MØDEREFERAT. Studienævnet ved INSS. Møde afholdt: Rasmus Rask

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB MØDEREFERAT 5. MAJ 2017 Forum Studienævnet ved INSS Møde afholdt: EMIL HOLMS KANAL 2 Sted: Referent: Rasmus Rask Anne Hastrup (AH) LOKALE KØBENHAVN S TLF Til stede: Torben Juel Jensen (TJJ), John Tøndering (JT), Carsten Elbro (CE),) Birgitte Guldbrandsen (BG), Svend skriver (SS), Simon Poulsen (SP), Christoffer Smith Hammer (CSH), Sussi Lillelund Christiansen (SLC), Jeppe Knudsen (JK), Lisa Svenningsen (gæst, AUD-studerende), anne.hastrup@hum.ku.dk REF: AH Fraværende: Elisabeth Engberg Pedersen, Juni Arnfast, Lars Buhl Mountwell Hansen Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden. 2. (9.35) Godkendelse af referat af SN-mødet Bilag 1: Referat SN-møde (9.40) Orientering fra studienævnsformanden. Ekspeditionsudvalgsmøder Bilag 2-4: Referater af Ekspeditionsudvalgets møder 23.3., og 4.4. Opgavebank 4. (9.50) Orientering fra studielederen.

2 Ændringer af KU s kvalitetssikringssystem Bilag 5-9: Ændringer af KSS som følge af IA-rapport, Retningslinjer for eksterne eksperter, Udkast til høringssvar HUM, Udkast årshjul for opgørelsesmetoder, KU's høringssvar om IA-rapport Nyt om Ling/IE-sammenlægning SIDE 2 AF (10.05) Nyt fra fagrådene. 6. (10.15) Nyt fra studievejledningen. 7. (10.20) Godkendelse: Diverse studieordningsrettelser pr Bilag 10: DAN KA 2015 (normalsidebestemmelser s. 4) Bilag 11: AUD BA 2012 (forberedelsestid mundtlig eksamen Stemme, stemmelidelser og stammen s. 16) Bilag 12: Kulturformidling BATV 2013 (mulighed for at tage fagene som enkeltstående bachelortilvalg s. 5) Bilag eftersendes: Sprogpsykologi KA 2008 (tilretning af det strukturerede forløb og ændret modul-nummerering s. 6) 8. (10.25) Godkendelse: Revision af DAN KA 2015-studieordningen pr Bilag 13: DAN KA (10.35) Godkendelse: Revision af nye bestemmelser for genbrug af pensum- og litteraturopgivelser. Bilag 14: Notat om genbrug af egne eksamensopgaver og tidligere pensum- og litteraturopgivelser Pause 10. (10.55) Drøftelse og godkendelse: Evaluering af studiestarten 2016 og planer for studiestarten Bilag eftersendes 11. (11.15) Drøftelse: Instruktorordning på Dansk BA. Bilag eftersendes 12. (11.30) Indstilling: Kandidater til HUM s undervisningspris (11.35) Drøftelse: De studerendes beskrivelse af egne kompetencer og employability. 14. (11.55) Eventuelt.

3 Ad 1) Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt uden ændringer. SIDE 3 AF 12 Ad 2) Godkendelse af referat af SN-mødet Referatet blev godkendt med en enkelt ændring, idet følgende tilføjes under punkt 5. Nyt fra fagrådene: SP opfordrede på vegne af fagrådet på LIN og INDO til, at underviserne træder varsomt, når de efterspørger uddybende kommentarer til kritik i evalueringerne. De studerende er heller ikke komfortable med at give kritik. Ad 3) Orientering fra studienævnsformanden. Ekspeditionsudvalgsmøder Der var ingen kommentarer til udvalgets afgørelser siden sidste SN-møde. Opgavebank På opfordring fra studenterrepræsentanterne i SN har TJJ undersøgt, om der allerede findes en opgavebank, der kan bruges til upload og deling af eksamensopgaver. Der har været planer for etablering af en opgavebank i KB-regi, men det er uklart, om den nogensinde er kommet op at køre. I hvert fald eksisterer den ikke længere. Til gengæld har TJJ på nettet fundet en anden opgavebank Akademisk opgavebank (opgavebank.dk) der i sin tid er oprettet i et samarbejde mellem studerende og medarbejdere fra KU. Det står alle studerende frit for at benytte opgavebanken, men omstændighederne omkring opgavebanken skal lige afklares nærmere, før man fra instituttets side vil opfordre INSS-studerende til at bruge opgavebanken til deling af eksamensopgaver. AH forsøger at komme i kontakt med folkene bag opgavebanken inden næste møde. SS tilføjede, at deling af opgaver ikke kun skal finde sted mellem de studerende, men at underviserne også skal opfordres til at dele eksempler på opgaver ud i forbindelse med deres undervisning, naturligvis forudsat at de studerende har givet tilladelse til dette. Ad 4) Orientering fra studielederen. Ændringer af KU s kvalitetssikringssystem JT orienterede om en række nye ændringer af KU s kvalitetssikringssystem (eller, som han udtrykte det: produktionssikringspolitik), der er KU s modsvar på Akkrediteringsrådets indstilling til, at KU kun opnår en betinget positiv institutionsakkreditering.

4 Ændringerne omfatter: SIDE 4 AF 12 At der fremover skal udarbejdes forskningsmatricer hvert år i forbindelse med uddannelsesredegørelsen og ikke kun i forbindelse med uddannelsesevalueringerne (alle uddannelser evalueres p.t. hvert sjette år). At VIP/DVIP- og Stud/VIP-ratioen opgøres på en ny og mere retvisende måde, og hvert år i forbindelse med uddannelsesredegørelsen. At ABC-kategoriseringen af kurser i forbindelse med undervisningsevalueringen afløses af en RØD/GUL/GRØNkategorisering, og at kriterierne for at placere kurserne i de tre kategorier ensrettes. At der fastsættes nye ambitiøse målbare standarder (for studerendes gennemførselstid, frafald og ledighed) Fakultetet er kommet med et høringssvar til de ovenstående ændringer og INSS har i den forbindelse bedt om at få tilføjet en bemærkning om, at de nye målbare standarder skal flugte med KU s fælles retningslinjer, så man ikke længere nede i systemet skal kompensere for indførelsen af slappere standarder på centralt niveau. Med dette sigtes der til 12-mandsudvalgets beslutning om at slække på kravene til studiefremdrift, der må forventes at have negative konsekvenser for bl.a. studiegennemførselstiden. Nyt om Ling/IE-sammenlægning JT fortalte, at ministeriet, på opfordring fra administrationen i Nørregade, har meddelt, at der kan ventes svar på ansøgningen om sammenlægning af Lingvistik og Indoeuropæisk umiddelbart efter påske. JT fortalte også, at det har vist sig, at der skal laves en særskilt uddannelsesredegørelse for DAV og Master i Dansk som andetsprog. Da der er frist for indsendelse af redegørelsen allerede 1. maj, sender JT den i mailhøring inden næste SN-møde. Sluttelig informerede JT om, at der efter en meget hektisk tid med underbemanding i studie-/eksamensteamet endelig er kommet lidt mere ro på situationen igen. Ad 5) Nyt fra fagrådene. Sprogvidenskabeligt fagråd Der var ikke noget nyt.

5 Fagrådet for Audiologopædi og Sprogpsykologi Der har ikke været afholdt møder siden sidst. Til gengæld har fagrådet afviklet både et tilvalgs- og et fordybelsespraktikarrangement. SIDE 5 AF 12 Fagrådet for Dansk Onsdag d. 26. april afholdes der pubquiz i kaffebaren, hvor underviserne også er meget velkomne. I rådet har man drøftet, om det er muligt at ændre på rammerne for og evt. også indholdet af kurset Sådan skriver du en akademisk opgave, der løber over 4 onsdage på BA ens 4. semester. Mange studerende oplever, at forløbet griber forstyrrende ind i deres erhvervsarbejde, som de typisk har lagt om onsdagen, fordi den ellers er skemafri. De studerende ville foretrække, at forløbet kørte som to heldagsarrangementer, et på 3. og et på 4. semester, så man på 3. semester kunne støtte op om udarbejdelsen af den frie hjemmeopgave i Moderne litteratur og litteraturteori og fokusere på BA-projektet på 4. semester. Derudover er det et ønske, at indholdet gentænkes og gøres mere relevant og fagnært, så det ikke bare består af en række meget generelle råd og betragtninger om det at skrive opgave. I den følgende diskussion kom det frem, at timerne fra 4. semester ikke kan flyttes til 3. semester, da de indgår i opfyldelsen af kravet om min. 12 timers undervisning på Dansk BA på 4. semester. Flere mente dog også, at forløbet ligger fint på 4. semester men evt. fordelt på to heldagsseminarer i stedet da man på dette tidspunkt har gjort sig nogle erfaringer med opgaven i Moderne litteratur og litteratur og derfor kan få et større udbytte. Ift. opgaven i Moderne litteratur og litteraturteori fortalte JT, at han har talt med Henrik Blicher og Erik Skyum-Nielsen om mere støtte fremover, da det er den første store selvstændige opgave på BA en. Han tilføjede også, at det med en skemafri onsdag må handle om en ren tilfældighed i indeværende semester, da der normalt udbydes undervisning alle ugens dage. At placere Sådan skriver du en akademisk opgave som heldagsseminarer vil således ikke nødvendigvis give en skemafri dag. SS tilføjede, at det selvfølgelig er vigtigt at lytte til de studerendes opfattelse af kurset, men at det under alle omstændigheder er et stort pædagogisk fremskridt, at der i modsætning til tidligere overhovedet arbejdes med emnet opgaveskrivning. Det vil dog være fint, hvis kursusindholdet kan blive mere fagdidaktisk, selvom det også er vigtigt, at der fortsat kan stilles mere generelle spørgsmål til udarbejdelsen af den gode opgave.

6 Konklusionen på drøftelsen blev, at man afventer den kommende slutevaluering af kurset og på den baggrund overvejer at foretage justeringer af både indhold og form. SIDE 6 AF 12 Ad 6) Nyt fra studievejledningen. Vejledningen har fremover lukket om fredagen pga. mindsket bemanding. En studievejleder har sagt op, og to andre stopper til sommer, samtidig med at AMVN går på barsel. Fremover ændres bemandingen i vejledningen permanent, idet der ansættes en ekstra AC-vejleder, forhåbentlig allerede pr Til gengæld bliver der kun tre studenterstudievejledere mod tidligere seks. AMVN ser store muligheder i den nye bemandingssituation, selvom det giver nogle udfordringer i forhold til fleksibilitet og mulighed for tilstedeværelse ved forskellige arrangementer, når tre deltidsansatte erstattes af en fuldtidsansat vejleder. Ad 7) Godkendelse: Diverse studieordningsrettelser pr Dansk KA 2015 Ændringen består i en harmonisering af normalsidebestemmelserne med bestemmelserne i Dansk BA 2012-ordningen. Ændringen blev godkendt. Audiologopædi BA 2012 Ændringen består i tilføjelse af 45 minutters forberedelsestid ved mundtlig eksamen i Stemme, stemmelidelser og stammen. Ændringen blev godkendt. Kulturformidling BATV 2013 Ændringen består i indførelse af mulighed for at tage ordningens fagelementer som enkeltstående tilvalg og ikke kun som en samlet pakke. Ændringen blev godkendt men fakultetet har meddelt, at den næppe vil gå igennem, da de politiske strømninger ikke går i retning af flere enkeltstående tilvalg. Desuden blev der på mødet talt om, at visse forudsætningskrav måske skal bibeholdes i ordningen, således at man kun kan tilmelde sig B-fagene, hvis man også er eller har været tilmeldt A- fagene. Det blev aftalt at rådføre sig med fagkoordinatoren om fastholdelse af visse forudsætningskrav og i øvrigt følge hendes anbefaling. Derudover afventes der endeligt svar fra fakultetet på, om ændringen kan accepteres. Til ovenstående er afklaret, må man i studievejledningen fortælle interesserede studerende, er det p.t. er uklart, om man kan tage hele pakken eller kan nøjes med at følge enkelte fagelementer fra E17. I en periode har vejledningen informeret om, at fagene godt vil kunne tages som enkeltstående tilvalg, da JT gav tilsagn om dette på et tidspunkt, hvor ingen havde forestillet sig, at ændringen ikke ville gå igennem.

7 [D. 3. maj har fakultetet desværre meddelt, at studieordningsændringen ikke vil blive godkendt. AH og JT sørger for, at vejledningen og studieadministrationen får besked om dette.] SIDE 7 AF 12 Sprogpsykologi KA 2008 Ændringen består i tilretning af det strukturerede forløb og ændret modulnummerering. JT bad desuden om, at det strukturerede forløb omdøbes til det anbefalede forløb, da det i realiteten er det, det er. Ændringen blev godkendt. [Fakultetet har efterfølgende afslået at omdøbe det strukturerede forløb til det anbefalede forløb, da de i alle øvrige studieordninger også fremover hedder strukturerede forløb. Denne rettelse er derfor ikke kommet med i ordningen.] Ad 8) Godkendelse: Revision af DAN KA 2015-studieordningen pr Ændringen består i indførelse af nye normalsidebestemmelser (implementeres som rettelse allerede fra ) og nedjustering til det tilladte minimum ift. ekstern censur dvs. fremover kun ekstern censur på specialet + et 15 ECTS modul (modul 1). For øvrige modulers vedkommende ændres bedømmelsesformen, så der er intern censur (to bedømmere) ved mundtlige prøver (fordi de studerendes retstilling her er noget dårligere) og ingen censur (én bedømmer) ved skriftlige stedprøver og hjemmeopgaver. Ændringen følger SN s beslutninger på mødet d og flugter med det, der sandsynligvis vil blive besluttet på fakultetsniveau for at høste besparelser på eksamensområdet. Endelig er overgrænsen for omfanget af skriftlige hjemmeopgaver nedjusteret med én side i Specialiseringsfag 1D, 2D, 3D, 4D samt Projektorienteret forløb, for at det kommer til at flugte med intervalgrænserne i rettenormerne. TJJ bemærkede, at der ved en fejl kun var sat én bedømmer/ingen censur på ved de mundtlige prøver på fagelementerne 2C, 3C og 4C i det udkast, der var sat til godkendelse. Ændringerne blev godkendt, under forudsætning af, at fejlen vedrørende fagelementerne 2C, 3C og 4C rettes inden videreformidling til fakultetet. Ad 9) Godkendelse: Revision af nye bestemmelser for genbrug af pensum- og litteraturopgivelser. Reviderede bestemmelser blev vedtaget tilbage i januar 2017, men EEP og andre undervisere fra Lingvistik har siden gjort opmærksom på, at de nye bestemmelser ikke tager højde for fagelementer, hvor der udarbejdes projektforslag, som nogen fx vælger at bruge til deres BA-projekt eller

8 speciale. I sådanne situationer er det i sagens natur helt ok at genbruge litteraturen fra den forberedende opgave i forbindelse med det efterfølgende BA-projekt eller speciale, hvilket der nu er lavet en tilføjelse om. SIDE 8 AF 12 TJJ gjorde opmærksom på, at det har vist sig, at retningslinjerne for genbrug af egne eksamensopgaver (dvs. markering af autocitat) også omfatter genbrug af tekst fra egne, dumpede eksamensopgaver, selvom det umiddelbart kan virke fornuftsstridigt. I praksis er det i hvert fald uhensigtsmæssigt, hvis store dele af en ny eksamensopgave skal markeres som selvcitat, og fakultetet har derfor godkendt, at man i denne situation kan nøjes med at gøre opmærksom på, at der citeres fra en tidligere, dumpet opgave, i indledningen eller i en indledende note. SN godkendte det reviderede notat og besluttede samtidig, at der skal tilføjes en passage om genbrug af tekst fra dumpede eksamensopgaver i forbindelse med reeksamen. [På baggrund af ovenstående er der efter mødet lavet følgende tilføjelse til SN s notat om genbrug af egne eksamensopgaver og tidligere pensum- og litteraturopgivelser: Genaflevering af ikke-beståede eksamensopgaver. I forbindelse med reeksaminationer er det i nogle tilfælde muligt i større eller mindre omfang at genbruge dele af den bundne eller frie hjemmeopgave, som blev afleveret i forbindelse med et tidligere eksamensforsøg. Her gælder de ovenfor beskrevne regler for genbrug også; men det er ved denne form for genbrug ikke nødvendigt at angive, hvilke dele af opgaven der udgøres af selvcitater eller parafraser. Det er her tilstrækkeligt, at du i indledningen eller i en indledende note forsyner den genindleverede opgave med en oplysning om, at det er tale om en tidligere indleveret, dumpet opgave, og at der citeres fra denne i opgaven. ] Ad 10) Drøftelse og godkendelse: Evaluering af studiestarten 2016 og planer for studiestarten Programmet for studiestarten i 2017 blev godkendt og der var stor ros til studievejledningens evaluering af studiestarten i 2016 og planerne for Både afrapportering og planlægning vidner om seriøst, grundigt og godt arbejde og det er dejligt at se, at så mange INSS-studerende hjælper til og vælger at spille en aktiv rolle. AMVN forklarede, at studiestartsprogrammet i 2017 i store træk ligner programmet fra 2016, hvor erfaringerne var overvejende positive. Der er dog foretaget enkelte ændringer, som for en dels vedkommende allerede er sat i værk. En af de mere betydelige ændringer består i, at antallet af lønnede tutorer i 2017 reduceres kraftigt, da dekanatet har bedt om, at lønudgiften mindskes. Det er endnu uklart, hvor mange tutorer INSS får lov

9 til at ansætte, men AMVN har indsendt forslag om, at der ansættes 17 tutorer, 7 af dem som studiegruppetutorer og de resterende 10 som koordinatorer. For koordineringsarbejdet udbetales der løn for 100 timer til studentermedhjælpertakst, mens studiegruppetutorerne får løn for 20 timer til studievejledertakst. En anden ændring består i at lave en bedre vekselvirkning mellem faglige og sociale programpunkter, så der ikke bliver hele dage kun med fagligt indhold. Desuden skal de forskellige aktiviteter tydeligt deklareres, så det fremgår, om en aktivitet er fagligt relevant eller udelukkende har et socialt sigte. På den måde kan den lille gruppe af studerende, der ikke ønsker at tage del i den sociale del af introduktionen, bedre vælge til og fra. Tutorerne vil i øvrigt blive introduceret til, hvordan de kan hjælpe de studerende med upload af billeder i Absalon (hvilket mange undervisere efterspørger), og der vil blive sat tid af til, at de studerende faktisk får det gjort i løbet af introdagene. SIDE 9 AF 12 Under dette punkt blev studiestartsundersøgelsens resultater fra 2016 også debatteret. Desværre kan man også denne gang konstatere, at svarprocenten er så lav, at det sår alvorlig tvivl om resultaternes validitet. På trods af dette blev enkelte resultater drøftet nærmere, herunder den omstændighed, at en del studerende efterlyser mere og bedre information inden studiestarten da de savner viden inden starten, men til gengæld bliver udsat for et sandt overload af information i forbindelse med selve studiestarten. AMVN kunne fortælle, at dette er et tilbagevendende kritikpunkt fra de studerende, men at der fra centralt hold (Nørregade) er udstukket meget strikse regler for, hvad der må informeres om, og hvordan det må gøres inden studiestarten. Konsekvensen er, at mange nye studerende ikke føler sig inviteret indenfor på universitetet, sådan som de ellers har været vant til det fra gymnasiet. CE mente, at dette burde medføre en kritisk henvendelse til Nørregade, så de forstår, at deres retningslinjer ikke fungerer i praksis, idet mange studerende føler sig underinformerede frem til studiestarten. Studiestartsundersøgelsen viser (hvis resultatet ellers står til troende), at flere studerende forbliver i en studiegruppe, fx sammenlignet med Dette så alle som en positiv udvikling. Konceptet Studerende for en dag ser til gengæld ud til at give mindre afklaring end man umiddelbart kunne forvente, men JT understregede, at udbyttet for de nye INNS-studerendes vedkommende ser ud til at være højere end gennemsnittet. Dermed er der, i hvert fald ikke umiddelbart, grund til at fjerne eller justere dette tilbud, da man stadig må gå ud fra, at det kan give de kommende studerende et godt fingerpeg om, hvorvidt der er på vej til at søge ind på den rigtige uddannelse.

10 Ad 11) Drøftelse: Instruktorordning på Dansk BA. Fagrådet for Dansk har udarbejdet et oplæg til etablering af en instruktorordning med henblik på faglig støtte til forskellige fag på Dansk BA. I første omgang ønsker man at oprette en prøveordning på 1. semester i fagene Litteraturanalyse og Sprog 1. Støtten kunne bestå i tre små opgaveseminarer i tilknytning til de tre opgaver, der skal udarbejdes i løbet af semestret. Deltagelse i seminarerne skal være frivillig og varetages af en instruktor, der har bestået 4. semester eller derover. Rådet lægger vægt på, at der bliver en lidt loungeagtig stemning, hvor det er muligt at arbejde både sammen og alene, og hvor instruktoren besvarer de spørgsmål, der måtte dukke op. SIDE 10 AF 12 I en senere fase vil man gerne indføre en instruktorordning på Sprog 2 og Moderne litteratur og litteraturteori, baseret på erfaringerne fra fase 1. I SN var der opbakning til forslaget, som der dog først kan tages endeligt stilling til, når fagrådet har udarbejdet et budget for, hvad i første omgang prøveordningen kommer til at koste. Budgettet sendes til JT, der herefter vil overveje og evt. gå videre med sagen. TJJ fortalte, at flere modeller a la den foreslåede tidligere har været forsøgt med svingende held (i form af nogle gange meget lavt fremmøde) i Sprog 2. Her har det været en succes at lægge instruktortilbuddet i slutningen af semesteret, når eksamen nærmer sig, men det skal her bemærkes, at Sprog 2 afsluttes med en mundtlig eksamen i modsætning til Litteraturanalyse og Sprog 1, hvor eksamen består i, at der afleveres opgaver i løbet af semesteret. Derfor virker det som en god ide i de sidstnævnte tilfælde at lægge instruktortilbuddet i forbindelse med disse opgaver. Dog kræver det en indsats at få de studerende til at deltage, mens man samtidig også skal have en strategi for, hvad man stiller op, hvis tilbuddet bliver så overvældende en succes, at der dukker så mange studerende op, at én instruktor slet ikke kan dække behovet. TJJ oplyste videre, at der i Sprog 2 i dette semester også er gennemført et forsøg med et kort indledende kursus i basisgrammatik, dvs. en form for supplerende, propædeutisk grammatik, som godt 1/3 af de studerende blev opfordret til at deltage i på baggrund af en Absalon-baseret test, alle de kommende Sprog 2-studerende blev opfordret til at gennemføre i januar. Dette tiltag har været en succes i form af stort fremmøde, men vil blive endelig evalueret efter eksamen, meget gerne med input fra fagrådet. SLC fortalte, at man har planer om at markedsføre instruktortilbuddet via plakater og opslag, men også gennem tutorerne i forbindelse med

11 studiestarten og måske siden igennem et antal holdkaptajner, der kan give informationer om den slags tilbud videre til deres hold. SIDE 11 AF 12 Ad 12) Indstilling: Kandidater til HUM s undervisningspris Der er ikke modtaget nogen forslag, så fristen forlænges, og der annonceres igen efter forslag i INSS-nyt. Fagrådene er også meget velkomne til at indsende forslag til AH senest d. 3. maj. Ad 13) Drøftelse: De studerendes beskrivelse af egne kompetencer og employability. På mødet med aftagerpanelet for Lingvistik, Indoeuropæisk og Dansk i november 2016 blev det nævnt af mange, at de studerende kun i ringe grad formår at beskrive deres egne kompetencer i forhold til et givent job. En arbejdsgiver kan typisk ikke bruge det til så meget, at man ved meget om Karen Blixens forfatterskab, men skal bibringes en forståelse af, hvilke mere generelle kompetencer den studerende har opnået gennem arbejdet med fx tekstanalyse. Meldingen fra aftagerne matcher det forhold, at mange studerende i hvert fald ifølge undervisningsevalueringerne har en lidt vag fornemmelse af, hvad de efterfølgende skal bruge det, de lærer på universitetet, til. I SN var der stor opbakning til at arbejde for, at både studerende og undervisere får mere fokus på kompetenceafklaring og -beskrivelse igennem uddannelsen, og at der sættes en ramme omkring dette, så de studerende har et bedre fundament at stå på, når de bagefter skal ud og søge job. Der blev talt om, at dette fx kan ske gennem udarbejdelse af en logbog, hvor de studerende selv tager stilling til og formulerer, hvilke kompetencer et givent fag og de tilknyttede arbejdsmetoder har givet dem. Det er dog vigtigt, at der ydes en form for kritisk sparring i forbindelse med denne øvelse, så indholdet af logbogen kvalificeres. Man kunne også forestille sig, at øvelsen kunne indgå som en del af den obligatoriske undervisningsevaluering men med et output, som den studerende på en eller anden måde kan tage med sig videre. Der var enighed om, at der sideløbende med dette er behov for at skabe en fælles forståelse hos underviserne af, at job- og kompetenceaspektet er vigtigt, og at det på en eller anden måde skal adresseres som en del af undervisningen. JT tilføjede, at et øget fokus på jobkompetence ligger fint i tråd med oplægget til den nye KU-strategi, idet man her finder en dimension, der hedder samfundsbehov, hvilket indebærer, at der fremover stilles krav om, at man lokalt arbejder mere aktivt med at tydeliggøre og forklare, hvad det er for en værdi, KU skaber for samfundet.

12 Det blev besluttet i første omgang at arbejde videre med ideen om en kompetence-portfolio i kombination med kvalificerende workshops eller anden form for sparring. Desuden blev det aftalt, at AMVN tager kontakt til RUC og SDU og undersøger, hvordan de spørger ind til erhvervskompetence og arbejdsmarkedsrelevans i forbindelse med deres evalueringer. Måske kan dette give noget inspiration. SIDE 12 AF 12 Punktet sættes på til videre drøftelse ved førstkommende lejlighed. Ad 14) Eventuelt. Der var intet til punktet.