Markedet for tillægsforsikringer

Transkript

1 Markedet for tillægsforsikringer Tillægsforsikringer defineres i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Undersøgelse af markedet for tillægsforsikringer som en særskilt forsikring, der dækker de skader, der måtte opstå på et bestemt produkt, købt hos en bestemt forhandler. Dækningen kan enten bestå i, at produktet repareres, eller at forbrugeren får et nyt eller teknisk tilsvarende produkt. Forsikringen købes samtidigt med produktet og yder dækning fra det tidspunkt, produktet overdrages til forbrugeren. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, s. 9). 1 Hvis forbrugere ønsker at sikre sig mod funktionsfejl ved produkter som ligger uden for det, reklamationsretten dækker (f.eks. skader ved hændelige uheld), kan de enten købe en tillægsforsikring hos forhandleren eller en tilvalgsforsikring hos deres forsikringsselskab. En tilvalgsforsikring købes som supplement til indboforsikringen og den dækker ofte alle elektronikprodukter under en vis alder (ofte 4 år). Den skal betales årligt. Der skal ofte betales selvrisiko, ligesom udbetaling af erstatning oftest sker med en nedskrivning af. De nærmere betingelser for at få dækket en produktskade vil afhænge af forsikringsbetingelserne, som selskabet løbende har mulighed for at ændre. Tillægsforsikringer er kendetegnet ved, at de med få undtagelser betales med et engangsbeløb, som dækker hele den aftalte dækningsperiode. Prisen for dem hænger generelt sammen med prisen for de varer, de dækker. En erstatning fra en tillægsforsikring vil typisk dække produktets nyværdi, således at forbrugeren får et nyt produkt, også selvom dette koster mere end på købstidspunktet. På nogle punkter, f.eks. dækning af skader, som er forvoldt af dyr og børn samt skader som følge af slitage, dækker tillægsforsikringer bredere end tilvalgsforsikringer. Forsikringsbetingelserne kan ikke ændres, efter forsikringen er købt. Tillægsforsikringer har løbende været udsat for kritik i medierne. De mest udbredte kritikpunkter af tillægsforsikringer er: 1. Tillægsforsikringer er unødvendige: Kritikken går på, at forbrugerne allerede er forsikrede via deres indboforsikring og købeloven. 2. Tillægsforsikringer er dyre: Kritikken går på, at omkostningerne ved en tillægsforsikring ikke står mål med produktets værdi. 3. Butikkerne yder mangelfuld rådgivning omkring tillægsforsikringer: Kritikken er, at salgsmedarbejderne i butikkerne ikke er uddannet grundigt nok og i øvrigt ikke lever ikke op deres lovmæssige informationsforpligtelser. Debatten om tillægsforsikringer er for ofte præget af myter og fordomme. Dette faktaark giver baggrund og fakta om tillægsforsikringer ud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens omfattende rapport fra Derudover svarer faktaarket på de tre kritikpunkter ud fra samme rapport. Resumé af hovedkonklusioner i rapporten om tillægsforsikringer 1 Afsnittet herunder er baseret på resultaterne i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse fra

2 Tillægsforsikringer er en populær måde for forbrugere at forsikre deres nyerhvervede produkter mod uheld. Hver sjette forbruger (15 pct.) har inden for de seneste to år tegnet én eller flere forsikringer på produkter til privatforbrug (KFST 2012: 10). 16 pct. af forbrugerne har inden for de seneste fem år gjort brug af en tillægsforsikring. Heraf mente 69 pct., at tillægsforsikringen dækkede som forventet, mens 7 pct. mente, at tillægsforsikringen dækkede mere, end de forventede. Kun 4 pct. mente, at forsikringen dækkede mindre end forventet (KFST 2012: 52). Dækningsperioden for tillægsforsikringerne spænder fra 1-5 år og afhænger bl.a. af produktets egenskaber og pris. Undersøgelsen viser, at forbrugere typisk tegner tillægsforsikringer i forbindelse med køb af dyre produkter, hvor 52 pct. af forbrugernes senest indkøbte tillægsforsikring knyttede sig til et produkt på 5000 kr. eller over. Kun 6 pct. knyttede en tillægsforsikring til køb af produkter under 500 kr. (KFST 2012: 22) Prisen for en tillægsforsikring varierer. I alt kostede 61 pct. af tillægsforsikringerne under 999 kr. Kun 7 pct. af forbrugerne har betalt 1500 kr. eller derover for en tillægsforsikring (KFST 2012: 23). 80 pct. af forhandlerne oplyser på forespørgsel, hvor meget de modtager i provision, og 72 pct. af forhandlerne udleverer det skriftlige informationsmateriale (KFST 2012: 12). Samlet set tilkendegiver 52 pct. af forbrugerne, at de generelt føler sig godt informeret om dækning og betingelser ved køb af tillægsforsikringer. Af de forbrugere, som har modtaget og læst det skriftlige informationsmateriale, gælder dette for 83 pct. (KFST 2012: 10). Svar på kritik af tillægsforsikringer 1. Tillægsforsikringer er unødvendige forbrugerne er allerede dækket af købeloven og deres indboforsikring Alle produkter, som en forbruger køber, er som udgangspunkt omfattet af købeloven og giver forbrugeren en reklamationsret på 24 måneder til at klage over funktionsmæssige fejl og mangler. Men købeloven gælder eksempelvis ikke selvforskyldte fejl. Tillægsforsikringer giver forbrugerne en dækning, der ligger ud over købelovens. Mens reklamationsretten dækker ved fejl og mangler ved et produkt i 2 år fra købsdatoen, dækker en tillægsforsikring typisk alle hændelser, hvor forbrugeren eller dennes kæledyr eller børn selv har forårsaget skaden. De dækker i en længere periode, typisk op til 5 år. Som udgangspunkt betales en tillægsforsikring med et engangsbeløb. Det er ikke korrekt, at forbrugerne er dækket af deres indboforsikringer. En almindelig indboforsikring dækker ikke produktskader, men flere forsikringsselskaber tilbyder en tilvalgsdækning, der dækker skader på elektronik. Det er naturligvis ikke alle produkter, hvor det er relevant eller fornuftigt at tilkøbe en tillægsforsikring. Der kan også være forskel på forbrugernes livssituation, der kan gøre tilkøb af en tillægsforsikring fornuftig for nogle, men ikke for andre. Tillægsforsikringer købes oftest til dyrere produkter som f.eks. fladskærme og PC ere og til produkter, som forbrugerne bærer med sig rundt, hvor risikoen for selvforskyldte skader er højere. Indboforsikringens tilvalgsforsikringer betales med en fast årlig ydelse, som spænder mellem kr. (KFST 2012: 17) hvert år i forsikringens løbetid. Hvis forsikringen tages i brug, skal der typisk betales en selvrisiko på op mod 2000 kr. (KFST 2012: 18). 2

3 Produkter, der er omfattet af indboforsikringens elektronikdækning dækkes typisk i 4 år fra første købsdato, og værdien vil blive afskrevet over tid. Vælger en forbruger en tilvalgsforsikring til sin indboforsikring, vil vedkommende ikke få nyværdien for det pågældende produkt (KFST 2012: 17). Ved en tillægsforsikring får forbrugeren typisk nyværdien for sit produkt inden for tillægsforsikringens løbetid uden afskrivninger (KFST 2012: 9). Indboforsikringens tilvalgsforsikring er på flere områder en dyrere forsikring, både fordi der skal betales en årlig præmie i forsikringens løbetid, og fordi der kræves op mod 2000 kr. i selvrisiko i tilfælde af en skade. Her har tillægsforsikringerne enten meget lavere eller slet ingen selvrisiko. Tillægsforsikringerne berører ikke de rettigheder, forbrugerne har i henhold til købeloven. De udvider forbrugernes rettigheder til at dække flere forhold og giver dækning i en længere periode. Forbrugernes indboforsikringer omfatter ikke produktskader. Disse kan tilkøbes, men er ofte dyrere end tillægsforsikringerne. 2. Omkostningerne ved en tillægsforsikring står ikke mål med produktets værdi Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøgelse viste, at ud af de 16 pct. af forbrugerne, som inden for de seneste fem år har gjort brug af en tillægsforsikring, mente 69 pct., at tillægsforsikringen dækkede, som den burde. 7 pct. mente, at tillægsforsikringen dækkede mere, end de forventede, mens kun 4 pct. mente, at den dækkede mindre end forventet. De forbrugere, der har brugt deres tillægsforsikring, har altså generelt været tilfredse og har oplevet, at dækningen var god (KFST 2012: 52). Kilde: (KFST 2012, Undersøgelse af markedet for tillægsforsikringer, s. 52) Undersøgelsen viser, at forbrugere typisk tegner tillægsforsikringer i forbindelse med køb af dyre produkter, hvor 52 pct. af forbrugernes senest indkøbte tillægsforsikring knyttede sig til et produkt på 5000 kr. eller over. 6 pct. knyttede en tillægsforsikring til køb af produkter under 500 kr. (KFST 2012: 22). Det kan som regel ikke svare sig at købe en tillægsforsikring til så billige produkter, så her kan der være anledning til en berettiget 3

4 kritik. Undersøgelsen svarer desværre ikke på, hvad prisen eller dækningen var i disse tilfælde. Prisen for en tillægsforsikring varierer. I alt kostede 61 pct. af de solgte tillægsforsikringer under 999 kr. Kun 7 pct. af forbrugerne har betalt 1500 kr. eller derover for en tillægsforsikring (KFST 2012: 23). Kilde: (KFST 2010, Undersøgelse af markedet for tillægsforsikringer, s. 23) Nedenstående tabel viser prisspændet for de produkter, som forbrugerne køber tillægsforsikringer til. Det er tydeligt, at tillægsforsikringer typisk sælges i forbindelse med køb af dyre produkter. Kilde: (KFST 2012, Undersøgelse af markedet for tillægsforsikringer, s. 22) Forbrugere, som har købt en dyrere tillægsforsikring, er mere tilbøjelig til at gøre brug af den. Ca. halvdelen (51 pct.) af de forbrugere, der har benyttet sig af en tillægsforsikring, gjorde det i forbindelse med et produkt til en pris over kr. (s. 52). Undersøgelsen viser, at danskerne er tilfredse med deres tillægsforsikringer. Når danskerne vælger at købe tillægsforsikringer, er det ofte til dyre produkter, som har kostet over 5000 kr., og hvor en udskiftning eller en reparation pga. en selvforskyldt fejl 4

5 vil være meget dyr. Prisen for tillægsforsikringen er sjældent over 1000 kr. Det er ikke dyrt for den sikkerhed, forsikringen giver dem, og prisen er mindre, end den selvrisiko de store forsikringsselskaber tager i deres tilvalgsforsikringer. Kritikken overser, at mange danskere ikke har økonomi til at udskifte deres dyre produkter, hvis der sker en skade efter reklamationsretten er udløbet. 3. Forhandlerne rådgiver ikke korrekt Til trods for, at ikke alle forhandlere udleverer det lovpligtige skriftlige informationsmateriale forud for købet af en tillægsforsikring, følte over halvdelen af forbrugerne (52 pct.) sig godt informeret om dækning og betingelser, da de købte deres seneste tillægsforsikring. Kun 4 pct. følte sig dårligt informeret, mens 34 pct. følte sig delvis informeret (KFST 2012: 49). Kilde: (KFST 2012, Undersøgelse af markedet for tillægsforsikringer, s. 50) Når forbrugerne føler sig godt informeret af butikspersonalet i forbindelse med købet af en tillægsforsikring, skyldes det bl.a., at 95 pct. af forhandlerne giver mundtlig information og vejledning inden salget af en tillægsforsikring, selvom de ikke er lovmæssigt forpligtet til det (KFST 2012: 40f). Undersøgelsen viste desuden, at 1 ud af 5 (21 pct.) søger at afdække kundens risikoprofil (KFST 2012: 42). Det fremgår, at 72 pct. udleverer skriftligt informationsmateriale, hvoraf 75 pct. af de forhandlere som udleverer skriftligt materiale, udleverer det uopfordret. Dog lever kun 48 pct. af forhandlerne op til kravet om, at det skriftlige informationsmateriale skal udleveres til kunderne før købet. Til gengæld efterlever 80 pct. op til kravet om at oplyse, hvor meget forhandlerne modtager i provision, hvis kunden spørger om det (KFST 2012: 36). Undersøgelsen tilbageviser kritikken af, at forbrugerne ikke bliver informeret godt nok. Flertallet føler sig godt informeret. Forhandlerne skal naturligvis udlevere det lovpligtige skriftlige materiale inden købet, og det er kritisabelt, når dette ikke sker. Men det opvejes af, at 95 pct. af forhandlerne giver mundtlig information og vejledning, selvom de ikke er forpligtet til det. 5