelse af det fremtidige uddannelseslandskab er indgået aftale med konsulenthuset Struensee & Co. om en gennemgribende analyse af fakultetets uddannelsesøkonomi. Resultatet af begge dele ventes med stor spænding, da det kan føre til store forandringer på Humaniora i de kommende år. I forhold til nødvendigheden af store besparelser stillede CE det spørgsmål, hvor pengene mon er blevet af? Med det samme taxameter og en fordobling af holdstørrelserne kan det nemlig undre, at fakultetet fattes penge i det omfang, som tilfældet er. Kunne det tænkes, at en voldsomt stigende andel af midlerne er gået til administration? Ny studieordningsarbejdsgruppe TJJ fortalte, at han og JT er kommet med i en tværfakultær studieordningsgruppe, der skal arbejde hen imod en model for en forenkling af studieordningsstrukturen samt en systemunderstøttelse, der gør det simplere og nemmere at lave nye og revidere eksisterende studieordninger i fremtiden. Planen er, at en større del af ordningerne skal gøres fælles, og at kun dele af dem skal være specifikke for det enkelte institut og studium. Et af formålene med dette er, at den specifikke institutdel bliver noget nemmere for studienævnene at redigere i fremtiden. Status for Finsk, Lingvistik og Indoeuropæisk TJJ fortalte, at der allerede er udarbejdet et forslag til ny BA-tilvalgsordning for Finsk, som er klar til godkendelse på næste SN-møde. Inden da skal aftagere, censorer og studenterrepræsentanter komme med input til ordningen. I forhold til en kommende sammenlægning af Indoeuropæisk og Lingvistik var det TJJ s hovedbudskab, at der ikke er nogen endelig afklaring på, hvad der skal ske med de to uddannelser. Dog kunne han fortælle, at han sammen med JT har holdt møde med Jens Erik Mogensen, Annette Moe og Peter Hussmann fra fakultetet. Her fremgik det bl.a., at fakultetet mener, at det er besluttet, at både BA- og KA-uddannelsen på de to fag skal slås sammen, med én studieordning (med to profiler) og ét samlet optagelsesområde.

13 Fakultetet er i udgangspunktet positiv over for det forslag til en sammenlægning, som INSS er kommet med, men man afventer en afklaring fra Styrelsen for Videregående Uddannelser på, om man overhovedet må slå de to uddannelser sammen, uden at den nye samlede uddannelse skal gennemgå en omfattende prækvalifikation. I forhold til oplægget fra INSS ønsker fakultetet, at det skal være muligt først efter første år (og altså ikke allerede i forbindelse med optaget) at vælge mellem de to profiler. Der foreligger også en uafklaret problemstilling vedrørende propædeutikfagene på Indoeuropæisk, blandt pga. det p.t. er tvivlsomt om det fremover vil være tilladt at lade propædeutikken ligge sideløbende med centralfaget fremfor samlet før den egentlige BA-uddannelse påbegyndes. SIDE 13 AF 13 Institutionsakkreditering: Plan for første panelbesøg jf. videresendt mail fra AH d TJJ fortalte, at BG sammen med SN-næstformænd fra de øvrige fakulteter er blevet udtrukket til at deltage i det første møde med akkrediteringspanelet d. 9. juni. Ad 11) Orientering fra studielederen Punktet udgik, da JT ikke deltog i mødet. Ad 12) Nyt fra studievejledningen. Punktet blev udskudt til næste møde pga. tidsmangel. Ad 13) Eventuelt. Der var ingen punkter under eventuelt. Ad 14) Normalsidebestemmelserne for Dansk BA blev godkendt. De vil efter mødet blive lagt på nettet og kommunikeret til studerende og undervisere via INSS-nyt, og de vil blive indføjet studieordningen i forbindelse med den kommende revision.