Studienævnet ved INSS. Forum. Møde afholdt: kl Rasmus Rask. Sted: Anne Hastrup (AH) Referent:

Transkript

1 INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 8. FEBRUAR 2016 Forum Studienævnet ved INSS Møde afholdt: kl NJALSGADE 120, LOKALE KØBENHAVN S Sted: Rasmus Rask Referent: Anne Hastrup (AH) DIR Til stede: Torben Juel Jensen (TJJ), Svend Skriver (SS), Elisabeth Engberg-Pedersen (EEP) Carsten Elbro (CE), Juni Arnfast (JA), Birgitte Guldbrandsen (BG), Christoffer Smith Hammer (CSH), Karen Trier Clausen (KTC), Sassi Koch Telving (SKT), Sussi Lillelund Christiansen (SLC) anne.hastrup@hum.ku.dk REF: AH Gæster: Birgit Anette Rasmussen (BAR), Nicolai Pharao (NP), Anne- Marie Videbæk Nielsen (AMVN) 1) Godkendelse af dagsorden. 2) Godkendelse af konstituering pr , hvor følgende nævnsmedlemmer blev valgt: Formand: Torben Juel Jensen Stedfortræder for formand: Svend Skriver Næstformand: Birgitte Guldbrandsen 3) Orientering fra studienævnsformanden Ekspeditionsudvalgsmøder

2 Bilag 1, 2, 3, 4, 5: Referat af ekspeditionsudvalgets møder , , , og Akkreditering af Finsk KA Uddannelsesevaluering Audiologopædi SIDE 2 AF 12 4) Nyt fra fagrådene. 5) Nyt fra studievejledningen. 6) Orientering/drøftelse: Stop for optag på Finsk og Indoeuropæisk BA i E16. Hvilke tanker og handlinger giver dette anledning til? 7) Drøftelse: Studienævnet 2016: a. Mødedatoer. Forslag: Torsdage kl : 3/3, 7/4, 12/5, 16/6, 25/8. b. Selvvalgte temaer 2016: Hvad skal nævnet arbejde med i 2016? Medbring gerne forslag! c. Foreslåede studieordningsændringer pr fra studieleder/studieadministration: Finsk BA 2015: Genindførelse af forudsætningskrav propædeutik. Det gymnasierettede KATV i Dansk 2008: Ændring af syge- /omprøvebestemmelser Norsk og Svensk. Enkeltstående BATV i Dansk 2015, Kulturformidling BATV 2013, Medarbejderkommunikation BATV 2008 og Innovation i interaktion BATV 2008: Konsekvensrettelser vedr. portfolioprøve og bunden hjemmeopgave, så eksamensbestemmelserne harmoniseres med Dansk KA Dansk BA 2012, Enkeltstående BATV i Dansk 2015, Dansk som andet- og fremmedsprog BATV 2007, Innovation i interaktion BATV 2008, Medier og kultur BATV 2007, Sprog- og kommunikationsrådgivning BATV 2008, Dansk KA 2008, Dansk KA 2015, Dansk som andet- og fremmedsprog KATV 2016: Harmonisering af bestemmelser vedr. fri mundtlig prøve med materiale (synopsis), så bestemmelserne harmoniseres på tværs af ordningerne. 8) Orientering/drøftelse: Aftagerpanelet: Hvordan skal det se ud i fremtiden? Hvad vil vi gerne bruge det til? 9) Eventuelt. Ad 1) Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt.

3 Ad 2) Godkendelse af konstituering pr Konstitueringen blev godkendt. SIDE 3 AF 12 Ad 3) Orientering fra studienævnsformanden Ekspeditionsudvalgsmøder TJJ ville gerne drøfte en sag, hvor en danskstuderende har søgt om dispensation til både at aflægge eksamen i Projektorienteret forløb og Kommunikationsrådgivning med praktik på baggrund af det samme praktikforløb i F16. Den studerende har ønsket denne løsning, fordi praktikken er noget mere omfattende end det, reglerne foreskriver ved projektorienterede forløb på 15 ECTS. Efter samråd med Gitte Gravengaard, der er underviser på kommunikationskurset i F16, imødekom Ekspeditionsudvalget dispensationsansøgningen men ikke uden en vis skepsis ift. at sige god for et praktikforløb, der fylder mere end det tilladte og kommer til at danne baggrund for eksamen i to forskellige fagelementer. Ift. sidstnævnte blev det understreget i afgørelsen, at de to eksamensopgaver skal være væsensforskellige og belyse forskellige aspekter ved praktikforløbet. I den efterfølgende diskussion stod det klart, at Ekspeditionsudvalgets skepsis deles af SN. Generelt er der ikke stemning for at understøtte udnyttelsen af gratis arbejdskraft ved at lade praktikken fylde mere end det tilladte. Desuden er der bekymring for, om indholdet i de to afsluttende opgaver vil blive udtyndet, når de baserer sig på det samme praktikforløb. Sidst men ikke mindst er der hele spørgsmålet om, hvordan man skal balancere uddannelsens teoretiske kvalitet og tyngde over for de studerendes fremtidige erhvervsmuligheder, som et praktikophold helt givet kan være med til at styrke. På trods af disse forbehold var der enighed om at tillade modellen, foreløbig i F16, da underviser har understreget, at det vil være meget problematisk for de studerende på kommunikationskurset, hvis de ikke får lov til at dele praktikken ud på to fagelementer. Der er således en hård kamp om praktikpladser på kommunikationsområdet, og korte praktikforløb findes stort set ikke, og man kan derfor frygte, at studerende fra INSS bare vil blive forbigået til fordel for studerende fra andre uddannelser, der kan bruge mere tid på deres praktik. Det blev aftalt, at ordningen forudsætter, at Gitte Gravengaard er vejleder på begge eksamensopgaver (eller i hvert fald at hun er i tæt dialog med vejlederen på det projektorienterede forløb), så hun kan sikre, at der reelt er tale om to forskellige opgaver. Ethvert sammenfald mellem de to opgaver skal markeres som autocitat efter de almindelige normer for god videnskabelig praksis, ligesom de almindelige retningslinjer for genbrug af litteratur i to eksamensopgaver skal følges. Det blev desuden aftalt, at

4 spørgsmålet tages op på et senere tidspunkt, med henblik på en mere permanent løsning. Fx kan man overveje, om praktikforløb på 30 ECTS fremover skal være en mulighed (som de tidligere har været det), eller om praktikstederne faktisk kan overbevises om, at de er nødt til at udbyde mindre omfattende praktikforløb, så de bedre matcher de nuværende 15 ECTS. Endelig kunne man overveje diverse kreative modeller, hvor en del af praktikken fx ligger uden for semestrene og dermed levner plads til at følge yderligere 15 ECTS ved siden at det projektorienterede forløb. Gitte Gravengaard inviteres med til at diskutere de forskellige muligheder på et senere SN-møde. AMNV nævnte, at man evt. kunne lade sig inspirere af SAXO, der udbyder projektorienterede forløb på 30 ECTS. SIDE 4 AF 12 [TJJ har efterfølgende besluttet, at spørgsmålet først tages op på det første SN-møde i E16, så erfaringerne med at sammenkøre Projektorienteret forløb og Kommunikationsrådgivning med praktik fra F16 kan indgå i overvejelserne.] Der var i øvrigt ingen kommentarer til de seneste ekspeditionsudvalgsreferater. Akkreditering af Finsk KA TJJ orientererede om, at INSS p.t. afventer svar på, om Finsk KA kan akkrediteres positivt. Akkrediteringsrådet meddelte i 2014, at de ikke kunne give uddannelsen en positiv akkreditering, og at den derfor skulle genakkrediteres i 2016, hvor forskellige problemstillinger gerne skulle være blevet adresseret. Det væsentligste kritikpunkt gik på manglende forskningsunderstøttelse af uddannelsens litteraturdel. Dette har man søgt løst ved at lægge hovedvægten på opnåelse af stærke sprogkompetencer og generel viden om samfundsforhold og på den måde gøre uddannelsen mere erhvervsrettet. Akkrediteringsinstitutionen besøgte INSS d. 28. januar og havde forinden fået tilsendt en fyldig rapport om udviklingen af uddannelsen. INSS afventer nu, at akkrediteringsinstitutionen d. 18. april sender en rapport, som instituttet har mulighed for at kommentere. D. 21. eller 22. juni falder Akkrediteringsrådets endelige afgørelse. TJJ fortalte, at akkrediteringen af Finsk KA i bedste fald er den sidste type af sådanne akkrediteringer, da man overgår til at lave interne uddannelsesevalueringer, hvis KU får en positiv institutionsakkreditering i løbet af Uddannelsesevaluering Audiologopædi Som det fremgår under det forrige punkt, skal der fremover laves interne uddannelsesevalueringer. Der er lavet en turnusordning, der sikrer, at alle uddannelser evalueres med 6 års mellemrum. I 2016 står Audiologopædi for tur som den første uddannelse på INSS.

5 TJJ orienterede om, institutleder og studieleder er ansvarlige for uddannelsesevalueringen, men at de selv bestemmer, hvem de involverer i processen. Fx kommer fagkoordinator på Audiologopædi (CE) til at spille en væsentlig rolle, i første omgang i udarbejdelsen af en rapport, der skal sendes til fakultetet senest d. 1.april. På baggrund af rapporten afholdes der i maj eller juni et seminar e.l., hvor inviterede eksperter (som uddannelsen selv har mulighed for at udpege) kan komme med input til de fremtidige planer for udvikling af uddannelsen. Dette skal i sidste ende munde ud i en handleplan for de kommende seks år. Studienævnet skal høres om denne handleplan inden den senest 1. august indsendes til Uddannelse & Studerende. D. 1. oktober modtager INSS en endelig afrapportering fra dekanen. Denne er en slags intern pendant til tidligere afgørelser fra Akkrediteringsrådet. SIDE 5 AF 12 Som det sidste under dette punkt orienterede TJJ om, at det tidligere SN tilbage i januar 2015 godkendte en funktionsbeskrivelse, der definerer opgaver og ansvarsområder for fagkoordinatorerne på INSS. Funktionsbeskrivelsen ligger nu hos ledelsen og skal udbredes på instituttet snarest muligt, så det bliver mere klart for alle, og ikke mindst for fagkoordinatorerne selv, hvad det er, der ligger i rollen. SS anførte, at det vil være ønskværdigt, hvis der i samme ombæring informeres om, hvem der i det hele taget er fagkoordinatorer på de forskellige uddannelser og fagområder, da der lader til at være uklarhed omkring dette. Det blev aftalt, at AH tager dette ønske med videre til institutlederen med henblik på at få udarbejdet en gældende liste over fagkoordinatorer. Ad 4) Nyt fra fagrådene. Sprogvidenskabeligt fagråd. Der var ikke noget nyt, da semestrets første fagrådsmøde først afholdes d. 11. februar. Fagrådet for Dansk Fagrådet har p.t. otte medlemmer, men der arbejdes på at skaffe flere. Bl.a. afholder fagrådet en Pub Quiz i Kaffebaren, hvor man vil forsøge at lokke folk til og hverve flere medlemmer. Generelt er det fornemmelsen, at der er en god energi i fagrådet, og at mange gerne vil give en hånd med. Der planlægges i øvrigt et arrangement med taler ved diverse INSS-forskere d. 25. februar.

6 Fagrådet for Audiologopædi og Sprogpsykologi Semestrets første fagrådsmøde vil blive afholdt inden længe. BG fortalte, at det er svært at rekruttere medlemmer fra Sprogpsykologi, fordi de studerende er på uddannelsen så kort tid. Hun er dog ved at identificere nogle stykker, der måske kunne være interesserede i at gå ind i fagrådsarbejdet. SIDE 6 AF 12 Ift. vanskelighederne med at rekruttere fagrådsmedlemmer forslog KTC, at man kunne holde et møde på tværs af de tre fagråd og lægge en strategi for arbejdet med at få flere til at melde sig ind i fagrådene. Ad 5) Nyt fra studievejledningen. AMVN fortalte, at studievejledningen p.t. er noget underbemandet, da to af studievejlederne er på udveksling i dette semester. Lige nu arbejdes der med planlægning af efterårets studiestart. Det forventes, at progran for studiestarten kan præsenteres for SN på mødet i april. Derudover arbejdes der med planlægning af karriereworkshops for studerende, der påbegyndte deres speciale d. 1. februar. Selve arrangementsserien er ikke fastlagt endnu, men vil foregå i en form for samarbejde med Karrierestedet, som er en enhed under Københavns Kommune, der arbejder med at få nyuddannede akademikere i job. Sidst med ikke mindst er der fokus på afholdelse af Tilvalgsdag d. 8. marts og Åbent Hus d. 9. marts. Ad 6) Orientering/drøftelse: Stop for optag på Finsk og Indoeuropæisk BA i E16. Hvilke tanker og handlinger giver dette anledning til? Synspunkter på situationen på Finsk TJJ fortalte, at han har talt med Pia Päiviö om mulighederne for at bringe Finsk ud af den truende situationen, uddannelsen befinder sig i. Pia ser umiddelbart ingen faglige muligheder i at slå Finsk sammen med en anden uddannelse, og hun vil derfor helst gå efter den løsning, der består i at begrænse optaget til hvert andet år forudsat at man så kan optage dobbelt så mange hvert andet år og dermed give grobund for et levende studiemiljø og undervisningshold af en vis størrelse. KTC, der sidder i Sprogvidenskabeligt fagråd, der bl.a. repræsenterer Finsk, fortalte, at man fra studenterside synes, at planen omkring optag hvert andet år er den bedste af de dårligste løsninger. Man har ikke umiddelbart nogen alternative forslag, men kan være bekymrede for, at en begrænsning af optaget vil føre til vigende interesse for og søgning til Finsk.

7 I tråd med ovenstående nævnte JA, at modellen med optag hvert andet år har været afprøvet på de slaviske fag, hvor det havde en gavnlig virkning fx i form af en meget bedre underviserudnyttelse. Samtidig advarede hun om, at det kan give færre ansøgere, fordi uddannelsen nemt forsvinder lidt fra landkortet, når den kun er en del af uddannelsesudbuddet hvert andet år. Det er således vigtigt at arbejde hårdt på at holde profilen skarp, så uddannelsens eksistens ikke bliver glemt. SIDE 7 AF 12 I SN var der opbakning til at gå videre med ideen om optag hvert andet år på Finsk BA som et forsøg på at løse problemet omkring for få studerende på uddannelsen. Synspunkter på situationen på Indoeuropæisk og Lingvistik Indoeuropæisk er ligesom Finsk på listen over uddannelser, hvor der ikke vil blive optaget studerende i E16. I et forsøg på at få Indoeuropæisk af den potentielle dødsliste har undervisere fra Indoeuropæisk og Lingvistik forsøgt at kigge på, om man kan finde en model for en fælles uddannelse (eller i hvert fald for to uddannelser under samme studieordning), så studenterpopulationen kan øges, og så underviserressourcerne kan blive udnyttet bedre. Det er dog ikke helt klart, om det er et krav fra dekanatets side, at de to uddannelser samles til én, eller om Indoeuropæisk kan videreføres som selvstændig uddannelse. Indtil videre arbejdes der dog videre med en model for at slå de to uddannelser sammen på BA-niveau dog ikke nødvendigvis med fælles optag (der kan være tale om en model svarende til Mellemøstens Sprog og Samfund, som har forskellige linjer med særskilte optag: arabisk, hebraisk, persisk og tyrkisk, men med en del fælles fag). BAR, NP og EEP fremlagde fire forskellige forslag til en samkøring af de to BA-uddannelser. Forslagene repræsenterede varierende grader af integration, spændende fra ingen integration ud over den formelle, der ville ligge i at etablere en slags fælles paraply-studieordning med de to eksisterende ordninger underneden, til en betydeligt højere grad af samkøring. Blandt de foreslåede modeller var der mest stemning for model 3 (favorit på Lingvistik) og model 4 (favorit på Indoeuropæisk), da modellerne med mindre integration (model 1 og 2) reelt ikke vil føre til bedre ressourceudnyttelse og en stærkere uddannelsesøkonomi. I løbet af mødet nærmede de to uddannelser sig en løsning i form af en revideret udgave af model 4, idet Dansk sprog ikke som foreslået vil blive beskåret til 7,5 ECTS (hvilket ifølge lingvisterne vil være meget kritisk for det videre forløb på uddannelsen i Lingvistik). I stedet vil man arbejde videre med en model, hvor faget Introduktion til lingvistik skal tilføres en vis mængde indoeuropæisk med undervisere fra Indoeuropæisk. Modellen indebærer, at i alt 52,5 ECTS læses sammen af indoeuropæisk- og lingvistikstuderende.

8 Ift. det kommende arbejde omkring en slags fusion af de to uddannelser fremkom der forskellige synspunkter. SIDE 8 AF 12 KTC nævnte, at man fra fagrådets side godt kan se ideen i model 4, men at man nok burde undersøge, om de studerende kan vente med at vælge uddannelsesretning til efter første semester. Ifølge fagrådet vil det give bedre mening at lade de studerende vælge retning på dette tidspunkt, hvor de har fået mulighed for at snuse lidt til begge fag, fremfor inden uddannelsesstarten. BAR argumenterede omvendt for, at de studerende bør vælge sig ind på et bestemt centralfag fra starten, da de ikke nødvendigvis er klogere på hvad de vil efter første semester. Dog skal der naturligvis være mulighed for at skifte centralfag, hvis man ønsker det. I forlængelse af ovenstående foreslog JA, at man også kunne gå en anden vej og undersøge, om de to uddannelser i et eller andet omfang kan samlæses under hver deres studieordning (og følgelig med hver deres optag), da dette vil gøre det muligt for de studerende at tage tilvalg under den studieordning, de ikke selv er indskrevet på. På den måde kunne man måske løse et teknisk problem og kommer lidt lettere omkring hele manøvren med at samkøre de to uddannelser. Det blev aftalt, at AH undersøger denne mulighed inden næste møde i SN. I forhold til KTC s forslag om at lade de studerende vente med at vælge retning til efter første semester nævnte EEP, at dette nok kan blive svært at håndtere ift. de fastsatte dimensioneringstal, da man jo så ikke kan styre, hvor mange studerende der melder sig ind på de to forskellige uddannelsesretninger. Hun advarede desuden om, at en sammenlægning af de to uddannelser evt. under overskriften Sprogvidenskab vil kunne medføre et tab af terræn ift. Lingvistik i Aarhus, der har større søgning end Lingvistik på KU. Man kan således frygte, at en mere grumset eller utydelig lingvistisk profil på KU vil sende flere studerende i retning af Aarhus, hvor profilen er mere klar og anvendelsesorienteret. Af samme grund bør man ifølge EEP overveje at lade en eventuel fælles uddannelse fortsætte under overskriften Lingvistik frem for Sprogvidenskab. SS påpegede, at uanset hvilken model, man lægger sig fast på, skal der fokuseres på at få skabt en uddannelse, der bedst muligt kommer de studerende i møde, så frafaldet forhåbentlig kan reduceres. I tråd med dette argumenterede CE for, at det kan være værd at kigge nærmere på, hvor hhv. indoeuropæisk- og lingvistikstuderende bevæger sig hen, når de falder fra. På den måde kan man få et klarere billede af, hvad det er de studerende forventer af uddannelsen, så man ikke giver dem noget helt andet i butikken end det, de er kommet for at købe.

9 KTC sagde til dette, at hun finder det endnu mere centralt at kigge på optagelsesproceduren på fx Lingvistik, da frafaldet efter hendes opfattelse handler mindre om, at de studerende får noget andet end det, de kom efter, end om at de med åbne øjne søger ind på Lingvistik, fordi de betragter det som en relevant parkering, mens de venter på at komme ind på deres drømmeuddannelse på Teaterskolen, Retorik e.l. SIDE 9 AF 12 Efter diskussionen konkluderede TJJ, at der i SN ikke er nogen protester ift. en sammenlægning af Lingvistik og Indoeuropæisk, og at der var mest stemning for en revideret udgave af model 4, hvor Dansk sprog fortsætter som et fag på 15 ECTS, og hvor Introduktion til lingvistik tilføres indhold og underviserressourcer fra Indoeuropæisk. Desuden var der enighed om, at der i processen skal fokuseres meget på at skabe god studiefremdrift, mindske frafaldet og kvalificere optagelsesproceduren. Der vil blive nedsat et udvalg med deltagelse af studenterrepræsentanter, fagkoordinatorer og TJJ og/eller en anden repræsentant for SN, der går videre med dette arbejde. Ad 7) Drøftelse: Studienævnet 2016 Mødedatoer Følgende mødedatoer og tidspunkter blev godkendt: Torsdag d. 3. marts, 7. april og 12. maj kl Torsdag d. 16. juni og 25. august kl Selvvalgte temaer 2016 Det blev aftalt at tage de nedenstående temaer op i løbet af Flere kan komme til løbende. Revision af procedure for undervisningsevaluering SS gav udtryk for, at vi overevaluerer, og at de studerende ikke orker at evaluere samme kursus to gange. Derfor bør man overveje at fokusere indsatsen der, hvor det giver bedst mening. JA tilføjede, at det er problematisk, at den nuværende evalueringsform ikke siger noget om de studerendes læringsproces. SKT gjorde opmærksom på, at man bør fokusere mere på og evt. systematisere, hvordan der følges op på evalueringens resultater. Fx afføder det ikke nogen reaktion, hvis en eller flere studerende svarer, at de trives dårligt på et kursus. Og hvorfor stille spørgsmålet, hvis det ikke giver anledning til handling? Måske burde man tilbyde de studerende en

10 uddybende samtale med underviseren, så denne får mulighed for at gøre noget ved problemet. SIDE 10 AF 12 Optagelsesprocedure Der var enighed om, at en bedre optagelsesprocedure kan være et vigtigt redskab ift. at mindske frafaldet på uddannelserne. Derfor skal SN undersøge og diskutere, om og hvordan optagelsesproceduren på instituttets uddannelser kan kvalificeres, så det er de rigtige studerende, der kommer ind. Studieprocessamtaler Studieprocessamtaler for KA-studerende ved VIP forventes implementeret i F16/E16. P.t. er en arbejdsgruppe i færd med at planlægge, hvordan de skal forløbe. Efter samtalerne i E16 skal SN forholde sig til, hvordan de fungerer og lave justeringer, hvis det er nødvendigt. Studieprocessamtalerne skal ses i sammenhæng med en række øvrige tiltag, der skal sættes i værk, når frafaldskommissionen, der mere bredt kigger på årsagerne til frafald og mulighederne for at modvirke dem, er kommet med sine anbefalinger. Fagpakker I forlængelse af det forrige punkt skal SN på et tidspunkt forholde sig til temaet omkring fagpakker. Fagpakkerne skal angive relevante veje igennem uddannelserne veje som de studerende ikke nødvendigvis selv får øje på. Det er stadig uklart for en del af fagmiljøet, hvor mange fagpakker, der skal være, og hvilken karakter de skal have, så dette bør drøftes nærmere i SN og/eller på lærermøder. Oprydning i studieordninger Der ser ud til at ligge en hel del studieordninger, der ikke længere er i brug, på hjemmesiden. Dette bør der blive ryddet op i jf. ønsket om at skabe klarhed over uddannelsesmulighederne for de studerende. AH går videre med dette arbejde og melder tilbage til SN, når hun har dannet sig et overblik. Revision af Dansk BA 2012-ordningen Bl.a. med afsæt i ønsket om at mindske frafaldet er der sandsynligvis behov for at gentænke og revidere BA-studieordningen på Dansk. Da der er tale om et ganske omfattende arbejde, er det dog ikke realistisk, at en ny BAordning vil kunne blive implementeret før i E18.

11 Fagråd Det blev foreslået, at SN på et tidspunkt forholder sig til, hvordan man fra SN s side kan understøtte fagrådsarbejdet og få flere til at involvere sig. SIDE 11 AF 12 Studiemiljø I forlængelse af det forrige punkt blev det aftalt, at man i SN bør kigge lidt bredere på spørgsmålet omkring studiemiljø på instituttet. Fx kan man overveje, om traditionen omkring faglige fora dvs. tilbagevendende møder med deltagelse af både undervisere og studerende fra uddannelsen som allerede findes på nogle uddannelser, skal udbredes til alle instituttets uddannelser. INSS og NFI Da NFI barsler med nye uddannelser inden for INSS s faglige område dvs. i første omgang en ny KA i sociolingvistik foreslog TJJ, at SN tager initiativ til et fælles møde mellem de to studienævn for at drøfte mulighederne for fagligt samarbejde mellem de to institutter. Foreslåede studieordningsændringer pr fra studieleder/studieadministration: De foreslåede studieordningsændringer, der fremgår af dagsordenen, blev vedtaget i det omfang, det er muligt at få dem implementeret i E17. Det forlyder, at fakultetet måske vil lukke for ændringer i E17 for at skabe rum for en mere grundig revision af procedurerne for/systemunderstøttelsen af studieordningsændringer i fremtiden. Hvis dette bliver en realitet, vil kun de allermest nødvendige ændringer blive gennemført i E17. Ud over de allerede nævnte ændringer blev det aftalt, at der efter alt at dømme skal laves en ny fælles studieordning for Lingvistik og Indoeuropæisk. Desuden skal der ske en lille ændring i Dansk BA ordningen, idet underviserne i Videnskabsteori har et stærkt ønske om at ændre bedømmelsesformen fra Bestået/Ikke bestået til 7-trinsskalaen. Underviserne har den opfattelse, at dette vil motivere de studerende mere, fordi en god og stærk indsats på faget også vil blive belønnet herefter. TJJ nævnte, at der er behov for at kigge på, om flere af BAtilvalgsordningerne på Dansk kan gøres tværhumanistiske. Hvis de får dette prædikat, får danskstuderende nemlig mulighed for at læse flere tilvalgsfag på deres egen uddannelse. Det er svært at finde en systematik i, hvornår BAtilvalgsordninger defineres som tværhumanistiske, og hvornår de ikke gør. I første omgang skal AH derfor afklare med fakultetet, hvad kriterierne for at kalde en ordning tværhumanistisk egentlig er.

12 Ad 8) Orientering/drøftelse: Aftagerpanelet: Hvordan skal det se ud i fremtiden? Hvad vil vi gerne bruge det til? SIDE 12 AF 12 Da der ikke var tid til at gå i dybden med dette punkt, blev det aftalt at tage det op igen på næste møde. EEP foreslog, at man i forbindelse med (re)etablering af et eller flere aftagerpaneler kunne tage udgangspunkt i de studerendes kommende arbejde fremfor deres uddannelse. Man kunne således forsøge at kortlægge de væsentligste aftagergrupper, der godt kan gå på tværs af uddannelserne, og se om man kan skabe nogle mere relevante aftagerfora på den baggrund. Fx kunne aftagere af lingvistikstuderende og danskstuderende med hovedvægt på dansk som andetsprog udgøre en sådan aftagergruppe. CE nævnte, at man på Audiologopædi er nødt til at handle hurtigt ift. at få et aftagerpanel op at stå, da dette er et nødvendigt led i den kommende evaluering af uddannelsen. CE tilføjede, at han selv vil tage hånd om dette. Ad 9) Eventuelt. Studienævnet indstillede i henhold til forretningsordenen John Tøndering som studieleder for den kommende 3-års periode. Derudover var der ingen punkter under eventuelt.