Studienævnet ved INSS. Forum. Møde afholdt: kl Rasmus Rask. Sted: Anne Hastrup. Referent:

Transkript

1 I N S T I T U T F O R N O R D I S K E S T U D I E R O G S P R O G V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 4. MAJ 2016 Forum Studienævnet ved INSS Møde afholdt: kl NJALSGADE 120, LOKALE KØBENHAVN S Sted: Rasmus Rask Referent: Anne Hastrup DIR Til stede: Torben Juel Jensen, Svend Skriver, Elisabeth Engberg-Pedersen, Carsten Elbro, Juni Arnfast, Christoffer Smith Hammer, Karen Trier Clausen, Sassi Koch Telving, Sussi Lillelund Christiansen anne.hastrup@hum.ku.dk REF: AH Fraværende: Birgitte Guldbrandsen (afbud) Dagsorden 1) Godkendelse af dagsorden. 2) Godkendelse af referat af SN-mødet Bilag 1: Referat af SN-mødet ) Orientering og drøftelse: Evaluering af studiestarten E15 og planer for studiestarten E16. Bilag eftersendes. Link til fakultetets procedure for studiestart: cedure_for_studiestart.pdf

2 4) Drøftelse: Evaluering. Implementering af ny procedure for undervisnings- og eksamensevaluering på INSS Link til fakultetets procedure for undervisningsevaluering og skabelon til undervisningsevalueringsrapport: cedure_for_undervisningsevaluering.pdf Udkast til opsamling slutevaluering E15 Bilag (opsamling) eftersendes. Det talmateriale, der danner grundlag for opsamlingen, udleveres på mødet og kan desuden læses ved henvendelse til AH inden eller efter mødet. Eksamensresultater V15/16 Talmateriale udleveres på mødet og kan desuden læses ved henvendelse til AH inden eller efter mødet. Eksamensklagestatistik 2015 Link til fakultetets klagestatistik: Identifikation af opfølgningspunkter kursusevaluering F15 Evaluering af specialer, BA-projekter og projektorienterede forløb hvornår og hvordan? NB: Diskussion af ændret evalueringsprocedure lokalt på instituttet udskydes til et senere møde. SIDE 2 AF 12 5) Drøftelse og godkendelse: Uddannelsesredegørelse INSS Bilag eftersendes. 6) Drøftelse: Vejledning i kriterier for overgang til 2. og 3. specialekontrakt. 7) Orientering fra studienævnsformanden. Ekspeditionsudvalgsmøder Bilag 2, 3, 4, 5, 6: Referat af ekspeditionsudvalgets møder , , , og Nedsættelse af udvalg til indstilling til Humanioras undervisningspris ) Orientering fra studielederen. Status studieordningsstop herunder prioritering af studieordningsrevisioner pr Præsentation af kursusudbud F17 9) Nyt fra fagrådene. 10) Nyt fra studievejledningen. 11) Eventuelt.

3 Ad 1) Godkendelse af dagsorden SIDE 3 AF 12 Dagsorden blev godkendt. Ad 2) Godkendelse af referat af SN-mødet Referatet blev godkendt, men med tilføjelse af følgende nyt fra Studievejledningen, som der ikke blev tid til på mødet d : Tilvalgsdagen den ligger dårligt i forhold til undervisningen for 4. semesterstuderende på Dansk, da de enten ikke kan deltage i oplæggene til tilvalgsdagen eller ikke kan komme til undervisningen. AMVN har fået en del henvendelser fra undervisere på valgfagene, som har fået spørgsmål til det fra deres studerende (det er valgfagsundervisningen som afholdes samme tid som tilvalgsdagen). Underviserne har alle fået at vide, at de kan sige til deres studerende, at de kan komme forbi basaren, som er åben efter deres undervisning slutter. På den måde kan de studerende stadig høre om de forskelige tilvalgspakker, men ser så ikke de oplæg, der bliver holdt om pakkerne. Det er desværre ikke noget studievejledningen har kunnet ændre på, da rammerne bliver fastlagt af fakultetet, og da der er ikke undervisningsfri på denne dag. Ad 3) Evaluering af studiestarten E15 og planer for studiestarten E16 AMVN fortalte, at studiestarten i E15 gik rigtig godt! Dette er den oplevelse, man selv har haft blandt studievejledere og tutorer, og det understøttes af resultatet af studiestartsevalueringen. Dermed er der grund til at tro, at det store arbejde studievejledningen har lagt i at forbedre studiestartsforløbet har båret frugt. Blandt forbedringerne nævnte AMVN, at de fire spor studiestart, læsegrupper, studieteknikoplæg og studieprocessamtaler der hidtil har kørt separat, nu er tænkt mere samlet, så der bliver skabt en rød tråd igennem hele studiestartsforløbet. Desuden blev der inden studiestarten i E15 gjort et stort stykke arbejde for at rekruttere de helt rigtige tutorer og forberede dem grundigt på opgaven. Selvom studiestarten var en succes, er der stadig plads til forbedringer. Fx blev læsegruppeprojektet lidt forhastet, hvilket man vil prøve at råde bod på næste gang ved at ansætte læsegruppetutorer og inddrage dem i planlægningen tidligt i forløbet. Det er også en udfordring at få inkorporeret arbejdet med læsegrupper i undervisningen en udfordring som såvel studievejledningen som SN kan bidrage til at løse. Næste gang er det i øvrigt planen, at man inspireret af SAMF vil udarbejde en særlig læsegruppefolder til uddeling blandt de nye studerende.

4 Flere SN-medlemmer efterspurgte en liste over de eksisterende læsegrupper, som underviserne kan få adgang til, da det vil gøre det lettere for underviserne at tænke grupperne ind i undervisningen. I tråd med dette er det et stort ønske fra underviserne at få adgang til billeder af alle de studerende også på 2. årgang da det giver et bedre samspil fra starten, hvis undervisererne ved, hvem de studerende er. SIDE 4 AF 12 AMVN nævnte, at der var høj deltagelse og positiv feedback på studieteknikoplæggene. Alligevel kunne man godt overveje at arbejde videre med formen, der nok blev lidt tung til tider. EEP foreslog, at man næste gang laver studieopdelte studieteknikoplæg med deltagelse af en underviser fra faget, da dette ville kunne kvalificere indholdet. Studieprocessamtalerne for de nye studerende var også en succes. Tidligere var samtalerne et åbent tilbud, som der ikke blev reklameret synderligt for, men denne gang modtog alle studerende en invitation pr. mail, og samtalerne blev afholdt i de etablerede læsegrupper, hvilket resulterede i et langt bedre fremmøde med deltagelse af næsten alle førsteårsstuderende. Det er tanken, at man næste år vil tilbyde dem, der ved gruppesamtalerne viser behov for yderligere vejledning, en ekstra samtale. Resultatet af studiestartsevalueringen fik EEP til at foreslå, at introduktionsforløbet fremover kortes ned til nogle få dage, da en del studerende giver udtryk for, at de helst bare vil i gang med undervisningen. Desuden virker det problematisk, hvis kun 14 % (ifølge evalueringens tal) deltager i hytteturen. AMVN og de tre studenterrepræsentanter fra Dansk gav udtryk for, at disse tal ikke stemmer overens med deres opfattelse, da langt de fleste studerende udtrykker stor tilfredshed med, at introduktionsforløbet varer fem dage. SLC fortalte i den forbindelse, at hun selv har prøvet et kort introduktionsforløb på bare to dage på en anden uddannelse, og at de fem dage på en helt anden måde styrker de sociale kontakter og fornemmelsen for det faglige inden undervisningen går i gang. CSH fortalte, at de 14 % deltagelse i hytteturen i hvert fald ikke gælder på INSS. Der findes ingen præcise tal for antallet af deltagere, men efter hans vurdering er det snarere omkring 50 %. AMVN forslog, at man næste gang registrerer antal deltagere i hytteturen, så man får et klarere billede af deres popularitet. På baggrund af ovenstående trak EEP sit forslag om et kortere introduktionsforløb tilbage, og i SN var der generel opbakning til at fortsætte med et introduktionsforløb på fem dage som hidtil. AMVN fortalte, at en førsteårs-underviser fra Dansk har foreslået, at tutorerne kunne have en støttende funktion i forhold til den første opgaveskrivning. AMVN er som udgangspunkt rigtig positiv over for ideen, men det skal afklares nærmere, hvad tutorernes opgave vil skulle bestå i, og

5 om det er noget, instituttet vil bruge ressourcer på. På vegne af tutorerne på Audiologopædi tilføjede CE, at også de ønsker en præcisering af, hvad der kommer til at ligge i opgaven, da det kan lægge et meget stort fagligt ansvar på tutorerne et ansvar som de ikke nødvendigvis vil kunne leve op til. SIDE 5 AF 12 AMVN kom også ind på studiestarten for de KA-studerende, som igennem årene har været en ret begrænset succes. Studiestarten på KA består i en hel dag to gange årligt, med fokus på praktiske oplysninger og dannelse af læsegrupper. Indholdet er mest relevant for studerende fra andre institutter og fakulteter, og deltagelsen er meget ringe (ca. 30 % ved sidste studiestart). Derfor er der god grund til at gentænke studiestartskonceptet og give det en ny form. CSH og TJJ meldte sig til at deltage i dette arbejde. EEP forslog, at en større del af KA-introen gøres fagspecifik, da det vil øge relevansen for de fleste. En vis del fælles indhold er dog ok, så længe informationen er relevant for alle. TJJ informerede om, at SN ifølge fakultetets kvalitetssikringsprocedurer har det overordnede ansvar for studiestarten og derfor årligt skal godkende planerne for studiestarten og udnævne en studiestartskoordinator. SN godkendte herefter planerne for den kommende studiestart og udnævnte AMVN som studiestartskoordinator. Desuden blev der udtrykt stor tilfredshed med studievejledningens grundige og professionelle arbejde med at højne kvaliteten af studiestarten på INSS. TJJ orienterede om, at fakultetet har tilbudt indførelse af en studiestartsprøve på alle instituttets uddannelser den indføres i givet fald via et generelt tillæg til alle instituttets BA-studieordninger. SN drøftede kort de mulige fordele (udskrivning af et potentielt større antal spøgelsesstuderende, inden de pr. 1. oktober tæller med i og belaster statistikken) og ulemper (stort arbejde, særligt for studieadministrationen på instituttet) ved indførelse af studiestartsprøver på alle BA-uddannelser på INSS. Konklusionen blev, at SN ønsker at indføre studiestartsprøver på alle BA-uddannelserne fra E16, da det potentielt kan medføre en bedring i instituttets økonomi, hvis det viser sig, at et større antal inaktive studerende kan blive udmeldt, inden de tæller negativt i statistikken. Studienævnstillægget vil blive fremlagt til godkendelse på næste SN-møde. Ad 4) Drøftelse: Evaluering Implementering af ny procedure for undervisnings- og eksamensevaluering på INSS I henhold til fakultetets procedure for undervisningsevaluering skal sammenfatningen af slutevalueringsresultaterne laves i en særlig skabelon.

6 Den primære forskel på den nye skabelon og de hidtidige sammenfatninger på INSS er, at skabelonen rummer en opgørelse over antal af kurser, der placerer sig i kategorien A, B og C. Kurserne skal således grupperes ud fra graden af tilfredshed med dem, og der skal i sammenfatningen fokuseres særligt på, hvad man kan uddrage af evalueringsresultatet for hhv. de kurser, der får en særligt positiv evaluering (A-kurserne), og de kurser der får en evaluering i den lavere ende (C-kurserne). Kriterierne for placering i de enkelte grupper kan instituttet selv fastlægge. SIDE 6 AF 12 I SN var der enighed om, at skabelonen er brugbar og vil blive benyttet fremover, dog uden offentliggørelse af, hvilken kategori det enkelte kursus (og dermed den enkelte underviser) befinder sig i. Sidstnævnte information er forbeholdt SN og selvfølgelig ledelsen, der skal følge op, hvis der er kritisable forhold, som skal udbedres. Kriterierne for placering af kurserne i de forskellige kategorier vil både i dette og kommende tilfælde blive beskrevet i referatet fra det SN-møde, hvor evalueringsresultaterne diskuteres og godkendes. SS nævnte, at det er en ulempe ved den nye skabelon, at den enkelte underviser ikke længere kan se helheden og fx sammenligne sit eget evalueringsresultat med det gennemsnitlige resultat. For at afhjælpe dette blev det besluttet at vedlægge sammenfatningen et bilag, hvor det gennemsnitlige resultat for alle evalueringsspørgsmål gøres tilgængeligt. Udkast til opsamling slutevaluering E15 Udkastet til opsamling på slutevalueringsresultatet fra E15 blev godkendt, men med den ændring, at flere kurser end de fem, der var lagt op til, skulle søges placeret i A-kategorien. Argumentet for dette var, at evalueringsresultaterne generelt er rigtig flotte, og at der ikke er noget i vejen for at tydeliggøre dette, når man fastlægger kriterier for placering af kurser i de tre kategorier. For orientering om evalueringsresultatet og de vedtagne opfølgningspunkter mv. henvises til undervisningsevalueringsrapporten for INSS E15: uering/ [AH og BG har efterfølgende lavet en ny kategorisering af kurser ud fra følgende kriterier: Spørgsmål type A Fx Føler du dig fagligt klædt på til eksamen? Spørgsmål type B Fx Hvordan har det Vurderes ud fra en skala på 1 til 5, hvor 1 er = den bedst/højst mulige vurdering. Vurderes ud fra en skala på 1 til 5. 1 = for højt Vurdering på 1,5 eller lavere = 1 pluspoint Vurdering på 3 eller højere = 1 minuspoint Vurdering mellem 2,75 og 3,25 = 1 pluspoint

7 faglige niveau på kurset været? 3 = passende 5 = for lavt Vurdering på 2 eller lavere eller 4 eller højere = 1 minuspoint SIDE 7 AF 12 Kurser med over 9 pluspoint og under 2 minuspoint placeres i A- kategorien. Det drejer sig om 26 hold/kurser. Kurser med under 5 pluspoint og over 5 minuspoint placeres i C- kategorien Det drejer sig om 3 hold/kurser. Øvrige kurser placeres i B-kategorien. Det drejer sig om 74 hold/kurser. Den nye kategorisering af kurser og dermed også den let ændrede opsummering på slutevalueringsresultatet for E15 godkendes endeligt på SN-mødet d ] Eksamensresultater V15/16 TJJ fremlagde de gennemsnitlige eksamensresultater for vintereksamen 2015/16. Der ser ikke ud til at være nogen sammenhæng mellem karaktergennemsnit og evalueringsresultater, og resultaterne ser generelt rigtig fine ud. Man kunne dog ønske sig en bedre resultatopgørelse, da det langt fra er resultaterne fra alle kurser, man overhovedet kan identificere i de tilsendte statistikker fra fakultetet. Gennemsnitresultaterne ved reeksamen er lavere end ved den ordinære eksamen, men dette må siges at være forventeligt. Mere bekymrende er det, at så mange af de tilmeldte til reeksamen (49 %) udebliver. Denne negative konsekvens af tvangstilmeldingen til reeksamen er altså stadig ganske tydelig. Eksamensklagestatistik 2015 TJJ fortalte, at klagestatistikken på INSS er ualmindelig flot sammenlignet med andre institutter. I hele 2015 var der kun 4 eksamensklagesager, og af dem var der kun én sag, hvor klageren fik medhold. Identifikation af opfølgningspunkter kursusevaluering F15 Efter gennemlæsning af konklusionerne fra slutevalueringen i F15 var der enighed om, at de mest indlysende opfølgningspunkter er de samme som for E15. Dermed rummer sammenfatningen for E15 både opfølgningspunkter fra slutevalueringen i F15 og i E15.

8 Evaluering af specialer, BA-projekter og projektorienterede forløb hvornår og hvordan? INSS har længe afventet en fælles matrix for evaluering af specialer, BAprojekter og projektorienterede forløb, men den seneste melding fra fakultetet er, at der ikke er ressourcer til at tage fat på dette i nær fremtid. Det blev derfor besluttet at lave en lokal evalueringsmodel af simpelt tilsnit, som relativt nemt kan erstattes af en fælles model, når det engang bliver aktuelt. Punktet drøftes mere indgående på SN-mødet d. 16. juni SIDE 8 AF 12 Ad 5) Drøftelse og godkendelse: Uddannelsesredegørelse INSS 2015 JT introducerede kort til uddannelsesredegørelsen for 2015, som skal sendes til fakultetet efter godkendelse i SN. JT bemærkede, at rapporten kun viser et mindre udsnit af de aktiviteter, der finder sted på instituttet, og at det er lidt ærgerligt, at alt det andet ikke rigtig får en plads. Bortset fra dette viser redegørelsen i det store og hele gode takter, selvom instituttet stadig udfordres af høje frafaldsprocenter på de mindre uddannelser. SN godkendte uddannelsesredegørelsen uden ændringer. Ad 6) Drøftelse: Vejledning i kriterier for overgang til 2. og 3. specialekontrakt På opfordring fra lektor Søren Beck Nielsen blev det drøftet, om man skal formulere nogle lokale retningslinjer for, hvad man stiller krav om i forbindelse med overgangen til 2. og 3. specialekontrakt. Efter Sørens opfattelse er det noget uklart, om og i hvilket omfang der stilles krav om en substantiel ændring af problemformuleringen. Han mener derfor, at det vil være en hjælp for specialevejlederne, hvis de får et klarere udgangspunkt for at afgøre, om målene for den nye kontrakt er i orden, inden den skal underskrives og sendes til endelig godkendelse hos studielederen. JT forklarede, at der kun foreligger de meget overordnede retningslinjer, som fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens 21, stk. 7: Stk. 8. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den i stk. 7 fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet prøveforsøg. JT udtrykte umiddelbart bekymring ved udsigten til at skulle opstille meget firkantede regler for, hvad der kræves af en ny problemformulering, da der efter hans opfattelse skal være plads til individuelle forskelle. Han kunne

9 dog slå fast, at en 2. eller 3. specialekontrakt, hvor problemformuleringen er identisk med den forudgående, altid sendes retur uden godkendelse. Det samme gælder, hvis der ikke er vedlagt en nogenlunde gennemtænkt plan for specialeforløbet. SIDE 9 AF 12 SS udtrykte enighed med JT, idet han advarede mod at indsnævre handlerummet for meget, således at individuelle hensyn ikke længere er en mulighed. AMVN var enig i, at handlefriheden er vigtig, men hun argumenterede samtidig for, at nogle mere præcise og synlige kriterier ville være en hjælp for de studerende, fordi det kunne give dem et klarere billede af, hvad det indebærer, hvis de bliver forsinkede med deres speciale. Punktet blev i første omgang rundet af med en aftale om, at JT snakker med sine studielederkolleger om, hvordan de håndterer disse sager. Efterfølgende melder han tilbage, om der efter hans vurdering kan formuleres nogle meningsfulde kriterier, som kan bruges fremover. Ad 7) Orientering fra studienævnsformanden Ekspeditionsudvalgsmøder TJJ udbad sig SN holdning til en sag, hvor to studerende har søgt om nedskrivning fra 15 til 7,5 ECTS på et kursus på Sprogpsykologi, da de gerne vil deltage i et 7,5 ECTS sommerkursus på Sri Lanka, som Sprogpsykologi selv har været med til at arrangere. Problemet for de studerende er, at der ikke findes 7,5 ECTS-kurser på Sprogpsykologi, og at de derfor er henvist til at finde et tilvalgsfag på en anden uddannelse, hvis ansøgningen ikke imødekommes. Ekspeditionsudvalget valgte at give afslag på ansøgningen, for selvom man rigtig gerne ville imødekomme de studerende, er der en generel regel om, at man ikke laver ECTSnedskrivning af kurser, da det indebærer spildte ressourcer (der leveres 15 ECTS undervisning, men aflægges kun eksamen i 7,5), og da det systemteknisk er ganske vanskeligt. De studerende blev derfor henvist til at finde et 7,5 ECTS-kursus på en anden uddannelse, hvis de vil afsted til Sri Lanka. Fra SN s side var der opbakning til ovenstående praksis. TJJ ville også gerne kende SN s holdning til et andet spørgsmål, nemlig principperne for tildeling af ekstra tid til udarbejdelse af eksamensopgaver for studerende med en funktionsnedsættelse (fx ordblindhed). Det har hidtil været ekspeditionsudvalgets praksis at give 25 % ekstra tid (og i sjældne tilfælde 50 % ekstra tid) til sådanne studerende i forbindelse med bundne hjemmeopgaver og skriftlige stedprøver, mens der har været givet afslag på ekstra tid til frie hjemmeopgaver. Begrundelsen har for det første været, at

10 de studerende i sådanne tilfælde bedre selv kunne tage højde for deres udfordringer og fx påbegynde opgaveskrivningen tidligere end andre, og for det andet at det kan være ganske vanskeligt at afgøre, hvor lang tid de studerende normalt bruger på at skrive en fri hjemmeopgave. I forbindelse med en sag for nylig er ekspeditionsudvalget dog kommet i tvivl om det rimelige i denne praksis og vil derfor bede SN diskutere sagen. SIDE 10 AF 12 Blandt SN s medlemmer var der bred enighed om, at det ikke virker rimeligt at give afslag på ekstra tid til udarbejdelse af frie hjemmeopgaver, da studerende med en funktionsnedsættelse netop kan have vanskeligt ved at påbegynde opgaveskrivningen før andre, da de typisk vil være mere udfordrede i forhold til følge den almindelige undervisning. Desuden skal visse faglige forudsætninger være til stede for at man overhovedet kan tage hul på opgaveskrivningen, og der vil derfor være en naturlig grænse for, hvornår en opgave meningsfuldt kan påbegyndes. Samtidig var der enighed om, at studerende med en funktionsnedsættelse ikke skal kompenseres ud over det rimelige, og at man hele tiden skal holde sig for øje, at prøvens niveau ikke må sænkes, og at kompensationen udelukkende skal sikre, at de studerende med en funktionsnedsættelse sidestilles med deres medstuderende. På baggrund af ovenstående blev det besluttet, at der som tommelfingerregel gives en uges udsættelse på frie hjemmeopgaver til studerende med en funktionsnedsættelse. Hvis den ekstra uge er sammenfaldende med eksempelvis en bunden opgave i et andet fag, forlænges fristen yderligere, så der reelt gives en uge ekstra til den frie hjemmeopgave. Som udgangspunkt gives der kun ekstra tid til funktionsnedsatte studerende, der modtager specialpædagogisk støtte, men det er muligt at kredsen må udvides, hvis der dukker sager op, hvor man vurderer, at den pågældende ansøger kan sidestilles med studerende med en funktionsnedsættelse. Nedsættelse af udvalg til indstilling til Humanioras undervisningspris 2016 Det blev aftalt, at AH, JA og SLC skal vurdere eventuelle indstillinger til Humanioras undervisningspris 2016 og sende de udvalgte kandidater videre til fakultetet. [Der er ikke modtaget nogen indstillinger til undervisningsprisen inden fristen, så vurdering af kandidaterne har ikke været nødvendig.] Ad 8) Orientering fra studielederen Status studieordningsstop herunder prioritering af studieordningsrevisioner pr JT fortalte, at der på trods af det vedtagne stop for studieordningsrevisioner pr er sagt ok til, at hvert institut kan prioritere op til tre studieordninger, der kan revideres alligevel. Umiddelbart var det JT s vurdering, at en eventuelt ny studieordning for et sammenlagt Lingvistik og

11 Indoeuropæisk ikke tæller med i denne opgørelse, og at der derfor kan vælges tre ordninger ud over den. Det ligger fast, at en ny BAtilvalgsordning på Finsk skal prioriteres, så spørgsmålet er, hvilke to der ellers skal satses på. SIDE 11 AF 12 Det blev aftalt, at der på næste SN-møde d. 12. maj 2016 laves en endelig prioritering på baggrund af en opdateret oversigt over ønskværdige ændringer. JT orienterede dernæst om, at Studiefremdriftsreformen 2.0 snart ser dagens lys, og at man lige nu afventer det såkaldte 12-mandsudvalgs bud på, hvordan den lokale udmøntning på KU skal se ud. Udvalget sender sit forslag til høring d. 4. maj med høringsfrist d. 13. maj. Uanset udvalgets udspil vil der uden tvivl komme nogle ændringer, og udfordringen bliver at informere om de nye regler samtidig med, at der forvaltes efter de gamle. Dette vil med stor sandsynlighed give anledning til en hel del forvirring i de kommende måneder. Præsentation af kursusudbud F17 JT orienterede om kursusudbuddet for F17 og fortalte desuden, at det fremover vil være sådan, at kursusudbuddet i et givent semester offentliggøres et år tidligere, så de studerende altid kan de mindst er år frem på deres uddannelse. SN godkende kursusudbuddet for F17. Ad 9) Nyt fra fagrådene Fagrådet for Dansk SLC fortalte, at der er kommet flere medlemmer i fagrådet. I rådet har man for nylig diskuteret det forhold, at det sommetider er uklart, hvad der skal ske til eksamen. Det ville fx være rart, hvis der stod noget mere eksplicit om eksamensformen i studieordningen, og det ville være rart, hvis der hurtigst muligt blev lavet pensumbestemmelser til de ordninger, hvor de mangler. CE erklærede sig enig i, at der er et stort behov for sådanne informationer fx i form af en slags studievejledninger eller studiehåndbøger der informerer mere jordnært og detaljeret om forskellige spørgsmål. AH fortalte, at hun er i gang med at få lavet pensumtillæg til de ordninger, hvor de mangler. Pensumtillæggene vil blive fremlagt til godkendelse snarest muligt. Under dette punkt blev det også nævnt, at det er et virkelig stort arbejde for de studerende at printe alle deres noter ud, når de skal have dem med til

12 skriftlige stedprøver, hvor de ikke må medbringe egen computer. SLC spurgte derfor, om instituttet eventuelt vil kunne stille noget hjælp til rådighed. SIDE 12 AF 12 JT mente ikke, at instituttet ville kunne levere hjælp til print af noter, men opfordrede i stedet de studerende til at lave en storstilet kampagne for, at brug af egen computer ved eksamen fremover skal være tilladt. Der afholdes endnu et INSS taler-arrangement d. 28. april under temaet Identitet og norm. Desuden er der arrangeret en snarlig byvandring med fokus på den danske guldalder. Pub quizzen kører også igen, da det var en stor succes sidste gang. Sprogvidenskabeligt fagråd KTC nævnte, at der fra fagrådets side efterlyses information om, hvordan man finder en vejleder til sit BA-projekt. KTC ville gerne være kommet ind på en række andre punkter, men kunne ikke nå det pga. tidsmangel. Det blev derfor aftalt, at orientering fra fagrådende rykkes længere op på dagsordenen næste gang. Fagrådet for Audiologopædi og Sprogpsykologi Der var ikke noget nyt. Ad 10) Nyt fra studievejledningen. Punktet blev udskudt til næste møde pga. tidsmangel. Ad 11) Eventuelt. Der var ingen punkter under eventuelt.