Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Børnehaven Savværket Knud Albæks Vej 5 i Gjerrild. Selve udvalgsmødet afholdes i Børneby Glesborg, Glesborg Bygade 81 i Glesborg. Dato: Onsdag den 20. september 2017 Start kl.: 14:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Fraværende: Tom Bytoft (A) Ulf Harbo (Ø) Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Besøg i Børnehaven Savværket og Børneby Glesborg Forslag om tværkommunalt samarbejde mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune om fælles ledelse af tandplejen Klageadgang vedrørende mobning i skoler SSP årsrapport og forebyggelsesplan Orientering om frokostordninger i daginstitutionerne Orientering om statistik for skolefravær Status på almen skolebuskørsel Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt - BUCN, Ungecentret Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt - BUCN, Børnecentret Budgetopfølgning børne- og ungdomsudvalget ultimo august Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Orientering Ankeafgørelser Ankeafgørelser...24 Bilagsoversigt...25 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Besøg i Børnehaven Savværket og Børneby Glesborg A00 17/91 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget besøger Børnehaven Savværket og Børneby Glesborg. Tid Institution Adresse Børnehaven Savværket Knud Albæks Vej 5 i Gjerrild Børneby Glesborg Glesborg Bygade 81 i Glesborg Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Leder af Børneby Glesborg, Helle Bruun Poulsen vist først rundt på den integrerede institution Savværket og derefter i Børneby Glesborg og fortalte om, hvordan man arbejder på både Savværket og i Børneby Glesborg. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Forslag om tværkommunalt samarbejde mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune om fælles ledelse af tandplejen G01 17/15162 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har siden maj 2016 haft en vakant stilling som leder af tandplejen, til trods for at der har været iværksat en række tiltag for at besætte stillingen. I den forbindelse har Norddjurs Kommune haft en drøftelse med Randers Kommune for at afklare muligheden for et tværkommunalt samarbejde om fælles ledelse af tandplejen i de to kommuner. I første omgang i en forsøgsperiode på ca. 1,5 år, fra den 1. november 2017 til den 31. maj Formålet med samarbejdet er primært at få varetaget ledelsesopgaven i tandplejen. Derudover skal der i forsøgsperioden afsøges områder for et øget samarbejde mellem de to kommuner, hvor der eventuelt kan opnås en øget effektivisering og kvalitetsudvikling i opgaveløsningen til gavn for borgerne i både Norddjurs Kommune og Randers Kommune. Endvidere skal lederen af tandplejen i et tæt samarbejde med socialchefen i Norddjurs Kommune medvirke til, at der gennemføres den analyse af tandplejen i Norddjurs Kommune, som kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget Ledelsesopgaven vil i forsøgsperioden blive varetaget af Randers Kommunes nuværende overtandlæge. Denne vil som udgangspunkt have sin tilstedeværelse tre dage om ugen i Randers Kommune og to dage om ugen i Norddjurs Kommune. Lederen kan inden for denne ramme fleksibelt vurdere, hvor behovet for ledelse er størst. Den fælles leder af tandplejen refererer rent ledelsesmæssigt til sundhedschefen i Randers Kommune, men vil samtidig have et tæt samarbejde med socialchefen i Norddjurs Kommune. Lederen af tandplejen vil indgå i ledergruppen på socialområdet i Norddjurs Kommune. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Et forslag til samarbejdsaftale mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune, samt et tilhørende forslag til stillingsbeskrivelse for den fælles leder af tandplejen er vedlagt som bilag. Forslaget om fælles ledelse mellem tandplejen i Randers Kommune og Norddjurs Kommune er den 29. august 2017 blevet præsenteret på et fælles personalemøde for den samlede personalegruppe i Norddjurs Kommunes tandpleje. Personalegruppen har klart udtrykt deres opbakning til forslaget. Det lokale MED-udvalg i tandplejen har desuden drøftet forslaget, og har udarbejdet et høringssvar, der er vedlagt som bilag. Før udløbet af forsøgsperioden vil samarbejdet blive evalueret, så der kan tages politisk stilling til en eventuel forlængelse af aftalen. Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommune afholder 2/5 dele af lønudgiften til den fælles leder af tandplejen. Der afregnes ved fremsendelse af regning fra Randers Kommune. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. At Norddjurs Kommune indgår i et tværkommunalt samarbejde med Randers Kommune om fælles ledelse af tandplejen i de to kommuner. 2. At forslaget til samarbejdsaftale mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune (inkl. bilag med stillingsbeskrivelse) godkendes. 3. At samarbejdsaftalen løber fra den 1. november 2017 til den 31. maj Bilag: 1 Åben Samarbejdsaftale mellem Norddjurs Kommune og Randers Kommune /17 2 Åben Høringssvar - LMU i tandplejen /17 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Klageadgang vedrørende mobning i skoler K02 17/15216 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling For at styrke indsatsen mod mobning i grundskoler og på ungdomsuddannelser har Folketinget den 4. april 2017 vedtaget lov nr. 311 Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen, som trådte i kraft pr. 1. august Den nye lov har til formål at hjælpe skolerne med at udarbejde og gennemføre et effektivt mobbeberedskab og sikre lokale løsninger på problemer med mobning. Loven medfører: Skærpede krav til en antimobbestrategi på skolerne Klageadgang til kommunalbestyrelsen (eller uddelegering til anden instans) En statslig klageindsats under Dansk Center for Undervisningsmiljø. Skærpede krav til antimobbestrategi på skolerne Hver skole skal have en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning. Såfremt en skole ikke har en antimobbestrategi, som lever op til de nye krav i lovgivningen, skal der foreligge en kommunal antimobbestrategi, som gælder på skolen, indtil skolebestyrelsen har vedtaget en lokal antimobbestrategi. De nærmere vejledninger om kravene til skolernes antimobbestrategier er først offentliggjort primo september De enkelte skoler skal derfor nu til at udarbejde nye lokale antimobbestrategier, der er i overensstemmelse med de nye krav. 5

8 Børne- og ungdomsudvalget For at overholde den nye lovgivning har forvaltningen udarbejdet en antimobbestrategi, som opfylder lovens krav. Denne er gældende på de enkelte skoler, indtil skolebestyrelserne har vedtaget en lokal antimobbestrategi. Klageadgang til kommunalbestyrelsen Ved modtagelse af en klage over mobning skal skolen i første omgang selv foretage en vurdering af, hvorvidt der er tale om mobning. Hvis skolen har vurderet, at der er tale om mobning, skal skolelederen foretage de nødvendige her og nu - foranstaltninger for at afhjælpe problemet og indenfor 10 arbejdsdage fra skolen eller den kommunale forvaltning har fået en henvendelse lave en handlingsplan for, hvordan problemerne effektivt kan bringes til ophør. Berørte børn eller deres forældremyndighedsindehaver kan klage til kommunalbestyrelsen over de iværksatte initiativer eller hvis de ikke får medhold i, at der er tale om mobning. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at delegere kompetencen til klagebehandling til fagudvalg og den kommunale administration, men ansvaret forbliver hos kommunalbestyrelsen. Det foreslås, at kompetencen i Norddjurs Kommune delegeres til skole- og dagtilbudschefen. Ved behandling af klagen gives enten fuldt medhold, delvist medhold eller ikke medhold i klagen. Ved delvist medhold kan eleven/forælde ønske at få klagen videresendt til Klageinstans mod Mobning, og hvis eleven/forældre ikke får medhold, så skal klagen videresendes til klageinstansen. Klageinstans for Mobning vil efter henvendelse om en konkret sag vurdere, om skolen har overholdt sine fire handlepligter, og træffe skriftlig afgørelse herom. Hvis klageinstansen finder, at skolen ikke har overholdt lovens handlingspligter, kan den udstede påbud. Klageinstansen fastsætter en rimelig frist for efterlevelse af et eventuelt påbud. 6

9 Børne- og ungdomsudvalget

10 Børne- og ungdomsudvalget Håndtering af klager i Norddjurs Kommune procedurebeskrivelse Det foreslås at kompetencen til at vurdere klagesager delegeres til Skole- og dagtilbudschefen efter nedenstående procedure: Ved modtagelse af klagen til skole- og dagtilbudschefen kvitteres herfor og forældre og elev(er) orienteres om den videre proces Skoleledelsen informeres om klagen Der indhentes de relevante oplysninger fra sagens parter Skole- og dagtilbudschefen træffer afgørelse om fuldt medhold, delvist medhold eller ikke medhold Ved ikke medhold sendes klagen til den statslige Klageinstans mod Mobning. Ved delvist medhold sendes klagen til den statslige Klageinstans mod Mobning, såfremt klager ikke er tilfreds med den reviderede handleplan. Procedurebeskrivelsen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Det vurderes, at behandlingen af klager over mobning kan håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer på skoleområdet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at kompetencen til at behandle klagesager over mobning delegeres til skole- og dagtilbudschefen. Bilag: 1 Åben Klagevejledning til forældre og elever - Mobning /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 8

11 Børne- og ungdomsudvalget SSP årsrapport og forebyggelsesplan G01 14/18560 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling SSP er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, der har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Samarbejdsfladerne er udvidet betydeligt gennem de senere år. Det netværk, der er opbygget gennem SSP samarbejdet, bidrager i høj grad til at kunne handle tværsektorielt, sammenhængende og helhedsorienteret i den forebyggende indsats overfor børn og unge. SSP samarbejdet bidrager til at opfange faresignaler og udviklingstendenser i kriminaliteten og bidrager herudover til, at uhensigtsmæssige tendenser i børn og unges levevilkår opfanges tidligt nok til, at der kan gøres en indsats, før problemerne bliver for store. SSP samarbejdet i Norddjurs Kommune er forankret i UngNorddjurs, som desuden varetager sekretariatsfunktionen for samarbejdet. Hos UngNorddjurs er det en af ungdomskonsulenterne, som varetager den koordinerende del af SSP samarbejdet. Ungdomskonsulenten sidder med i SSP Lokalrådet, i SSP grupperne og SSP+ udvalget og er dermed den røde tråd igennem langt den største del af SSP indsatsen. Ungdomskonsulenten deltager desuden i det samarbejde, der er i SSP Østjylland. I Norddjurs Kommune er det SSP lokalrådet, som udstikker de overordnede rammer for SSP samarbejdet. Herudover er der 3 SSP distriktsgrupper, der beskæftiger sig med mere lokale udfordringer og et SSP+ udvalg, der beskæftiger sig med indsatsen for de årige. Desuden er der mini SSP møder på hver skole, der beskæftiger sig med de helt lokale problematikker. SSP lokalrådet har udarbejdet en årsrapport for 2016, samt en forebyggelsesplan for SSP arbejdet i Norddjurs Kommune. Årsrapporten og forebyggelsesplanen er vedlagt som bilag. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at SSP årsrapporten for 2016 og forebyggelsesplanen for SSP arbejdet i Norddjurs Kommune godkendes. Bilag: 1 Åben SSP årsrapport /17 2 Åben SSP Forebyggelsesplan /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 10

13 Børne- og ungdomsudvalget Orientering om frokostordninger i daginstitutionerne A26 17/7270 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Reglerne om frokostordninger trådte i kraft den 1. august 2011 og kommunalbestyrelsen besluttede på et møde den 2. november 2010, at udgiften til frokostordninger maksimalt kunne udgøre kr. 450 pr. barn pr. mdr. Taksten var frem til maj 2017 uændret, idet taksten ikke havde været prisfremskrevet. I foråret 2017 ophørte den forældrearrangerede frokostordning i Stjernehuset i Område Grenaa, idet leverandøren Fuglsanggården ikke længere kunne levere frokostordningen uden at overskride maksimumprisen på 450 kr. pr. måned pr. barn. På den baggrund udarbejdede forvaltningen i april 2017 forslag til en ændring af taksten for frokostordninger. Forvaltningen fik her oplyst, at leverandøren kunne levere en frokostordning for 25 kr. pr. dag pr. barn inkl. moms. Dette svarer til en månedlig takst på 527 kr. pr. måned pr. barn. Heraf udgør et kommunalt tilskud 78 kr. pr. barn pr. måned. Kommunalbestyrelsen vedtog den 16. maj 2017, at : taksten til frokostordninger ændres til 527 kr. pr. måned, og at den maksimale forældrebetaling herefter udgør 449 kr. pr. måned taksten for frokostordninger fremadrettet budgetfremskrives. Taksten til frokostordninger vil i 2018 være på 536 kr. pr. måned. Det har nu vist sig, at fremstillingen og leveringen til frokostordningen til 25 kr. pr. dag pr. barn var betinget af, at en hidtidig supplerende levering af bl.a. frugt, brød, mælk til 11

14 Børne- og ungdomsudvalget Stjernehuset kunne fortsætte. Område Grenaa har opsagt denne aftale om denne supplerende levering, hvorfor leverandøren nu har meddelt, at frokostordningen kan fremstilles, men ikke leveres til den fastsatte takst. Forvaltningen har sammenlignet taksten med andres kommuners takster, og på den baggrund er det forvaltningens vurdering, at der vil kunne findes andre leverandører, som kan levere frokostordninger til den besluttede takst. Forvaltningen vil derfor gå i dialog med forældrebestyrelsen i Stjernehuset om indhentning af tilbud på en frokostordning inden for prisrammen på 527 kr. inkl. moms pr. måned pr. barn. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 12

15 Børne- og ungdomsudvalget Orientering om statistik for skolefravær G00 17/15025 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Et højt skolefravær blandt elever generelt og særligt for folkeskolens ældste elever er en landsdækkende problemstilling. Forskningsmæssigt har problemstillingen fået opmærksomhed i forhold til at undersøge årsager til fravær og hvilke indsatser, der kan medvirke til at nedbringe skolefravær blandt elever. TV2 Østjylland bragte den 23. august 2017 et indslag om et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, som netop omhandlede skolefravær. TV2 henvendte sig til Norddjurs Kommune, da Norddjurs Kommune er blandt de østjyske kommuner, der har det højeste ulovlige fravær 1,4 pct. Ulovligt fravær defineres som fravær, hvor forældrene ikke har angivet en årsag til fraværet og hvor skolelederen ikke har givet tilladelse til fraværet. I den sammenhæng bad TV2 Østjylland om en kommentar fra Norddjurs Kommunes skole- og dagtilbudschef til forskningsprojektet og om Norddjurs Kommunes skolefravær. Til orientering vedlægges som bilag en statistik for skolefravær i de østjyske kommuner for skoleårene fra 2010/2011 til 2015/2016. Det er denne statistik, som var grundlaget for TV2 s henvendelse. Statistikken viser såvel det samlede fravær, sygefravær, ulovligt fravær og lovligt fravær. Derudover vedlægges til orientering et bilag med skolefravær på de enkelte skoler i Norddjurs Kommune. Det kan oplyses, at skole- og dagtilbudsområdet og socialområdet i februar 2017 har nedsat en bredt sammensat arbejdsgruppe fra de to områder, som i efteråret 2017 kommer med forslag til, hvordan man tværfagligt hurtigt kan sætte ind, når der registreres bekymrende fravær blandt eleverne. 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Statistik for skolefravær i østjyske kommuner /17 2 Åben Fravær på de enkelte skoler i Norddjurs /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 14

17 Børne- og ungdomsudvalget Status på almen skolebuskørsel A00 17/15120 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Den almene skolebuskørsel har været udbudt via et fællesudbud, der er gennemført af Midttrafik. Herning Bilen vandt udbuddet af driften af den almene skolekørsel i Norddjurs Kommune og overtog driften ved starten af skoleåret 2017/2018. Driftsstarten har givet betydelige udfordringer, og Miljø og Kulturforvaltningen har modtaget et stort antal klager fra både forældre og skoler. Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen vil på mødet give en aktuel status på den almene skolebuskørsel i Norddjurs Kommune. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Antallet af klager over den almene skolebuskørsel er faldet markant, men der er fortsat uregelmæssigheder i skolebuskørslen. Der er tæt dialog med Herning Bilen herom. 15

18 Børne- og ungdomsudvalget Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt - BUCN, Ungecentret A00 17/96 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Socialtilsyn Midt har fremsendt en tilsynsrapport fra et anmeldt besøg på Børne- og Ungecenter Norddjurs, Ungecentret. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag. Tilsynsrapporten har været sendt til høring i handicaprådet inden den endelige behandling i børne- og ungdomsudvalget. Høringssvaret er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporten fra Socialtilsyn Midt godkendes. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport Børne- og Ungecentret Norddjurs, Ungecentret - marts / Åben Høringssvar - handicaprådet /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 16

19 Børne- og ungdomsudvalget Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt - BUCN, Børnecentret A00 17/96 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Socialtilsyn Midt har fremsendt endelig tilsynsrapport fra besøg på Børne- og Ungecenter Norddjurs, Børnecentret. Tilsynsrapporten, et afgørelsesbrev samt BUCN s opfølgningsplan er vedlagt som bilag. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med beregningen af taksterne for tilbuddet (som en del af rammeaftalen) har været uklarhed omkring beregningsgrundlaget for taksterne. Dette har resulteret i en bemærkning i tilsynsrapporten. Det kan oplyses, at forholdene nu er afklaret med tilsynet. Tilsynsrapporten skal sendes til høring i handicaprådet inden den endelige behandling i børne- og ungdomsudvalget. Høringsfristen fastsættes til den 13. oktober Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporten fra Socialtilsyn Midt sendes til høring i handicaprådet. Bilag: 1 Åben Endelig tilsynsrapport BUCN Børnecentret /17 2 Åben Afgørelsesbrev BUCN Børnecentret /17 3 Åben Opfølgningsplan BUCN børnecentret /17 17

20 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 18

21 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning børne- og ungdomsudvalget ultimo august S00 17/30 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Drift På nuværende tidspunkt forventes der et samlet mindreforbrug på 3,1 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalgets område i Mindreforbruget vedrører primært decentrale aftaleenheder under skole- og dagtilbudsområdet. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært erstatningsbyggeri på Auning Skole. Økonomiske konsekvenser Børne- og ungdomsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forbrug Forventet regnskab Afvigelse* Budget 2017 (mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 686,8 683,7-3,1 Overførte driftsmidler 2,6 2,6 0,0 Drift i alt 689,4 472,2 686,3-3,1 Anlæg 11,6 4,9 9,8-3,1 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. august 2017 godkendes. 19

22 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen ultimo august børne- og /17 ungdomsudvalget 2 Åben Anlægsoversigt - august /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 20

23 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal A00 17/94 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned opgørelser over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. Opgørelserne med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Anbringelser ultimo august /17 2 Åben Underretninger - ultimo august /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 21

24 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan A00 17/90 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget i Arbejdsplanen for 2017 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 22

25 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 17/95 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Ny souschef på skole- og dagtilbudsområdet pr. 1. oktober Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskabet. Skrivelse fra KL er vedlagt som bilag. Etablering af styregruppen for handleplanen for udvikling af elevtallet på Toubroskolen. Ansættelse af ny skoleleder i Auning. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Skrivelse fra KL vedr. "Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet" /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 23

26 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser A00 17/97 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser fra Ankestyrelsen. Siden børne- og ungdomsudvalgets møde den 16. august 2017 er der modtaget 6 nye ankeafgørelser, hvor socialområdets myndigheds- og visitationsenhed har truffet afgørelse. 1 sag er stadfæstet og hjemvist, 2 sager er stadfæstet og 3 sager er hjemvist. Der er kommet 1 ny afgørelse, som vedrører anbringelsessager, der er behandlet i børn- og ungeudvalget. Sagen er stadfæstet. En nærmere oversigt over indholdet i alle ankeafgørelser fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen af afgørelserne kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 24

27 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser A00 17/97 Lukket sag Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 25

28 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 2. Forslag om tværkommunalt samarbejde mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune om fælles ledelse af tandplejen 1. Samarbejdsaftale mellem Norddjurs Kommune og Randers Kommune (127417/17) 2. Høringssvar - LMU i tandplejen (128010/17) 3. Klageadgang vedrørende mobning i skoler 1. Klagevejledning til forældre og elever - Mobning (127990/17) 4. SSP årsrapport og forebyggelsesplan 1. SSP årsrapport 2016 (126682/17) 2. SSP Forebyggelsesplan 2017 (126679/17) 6. Orientering om statistik for skolefravær 1. Statistik for skolefravær i østjyske kommuner (126569/17) 2. Fravær på de enkelte skoler i Norddjurs (128643/17) 8. Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt - BUCN, Ungecentret 1. Tilsynsrapport Børne- og Ungecentret Norddjurs, Ungecentret - marts 2017 (109195/17) 2. Høringssvar - handicaprådet (125130/17) 9. Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt - BUCN, Børnecentret 1. Endelig tilsynsrapport BUCN Børnecentret (126854/17) 2. Afgørelsesbrev BUCN Børnecentret (126855/17) 3. Opfølgningsplan BUCN børnecentret (126873/17) 10. Budgetopfølgning børne- og ungdomsudvalget ultimo august Bilag til budgetopfølgningen ultimo august børne- og ungdomsudvalget (126210/17) 2. Anlægsoversigt - august 2017 (126570/17) 11. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 1. Anbringelser ultimo august 2017 (128102/17) 2. Underretninger - ultimo august 2017 (128062/17) 12. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 1. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2017 (128962/17) 13. Orientering 1. Skrivelse fra KL vedr. "Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet" (123634/17) 26

29 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) 27

30 Bilag: 2.1. Samarbejdsaftale mellem Norddjurs Kommune og Randers Kommune Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

31 Forslag til samarbejdsaftale mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune vedrørende den kommunale tandpleje 1. Hvad omfatter samarbejdsaftalen Med denne aftale indgår Randers Kommune og Norddjurs Kommune et forpligtende samarbejde omkring fælles ledelse af den kommunale tandpleje. Randers Kommune varetager i perioden 1. november maj 2019 ledelsen af den kommunale tandpleje i Norddjurs Kommune. For indholdet i ledelsesopgaven se pkt. 2 og 3 nedenfor samt bilag med stillingsbeskrivelsen for lederen af tandplejen i Randers og Norddjurs kommuner. 2. Formål med samarbejdsaftalen Formålet med samarbejdsaftalen er: a) At få varetaget ledelsesopgaven af den kommunale tandpleje i Norddjurs Kommune (jfr. at der i længere tid har været en vakant overtandlægestilling) b) At afsøge områder for et øget samarbejde, hvor man kan opnå en øget effektivisering og kvalitet i opgaveløsningen til gavn for borgerne i både Randers Kommune og Norddjurs Kommune. 3. Ledelsesopgaven Randers Kommune varetager i perioden 1. november maj 2019 ledelsesopgaven for den kommunale tandpleje i både Randers Kommune og Norddjurs Kommune. Ledelsesopgaven varetages således, at der er tilstedeværelse i Randers Kommune 3 dage om ugen og 2 dage om ugen i Norddjurs Kommune. Overtandlægen kan indenfor denne ramme i hele perioden fleksibelt vurdere, hvor behovet for ledelse er størst. Den fælles leder af tandplejen refererer rent ledelsesmæssigt til sundhedschefen i Randers Kommune. Lederen har samtidig et tæt samarbejde og en tæt kommunikation med socialchefen i Norddjurs Kommune vedrørende den kommunale tandpleje i Norddjurs Kommune. Socialchefen i Norddjurs Kommune har fortsat det fulde overordnede ansvar for budget og drift af den kommunale tandpleje i Norddjurs Kommune. Lederen af tandplejen indgår i det samarbejde, som Norddjurs Kommune i dag har med Syddjurs Kommune om tandregulering (FKO). 1

32 4. Finansiering Norddjurs Kommune betaler 2/5 af samtlige udgifter til lederens løn. Der afregnes ved fremsendelse af regning fra Randers Kommune. 5. Opfølgning og evaluering af aftalen Der udarbejdes en fælles evaluering af projektet. I evalueringen sættes fokus på: a) Ledelsesopgaven fordele og ulemper ved fælles ledelse, herunder medarbejdertilfredshed. Der evalueres bl.a. på medarbejdertilfredshed via afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler. b) Fremadrettede perspektiver i et større fælleskommunalt samarbejde. Evalueringen af samarbejdet sættes i gang i efteråret 2018 med henblik på, at der kan tages politisk stilling til en eventuel forlængelse og/eller udvidelse af samarbejdet inden den 31. maj MED-systemet involveres i evalueringen af aftalen og høres inden politisk behandling. I hele perioden vil samarbejdet blive fulgt løbende og der vil mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune blive afholdt dialogmøder med jævne mellemrum. Deltagerne er overtandlægen og sundhedschefen i Randers Kommune samt socialchefen i Norddjurs Kommune. 6. Indgåelse og opsigelse af aftalen mv. Aftalen træder i kraft pr. 1. november 2018 og ophører den 31. maj Indgåelse af aftalen forudsætter, at der ikke opstår fagretlige problemer. Såfremt der opstår fagretlige problemstillinger, som ikke kan eller ønskes løst af en eller begge parter, ophæves aftalen på en dato fastsat i fællesskab af de to kommuner. Såfremt de to involverede kommuner er enige, vil der være mulighed for at forlænge aftalen efter den 1. maj Det er en forudsætning for forlængelse af aftalen, at begge kommuner ser potentiale og perspektiv i et øget samarbejde, som rækker udover ledelsesdelen. 2

33 Bilag Forslag til stillingsbeskrivelse for den fælles leder af tandplejen i Randers Kommune og Norddjurs Kommune Overordnet: Overordnet ledelse af den kommunale tandpleje i Randers Kommune og Norddjurs Kommune inden for rammerne af de vedtagne budgetter og målsætninger, således at de to kommuners tandplejer til enhver tid leverer tandplejeydelser i forhold til gældende love og regler. Afsøge og analysere områder, hvor et øget samarbejde vil give synergi, effektiviseringer, rationaliseringsgevinster. Desuden medvirke til i et tæt samarbejde med socialchefen i Norddjurs Kommune at gennemføre den analyse af tandplejen i Norddjurs Kommune, som kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune traf beslutning om i forbindelse med vedtagelsen af budget Lederen af tandplejen har på alle nedennævnte punkter det daglige ledelsesansvar og har i forhold til Norddjurs Kommune pligt til løbende at være i dialog med socialchefen, der har det overordnede og endelige ansvar for tandplejen i Norddjurs Kommune. Økonomi og administration: Dagligt ledelsesansvar for budget og sikring af økonomisk overblik Prioritering af indsatsområder i forhold til de udstukne rammer Sikring af daglig drift og leverance af kerneydelser Ansvar for udvikling og evaluering Ansvar for behandling af brugerklager. 1 Udskrift fra budgetaftale: Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune traf i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 beslutning om, at der skal gennemføres en analyse af tandplejen for at afdække, om der er mulighed for at reducere udgifterne på området uden en væsentlig forringelse af det nuværende serviceniveau. I analysen kan der sættes fokus på en evt. generel personalereduktion, indførelse af nye forebyggelses- og behandlingsmetoder, effektivisering af specialtandplejen, samt en lukning eller samling af de nuværende kommunale klinikker i Ørum og Grenaa. I analysen indgår en undersøgelse af muligheden for at lave kommunale klinikker i den vestlige del af kommunen ikke. Der forventes mulighed for en besparelse på 0,250 mio. kr. i 2018, 0,500 mio. kr. i 2019 og 0,500 mio. kr. i

34 Personale: Ansvar for personaleledelse og planlægning for medarbejdere, herunder: Sikring af et godt og konstruktivt arbejdsmiljø, herunder sikring af information, motivation, koordination og opfølgning på opgaver Fokus på levering af god service til tandplejens brugere Ansvar for tilrettelæggelse, afholdelse og opfølgning på MUS samtaler og APV Ansvar for afholdelse af fraværssamtaler jfr. fraværspolitik Afholdelse af lønsamtaler inden for de økonomisk udstukne rammer Ansvarlig for medarbejderudvikling, herunder relevant uddannelse af personalet Ansættelse og afskedigelse af personale Formand for MED-udvalg. Samarbejde med TR og AMR Uddelegeringsmuligheder anvendes i udstrakt grad. Kommunikation: Ansvar for at sikre information og rådgivning til nærmeste overordnede leder og det politiske niveau Ansvar for udarbejdelse af skriftligt og elektronisk informationsmateriale Dagligt ansvar for kommunikation eksternt. Tegner Randers og Norddjurs kommuners tandplejer udadtil i samarbejde med overordnede ledere og respektive kommunikationsafdelinger. I øvrigt: Deltager i relevant tværfagligt samarbejde Deltager i relevante ledelsesfora Ansvarlig for egen videreuddannelse og personlig, faglig og ledelsesmæssig udvikling ved deltagelse i relevante kurser og faglige møder samt ved orientering i faglitteratur. Særlige forhold: Den fælles leder af tandplejen fungerer som ansvarshavende tandlægekonsulent i begge kommuner med mulighed for uddelegering af konsulentopgaven. 4

35 Bilag: 2.2. Høringssvar - LMU i tandplejen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

36 Norddjurs Kommunale Tandpleje Åboulevarden Grenaa Tlf.: Grenaa d. 13/ Høring vedr. potentiel leder/overtandlæge: Det udvidede LMU i Norddjurs Kommunale Tandpleje ser meget positivt på forslaget, om et fremtidigt samarbejde med Overtandlæge Lars Høvenhoff fra Randers Kommunale Tandpleje. Vi har i flere forskellige sammenhænge haft fornøjelsen af, at samarbejde med Lars Høvenhoff og han har altid ageret professionel og kompetent. Det udvidede LMU ser et samarbejde med Randers Kommunale Tandpleje som en stor mulighed for udvidelse af vores kompetencer og faglig sparring. Der er altid nogle procedure og arbejdsgange som kan optimeres og vi vil få muligheden for at to kommunale tandplejer kan lære af hinanden. Der har siden henvendelsen fra Lars Høvenhoff været drøftelser flere gange i vores udvidede LMU, og vi ser tilbuddet fra Randers som en ideel løsning. Vi står i en situation nu, hvor selv landets større kommuner har svært ved at rekvirere kompetente ledere/overtandlæger. Vi kan måske være med til at bane vejen for den fremtidige Kommunale Tandpleje. Med Venlig Hilsen Det udvidede LMU - på vegne af Norddjurs Kommunale Tandpleje.

37 Bilag: 3.1. Klagevejledning til forældre og elever - Mobning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

38 Skole- og dagtilbudsafdelingen Torvet Grenaa Tlf Vejledning til elever og forældre vedrørende klageprocedure i forbindelse med mobning i Norddjurs Kommunes folkeskoler

39 I foråret 2017 vedtog Folketinget en ny lov om elevers undervisningsmiljø, som skal hjælpe med at nedbringe mobning i danske folkeskoler. Loven kan findes her: 0f90880c56be. Loven betyder, at du som elev/forældre har fået ret til at klage over skolens håndtering af en konkret sag om mobning, såfremt du mener, at skolen ikke har opfyldt dens forpligtelser. I Norddjurs Kommune skal du klage til skole- og dagtilbudschefen: Finn Nørskov Mikkelsen. Se hvordan under punktet: Hvem klager man til. Inden du klager Hvis du oplever, at der er mobning på en skole, er det vigtigt, at du kontakter skolens personale med det samme, så skolen har mulighed for at handle. Du kan henvende dig til skolen hvis mobningen vedrører dig selv, dit barn eller andre børn på skolen. Skolen vil herefter vurdere, om der er tale om mobning og hvis der er tale om mobning, igangsætte de nødvendige tiltag. Hvad skal skolen gøre, hvis der er tale om mobning? Hvis skolen har vurderet, at der er tale om mobning, har den handlepligt. Der er fire punkter, skolen skal opfylde: 1. Skolen skal have en antimobbestrategi herunder en strategi for digital mobning. 2. Skolen skal inden for 10 arbejdsdage fra din henvendelse lave en handlingsplan, som beskriver, hvordan mobningen bringes effektivt til ophør. Handlingsplanen skal gennemføres og revideres løbende efter behov. 3. Skolen skal også iværksætte eventuelle midlertidige her og nu foranstaltninger, som kan standse mobningen indtil handlingsplanen iværksættes. Skolen kan f.eks. igangsætte en pædagogisk proces i og omkring klassen/gruppen, hvor mobningen foregår. 4. Skolen skal informere de berørte elever/forældre om, hvilke tiltag skolen iværksætter. Hvornår kan der klages? Hvis du mener, at der ikke bliver gjort tilstrækkeligt for at håndtere eller forebygge mobning på skolen, kan du i visse tilfælde klage. Du kan klage, hvis skolen ikke har overholdt en eller flere af ovenstående fire handlepligter.

40 Hvem klager man til? I Norddjurs Kommune er klagebehandlingen uddelegeret til skole- og dagtilbudschefen. Det betyder, at klager skal sendes til: Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen Skole- og dagtilbudsafdelingen Glesborg Bygade Glesborg Eller sendes på til cs@norddjurs.dk. Skriv Klage mobning i emnefeltet. Hvad skal du skrive I klagen? Du behøver ikke bruge en bestemt skabelon, når du laver din klage. Du bør beskrive sagsforløbet og de indsatser, der er gjort for at afhjælpe mobningen samt det samarbejde, der har været omkring forløbet. Du bør også beskrive, hvilke afgørelser, klagen vedrører. Husk også at skrive dine kontaktoplysninger i klagen, så skole- og dagtilbudschefen har mulighed for at kontakte dig. Hvad sker der så? Når skole- og dagtilbudschefen modtager en klage vedrørende mobning, vil du modtage en kvittering for modtagelse af klagen. Hvis du er elev, modtager dine forældre også en kvittering. Du/I vil desuden modtage information om den proces, som sættes i gang. Skole- og dagtilbudschefen vil indhente alle de nødvendige oplysninger for at behandle sagen. Når sagen er blevet tilstrækkelig belyst gennem inddragelse af alle parter, vil skole- og dagtilbudschefen vurdere, om du som klager får: Fuldt medhold Delvist medhold eller Ikke medhold Fuldt medhold Fuldt medhold betyder, at du får ret i samtlige af dine klagepunkter. For at der er tale om et fuldt medhold, skal forældrene skriftligt eller mundtligt erklære sig tilfredse med resultatet af vurderingen af sagen. Såfremt elever og forældremyndighedsindehavere har erklæret sig enige i vurderingen, skal sagen ikke videresendes til Klageinstans mod Mobning. Skolen skal så på ny gå i gang med at opfylde handlepligterne for at bringe problemerne effektivt til ophør. Skole- og dagtilbudschefen vil i den forbindelse følge op på, at skolen efterkommer de fire handlepligter. Hvis du/i ikke er enige i, at klagepunkterne er tilstrækkeligt imødekommet, kan du anmode om, at klagen sendes til Klageinstans mod Mobning. Det er skole- og dagtilbudschefens opgave at sende klagen videre til klageinstansen.

41 Delvist medhold Delvist medhold betyder, at du kun får ret i dele af klagepunkterne. Hvis du er tilfreds/enig med beslutningen, og de indsatser skolen vil iværksætte, skal skolen sørge for, at indsatserne bliver sat i værk. Hvis du er uenig/utilfreds med planen, skal klagen sendes videre til Klageinstans mod Mobning. Klageinstansen vil herefter vurdere, om skolen har gjort nok i situationen. Det er skole- og dagtilbudschefens opgave at sende klagen videre til klageinstans mod Mobning. Ikke medhold Ikke medhold betyder, at du ikke får ret i dine klagepunkter. Det kan forekomme, hvis skole- og dagtilbudschefen efter inddragelse af alle parter vurderer, at skolen har handlet tilstrækkeligt i situationen. Det er herefter skole- og dagtilbudschefens pligt til at sende klagen videre til Klageinstans mod Mobning. Påbud Klageinstansen mod Mobning vil så vurdere sagen igen. Hvis Klageinstans mod Mobning finder, at skolen ikke har overholdt lovens handlingspligter, kan den udstede påbud. Klageinstansen fastsætter en rimelig frist for at skolen kan efterleve et eventuelt påbud. Et påbud betyder, at de initiativer, som påbuddet beskriver, skal igangsættes. Det kan f.eks. være konkrete initiativer for at stoppe mobningen på skolen. Påbuddet vil ofte kræve, at skolen dokumenterer indsatsen af hensyn til klageinstansens opfølgning.

42 Bilag: 4.1. SSP årsrapport 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

43 SSP ÅRSRAPPORT 2016

44

45 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord...Side 4 SSP samarbejdet...side 5 Indsatser...Side 7 Generel forebyggelse...side 8 Specifik forebyggelse... Side 13 Individorienteret forebyggelse... Side 16 Kriminalitetsstatistik... Side 17 SSP Østjylland... Side 19 Dokumentation og evaluering... Side 20 Konklution... Side 21 Links... Side 23 3

46 FORORD: I 2016 har vi i SSP samarbejdet haft stort fokus på den gode forebyggelse på alle niveauer. Der har været igangsat indsatser helt ned på 0. klasses niveau i forhold til forældrene, og samtidig har vi øget indsatsen over for de årige, og dette vil også have fokus fremadrettet. Vi har i foråret 2015 fået godkendt SSP forebyggelsesplanen og SSP læseplanen. Denne årsrapport for SSP arbejdet i 2016, som du sidder med nu, vil tage udgangspunkt i de samme overordnede indsatser, som der er nævnt i forebyggelsesplanen og samtidig trække paralleller til tidligere års SSP årsrapporter. Her i starten af 2017 er SSP forebyggelsesplanen og SSP læseplanen ved at blive revideret, og vil blive politisk behandlet senere på året. SSP årsrapporten til næste år vil tage udgangspunkt i de reviderede planer. Årsrapporten for SSP samarbejdet i Norddjurs Kommune i 2016, viser, at der stadig er områder, hvor der med fordel kan gøres en ekstra indsats. Det viser sig blandt andet ved, at der stadig er børn og unge, der ikke trives i skolen, og når vi tænker på, hvor vigtig skolen er som forebyggelsesarena, ser vi frem til, om en skærpelse på arbejdet med SSP læseplanen kunne være en hjælpende hånd her. Et andet område, hvor en ekstra indsats også vil være påkrævet, er blandt unge over 18 år, hvor stadig for mange eksperimenterer med euforiserende stoffer, og dermed vil være i risiko for frafald på deres uddannelse eller job, eller få andre trivselsmæssige problemer. Forældreholdninger, og i det hele taget arbejdet med, at klæde forældre på til fremtidens udfordringer, er et område vi også bør have stort fokus på. Rapporten viser også, at den tværfaglige indsats er vigtig for god forebyggelse, hvilket er noget vi i SSP samarbejdet hele tiden skal bevare fokus på. Samtidig skal fagpersonerne hele tiden dygtiggøre sig med ny viden og tænke i nye baner. Blandt andet bliver det interessant at se på, om indsatsen fra børnehaveklasse i forhold til forældrene bliver taget endnu bedre imod, og om flere skoleindsatser som MILIFE 1, konflikthåndtering og social pejling kan udvikles yderligere. Ungdomskriminaliteten i Danmark er historisk lav, og også i Norddjurs kommune kan vi se samme tendens. Vores tal viser samme lave niveau som sidste år, og det er naturligvis glædeligt. Vi skal dog hele tiden være klar på, at nye tendenser kan vise sig, og at nye udfordringer kan stå i vejen for børn og unges trivsel. Dette bl.a. i forhold til børn og unges brug af sociale medier, som er en af vores store udfordringer. Vi ser frem til et 2017, hvor der kommer endnu mere sammenhæng i den forebyggende og tidlige indsats på alle niveauer, og hvor især det tværfaglige samarbejde kan være med til at få løftet de opgaver og udfordringer vi støder på undervejs. Med venlig hilsen Formand for SSP samarbejdet i Norddjurs Kommune Leder af UngNorddjurs Henrik Larsen 1 MILIFE konceptet er en uddannelse til unge i 30 definerede personlige og sociale kompetencer. 4

47 SSP SAMARBEJDET: I Norddjurs Kommune er SSP samarbejdet forankret i UngNorddjurs. Det betyder at UngNorddjurs er forpligtet til at få det tværfaglige samarbejde til at fungere, sikre alle relevante parter deltager, dygtiggøre sig på området og evaluere indsatsen, bl.a. igennem undersøgelser, evalueringer, rapporter og årsberetninger. Øverste instans indenfor SSP samarbejdet er kredsrådet. I kredsrådet i Østjylland sidder de syv borgmestre fra kommunerne. Lokalt har vi et SSP lokalråd. Lokalrådet er en sammenlægning af politiets lokalråd og Norddjurs Kommunes SSP udvalg. Politiet og UngNorddjurs deler derfor formandskabet. Herunder er der 3 lokale SSP grupper geografisk opdelt og et stort SSP+ forum, og til sidst er der mini SSP på hver skole. Det giver følgende møder om året: X antal møder i kredsrådet X antal kredsrådsmøder med hver kommune 4 lokalrådsmøder. 2-3 SSP gruppemøder i hver gruppe. 2 SSP+ møder. X antal mini SSP møder på skolerne, samt på ungdomsuddannelserne (rammerne aftales lokalt). SSP temadage efter behov for alle aktører i ovenstående + evt. ungeråd, frivillige og forældre afhængig af indhold. SSP ORGANISATION - NORDDJURS KOMMUNE SKOLE- OG DAGTILBUDS- AFDELINGEN SOCIALOMRÅDET POLITIET ØVRIGE LOKALRÅDET Skole- og dagtilbudschef Socialchef Souschef Ungdomsskoleleder Ungdomskonsulent / koordinator (sekretær) Leder af myndiheds- og visitationsenheden Lokalpolitileder Leder af lokalpolitiets forebyggelsessektion Leder af det kriminalpræventive sekretariat Kriminalforsorgen SSP GRUPPER 3 distrikter Repræsentanter fra skolerne 10. kl. centret Ungdomskonsulenter / Koordinator Sundhedsplejen Klubberne Repræsentant fra Ungeteam Repræsentant fra Børnefamilieteam Lokalpolitiet Ungdommens uddannelsesvejledning SSP+ 10. kl. centret Områdeleder - socialområdet Ungdomskonsulenter / Koordinator Rusmiddelcentret UngNorddjurs Repr. fra Ungeteam Repr. fra Børne- familieteam Lokalpolitiet Ungdommens uddannelsesvejledning Kriminalforsorgen Jobcentret Viden Djurs Gymnasiet Produktionsskolen VUC SOSU skolen MINI SSP Skoledistrikter Repræsentanter fra skolerne, bl.a. leder, SSP medarbejder, AKT medarbejder m.fl. Ungdomskonsulent Sundhedsplejen Repræsentant fra Børnefamilieteam Lokalpolitiet Ungdommens uddannelsesvejledning 5

48 SSP konsulenten i UngNorddjurs deltager i SSP Østjyllands samarbejdet (Også kaldet SSP samrådets Østjyllands kreds). Dette samarbejde består af en repræsentant fra hver af de 7 Østjyske kommuner, samt en repræsentant fra Østjyllands politi. Gruppens formål er, at varetage SSP samrådets interesser, samt at planlægge 2-3 kompetenceudviklingsarrangementer om året for kredsens SSP medarbejdere. SSP konsulenten i UngNorddjurs deltager desuden i Det Kriminalpræventive Råds workshoprække, samt en del øvrige interne og eksterne arbejdsgrupper, bl.a. i forhold til forebyggelsespakker m.m., og sidder desuden med i SSP samrådets bestyrelse. Det betyder, at der i Norddjurs Kommune er en rød tråd igennem hele systemet. Altså fra kredsråd, DKR, SSP samrådet, SSP Østjylland og hele vejen igennem vores eget system fra lokalråd til mini SSP og helt ud til ungdomskonsulenterne, som primært møder de unge der er på vej ud i kriminalitet og misbrug. LOKALRÅDET HAR I 2016 HAFT FØLGENDE PUNKTER PÅ HANDLEPLANEN: Personfarlig kriminalitet Indbrud i privat beboelse, sommerhuse og erhvervsejendomme Organiseret kriminalitet (Bander og utilpassede unge) Færdsel, herunder knallertkørsel til ulempe Hærværk Ekstraordinært forebyggende arbejde Projekt 360 grader helhedsorienteret indsats mod de socialt og kriminalitetsmæssige mest belastede familier. Vold og vold i familie- og parforhold Tryghed i nattelivet, vold i det offentlige rum Konflikt-/elevmægling SMS hjemkaldelse (etablering af en SMS gruppe mellem tilmeldte forældre og politiet) Projekt god løsladelse Desuden har der været diskuteret en del andre emner blandt andet ungeprofilundersøgelse, social norms marketing, forebyggelsespakker, alkohol bevillinger (16+ fester), radikalisering og ekstremisme, rockerbandekriminalitet, forebyggelse af ungdomskriminalitet, ID Kort, misbrug, forebyggelsesplan, læseplan, SSP strukturen, hash, sociale medier, social søg og underretninger samt politiets ressourcer set i lyset af de internationale og nationale udfordringer med terror og flygtninge, samt en omstrukturering ved Østjyllands politi. SSP UDVALGENE HAR PRIMÆRT HAFT FOKUS PÅ FØL- GENDE EMNER I 2016: Brudte familier Skolefravær, skolevægring og årsager hertil Mobning Sprog og adfærd Socialrådgiverne på skolerne Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse Net-etik, sager med billeder, videofilmning m.m. Hash Angst Hærværk Børn med ondt i livet, bl.a. Cutting Fritidsliv Radikalisering Opsøgende arbejde unge og fester Der har, som det ses, været vendt mange forskellige emner på SSP møderne. Det der har fyldt mest er fraværsproblematikkerne og skilsmissebørnene. Fokus er naturligvis på at forebygge kriminalitet og misbrug, men det bliver hurtigt årsager til generel dårlig trivsel, der bliver omdrejningspunktet for møderne, hvilket giver god mening, da disse tegn og signaler øger risikoen, for på sigt at blive kriminel. Konklusionen på SSP indsatsen på gruppeniveau er, at der stadig er rigtig mange børn og unge der trives rigtig fint, mens den lille gruppe af meget svage børn og unge sandsynligvis trives endnu dårligere end tidligere. Den svage gruppe skal der naturligvis arbejdes meget med, men det er også vigtigt at arbejde med tidlig forebyggelse, for på den måde at løfte alle, også de svageste og dem på vippen. Dette gøres bl.a. ved skoleindsatser, fokus på et godt fritidsliv for alle og alle forældre på banen som gode opdragere. 6

49 INDSATSER: I SSP samarbejdet har der ofte været fokus på børn fra skolealderen og frem til det 18 år. Dette er blandt andet afspejlet i, at skolernes SSP læseplan starter ved 0. kl. Det er dog efterhånden blevet kendt, at de problematikker, som unge står i, som regel bunder i deres opvækst, og dermed med fordel kunne forebygges inden skolealderen. Fokus skal naturligvis være rettet mod forældrene omkring deres rolle, deres betydning for barnets trivsel, deres opdragelsesmuligheder med mere. Omvendt set skal vi også have øje for de udfordringer, som de årige har, da man ikke pr. automatik er voksen når man runder det 18 år. I Norddjurs Kommune er det derfor vigtigt, at der er fokus på nye muligheder for unge i alle aldre. For at forebyggelse virker, er det vigtigt, at alle er klar på at sætte ind, i det øjeblik en ekstra indsats er nødvendig. Nogle gange vil det ikke være muligt at kunne forudse et problem med en ung, og i de tilfælde bliver kunsten at bremse den unges negative udvikling, og sikre bedst mulig trivsel for den unge med de nuværende forudsætninger. I Norddjurs Kommune arbejdes der med 3 forebyggelsesniveauer: 1. Generel forebyggelse (Grøn trivsel). 2. Specifik forebyggelse (Gul trivsel). 3. Individorienteret forebyggelse (Rød trivsel). I det følgende er de enkelte indsatser uddybet med de tiltag, der har været lavet i

50 GENEREL FOREBYGGELSE: Her drejer det sig om at lave nogle indsatser og tiltag med noget, der generelt forebygger. Det vil sige, at det involverer en hel klasse, en hel årgang, alle forældre i en børnehave etc. Generel forebyggelse er en indsats som er god for alle. For eksempel øges alles trivsel i en børnegruppe, da alle profiterer af tiltaget, men der kan være nogen som det ikke er nok for, og som har brug for en yderligere indsats. Her tænkes den specifikke eller individorienteret indsats ind. Hovedformålet med den generelle forebyggelse er at skabe bedst mulige forudsætninger for børns udvikling, trivsel og læring. Her sættes der i Norddjurs Kommune ind på følgende områder: Forældrenes holdninger, rolle og ansvar fra daginstitutionsalderen og frem. Skolernes SSP læseplan. Skolernes plan for bekæmpelse af mobning. Skolernes læringsmiljøer. Fritidsmuligheder for alle børn. Information og rådgivning. Trygt miljø i junior og ungdomsklubber. Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelser. Skabe tryghed også for de unge i nattelivet. Et udviklende ungdomsmiljø. I forbindelse med social pejling i 6. klasse er der hele tiden fokus på forældrenes rolle. UngNorddjurs er i skoleåret 2016/17 ved at gennemføre et social pejlingsforløb i alle 6. klasserne i kommunen. I 7. årgang er der også fokus på forældrenes rolle, men mere primært i forhold til alkohol, fester, risikovillighed og trivsel. Først underviser ungdomskonsulenterne børnene i 2 timer i skoletiden, og efterfølgende samles både børn og forældre i 2 timer om aftenen til fælles input sammen med ungemiljøerne i UngNorddjurs og ungdomskonsulenterne. Dette koncept blev brugt på 7. klasserne i januar 2016, og gennemføres igen i Der har været et fornuft fremmøde til disse aftener, men selvfølgelig kunne vi godt ønske os et endnu højere forældrefremmøde. Ungeprofilundersøgelsen 1 viser, at 43 % af forældrene til 8. klasses eleverne i Norddjurs kommune syntes, at det er ok, at deres børn drikker alkohol, mens det på landsplan er 28 % af forældrene, der synes, det er ok. Det kunne tyde på, at vi stadig skal have stort fokus på forældrenes holdning, i forhold til forskellige former for risikoadfærd, da vi ved, at gode forældreholdninger påvirker børnene i positiv retning. Hvordan det skal gribes endnu bedre an, vil vi arbejde videre med i Det er dog vigtigt at pointere, at der rent faktisk er sket er forbedring siden sidste år, som det også ses i figuren. FORÆLDRENES HOLDNINGER, ROLLE OG ANSVAR FRA DAGINSTITUTIONSALDEREN OG FREM: I SSP forebyggelsesplanen er der stort fokus på forældrenes rolle fra skolestart og frem. Dette skulle gerne være starten på et øget fokus på området, og på kort sigt udvides til indsatser allerede i daginstitution. Samtidig er det vigtigt, at gøre forældre opmærksomme på, at forældrerollen ikke nødvendigvis ophører når de unge er år. Unge har stadig brug for regler, rammer og gode råd, selvom de umiddelbart virker modne. Vi vil i SSP samarbejdet gerne arbejde på, at kunne råde og vejlede forældre til de ældre unge endnu mere, end vi gør i dag. Måske forældre arrangementer på ungdomsuddannelserne m.m. 1 Ungeprofilundersøgelsen er en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med spørgsmål om trivsel, sundhed m.m. 2 Risikoadfærd er en Adfærd der indebærer en høj risiko for på kortere og/eller længere sigt at forvolde skader på en selv og/eller andre KLASSE: MÅ DRIKKE FOR SINE FORÆLDRE: 53% 30% 43% Norddjurs Landsplan 28%

51 SSP LÆSEPLAN: SSP læseplanen blev godkendt i 2015, og skal revideres i foråret En del af de nye tiltag i læseplanen, som UngNorddjurs har udbudt, er blevet taget vel imod af skolerne, blandt andet forældreoplæg om trivsel i 0. klasse, samt undervisningen om sociale medier i 4. klasse. UngNorddjurs har været brugt til oplæg i social pejling i alle 6. klasser, på seks forældremøder i 0. klasse, og til oplæg om sociale medier i fire 4. klasser, samt i en 5. klasse, en 6. klasse og i to 7. klasser. Når den nye SSP læseplan er blevet revideret og godkendt vil der komme endnu mere fokus på skolernes opfølgning på SSP læseplanen. Vi har i SSP samarbejdet diskuteret fremmødet på forældremøder. Det har ikke altid været for godt, og der er en tendens til, at desto ældre børnene blive, desto dårligere fremmøde er der til forældremøderne. Vi vil i 2017 sætte endnu mere fokus på Det gode forældremøde, som ingen forældre vil gå glip af. Formålet med at gøre fremmødet på forældremøderne større er, at det gode forældresamarbejde fremmer trivslen blandt børnene. Hele emnet omkring børn og unges brug af sociale medier har fyldt rigtig meget i løbet af SSP samarbejdet har i 2016 nedsat en arbejdsgruppe til at se nærmere på emnet. I det følgende er beskrevet SSP samarbejdets tanker omkring børn, unge og sociale medier, med udgangspunkt i en rapport udarbejdet af to kriminologistuderende. SOCIALE MEDIER HVORDAN FORHOLDER VI OS? De sociale medier har en afgørende rolle for vores kommunikationen med hinanden, hvorfor de i stigende grad bliver en mere og mere fast integreret del af hverdagen for såvel børn og unge som voksne. Børn og unge vokser i dag op i en verden, hvor sociale medier er en fast integreret del af deres opvækst, hvor relationer er noget der hører til på de sociale medier. For unge mellem 13 og 23 år, er ca. tre ud af fire dagligt bruger af sociale medier som eksempelvis Facebook, Snapchat og Instagram. Det fremgår af flere undersøgelser, at de unge i stigende grad oplever et stadigt større stressniveau, idet det forventes af dem, at de altid er kontaktbare via de sociale medier. De sociale medier påvirker børn og unges vaner, deres sprog og relationer, og spiller en afgørende rolle for udviklingens af deres identitet. De bliver vant til at begå sig på nettet, chatte, snakke med fremmede mennesker de ikke kender, og endda begå sig på andre sprog. Men i takt med de spændende og udfordrende ting de sociale medier medfører, hører også en skyggeside med, som er endnu vigtigere at forholde sig til. Mange forældre ved ikke, hvordan de kan sikre deres børn på de sociale medier, da det for mange voksne stadig er et nyt fænomen. Nogle børn kan begå sig langt nemmere på internettet end deres forældre, hvorfor det kan være svært, som forældre, at holde sig opdateret på, og sætte sig ind i, hvad deres børn og unge mennesker foretager sig på de sociale medier. Derfor mener vi i SSP, at information og oplysning er en vigtig faktor. Jo mere information og oplysning man kan give til forældre og fagpersoner, der dagligt er i kontakt med de unge mennesker, jo bedre er de rustet i forhold til at guide og vejlede børn og unge i, hvordan de skal forholde sig til, og begå sig på de sociale medier. Det fremgår blandt andet af en undersøgelse omkring unges sociale medieforbrug i Folkeskolen fra Nord- og Syddjurs Kommune fra 2016: at halvdelen af de unge mennesker, ikke tænker over konsekvenserne ved de sociale medier, selvom de er opmærksomme på, at der kan være konsekvenser ved brugen af sociale medier. at de unge ikke sætter sig ind i betingelserne for brugen af de sociale medier. at de sociale medier som Snapchat og Ask. fm oprettes af de unge selv, hvor de typisk får hjælp til oprettelse af profil på Facebook, hvilket medfører, at de unge som har en Facebook profil, er mere bevidste om betingelserne for brugen af Facebook samt brugen af sikkerhedsindstillinger. at de unge foretrækker, at information om deling af billeder og nøgenbilleder kommer fra skolen eller SSP. Undersøgelsen kan ses i bilagsoversigten. Anbefalingerne fra ovennævnte undersøgelsen er opdelt efter, hvor fokus fra henholdsvis forældrene og SSP skal være i forhold til børn og unge på de sociale medier. Her er fremgår det blandt andet, at forældrene 9

52 skal have mere fokus på forskellen mellem virkelige venner og virtuelle venner, samt at have en åben og ærlig kommunikation med deres unge om brugen af de sociale medier. Anbefalingerne til SSP lyder, at SSP hurtigere skal på banen og få en dialog i gang med både de unge og de voksne omkring brugen af de sociale medier. Derudover skal SSP arbejde på, at få forældrene hurtigere på banen, og klæde dem på, således de kan guide og vejlede de unge i deres færden på de sociale medier. De fælles anbefalinger lyder på, at både forældre og SSP, skal have mere dialog med de unge omkring hvilke konsekvenser det kan have for de unge, at færdes på de sociale medier også her opdelt på klassetrin. Der skal være mere fokus på de sociale mediers individuelle betingelser for brugen af mediet, ligesom de unge såvel som forældrene, skal orienteres om muligheden for sikkerhedsindstillinger af de sociale medier, samt forskellen på offentlige og private profiler på Facebook, deling og videregivelse af private oplysninger samt en dialog omkring moral og etik på de sociale medier herunder også, hvem man skal dele sit kodeord med. DET ER VIGTIGT, AT BÅDE FORÆLDRE, FAGPERSONER OG SSP-KONSULENTERNE HAR FOKUS PÅ: Overvejelser og dilemmaer Etik og sprogbrug Oversigt og basal viden over de mest populære sociale medier, og deres kunnen Mobning på de sociale medier Deling af billeder og nøgenbilleder Pædofile, krænkere og risikoadfærd Nærværd, selvværd (det indre) og selvtillid (det ydre, det de udviser) Den digitale profil, tillid og registrering I SSP har vi nedsat en samarbejdsgruppe, hvor repræsentanter fra Østjyllands Politi, Myndighedsafdelingens Ungeteam og UngNorddjurs mødes, og i fællesskab prøver at finde på en løsningsorienteret indsats, der kan forebygge og mindske de problematikker, der kan opstå for de unge, i brugen af de sociale medier. På sigt ønsker vi, at inddrage flere relevante samarbejdspartnere, som eksempelvis kunne bestå af lærere, sundhedsplejersker og socialrådgivere fra børne- og familieteamet. Emnet omkring sociale medier og brugen heraf, strækker sig over alle tre forebyggelsesniveauer. Under Generel forebyggelse ligger den tidlige information til forældre og fagpersoner. Her klædes forældre og fagpersoner på, til at kunne guide og vejlede børn og unge i brugen af de sociale medier. Der skal i høj grad være fokus på, at det er forældrene, som har ansvaret for, at deres børn klædes på til at begå sig på de sociale medier. Forældrene skal tage ansvar for deres unge, have en indsigt i, hvad deres børn og unge foretager sig på de sociale medier, samt sætte sig selv og deres børn/unge ind i betingelserne for brugen af de respektive sociale medier. Under Specifik forebyggelse er der tale om en målrettet indsats over for børn og unge, der er i en sårbar eller udsat situation. Det kan vise sig i begyndende interessere for Hade sider, beskeder med antydning af mobning uden deciderede trusler, eller hvis en ung har en udfordrende adfærd på de sociale medier, som kan medføre en situation, som den unge ikke selv er i stand til at håndtere, altså en risikoadfærd, som endnu ikke er blevet til en konkret sag. Under Individorienteret forebyggelse er indsatsen rettet mod de børn og unge, hvis adfærd kræver en direkte indsats. Det kan være børn og unge, som har videreformidlet nøgenbilleder af andre, filmet private anliggender uden den eller de andres accept, oprettelse 10

53 af hade-sider, og chikanering mv. Her er indsatsen direkte mod den enkelte, hvor formålet med indsatsen er, at mindske eller stoppe den akutte situation samt at forbygge nye uhensigtsmæssige handlinger. SKOLERNES PLAN FOR BEKÆMPELSE AF MOBNING: Der ligger en klar forventning fra børns vilkår om, at alle skoler har en plan for bekæmpelse af mobning. I Norddjurs kommune er det primært i skolernes trivselsplaner at der tages højde for bekæmpelse af mobning. TAL FRA UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2016 VISER: Så mange har følt sig mobbet flere gange over de seneste 2 måneder: 5 % af 9. klasses eleverne 4 % af 8. klasses eleverne 7 % af 7. klasses eleverne Så der finder stadig mobning sted, om end der gøres alt for at tage hånd om det. Mobning foregår mere på de sociale medier end tidligere, så SSP samarbejdets fokus, på netop dette område, skulle gerne afhjælpe lidt på problemet. SKOLERNES LÆRINGSMILJØER: Gode læringsmiljøer i skolerne har en forebyggende effekt. Derfor vil SSP samarbejdet også have fokus på dette. Igennem indsatserne social pejling 6. klasse, alkohol og fester i 7. kl. samt klasses dagene er der fokus på, at skabe bedst mulige læringsmiljøer for eleverne. Her ud over forventes det, at den enkelte skole gør, hvad den kan, for at få disse læringsmiljøer til at fungere bedst muligt, blandt andet ved at nytænke, lave prøvehandlinger, søge samarbejder uden for skolen med mere. På SSP gruppemøderne har der været fokus på de muligheder, der er i skolereformen om understøttende undervisning, som i flere tilfælde har vist sig at være brugbare i forhold til at optimere læringsmiljøerne for de lidt mere udsatte. I Ungeprofilundersøgelsen var der spørgsmål som går på klassetrivsel og klasses sociale kapital. Disse tal viser at ang. klassetrivsel ligger Norddjurs kommunes klasser på niveau med resten af landet. F.eks. angiver hele 43 % af der aldrig eller sjældent er konflikter i klassen, og 72 % angiver, at en konflikt som ofte ender godt. I forhold til social kapital viser beregninger at landsgennemsnittet har en kvotient på 18,0, mens Norddjurs kommune ligger på 17,1. Det betyder, at der er plads til, at forbedre den samlede sociale kapital i overbygningen i kommunen. Dette ser SSP samarbejdet gerne på i løbet af FRITIDSMULIGHEDER FOR BØRN: Gode fritidsinteresser er god forebyggelse. Derfor er der fokus på de muligheder, der er for børn og unge i Norddjurs Kommune. Det er ikke alle børn, der trives ved at spille håndbold og fodbold, hvorfor det er vigtigt, at der er mange andre muligheder, som blandt andet kultur, spejder, juniorklub, klubber, fagtilbud med mere. Udfordringerne i Norddjurs er ikke, at der mangler tilbud, men mere at der er langt rundt, eller at man ikke kender til det rigtige tilbud. Alligevel angiver hele 65 % af klasses eleverne, at de deltager i de fritidsaktiviteter de ønsker sig. I Norddjurs kommune er der nu en permanent fritidspas ordning, hvor 50 børn i 2016 har fået råd, vejledning og eventuelt økonomisk støtte til at komme i gang i fritidslivet. Fritidsvejlederne besøger skolerne løbende for at gøre opmærksom på ordningen, både over for børnene men også over for lærerne, sundhedsplejen med flere, samt eventuelt på forældremøder, primært i 1. klasse. Fritidsvejlederne deltager i SSP møder samt i møder med socialrådgivere, familiehus og sundhedsplejen m.fl. Der er fokus på både mindre og større børn. Se mere på: INFORMATION OG RÅDGIVNING: Det er vigtigt og forebyggende at de rette informationsog rådgivningsmuligheder er tilstede i kommunen. I forbindelse med forebyggelsesdagene i UngNorddjurs for kommunens 8. og 9. klasser er de unge blevet undervist / informeret om sex, alkohol, kriminalitet, sundhed, stoffer, uddannelse, økonomi og fritidsliv. SSP samarbejdet har, i samarbejde med sundhed og omsorg, set nærmere på sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i løbet af 2015, og der er nu nedsat en arbejdsgruppe på tværs af flere forvaltninger, der løbende ser på indholdet og anbefalingerne i pakkerne, og samtidig udarbejder rapporter med mere. Dette arbejde er et godt grundlag for mulige fremtidige ind- 11

54 satser, men giver også gruppen en stor viden om, hvad der findes af information og rådgivning i kommunen. Se mere under links bagerst i rapporten. Ungdomskonsulenterne i UngNorddjurs, sundhedsplejen, familieafdelingen og familiehuset står også klar med råd og vejledning til børn, unge og familier. Ungdomskonsulenterne har en rådgivningsfunktion helt op til det 25 år. TRYGT MILJØ I JUNIOR OG UNGDOMSKLUBBER: Med udgangspunkt i de gode fritidsmuligheder, er der specifikt sat fokus på trygheden i klubber og juniorklubber års alderen er vigtig for børn og unges identitetsdannelse, og denne udvikling sker bedst i trygge omgivelser. Klubberne er meget tydelige i deres regler, der er professionelt personale, der tages hånd om den enkelte, mobning tolereres ikke, og vigtigst af, alt skal der være plads til alle. Der er i 2016 blevet arbejdet videre med det tætte samarbejde mellem juniorklubber og ungdomsklubber samt de generelle aftenskoletilbud. Dette består i fælles medarbejdere, fælles medarbejdermøder, overlab og udvidelse i åbningstider og steder, samt i forskellige fælles projekter. Ungdomsuniverset, med bl.a. Arresten (Et fritidstilbud for de årige) og skaterhallen er også tænkt ind i denne sammenhæng. Der er også fuldt fokus på, at nogle af de mere udad reagerende børn og unge ikke bliver ekskluderet, men kan blive i tilbuddet, og samtidig på en måde, så andre føler sig trygge. OVERGANGEN FRA FOLKESKOLE TIL UNGDOMSUD- DANNELSER: I SSP samarbejdet er der fokus på de overgange der sker, især fra folkeskole til ungdomsuddannelse, men også i forhold til andre livsovergange. I 2016 er der for alvor kommet gang i samarbejdsmøderne (Mini SSP) mellem ungdomskonsulenterne og ungdomsuddannelserne. Fokus har været de frafaldstruede unge, samt en støtte til de unge, som måtte have en svær overgang fra folkeskolen. Indsatsen har bestået af råd og vejledning, samtaler m.m. I Norddjurs kommune har der også været afholdt et Boost forløb for de unge, som var i risikozonen for ikke at bestå 9. klasse. SSP samarbejdet vil følge op på, om denne indsats har betydet en bedre overgang for disse unge. Der er også stadig stort fokus fra skolernes side i forhold til overgangen for de 6. klasses elever, der skal skifte skole, og for de elever der modtager disse elever. Her arbejdes med fælles dage, fælles forældremøder, hyggedage m.m. SKABE TRYGHED OGSÅ FOR DE UNGE I NATTELIVET: I 2016 har SSP samarbejdet haft fokus på bevillinger til restaurationerne. Det har været et ønske at begrænse adgangen til restaurationerne for de årige i nattelivet, og der er lavet nogle gode aftaler for fremtiden, hvor disse unge kan deltage ved særlige lejligheder. Bevillingsnævnet i kommunen har også haft inviteret de unge til et dialogmøde omkring det gode natteliv. Det var et fint møde, hvor forskellige synspunkter blev udvekslet. Konkret har SSP samarbejdet fokus på tryghed i forbindelse med festmiljøet i Grenaa midtby, samt til byfester i landområderne. Her er der kontakt med natteravnene, og samtidig tager ungdomskonsulenter ofte en tur igennem byen, og møder op til diverse lokale fester i landområderne. Dette sammenholdt med politiets indsats på gadeplan, er med til en begrænsning i volden og andet utrygskabende adfærd. Indsatsens resultat kan bl.a. ses i forholdsvis få voldsanmeldelser og gadeuorden generelt i Norddjurs. ET UDVIKLENDE UNGDOMSMILJØ: SSP samarbejdet følger ungdomsuniverset tæt, og har god dialog med aktørerne omkring det forebyggende arbejde. Bl.a. er der fokus på, hvordan SSP samarbejdet kan arbejde endnu mere forebyggende med unge over 18 år. I 2016 er skaterhallen åbnet, og fungerer nu med frivillige unge til at holde den kørende og en koordinator fra UngNorddjurs til det overordnede. Der er en god veksling mellem børn og lidt ældre unge. 12

55 SPECIFIK FOREBYGGELSE Her er der tale om en målrettet indsats over for børn og unge, der er i risiko for på sigt at begå kriminalitet eller få et misbrug. Som udgangspunkt er der fokus på børn, der er i en sårbar eller udsat position. Hovedformålet med den specifikke forebyggelse er, at sikre, at børn og unge, der udviser tegn på mistrivsel og risikoadfærd, bliver opsporet tidligst muligt. Her sætter Norddjurs Kommune ind på følgende områder: Fagpersoner har nødvendig viden om tegn på trivsel / mistrivsel, samt risikoadfærd og risikofaktorer. Helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Støtte til forældre. Tryghed for børn i brudte familier. Hjælpe og støtte til et aktivt fritidsliv. Fastholdelse i uddannelse. Fokus på skolefravær. Opsporingsværktøj til +18 årige. FAGPERSONER HAR NØDVENDIG VIDEN OM TEGN PÅ TRIVSEL / MISTRIVSEL, SAMT RISIKOADFÆRD OG RISIKOFAKTORER: I forbindelse med årlige SSP temadage er der hele tiden fokus på den nyeste viden og forskning inden for området. I 2016 har det været en temadag med fokus på børn og unges brug af sociale medier. På SSP+ og SSP gruppemøderne sørger SSP konsulenten også for, at de rapporter, projekter med mere bliver bragt i spil. (Se eventuelt mere under dokumentation og evaluering). SSP Østjyllands samarbejdet arbejder også på at lave fælles kompetenceudviklingsdage for SSP medarbejdere. I 2017 kommer der en dag om udveksling af oplysninger mellem fagpersoner. SSP samarbejdet følger også den lokale indsats omkring S.O.S. (Signs of safety), som arbejder hen imod et mere ens sprog blandt medarbejdere i Norddjurs kommune. HELHEDSORIENTERET OG SAMMENHÆNGENDE INDSATS: Der afholdes mini SSP møder på skolerne og på ungdomsuddannelserne for at sikre en hurtig og sammenhængende indsats omkring helt lokale begyndende problematikker, også selvom de unge er blevet 18 år. I det hele taget vil der i SSP samarbejdet hele tiden være fokus på, at få inddraget alle relevante parter i begynde problematikker, så der opnås bedst mulige resultater. Det er noget vi hele tiden vender på SSP møder og på SSP temadage. En af metoderne er, at SSP konsulenten er opdateret på hvilke personer, der skal deltage i hvilke SSP gruppemøder, så disse kan blive indkaldt, og dermed hurtigt får lært de primære samarbejdspartnere at kende. Netop kendskabet til hinanden, og hvilke kompetencer og funktioner vi hver især har, er vigtigt i forhold til en sammenhængende indsats. Dette gør sig også gældende i de individorienterede sager, og særligt fokus har vi, når de unge er over 18 år. Der har også i 2016 været fokus på, at skabe sammenhæng mellem forskellige arbejdsgrupper, der arbejder med emner der overlapper. F.eks. er der en gruppe der arbejder med sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, en gruppe der arbejder med mental sundhed (SundUng kæden), og en gruppe der arbejder med socialt udsatte. SSP samarbejdet har repræsentanter alle steder, og forsøger at samle trådene, så der ikke bliver lavet for meget dobbelt arbejde. STØTTE TIL FORÆLDRE: Alle fagpersoner, der arbejder med børn og unge, står altid til rådighed med råd og vejledning til forældre. Ungdomskonsulenterne giver også råd til forældre til unge over 18 år. UngNorddjurs har tilbudt sig til forældremøder i 0. klasse, jf. SSP læseplanen, hvor der gives mere generelle råd, og det er et emne, der vil komme endnu mere fokus på i 2017, da det er helt tydeligt, at forældrerollen får/har større og større betydning for børnenes adfærd. Der er flere muligheder for forældrene til at indhente nødvendig råd og vejledning. Bl.a. familiehusets anonyme rådgivning, sundhedsplejens åbne rådgivning, en samtale eller hjemme besøg af sundhedsplejersken, en samtale med en socialrådgiver, bl.a. ude på skolerne, en samtale med en ungdomskonsulent, eller benytte øvrige online rådgivningssteder, hjemmesider, chatsider m.m. 13

56 TRYGHED FOR BØRN I BRUDTE FAMILIER: SSP har i løbet af 2016 haft rigtig megen fokus på børn fra brudte familier. Det har været drøftet hvad skilsmisser gør ved børnene, og at alle skilsmissebørn oplever det traumatisk i større eller mindre grad. Da ca. 40 % af alle børn og unge i Norddjurs kommune er skilsmissebørn (Hvilket er ca. 8 % flere end landsgennemsnittet), giver det os nogle ekstra udfordringer. De fleste børn kommer sig heldigvis hurtigt over en skilsmisse, måske fordi forældrene har lavet en god ordning, men andre får langvarige trivselsproblematikker, som kræver en ekstra indsats udefra. Det har være drøftet hvorvidt det er muligt at lave en decideret skilsmissegrupper, ligesom man kender det fra sorggruppen i UngNorddjurs. Dette vil SSP samarbejdet se videre på i 2017, og der vil også ses på, om vi kan give alle pædagoger, lærere m.fl., der møder børnene, et kursus eller lign. i hvordan de i dagligdagen kan støtte de udsatte skilsmissebørn. I SSP+ samarbejdet har vi også fokus på, at skilsmissebørn kan være over 18 år. Det ændrer dog ikke på den sårbarhed, der kan være forbundet med at ens forældre bliver skilt, så her kan der også opstå et behov for støtte. HJÆLPE OG STØTTE TIL ET AKTIVT FRITIDSLIV: Fritidspas projektet er forankret i UngNorddjurs. Se mere under afsnittet fritidsmulighed for alle. Ungdomskonsulenterne har, i samarbejde med familieafdelingen, haft 12 unge i dusørjob (Fritidsjob med støtte fra kommunen) i Disse dusørjob er med til at forebygge, at den unge udøver risikoadfærd, og vil måske komme tættere på et regulært fritidsjob denne vej. Ungdomskonsulenterne er generelt klar med råd og vejledning til alle årige omkring deres fritidsliv. I Norddjurs kommune har 44 % af klasses eleverne et fritidsjob. Dette er lidt over landsgennemsnittet. FASTHOLDELSE I UDDANNELSE: SSP vil have ekstra fokus på dette fremover, blandt andet for at kunne opfylde 95 % målsætningen. Ungdomskonsulenternes fokus på unge op til 25 år, giver en yderligere mulighed for de unge til at få råd og vejledning i forhold til livets svære faser, også når de er flyttet hjemmefra. Ungdomskonsulenterne har i 2016 holdt faste møder med de fleste ungdomsuddannelser, samt øvrige interessenter, for netop at kunne være på forkant med og støtte op om frafaldstruede unge. FOKUS PÅ SKOLEFRAVÆR: Ungdomskonsulenterne tjekker skolernes fraværslister 4 gange om året, og tager efterfølgende problematisk fravær op på mini SSP møder, eller på møder med skoleledelsen. Ungdomskonsulenterne har i 2016 fulgt op på mere end 60 børn og unge med problematisk fravær, hvor det i de fleste tilfælde viste sig at være rigtig godt, at der blev sat fokus på problemet, og stort set alle de børn har nedsat deres fravær efterfølgende. På mini SSP møderne er der også fokus på meget andet end fravær. Der vil i 2017 blive sat yderligere fokus på skolevægring, og hvordan vi i fællesskab kan løfte opgaven. OPSPORINGSVÆRKTØJ TIL +18 ÅRIGE: SSP+ har i 2016 holdt to obligatoriske møder, hvor fokus blandt andet har været på opsporing af udsatte unge fra 18 år. Ind til videre er det politiets bekymringer om årige, der er sigtet for en forbrydelse, der primært bruges i forbindelse med opsporing af unge med kriminalitetsvanskeligheder, men efter at ungdomskonsulenterne er begyndt at mødes fast med diverse uddannelsessteder, bliver der nu også taget hånd om de frafaldstruede, de rusmiddeleksperimenterende og de sårbare unge. Ud af de 111 unge mellem 18 og 25 år, som ungdomskonsulenterne har haft kontakt med i 2016, har de 46 haft problemer kriminalitet, 14 har haft problemer med både kriminalitet og rusmidler, 25 har haft problemer med rusmidler, mens 25 ud af de 111 har haft andre problemer end disse, blandt andet angst, ensomhed med mere. UNGDOMSKONSULENTERNE: Til at understøtte de fleste af ovenstående indsatser har ungdomskonsulenterne i UngNorddjurs en vigtig rolle. De arbejder primært med at forhindre udsatte børn og unge i, at skulle have en yderligere foranstaltning, men samtidig er de også de unges bisidder ved afhøringer. Hvis de unge får behov for yderligere hjælp end ungdomskonsulenterne kan give, er de klar ved den unges side et godt stykke hen ad vejen. Ungdom- 14

57 skonsulenten har der en funktion som gatekeeper i forhold til andre fagpersoner. I figur 1 kan man se udviklingen af de kontakter ungdomskonsulenterne har haft med børn og unge i årerne Samtidig viser den de sociale døgnvagts sager, som ungdomskonsulenterne har ud over afhøringer, som de også deltager i. Ungdomskonsulenterne har den sociale døgnvagt, når forvaltningen har lukket. Ungdomskonsulenterne har også vagten på skriftlige underretninger i weekends og helligdage, men disse tal er ikke i indregnet i tallene for social døgnvagt, med mindre det er underretninger, der har krævet en akut indsats. Tallene viser, at der er sket en stagnering i kontakter under 18 år og social døgnvagt. I figuren er der sat ind, hvor mange unge over 18 år ungdomskonsulenterne har haft kontakt med, samt hvor mange kontakter ungdomskonsulenterne har haft i alt, altså også de unge med social sager, afhøringer med flere. Ungdomskonsulenterne har i 2016 haft 390 forskellige kontakter i alt, altså inklusiv de uformelle kontakter over 18 år(111) og under 18 år(112), social døgnvagt(36) samt afhøringer(41) og andre social sager(90). Desuden har ungdomskonsulenterne givet sparring til samarbejdspartnere og forældre på yderligere 50 børn og unge, men disse indgår ikke i det samlede antal kontakter, da det er børn og unge, som ungdomskonsulenterne ikke selv har mødt. Af de 112 nye kontakter, ungdomskonsulenterne har haft med unge under 18 år, er de 25 siden hen blevet til formelle sager, bl.a. støtte/kontakt eller anden foranstaltning. De 87 børn og unge er altså IKKE blevet til sager. Blandt de unge over 18 år, har sagerne primært drejet sig om kriminalitet, rusmidler, skole/job og familie problemer, samt støtte/kontaktsager. FIGUR 1 15

58 INDIVIDORIENTERET FOREBYGGELSE: Her er indsatsen rettet mod de børn og unge, som allerede har begået kriminalitet, eller er truet i en sådan grad, at der allerede er lavet foranstaltninger fra kommunens side. Hovedformålet er, at forebygge at den unge begår ny kriminalitet, kommer ud af sit misbrug eller får forbedret den akutte situation, barnet eller den unge er kommet i. Her sætter Norddjurs Kommune ind på følgende områder: Sanktioner kombineres med pædagogisk indsats. Ungdomskonsulenter deltager i alle afhøringer af unge under 18 år. Forebyggende hjemmebesøg. Samarbejde med kriminalforsorgen. Rusmiddelbehandling. Ungesamråd. Øvrige foranstaltninger. Øvrige fokusområder. UNGDOMSSANKTIONER: Der har i 2016 ikke været nogen unge i Norddjurs, der er blevet idømt en ungdomssanktion, men 4 unge har været fængslet i kortere eller længere tid, uden dog at være blevet idømt en ungdomssanktion. AFHØRINGER AF UNGE UNDER 18 ÅR: Ungdomskonsulenterne har deltaget i 52 afhøringer med unge fra Norddjurs (Nogen unge er afhørt flere gange), 9 videoafhøringer samt 2 afhøringer med unge fra andre kommuner. FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG: Efter hver afhøring, har ungdomskonsulenterne sammen med en socialrådgiver fra myndighedsafdelingen, været på hjemmebesøg hos den unge og dennes familie (Dog ikke de unge fra andre kommuner). SAMARBEJDE MED KRIMINALFORSORGEN: I de tilfælde, hvor en ung på 17 år nærmer sig en frihedsstraf, bliver kriminalforsorgen som regel inddraget med henblik på forskellige vurderinger. I det tilfælde vil der være samarbejde med ungeteam og ungdomskonsulenterne. Ellers er samarbejdet primært, når de unge er over 18 år. Dette vil der komme mere fokus på i 2017 i forbindelse med implementeringen af projekt god løsladelse. RUSMIDDELBEHANDLING: Misbrugsbehandlingen for unge med misbrugsproblematikker op til 18 år ligger i Norddjurs Kommune i Rusmiddelcentret. Ungdomskonsulenterne i UngNorddjurs har en særlig afklarende funktion for de unge under 18 år inden de visiteres videre til behandling. Der er et tæt samarbejde mellem UngNorddjurs og rusmiddelcentret. Der er pt. ca. 70 unge op til ca. 30 år i behandling i Rusmiddelcentret. UNGESAMRÅD: Der er i Østjylland et ungesamråd, som træder sammen om mere omfattende kriminalitetssager med unge. Det er typisk, hvis den unge står til en fængselsstraf eller lignende. Her kan ungesamråd lave en indstilling til retten, og den unge vil hurtigere kunne få sin dom. Vi kan dog bringe sager for ungesamråd, hvis vi har begrundet bekymring for en ung, som vi ønsker endnu flere øjne på. Vi har i 2016 ikke haft nogen sager i ungesamråd. ØVRIGE FORANSTALTNINGER: Kommunen har mulighed for at lave andre foranstaltninger for en ung, som har brug ekstra støtte. DET KUNNE VÆRE: Dusørjob. Efterskole. Støtte/kontaktperson. Familiepleje. Anbringelse. ØVRIGE FOKUSOMRÅDER: Underretninger Radikalisering Opfølgning på kriminelle årige 16

59 UNDERRETNINGER: Et vigtigt fokusområde i 2016 har været underretninger. Både hvordan de skal udformes, hvornår de skal sendes og hvordan der ageres i forhold til underretningen. Det øget fokus har betydet, at der er sendt mange underretninger til kommunen, især fra skoler, men også fra mange andre, bl.a. daginstitutioner, sygehuse, læger, behandlere, private, asylcentre og politiet med flere. Alt sammen vil det være med til at give mulighed for at sætte tidligere ind i det forebyggende arbejde. Ungdomskonsulenterne varetager vurderingen af de skriftlige underretninger, der kommer efter kl om fredagen og på helligdage. Der er i alt modtaget 35 underretninger disse dage. mod dette er revideret i 2016, og der har generelt været stor politisk bevågenhed på området. Vi har et tæt samarbejde med Østjyllands politi og deres Infohus, som er eksperter på radikaliseringsområdet. Der har været enkelte små bekymringer i løbet af året, som vi har taget os godt af. OPFØLGNING PÅ KRIMINELLE ÅRIGE: Hvis politiet er bekymret for en ung over 18 år, som de er kommet i kontakt med, kontakter de ungdomskonsulenterne. Disse vil herefter forsøge at kontakte den unge for en afklarende snak. Dette for at støtte op om, at den unge ikke skal begå ny kriminalitet. RADIKALISERING: Et andet fokus område i 2016 har været forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme. Vores plan KRIMINALITETSSTATISTIK: Som det fremgår af figur 2, så er der i år en stagnering i antallet af unge der er blevet sigtet af politiet for en forbrydelse, og samtidig er det samlede antal sigtelser stort set uændret. Det skal dog siges at der blandt de 0-14 årige har været 16 i år, mod 8 sidste år. Mens der så blandt de årige er et fald fra 37 til 30 sigtede. FIGUR 2 17

60 I figur 3 kan det ses at kriminaliteten blandt unge årige stagneret i forhold til sidste år, både i antallet af unge der er blevet sigtet, men også i samlet antal sigtelser. Af de 118 unge der er blevet sigtet er de 82 kun sigtet en gang eller for en ting. Ud af de 219 sigtelser, er de 44 loven om euforiserende stoffer, fordelt på 39 forskellige unge. Af de 39 unge har de 13 også begået anden kriminalitet, mens de øvrige er sigtet for kun det ene forhold. De næststørste lovovertrædelser er ordensbekendtgørelsen, hærværk og butikstyveri. Som udgangspunkt er der ca hardcore kriminelle i denne aldersgruppe, som står for en stor del af kriminaliteten. FIGUR 3 Figur 4 viser, at af de 46 unge under 18 år, der blev sigtet i 2016, så er de 31 kun sigtet en gang eller for et forhold. Dette kan evt. tilskrives de hurtige hjemmebesøg efter endt afhøring, hvor fokus er at forebygge ny kriminalitet. FIGUR 4 18

61 Figur 5 viser, hvad de unge under 18 år er blevet sigtet for. Andet dækker både mindre forseelser, men også større ting som har givet ubetinget fængsel. FIGUR 5 SSP ØSTJYLLAND: SSP Østjylland er kommet i stand ved at Kredsrådet har bevilget 25 øre pr. indbygger til kompetenceudvikling af SSP medarbejdere i Østjylland. Formålet med SSP Østjyllandsgruppen er at lave kompetenceudvikling for alle der arbejder med SSP opgaver i hele politikredsen. Drøftelse og anvendelse af erfaringer fra DKR s projekt: Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Fokus på egen organisering. Social pejling instruktør dag Studietur til Samsø. Udvikling af brugen af respons ware klikkere. I 2016 HAR DER VÆRET FOKUS PÅ FØLGENDE: Social Norms Marketing på Grenaa Gymnasium Radikalisering og ekstremisme som fokuspunkt. Forberedelse til SSP årsmøde 2017, hvor Østjylland er arrangør. Det er SSP konsulenten, der er Norddjurs kommunens repræsentant i SSP Østjylland. 19

62 DOKUMENTATION OG EVALUERING: SOM DOKUMENTATION FOR HVORDAN UDVIKLINGEN GÅR, ER DER TAGET UDGANGSPUNKT I FØLGENDE: Ungeprofilundersøgelsen Statistik fra bl.a. Danmarks statistik. Kriminalitetsstatistikker. Hvordan har du det undersøgelsen i Region Midtjylland. Narkosituationen i Danmark Kriminalitetsudviklingen v/ Flemming Balvig. UngMap resultater fra den nationale stikprøveundersøgelse Skolebørns undersøgelsen Unge og sociale medier 2016 Resultaterne fra Ungeprofilundersøgelsen, udarbejdet i december 2016, er endnu ikke færdigbehandlet i en endelig rapport. Dette bliver den i foråret Men de enkelte tal kan allerede bruges. Se nedenstående. Der er i Norddjurs lavet en lille arbejdsgruppe til at tage sig af ungeprofilundersøgelsen fremover, samt se på muligheden for at koble flere obligatoriske undersøgelser sammen, så det er til mindst gene for skolerne. Denne gruppe består af: Lene Ravn Holst, skole- og dagtilbud. Keld Kristensen, UngNorddjurs. Herunder er enkelte tal fra ungeprofilundersøgelsen 2016 trukket ud: % 7. KLASSE Norddjurs Landsplan Må drikke alkohol for sine forældre 43% Må drikke alkohol for sine forældre 8% 28% 7% 8. klasse: 24% Har været fuld Har været fuld 5% 19% 0,3% 0,3% Ryger cigaretter hver dag Ryger cigaretter hver dag 3,7% Har haft sex Har haft sex 2% 8% 8% 3,8% 1,6% 2,6% Har prøvet hash 1,1% 75% 8. KLASSE 70% 68% 9. KLASSE Norddjurs Landsplan 4,5% 3,2% Har prøvet hash Må drikke alkohol for sine forældre Har været fuld 49% 5,2% 3,6% Ryger cigaretter hver dag 28% Har haft sex 20% Norddjurs Landsplan 12% 8,9% Har prøvet hash 20

63 KONKLUSION PÅ UNGEPROFILUNDERSØGELSEN: Da vi sidste år gik fra, at lave en årlig 9. klasses undersøgelse til, at deltage i den landsdækkende ungeprofilundersøgelse mistede vi også nogle sammenligningsmuligheder fra år til år. Det er vi ved at opbygge igen, og samtidig kan vi sammenligne os med landsplan, hvis vi finder det relevant. Tallene i ovenstående viser kort 5 risikoområder, og den korte konklusion er, at vi i Norddjurs Kommune generelt har lidt dårligere tal end gennemsnittet, men de fleste tal er ikke signifikant anderledes, måske på nær forældrenes holdning til alkohol i 8. årgang og fuldskabstallet i 9. årgang. Det kunne tyde på at forældre i Norddjurs giver deres børn lov til at drikke lidt før end resten af landet, og derfor har 9. klasserne i Norddjurs også prøvet mere (Været fulde) end resten af landet på det tidspunkt undersøgelsen er lavet (November 2016). SAMLET KONKLUSION PÅ ÅRSRAPPORTEN: Der er sket en stagnering i kriminaliteten blandt unge under 25 år, og generelt er der rigtig mange børn og unge som trives fint i Norddjurs Kommune. Men det kan bestemt blive bedre, så det vil være vigtig at have fokus på fremadrettet at: Arbejde med børn og unges holdninger i forhold til negativ adfærd. Arbejde med forældrenes holdning i forhold til blandt andet alkohol. Arbejde på at få forældrene til at tage mere ansvar i forhold til børns tryghed og trivsel, bl.a. ved at udarbejde forældremøde ingen kan sige nej til. Fortsat arbejde på at børn og forældre undgår negative forestillinger om andre. Have fokus på skolen som vigtigste forebyggelsessted i forhold til udsatte unge. Følge udviklingen i forhold til radikalisering. Fortsætte med fokus på fravær også på ungdomsuddannelser. Sikre unge en god løsladelse i samarbejde med kriminalforsorgen. Støtte endnu mere op om børn og unge fra brudte familier, hvor forældrene slet ikke kan samarbejde. Evt. klæde fagpersoner mere på. Igangsætte dialog med unge årige om udfordringerne med hash. Skabe så trygge livsovergange for alle som muligt. Få nyrevideret SSP læseplanen, så den kan blive implementeret endnu mere i skolernes trivselsarbejde. Ovenstående emner arbejdes der allerede med i forskelligt omfang, men det, vi gerne vil i SSP regi, er at fastholde fokus på de vigtigste områder og udvikle dem. Det kunne være at se på forældrerollen helt fra fødslen, måske som en slags SSP 0-6 års indsats, som har sammenhæng til resten af SSP indsatsen især de i læseplanen beskrevne emner. Det kunne være at implementere social pejling som generel tænkning blandt alle, blandt andet give et fælles oplæg til skolerne, daginstitutionerne med flere, samt bruge den udvidet del, kaldet social Norms marketing (SNM), på ungdomsuddannelser med flere, for helt generelt at sætte fokus på positiv adfærd frem for negativ adfærd. Grenaa Gymnasium er allerede i gang med SNM, og flere kan bare byde sig til. SSP samarbejdet vil desuden følge med i hvad, der kommer af nye tiltag, blandt andet fra Det kriminalpræventive råd, til understøttelse af Tryghed og trivsel blandt børn og unge, som altid vil være hovedformålet med vores indsats, for derigennem at forebygge kriminalitet og misbrug. 21

64 22

65 LINKS: Norddjurs Kommune UngNorddjurs Østjyllands politi UU Djursland SSP samrådet DKR Alkohol og samfund Red barnet Socialstyrelsen Børnerådet SFI Danmarks statistik Net stof Sikker chat Social pejling Sundhedsstyrelsen Center for intervention Center for digital pædagogik Børn og sociale medier Center for familieudvikling Sundung Medierådet Skolesundhed FACEBOOK SIDER: SSP Samrådet SSP Østjylland Sexperter:

66

67 Bilag: 4.2. SSP Forebyggelsesplan 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

68 SSP FOREBYGGELSESPLAN

69 INDHOLD: Forord... 3 SSP samarbejdet... 4 Indsatsniveauer... 5 Generel forebyggelse... 6 Specifik forebyggelse...10 Individorienteret forebyggelse...12 Viden, evidensbaserede metoder og dokumentation

70 FORORD: I Norddjurs Kommune har vi en sammenhængende børnepolitik, en politik for inklusion og tidlig indsats, en sundhedspolitik, en kultur- og fritidspolitik, en ungdomspolitik, en politik for IT og læring, politik for folkeskolens årgang, samt en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune. Denne forebyggelsesplan er helt i tråd med tankerne i disse politikker. F.eks. understreger børnepolitikken vigtigheden af, at alle børn og unge i Norddjurs Kommune har en tryg opvækst, der understøtter deres trivsel, samt deres personlige, sociale, og faglige udvikling. Dette understøttes bl.a. med forebyggelse af kriminalitet og misbrug, men også med opbakning fra forældrene og solide forældrenetværk. Netop trivsel er et nøgleord i denne forebyggelsesplan. Vi tror nemlig på, at børn og unge, der trives godt og har sunde livs vaner, ikke bliver misbrugere, og heller ikke ender i kriminalitet, og derfor vil fokus i det forebyggende SSP arbejde være på alt det, der fremmer børns trivsel. I kommunerne har der i de senere år været stærkt stigende udgifter til de specialiserede opgaver indenfor bl.a. børn og unge området. Det har betydet, at der har været færre ressourcer til det, vi kalder almenområdet. Det er helt afgørende, at vi får vendt denne udvikling. En styrkelse af det forebyggende arbejde for bl.a. at mindske misbrug og kriminalitet er en af de veje, vi skal. Derfor indeholder denne forebyggelsesplan en opdatering, med de nyeste initiativer vi gør inden for forebyggelse, og den lægger frem for alt vægt på tidlig forebyggelse. En væsentlig forudsætning for, at kriminalitets- og misbrugs forebyggelse skal lykkedes, er at samarbejdet mellem de forskellige aktører fungerer. Derfor er SSP samarbejdet i Norddjurs Kommune rigtigt vigtigt, og som det også fremgår af planen, bliver det tænkt udvidet på flere forskellige fronter til børnenes bedste. Denne forebyggelsesplan tager sit udgangspunkt i den sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune. De vigtigste overskrifter her er: SSP samarbejdet Indsatsniveauer Generel forebyggelse Specifik forebyggelse Individorienteret forebyggelse Viden, evidensbaserede metoder og dokumentation Til denne forebyggelsesplan vil der være henvisninger til flere bilag. Bl.a. SSP læseplan ( SSP Årsrapport ( m.m. 3

71 SSP SAMARBEJDET: I Norddjurs Kommune er SSP samarbejdet forankret i UngNorddjurs. Det betyder at UngNorddjurs er forpligtet til at få det tværfaglige samarbejde til at fungere, sikre alle relevante parter deltager, dygtiggøre sig på området og evaluere indsatsen, bl.a. igennem undersøgelser, evalueringer, rapporter og årsberetninger. Øverste instans indenfor SSP samarbejdet er kredsrådet. I kredsrådet i Østjylland sidder de syv borgmestre fra kommunerne. Lokalt har vi et SSP lokalråd. Lokalrådet er en sammenlægning af politiets lokalråd og Norddjurs Kommunes SSP udvalg. Politiet og UngNorddjurs deler derfor formandskabet. Herunder er der 3 lokale SSP grupper geografisk opdelt og et stort SSP+ forum, og til sidst er der mini SSP på hver skole. Det giver følgende møder om året: X antal møder i kredsrådet X antal kredsrådsmøder med hver kommune 4 lokalrådsmøder 2-3 SSP gruppemøder i hver gruppe 2 SSP+ møder X antal mini SSP møder på skolerne samt på ungdomsuddannelserne (Rammerne aftales lokalt) SSP temadage efter behov for alle aktører i ovenstående + evt. ungeråd, frivillige og forældre afhængig af indhold. Den koordinerende ungdomskonsulent i UngNorddjurs deltager i SSP Østjyllands samarbejdet (Også kaldet SSP samrådets Østjyllands kreds). Dette samarbejde består af en repræsentant fra hver af de 7 Østjyske kommuner, samt en repræsentant fra Østjyllands politi. Gruppens formål er, at varetage SSP samrådets interesser, samt at planlægge 2-3 kompetenceudviklingsarrangementer om året for kredsens SSP medarbejdere. Den koordinerende ungdomskonsulent i UngNorddjurs deltager desuden i Det Kriminalpræventive Råds workshoprække, samt en del øvrige interne og eksterne arbejdsgrupper, bl.a. i forhold til forebyggelsespakker m.m., og sidder desuden med i SSP samrådets bestyrelse. Det betyder, at der i Norddjurs Kommune er en rød tråd igennem hele systemet. Altså fra kredsråd, DKR, SSP samrådet, SSP Østjylland og hele vejen igennem vores eget system fra lokalråd til mini SSP og helt ud til ungdomskonsulenterne, som primært møder de unge der er på vej ud i kriminalitet og misbrug. 4

72 SSP ORGANISATION - NORDDJURS KOMMUNE SKOLE- OG DAGTILBUDS- AFDELINGEN SOCIALOMRÅDET SOCIALOMRÅDET POLITIET ØVRIGE LOKALRÅDET Skole- og dagtilbudschef Socialchef Souschef Ungdomsskoleleder Ungdomskonsulent / koordinator (sekretær) Leder af myndiheds- og visitationsenheden Socialchef Ungdomsskoleleder Ungdomskonsulent / Koordinator (sekretær) Områdeleder Lokalpolitileder Leder af lokalpolitiets forebyggelsessektion Leder af det kriminalpræventive sekretariat Kriminalforsorgen SSP GRUPPER 3 distrikter Repræsentanter fra skolerne 10. kl. centret Ungdomskonsulenter / Koordinator Sundhedsplejen Klubberne Repræsentant fra Ungeteam Repræsentant fra Børnefamilieteam Ungdomskonsulent / Koordinator Sundhedsplejen Klubberne Lokalpolitiet Ungdommens uddannelsesvejledning SSP+ 10. kl. centret Områdeleder - socialområdet Ungdomskonsulenter / Koordinator Rusmiddelcentret UngNorddjurs Repr. fra Ungeteam Repr. fra Børne- familieteam Områdeleder - socialområdet Ungdomskonsulent / Koordinator Rusmiddelcentret UngNorddjurs Lokalpolitiet Ungdommens uddannelsesvejledning Kriminalforsorgen Jobcentret Viden Djurs Gymnasiet Produktionsskolen VUC SOSU skolen MINI SSP Skoledistrikter Repræsentanter fra skolerne, bl.a. leder, SSP medarbejder, AKT medarbejder m.fl. Ungdomskonsulent Sundhedsplejen Repræsentant fra Børnefamilieteam Ungdomskonsulent Sundhedsplejen Lokalpolitiet Ungdommens uddannelsesvejledning INDSATSNIVEAUER: I SSP samarbejdet har der ofte været fokus på børn fra skolealderen og frem til det 18 år. Dette er bl.a. afspejlet i, at vi i skolernes SSP læseplan starter ved 0. kl. Det er dog efterhånden blevet kendt, at de problematikker som unge står i, som regel bunder i deres opvækst, og dermed med fordel kunne forebygges inden skolealderen. Vi ser det derfor nødvendigt, at begynde fokus på forebyggelse af kriminalitet og misbrug allerede fra før barnet bliver født, det første leveår og i dagplejen, vuggestuen og børnehaven. Fokus skal naturligvis være rettet mod forældrene, deres rolle, deres betydning for barnets trivsel, deres opdragelsesmuligheder m.m. I Norddjurs Kommune er det derfor vigtigt, at vi ser nye muligheder. For at forebyggelse virker er det vigtigt at vi alle sammen er klar på at sætte ind i det øjeblik en ekstra indsats er nødvendig. Nogen gange vil det ikke være muligt at kunne forudse et problem med en ung. I de tilfælde, hvor en ung står med et problem, bliver kunsten at bremse den unges negative udvikling, og sikre bedst mulig trivsel for den unge med de nuværende forudætninger. De forskellige niveauer hvor forebyggelse er relevant er beskrevet i det følgende. 5

73 GENEREL FOREBYGGELSE: Her drejer det sig om at lave nogle indsatser, tiltag m.m. der generelt forebygger. Dvs. noget der involverer en hel klasse, en hel årgang, alle forældre i en børnehave etc. Generel forebyggelse er en indsats som er god for alle. F.eks. øges alles trivsel i en børnegruppe, dvs. alle profitere af tiltaget, men der er nogen som det ikke er nok for, og som har brug for en yderligere indsats, og her tænkes den specifikke eller individorienteret indsats ind. Hovedformålet med den generelle forebyggelse er at skabe bedst mulige forudsætninger for børns udvikling, trivsel og læring. Her sætter Norddjurs Kommune ind på følgende områder: Forældrenes holdninger, rolle og ansvar fra daginstitutionsalderen og frem Skolernes SSP læseplan Skolernes plan for bekæmpelse af mobning Skolernes trivsels- og læringsmiljøer Fritidsmuligheder for alle børn Information og rådgivning Trygt miljø i junior og ungdomsklubber Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelser samt andre overgange Tryghed for unge også i nattelivet Et udviklende ungdomsmiljø FORÆLDRENES HOLDNINGER, ROLLE OG ANSVAR FRA DAGINSTITUTIONSALDEREN OG FREM: I Norddjurs Kommune har vi fokus på børnene fra fødslen af. Vi ønsker, at give alle forældre de bedste muligheder for at være en god og kompetent forælder for deres børn. Sundhedsplejens møde med de kommende og nybagte forældre og den generelle støtte de kan give, er første skridt mod et forhåbentlig godt og trygt liv for barnet. Fokus er trivsel, relationer, familiedannelse, forældreansvar og gode forældrevaner. I kommunen tilbydes gravitetsbesøg til alle 1. gangs forældre, hvor det netop er forældrenes indre arbejdsmodeller som kommer i spil i relation til forældreskab og familiedannelse. Der kunne med fordel tilbydes forældre kurser til alle første gangs forældre. F.eks. modellen klar til barn, familie med hjertet eller PMTO (Parent Management Training Oregon et forældre træningsprogram) Dette fokus på forældrenes rolle vil fortsætte videre ind i daginstitutionerne, hvor der vil blive oplyst generelt om forældrerollen, og hvad man som forældre skal være opmærksom på, og hvor vigtig et godt familieliv er for børnenes trivsel. Dette bl.a. ved at sætte fokus på brudte familier, alkohol og sygdom i familien og forskellige opvækstbetingelser som generelle emner på forældremøder m.m. Samtidig er der fokus på vigtigheden af barnets opvækst med både kvindelige og mandlige relationer, samt at se på udviklingsmuligheder for et barn i en institutionsverden frem for begrænsninger. Bl.a. sørge for, at der er mulighed for at kunne udfolde sig fysisk, i stedet for forbud mod at være for vild. Det er vigtigt, at der er viden om børneseksualitet og det naturlige i, at børn undersøger deres egen og andre børns krop via f.eks. doktorlege, således at det bliver lettere for personale og forældre at skelne mellem hvad der er naturligt, og hvad der skal ses som et faresignal i forhold til overgreb. Det er vigtigt at have fokus på det gode forældresamarbejde, som en væsentlig del af den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats i Norddjurs Kommune. Samtidig vil, et øget forældrefokus på den gode opdragelse og det at tage ansvar for vores børn, være et vigtigt element i forældrenes forebyggende indsats. Der kunne med fordel ses på forældresamarbejdet allerede i børnehaven, og videreføre dette ind i skolen. FOKUSOMRÅDER KUNNE VÆRE: Det gode forældremøde Dialog mellem forældre, og mellem forældre og institution/skole Tryghed i forældresamarbejdet Hvordan bruger vi hinanden og hvornår? Hvordan får- og bruger vi ny viden? 6

74 Det er vigtigt, at forældre laver nogle regler og rammer for deres børn, men det er også vigtigt at have en dialog med andre forældre for at opnå et fælles ståsted i forhold de udfordringer der løbende vil komme. Erfaringer viser, at forældre der er gode til at samarbejde og sætter gode fornuftige regler op for deres børn, også har børn i trivsel. SKOLERNES TRIVSELS- OG LÆRINGSMILJØER: Alle skoler i Norddjurs Kommune sikrer, at børnene oplever udviklingsorienterede og stimulerende læringsmiljøer. Dette gør sig også gældende i dagtilbud og klubtilbud. Det vigtigste er, at alle børn oplever at få succes. Hvis et barn f.eks. ikke har succes i dansktimerne, fordi det er svært for barnet, eller fordi barnet er for uroligt, er det vigtigt, at skolen sammen med øvrige samarbejdspartnere får givet barnet succes med noget andet. Det kunne eksempelvis være i gymnastiktimen, på billedskolen, eller i juniorklubben. SKOLERNES SSP LÆSEPLAN: Som bilag til denne forebyggelsesplan er der udarbejdet en SSP læseplan. I læseplanen er der beskrevet hvilke emner der arbejdes med på de forskellige alderstrin, hvilke materialer der kan benyttes, evt. hvilke gæster der kommer udefra, og hvad forældrene skal snakke om / høre om på forældremøderne i de enkelte årgange. Der er i SSP læseplanen nogle emner som forældrene vil få en kort intro til i Børnehaveklassen, og som løbende vil blive berørt de kommende 10 år. Det drejer sig om: Familien og forældrenes rolle Det gode skoleliv Tryghed og trivsel Sociale medier Alkohol Fritidsliv Hvem er jeg? - Der er brug for alle Social pejling - flertalsmisforståelser - positivitet Konflikthåndtering, herunder elevmægling Se mere her: SKOLERNES PLAN FOR BEKÆMPELSE AF MOBNING: Alle skoler har udarbejdet en plan for bekæmpelse af mobning. Denne plan vil styrke mulighederne for børns trivsel, ikke kun i skolen, men i deres liv generelt. Formålet er at skabe et trygt skolemiljø med respekt for forskelligheder. Der findes forskellige metoder til at opnå et godt trivsels- og læringsmiljø. Bl.a. bruger flere skoler PALS (Positiv adfærd i læring og samspil), der tager udgangspunkt i PMTO. Nogle bruger AKT funktionen konsultativt i forhold til lærerne, så der skabes bedst mulig inklusion og trivselsfremme i den enkelte klasser. Samtidig er der fokus på generelt røgfri skoletid for alle børn i Norddjurs Kommune. FRITIDSMULIGHEDER FOR ALLE BØRN: I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn og unge er fritidsaktive, i det omfang det overhovedet er muligt. Der er mange forskellige fritidsmuligheder i Norddjurs Kommune, og igennem Fritidspas-ordningen, er det lykkedes at få koblet rigtig mange ikke fritidsaktive børn og unge sammen med en egnet fritidsaktivitet. Det er vigtigt, at vi i Norddjurs Kommune holder fast i, at et godt fritidsliv er god forebyggelse. Dette ved at sikre, at samarbejdet mellem skolerne, UngNorddjurs, hvor fritidspas er forankret, og fritidstilbuddene opretholdes. Dette kunne bl.a. ske ved, at børnenes fritidsvaner tages op på samtlige skole/hjem samtaler. Der vil i denne proces også skulle arbejdes for at lave foreningsudvikling, der bl.a. har til formål, at få flere foreninger til at være gearet til særligt krævende børn, uden at det går ud over de øvrige børn. INFORMATION OG RÅDGIVNING: Det kan være god generel forebyggelse at både forældre, børn og professionelle kan få relevant information om børn, unge, kriminalitet og misbrug. UngNorddjurs har relevant info på deres hjemmeside, hvor der også vil være henvisninger, materialer, links m.m. Bl.a. kan en folder omkring fester for og med unge skabe gode, trygge og lovlige rammer om de fester som forældre ønsker at lave for deres børn. Ungdomskonsulenterne står også til rådighed for unge der laver projektopgaver, samt generel råd og vejledning til alle andre. Social- 7

75 rådgiverne har en konsulentfunktion ude i skole/dagtilbuddene, hvor de giver generel råd og vejledning, og sundhedsplejen har en åben rådgivningsfunktion i forhold til trivsel, hygiejne, kostvejledning m.m. På er der også relevant viden og information om forskellige problematikker og udfordringer. TRYGT MILJØ I JUNIOR OG UNGDOMSKLUBBER: UngNorddjurs er forpligtet til at skabe trygge rammer i klubberne. Det skal være alkohol, røg og stoffrit, og samtidig rumme mange forskellige typer af børn og unge. Der kan holdes alkoholfrie fester, og omdrejningspunktet er ungedemokrati, medindflydelse og autentiske voksne. Der skal desuden altid arbejdes på at skabe trygge rammer for børn. Trygge børn der trives, og gerne i alle sammenhænge, får generelt et bedre liv uden kriminalitet og misbrug. OVERGANGEN FRA FOLKESKOLE TIL UNGDOMSUD- DANNELSER SAMT ANDRE OVERGANGE : Når børn har færdedes i trygge rammer i 10 år, kan det ind imellem være svært for nogen, at komme igennem et stort skift i deres liv, som det at starte på en ungdomsuddannelse kan være. Disse unges utryghed kan medføre, at de søger de forkerte venner, bliver ensomme, bliver angste m.m., og dermed får en dårligere skolegang end tilfældet ville være, hvis de var 100 % trygge det nye sted. Det er et område vi i SSP samarbejdet har megen fokus på, og der vil også være fokus på overgangen fra børnehave til skole, og for en del børns vedkommende også fra 6. klasse til 7. klasse i forbindelse med et skift til en overbygningsskole. SSP+ samarbejdet har også fokus på, at støtte disse overgange, og erfaringer fra bl.a. 10. klasse center Djursland med overgangssamtaler i 9. klasse kunne være brugbare for andre. 8

76 For at gøre de unge mere trygge i denne overgang, og for at støtte de ikke uddannelsesparate noget mere, har Kommunen et særligt tilbud til de ikke uddannelsesprate, hvor de kan få løftet deres faglige niveau. Samtidig vil der være fokus på UU s uddannelsesplaner, og fokus på mulighed for en mentor til de unge ved skoleskift. Desuden har SSP samarbejdet fokus på forskellige relevante temaer på UngNorddjurs 9 klasses dag, der afholdes i august/september hvert år, og i ungdomskonsulenternes samarbejde med ungdomsuddannelserne er der fokus på en god start. I SSP samarbejdet er der desuden fokus på, at alle livs overgange kan skabe udfordringer for den enkelte. TRYGHED FOR UNGE OGSÅ I NATTELIVET: Vi vil gerne fremadrettet have fokus på de unges evne til konflikthåndtering, også i nattelivet, da det vil bevirke klart færre voldssager, eller voldsrelateret sager. En start med fokus på konflikthåndtering, elevmægling, vredeshåndtering, ART forløb (Agression Replacement Training) 1 m.m. i grundskolen, kunne være med til, at Norddjurs Kommunes unge på et tidligere tidspunkt i konflikten ønsker den løst, end tilfældet er nu, og samtidig nemmere håndtere deres vrede og frustrationer. Vi har ønsket at unge mellem år ikke kan færdes frit i nattelivet i Norddjurs Kommune. Der er nu kommet nogle begrænsninger i deres tilstedeværelse på diskotekerne, som i stedet vil gøre de unges fester til et ansvar for enten forældrene eller skolen. Dette vil helt sikkert skabe mere tryghed for de unge. Generelt er unge dog meget trygge i nattelivet, og de vil også opleve både natteravne og ungdomskonsulenter være tilstede i bybilledet og til arrangementer. Politiet har også stort fokus på, at udskænkningsregler bliver overholdt på restaurationerne. ET UDVIKLENDE UNGDOMSMILJØ: God generel forebyggelse er også, at det er attraktivt at være ung i Norddjurs Kommune. Dette ved at have indflydelse på fritidstilbud og kulturelle muligheder for unge igennem demokrati og medinddragelse. Aktørerne, ungdomsrådet i Norddjurs Kommune, har her en vigtig rolle. De skal sammen med de øvrige aktører sikre, at mange ressourcestærke unge bliver i Norddjurs Kommune, vender tilbage igen efter endt uddannelse eller når de skal etablere sig. 1 ART er et manualbaseret program, der har til formål at mindske aggressiv adfærd samt skabe en højere grad af empati, bedre selvværd blandt børn og unge, der er i risiko for at udvikle alvorlige adfærdsmæssige problemer 9

77 SPECIFIK FOREBYGGELSE: Her er der tale om en målrettet indsats over for børn og unge, der er i risiko for på sigt at begå kriminalitet eller få et misbrug. Som udgangspunkt er der fokus på børn, der er i en sårbar eller udsat position. Hovedformålet med den specifikke forebyggelse er, at sikre at børn og unge der udviser tegn på mistrivsel og risikoadfærd, bliver opsporet tidligt. Her sætter Norddjurs Kommune ind på følgende områder: Fagpersoner har nødvendig viden om tegn på trivsel, mistrivsel, samt risikoadfærd og risikofaktorer Helhedsorienteret og sammenhængende indsats Støtte til forældre Tryghed for børn i brudte familier Hjælpe og støtte til et aktivt fritidsliv Fastholdelse i uddannelse Fokus på skolefravær Opsporingsværktøj til +18 årige HELHEDSORIENTERET OG SAMMENHÆNGENDE INDSATS: Som en del af den helhedsorienteret og sammenhængende indsats, vil alle relevante parter blive inddraget i løsningen af problemstillingen. Personen som har tovholderfunktionen på sagen, det kunne være ungdomskonsulenten, får koordineret indsatsen, så alle arbejder mod samme mål. I øjeblikket er der flere forskellige tværfaglige mødefora, bl.a. handleplans forum på skolerne, mini SSP møder m.fl., hvor der er fokus på at få inddraget alle relevante parter i en sag. Fremadrettet vil det være vigtig, at sikre helheden i disse møder og samtidig sikre Ad hoc løsningers synlighed på tværs af sektorer, og opnå helhed i samarbejdet ved at inddrage bl.a. jobcentret, foreningsliv, erhvervsliv m.fl., hvor det er relevant. Erfaringer fra andre steder af landet, bl.a. Vejle, viser, at et fælles sprog blandt alle i SSP samarbejdet, samt endnu mere fokus på det tætte samarbejde, også har en vigtig funktion i opgaveløsningen. FAGPERSONER HAR NØDVENDIG VIDEN OM TRIVSEL, MISTRIVSEL, SAMT RISIKOADFÆRD OG RISIKOFAK- TORER: I SSP samarbejdet er der altid fokus på, at have den nyeste og bedste viden om emnet. Dette bør ske igennem opkvalificering og efteruddannelse. Der afholdes jævnligt temadage for alle, der arbejder med SSP og forebyggelse. Her vil der altid være fokus på risikoadfærd og risikofaktorer. I SSP samarbejdet bliver der lagt vægt på, at alle ved hvornår, hvordan og til hvem der skal laves en underretning i forhold til bl.a. overgrebspakken og i forhold til børn og unges bekymrende adfærdsændringer. Ved bekymring med et barn eller ung, eller grupperinger kan dette tages op på mini SSP møderne, og er det mere akut, kan ungdomskonsulenten altid kontaktes, som vil give sparring på, hvad næste skridt er. Fokus er, at få opsporet de udsatte børn så tidligt som muligt. STØTTE TIL FORÆLDRE: Fokus er at gøre forældrene til de bedst mulige rollemodeller for deres børn. Dette gøres ved at råde og vejlede forældrene i udsatte positioner. Der er flere muligheder. Bl.a. familiehusets anonyme rådgivning, sundhedsplejens åbne rådgivning, en samtale eller hjemme besøg af sundhedsplejersken, en samtale med en socialrådgiver, bl.a. ude på skolerne, en samtale med en ungdomskonsulent, eller benytte øvrige online rådgivningssteder, hjemmesider, chatsider m.m. Der arbejdes stort set altid på at inddrage forældrene i løsningen af de begyndende problemer, der kunne opstå med et barn eller ung. Hvis et barn eksempelvis er begyndt at udvise uheldig adfærd i skolen, er det vigtigt hurtigt at få snakket med forældrene og finde ud af en mulig fælles løsning på problemet. Der vil også være mulighed for at komme i en familieklasse, og fremadrettet kunne familiekurser, bl.a. efter PMTO modellen blive en mulighed. 10

78 TRYGHED FOR BØRN I BRUDTE FAMILIER: En del børn oplever at deres forældre går fra hinanden og enkelte at enten far eller mor dør. Det er vigtigt at have fokus på, hvordan der skabes bedst mulig trivsel for børn i denne situation. Forældrene skal rådes og vejledes i hvad skilsmissen gør ved barnet, hvordan barnet bedst kommer igennem det, hvordan forældrenes samarbejde har betydning for barnets trivsel samt at få forældrene til at sætte sig ind i barnets situation. Det kunne være en fordel hvis alle skilsmisseforældre kunne få råd og vejledning på et tidligt tidspunkt, gerne før beslutningen, så de dermed gør det bedst mulige for barnet. Der kunne også med fordel tilbydes skilsmissegrupper for børnene, med delvis inddragelse af forældrene f.eks. i form af aftenarrangementer med relevante tema drøftelser. Der er også mulighed for åben retshjælp for de implicerede forældre. Børn der mister bliver tilbudt samtaler med krisepsykolog, og har mulighed for efterfølgende at deltage i sorggruppe i UngNorddjurs. Erfaringer viser, at børn der har mistet tidligt, ofte klarer sig fint ind til teenageårene, hvor der kan opstå forskellige problemer, bl.a. selvværd, identitets og adfærdsproblemer. De voksne der er tæt på disse børn, skal være særlig opmærksom når denne periode nærmer sig, og støtte barnet endnu mere i denne periode. forebygge radikalisering og ekstremisme, er det særligt vigtigt at få opbygget disse positive fællesskaber. FASTHOLDELSE I UDDANNELSE: Et af de vigtigste forebyggende redskaber er at fastholde børn og unge i skole, job eller uddannelse. I overgangen fra folkeskolen og videre har det stor betydning for især de udsatte børns trivsel om de kommer godt videre. Brobygning, besøg på uddannelsesstederne, samtaler m.m. er rigtig gode tiltag, der understøtter fastholdelse. Samtidig er det vigtigt at støttepersonerne, mentorerne, vejlederne m.fl. på ungdomsuddannelserne, har fokus på de udsatte børn og støtter dem på bedst mulig vis. Bl.a. vil SSP+ samarbejdet have fokus på disse overgange fremover. Det kan dog være nødvendigt at vide, hvis et barn har en psykisk diagnose, for at kunne støtte i uddannelse. Ungdomskonsulenterne i UngNorddjurs har også fokus på fastholdelse i uddannelse blandt de unge op til 25 år, som de snakker med. Dette igennem et tæt samarbejde med uddannelsesstederne. HJÆLPE OG STØTTE TIL ET AKTIVT FRITIDSLIV: Der er i SSP samarbejdet hele tiden fokus på, om alle børn har en sund og aktiv fritid. Fritidspas ordningen støtter op om dem, der ikke selv kommer i gang med noget, eller der hvor forældrene enten ikke har råd eller ressourcer til at støtte børnene. Fokus er at skabe positive relationer, og samtidig få de lidt mere udsatte børn og unge til at pejle sig mod omverdenen, og se sig selv som en del af et positivt fællesskab. I forhold til at 11

79 FOKUS PÅ SKOLEFRAVÆR: SSP har stort fokus på skolefravær. Det er ofte her vi først får en fornemmelse af, at noget er på vej til at gå galt. Ungdomskonsulenterne modtager 4-5 gange om året skolernes fraværslister. De gennemgås med skolerne, og man bliver her enige om, hvem der gør hvad med de børn med for højt bekymrende fravær. Ofte virker det godt at ungdomskonsulenten kontakter familien i stedet for skolen, da problemet måske ikke er skolerelateret, og dermed ikke noget forældrene i første omgang havde tænkt skolen kunne tage sig af. Andre gange er det fint, at skolen tager sig af dem, hvilket de gør med alle børn som begynder at have for højt fravær. OPSPORINGSVÆRKTØJ TIL +18 ÅRIGE: SSP vil gerne arbejde forebyggende, og have fokus på tidlig indsats m.m., men alligevel dukker der en gang imellem helt nye årige kriminelle op - Unge som det ikke nødvendigvis har været muligt at opspore i barndommen. Disse unge har dog ofte efter det 18 år udvist en hvis form for bekymrende adfærd før den kriminelle handling. SSP samarbejdet forsøger, at opspore disse unge før de bliver kriminelle. Ungdomsuddannelserne og ungdomskonsulenterne tager kontakt til frafaldstruede unge, får afklaret deres situation og støttet dem videre i forløbet. Desuden giver politiet bekymringer videre ang. unge årige lovovertrædere til ungdomskonsulenterne, der efterfølgende tager kontakt til de unge. INDIVIDORIENTERET FOREBYGGELSE: Her er indsatsen rettet mod de børn og unge, som allerede har begået kriminalitet, eller er truet i en sådan grad, at der allerede er lavet foranstaltninger fra kommunens side. Hovedformålet er at forebygge, at den unge begår ny kriminalitet, kommer ud af sit misbrug eller får forbedret den akutte situation barnet eller den unge er kommet i. Her sætter vi Norddjurs Kommune ind på følgende områder: Sanktioner kombineres med pædagogisk indsats Afhøringer og retsmøder med unge under 18 år. Forebyggende hjemmebesøg Samarbejde med kriminalforsorgen Rusmiddelbehandling Ungesamråd Øvrige foranstaltninger Øvrige fokusområder SANKTIONER KOMBINERES MED PÆDAGOGISK INDSATS: I Norddjurs Kommune vil der altid være fokus på den pædagogiske indsats, når der gives en sanktion til et barn eller ung. AFHØRINGER OG RETSMØDER MED UNGE UNDER 18 ÅR: Ungdomskonsulenterne deltager i alle afhøringer og retsmøder med unge under 18 år. I særlige tilfælde er en ung blevet sigtet af politiet, uden en ungdomskonsulent er blevet kontaktet. I disse tilfælde vil sagen stå på SSP listerne, som ungdomskonsulenterne ser hver mandag, og vil herefter agere i sagen. FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG: Ungdomskonsulenten og den unges sagsbehandler tager på hjemmebesøg ved alle børn og unge, der har begået kriminalitet. 12

80 SAMARBEJDE MED KRIMINALFORSORGEN: Der er samarbejde med kriminalforsorgen i forbindelse med lokalrådet, SSP+ samt i enkelt sager, hvor relevante parter snakker sammen om konkrete unge. RUSMIDDELBEHANDLING: Rusmiddelcentret i Norddjurs Kommune varetager rusmiddelbehandlingen af alle. Ungdomskonsulenterne i UngNorddjurs har en særlig afklarende funktion for de unge under 18 år inden de visiteres videre til behandling. Der er et tæt samarbejde mellem UngNorddjurs og rusmiddelcentret. UNGESAMRÅD: Samrådet er et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde, der afgiver koordineret indstilling til retten og anklagemyndigheden om indsatsen i forhold til unge årige, der er sigtet for alvorlig kriminalitet. Inddragelse sker når vi i Norddjurs Kommune har en ung, der står til ubetinget straf eller ungdomssanktion. ØVRIGE FORANSTALTNINGER: Norddjurs Kommune har mulighed for at lave forskellige foranstaltninger for børn, der på den ene eller anden måde er så truet, at en ekstra indsats er påkrævet. Det kunne være: Social pædagogisk friplads Efterskole ophold Familiehuset Aflastning Støtte/kontaktperson Anbringelse ØVRIGE FOKUSOMRÅDER: Af andre fokusområder der vil have en forbedrende virkning på udsatte børn og unge er bl.a.: Frontmedarbejdere i Ungeteam hurtig indsats Fokus på Unge i centrum holde de unge inden for normalsystemet Tilbud til overvægtige Forældreevne undersøgelse Psykologisk udredning Motivere de svage unge til at modtage støtte 13

81 14

82 VIDEN, EVIDENSBASEREDE METODER OG DOKUMENTATION: I SSP samarbejdet er fokus på at opsøge ny viden, bruge det allerede dokumenteret, bl.a. social pejling, og samtidig lave nye prøvehandlinger, når der kræves en ny type indsats. Vi sidder bl.a. med i SSP samrådet, SSP Østjylland og deltager i DKR s kursusrække i forhold til forebyggelse af ungdomskriminalitet. Det er den koordinerende ungdomskonsulent, der sidder med alle tre steder. Her bliver der mulighed for at få evalueret de indsatser vi laver, og samtidig sidder vi tæt på de erfaringer andre kommuner har gjort sig. Vi ønsker i SSP samarbejdet, at opsøge så meget dokumentation som muligt på, at det vi gør, eller gerne vil gøre, har en positiv effekt. Vi håber, at der i fremtiden bliver lavet flere beregninger og analyser, som understøtter den positive effekt af de indsatser vi gør, bl.a. som det er sket i CEBR s samfundsøkonomiske costbenefit-analyse af kriminalpræventive indsatser. Her er der lavet en beregning, som viser, at den temadag vi laver i 5-6 klasse i Social pejling (I analysen kaldet alle de andre gør det ), koster i snit 153 kr. pr. individ, mens den samlede samfundsgevinst er 3000 kr. pr. individ. Dette er altså en rigtig god investering. I det forebyggende arbejde i Norddjurs Kommune vil vi tage udgangspunkt i flere forskellige rapporter, kortlægninger m.m. Det er bl.a.: SFI: Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge København 2011 KL: Invester før det sker social politisk udspil, maj 2013 DKR: Mentor og fritidsindsatser en guide til den gode indsats, oktober 2012 Servicestyrelsen: 10 gode råd Udsatte børn og unges fritidsliv Servicestyrelsen: Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge, april 2012 DKR: Lovlydig ungdom, Flemming Balvig, marts 2011 Socialstyrelsen: Ressource og risiko KL: Det gode børneliv, København, 2012 SSP Østjylland: Den lille bog om Elevmægling, Århus, september 2012 KORA: Kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats overfor stofmisbrug, juni 2013 Kræftens bekæmpelse: Unges alkoholvaner i Danmark, 2014 Center for rusmiddelforskning: UngMap den nationale stikprøveundersøgelse, 2014 DKR: På kanten af skolen, København 2015 Statens institut for folkesundhed: Skolebørns undersøgelse 2014, København 2015 Sundhedsstyrelsen: Narkosituationen i Danmark 2015, København 2015 KL: De udsatte børn, 2015 Sundhedsstyrelsen: Alkoholstatistik 2015, januar 2015 SFI: På vej mod ungdomskriminalitet, København 2016 SSP samarbejdet udarbejder hvert år i januar/februar en SSP årsrapport, som er en evaluering af SSP indsatsen i det forgangne år, en evaluering af SSP forebyggelsesplanen, samt diverse kriminalitetsstatistikker. Desuden er der lokale trivselstal i den årlige ungeprofilundersøgelse. 15

83 OPLYSNINGER TIL FAKTA BOKSE: Norddjurs kommune Torvet Grenå Tlf Norddjurs@norddjurs.dk UngNorddjurs Åboulevarden Grenå Tlf ung@ungnorddjurs.dk KONTAKTPERSONER: SSP samarbejdet Koordinerende ungdomskonsulent Keld Kristensen Tlf kk@ungnorddjurs.dk Formand for SSP Leder af UngNorddjurs Henrik Larsen Tlf hl@ungnorddjurs.dk

84 Bilag: 6.1. Statistik for skolefravær i østjyske kommuner Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

85 Skolefravær statistik fra uddannelsesstatistik.dk Østjyske kommuners samlede fravær: Favrskov Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus 2015/2016 4,7 % 5,4 % 6,0 % 5,1 % 5,7 % 8,1 % 4,3 % 4,5 % 5,4 % 5,4 % 2014/2015 4,6 % 5,3 % 5,3 % 5,1 % 5,4 % 8,3 % 4,2 % 4,3 % 5,4 % 5,4 % 2013/2014 4,2 % 5,1 % 5,2 % 4,4 % 5,3 % 8,3 % 3,9 % 4,0 % 5,4 % 5,5 % 2012/2013 4,7 % 5,8 % 5,6 % 4,9 % 5,4 % 6,4 % 4,5 % 4,1 % 5,9 % 5,9 % 2011/2012 4,0 % 5,4 % 5,9 % 4,4 % 5,2 % 6,4 % 4,1 % 3,7 % 5,4 % 5,6 % 2010/2011 4,9 % 5,9 % 6,4 % 5,2 % 5,8 % 7,1 % 4,8 % 3,9 % 5,1 % 6,0 % Landstal 2015/2016 5,7 % 2014/2015 5,5 % 2013/2014 5,4 % 2012/2013 5,8 % 2011/2012 5,5 % 2010/2011 6,0 % Kommunernes samlede fravær år 2015/2016 fordelt på skoletrin: Favrskov Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Udskoling 5,8 % 7,1 % 8,2 % 7,2 % 7,0 % 10,5 % 5,6 % 5,2 % 6,5 % 6,8 % Mellemtrin 4,2 % 4,9 % 5,2 % 4,6 % 5,5 % 8,1 % 4,0 % 4,6 % 5,3 % 5,1 % Indskoling 4,2 % 4,7 % 4,7 % 4,2 % 5,0 % 5,6 % 3,7 % 4,0 % 4,6 % 4,6 % Landstal Udskoling 7,1 % Mellemtrin 5,3 % Indskoling 4,9 % Kommunernes samlede fravær år 2014/2015 fordelt på skoletrin: Favrskov Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Udskoling 6,1 % 7,4 % 7,7 % 7,6 % 7,0 % 11,5 % 5,3 % 5,3 % 6,9 % 7,0 % Mellemtrin 4,3 % 4,8 % 5,1 % 4,8 % 5,0 % 7,2 % 4,5 % 4,1 % 5,0 % 5,0 % Indskoling 3,6 % 4,3 % 3,7 % 3,5 % 4,4 % 5,0 % 3,3 % 3,7 % 4,6 % 4,5 % Landstal Udskoling 6,9 % Mellemtrin 5,3 % Indskoling 4,6 % 1

86 Østjyske kommuners samlede sygefravær: Favrskov Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus 2015/2016 3,0 % 3,3 % 3,0 % 3,0 % 3,5 % 3,9 % 2,4 % 2,8 % 2,9 % 2,8 % 2014/2015 2,9 % 3,1 % 2,5 % 3,2 % 3,3 % 3,9 % 2,4 % 2,8 % 3,0 % 2,9 % 2013/2014 2,7 % 2,8 % 2,5 % 2,6 % 3,1 % 3,4 % 2,1 % 2,5 % 2,9 % 2,9 % 2012/2013 3,1 % 3,3 % 3,0 % 3,3 % 3,4 % 3,4 % 2,8 % 2,7 % 3,4 % 3,3 % 2011/2012 2,7 % 3,2 % 3,3 % 2,5 % 3,3 % 3,2 % 2,5 % 2,4 % 3,3 % 3,1 % 2010/2011 3,4 % 3,7 % 3,7 % 3,1 % 3,9 % 4,1 % 3,1 % 2,6 % 3,0 % 3,4 % Landstal 2015/2016 3,1 % 2014/2015 3,0 % 2013/2014 3,0 % 2012/2013 3,4 % 2011/2012 3,2 % 2010/2011 3,7 % Kommunernes samlede sygefravær fra år 2015/2016 fordelt på skoletrin: Favrskov Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Udskoling 3,4 % 4,0 % 3,3 % 4,1 % 3,8 % 4,4 % 3,0 % 3,3 % 3,1 % 3,2 % Mellemtrin 2,9 % 3,1 % 2,9 % 2,7 % 3,7 % 4,7 % 2,3 % 2,9 % 2,9 % 2,8 % Indskoling 2,7 % 3,0 % 2,7 % 2,5 % 3,1 % 2,7 % 2,1 % 2,4 % 2,7 % 2,7 % Landstal Udskoling 3,6 % Mellemtrin 3,1 % Indskoling 2,8 % Kommunernes samlede sygefravær fra år 2014/2015 fordelt på skoletrin: Favrskov Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Udskoling 3,7 % 3,9 % 2,9 % 5,0 % 4,1 % 4,6 % 2,9 % 3,5 % 3,4 % 3,4 % Mellemtrin 2,9 % 3,1 % 2,7 % 2,9 % 3,4 % 4,6 % 2,8 % 2,8 % 3,0 % 2,7 % Indskoling 2,2 % 2,5 % 2,0 % 2,2 % 2,6 % 2,2 % 1,9 % 2,2 % 2,7 % 2,5 % Landstal Udskoling 3,6 % Mellemtrin 3,1 % Indskoling 2,6 % 2

87 Østjyske kommuners samlede ulovlige fravær: Favrskov Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus 2015/2016 0,5 % 0,8 % 1,4 % 0,6 % 0,6 % 1,0 % 0,6 % 0,5 % 1,0 % 1,0 % 2014/2015 0,4 % 0,9 % 1,2 % 0,5 % 0,7 % 1,7 % 0,6 % 0,3 % 0,9 % 1,0 % 2013/2014 0,4 % 0,9 % 1,0 % 0,5 % 0,8 % 1,9 % 0,5 % 0,3 % 0,9 % 1,0 % 2012/2013 0,4 % 0,9 % 0,9 % 0,2 % 0,6 % 0,7 % 0,4 % 0,2 % 0,8 % 0,9 % 2011/2012 0,3 % 0,8 % 0,9 % 0,6 % 0,6 % 0,6 % 0,4 % 0,2 % 0,5 % 0,9 % 2010/2011 0,3 % 0,7 % 0,9 % 0,7 % 0,6 % 0,4 % 0,4 % 0,2 % 0,6 % 0,9 % Landstal 2015/2016 1,0 % 2014/2015 1,0 % 2013/2014 0,9 % 2012/2013 0,8 % 2011/2012 0,8 % 2010/2011 0,8 % Kommunernes samlede ulovlige fravær år 2015/2016 fordelt på skoletrin: Favrskov Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Udskoling 1,1 % 1,8 % 2,7 % 1,4 % 1,1 % 2,4 % 1,1 % 0,8 % 1,8 % 2,0 % Mellemtrin 0,2 % 0,5 % 0,9 % 0,3 % 0,4 % 0,6 % 0,5 % 0,4 % 0,8 % 0,9 % Indskoling 0,2 % 0,4 % 0,5 % 0,2 % 0,4 % 0,1 % 0,4 % 0,3 % 0,4 % 0,5 % Landstal Udskoling 1,9 % Mellemtrin 0,8 % Indskoling 0,6 % Kommunernes samlede ulovlige fravær 2014/2015 fordelt på skoletrin: Favrskov Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Udskoling 1,1 % 2,0 % 2,6 % 1,3 % 1,3 % 3,9 % 1,0 % 0,7 % 1,8 % 1,9 % Mellemtrin 0,2 % 0,5 % 0,8 % 0,4 % 0,3 % 0,4 % 0,5 % 0,2 % 0,8 % 0,8 % Indskoling 0,1 % 0,5 % 0,4 % 0,1 % 0,4 % 0,0 % 0,3 % 0,2 % 0,4 % 0,5 % Landstal Udskoling 1,8 % Mellemtrin 0,8 % Indskoling 0,5 % 3

88 Østjyske kommuners samlede lovlige fravær: Favrskov Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus 2015/2016 1,2 % 1,2 % 1,7 % 1,6 % 1,6 % 3,1 % 1,2 % 1,3 % 1,5 % 1,5 % 2014/2015 1,2 % 1,3 % 1,6 % 1,3 % 1,4 % 2,7 % 1,2 % 1,2 % 1,4 % 1,5 % 2013/2014 1,2 % 1,4 % 1,7 % 1,3 % 1,4 % 3,1 % 1,3 % 1,2 % 1,7 % 1,6 % 2012/2013 1,2 % 1,5 % 1,7 % 1,3 % 1,4 % 2,3 % 1,3 % 1,2 % 1,6 % 1,7 % 2011/2012 1,0 % 1,4 % 1,7 % 1,3 % 1,3 % 2,6 % 1,2 % 1,1 % 1,7 % 1,6 % 2010/2011 1,2 % 1,4 % 1,8 % 1,4 % 1,3 % 2,5 % 1,3 % 1,1 % 1,5 % 1,6 % Landstal 2015/2016 1,5 % 2014/2015 1,4 % 2013/2014 1,5 % 2012/2013 1,6 % 2011/2012 1,5 % 2010/2011 1,5 % Kommunernes samlede lovlige fravær år 2015/2016 fordelt på skoletrin: Favrskov Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Udskoling 1,2 % 1,2 % 2,2 % 1,7 % 2,1 % 3,6 % 1,4 % 1,1 % 1,6 % 1,6 % Mellemtrin 1,1 % 1,2 % 1,4 % 1,6 % 1,4 % 2,9 % 1,2 % 1,3 % 1,5 % 1,5 % Indskoling 1,3 % 1,3 % 1,5 % 1,5 % 1,5 % 2,8 % 1,2 % 1,4 % 1,5 % 1,5 % Landstal Udskoling 1,6 % Mellemtrin 1,5 % Indskoling 1,5 % Kommunernes samlede lovlige fravær år 2014/2015 fordelt på skoletrin: Favrskov Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Udskoling 1,2 % 1,4 % 2,1 % 1,3 % 1,6 % 3,0 % 1,4 % 1,1 % 1,6 % 1,6 % Mellemtrin 1,2 % 1,2 % 1,6 % 1,5 % 1,3 % 2,3 % 1,2 % 1,1 % 1,3 % 1,5 % Indskoling 1,3 % 1,3 % 1,3 % 1,2 % 1,4 % 2,8 % 1,1 % 1,4 % 1,4 % 1,5 % Landstal Udskoling 1,5 % Mellemtrin 1,4 % Indskoling 1,4 % 4

89 Bilag: 6.2. Fravær på de enkelte skoler i Norddjurs Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

90 Data på de enkelte skoler fra Uddannelsesstatistik.dk 2015/2016

91 2014/2015

92 2013/2014

93 2012/2013

94 Bilag: 8.1. Tilsynsrapport Børne- og Ungecentret Norddjurs, Ungecentret - mart s 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

95 Tilsynsrapport Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Børne- og Ungecenter Norddjurs, Ungecentret Godkendt Rapporten er udarbejdet af: Socialtilsyn Midt Papirfabrikken Silkeborg

96 Tilsynsrapport Indholdsfortegnelse Læsevejledning 3 Stamoplysninger om tilbuddet 4 Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet 5 Resultat af tilsynet 5 Vurdering af temaet Uddannelse og beskæftigelse 7 Vurdering af temaet Selvstændighed og relationer 10 Vurdering af temaet Målgruppe, metoder og resultater 13 Vurdering af temaet Sundhed og Trivsel 17 Vurdering af temaet Organisation og ledelse 21 Vurdering af temaet Kompetencer 24 Vurdering af temaet Fysiske rammer 27 Økonomisk Tilsyn 29 Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. 30 Rapporten er udskrevet

97 Tilsynsrapport Læsevejledning Tilsynsrapportens indhold Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor tilbuddet selv har indberettet bl.a. stamoplysninger. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. Udover en samlet vurdering af kvaliteten hos tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra Kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet været administrativt og ikke indeholde et konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, hvor henne og hvorvidt de var anmeldt eller uanmeldt. Efter endt høringsperiode vil udvalgte oplysninger fra tilsynsrapporten blive publiceret på Tilbudsportalen. Det drejer sig om den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår. Kvalitetsmodellen Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos tilbuddet ud fra en Kvalitetsmodel, som er beskrevet i Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen er et dialogbaseret redskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Vurderingen af et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har den fornøden kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Temaer - Uddannelse og beskæftigelse - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Sundhed og Trivsel - Organisation og ledelse - Kompetencer - Fysiske rammer I kvalitetsmodellen er både 'Gennemsnitlig bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet ud fra følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. 3

98 Tilsynsrapport Stamoplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Hovedadresse kløvervang Grenå Børne- og Ungecenter Norddjurs, Ungecentret Kontaktoplysninger Tlf: em@norddjurs.dk Hjemmeside: Tilbudsleder CVR nr. Elsebeth Møller Virksomhedstype Tilbudstyper Offentlig 66, stk. 1, nr. 6 (almindelig døgninstitution) Afdelinger Afdeling Adresse Pladser i alt Tilbudstyper Pladser i alt 12 Plus2 6 almindelig døgninstitution ( 66, stk. 1, nr. 6), Unghuset 6 almindelig døgninstitution ( 66, stk. 1, nr. 6), Pladser på afdelinger 12 Målgrupper 12 til 23 år (opmærksomhedsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, omsorgssvigt) 4

99 Tilsynsrapport Resultat af tilsynet Status for godkendelse Tilsynet er gennemført Godkendt Tilsynet er udført af Tilsynskonsulenter Indebar tilsynet et fysisk besøg Dato for tilsynsbesøg Socialtilsyn Midt Hanne Margrethe Albinus (Tilsynskonsulent) Sanne Merete Sommer (Tilsynskonsulent) Ja : Sønderalle 17b 8500 Grenå (Anmeldt) : Kløvervang 9, 8500 Grenå (Anmeldt) Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet Socialtilsyn Midt vurderer, at Børne- og ungecenter Norddjurs, Ungecentret lever op til kravene i lov om socialtilsyn. Børne- og ungecenter Norddjurs, Ungecentret drives efter SEL 66, stk. 1, nr. 6 (almindelig døgninstitution) Børne- og ungecenter Norddjurs, Ungecentret er godkendt til at modtage 12 unge, som er karakteriseret ved omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelser og opmærksomhedsforstyrrelser i aldersgruppen år. Det er endvidere socialtilsynets vurdering: - At tilbuddets indsats og aktiviteter understøtter og er rettet imod, at de unge i videst muligt omfang deltager i og inkluderes i samfundslivet, og har fokus på vigtigheden af den unges udvikling og læring med henblik på at understøtte, at de unge kan få en uddannelse og/eller opnå og fastholde en beskæftigelse. - At de unge ved tilbuddet har mulighed for at indgå i sociale relationer og opnå de sociale kompetencer, som deltagelse i aktiviteter, sociale relationer og netværk kræver, og samtidigt leve et selvstændigt og udviklende liv inden for rammerne af tilbuddets fællesskab. - At tilbuddet anvender velbegrundede tilgange og faglige metoder, og kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til medinddragelse af de unge og til øget eget ansvar i forhold til at opnå de delmål, som sammen med den unge er sat for den enkelte unges udvikling og trivsel. - At tilbuddets medarbejdere og ledelse har fokus på, at de unge opnår en positiv udvikling under deres ophold og prioriterer dokumentation af de resultater, der opnås med udgangspunkt i konkrete indsatsmål. - At der ved tilbuddet er en kompetent og ansvarlig ledelse, og en hensigtsmæssig organisering af indsatsen på to afdelinger. - At der ved tilbuddet er prioriteret økonomi til fortløbende supervision af medarbejderen, og til deltagelse i fagrelevante temadage, kurser og efteruddannelse. - At tilbuddets medarbejdere har relevante uddannelser, viden og erfaring med målgruppen, der er nødvendig i forhold til at understøtte de unges positive udvikling. - At de fysiske rammer på tilbuddet er hensigtsmæssige i forhold til at understøtte de unges udvikling og trivsel. - At tilbuddet prioriterer midler til faglig udvikling og kvalitetssikring, i form af efteruddannelse, kurser samt supervision med henblik på, at de unge modtager den rette og kvalificerede indsats. Særligt fokus i tilsynet 5

100 Tilsynsrapport Tilsynskonsulenterne har ved det anmeldte driftsorienterede tilsyn gennemgået følgende temaer: Tema 3: Målgruppe, metoder og resultater - kriterium 3 (indikator 3b og 3c) Tema 4: Sundhed og trivsel - kriterium 6 (indikator 6a og 6b) Tema 5: Organisation og ledelse Tema 6: Kompetencer Tema 7: Fysiske rammer Socialtilsynet blev ikke præsenteret for forhold som gav anledning til ændringer i forhold til temaerne: Tema 1: Uddannelse og beskæftigelse Tema 2: Selvstædighed og relationer Tema 3: Målgruppe, metoder og resultater - indikator 3a og 3d Tema 4: Sundhed og trivsel - Kriterium 4, 5 og 7 Opmærksomhedspunkter 6

101 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Uddannelse og beskæftigelse Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås. Vurdering af tema Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddets indsats og aktiviteter understøtter og er rettet imod, at de unge i videst muligt omfang deltager i og inkluderes i samfundslivet. Det er vurderingen, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte unge, og under hensyn til de unges behov og forudsætninger, har fokus på vigtigheden af den unges udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden, mulighederne og vejen til at få en uddannelse og/eller til at opnå og fastholde beskæftigelse for de unge. Tilbuddets deltagelse i Projekt Styrket Indsat understøtter, at der er et større fremmøde til undervisning, og at flere unge gennemfører folkeskolens afgangseksamen. Gennemsnitlig vurdering 4 Udviklingspunkter Kriterium 01 Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse Bedømmelse af kriterium Kriterium og medfølgende indikatorer er overflyttet fra tilsynsrapporten i 2016 Tilbuddet støtter de unge i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at tilbuddet i et forpligtende samarbejde med de unge opstiller konkrete mål for skolegang, uddannelse eller beskæftigelse. Mål, som de unge vil tage ansvar for at arbejde hen imod, og der er lagt vægt på, at der systematisk følges op på og justeres på målene. Det er bedømmelse, at de fleste unge er i et skole eller beskæftigelsesforløb, og lagt vægt på, at unge i den skolepligtige alder ved tilbuddet støttes i og lykkes med at opfylde undervisningspligten. Der er endvidere lagt vægt på, at tilbuddets deltagelse i Projekt Styrket Indsat understøtter at der er et større fremmøde til undervisning, og at flere unge gennemfører folkeskolens afgangseksamen. 7

102 Tilsynsrapport Indikator 01.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå. 4 (i høj grad opfyldt) Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i høj grad i samarbejde med de unge opstiller konkrete mål for de unges skolegang, uddannelse eller beskæftigelse, og der følges op herpå. Ved bedømmelsen ved dette driftstilsyn er der lagt vægt på, at afdelingsleder fortæller, hvorledes de unge ved tilbuddet mødes af medarbejdere, som har ambitioner på de unges vegne i forhold til at komme i gang med relevant uddannelses- eller beskæftigelsestilbud. Afdelingsleder fortæller, at der er gode erfaringer i samarbejdet med Produktionsskolen og Helhedsundervisningen i forhold til at motivere og fastholde de unge i undervisningsforløb, og det har været et mål for nogle at få afsluttet skolen med en afgangsprøve, og her har flere med succes været indstillet til at gå ekstemporalt til eksamen på Auning Skole. Medarbejdere ved begge afdelinger fortæller om, hvorledes indsatsen tager udgangspunkt i en handleplan fra myndighedsområdet, og hvor den unge, ud fra vedkommendes forudsætninger, i et samarbejde bidrager til indholdet af indsatsplanen ved tilbuddet. Medarbejder fortæller, at der følges op på forløbet med statusbeskrivelser og ved statusmøder, og for langt de fleste unge er uddannelse og beskæftigelse et tema, som er med i handleplan og indsatsplan. De unge inddrages i størst muligt omfang, og ikke føler at der er noget, som bliver trukket ned over hovedet på dem, da det er nødvendigt, at de tager ejerskab på det, der aftales som indsatsen, for at det kan lykkes. En medarbejder ved Unghuset fortæller, at det generelt er vigtigt for, at den samlede indsats i forhold til den unge har en god effekt, at de unge skal have noget at stå op til, hvorfor det ofte er der, at man starter dialogen. Hvilke krav er der udefra, eventuelt samspil med myndighedsrådgiver og jobcentret. Den unge inddrages ud fra, hvor denne aktuelt er, og det skal måske ikke være skole her og nu, men den unge er med i processen, og motiveres til at tage ansvar i forhold til, hvad de vil være med til. Medarbejderen fortæller, at det starter med en kortsigtet hvad kan lade sig gøre her og nu erkendelsesproces, og samtidigt starter en langsigtet proces, hvor man må finde motivationen ved at tage udgangspunkt i de unges drømme, realitetsjustere og måske finde alternative muligheder. En medarbejder fortæller, at en indsatplan er et aktivt værktøj i samspillet med den unge, at indsatsplanerne justeres cirka hver fjerde uge. Der skrives statusrapporter over forløbende hvert halve år. Indikator 01.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.b Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud. 4 (i høj grad opfyldt) Det er Socialtilsynets bedømmelse, at de unge i høj grad er i undervisningstilbud, uddannelse eller beskæftigelse. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at afdelingslederen ved de tilbuddet oplyser den faktuelle status 15. august Ved Plus2 er der ved besøget en ledig plads. Af de fem indskrevne unge er de fire i et tilbud om dagen. En ung går på produktionsskole, tre går i niende klasse på en almen skole. Ved Unghuset er der indskrevet seks unge, hvor de alle har en eller anden form for beskæftigelse. En er i et EGUforløb som landbrugsmedhjælper, to går i niende klasse, og en går i produktionsskole En af de unge er uledsaget flygtning, og går på sprogskole. Indikator 01.c Udgået fra d. 1 januar Indikator 01.d Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.d Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. 4 (i høj grad opfyldt) Det er Socialtilsynets bedømmelse, at de unge i tilbuddet i høj grad har et stabilt fremmøde i deres undervisningstilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. Tilbuddet er med i Projekt Styrket Indsats, som er et projekt støttet af Egmont Fonden, hvor 14 døgninstitutioner på tværs af landet deltager med det formål at ville sikre, at flere anbragte børn på sociale døgninstitutioner gennemfører folkeskolens afgangseksamen og succesfuldt overgår til en ungdomsuddannelse. Projektet arbejder ud fra forandringsmetoden Positiv Afvigelse. Det betyder, at deltagerne sætter fokus på og arbejder videre med 8

103 Tilsynsrapport styrkerne frem for at hænge fast i manglerne. Det er afdelingslederens vurdering, at deltagelse i dette projekt er med til at tilbuddet ved sammenligning med tidligere år har et meget stort fremmøde den første uge efter sommerferien. Der er ved såvel Unghuset som ved Plus2 alene en enkelt ung ved hvert hus, som har en enkelt dags fravær. 9

104 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Selvstændighed og relationer Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv. Vurdering af tema Det er Socialtilsynets vurdering, at de unge ved tilbuddet har mulighed for at indgår i sociale relationer og samtidigt leve et selvstændigt udviklende liv inden for rammerne af tilbuddets forpligtende fællesskab. Det er vurderingen, at de unge under ophold ved tilbuddet støttes i gradvist at opnå de sociale kompetencer, som deltagelse i aktiviteter og sociale relationer og netværk kræver. De unge støttes i at få en aktiv fritid, hvor der er mulighed for at øve sig i at etablere og vedligeholde relationer og muligvis etablere venskaber. Tilbuddet understøtter aktivt, at forældrene er en betydende del af den unges liv, og de unge har ud fra deres individuelle ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familier. Gennemsnitlig vurdering 4,3 Udviklingspunkter Kriterium 02 Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed Bedømmelse af kriterium 10

105 Tilsynsrapport Kriterium og medfølgende indikatorer er overflyttet fra tilsynsrapporten i 2016 Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet styrker de unges sociale kompetencer og selvstændighed. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at tilbuddet i et samarbejde med de unge opstiller konkrete, individuelle mål for udvikling af de unges sociale kompetencer og selvstændighed. Det fremgår af flere handleplaner og indsatsplaner, at der er opstillet mål for udvikling af sociale kompetencer, og mål for hvad den unge skal tage ansvar for. Der er lagt vægt på, at de unge hovedsageligt indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk ved deltagelse i skoletilbud og ved beskæftigelse, og her har mulighed for at udvikle de sociale kompetencer, som er nødvendige for at kunne begå sig i uddannelsessystemet og eller på en arbejdsplads. Der er desuden lagt vægt på, at tilbuddet understøtter at de unge, som kan motiveres til fritidsaktiviteter, også kommer af sted til disse. Der er endvidere lagt vægt på, at tilgangen ved tilbuddet er den, at forældrene er en betydende del af de unges liv, at de unge med udgangspunkt i deres ønsker og behov har kontakt til og samvær med deres familier. Der er ved bedømmelsen også lagt vægt på, at de unge ved tilbuddet har mulighed for at have en særlig fortrolighed med en medarbejdere som har en særlig forpligtelse til at følge den unges udvikling og trivsel. Indikator 02.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå. 5 (i meget høj grad opfyldt) Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i samarbejde med de unge i meget høj grad opstiller konkrete, individuelle mål for de unges sociale kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at medarbejdere ved begge tilbud uafhængigt af hinanden fortæller om, hvorledes udvikling af det sociale og at understøtte konstruktiv selvstændiggørelse er centrale elementer ved indsatsen. Medarbejdere ved Unghuset fortæller om et forløb med en ung, som ved indskrivningen havde stor modstand mod at tage imod medarbejdernes involvering, hvor dette gradvist har ændret sig. Medarbejderne fortæller om, at de ud fra et kendskab til den unges tidligere forløb ved et andet døgntilbud, valgte at møde vedkommende med færre krav og forventninger, at give vedkommende rum til at være en autonome person, og vælge en tilgang som er mere anerkendende og følelsesmæssigt involverende. Dette har bevirket, at den unge har fået tillid til, at medarbejderne vil den unge noget godt, at den unge er begyndt at bruge medarbejderne. Der er lagt vægt på, at medarbejderen fortæller positivt om systematikken ved "evalueringshjulet", som understøtter at medarbejderne får faglige dialoger, som er relevante i forhold til at koordinere indsatsen i forhold til den enkelte unge. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at to medarbejdere ved Plus2 fortæller nuanceret om et forløb med en ung, som har være indskrevet i flere år, og som nu er på vej ud i egen bolig med støtte fra en bostøttemedarbejder. Ud fra den unges vanskeligheder og forudsætninger har der været fokus på hvad vedkommende skulle opnå af selvstændighed, for at opfylde ønsket om at komme til at bo for sig selv, og her har det eksempelvis været en nødvendighed at lære at lave mad, og processen har resulteret i at den unge har været motiveret i forhold til at lave egen kogebog. Der er endvidere lagt vægt på, at det fremgår af handleplaner og indsatsplaner, at der generelt er opstillet mål for udvikling af sociale kompetencer, og mål for hvad den unge mere selvstændigt skal tage ansvar for. Indikator 02.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.b Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. 4 (i høj grad opfyldt) Det er Socialtilsynets bedømmelse, at de unge i forskellig grad indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at medarbejderne ved Unghuset fortæller, at man ved tilbuddet støtter de unge i at have positive relationer uden for tilbuddet, og her tages der udgangspunkt i den enkeltes unges individuelle vilkår. Skoledeltagelse omtales som en central socialiseringsarena, og medarbejderen understøtter, at de unge har kammerater med hjem. Holdningen er den, at det er vigtigt at få kendskab til hvilke kammerater de unge omgås, at det er positivt at samspillet med kammeraterne foregår ved tilbuddet, og ikke ude i byen, hvor det er usynlig for medarbejderne. Der er lagt vægt på, at en medarbejder fortæller, at deltagelse i individuelle fritidsaktiviteter uden for tilbuddet støttes, eksempelvis går en til fodbold, hvor tilbuddet støtter deltagelse ved at køre vedkommende. Der er lagt vægt på, at en medarbejder fortæller, at de unge motiveres til at deltage i UngNorddjurs' aktiviteter for at 11

106 Tilsynsrapport få et aktivt samspil med andre almindelige unge, eksempelvis på ture. Indikator 02.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.c Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. 4 (i høj grad opfyldt) Det er Socialtilsynets bedømmelse, at de unge med udgangspunkt i deres ønsker og behov herfor har kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at medarbejdere ved Plus2 fortæller, at de gør en stor indsat for at de unge opnår en god kontakt til deres familierne, så de har noget at komme hjem til. Medarbejderne fortæller de pårørende, at de er velkomne ved tilbuddet, og det er meget forskelligt hvordan de pårørende tager imod denne åbenhed. Der er stor opbakning til arrangementer. Indikator 02.d Udgået fra d. 1 januar Indikator 02.e Udgået fra d. 1 januar Indikator 02.f Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.f Børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv 4 (i høj grad opfyldt) Det er Socialtilsynets bedømmelse, at de unge i høj grad har mindst en fortrolig voksen ved tilbuddet. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at medarbejdere ved begge tilbud fortæller, at der ved afdelingerne er organiseret med en kontaktpersonordning, hvor en medarbejder har en særlig forpligtelse til at følge den unges udvikling og trivsel, og hvor der er forventning til at medarbejderen opnår den unges fortrolighed. Der er samtidigt et miljø ved afdelingerne, hvor den unge frit kan gå til den medarbejder, som de måtte ønske at have fortrolighed med. Der er endvidere lagt vægt på, at en medarbejder ved Ungehuset supplerende fortæller, at de unges fortrolighed, er noget, som man som medarbejder kan gøre sig fortjent til. Det accepteres, at den unge ikke betror sig til alle. Medarbejderen fortæller, at det er oplevelsen, at alle de indskrevne unge har en eller flere medarbejdere, som de har fortrolighed med. Der er lagt vægt på, at en medarbejder ved Plus2 fortæller om, hvorledes medarbejderne søger at gøre sig tilgængelige ved at være interesserede i de unge, og det er erfaringen, at de unge hurtigt vælger én at snakke med. Medarbejdere har organiseret sig i kontaktteams, men det er ikke nødvendigvis her, at den unge finder den medarbejder, som vedkommende vælger at bruge. Det forekommer at man skifter kontaktperson. Det er medarbejderes indtryk, at alle de unge ved Plus2 har mindst én medarbejder, som de har fortrolighed med. 12

107 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe (r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, som vurderes relevante i forhold til målgruppens behov for hjælp og støtte. Tilbuddet har et klart formål med indsatsen med udgangspunkt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Det vurderes endvidere, at tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at de unge opnår positive resultater under opholdet, hvor der er særlig fokus på de unges trivsel og skolegang. Tilbuddet arbejder systematisk med indsatsplaner som et dynamisk værktøj, hvor de aktuelle delmål for de unge løbende justeres og evalueres, for at opnå en positiv effekt. Ligeledes indgår det i vurderingen, at tilbuddets medarbejdere indgår i samarbejde med eksterne aktører, for at sikre borgernes mulighed for at opnå de mål, der bliver opstillet i samarbejde med anbringende myndighed. Gennemsnitlig vurdering 4,3 Udviklingspunkter Kriterium 03 Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for de unge. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe. Der er ved såvel Plus2 som ved Unghuset veldefinerede målgrupper, hvor der er valgt en systematisk evalueringsmodel. Dette er medvirkende til at understøtte, at tilbuddet med udgangspunkt i konkrete, klare mål for de unge dokumenterer resultater til løbende brug for egen læring og til forbedring af indsatsen. Indikator 03.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.a Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper. 5 (i meget høj grad opfyldt) 13

108 Tilsynsrapport Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i meget høj grad anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, der i tilbuddets virksomhedsplan er en meget velbeskrevet målgruppe for det samlede til bud, og for det særlige ved målgruppen til hver af de to afdelinger. Målgruppen er overordnet karakteriseret ved at være unge af begge køn i alderen år, som beskrives som omsorgsvigtede og tilknytningsforstyrrede unge, med normal begavelse. De unge er kendetegnede ved, at de har vanskeligheder ved at indgå i forpligtende relationer, og enkelte kan have udfordringer i forhold til begyndende kriminalitet og misbrug. Målgruppen ved Plus2 beskrives yderligere med følgende kendetegn: Kognitivt tilhørende den nedre del af normalområdet, og med udviklingsforstyrrelse i lettere grad, eksempelvis i form af opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD. De unge har ofte brug for et specialiseret undervisningstilbud, og behov for større grad af ydrestyring, i form af struktur, visuel guidning og forudsigelighed i form af voksenstøtte De unge er ofte styret af umiddelbare behov, og har vage fornemmelser for gængse normer, regler og rammer. Målgruppen ved Unghuset beskrives med følgende kendetegn: Problemer med adfærd, typisk i form af familiemæssige, skolemæssige og sociale problemer, og følelsesmæssige udfordringer og manglende evne til at skabe mening i forhold til voksne, skole og det omkringliggende samfund. Kan typisk indgå i et normalskoletilbud, eksempelvis Folkeskolen, Produktionsskolen eller Teknisk skole, og kan med støtte fastholdes i forhold til ungdomsuddannelse, fritidsliv og fritidsjob. På Tilbudsportalen fremgår, at tilbuddet har valgt følgende faglige tilgange: Ressourceorienteret, anerkendende, relationspædagogisk, strukturpædagogisk og empowerment tilgang. I forhold til faglige socialpædagogiske metoder er følgende begreber beskrevet og uddybet i Virksomhedsplan for Husene: 3 p er Privat, Personlig og Professionel. DGA - den generaliserende anden, OAS -oplevelse af sammenhæng, samt NUZO - nærmeste udviklingszone. Der er lagt vægt på, at såvel leder som medarbejdere italesætter og eksemplificerer, hvorledes der er rollebevidsthed i forhold til ikke at være for privat sammen med de unge, men at være personlig tilstede i relationen. Ved at få den unge til at se sig selv og sine handlinger udefra understøttes det, at de unge reflekterer over egne normer og holdninger. Der er fokus på, at de unge bedst kommer i en god udvikling, når de oplever og føler en sammenhæng, og det forhold, at der tages udgangspunkt i det, som er den nærmeste udviklingszone i forhold til der hvor den unge er, understøtter konstruktivt den unges udvikling. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at afdelingslederen fortæller, at der aktuelt er særligt fokus på misbrug bland t de unge, og på det særlige forhold at, der ved Unghuset er modtaget en uledsaget flygtning. Afdelingslederen fortæller, at den faglige tilgang til den uledsagede flygtning er meget lig den, som i øvrigt praktiseres ved tilbuddet; der er lidt mere administrativt arbejde, og der anvendes tolk ved vigtige møder. Afdelingslederen giver udtryk for, at det giver god mening med enkelt integrering i ungegruppen. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at medarbejdere fortæller, at tilbuddets virksomhedsplan nu er ved at være forankret i den fælles faglige tilgang, eksempelvis nærmeste udviklingszone - Ydre og indre styrring den generaliserende anden. Det opleves som fælles forståelse og giver et fælles fagsprog i forhold til at tale om og skrive om indsatsen for de unge. Medarbejderen fortæller, at de uuddannede kolleger også anvender fagudtrykkene, og det kan også ses i dagbogsnotaterne. Den fælles tilgang og metode ligger bag de praktiske tiltag. En medarbejder fortæller eksempelvis om, hvordan en beskrivelse af hvordan man støtter et nat-ritual for en unge som har svært ved at indslumre, understøttes af medarbejderens fælles forståelse af nødvendigheden af at udføre denne støtte tilnærmelses vist ens; Den Generaliserende anden: "nu skrives aftaler ned, så det ikke stritter i øst og vest." Indikator 03.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.b Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen fortæller, at de på tilbuddet er kommet langt mht. dokumentation, men at det ikke er lykkedes fuldt ud på nuværende tidspunkt. Tilbuddet har haft samarbejde med VIA i forbindelse med kvalitetssikring, som har sikret implementering af dokumentationsredskabet. Afdelingslederen har særlig fokus på vigtigheden af, at der bliver skrevet i dagbogsnotater på de enkelte indsatsmål og at dagbogsnotaterne bliver skarpe og præcise. Det oplyses, at der arbejdes med tre til fire indsatsmål af gangen, for hver af de unge, som der dokumenteres i forhold til. Det oplyses, at opfølgning på mål for de unge sker ved daglige overlap og på personalemøder. Der er ligeledes udarbejdet et evalueringshjul, hvor alle de unges indsatsplaner bliver evalueret hver 5. uge efter en fastlagt struktur. 14

109 Tilsynsrapport I bedømmelsen er der endvidere lagt vægt på, at medarbejderne oplyser, at det elektroniske dokumentationssystem er implementeret og brugbart i dagligdagen. De oplyser, at dagbogsnotater er delt op efter hvilke indsatser, der arbejdes med og de har fokus på, at dagbogsnotaterne bliver skarpe i forhold at beskrive observationer samt hvad medarbejderne gør og hvad der lykkedes. Det fremgår, at der for hver af de unge er et forberedelses skema til 5 ugers evaluering, hvor indsatsmålene er beskrevet sammen med medarbejderindsatsen. Efter evalueringen beskrives konklusion og justering af handleplanen. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at der i de tilsendte indsatsplaner fremgår, at der er opstillet klare indsatmål for de unge, som bl.a. indeholder delmålsbeskrivelse, særlige forhold, dato for opfølgning og medarbejdernes indsats. I dagbogsnotater fremgår det, at der følges op i forhold til delmål, dog fremgår det ikke tydeligt ved hvert delmål, hvilke medarbejderindsatser, der er lykkedes. I bedømmelsen indgår det, at medarbejderne fremviser det elektroniske dokumentationsredskab, hvor det fremgår, at der i evalueringshjulet er beskrevet konklusion og evalueret i forhold til de enkelte unges indsatsmål. Indikator 03.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.c Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at medarbejderne fortæller om positive resultater, der er opnået i forhold til de mål, de visiterende kommuner har opstillet. F.eks. unge der ikke har været i et skoletilbud over en længere periode, får startet op igen, måske to dage om ugen til en start. Et andet eksempel, hvor en ung har arbejdet med personlig hygiejne, som har lært at gå i bad direkte fra arbejde, samt en ung med sprogvanskeligheder, som har opnået positive resultater sprogmæssigt. Endvidere oplyses om en ung, der har haft et stort misbrug, som igennem en indsats i samarbejde med rusmiddelcentret er kommet ud af det. Endvidere fremgår det, at der bevidst arbejdes med, at de unge bliver selvtransporterende i alle sammenhænge, hvor en del af de unge har opnået positive resultater. Medarbejderne oplyser, at der ikke altid er en indsatsplan fra myndighedsrådgiver, når de unge flytter ind. I de tilfælde udarbejder tilbuddet selv indsatsmål som igangsættes. I bedømmelsen indgår det ligeledes, at ledelsen oplyser, at de unge opnår positive resultater og at de på tilbuddet har fokus på de unges skolegang, hvor der gøres en særlig indsats for at de gennemfører 9. klasse. Det oplyses endvidere, at medarbejderne udarbejder en skolelivshistorie, hvor der indsamles materiale for at give et billede af de unges oplevelser med skolegang og hvad der tidligere er lykkedes. Det fremgår også fra såvel ledelsen som medarbejderne, at der i Unghuset i øjeblikket er skoleværing fra flere af de unge. I bedømmelsen indgår det, at myndighedsrådgiver oplyser, at statusudtalelserne fra Norddjurs Ungecenter indeholder høj faglighed, men kan til tider være svære at forstå for den unge eller forældrene. Ligeledes fremgår det, at Norddjurs Ungecentrets personale er ok til at arbejde efter de mål, som myndighedssocialrådgiver sætter. Målene i handleplanen er som regel omdrejningspunktet for statusmøderne. Det opleves, at der arbejdes ud fra målene i handleplanen. Personalet tager konkret udgangspunkt i handleplanspunkterne, og handleplanen bliver aktivt anvendt som arbejdsredskab i det pædagogiske arbejde. Myndighedsrådgiver oplyser endvidere, at der kan opleves udfordringer, når det faglige personale ikke er enige i den vurdering, myndigheden har foretaget. I disse tilfælde afspejler uenigheden sig i personalets tilgang til den unge/dens familie, hvilket dermed har en negativ indvirkning på målopfyldelsen. Statusudtalelserne er generelt af fin kvalitet den unges situation beskrives fyldestgørende ud fra ICS-metoden og med udgangspunkt i handleplanen. Indikator 03.d Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.d Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. 4 (i høj grad opfyldt) Det er Socialtilsynets bedømmelse, at Ungecenteret samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte at målene for de unge opnås. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at afdelingslederen fortæller, at tilbuddet har et samarbejde med myndighedsområdet ved forvaltningen. Tilbuddet bliver bedt om at modtage en ung til et kortere ophold, hvor opgaven er en pædagogisk observation, og hvor der i op mod 75% af forløbene efterfølgende bevilges et døgnophold ved tilbuddet. Der er lagt vægt på, at afdelingsleder fortæller, at tilbuddet samarbejder med de øvrige tilbud, hvor de unge kommer. Historisk har tilbuddet ved organiseret under UngNorddjurs, og her er stadigvæk samarbejdsrelationer i forhold til 15

110 Tilsynsrapport de unges deltagelse i Ungdomsskolen. Der samarbejdes med de kommunale skoler, hvor de unge går, og med Produktionsskolen og Heltidsundervisninger. Afdelingsleder fortæller, at der er formaliserede koordinerede samarbejdsmøder med Heltidsundervisningen. 16

111 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Sundhed og Trivsel Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet understøtter de unges medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet. I vurderingen er der lagt vægt på, at de unge bliver hørt, respekteret og anerkendt ved tilbuddet samt at tilbuddet i det daglige tilstræber at skabe tryghed og yde omsorg for de unge. Der er lagt vægt på, at der på tilbuddet er etableret et ungeråd, hvor de unge medinddrages i forhold, som de kan have indflydelse på. Der er endvidere lagt vægt på, at de unge opfordres til at deltage i handleplansmøder med myndighedsrådgiver, for derigennem at skabe medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Der er ligeledes lagt vægt på, at de unge på tilbuddet med støtte fra tilbuddet har adgang til relevante sundhedsydelser og tilbuddet støtter og motiverer de unge til at gøre brug af relevante sundhedsydelser herunder misbrugsbehandling. I vurderingen er der endvidere lagt vægt på tilbuddets pædagogiske tilgang understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Ligeledes vurderes det, at tilbuddets faglige tilgang forebygger, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet, hvor der foreligger politik for forebyggelse og opsporing af overgreb. Gennemsnitlig vurdering 4 Udviklingspunkter Kriterium 04 Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse. Bedømmelse af kriterium 17

112 Tilsynsrapport Kriterium og medfølgende indikatorer er overflyttet fra tilsynsrapporten i 2016 Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet understøtter de unges medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at de unge bliver hørt, respekteret og anerkendt ved tilbuddet. Der er lagt vægt på, at tilbuddet i det daglige stræber mod, at skabe tryghed og yde omsorg for de anbragte unge, og lagt vægt på, at unge fortæller, at de får hjælp til det, som de ønsker hjælp til, at de ved tilbuddet har indflydelse på næsten alt. Der er lagt vægt på, at der ved begge tilbud er et ungeråd, som medinddrages i forhold, som de kan have indflydelse på, og der er lagt vægt på, at det forventes at de unge deltager i handleplansmøder med myndighedsrådgiver. Indikator 04.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.a Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. 4 (i høj grad opfyldt) Det er Socialtilsynets bedømmelse, at de unge i høj grad bliver hørt, respekteret og anerkendt. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder fortæller, at tilbuddet stræber mod, at det skal være et trygt sted at være, og i det daglige prioriteres omsorg for de unge højt. Der er eksempelvis nu opnormeret ved dagvagter, således at der bliver flere timer sammen med de unge. Der er hele tiden fokus på at bruge tid på det, som vurderes nødvendigt, og som eksempel på dette nævnes en relationsopbyggende tur til et feriecenter med to medarbejdere og en ung. leder fortæller, at han forventer at de unge selv vil sige, at de bliver hørt og respekteret, når de spørges om det. Der er ved bedømmelse også lagt vægt på, at en ung fortæller, at de får hjælp til det, som de ønsker hjælp til, og en anden ung fortæller at de ved tilbuddet har indflydelse på næsten alt. Der er lagt vægt på, at forældre fortæller, at medarbejderne er gode til at lytte til de unge, og få dem med til at vende udviklingen, og til at tage mere ansvar, eksempelsvis til at holde op med at ryge hash og til at gå i skole igen. Indikator 04.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.b Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov. 4 (i høj grad opfyldt) Det er Socialtilsynets bedømmelse, at de unge i forskellig grad har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at lederen fortæller, at tilbuddet ved Plus2 (bedømmes 4) er karakteriseret ved at være struktureret og organiseret af medarbejderne, som på denne måde søger at støtte de unge i at få en døgnrytme, som frigiver energi til de øvrige områder, som de unge skal forholde sig til. Ved Unghuset (bedømmes 5) forventes det af de unge, at de i højere grad selv kan administrere en døgnrytme. De unge har begge steder ikke indflydelse på rammen og strukturen, men derimod på madplan og fritidsinitiativer, eksempelvis svømmebassin i haven og en trampolin. Der er lagt vægt på, at lederen fortæller, at der ved begge tilbud er et ungeråd, som medinddrages i forhold, som de reelt har indflydelse på. Det er forskelligt hvordan ungerådene fungerer, godt i nogle perioder, mindre godt i andre. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at leder fortæller, og medarbejdere og unge bekræfter, at de unge deltager i handleplansmøder med myndighedsrådgiver. Det er erfaringen at læring kommer bedst, hvis den unge er med i og tager ansvar for det som aftales ved handleplansmøder. Kriterium 05 Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Bedømmelse af kriterium 18

113 Tilsynsrapport Kriterium og medfølgende indikatorer er overflyttet fra tilsynsrapporten i 2016 Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet understøtter de unges fysiske og mentale sundhed og trivsel. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at såvel de unge som deres pårørende fortæller, at de unge trives ved tilbuddet. Der er lagt vægt på, at de unge med støtte fra tilbuddet har adgang til relevante sundhedsydelser, og tilbuddet støtter og motiverer de unge, som har brug for sundhedsydelser i at møde frem til disse, og medarbejdere går eventuelt med til læge hvis den unge ønsker dette. Der er ligeledes lagt vægt på, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på forhold, som har betydning for de unges fysiske og mentale sundhed. Indikator 05.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.a Borgerne trives i tilbuddet. 4 (i høj grad opfyldt) Det er Socialtilsynets bedømmelse, at de unge i høj grad trives ved tilbuddet. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at de unge fortæller, at der er glade for at bo ved tilbuddet. De er godt tilfredse med rammerne og med samspillet med medarbejderne og hinanden, og når man skal tilpasse sig rammer, man ikke selv har valgt, så er der også altid noget, som kunne være anderledes om måske bedre. Der er lagt vægt på at flere forældrene fortæller at deres børn er i en god udvikling og trives ved tilbuddet En enkelt pårørende fortæller, at vedkommendes datter ikke trives ved tilbuddet, so argumenterer for, at datteren er fejlplaceret ved tilbuddet. Indikator 05.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.c Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed, modsvarer borgernes behov. 4 (i høj grad opfyldt) Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på forhold, som har betydning for de unges fysiske og mentale sundhed. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at lederen fortæller, at de unge ved indskrivningsmøde forud for indflytning præsenteres for husreglerne, herunder ryge- og alkoholregler. Der er også lagt vægt på, at medarbejderne ikke må ryge på matriklen og ikke må ryge sammen med de unge. Der er endvidere lagt vægt på at tilbuddet søger at motivere de unge til sund livsstil, hvor der eksempelvis ved plus 2 arrangeres fælles tur til fitnesscenter. der er ligeledes lagt vægt på, at der ved hver af de to afdelinger er en medarbejder, somhar været på efteruddannelse i kostvejledning. Kriterium 06 Tilbuddet forebygger magtanvendelser Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser. Ved vurderingen er der lagt vægt på tilbuddets pædagogiske tilgang med relationsdannelse og en anerkendende tilgang i fokus, er medvirkende til, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Tilbuddet beskriver en faglig forståelse for de unge og deres livssituation, der vurderes som konfliktnedtrappende og således medvirkende til, at forhindre konfliktsituationer, der kunne føre til magtanvendelser. Indikator 06.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen fremhæver det pædagogiske grundlag, som det bærende i at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Der arbejdes ud fra den holdning, at det er sidste udvej. Magtanvendelser anvendes udelukkende, såfremt de unge er til fare for dem selv eller andre, hvor der gribes ind i forhold til at drage omsorg for den enkelte. I bedømmelsen indgår det endvidere, at medarbejderne fremhæver relationsarbejdet og en low arausal tilgang, som medvirkende faktor til, at magtanvendelser, så vidt muligt undgås. Medarbejdernes kendskab til de unge giver mulighed for at stille krav til de unge og samtidig opretholde en respektfuld relation. Medarbejderne oplyser, at de 19

114 Tilsynsrapport bevidst undersøger, hvordan de enkelte unge gerne vil hjælpes, når de kommer i konflikt. En del af de unge vælger at fortælle, at de har et ønske om at være alene og vende tilbage efter et stykke tid. Ligeledes fortæller de unge, at medarbejderne er gode til at hjælpe, hvis de er i dårligt humør og medarbejderne er gode til at få løst konflikter. De fortæller, at medarbejderne er gode til at spørge, hvis de ser trætte ud og hvad der er galt, så de kan få snakket om det. Indikator 06.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.b Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at såvel ledelsen som medarbejderne oplyser, at Lov om Voksenansvar og magtanvendelse overfor anbragte børn og unge er implementeret på tilbuddet. Det oplyses, at der har været afholdt temadag i medarbejdergruppen omkring lovgivningen. Ligeledes fremgår det, at nye medarbejdere og vikarer introduceres i lovgivningen. Det fremgår, at der evalueres i forhold til eventuelle magtanvendelser, så der sker læring og forbedring af indsatsen. Medarbejderne fortæller, at magtanvendelser altid behandles på førstkommende personalemøde og der sker altid opfølgning med den unge samt at forældrene kontaktes og informeres om hændelsen. Det indgår samtidig i bedømmelsen, at der i de tilsendte magtanvendelser mangler beskrivelse af forløbet inden magtanvendelse. En anden magtanvendelse mangler redegørelse vedr. effekter er fjernet i forbindelse med en rumundersøgelse. Socialtilsynet bemærker, at ledelsen fremadrettet vil sikre korrekt indberetning. Kriterium 07 Tilbuddet forebygger vold og overgreb Bedømmelse af kriterium Kriterium og medfølgende indikatorer er overflyttet fra tilsynsrapporten i 2016 Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet forebygger overgreb. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at tilbuddets pædagogiske indsats i høj grad understøtter, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet, og der er lagt vægt på, at der er meget få episoder med vold og trusler om vold ved tilbuddet. Der er ligeledes lagt vægt på, at der foreligger en politik for forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd i forhold til ledere og medarbejdere, og at der tilsvarende ikke foreligger en politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge på anbringelsesstedet. Indikator 07.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 07.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet. 4 (i høj grad opfyldt) Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddets pædagogiske indsats i høj grad understøtter, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at lederen fortæller, at der ved tilbuddet er fokus på at skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø. Der er opmærksomhed på, at de unge ikke udsætter hinanden for dårlige oplevelser, og man søger at skærme om og værne den enkeltes personlige integritet. Der er eksempelvis en husregel om, at man ikke sover på hinandens værelser til hverdag. Der er lagt vægt på, at der af opgørelse over registrerede episoder med trusler eller med vold inden for det seneste år, alene har været tre episoder; en medarbejder rammes uforsætligt i hoved af en hånd, en ung fresætter trusler mod en anden ung, og en forældre truer medarbejder med tæsk. Indikator 07.b Udgået fra d. 1 januar

115 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Organisation og ledelse En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige drift. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at ledelsen på tilbuddet har relevante ledelsesmæssige og organisatoriske kompetencer. Endvidere har ledelsen faglig viden og indsigt samt praktisk erfaring med målgruppen. Det vurderes, at ledelsen på tilbuddet sikrer, at de unge møder en faglig kompetent medarbejdergruppe, der yder en individuel og personlig hjælp samt den støtte, som de unge har behov for. Det er socialtilsynets vurdering, at den daglige leder fungerer som en kompetent faglig sparringspartner for medarbejderne og er tilgængelig og synlig i det daglige arbejde. Ligeledes modtager medarbejderne kontinuerlig ekstern supervision, som er medvirkende til at sikre den faglige udvikling. Endvidere vurderer socialtilsynet, at lederen varetager den daglige drift kompetent og organiseringen understøtter, at borgerne på tilbuddet har kontakt til medarbejdere med tilstrækkelige kompetencer. Personalegennemstrømningen blandt tilbuddets medarbejdere er stabilt og sygefraværet er ikke højere end på sammenlignelige tilbud. Gennemsnitlig vurdering 4,7 Udviklingspunkter Kriterium 08 Tilbuddet har en kompetent ledelse Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har en velfungerende faglig kompetent ledelse, der har den daglige ledelse af tilbuddet. Der er i vurderingen lagt vægt på, at ledelsen samlet set har relevante formelle uddannelser og mangeårig erfaring med målgruppen samt en faglig og etisk tilgang, som understøtter den faglige udvikling på tilbuddet. Ligeledes er der i vurderingen lagt vægt på, at tilbuddet tilbyder kontinuerlig ekstern faglig supervision til medarbejderne. På tilbuddet er der gode muligheder for at få sparring igennem en dagligdag med strukturerede overlap og personalemøder, der afholdes hver uge. Endvidere er der mulighed for daglig sparring ved kollegaer og ledelsen, som er medvirkende til at styrke indsatsen på tilbuddet. Indikator 08.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.a Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at lederen og afdelingslederen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. Afdelingslederen er den daglige leder af ungecenteret og det fremgår, at der i ledelsen er fokus på kerneopgaven i forhold til de unge. Igennem interview med ledelsen fremgår det, at de på relevant vis fremstiller deres ledelsesopgave med en analytisk tilgang, hvor faglig udvikling, arbejdsglæde og trivsel i medarbejdergruppen 21

116 Tilsynsrapport vægtes højt. Det oplyses, at der på tilbuddet udarbejdes personlighedsprofiler på medarbejderne, som indgår i fordelingen af arbejdsplanen og arbejdsopgaver. Igennem tidligere tilsendt CV fremgår det, at ledelsen har relevante faglige kompetencer, efteruddannelse samt erfaring med målgruppen. Der er endvidere lagt vægt på, at medarbejderne udtaler, at ledelsen udviser kompetent ledelse, som er i stand til at sætte rammer og retning for opgaveløsningen. Afdelingslederen fungerer som en god sparringspartner med blik for kompleksiteten, har stor faglig viden og betegnes som en synlig leder. Ligeledes fremhæver medarbejderne, at der fra ledelsen side er fokus på et højt fagligt niveau med fælles fagligt tilgang og dokumentation af den pædagogiske indsats. Medarbejderen udtaler endvidere, at ledelsen har et strategisk fokus, der viser retning og medvirkende til at skabe et fundament, som altid kan udvikles. Indikator 08.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.b Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen oplyser, at medarbejderne modtager ekstern faglig supervision ca. ti gange om året. Det oplyses, at der på tilbuddet er fastlagt overlap to gange dagligt, hvor der er mulighed for at sparring. Desuden afholdes der personalemøder hver uge med mulighed for sparring og kollegial supervision, hvor hver femte uge er fælles evaluering af de unges indsatsplan. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at ledelsen er en del af et ledelsesteam, hvor der er mulighed for at modtage sparring. Ledelsen modtager ikke ekstern faglig supervision. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at medarbejderne oplyser, at de modtager ekstern faglig supervision og har mulighed for at få sparring ved to daglige overlap og ugentlige personalemøder. Derudover er der mulighed for at sparre med kollegaer og ledelsen igennem en god dialog og kontakt i dagligdagen. Det fremhæves at personalemøderne udelukkende bruges til faglige drøftelser, hvor de praktiske opgaver er fordelt og organiseres udenfor møderne. Det oplyses endvidere, at medarbejderne har mulighed for at få supervision ved arbejdsmiljøcentret, hvis der opstår individuelle behov. Det indgår i bedømmelsen, at der i tilsendte materiale fremgår, at der er afsat midler til faglig supervision og kompetenceudvikling. Kriterium 09 Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets daglige drift varetages kompetent. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at der på tilbuddet er en stabil medarbejdergruppe med høj anciennitet, der besidder viden og erfaring med målgruppen. Den stabile og erfarne medarbejdergruppe er medvirkende til at skabe et fagligt grundlag for at udøve en pædagogik indsats, der understøtter den faglige udvikling. Ligeledes er organisering af arbejdsopgaver i medarbejdergruppen medvirkende til at optimere muligheder for, at der sker udvikling og trivsel hos de unge. Det vurderes endvidere, at der på tilbuddet ikke er højere personalegennemstrøm eller sygefravær end på sammenlignelige tilbud. Indikator 09.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.a Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i høj grad at være opfyldt. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at afdelingslederen oplyser, at det primært er medarbejdere med en pædagogisk grunduddannelse, der er ansat på tilbuddet. På de to afdelinger er der forskel på normeringen, da der er sovende nattevagt i Unghuset og vågen nattevagt i Plus2. Der er endvidere altid to medarbejdere i eftermiddagsog aften timerne i Plus2. I Unghuset er der for det meste en medarbejder på arbejde, enkelte dage dog flere, så der er mulighed for at komme ud af huset sammen med de unge. Afdelingslederen oplyser, at vikarer der er tilknyttet tilbuddet fortrinsvis er studerende, der bliver ansat efter endt praktikperiode. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at der i de tilsendte vagtplaner fremgår, at der er rådighedsvagt i Unghuset og vågen nattevagt i Plus2. Ligeledes fremgår det, at der er to medarbejdere i Plus2 og oftest en medarbejder i Unghuset i eftermiddags- og aftentimerne. Det fremgår, at der er medarbejdere til stede i morgentimerne til at støtte de unge i at komme afsted til aftalt tid i skole eller på arbejde. 22

117 Tilsynsrapport Det er ligeledes medtaget i bedømmelsen, at medarbejderne oplyser, at der er overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer. De arbejder i teams omkring de enkelte unge, hvor hver medarbejder har ansvar for statusbeskrivelser og dokumentation i forhold til to eller tre unge. Det er endvidere indgået i bedømmelsen, at de unge fortæller og mener, at de studerende der kommer i praktik, ikke modtager tilstrækkelig introduktion og vagter sammen med det faste personale, inden de er alene på vagt. De oplever det skaber utryghed for de unge. Indikator 09.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.b Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at såvel ledelsen som medarbejderne oplyser, at der ikke er meget personalegennemstrøm på tilbuddet. I det tilsendte materiale fremgår det, at der i alt har været benyttet seks forskellige vikarer på tilbuddet i perioden til , samt tilknytning af to praktikaner. Endvidere fremgår det, at der indenfor det sidste år har en pædagogmedhjælper fratrådt sin stilling fra tilbuddet. Indikator 09.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.c Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at der i den tilsendte opgørelse over sygefravær i perioden fra februar 2016 til marts 2017 fremgår at være et lavt sygefravær. Det fremgår på tilbudsportalen, at der er et gennemsnit på 10 sygedage pr. medarbejder. 23

118 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har en erfaren medarbejdergruppe, som har relevante kompetencer i forhold til tilbuddets målgruppe og målsætning. Tilbuddet arbejder ud fra en målgruppebeskrivelse, der omfatter unge med omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelse og opmærksomhedsforstyrrelse. Tilbuddet arbejder aktivt med relevante faglige tilgange og metoder, herunder en relationel- og anerkendende tilgang, der er medvirkende til at fremme de unges trivsel og imødekomme deres individuelle behov og ønsker. Tilbuddets medarbejdere understøtter de unges udvikling og har til formål at støtte de unges mulighed for at opnå stabilitet, livskvalitet og derigennem en positiv udvikling. Medarbejderne ved tilbuddet er engageret og reflekteret omkring arbejdet med de unge og inddrager relevant viden og erfaringer med målgruppen i den faglige udvikling. Gennemsnitlig vurdering 4,5 Udviklingspunkter Det anbefales, at der i forbindelse med indskrivning af unge på tilbuddet, bliver udarbejdet en skriftlig forventningsafstemning mellem de pårørende og tilbuddet. Kriterium 10 Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Bedømmelse af kriterium Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Ligeledes vurderes det, at medarbejdergruppen samlet set har relevant uddannelse samt opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets anvendte metoder. Det vurderes, at medarbejderne arbejder engageret med de problemstillinger, der indgår i ungegruppen og har en reflekteret tilgang til opgaveløsningen. Medarbejdergruppen bliver igennem kurser og uddannelser præsenteret for ny faglig viden, som bliver implementeret og anvendt i dagligdagen. Det indgår samtidig i vurderingen, at tilbuddet med fordel kunne udarbejde forventningsafstemning mellem pårørende og tilbuddet, for at fremme samarbejdet til gavn for de unges trivsel. Indikator 10.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.a Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. 5 (i meget høj grad opfyldt) 24

119 Tilsynsrapport Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen oplyser, at en del af medarbejdergruppen har været ansat på tilbuddet igennem en længere periode, hvor der er energi og engagement i arbejdet. De fleste har grunduddannelse som pædagoger suppleret med faglige uddannelser og kurser. Enkelte medarbejdere er ikke uddannet pædagoger, som bidrager med andre relevante kompetencer f.eks. i forhold til kost og det individuelle møde med de unge. Ledelsen fortæller endvidere, at de har fokus på dokumentation af indsatsen og samtaler med de unge, hvor der er arrangeret temadage for alle medarbejdere. Der er i bedømmelsen ligeledes lagt vægt på, at medarbejderne oplever de er klædt godt på til at løse opgaverne på tilbuddet. De fortæller, at der kommer unge på tilbuddet, som har særlige udfordringer f.eks. uledsagede flygtningen samt unge med selvskadende adfærd og misbrug. Det oplyses, at der hurtigt bliver udarbejdet en strategi og skabt en ramme for hvilke handlinger, der skal foretages, eksempelvis kontakt til rusmiddelcentret eller andre relevante instanser. Medarbejderne oplyser endvidere, at afdelingslederen sikrer, at der i medarbejdergruppen er de kompetencer, der er nødvendige igennem kurser og oplæg, eller ved at finde materiale, som det forventes, at medarbejderne forholder sig til. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at der i tilsendte kompetenceoversigt fremgår, at medarbejdergruppen er sammensat af såvel uddannede pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer såsom kostvejleder. I fremsendte materiale fremgår det endvidere, at der indenfor det sidste år har været faglig udvikling bl.a. omkring dokumentation, styrket indsats, voldsforebyggelse samt social kapital. Det fremgår igennem oversigt over kompetenceudvikling på tilbuddet, at der er igangværende kompetenceudvikling i forhold til ungdomspædagogik, psykoterapeut samt styrket indsats. Ligeledes fremgår det, at der i det kommende år er planlagt faglig udvikling omkring borderline, Disc profiler, strukturerede ungesamtaler, pædagogisk fundament samt tidlig opsporing af børn og unge. Det indgår i bedømmelsen, at myndighedsrådgiver oplyser, at medarbejderne på tilbuddet skaber stabilitet og tryghed i de unges hverdag gennem omsorg, medinddragelse, tydelighed og faste rammer. Indikator 10.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.b Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at medarbejderne fortæller omkring deres arbejde med særlig fokus på at skabe en god relation til de unge. Det fremgår, at medarbejderne møder de unge med anerkendelse med en bevidsthed om at være professionelle. Det fremgår, at medarbejderne har en tilgang, hvor de er nysgerrige på at lære de unge godt at kende, for at finde frem til, hvor de unge kan lykkes. Det fremgår, at medarbejderne har kendskab til, hvilke følelsesmæssige tilstande de unge kan være i, når de bliver anbragt udenfor hjemmet, som særligt kommer til udtryk i opstarten af opholdet. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at der i de tilsendte dagbogsnotater vedr. opfølgning på indsatsmål fremgår, at medarbejdernes indsats er tydelig, konkret beskrevet og tilpasset så indsatsen fortsat er relevant. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at ledelsen oplever at medarbejderne og ungegruppen har en god kontakt og relation samt, at der altid er en positiv indstilling til opgaverne fra medarbejdernes side. Det indgår i bedømmelsen, at en pårørende oplyser til tilsynet, at familien er dybt taknemmelige for det tilbuddet har hjulpet den unge med i forhold til den unges arbejdssituation. Ligeledes fremhæves det, at tilbuddet har været behjælpelig med forhold omkring familiens indbyrdes aftaler og regler. Det indgår samtidig i bedømmelsen at nogle pårørende oplever, at medarbejderne ikke altid overholder de aftaler, der er indgået omkring telefonkontakt. Ligeledes oplever pårørende, at der ikke bliver gjort tilstrækkeligt i forhold til at hjælpe deres unge f.eks. med at komme i skole. Det fremgår også, at nogle af de pårørende oplever, de bliver for lidt informeret omkring de unges liv og hvad der bliver arbejdet med. De giver samtidig udtryk for, at de unge er glade for at bo på tilbuddet og oplever, at medarbejderne gerne vil støtte dem. Det indgår også i bedømmelsen, at de unge udtaler, at der er forskel på, hvor meget de enkelte medarbejdere støtter og hjælper dem og nogle af de unge har oplevet at blive tiltalt nedladende. Samtidig er de også glade for at bo på tilbuddet og de oplever, at der bliver gjort noget for at de skal få det bedre. Kriterium 11 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar

120 Tilsynsrapport Kriterium 12 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 13 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar

121 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at de fysiske rammer i Ungecentret er hensigtsmæssige i forhold til at understøtte de unges udvikling og trivsel. Det er vurderingen, at de unge på tilbuddet trives med de fysiske rammer, som er indrettet så familielignende som muligt. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at de fysiske rammer, giver mulighed for, at de unge kan have et privatliv og samtidigt have mulighed for at kunne deltage i fælleskab med de øvrige unge. Fællesarealerne på tilbuddet er medvirkende til, at de unge kan opleve de er en del af et fællesskab, hvor de indgår i madlavning og spiser sammen i fællesrummet. Ligeledes er der gode muligheder for, at de unge kan deltage i forskellige aktiviteter som spil og kreative arrangementer. Ved tilbuddet er der endvidere udendørsarealer, hvor der er mulighed for at spille bordtennis eller fodbold og lave bål i sommerperioden. Gennemsnitlig vurdering 4 Udviklingspunkter Kriterium 14 Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at de fysiske rammer i såvel Unghuset og Plus2 understøtter de unges udvikling og trivsel. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at de unge på tilbuddet tilkendegiver, at de trives med de fysiske rammer, der er på tilbuddet. Der er ligeledes lagt vægt på, at de unge har eget værelse med mulighed for, at de kan indrette efter egne ønsker. Samtidig er det vurderingen, at medarbejderne respekterer, at værelserne er de unges private område. Der er lagt vægt på, at de unge har mulighed for at indgå i fællesskaber med de andre unge herunder fællesspisning. I fællesarealerne er der mulighed for, at de unge kan mødes omkring forskellige spil og fjernsyn. Der er lagt vægt på, de fysiske rammer har en central beliggenhed i forhold til Grenå by, med hensyn til skoler, uddannelsestilbud og arbejdspladser. Indikator 14.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.a Borgerne trives i de fysiske rammer. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i høj grad at være opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at begge afdelinger fremstår hyggelige og velindrettet samt velegnet til formålet. Der er vægtet, at der ved rundvisningen i Plus2 oplyses, at tilbuddet oprindeligt er bygget til døgntilbud til børn og deraf bl.a. indrettet med små værelser. Det oplyses endvidere fra ledelsen, at det kan have fordele, at de unges værelser er små, da de unge oftere vil søge fællesskabet, når de bor på små værelser. Det indgår i 27

122 Tilsynsrapport bedømmelsen, at ledelsen på tilbuddet oplyser, at de unge trives med de fysiske rammer, hvor nogle unge mener de har for små værelser og andre mener det er fint. Det indgår ligeledes i bedømmelsen, at de unge giver udtryk for, at de har det godt med de fysiske rammer. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at der ved rundvisning i Unghuset fremgår, at det et stort hus med central beliggenhed, som er velegnet til formålet. De unge som socialtilsynet talte med giver udtryk for, at de fysiske rammer er i orden, hvor der er mulighed for at lave aktiviteter sammen med de andre unge, såvel ude som inde. Det indgår samtidig i bedømmelsen, at der i Unghuset boede en ung i et kælderværelse, som på sigt ikke er en optimal løsning. Indikator 14.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.b De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at der i såvel Unghuset som Plus2 er ophængt tavler til at skaber overblik med oplysninger om de enkelte unges maddage og aktiviteter samt hvilke dage medarbejderne er på arbejde. Det indgår, at såvel ledelsen som medarbejderne oplyser, at de fysiske rammer og faciliteter imødekommer de unges behov igennem muligheder for, at de unge kan mødes med hinanden og medarbejderne i fællesarealerne til fællesspisning og sociale aktiviteter. Ligeledes fremgår det igennem interview med ledelsen, at de fysiske rammer er med til at skabe en hverdag, der fungerer for de unge. Det indgår ligeledes i bedømmelsen, at der i Plus 2 er taget hensyn til de unge, i forhold til at køkkenknive er låst inde, så der ikke er mulighed for, at der kan opstå situationer, hvor knivene misbruges. Ligeledes er der igennem de fysiske rammer mulighed for, at de unge kan trække sig væk fra fællesskabet, hvis der opstår konflikter de unge imellem. I Unghuset bor de unge mere tæt, hvor tre af værelserne har direkte adgang til fællesarealerne. Det er i bedømmelsen lagt vægt på, at det for nogle unge er en fordel at være tæt på fællesarealerne i forhold til at søge fællesskabet. Endvidere indgår det i bedømmelsen, at den sovende nattevagt i Unghuset har vagtværelse centralt placeret ved hovedindgangen. Det indgår endvidere, at de unge fra såvel fra Unghuset som Plus2 oplyser, at der er god plads i fællesarealerne til at være sammen omkring fjernsynet eller spille playstation. Ligeledes er der ved såvel Unghuset som Plus2 gode udenomsarealer, hvor der er mulighed for aktiviteter. 28

123 Tilsynsrapport Økonomisk Tilsyn Socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi Overordnet set vurderes offentlige tilbud som økonomisk bæredygtige, hvilket skal ses i lyset af, at der er en kommunal økonomi, der understøtter bæredygtigheden. Kommunale tilbud skal ikke indsende regnskab til tilsynet, hvorfor vurderingen er baseret på de indberettede nøgletal fra årsrapporten Tilsynet har godkendt tilbuddets budget for Det er Socialtilsyn Midts vurdering, at der ikke er gennemskuelighed i tilbuddets økonomi overfor de visiterende kommuner på baggrund af de indberettede oplysninger på Tilbudsportalen. Den manglende gennemskuelighed skyldes, at Socialtilsyn Midt ikke har et regnskab fra tilbuddet og dermed ikke kan verificere de indberettede regnskabsnøgletal samt det forhold, at tilbuddets budgetnøgletal ikke offentliggøres på Tilbudsportalen.. Socialtilsyn Midt vurderer, at der for tilsynet er en vis gennemskuelighed i økonomien på baggrund af det indberettede budget, men da der ikke indsendes regnskab for tilbuddet er der ikke fuld gennemskuelighed i økonomien for tilsynet. Ved sammenligning mellem budget og regnskab for 2016 er det tilsynets vurdering, at der er sparet på normeringen (lønomkostningerne), hvorved der ikke er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Økonomisk bæredygtig? Overordnet set vurderes offentlige tilbud som økonomisk bæredygtige, hvilket skal ses i lyset af, at der er en kommunal økonomi, der understøtter bæredygtigheden. Kommunale tilbud skal ikke indsende regnskab til tilsynet, hvorfor vurderingen er baseret på de indberettede nøgletal fra årsrapporten Tilsynet har godkendt tilbuddets budget for 2017 på det foreliggende grundlag. Under personaleomkostninger er der umiddelbart ikke korrekt oplyst årsværk, men oplyst antal medarbejdere. Fremadrettet skal antal årsværk oplyses. Der er to adresser, hvorfor den særskilte fane Flere ejendomme fremadrettet skal udfyldes. Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen? Regnskabstallene for 2016 på Tilbudsportalen viser, at omsætningen ligger på niveau med den budgetterede omsætning svarende til fuld belægning, men til gengæld er der sparet på lønkronerne, svarende til tkr. Det er herefter tilsynets vurdering, at der er sparet på normeringen, hvorved der ikke er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi? Det er Socialtilsyn Midts vurdering, at der ikke er gennemskuelighed i tilbuddets økonomi overfor de visiterende kommuner på baggrund af de indberettede oplysninger på Tilbudsportalen. Den manglende gennemskuelighed skyldes, at Socialtilsyn Midt ikke har et regnskab fra tilbuddet og dermed ikke kan verificere de indberettede regnskabsnøgletal samt det forhold, at tilbuddets budgetnøgletal ikke offentliggøres på Tilbudsportalen. Socialtilsyn Midt vurderer, at der for tilsynet er en vis gennemskuelighed i økonomien på baggrund af det indberettede budget, men da der ikke indsendes regnskab for tilbuddet er der ikke fuld gennemskuelighed i økonomien for tilsynet. 29

124 Tilsynsrapport Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Dokumenter Observation Interview Interviewkilder Handleplaner, indsatsplaner, dagbogsnotater for fire borgere Sygefravær Vikarforbrug Personalegennemstrøm Faglig udvikling Styrket indsats Udviklingsgrupper Indskrevne borgere Fraflyttede borgere Medarbejder oversigt Resultatdokumentation Arbejdstilsynet Kompetenceudvikling Arbejdsplaner Ved tilsynsbesøget var der interview med: Leder og afdelingsleder. Fire medarbejdere fra de to levegrupper. To borgere fra Unghuset og tre borgere fra Plus2. To pårørende fra Plus 2 og en pårørende fra Unghuset, samt skriftlig tilbagemelding fra en pårørende i Unghuset. Tre myndighedsrådgivere fra såvel Unghuset som Plus2 Anbringende kommune Beboere Ledelse Medarbejdere Pårørende Spindelvævet afspejler socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på syv temaer. Formålet med illustrationen er, at give tilbuddet et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. De (scoringerne) repræsenterer derfor ikke det fulde indblik i tilsynet. Spindelvævet er først og fremmest ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet. 30

125 Bilag: 8.2. Høringssvar - handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

126 Norddjurs Kommune Børne- og ungdomsudvalget Grenaa, den 7. september 2017 Høringssvar Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt Handicaprådet tager tilsynsrapporten fra Socialtilsyn Midt til efterretning. Handicaprådet har generelt fokus på magtanvendelser og mener i den forbindelse, at forebyggende tiltag er yderst vigtige. På handicaprådets vegne Peter Hjulmand Formand Handicaprådet

127 Bilag: 9.3. Opfølgningsplan BUCN børnecentret Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

128 Opfølgningsplan sociale tilbud Beskrivelse/titel: Tilbud/afdeling: Ansvarlig for udfyldelse: Børne- og Unge Centret Norddjurs Børne Centret Elsebeth Møller Dato: Ledelsesansvarlig: Elsebeth Møller TE M Skriv og prioriter, hvilke temaer i kvalitetsmodell en planen omhandler 1. prioritet: Målgruppe, metoder og resultater 2. prioritet: Sundhed og Trivsel EMNE MÅL HVAD? HVORDAN? HVORNÅR? DOKUMENTATION HVEM? RESULTAT Hvilke forhold skal ændres/ udvikles, og hvad er årsagerne til dette? Optimering af indsatsen gennem videndeling og evaluering af opstillede mål og delmål Hvad er de konkrete mål for kvalitetsudviklingen? Kvalificere dokumentationsprocessen med fokus på sammenhæng ml handleplaner, operationelle målsætninger og statusrapporter. Børnesamtaler/motiv Sikre at børnene på erende/strukturerede deres niveau inddrages i deres personlige udviklings arbejde ( indsatsmål ) Hvilke aktiviteter skal iværksættes? Procesbaseret dokumentationsforløb. Sideløbende uddannes udviklingsagenter. Disse bliver ressourceperson er for fremtidig dokumentation. Der iværksættes planlagte strukturerede børnesamtaler Hvilke ressourcer er til rådighed for at gennemføre tiltagene? personaleforbrug Pæd. på vagt. Hvad er tidsrammen for gennemførelse n, herunder start- og sluttidspunkt? Start Slut jan 2018 Hvordan monitoreres og dokumenteres målene for kvalitetsudviklingen? Opfølgning på processen løbende på leder, - og teammøder. Derudover sparringsmøder med underviser. Samtalerne Opfølgning på startes op efter processen løbende på præsentation på leder, - og teammøder. teammøde og ifbm dokumentations proces Hvem er ansvarlig for gennemførelse og opfølgning på tiltagene? Ledelsen dvs Toni, Martina og Elsebeth Pædagogerne i teamet samt Teamleder Toni Hvad er resultatet af kvalitetsudviklingsprocessen? Dokumentations arbejdet bliver en integreret del af den socialpædagogiske kerneopgave og at dette opleves som meningsfuldt. At der kan vurderes og effektmåles på indsatserne, således barnets modtager den bedst mulige indsats. At børnene føler sig inddraget i deres personlige udviklings arbejde.

129 3. prioritet: Sundhed og Trivsel Øget fokus på at forebygge vold og overgreb overfor de anbragte børn Magtanvendelse undgås så vidt det overhovedet er muligt. Genoptage Kollegial sparring. Kollegial sparring sættes som fast punkt på dagsordenen Start d. 6/9-17- skal køre kontinuerligt Konfilkthåndterings uddannelse ca Efterfølgende 3 dages kursus, - ( d /10-17 personaleforbrug ) skal der undervises internt Opfølgning på Teamleder ( Toni og processerne sker på Martina ) både leder/koordinations- og teammøder. Teamleder ( Toni og Martina ) At antallet af magtanvendelse falder Supervision Ekstern supervision ca hver 1½.Mdr. Teamleder ( Toni og Martina ) Intern supervision til rådighed efter behov Tilbuddet står åbent Teamleder og Lone Teamleder tager interview med impliceret barn. Efter en episode med fastholdelse tager teamleder samtale med barnet Start nu Kører kontinuerligt Ledelsen og socialrådgivere

130 4. prioritet: Øget fokus på at forebygge vold og overgreb overfor de anbragte børn Minimere risikoen for seksuelle overgreb og vold. Emnet kommer på som tema på teammøder. Aktiv brug af bekymringsbaro meter som en del af den pæd. refleksion. Punktet sættes på dagsordenen. Bekymrings barometer bruges aktivt i den daglige faglige sparring. Opstart førstkommende teammøde. Emnet skal kontinuerligt på dagsordenen. Opfølgning på leder/koordinationsmø der hver 2. mdr. Ledelsen Formålet er at nedsætte antallet af børn/unge som bliver ofre for andre børn og unges seksuelle overgreb, samt forebygge at børn og unge ikke udvikler overgrebsadfærd. Pæd. har en Der laves skærpet husregler mhb på opmærksomhed forebygge at der på at minimere sker krænkelser muligheder for eller overgreb. at overgreb kan foregå,f.eks igennem husregler mv.

131 Bilag: 9.2. Afgørelsesbrev BUCN Børnecentret Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

132 BUCN Børnecentret Trekanten Grenå Att.: Elsebeth Møller 7. august 2017 Afgørelse om godkendelse af væsentlige ændringer som socialt tilbud Socialtilsyn Midt har d modtaget BUCN Børnecentrets ansøgning om at blive godkendt med væsentlige ændringer. Den væsentlige ændring består i udvidelse af antal pladser fra 31 til 32 pladser, hvoraf udvidelsen med én plads er i tilbuddets aflastningsafdeling. Socialtilsyn Midt har behandlet ansøgningen, og træffer følgende afgørelse: Socialtilsyn Midt træffer i henhold til Lov om socialtilsyn 5, stk. 1 afgørelse om, at BUCN Børnecentret kan godkendes med væsentlige ændringer. BUCN Børnecentret godkendes til følgende: Afdeling/adresse Pladser Paragraf Målgruppe/aldersgruppe Kernehuset 11 SEL 66, stk. 1, nr. 6 Målgruppen er børn, som har været udsat for omsorgssvigt, kan have udviklingsforstyrrelser, og/eller tilknytningsforstyrrelser og/eller opmærksomhedsforstyrrelser. Målgruppen er i alderen 0-18 år og som ved indskrivningstidspunktet ikke er over 13 år. Sanne Sommer Socialtilsyn Midt Papirfabrikken, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

133 Kastanjehuset 11 SEL 66, stk. 1, nr. 6 Målgruppen er børn, som har været udsat for omsorgssvigt, kan have udviklingsforstyrrelser, og/eller tilknytningsforstyrrelser og/eller opmærksomhedsforstyrrelser. Målgruppen er i alderen 0-18 år og som ved indskrivningstidspunktet ikke er over 13 år. Kløverhuset (aflastning) 10 SEL 66, stk. 1, nr. 6 Målgruppen er børn, som har været udsat for omsorgssvigt, kan have udviklingsforstyrrelser, og/eller tilknytningsforstyrrelser og/eller opmærksomhedsforstyrrelser. Målgruppen er i alderen 0-18 år. Begrundelse Begrundelse for afgørelsen er, at I fortsat samlet set opfylder betingelserne i 6 i lov om socialtilsyn. I afgørelsen er der lagt vægt på: - at tilbuddet på individuel vis støtter børnene i at deltage i et relevant dagtilbud, der er målrettet alder og funktionsniveau, hvor tilbuddet samarbejder aktivt med eksterne skoletilbud. - at tilbuddet støtter børnene i at have en tilknytning til det omkringliggende samfund, netværk og familie på relevant vis under hensyntagen til målgruppen. - at tilbuddet understøtter børnene i at udvikle selvstændighed og muliggør, at børnene med deres individuelle forudsætninger opretholder og videreudvikler deres sociale kompetencer. - at tilbuddet arbejder ud fra en bred målgruppebeskrivelse, og der arbejdes ud fra en mentaliserende og anerkendende tænkning, hvor struktur, forudsigelighed og genkendelighed viser sig ud fra en systematisk pædagogik, så børnene oplever sammenhæng og mening i deres hverdag afstemt efter børnenes kognitive formåen. Dette faglige afsæt vurderes som medvirkende til at skabe trivsel, stabilitet og positiv udvikling hos børnene. - at tilbuddet er påbegyndt et arbejde med resultatdokumentation, der understøtter den pædagogiske indsats, så tilbuddet kan dokumentere, at der opnås positive resultater i samarbejde med børnene ud fra konkrete delmål og mål visiteret fra myndighed. Side 2

134 - at børnene overvejende trives i tilbuddet, hvor der praktiseres en faglig indsats for at understøtte børnenes mentale og fysiske sundhed. - at tilbuddets pædagogiske indsats overvejende forebygger magtanvendelser og tilbuddets ledelse og medarbejdere kan håndtere opfølgningen af en magtanvendelse. - at tilbuddet i tråd med ovenstående forsøger at forebygge og håndterer vold og seksuelle overgreb. - at ledelsen er kompetent til at lede tilbuddet både i forhold til tilbuddets faglige profil, organisering samt drift. - at tilbuddet samlet set har kvalificerede, kompetente og engagerede medarbejdere, der repræsenterer en erfaring med målgruppen og overvejende er i besiddelse af opdateret viden indenfor området. - at de fysiske rammer imødekommer børnenes særlige behov og skaber fordelagtige betingelser for at være alene samt muliggør et socialt fællesskab i husenes fællesrum. Tilbuddet forsøger så vidt muligt at sammensætte børnene i teams, så deres trivsel sikres. - at Socialtilsyn Midt har godkendt budgettet for 2017 på det foreliggende grundlag, da tilbuddet har indsendt og fået godkendt en ansøgning om en ekstra plads, så der fremadrettet bliver overensstemmelse mellem godkendelse, budget og takstfil. - Socialtilsyn Midt vurderer, at der ikke er sammenhæng mellem pris og kvalitet, da tilbuddet med en omsætning, der nogenlunde svarer til den budgetterede, har realiseret et overskud på på tkr. svarende til en realiseret overskudsgrad på 20,9% mod en budgetteret overskudsgrad på 0%. Samtidig ses det også, at de realiserede lønomkostninger til borgerrettet personale er reduceret med tkr. til tkr. i forhold til det budgetterede, hvorved den realiserede borgerrettede lønandel i forhold til omsætning er 66,5 % i forhold til den budgetterede andel på 75,8%. Kommentarer til kvalitetsmodellen I er velkomne til at komme med rettelser til faktuelle oplysninger samt kommentarer til det øvrige indhold i kvalitetsmodellen. I rubrikken særligt fokus i rapporten fremgår, hvor der er tilføjet ny tekst. Såfremt vi ikke har hørt fra jer inden d. 7. august 2017, vil kvalitetsmodellen blive offentliggjort på Tilbudsportalen. Derefter bliver rapporten offentliggjort på Tilbudsportalen, men kun den samlede vurdering, de 7 temaer og økonomi. Socialtilsyn Midt præciserer, at vi ikke offentliggør scoringer samt teksten på kriterie- og indikator niveau samt udviklings- og opmærksomhedspunkter, da det tilsammen er til brug for intern læring og kan vurderes at indeholde personfølsomme oplysninger. Side 3

135 Oplysningspligt Vi skal gøre opmærksom på, at I er forpligtet til af egen drift, at give Socialtilsyn Midt oplysninger om væsentlige ændringer i forhold til godkendelsesgrundlaget. I er endvidere forpligtet til, hvis Socialtilsyn Midt anmoder om det, at give socialtilsynet de oplysninger, der er nødvendige for det driftsorienterede tilsyn. Dette følger af 12 i lov om socialtilsyn. Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Ankestyrelsen i henhold til lov om socialtilsyn 19 jf. retssikkerhedslovens kap. 10. Inden 4 uger efter modtagelsen af denne afgørelse skal klagen indgives til Socialtilsyn Midt, som vil genvurdere afgørelsen. Hvis Socialtilsyn Midt fastholder sin afgørelse helt eller delvis, vil klagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Klagen indgives til: Socialtilsyn Midt, Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg eller elektronisk via sikker post på adressen sikkerpost.socialtilsynmidt@silkeborg.dk. Anfør undertegnede som attention i mailens emnefelt. Venlig hilsen Sanne Sommer Tilsynskonsulent Side 4

136 Bilag: 9.1. Endelig tilsynsrapport BUCN Børnecentret Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

137 Tilsynsrapport Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Børne- og Ungecenter Norddjurs - Børnecentret Godkendt Rapporten er udarbejdet af: Socialtilsyn Midt Papirfabrikken Silkeborg

138 Tilsynsrapport Indholdsfortegnelse Læsevejledning 3 Stamoplysninger om tilbuddet 4 Resultat af tilsynet 5 Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet 6 Vurdering af temaet Uddannelse og beskæftigelse 8 Vurdering af temaet Selvstændighed og relationer 10 Vurdering af temaet Målgruppe, metoder og resultater 13 Vurdering af temaet Sundhed og Trivsel 18 Vurdering af temaet Organisation og ledelse 25 Vurdering af temaet Kompetencer 30 Vurdering af temaet Fysiske rammer 33 Økonomisk Tilsyn 36 Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. 37 Rapporten er udskrevet

139 Tilsynsrapport Læsevejledning Tilsynsrapportens indhold Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor tilbuddet selv har indberettet bl.a. stamoplysninger. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. Udover en samlet vurdering af kvaliteten hos tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra Kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet været administrativt og ikke indeholde et konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, hvor henne og hvorvidt de var anmeldt eller uanmeldt. Efter endt høringsperiode vil udvalgte oplysninger fra tilsynsrapporten blive publiceret på Tilbudsportalen. Det drejer sig om den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår. Kvalitetsmodellen Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos tilbuddet ud fra en Kvalitetsmodel, som er beskrevet i Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen er et dialogbaseret redskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Vurderingen af et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har den fornøden kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Temaer - Uddannelse og beskæftigelse - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Sundhed og Trivsel - Organisation og ledelse - Kompetencer - Fysiske rammer I kvalitetsmodellen er både 'Gennemsnitlig bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet ud fra følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. 3

140 Tilsynsrapport Stamoplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Hovedadresse Trekanten Grenaa Børne- og Ungecenter Norddjurs - Børnecentret Kontaktoplysninger Tlf: em@norddjurs.dk Hjemmeside: Tilbudsleder CVR nr. Elsebeth Møller Virksomhedstype Tilbudstyper Offentlig 66, stk. 1, nr. 6 (almindelig døgninstitution) Afdelinger Afdeling Adresse Pladser i alt Tilbudstyper Pladser i alt 31 Kastanjehuset 11 almindelig døgninstitution ( 66, stk. 1, nr. 6), Kernehuset team 1 og 2 Kløverhusetaflastning 11 almindelig døgninstitution ( 66, stk. 1, nr. 6), 9 almindelig døgninstitution ( 66, stk. 1, nr. 6), Pladser på afdelinger 31 Målgrupper 0 til 13 år (opmærksomhedsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, omsorgssvigt) 4

141 Tilsynsrapport Resultat af tilsynet Status for godkendelse Tilsynet er gennemført Godkendt Tilsynet er udført af Tilsynskonsulenter Indebar tilsynet et fysisk besøg Dato for tilsynsbesøg Socialtilsyn Midt Hanne Margrethe Albinus (Tilsynskonsulent) Sanne Merete Sommer (Tilsynskonsulent) Ja : Trekanten 34, 8500 Grenaa (Anmeldt) : Trekanten 34, 8500 Grenaa (Anmeldt) 5

142 Tilsynsrapport Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet Socialtilsyn Midt vurderer, at BUCN BørneCentret lever op til kravene jævnfør 6 i Lov om Socialtilsyn. Tilbuddet er godkendt til 31 pladser og yder støtte efter SEL 66, stk.1, nr. 6. De 32 godkendte pladser er fordelt på døgnafdelingerne Kernehuset 11 pladser, Kastanjehuset 11 pladser og aflastningstilbuddet Kløverhuset med 10 fuldtidspladser, hvor børn er i en fast turnusordning. Målgruppen for alle afdelinger er børn der er omsorgssvigtede, og som kan have tilknytningsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser og/eller udviklingsforstyrrelser. Aldersgruppen er 0-18 år og er ved indskrivning ikke ældre end 13 år. I Kernehuset og Kastanjehuset er der primært længerevarende anbringelser, og i Kløverhuset suppleres aflastning også af observationsopgaver af kortere varighed. Der er ved vurderingen lagt vægt på: - at tilbuddet på individuel vis støtter børnene i at deltage i et relevant dagtilbud, der er målrettet alder og funktionsniveau, hvor tilbuddet samarbejder aktivt med eksterne skoletilbud. - at tilbuddet støtter børnene i at have en tilknytning til det omkringliggende samfund, netværk og familie på relevant vis under hensyntagen til målgruppen. - at tilbuddet understøtter børnene i at udvikle selvstændighed og muliggør, at børnene med deres individuelle forudsætninger opretholder og videreudvikler deres sociale kompetencer. - at tilbuddet arbejder ud fra en bred målgruppebeskrivelse, og der arbejdes ud fra en mentaliserende og anerkendende tænkning, hvor struktur, forudsigelighed og genkendelighed viser sig ud fra en systematisk pædagogik, så børnene oplever sammenhæng og mening i deres hverdag afstemt efter børnenes kognitive formåen. Dette faglige afsæt vurderes som medvirkende til at skabe trivsel, stabilitet og positiv udvikling hos børnene. - at tilbuddet er påbegyndt et arbejde med resultatdokumentation, der understøtter den pædagogiske indsats, så tilbuddet kan dokumentere, at der opnås positive resultater i samarbejde med børnene ud fra konkrete delmål og mål visiteret fra myndighed. - at børnene overvejende trives i tilbuddet, hvor der praktiseres en faglig indsats for at understøtte børnenes mentale og fysiske sundhed. - at tilbuddets pædagogiske indsats overvejende forebygger magtanvendelser og tilbuddets ledelse og medarbejdere kan håndtere opfølgningen af en magtanvendelse. - at tilbuddet i tråd med ovenstående forsøger at forebygge og håndtere vold og seksuelle overgreb. - at tilbuddets ledelse er kompetent til at lede tilbuddet både i forhold til tilbuddets faglige profil, organisering samt drift. - at tilbuddet samlet set har kvalificerede, kompetente og engagerede medarbejdere, der repræsenterer en erfaring med målgruppen og overvejende er i besiddelse af opdateret viden indenfor området. - at de fysiske rammer imødekommer børnenes særlige behov og skaber fordelagtige betingelser for at være alene samt muliggør et socialt fællesskab i husenes fællesrum. Tilbuddet forsøger så vidt muligt at sammensætte børnene i teams, så deres trivsel sikres. - Socialtilsyn Midt har godkendt budgettet for 2017 på det foreliggende grundlag, da tilbuddet har indsendt og fået godkendt en ansøgning om en ekstra plads, så der fremadrettet bliver overensstemmelse mellem godkendelse, budget og takstfil. - Socialtilsyn Midt vurderer, at der ikke er sammenhæng mellem pris og kvalitet, da tilbuddet med en omsætning, der nogenlunde svarer til den budgetterede, har realiseret et overskud på på tkr. svarende til en realiseret overskudsgrad på 20,9% mod en budgetteret overskudsgrad på 0%. Samtidig ses det også, at de realiserede lønomkostninger til borgerrettet personale er reduceret med tkr. til tkr. i forhold til det budgetterede, hvorved den realiserede borgerrettede lønandel i forhold til omsætning er 66,5 % i forhold til den budgetterede andel på 75,8%. Særligt fokus i tilsynet 6

143 Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt har været på anmeldt tilsynsbesøg mandag d. 24. april og onsdag d. 26. april Der har været særligt fokus på følgende i kvalitetsmodellen: Tema 3: Målgruppe, metoder og resultater Tema 4: Sundhed og trivsel Tema 5: Organisation og ledelse Tema 6: Kompetencer Økonomi Socialtilsyn Midt modtog mandag d. 29. maj 2017 en ansøgning om en væsentlig ændring vedrørende antal pladser, hvor tilbuddet har ansøgt om en ekstra plads. Socialtilsynet besigtigede de fysiske rammer på tilsynsbesøgene, og det fremgår under Tema 7 Fysiske rammer, under indikator 14b, at tilbuddet kan imødekomme 32 pladser, hvoraf udvidelsen af den ekstra plads skal findes i Kløverhuset, der er tilbuddets afdeling for aflastning. Der er udarbejdet et nyt afgørelsesbrev, hvor det fremgår, at tilbuddet er godkendt til 32 pladser. Pladserne er fordelt på følgende måde: Kernehuset 11 pladser, Kastanjehuset 11 pladser og Kløverhuset 10 pladser (aflastning). Socialtilsynet fik ikke kendskab til andre forhold under tilsynsbesøget, der gav anledning til ændring i de øvrige temaer. De øvrige temaer er overført fra tilsynsbesøget i maj Opmærksomhedspunkter 7

144 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Uddannelse og beskæftigelse Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås. Vurdering af tema Tilbuddets målgruppe er børn og unge, som er kendetegnet ved ofte at have vanskeligt ved at begå sig såvel socialt som fagligt og som i mange tilfælde har problemfyldte skoleforløb bag sig. Det er Socialtilsynets vurdering at BUCN BørneCentret yder en tilfredsstillende indsats i forhold til at støtte børnenes skolegang med udgangspunkt i børnenes særlige forudsætninger og behov. Der er et tæt samarbejde med børnenes skoletilbud, børnenes forældre og andre samarbejdspartenere, eksempelvis PPR og anbringende kommune. Gennemsnitlig vurdering 4 Udviklingspunkter Kriterium 01 Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet, indenfor deres målsætning og set i forhold til målgruppen, arbejder relevant og målrettet i forhold til børnenes skolegang. Der lægges i vurderingen vægt på at ledelse og medarbejdere har et tæt samarbejde med skolen og børnenes forældre om barnets skolegang. Der lægges også i vurderingen vægt på, at tilbuddet understøtter at børnene passer deres skole, hvilket vurderes at øve væsentlig indflydelse på at alle børn går i skole og har et stabilt fremmøde. Tilbuddet har fokus på opstilling og opfølgning på mål for skoletilbuddet i Kernehuset, men Kløverhuset, som er en aflastningsafdeling, samarbejder udelukkende om opstilling af mål for børnene skolegang, såfremt forældrene ønsker afdelingen inddraget. Der er endvidere lagt vægt på at lederen fortæller, at tilbuddet tager ansvar for, fremadrettet at dialog med skolevæsenet i forhold til at få en fortventningsafstemning i forhold til at skolerne generelt forventer, at det kører på skinner for børnene efter kort tid, hvilket som regel ikke er tilfældet. Tilbuddet overvejer at lave en folder til skolerne som en mulig kommunikationsform Indikator 01.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå. 8

145 Tilsynsrapport Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.a 2 (i lav grad opfyldt) Kernehuset ( bedømmelse 5): Socialtilsynet bedømmer indikatoren til i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at såvel ledelse som medarbejdere kan redegøre for, hvordan der arbejdes med mål for børnenes skolegang. Der lægges samtidig vægt på, at medarbejdere og ledelse giver udtryk for, at der løbende følges op på målene med børnene i et tæt samarbejde med skolen og andre eksterne samarbejdspartnere, fx PPR. Ledelse oplyser at flere børn modtager daglig lektiehjælp. Endelig er der lagt vægt på at målene for børnenes skolegang fremgår af børnenes indsatsplaner. Kløverhuset ( bedømmelse 2) Socialtilsynet bedømmer indikatoren til i lav grad at være opfyldt. Der er bedømmelsen lagt vægt på at ledelsen oplyser at der opstilles mål og samarbejdes om børnenes skolegang, hvis forældrene ønsker det. Flere børn er er i aflastning i kortere perioder, fx hver anden weekend, hvorfor Kløverhuset i meget begrænset omfang er involveret i børnenes/de unges skolegang. Der er endvidere lagt vægt på at der ikke er opstillet mål for barnets skolegang i den indsatsplan som Socialstilsynet har modtaget. Indikator 01.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.b Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud. 5 (i meget høj grad opfyldt) Samlet for Kernehuset og Kløverhuset. Socialtilsynet bedømmer indikatoren i meget høj grad som opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på at ledelsen oplyser, at alle børn både i Kernehuset og i Kløverhuset har et skoletilbud/ specialskoletilbud. Der er også lagt vægt på at alle børn, som Socialtilsynet taler med, bekræfter, at de modtager et skoletilbud. Indikator 01.c Udgået fra d. 1 januar Indikator 01.d Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.d Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. 5 (i meget høj grad opfyldt) Samlet for Kløverhuset og Kernehuset. Der er i bedømmelsen lagt vægt på at ledelsen oplyser at børnene har et meget stabilt fremmøde i deres skoletilbud, og tilbuddet prioriterer at understøtte børnenes fremmøde, fx ved kørsel til skole og særlige morgen ritualer, som bidrager til at børnene kommer i skole. 9

146 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Selvstændighed og relationer Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer at tilbuddet, i forhold til målgruppen og indenfor de givne rammer, leverer en tilfredsstillende indsats, både når det gælder børn som er døgnplaceret og børn som er i aflastning. For de børn som er i aflastning i Kløverhuset er det Socialtilsynets vurdering, at aflastningen udgør en væsentlig ramme for børnenes muligheder for at komme hjemmefra, få oplevelser, legekammerater og møde ligesindede og opbygge relationer og venskaber, som de ellers ikke har mulighed for. For de døgnanbragte børn i Kernehuset er det socialtilsynets vurdering, at tilbuddet udgør en tryg base med voksne, som børnene kan have en fortrolighed med, og hvor børnene har mulighed for og får støtte til at udvikle selvstændighed og sociale kompetencer gennem deltagelse i sociale fælleskaber i og uden for Kernehuset. Gennemsnitlig vurdering 3,8 Udviklingspunkter Kriterium 02 Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed Bedømmelse af kriterium 10

147 Tilsynsrapport Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet styrker børnenes sociale kompetencer og selvstændighed. Børnene har for de flestes vedkommende omfattende vanskeligheder i forhold til kommunikation og sociale kompetencer og har ofte et begrænset netværk. Både Kløverhuset og Kernehuset lægger vægt på at medvirke til, at børnene opbygger interne relationer og deltager i fælles aktiviteter, understøtter et tæt forældresamarbejde, og at børnene har en fortrolig voksen. Socialtilsynet lægger vægt på at der opstilles mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer og selvstændighed, og at børnene understøttes i at opbygge venskaber og deltage i fritidsaktiviteter i og uden for tilbuddet. Enkelte indikatorer bedømmes lavt, hvilket hænger sammen med tilbuddets og afdelingernes karakter, fx kan tilbuddet ikke følge børnenes ønsker og behov for kontakt til familie og netværk, når børnene er tvangsanbragt, ligesom Kløverhuset heller ikke kan understøtte børn, som er i aflastning hver anden weekend, i at opbygge eksterne venskaber og deltage i fritidstilbud. Det indgår i Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har forholdt sig til det udviklingstema, som socialtilsynet vurdere ved forrige tilsyn: At tilbuddet med fordel kan arbejde med at synliggøre hvordan og om børnene inddrages i opstilling og opfølgning af mål for indsatsen. Der foreligger nu en dokument som beskriver plan for hvordan børn og unge ved tilbuddet bliver inddraget i processen i forhold til indsatsplaner og resultatdokumentation. Her beskrives at børnene, under hensyn til deres alder, inddrages i målene i indsatsplanen, så barnet er bevidst om, hvad tilbuddet arbejder hen imod, og hvordan tilbuddet vil hjælpe og støtte barnet, så barnet kan få forståelse for hvorfor, hvordan og hvornår målet er nået. Indikator 02.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå. 3 (i middel grad opfyldt) Samlet for Kløverhuset og Kernehuset Indikatoren bedømmes i middel grad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på at ledelse og medarbejdere oplyser, at tilbuddet opstiller mål i forhold til udvikling af børnenes kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå. Der er i bedømmelsen også lagt vægt på, at det ikke er tydeligt for Socialtilsynet, hvordan børnene/de unge inddrages i omsætningen heraf. Endelig er der i bedømmelsen lagt vægt på at Socialstilsynet har modtaget eksempler på indsatsplaner for henholdsvis Kernehuset og Kløverhuset, hvor der fremgår mål for udviklingen af børnenes sociale kompetencer og selvstændighed under overskriften udvikling og adfærd. I planerne er det ikke angivet hvordan og på hvilken måde, barnet har været inddraget i opstillingen og omsætningen af målene. Indikator 02.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.b Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. 3 (i middel grad opfyldt) Samlet for Kernehuset og Kløverhuset ) Det er Socialstilsynets bedømmelse, at børnene i middel grad indgår i sociale relationer, fælleskaber og netværk i det omkringliggende samfund. Der er i bedømmelsen lagt vægt på at ledelse og medarbejdere samstemmende oplyser, at mange af børnene kun i meget begrænset omfang indgår i sociale relationer, fælleskaber og netværk uden for tilbuddet. Børnenes familie har det ofte svært både forud for og under en anbringelse, og medarbejdere og ledelse oplyser at de forsøger at understøtte at børnene i at udvikle venskaber uden for tilbuddet og indgå i sociale fælleskaber blandt andet gennem fritidsinteresser. I følge ledelse og medarbejdere er det meget forskelligt, hvor gode børnene er til at indgå i sociale spilleregler, hvilket kan vanskeliggøre deres mulighed for at opbygge sociale relationer udenfor tilbuddet. Der er samtidig i bedømmelsen lagt vægt på at børnene både i aflastningen og i døgnafdelingen danner sociale relationer. Indikator 02.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.c Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at børnene - med udgangspunkt i deres ønsker og behov herfor - i forskellig grad har kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. Flere af børnene i boafdelingerne er tvangsanbragt, hvilket sætter meget faste rammer for børnenes kontakt og samvær med deres familie og netværk. Præmisserne for børnenes anbringelse gør, at det ikke altid er muligt at 11

148 Tilsynsrapport følge børnenes ønsker til kontakt til deres familie i dagligdagen, hvorfor dette vægter negativt i bedømmelsen. Det vægtes positivt i bedømmelsen, at medarbejdere og ledelse fortæller, at de gør meget ud af, at pårørende skal føle sig velkomne på tilbuddet, at aftaler om kommunikation med de pårørende, hvordan og hvor ofte - aftales individuelt. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at medarbejder fortæller, at det ved aflastningsafdelingen er mere formaliseret og skemalagt, hvilke aftaler der er i forhold til kontakten med forældre. Nogle forældre er med til at aflevere, andre er ikke, da det efter medarbejdernes vurdering kan være svært at aflevere sit barn til aflastning. Der er endvidere lagt vægt på, at lederen fortæller, at der er traditioner ved tilbuddet for at afholde forældrearrangementer; sommerfest og åbent hus 1. søndag i advent. Ovenstående understøttes af udsagn fra børn og pårørende. Indikator 02.d Udgået fra d. 1 januar Indikator 02.e Udgået fra d. 1 januar Indikator 02.f Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.f Børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv 5 (i meget høj grad opfyldt) Samlet for kernehuset og Kløverhuset: Indikatoren vurderes i meget høj grad som opfyldt. I bedømmelsen er lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere oplyser, at alle børn har en primær og en sekundær kontaktperson, og at børnene herforuden selv vælger, hvem de ønsker at være fortrolige med. Der er også i bedømmelsen lagt vægt på, at de 4 børn, som Socialtilsynet talte med, kunne fortælle, at de havde en kontaktperson, som de var glade for. 12

149 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe (r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at BUCN BørneCentret arbejder ud fra en bred men defineret målgruppe, der hænger sammen med den målsætning, der er for tilbuddet. Tilbuddet vurderes at være konstruktive og udviklingsorienterede i forhold til at sikre kvaliteten af den ydelse, der leveres til børnene i tilbuddet. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet anvender anerkendte systemiske tilgange og metoder, herunder mentalisering og ART, i forhold til at opnå en positiv udvikling for de anbragte børn i såvel døgn- og aflastningstilbuddet. Socialtilsynet vurderer endvidere, at der samarbejdes med relevante eksterne aktører, herunder faglige specialister, skoletilbud og pårørende, i bestræbelserne på at opnå positive resultater omkring børnene i forhold til de mål, der er bestilt af myndighed. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet udøver en velfunderet praksis og vurderer, at tilbuddet fremadrettet vil have fokus på at dokumentere indsatsen på systematisk vis ud fra mål og delmål - indsatsmål med henblik på at opnå og evaluere resultater for det enkelte barn samt at drage læring af egen indsats. Socialtilsynet anbefaler også, at tilbuddet på systematisk vis understøtter henholdsvis en praksis og en dokumentation for, hvordan børnene inddrages i deres egen udvikling. Gennemsnitlig vurdering 3,5 Udviklingspunkter Socialtilsynet anbefaler, at der på tilbuddet sættes fokus på at optimere indsatsen gennem videndeling og kontinuerlig evaluering af de opstillede mål og delmål samt at inddrage børnene i deres egen udvikling. Kriterium 03 Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Bedømmelse af kriterium 13

150 Tilsynsrapport Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder med afsæt i en forholdsvis tydelig målgruppebeskrivelse og tilbuddet vurderes til at arbejde med anerkendte faglige tilgange og metoder, der generelt fører til positive resultater for børnene. Det begrundes ud fra, at tilbuddets ledelse og medarbejdere kan beskrive, hvordan de fagligt og metodisk arbejder med børnene i tilbuddet ud fra det enkelte barn og dets problematikker. Socialtilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere kan redegøre for eksempler, hvor tilbuddet har opnået positive resultater ud fra de bestillinger som er givet af myndighed. Det gælder eksempelvis mål, der omhandler indikator 1a og indikator 2a. Samtidig er det socialtilsynets vurdering ud fra udsagn fra myndighedsrådgivere, at opgaven i forhold til et barn kan blive for kompleks for tilbuddet både set i forhold til medarbejdernes kompetencer og ud fra hensynstagen til de øvrige børn i tilbuddet. Dette understøttes af ledelsen, der udtaler, at målgruppen ikke skal være for kompleks, og det er en udfordring ikke at få visiteret børn, der eksempelvis har en udpræget ASF diagnose eller har en udadreagerende adfærd. Det vurderes endvidere, at tilbuddet fremadrettet ønsker at levere en stigende kvalitet i måden, hvorpå de vil arbejde systematisk med mål, delmål indsatsmål og metode. Socialtilsynet har en opfattelse af, at der arbejdes målrettet i praksis og bemærker positivt, at ledelsen har en plan for den kommende systematiske resultatdokumentation, hvilket er i overensstemmelse med den anbefaling som socialtilsynet har formuleret i et udviklingspunkt og som vurderes at kunne hæve kvaliteten i tilbuddet til gavn for det enkelte barns udvikling. Det vurderes ligeledes, at tilbuddets ledelse og medarbejdere ønsker at arbejde målrettet med at inddrage børnene omkring målarbejdet og i højere grad give dem hver især en stemme ved at systematisere børne- og ungesamtaler, der er afstemt efter alder, sociale- og kognitive niveau. Indikator 03.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.a Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen og medarbejderne i overensstemmelse med Tilbudsportalen overordnet beskriver målgruppen som børn, der har været udsat for omsorgssvigt og kan deraf være tilknytningsforstyrrede. Derudover er børnene udfordret af udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, herunder ASF, ADHD, ADD. Aldersmæssigt er tilbuddet godkendt til børn fra 0-18 år. Børn, der anbringes skal ved indskrivningstidspunktet ikke være ældre end 13 år. Der er lagt vægt på i bedømmelsen, at ledelsen ligesom ved sidste tilsynsbesøg, udtaler, at børn, som har svære psykiatriske diagnoser, har en svært udadreagerende adfærd, eller som er udviklingshæmmede skal ikke anbringes i tilbuddet. Ledelsen udtaler endvidere, at Børnecentret er ikke et autisme tilbud - den overvejende anbringelsesårsag er omsorgssvigt. Dette svarer overens med udleveret dokument over aktuelt anbragte børn i tilbuddet. Der også lagt vægt på, at ledelsen fortsat ser en opgave i at blive endnu skarpere på tilbuddets målgruppe og målsætning udadtil, så børn, som kræver en specialiseret indsats, visiteres til andre tilbud. Det indgår i bedømmelsen, at der er overensstemmelse mellem ledelsen og medarbejdernes italesættelse af tilbuddets målsætning. Det er overordnet at få et godt børneliv og at medvirke til, at børnene får redskaber, så de kan klare sig selv på sigt og kunne indgå i samfundet. Der er endvidere lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere beskriver, at de arbejder med udgangspunkt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til børnene. Deri indgår, at medarbejderne arbejder ud fra en mentaliserende tilgang, som gør, at medarbejderne konstant er et skridt foran og kan forstå børnenes intentioner og kan se bag om det enkelte barns adfærd. Det betyder, at medarbejderne skal kunne være refleksive omkring egen praksis og kunne italesætte egen indsats. Ifølge ledelsen, er det den enkelte medarbejder, der er ansvarlig for relationen til barnet ikke omvendt. Den mentaliserende tilgang kan medarbejderne i et varieret omfang redegøre for og nogle af medarbejderne kan beskrive, hvor givende det er for praksis at arbejde med tilgangen og samtidig have en forståelse i medarbejdergruppen i forhold til, at det er et fælles ansvar at praktisere tilgangen og hjælpe hinanden, når der opstår en presset situation. Ovenstående hænger sammen med, at tilbuddet skal i gang med at praktisere ART forløb med udvalgte børn og det er udvalgte medarbejdere, der er ART trænere. ART (Aggression Replacement Training), har til formål at børnene aflæres i tillærte adfærdsformer og lærer at tackle følelser og vrede på hensigtsmæssige måder og derved får udbygget deres sociale kompetencer. Ovenstående understøttes af, at flere af børnene udtrykker til socialtilsynet, at de kan have svært ved at håndtere deres temperament og/eller vrede i forskellige situationer og udtaler, at de gerne vil deltage i et ART forløb. Endelig er det medtaget i bedømmelsen, at ledelse og medarbejdere kan redegøre for, at de arbejder ud fra 14

151 Tilsynsrapport tilgangen low arousel, hvor medarbejderne er rollemodeller i konfliktnedtrappende adfærd og derved viser børnene, hvordan der kan afledes fra situationer, der ellers kan udvikle sig uhensigtsmæssigt. Ud fra ovenstående synliggøres, at tilbuddet arbejder ud fra en målgruppe, der er bredt defineret, som har en tydelig målsætning og tilbuddet arbejder ud fra anerkendte metoder og tilgange, som modsvarer målgruppens behov og problemstillinger. Indikator 03.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.b Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i middel grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at tilbuddet dokumenterer i journalsystemet nexus, hvor medarbejdere og ledelsen beskriver, at det er en igangværende proces at hæve kvaliteten i dokumentationen. Medarbejderne italesætter, at der dagligt skrives under de enkelte fokusområder og udtræk fra de 6 børns dagbogsnotater viser, at der dokumenteres under typerne udvikling og adfærd, andet, fritidsforhold og venskaber, skole og læringsforhold, familie og forældresamarbejde og andet. Socialtilsynet bedømmer, at dagbogsnotaterne, der knytter sig op på fokusområderne er af varierende kvalitet. Det bedømmes ud fra, at en del af notaterne er meget beskrivende, hvad gør barnet godt og/eller skidt men ingen stillingtagen til medarbejdernes egen pædagogiske indsats i situationen. Derudover ses, at nogle af notaterne forholder sig til barnets formåen i situationen, hvilken indsats medarbejderen har gjort i den konkrete situation og en refleksion af, hvad der var virksomt og en vurdering af, hvorfor barnet har reageret såvel positivt som negativt. Denne praksis i forhold til notatdokumentation kan med fordel udbredes, da den kan bruges direkte til at aflæse, hvad der har en effekt i indsatsen samtidig med, at den giver medarbejderne mulighed for at drage læring af egen praksis. Der er tillige lagt vægt på, at der er to skærme ved computerne, hvor der på den ene skærm er dagbogen og på den anden skærm figurerer det enkelte barns mål. Det betyder, at medarbejderne hjælpes til at fastholde fokus samtidig med, at det gøres nemmere at få dokumenteret. Der er endvidere lagt vægt på, at medarbejderne fremhæver, at de ønsker at blive bedre til at inddrage børnene i arbejdet med målene, hvilket indsatsplanerne for Kastanjehuset og Kløverhuset også lægger op til. Medarbejderne vil gerne arbejde mere systematisk med børnesamtaler, end der gøres aktuelt. Derudover er der lagt vægt på, at ledelsen udtaler, at de oplever, at det er en udfordring for medarbejderne at få dokumenteret og beskrevet egen pædagogisk indsats i forhold til det, de beskriver omkring det enkelte barn. Eksempelvis: Det lykkedes at motivere et barn til et bad, hvordan blev dette iværksat i samspil med barnet, så det var en god oplevelse for barnet og en indsats der med fordel kan gentages. Ledelsen uddyber med at sige, at der ikke bliver evalueret på alle de delmål, der er opstillet. Derfor har ledelsen iværksat en systematik i forhold til dokumentation og evaluering af delmålene. Medarbejderne som socialtilsynet talte med kunne udfolde den fremadrettede systematik. Ud fra handleplanen udarbejdes tre delmål indsatsmål, som evalueres hver 3. måned på teammøde. Dette understøttes af udleveret dokumenter fra Kløverhuset og Kastanjehuset, der viser en turnus over 1. halvår af Indsatsplanen rummer ligeledes et fokus på inddragelse af barnet. Socialtilsynet bemærker, at det forventes, at der også udarbejdes en sådan indsatsplan for Kernehuset, så der opnås samme systematik i hele tilbuddet. Der er i forbindelse med ovenstående lagt vægt på, at nogle af medarbejderne udtaler, at det kan være en udfordring at få gennemført en evaluering på et teammøde, da virkeligheden indhenter os, hvor en akut problemstilling i forhold til et barn i stedet må håndteres. Medarbejderne fortæller endvidere, at der er afsat tid på alle teammøder til at få hjælp til at blive endnu bedre til at dokumentere på de indsatsmål, der er opstillet. En af medarbejderne fortæller, hvordan vedkommende som kontaktperson fik kvalificeret sit arbejde ved at gennemgå de forskellige mål på teammøde og fik brugbare input fra kolleger. Socialtilsynet bedømmer, at dette er med til at styrke indsatsen overfor det enkelte barn, da refleksionerne bidrager til en styrket og forbedret indsats formentlig ikke kun i henhold til det enkelte barn men en læring, der kan gavne flere børn i tilbuddet. Indikator 03.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.c Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. 15

152 Tilsynsrapport Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at tilbuddets ledelse og medarbejdere udtaler, at der opnås positive resultater ud fra de visiterede mål fra myndighed. Medarbejdere kan udfolde eksempler på, hvordan et barn er kommet i markant bedre trivsel i løbet af det halve år, hvor barnet har været anbragt i tilbuddet. Den markant forbedrede trivsel gør, at barnet ikke skal have ordineret medicin for sin diagnose. Medarbejderne kan ligeledes italesætte indsatsen i forhold til at opnå resultatet. Et andet eksempel er børn, hvor der er opnået resultater indenfor hygiejne og levevis i hverdagen. Et tredje eksempel er et barns udvidelse af sociale kompetencer. Eksemplerne understøttes af udsagn fra pårørende. Udleveret materiale viser, at der er en sammenhæng mellem de visiterede mål fra myndighed og de notater, som tilbuddet har dokumenteret ud fra det daglige samarbejde med det enkelte barn. Kvaliteten ses ud af materiale fra 6 af de anbragte børn og viser en individuel afstemt indsats. Socialtilsynet bedømmer ligeledes, at tilbuddet oplyser, at de har myndighedsplaner med bestilling af mål for alle de 7 anbragte børn i døgnregi. I den forbindelse konstaterer socialtilsynet, at de seks udleverede handleplaner er datereret henholdsvis i oktober 2014, november 2015, januar 2016, maj 2016, september 2016 og december 2016 og opfordrer tilbuddet til at få udleveret opdaterede myndighedsplaner for det enkelte barn uanset, at de visiterede mål stadig er gældende. Der er dog også lagt vægt på, at ledelsen, medarbejdere og myndighedsrådgiver samstemmende udtaler, at der også er børn, hvor der ikke opnås positive resultater. Dette er i tråd med myndighedsrådgivers udtalelse, som påpeger, at tilbuddet lykkes godt med nogle bestillinger på børn og i overvejende grad de bestillinger, hvor problematikkerne hos et barn ikke anses for at være af en høj kompleksitet. Indikator 03.d Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.d Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i middel grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at tilbuddet arbejder aktivt med eksterne aktører for at understøtte, at målene for børnene opnås. Dette ses realiseret gennem tilbuddets samarbejde med familiehuset, hvor der samarbejdes omkring det enkelte barns udvikling og trivsel. Medarbejderne udtaler, at de ledsager nogle af børnene, der er visiteret til et forløb med sandplay. Når det enkelte barn er færdig, gives et kort referat til den medfølgende medarbejder således, at det enkelte barn mødes så hensigtsmæssigt som muligt. Der er dog lagt vægt på, at en myndighedsrådgiver udtaler en kritik overfor tilbuddets håndtering af flere af børnenes deltagelse i sandplay. Myndighedsrådgiveren har en oplevelse af, at børn ikke er kommet afsted til de visiterede sandplay forløb, selvom der ligger klare aftaler for dette og der er gange, hvor de ikke er blevet ledsaget af pædagoger. Der er også lagt vægt på, at tilbuddet samarbejder med de forskellige skoler som børnene går på. Medarbejderne giver et eksempel på, at der dagligt skrives omkring et barn. Formålet er at både tilbuddet og skolen kan tale med barnet ud fra dets oplevelser og samspil med andre børn ud fra et mål om at udvikle og styrke barnets sociale kompetencer. Derudover går nogle af børnene til handicapridning, da børnenes fysik skal styrkes. Her fremhæver en pårørende en fremgang for barnets motorik i det ene ben, siden vedkommende er begyndt til ridning. Derudover bedømmes, at de pårørende inddrages som en ressource i den måde, hvorpå der arbejdes med de unges visiterede mål indenfor eksempelvis udvikling af sociale kompetencer. Dette understøttes samstemmende af udtalelser fra børnene og de pårørende. Det indgår ligeledes i bedømmelsen, at myndighedsrådgivere udtaler, at tilbuddet arbejder i forlængelse af de mål, som myndighed sætter for det enkelte barn og inddrager forældrene i det. Dette understøttes af udsagn fra en pårørende. Det bedømmes også positivt, at en myndighedsrådgiver fremhæver, at tilbuddet er særligt gode til at samarbejde med såvel fagpersoner som forældre. Det indgår ligeledes, at en myndighedsrådgiver mener, at tilbuddet er særligt gode til at arbejde med mindre problemstillinger og beskrive de enkelte børn og deres behov. Socialtilsynet bedømmer dog, at en myndighedsrådgiver udtaler, at det har været anbringende kommunes erfaring, at tilbuddet siger ja tak til at løse en opgave, hvor der kræves ekstra opsyn og kompetencer, som tilbuddet ikke kan honorere, hvilket ses ud fra, at der opstår uhensigtsmæssige situationer. 16

153 Tilsynsrapport Der er slutteligt lagt vægt på, at ledelsen udtaler, at flere børn har erfaring for udskiftning af myndighedsrådgivere hvorfor det er sværere for dem at etablere en fortrolighed, når der afholdes børnesamtaler. Omvendt udtaler en myndighedsrådgiver, at det ville være befordrende, hvis børnenes kontaktpædagoger deltager i opfølgningsmøderne således at myndighedsrådgiveren kan være i dialog med den medarbejder, som er tættest på barnet i hverdagen. Ledelsen supplerer med at sige, at de oplever, at de og tilbuddets socialrådgivere har et godt samarbejde med myndighedsrådgiverne fra anbringende kommune. 17

154 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Sundhed og Trivsel Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. Vurdering af tema Socialtilsyn Midt vurderer, at tilbuddet aktivt støtter børnenes medinddragelse og indflydelse på eget liv og på hverdagen i tilbuddet. Det vurderes, at børnene høres, de bliver lyttet til og børnene mødes på en individuelt afstemt måde, hvor medarbejderne i deres pædagogiske indsats prioriterer omsorg og tryghed for det enkelte barn. Det vurderes ligeledes, at børnene ud fra deres ønsker og behov har indflydelse på beslutninger vedrørende dem selv og hverdagen i Børnecentret, og børnene trives under de omstændigheder af at være anbragt. Tilbuddet vurderes at have relevant viden om en indsats, der sikrer, at børnene har adgang til relevante sundhedsydelser, og den pædagogiske praksis har fokus på forhold, som har betydning for børnenes fysiske og mentale sundhed. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejdere praktiserer en systemisk og anerkendende indsats, som forebygger, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Det vurderes tillige, at tilbuddet håndterer magtanvendelser på en kvalificeret måde ved at dokumentere og følge op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af den pædagogiske indsats og i den forbindelse er bekendt med Lov om voksenansvar. Socialtilsynet vurderer endvidere, at tilbuddets ledelse og medarbejdere generelt udøver en pædagogisk indsats, der forsøger at understøtte, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet. Socialtilsynet anbefaler dog, at der sættes et øget fokus på dette gennem den pædagogiske indsats. Tilbuddet arbejder aktivt med Norddjurs kommunes beredskab og handleanvisninger ved viden eller mistanke om vold eller overgreb. Gennemsnitlig vurdering 3,8 Udviklingspunkter Socialtilsynet anbefaler, at ledelsen sikrer, at der via den pædagogiske indsats sættes et øget fokus på at forebygge vold og overgreb overfor de anbragte børn. Kriterium 04 Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse. Bedømmelse af kriterium 18

155 Tilsynsrapport Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet generelt arbejder konstruktivt i forhold til at sikre børnenes medinddragelse og indflydelse gennem en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, som tilgodeser børnenes forskelligheder og deres særlige forudsætninger og behov. Socialtilsynet lægger også vægt på i vurderingen, at børnene oplever, at de har indflydelse på hverdagen og medarbejderne lytter til dem. Socialtilsynet vurderer efter at have talt med ledelsen og medarbejdere fra alle tre afdelinger, at det tilgodeses, at børnene mødes, når de har brug for en uformel snak. En pårørende fremhæver også, at et barn har fået uformelle men givtige snakke, når der køres bil. Børnene udtaler også, at de nogle gange venter på, at en bestemt medarbejder kommer på arbejde. Generelt udtaler de, at de kan bruge alle medarbejdere til at tale med og få løst ting, de går og spekulerer over. Socialtilsynet vurderer dog også, at tilbuddet med fordel kan systematisere tilbuddets børnemøder og sørge for, at de afholdes i alle tre afdelinger. Derudover kan de også med fordel etablere strukturerede børnesamtaler, som specifikt henvender sig til det aldersspænd og udviklingsniveau, som børnene hver især befinder sig på, og som ligeledes har karakter af en form, som det enkelte barn profiterer af. Dette vil kunne være med til at sikre, at børnene på deres niveau inddrages i deres personlige udviklingsarbejde (visiterede mål), som de skal gennemgå mens de er anbragt på børnecentret. Indikator 04.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.a Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen og medarbejderne udtrykker, at der er en holdning til, at børnene skal opleve, at de føler sig set, hørt og anerkendt uanset adfærd og handling. Ledelsen uddyber med at sige, at "børnecentret er børnenes sted - medarbejderne har lov til at være her". Denne holdning gør, at lederen altid siger goddag til børnene før medarbejderne. Hvis et barn ikke har lyst til at sige godmorgen viser lederen med en anden gestus, at barnet er set. Medarbejderne supplerer med at redegøre for, at det overvejes ud fra barnets formåen, hvor meget barnet skal motiveres; eksempelvis undgås en konflikt om at komme i skole til at afvente at barnet er klar, hvilket medfører at barnet kommer en time for sent i skole, men oplever at kunne honorerer kravene. Det indgår i bedømmelsen, at ledelsen og medarbejderne udtaler, at de afstemmer deres indsats ud fra børnenes behov. Eksempelvis er der et barn, der skal puttes på en særlig måde i en periode og det anerkendes og respekteres. Dette understøttes af et barn, der fortæller, at "nogen gange har brug jeg for, at der er en der sidder hos mig, og det kan være alle voksne, der gør det". Det indgår også, at der udarbejdes individuelle støtteredskaber til børnene, som tilgodeser deres dag bedst muligt. Dette bekræftes af børnene, der fortæller om deres tavler. Der er også lagt vægt på, at medarbejderne, der arbejder i Kløverhuset, udtaler, at børn i aflastning skal opleve det som et frirum og skal ikke præsenteres for en masse krav, som er svære at indfri. Der er ligeledes lagt vægt på, at medarbejderne på bedst mulig vis forsøger at skabe positive forbindelser mellem barnet og dets pårørende, hvilket tilbuddet mener har stor betydning for barnets oplevelse af at føle sig set, hørt og anerkendt. Endelig er der i bedømmelsen lagt vægt på, at de fire børn, som socialtilsynet talte med, gav udtryk for, at medarbejderne lytter til dem "og hjælper dem med at skændes". Der er samtidig lagt vægt på, at adspurgt af socialtilsynet, om medarbejderne sørger for en god stemning, da fortæller børnene, at der er en medarbejder, der råber, hvilket børnene ikke synes om. Det indgår også i bedømmelsen, at socialtilsynet ud fra dagbogsnotater udleder, at det kan forekomme, at der ikke føres en praksis, som socialtilsynet anser for at være respektfuld og anerkendende. En konkret episode viser, at et barn ikke er blevet set, respekteret eller anerkendt, da vedkommende ikke må komme med til svømning fordi barnet har opført sig dårligt dagen forinden. I dagbogsnotatet fremgår, at barnet blev meget ked af ikke at måtte komme med til svømning. Socialtilsynet bemærker positivt, at ledelsen finder denne episode upassende. For uddybning se indikator 6a. Indikator 04.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.b Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: 19

156 Tilsynsrapport Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen udtaler, at der afholdes børnemøder hver 14. dag i Kernehuset og Kastanjehuset og hver uge i Kløverhuset. Medarbejderne i Kløverhuset udtaler, at på ugens børnemøde træder medarbejderne tilbage og lader børnene føre ordet og hjælper dem til at have en talerække. Det, som fylder for børnene er det, som de taler om på et børnemøde. Dette understøttes af udsagn fra børnene, der fortæller, at de konkret har talt om en regel om, at nu skal døren være helt åben, når der er flere børn på et værelse. Der er endvidere lagt vægt på, at medarbejderne i Kastanjehuset udtaler, at der ikke afholdes børnemøder, og tilkendegiver, at det burde gøres. Medarbejderne udtaler, at der findes en seddel, hvor det fremgår, at det skal være hver onsdag. Medarbejderne tror, at det muligvis har været en praksis, men at det er gledet ud. Der er også lagt vægt på, at i Kløverhuset gennemgås "den store tavle" med børnene, når de kommer om fredagen. Det indebærer, at de hører hvad der er på menuen og hvad der skal foregå af aktiviteter. Det er i princippet det samme, der gentages hver uge, hvilket sikrer børnene den kontinuitet og tryghed, som er i overensstemmelse med deres behov. Fredag aften er der afslapning med tv, spil og slik, lørdag er aktivitetsdag og søndag er der kreativ udfoldelse på programmet. I strukturen er der plads til valgmuligheder og indflydelse men ikke på de store linjer, da børnene ikke kan honorere dette. Det indgår også i bedømmelsen, at der er husregler i tilbuddet. Flere af børnene udtaler, at "et hus uden regler er kaos, men man skal kunne forstå reglerne". I Kløverhuset hænger husreglerne i køkkenet. Om fredagen genopfriskes nogle af reglerne i så fald, der opstår et behov. Medarbejderne udtaler, at i Kastanjehuset forefindes kun et udkast til husreglerne, da medarbejderne ikke er blevet enige om disse. Dette bekræftes af ledelsen. En af medarbejderne udtaler, at vedkommende oplever, at reglerne er for rigide. Eksempelvis må børnene ikke få mere end et glas mælk. Det indgår ligeledes i bedømmelsen, at flere af medarbejderne fremhæver et ønske om at inddrage børnene mere i deres hverdag og foretage samtaler med dem ud fra deres funktionsniveau og deres motivation for samtale. Kriterium 05 Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter børnenes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Dette vurderes ud fra, at børnene italesætter, at de trives om end de hellere ville bo hjemme ved deres forældre. De giver udtryk for, at de får hjælp af medarbejderne, er trygge ved dem og glade for deres relation til dem. Børnenes udsagn stemmer overens med socialtilsynets vurdering af, at tilbuddet i dets pædagogiske indsats så vidt muligt forsøger at understøtte, at børnene kan trives, uanset om de er anbragt i døgn- eller aflastningstilbuddet. Tilbuddets medarbejdere arbejder med det enkelte barn ud fra en individuel afstemt indsats, som vurderes at tilgodese det enkelte barns behov. At det er en individuel afstemt indsats vurderes at være med til, at børnene på individuel vis respekteres, mødes og anerkendes. Der er dog lagt vægt på, at tilbuddet opfordres til at arbejde systematisk med samtaler, som tilpasses det enkelte barns alder, sociale- og kognitive udviklingsniveau - og som imødekommer de problemstillinger, som det enkelte barn er udfordret af. På fælles niveau opfordres tilbuddet til at afholde børnemøder og at etablere husregler i alle tre afdelinger for at give øget gennemsigtighed for børnene og for at give dem så stor en indflydelse som muligt. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejdere har en vigtig pointe i at italesætte, at det er et plus, hvis regler ikke behøves at italesættes - alligevel skal husregler være nedskrevne og et spejl på børns rettigheder. For uddybning se indikator 6a. I vurderingen indgår ligeledes, at tilbuddet fokuserer på at tilbyde børnene varierede aktiviteter både i form af selvvalgte fritidsinteresser, som de ledsages til og også tilbyder arrangerede ture i weekender samt kreative sysler på matriklen. Socialtilsynet finder, at det er i tråd med en pårørendes udsagn om, at vedkommendes barn får oplevelser og muligheder på børnecentret som barnet ikke ville blive præsenteret for derhjemme. Det vurderes ligeledes, at tilbuddet har fokus på fysisk og mental sundhed, hvor børnene ledsages til læge, og motiveres til sunde vaner omkring hygiejne og kost. Dette tilpasses ligeledes efter det enkelte barns formåen. Af mental sundhed vurderes tilbuddet også at levere høj kvalitet eksempelvis ved at skabe sammenhæng for børnene, når de ledsages til sandplay i familiehuset, at tilbuddets psykolog understøtter, at medarbejderne arbejder med et barns udvikling og når medarbejderne hjælper det enkelte barn med at ringe til sine forældre. Alle disse tiltag hjælper børnene i deres udvikling mod at trives. Indikator 05.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.a Borgerne trives i tilbuddet. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: 20

157 Tilsynsrapport Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at de 4 børn, som socialtilsynet talte med, udtaler, at de er glade for at bo på Børnecentret, og et barn siger "alle vil gerne hjem og bo, men der er godt her og man får hjælp". Et andet barn udtaler "der er dage, hvor vi har det svært". Der er også lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere udtaler, at deres opfattelse er, at generelt er børnene glade for henholdsvis at bo på børnecentret og at være i aflastning. Både ledelse og medarbejdere peger på, at der er 2 børn, der aktuelt ikke kan siges at trives. Ledelse og medarbejdere mener dog, at det kan tilskrives børnenes psykiske tilstand. De supplerer med at sige, at selvom børnene trives i tilbuddet, så er der ingen tvivl om, at de fleste børn hellere ville bo sammen med deres forældre til trods for, hvad de har oplevet tidligere i deres liv. Der er også lagt vægt på, at børnene fremhæver positivt de venskaber, som de har fået med de andre børn, som en fordel ved at bo i tilbuddet. Børnene fremhæver også, at de kan få besøg af deres klasse i tilbuddet. Et barn oplyser også til socialtilsynet, at vedkommende synes det er uretfærdigt, at der ikke kan laves legeaftaler med et andet barn fra børnecentret, når vedkommende er på besøg hos sine forældre. Der er i tråd med ovenstående lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere udtaler, at det er trivsel på baggrund af svære betingelser. Ledelsen og medarbejdere giver et konkret eksempel om et barn, der ikke kan forstå, hvorfor vedkommende ikke må bo sammen med sine forældre. Dette italesætter medarbejderne som svært, da vedkommendes savn til forældrene er udtalt. Der er også lagt vægt på, at de to pårørende som socialtilsynet talte med begge tilkendegiver, at de har en opfattelse af, at deres børn trives i tilbuddet. Det er tilsvarende gældende for de myndighedsrådgivere, som har udtalt sig til socialtilsynet. Indikator 05.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.b Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i meget høj grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere tilkendegiver, at børnene ledsages til diverse sundhedsmæssige ydelser og det er henholdsvis kontaktpersoner/team, der sørger for, at dette iværksættes. Dette understøttes af udsagn fra pårørende. Indikator 05.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.c Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed, modsvarer borgernes behov. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i meget høj grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere kan redegøre for, hvordan de på forskellig vis udøver en indsats, der tilgodeser børnenes fysiske og mentale sundhed, og som synliggør overfor socialtilsynet, at der i tilbuddet findes viden og indsats i forhold til dette. Dette begrundes ud fra, at tilbuddet har indlejret i deres pædagogik, at børnene møder og deltager i forskellige aktiviteter, hvor bevægelse er centralt. Om det er på trampolinen, fodbold på multibanen eller svømning og ridning udenfor tilbuddet. Flere af børnene går til fritidsaktiviteter såsom ridning, spring og fodbold. Derudover serveres varieret og ernæringsrig kost, hvor køkkenet i tilbuddet har øje for at servere og opdele maden, så det tilgodeser de børn, der ikke kan overskue, at maden blandes sammen. Tilbuddet understøtter børnenes mentale sundhed ved eksempelvis at aflæse og holde øje med børnenes signaler og henvende sig til dem og sige "du har vist brug for en snak". Det bedømmer socialtilsynet som væsentligt, at medarbejdere har indlejret i deres praksis, at de skal være involverende og insisterende overfor børnene, når de har brug for det. Det indgår også i bedømmelsen, at myndighedsrådgiver oplever, at tilknytning af psykolog i tilbuddet er gavnlig for kvaliteten og dermed den viden og indsats som børnene tilbydes i forhold til mental sundhed. I forlængelse af dette er det socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet efterspørger ekstern viden i så fald tilbuddet står overfor problemstillinger, som de skal løse. 21

158 Tilsynsrapport Kriterium 06 Tilbuddet forebygger magtanvendelser Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet generelt forebygger og håndterer magtanvendelser. Dette begrundes ud fra, at tilbuddets pædagogiske indsats sikrer, at magtanvendelse så vidt muligt undgås. Dette tydeliggøres gennem konkrete eksempler på konfliktminimerende pædagogisk praksis, der hviler på en mentaliserende tilgang til børnene. Socialtilsynet vurderer, at den måde, hvorpå der overvejende stilles krav og forventninger til børnene medvirker til, at der ikke opstår uhåndterbare konflikter, der munder ud i magtanvendelser. Samtidig vurderer socialtilsynet, at ledelsen med fordel kan være opmærksom på at drøfte med medarbejderne, at de så vidt muligt skal trække sig fra børnenes værelser i konfliktsituationer eller når børnene er i affekt. Værelserne skal betragtes som børnenes helle. I forhold til at foretage en eventuel magtanvendelse skal medarbejderne være bevidste om, at de ikke må handle på formodning. Derudover er der lagt vægt på, at husregler bør være nedskrevne og være tilgængelige for børnene. Reglerne skal være sagligt begrundede og bør ikke være individuelle i så fald der ikke er saglige begrundelser herfor. Eksempelvis sengetider, der kan variere i alder. Hvis et barn pludselig ikke må have sin mobil en tirsdag formiddag mod sin vilje, da karakteriseres dette som en magtanvendelse. Hvis husregler praktiseres uden at være nedskrevet og uden at tilgodese børns rettigheder, da er der tale om skjult magt - da børnene ikke er vidende om deres rettigheder. Det vurderes ligeledes, at tilbuddet håndterer magtanvendelser ved at dokumentere og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. Det vurderes tillige positivt, at socialtilsynet har en opfattelse af, at tilbuddet tilgodeser børnene og de implicerede medarbejdere. Socialtilsynet vurderer, at ledelsen skal sikre sig, at alle medarbejdere introduceres til procedure og skemaer i forbindelse med indberetning. Ledelsen skal ligeledes sikre sig, at der anvendes skemaer, der henviser til Lov om voksenansvar. Indikator 06.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i middel grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen udtaler, at medarbejderne i alle tre afdelinger har modtaget en opdatering i Lov om voksenansvar ved en af tilbuddets socialrådgivere. Dette bekræftes af medarbejderne, der kan italesætte, hvad lovgivningen indeholder. Ledelsen udfolder, at for at forebygge magtanvendelser skal medarbejderne kunne reflektere over praksis og kunne finde andre strategier, når der opstår konflikter mellem medarbejdere og et barn. Forebyggelse findes i medarbejdernes blik for at se bag om adfærden. I tråd med dette udtaler en medarbejder, at jeg skal se barnet, forstå barnet og lade dem få indflydelse. En anden medarbejder giver et eksempel på en situation, hvor medarbejderne brugte en time på at tale et barn ned, hvilket medførte, at en magtanvendelse blev undgået. Medarbejderne arbejder bevidst med at finde udveje for børnene, aflede dem eller foretage personaleskift, hvilket er strategier der dagligt benyttes. Der er også lagt vægt på, at medarbejdere udtaler, at viden om børnenes problemstillinger gør, at medarbejderne kan tilrettelægge en hverdag ud fra barnets perspektiv, så barnet ikke sættes i situationer, som det ikke kan honorere. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at der siden sidste tilsynsbesøg har været 21 registrerede magtanvendelser i 2016 og 1 registreret magtanvendelse i Ud fra de registrerede magtanvendelser bedømmes, at det ikke er beskrevet om medarbejderne har haft mulighed for at trække sig fra konflikten. Socialtilsynet finder, at der i mange af de registrerede magtanvendelser kunne have været mulighed for dette. Eksempelvis når barnet fysisk fjerner sig fra konflikten og går på sit værelse, da ses det som konfliktoptrappende, hvis en medarbejder følger med og ikke lader barnet være i et stykke tid. Værelset er barnets mulighed for helle og for at afbryde konflikten. Der er dog også lagt vægt på, at socialtilsynet i et dagbogsnotat har set følgende eksempel i et dagbogsnotat: X fik ikke lov til at komme med i svømmehallen i dag, da X var meget grov i går. Det var vigtigt for mig, at X føler og mærker, at der er hold i det jeg siger til X. Så derfor kom X ikke med i dag. Da jeg fortalte X grunden for at X ikke måtte komme med i svømmehallen, blev X meget ked af det og skuffet. Jeg fik en del grimme ord med på vejen. Ovenstående citat ser socialtilsynet som konsekvens pædagogik og kan ligestilles med straf. Socialtilsynet taler med tilbuddets ledelse om dagbogsnotatet og de udtaler, at det ikke er en praksis, der skal forekomme i tilbuddet og det ikke er foreneligt med tilbuddets pædagogiske metoder og tilgange. I forlængelse af dette udtaler ledelsen, at dette er et eksempel på, at medarbejderne skal kunne mestre mentalisering og at pædagogik bestemt ikke handler om at vinde eller at tabe en konflikt. 22

159 Tilsynsrapport Slutteligt er der også lagt vægt på en myndighedsrådgivers udtalelser om, at vedkommende stiller sig undrende overfor den pædagogiske indsats, der beskrives foretaget i forbindelse med magtanvendelser overfor de børn, som vedkommende repræsenterer. Disse gør, at myndighedsrådgiver er usikker på de implicerede medarbejderes kompetencer i forhold til at forebygge, at magtanvendelser forekommer. Indikator 06.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.b Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen vægt på, at der har været 22 magtanvendelser siden sidste tilsyn at dokumentere og følge op på med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. Socialtilsynet bedømmer positivt, at ledelse og medarbejdere samstemmende udtaler, at magtanvendelserne evalueres på personalemøder og samme dag som magtanvendelsen skal der være kollegial sparring. Det bemærkes positivt, at beskrivelserne er detaljerede og kan forstås af 3. mand. Der er samtidig lagt vægt på, at ledelsen ikke konkret forholder sig til, om betingelserne er opfyldt. Socialtilsynet anerkender, at ledelsen udtaler, at det vil de gøre fremadrettet. Ud fra udleveret procedure ses hvordan en magtanvendelse på systematisk vis skal håndteres, så alle parter i en magtanvendelse tilgodeses, og hvordan en magtanvendelse kan afføde faglige refleksioner, der bevirker, at praksis ændres og udvikles. 5 ud af 6 medarbejdere bekræfter, at de kender til proceduren. En medarbejder siger dog, at vedkommende er i tvivl om hvilket skema der skal bruges og ikke mener at være blevet introduceret til dette. Kriterium 07 Tilbuddet forebygger vold og overgreb Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har et fokus på at forebygge overgreb gennem daglige forholdsregler og en konfliktnedtrappende tilgang. Tilbuddet arbejder ud fra Norddjurs kommunes beredskab, hvor der konkrete handleanvisninger i forhold til at håndtere konkrete episoder og/eller mistanker om fysisk eller psykisk vold eller seksuelle overgreb. Socialtilsynet vurderer ligeledes med baggrund i ledelse, medarbejdere, myndighedsrådgiveres og børnenes udtalelser, at der er en risiko for forekomster af vold og seksuelle overgreb i tilbuddet, hvorfor tilbuddet anbefales at arbejde systematisk med strategier, der kan forebygge at noget sådant sker. Dette gælder både psykisk vold, fysisk vold og seksuelle krænkelser fra medarbejdere rettet mod børn samt fra børn rettet mod børn. Dette brede fokus for at sikre kvaliteten i tilbuddet for den samlede gruppe af børn. Indikator 07.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 07.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet. 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i middel grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at ledelse og medarbejdere udtaler, at der er mange overvejelser omkring sammensætning af børn, og der er regler for samvær mellem børnene for at forebygge, at overgreb kommer til at ske. Dørene må ikke være lukket ind til børnenes værelser, når de leger derinde. Børn sover heller ikke sammen. I dialogen med børnene fremgik det, at de stiller sig undrende overfor hvorfor dørene nu skal være helt åbne frem for tidligere regel om, at dørene skulle stå på klem. Børnene fortæller også, at der altid er en medarbejder på legepladsen, når de er derude. På legepladsen leger børn på alle tre afdelinger, hvor de har mulighed for at lege på tværs. Dette bedømmer socialtilsynet stiller krav til medarbejdernes opmærksomhed i forhold til de samspil, der foregår blandt børnene. Dette er i tråd med en medarbejders udsagn om, at børn, der har været udsat for krænkelser og/eller har en krænkende adfærd lynhurtigt finder sammen og fortrækker til et afsides sted. Ledelsen fastslår også, at det er et konstant fokuspunkt i tilbuddet at være på forkant og kunne aflæse selv små signaler. Socialtilsynet har lagt vægt på, at to myndighedsrådgivere udtaler, at tilbuddet har en udfordring i at forebygge 23

160 Tilsynsrapport overgreb, da den ene myndighedsrådgiver udtaler, adspurgt om forekomsten af overgreb, at der foregår "uhensigtsmæssige situationer". En anden myndighedsrådgiver udtaler, at et barn har en oplevelse af at blive krænket verbalt og opleve, at et andet barn opsøger vedkommende på værelset. Det indgår i bedømmelsen, at medarbejdere for alle tre afdelinger kan italesætte, hvordan der arbejdes forebyggende og flere af medarbejderne refererer til JUNO barometer og retningsliner for samvær. En medarbejder udtaler dog, at vedkommende ikke kender til nogen beredskabsplan. Ledelsen udtaler, at tilbuddet arbejder efter Beredskab og handlevejledninger - ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Disse dokumenter har socialtilsynet fået udleveret. Det beskrives ligeledes, at der er børn, der har været udsat for vold og seksuelle krænkelser, hvoraf nogle udviser seksualiserende adfærd og har en adfærd, der er præget af at have oplevet vold og overgreb. Dette betyder også, at nogle børn skal afskærmes mere fra andre. Dette understøttes af udleverede dokumenter, hvor det ses, at tilbuddet har anbragte børn i døgntilbud og aflastning indenfor problemstillinger af denne karakter. Der er også lagt vægt på, at børnene italesatte, at de oplever, at en bestemt medarbejder er "på nakken af nogle børn". Børnene italesætter, at de ikke har beviser for det, da det aldrig forekommer, når der er andre medarbejdere til stede. Børnene udtaler, at de har en oplevelse af, at "de voksne tror mest på andre voksne". Socialtilsynet har orienteret leder om disse udtalelser fra børnene til socialtilsynet. Socialtilsynet bedømmer ud fra ovenstående, at tilbuddet anbefales fortsat at have et særligt fokus på at forebygge overgreb i en bred forstand, psykisk vold, fysiske vold og seksuelle krænkelser i form af ovegreb af børn rettet mod andre børn og overgreb af medarbejdere rettet mod børn. Indikator 07.b Udgået fra d. 1 januar

161 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Organisation og ledelse En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige drift. Vurdering af tema Socialtilsyn Midt vurderer, at tilbuddet er hensigtsmæssigt organiseret med en ledelse og to pædagogiske koordinatorer, der tilsammen udgør en kompetent og ansvarlig ledelse med et indgående kendskab til målgruppen og formelle ledelsesmæssige kompetencer. Det vurderes tillige, at ledelsen sætter tydelige rammer og retning for tilbuddets daglige og strategiske udvikling samt daglige drift, hvor ledelsen følger den pædagogiske indsats tæt gennem en lydhør, inddragende og anerkendende ledelsesstil. Det vurderes gavnligt for tilbuddets faglige kvalitet, at tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision for både ledelse og medarbejdere. Derudover prioriteres intern sparring i både ledelses- og medarbejderregi. Socialtilsynet vurderer endvidere, at tilbuddets sygefravær og medarbejdergennemstrømning er på et acceptabelt niveau. Gennemsnitlig vurdering 4,9 Udviklingspunkter Kriterium 08 Tilbuddet har en kompetent ledelse Bedømmelse af kriterium 25

162 Tilsynsrapport Socialtilsynet vurderer, at ledelsen er kompetente til at lede tilbuddet. Dette begrundes ud fra, at de 3 ledere hver især har relevante faglige kompetencer og har mange års erfaring og viden om målgruppen. Det vurderes, at ledelsen komplimenterer hinanden og leder lægger vægt på, at de to koordinatorer er uundværlige som dem, der har personaleledelse og er der dem, der driver den faglige ledelse i tilbuddet. Gennem interviews med medarbejderne fra alle tre afdelinger vurderer socialtilsynet, at medarbejderne er trygge ved ledelsen og oplever, at de er til stede i den pædagogiske praksis og tilgængelige for sparring. Socialtilsynet vurderer positivt, at ledelsen vil have et fremadrettet fokus på resultatdokumentation og den systematik, som de er i gang med at implementere, forventes at ville bidrage positivt til opgaveløsningen og hæve den samlede kvalitet i tilbuddet. Det vurderes tillige positivt, at ledelsen udtaler, at tilbuddet - børnene - er kerneopgaven og de er garant for den faglige kvalitet. Det betyder også, at ledelsen er tydelige overfor medarbejderne i forhold til, hvad de forventer. Dette forventes at blive tydeligere fremadrettet i takt med, at afdelingerne bliver mere funderet og i takt med, at de to koordinatorer færdiggør deres master i udsatte unge. Det vurderes ligeledes, at der er fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelsen lægger vægt på, at det er kompetenceudvikling, der retter sig mod et fælles niveau. Kompetenceudviklingen består også af kontinuerlig supervision til både ledelse og medarbejdere med et skiftende fokus. Det indgår i vurderingen, at ledelsen har fokus på den strategiske udvikling af tilbuddet og de to koordinatorer deltager i og følger den pædagogiske praksis tæt. Det er lederen der står for den strategiske udvikling på kommunalt niveau og sørger for at omsætte den i tilbuddet. Socialtilsynet vurderer på baggrund af det, at dette systematiske fokus bidrager til en fælles pædagogisk praksis til gavn for det enkelte barn. Indikator 08.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.a Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i meget høj grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at leder for BUCN Børnecentret tydeliggør overfor socialtilsynet, at vedkommende sammen med de to koordinatorer udgør en ledelse, hvor de udfylder definerede ansvarsområder og kan italesætte, hvordan de praktiserer deres ledelse som et gensidigt samarbejde. Lederen præciserer, at vedkommende kunne ikke drive Børnecentret uden de to koordinatorer og udtaler, at det er nødvendigt for den faglige kvalitet samt arbejdsmiljøet, at koordinatorerne har uddelegeret ledelsesret hvilket vil sige, at de reelt fungerer som ledere frem for koordinatorer. Overordnet set er det lederen, der tegner tilbuddet i kommunalt regi, sørger for den økonomiske drift og er ansvarlig for eksempelvis visitationer. Derudover er lederen den der har det strategiske overblik i Børne og ungecenter Norddjurs BUCN. De to fagkoordinatorer udøver ledelse på det faglige og personalemæssige plan, hvoraf den ene er leder for Kernehuset og den anden for Kastanjehuset og Kløverhuset. Ledelsen opererer ud fra Norddjurs kommunes ledelsesgrundlag. Socialtilsynet får en opfattelse af, at ledelsen er i stand til at komplimentere hinanden indenfor ansvarsområderne. Dette er i overensstemmelse med medarbejdernes udtalelser i alle tre afdelinger. Det bemærkes tillige, at ledelsen, de to koordinatorer, er deltagende i det pædagogiske arbejde og har en relevant og nuanceret praksisviden vedrørende børnene og medarbejderne. Dette bekræftes af fremsendt arbejdsplaner, medarbejdere, børn og pårørende. I tråd med ovenstående indgår det i bedømmelsen, at medarbejderne i alle tre afdelinger er meget tilfredse med deres ledelse og udtaler, at de er tydelige og sætter retning for det pædagogiske arbejde. I de perioder hvor koordinatorerne har været fraværende udtaler medarbejderne, at enten leder eller socialrådgiver har fungeret som sparringspartnere. Der er også lagt vægt på, at medarbejderne udtaler, at de forventer, at koordinatorerne i endnu højere grad vil understøtte faglige processer og udvikling, når de til juni 2017 har erhvervet deres master i udsatte unge. Socialtilsynet bedømmer ud fra dialog med medarbejdere, at ledelsen som samlet enhed tager initiativ til at sætte nye metoder i spil og følger op på disse tiltag. Ledelsen udtaler, at de endnu mangler at have en klar strategiplan på plads, men har valgt fokuspunkter ud. I den forbindelse udtales, at der er fokus på et dokumentationsforløb for medarbejderne, som er igangsat. Derudover er der blevet afholdt en samarbejdsdag for hele tilbuddet, hvor det skal drøftes hvordan samarbejder vi, når vi har svære ting i gruppen. Dette bedømmer socialtilsynet er i tråd med tilbuddets vision Vi har et professionelt pædagogisk miljø, hvor bevidst metodevalg skaber trivsel og udvikling. Medarbejderne ser det som værdifuldt, at ledelsen er opmærksom på medarbejdernes kompetenceudvikling og ledelsen italesætter, at de er optaget af kompetenceudvikling på et fælles niveau. Ud fra ovenstående, sammenholdt med udleveret dokumentation, bedømmes ledelsen til at have fokus på den strategiske udvikling i tilbuddet, have fokus på kompetenceudvikling og udgøre en ansvarlig ledelse, der vægter 26

163 Tilsynsrapport åbenhed og indflydelse i hverdagens praksis fra medarbejdere og børn. Indikator 08.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.b Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i meget høj grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at både ledelse og medarbejdere deltager i eksterne supervisionsforløb. Ledelsen modtager ekstern supervision sammen med de øvrige koordinatorer i BUCN hver anden måned. Medarbejderne får sagssupervision hver uge i små grupper organiseret i de afdelinger, hvor de arbejder. Medarbejdere giver et eksempel på supervision i mentalisering, hvor "vi havde fået et fasttømret syn på et barn og havde behov for at få ændret vores syn på ham. Det lykkedes, vi fik åbnet vores øjne og vi fik aftalt en anden strategi". Medarbejderne udtaler endvidere, at det er deres ansvar at få vendt en situation og det kan gøres ved at udforske, hvad er der på spil for barnet og medarbejderne. Der er også lagt vægt på, at både ledelse og medarbejdere tilkendegiver, at der er gode muligheder for sparring. Hver mandag mødes ledelsen med koordinatorer, socialrådgivere og psykolog i tilbuddet. De udtaler, at de har et velfungerende samarbejde, og møderne er nødvendige for at lederen ved, hvad der sker i praksis og ved, hvad der skal handles på i kommunalt regi. Der er også lagt vægt på, at medarbejderne udtaler, at der er iværksat teammøde hver 14. dag og socialtilsynet har modtaget referater fra personalemøder. Medarbejderne udtaler dog også, at de ser frem til, at teammøderne afholdes stabilt, men er forstående overfor koordinatorernes uddannelse. Udover den fastsatte sparring udtaler medarbejderne samstemmende i alle tre afdelinger, at der er tid til kollegial sparring i løbet af en vagt også udover koordinering af praktiske opgaver. De udtaler også, at de altid kan få sparring af deres nærmeste leder, når de har et behov for det, da de er tilgængelige. Kriterium 09 Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets daglige drift varetages kompetent. Dette begrundes ud fra, at børnene får dækket deres behov for kontakt til medarbejdere med relevante kompetencer. Socialtilsynet har fået udleveret arbejdsplaner som synliggør, at ledelse og medarbejdere deltager i det pædagogiske arbejde og varetager de opgaver, der er omkring børnene. Det indgår i vurderingen, at ledelse og medarbejdere udviser bevidste holdninger til hvordan fordeling af henholdsvis teams og kontaktpersoner skal være. Både børn, de pårørende og myndighedsrådgivere udviser tilfredshed med kvaliteten af medarbejdernes arbejde i forhold til det, som børnene har brug for i deres hverdag. Det vurderes tillige, at personalegennemstrømningen anses for acceptabel, da tilbuddet har udvidet, hvilket har bevirket nyansættelser. Socialtilsynet vurderer ligeledes, at vikarer introduceres til opgaverne. Dialog med de nyansatte viser dog, at der er områder, som medarbejderne endnu ikke er blevet introduceret til, hvilket tilbuddet opfordres til at have en bevågenhed omkring. Socialtilsynet vurderer ligeledes, at sygefraværet blandt medarbejderne er på et fint niveau relateret til sammenlignelige arbejdspladser, da den samlede sygefraværsprocent for Børnecentret er 4,26 %. Indikator 09.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.a Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i meget høj grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen udtaler, at de har et vedvarende fokus på, at børnene møder kompetente medarbejdere, der har tid til dem, og børnene skal opleve så få skift som muligt. Medarbejderne 27

164 Tilsynsrapport tilkendegiver, at deres tilstedeværelse skal signalere, at de har lyst til at være der for børnene, hvor pædagogikken tager udgangspunkt i, at de er inspirerende rollemodeller for børnene. Dette realiseres ved, at arbejdsplanen afspejler, at børnene i aflastning så vidt muligt møder de samme medarbejdere hver gang de er i aflastning. Eksempelvis har medarbejderne faste aftenvagter i løbet af ugen samt weekender. For at imødekomme skift i Kastanjehuset er arbejdsplanen for nyligt blevet ændret til lange vagter i weekenden. Eksempelvis kl eller kl Dette er etableret for at kunne udøve genkendelighed og struktur for børn, der i forvejen har svært ved skift, samtidig giver det en øget mulighed for at tage ud af huset uden at skulle være hjemme på bestemte tidspunkter. Socialtilsynet talte med to medarbejdere, der har prøvet at arbejde på de lange vagter og de kan bestemt se fordelene ved disse. Medarbejderne pointerer samtidig, at de lange vagter kræver, at de som medarbejdere kan honorere at være friske hele dagen. Medarbejderne tilføjer også, at ledelsen er lydhør overfor fordele og ulemper og det er aftalt, at der skal være en løbende evaluering af, hvordan det går. Dette bedømmer socialtilsynet er en væsentlig pointe, idet børnene skal mødes af energiske og kompetente medarbejdere, der kan udøve en pædagogik der er funderet i low arousel og mentalisering. Ovenstående understøttes af arbejdsplaner for alle tre afdelinger. Det indgår også i bedømmelsen, at medarbejderne udtaler, at det er deres oplevelse, at der er overensstemmelse mellem ressourcer og behov. Der er også lagt vægt på, at ledelsen og medarbejderne har en strategi for, hvordan børnene tilgodeses bedst muligt i forhold til oplevelsen af at have en kontaktperson. I Kløverhuset har børnene en sekundær og primær kontaktperson, som er de personer de oftest møder, når de er i aflastning. Kastanjehuset arbejder også ud fra en fordeling af primær og sekundær kontaktperson. I Kernehuset har ledelse og medarbejdere valgt at dele det op i team 1 og team 2, hvor der altid er en på arbejde fra hvert team. Børnene fra Kernehuset, som socialtilsynet talte med, gav udtryk for, at de bruger de medarbejdere der er på arbejde og det fungerer godt. Socialtilsynet lægger også vægt på holdningen til hvordan vikarer kan indgå i tilbuddet. Vikarerne får introduktion til arbejdet før de kan agere på egen hånd. Medarbejderne i Kløverhuset italesætter, at det forekommer ikke, at vikarer er alene på arbejde. En medarbejder fortæller, at tilbuddet skal have en temadag fredag d. 19. maj, hvorfor der ikke kan være fastansatte medarbejdere på arbejde en fredag aften. Det er den weekend, hvor tilbuddet har børn, der er sensitive i aflastning. Det betyder, at medarbejderne vil orientere forældrene om, at det er vikarer der er på arbejde og dermed give dem valget om at børnene først kommer i aflastning om lørdagen. Indikator 09.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.b Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at udleveret dokument viser hvilke medarbejdere, der er fratrådte samt deres årsag til fratrædelse. Dette er i overensstemmelse med oplysninger fra ledelse og medarbejdere, der oplever, at Børnecentret er kendetegnet ved stabile medarbejdere, der er gennemgående figurer i børnenes liv. Fordi tilbuddet har udvidet antallet af pladser har der været gennemstrøm i forbindelse med dette. Der er et par medarbejdere, der har skiftet afdeling og der er 3 nyansatte, der begyndte henholdsvis januar og februar Derudover er der tilknyttet pædagogstuderende i døgnafdeling men det er bevidst fravalgt i Kløverhuset, som er aflastning. Ud fra ovenstående begrundes, at i Børnecentret som samlet tilbud er der ikke en gennemstrøm på et højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. Indikator 09.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.c Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i meget høj grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at udleveret dokument viser, at den samlede sygefraværsprocent for Børnecentret er 4,26 %, hvilket er lavere end det procentvise tal for Norddjurs Kommune. Socialtilsynet bedømmer, at tallet er ikke på et højere niveau, tværtimod på et lavere niveau end sammenlignelige arbejdspladser, hvorfor indikatoren er opfyldt i meget høj grad. 28

165 Tilsynsrapport 29

166 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at medarbejderne ved tilbuddet samlet set har kompetencer til at favne den brede målgruppe og understøtte dens varierede behov for hjælp og støtte. Medarbejderne opkvalificeres både på et fælles og individuelt niveau og i tilbuddet er der tilgængelig sparring fra psykolog og socialrådgivere samt fra tilbuddets ledelse, der er erfarne indenfor tilbuddets målgruppe og vurderes tæt på praksis. Det vurderes tillige, at medarbejderne overvejende møder de unge og forholder sig til deres vanskeligheder og udvikling på en anerkendende og respektfuld etisk måde. Gennemsnitlig vurdering 4 Udviklingspunkter Kriterium 10 Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejdere overvejende har relevant uddannelse, viden og erfaring som modsvarer tilbuddets metoder. Det vurderes, at flere af medarbejderne ikke har et kursusforløb i mentalisering, hvilket vurderes at være gavnligt i forhold til at kunne håndtere de komplekse problemstillinger, som viser sig ved de enkelte børn. At det at være omsorgssvigtet viser sig på mange måder. Socialtilsynet vurderer, at de medarbejdere som socialtilsynet talte med, svarede relevant i forhold til at håndtere og tilgodese børn med autisme. I den forbindelse blev det synliggjort, at sammensætningen af medarbejdere og børn både i Kernehuset og Kastanjehuset samt Kløverhuset er afstemt ud fra deres problemstillinger og andre vilkår som spiller ind på deres samspil og relationer. Dette bekræftes af myndighedsrådgiver, der oplever, at tilbuddet arbejder målrettet med at tilgodese alle børns behov så vidt muligt. Indikator 10.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.a Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: 30

167 Tilsynsrapport Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at fremsendt dokument viser, at de fastansatte medarbejdere består hovedsageligt af socialpædagoger og nogle af medarbejderne har en håndværksmæssig uddannelse. Det indgår i bedømmelsen, at de medarbejdere, der ikke har en pædagogisk uddannelse har et kursusforløb i mentalisering. Medarbejderne, som socialtilsynet talte med bestod både af nyansatte og medarbejdere, der har været ansat i tilbuddet i mange år. De fremstod som både fagligt og personligt velfunderede og udstrålede engagement for opgaven. Det bedømmes positivt, at ledelsen har en bevidst holdning til rekruttering af og uddannelse af medarbejdere, at stabilitet hos medarbejderne naturligvis er værdsat og samtidig en bevidsthed om, at en ny medarbejder skaber en anden dynamik i en medarbejdergruppe og bidrager med nye øjne på tilbuddet generelt og ideer til de problemstillinger, som er på spil i gruppen af indskrevne børn. Dette understøttes af myndighedsrådgiver, der har erfaret på medarbejdernes tilgang til børnene, deres skriftlighed, deres faglige overvejelser, at tilbuddet har opgraderet medarbejderne til overvejende at være pædagogisk uddannede. Der er også lagt vægt på, at tilbuddet har tilknyttet en psykolog 15 timer om ugen til at kvalificere arbejdet med børnene, hvilket medarbejderne udtrykker stor tilfredshed med og siger, at deres arbejde udvikles af at have mulighed for at få sparring direkte på sager udover den supervision som medarbejderne modtager, hvor de superviseres ud fra en mentaliserende tilgang. Tilbuddet har endvidere tilknyttet to socialrådgivere, som også deltager på personalemøder og giver sparring. De har deltaget i et VISO forløb vedrørende en koordineret indsats overfor børnefamilier med flygtningebaggrund Der er ligeledes lagt vægt på, at medarbejderne generelt oplever sig som kompetente i mødet med børnene og fremhæver, at de oplever, at de spænder bredt i faglige kompetencer og alder, hvilket har betydning for børnene. Samtidig er der lagt vægt på, at flere af medarbejderne tilkendegiver, at de ikke er uddannet i mentalisering eller KRAP og det synliggøres også, at de ikke ved hvad disse tilgange og metoder står for. Socialtilsynet bemærker, at der er én medarbejder, der er uddannet i KRAP, hvilket gør det sårbart at få implementeret som en systematisk metode. En anden medarbejder udtaler, at vedkommende oplever, at de som samlet medarbejdergruppe kunne have behov for at blive opkvalificeret i at afholde samtaler med børn. Dette med henblik på at inddrage børnene i langt højere grad end tilfældet er nu. Medarbejderne italesætter, at de taler med børnene i forskellige kontekster eksempelvis bilture, men mangler en systematik for dette. Derudover er der lagt vægt på, at to af medarbejderne er i gang med at uddanne sig til pædagoger. De to koordinatorer, der også deltager i den pædagogiske praksis, færdiggør en master i udsatte unge sommeren Der er ligeledes lagt vægt på, at der samlet set er mange kompetencer i medarbejdergruppen, der spænder over tre afdelinger. Ledelsen udtaler, at der er nogle af medarbejderne, der skal kunne noget specielt. Eksempelvis ART, hvor der er to medarbejdere, der kan iværksætte ART- træning med børnene. Ledelsen udtaler også, at medarbejderne skal kunne forandre sig i forhold til den opgave, der bliver stillet ud fra den aktuelle børnegruppe og dens udfordringer. I tråd med dette udtaler en myndighedsrådgiver, at det opleves, at nogle børns problemstillinger er for komplekse. Omvendt udtaler en anden myndighedsrådgiver, at kvaliteten af statusrapporterne er højnet, de indeholder gode pædagogiske beskrivelser, analyser/hypoteser og mål/fokuspunkter. Det vægtes også, at de pårørende oplever, at deres børn udvikler sig og trives, de oplever, at de bliver inddraget i deres liv og medarbejderne er gode til at vejlede dem i at prøve ting af derhjemme. Slutteligt er der lagt vægt på, at ledelsen udtaler, at nu er sammenlægningen af afdelingerne foretaget og nu er det tid til fokus på dokumentation, hvilket skal implementeres, så der opnås en systematik i at genere viden og få evalueret de fremskridt som sker i det enkelte barns liv med baggrund i de visiterede mål fra myndighed. Indikator 10.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.b Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. Fælles for Kernehuset, Kastanjehuset og Kløverhuset: Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at de fire børn, som socialtilsynet talte med gav udtryk for, at de synes godt om de medarbejdere, som de har kontakt med og kan italesætte på hvilke måder de oplever, at medarbejderne hjælper dem og har lyst til at være sammen med dem. Derudover fortæller de også, hvordan de bruger medarbejderne på forskellig vis. De kan regne med medarbejderne. De udtaler, at de også godt kan være uenige med medarbejderne om noget. Der er dog også lagt vægt på, at børnene giver udtryk for, at der er en medarbejder, som de ikke bryder sig om, en medarbejder som de oplever ikke behandler dem ordentligt. Socialtilsynet efterspørger konkrete eksempler, som børnene formulerer. Disse eksempler har socialtilsynet informeret lederen omkring efter endt tilsynsbesøg og lederen vil følge op på dette. 31

168 Tilsynsrapport Under tilsynsbesøg så socialtilsynet kort nogle medarbejdernes samspil med børnene forud for interviewet. Samspillet var præget af tillid mellem barn/børn og medarbejder og en anerkendende og humoristisk omgangstone. Derudover var der et barn, hvor medarbejderen er undersøgende på barnets ønske til/ og usikkerhed i forhold til deltagelse i interview. Dette blev håndteret respektfuldt og i overensstemmelse med barnets ønske. Der er tillige i bedømmelsen lagt vægt på, at både ledelse og medarbejdere i interviewet kunne komme med fyldige eksempler på, hvordan de arbejder med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og med respekt for børnenes integritet samt deres forudsætninger og behov. Der er ligeledes lagt vægt på, at pårørende og myndighedsrådgivere kan give eksempler på relevante erfaringer med, at det er afspejlet i medarbejdernes samspil med børnene, at de har relevante kompetencer. Kriterium 11 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 12 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 13 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar

169 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv. Vurdering af tema Socialtilsyn Midt vurderer, at de fysiske rammer ved BUCN BørneCentret understøtter børnenes udvikling og trivsel. Ved vurderingen er der lagt vægt på at de fysiske rammer såvel ude som inde er hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets målgruppe og forskelligartede problemstillinger. Endelig vurderer socialtilsynet, at børnene kan deltage i sociale fællesskaber, og samtidig har de mulighed for at kunne trække sig til eget domæne på værelset, som børnene i øvrigt har mulighed for at indrette individuelt. Gennemsnitlig vurdering 5 Udviklingspunkter Kriterium 14 Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer, at de fysiske rammer i Børnecentret understøtter børnenes udvikling og trivsel. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at de fysiske rammer med tre afdelinger er organiseret, så det hidtidige pædagogiske arbejde med at understøtte børnenes udvikling og trivsel er blevet videreført. Der er endvidere lagt vægt på, at det efter besigtigelsen af de fysiske rammer for aflastningsafdelingen, er socialtilsynets vurdering, at faciliteterne er egnet til 10 fuldtidspladser. Socialtilsynet har ved dette tilsyn ikke undersøgt og bedømt de fysiske rammer og faciliteter ved Kastanjehuset og Kernehuset, hvorfor nedenstående beskrivelse er overført fra tidligere tilsynsrapport: Ved bedømmesen er der lagt vægt på, at de interviewede medarbejder oplever, at børnene og de unge trives med de fysiske rammer, som de tilbydes ved tilbuddet. Socialtilsynet har tillige lagt vægt på, at afdelingerne har mulighed for at kunne dele børnene op i mindre grupper omkring måltiderne. Samtidig er der lagt vægt på at gangarealet ved aflastningsafdelingen giver pædagogiske udfordringer, da der her opstår konflikter børnene imellem, som også kan resultere i episoder med magtanvendelse, ligesom der er lagt vægt på at to medarbejdere på arbejde ved aflastningsafdelingen ikke kan påkalde sig hinandens assistance ved konfliktsituationer. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på at børnene og de unge kan deltage i sociale fællesskaber, og at der samtidigt er mulighed for at kunne trække sig til eget værelse. Der er lagt vægt på at man ved tilbuddet accepterer at børnene har stort råderum i forhold til hvordan de ønsker at indrette sig på værelset. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at enkelte børn har op til halv tid på aflastningsafdelingen, og at medarbejdere som kender disse børn ikke finder denne løsning hensigtsmæssig. Indikator 14.a Borgerne trives i de fysiske rammer. 33

170 Tilsynsrapport Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.a 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i meget høj grad. Kløverhuset: Det er socialtilsynets bedømmelse, at de fysiske rammer ved Aflastningsafdelingen i skaber gode muligheder for, at børnene kan trives under ophold ved tilbuddet. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at pårørende, medarbejdere og ledelse har en opfattelse af, at børnene trives i de fysiske rammer og børnene profiterer af at være på de fastlagte hold, hvor børnene bor på de samme værelser fra gang til gang og der er tænkt over hvordan børnene er sammensat i forhold til den fysiske placering. Socialtilsynet bedømmer ud fra besigtigelsen, at rammerne kan imødekomme børnenes forskelligartede behov jævnfør køn, alder, og særlige problemstillinger. Socialtilsynet har ved dette tilsyn ikke undersøgt og bedømt de fysiske rammer og faciliteter ved Kastanjehuset og Kernehuset, hvorfor nedenstående beskrivelse er overført fra tidligere tilsynsrapport: Kernehuset og Kastanjehuset: Der er lagt vægt på, at lederen fortæller, at der ved afdelingerne Kernehuset og Kløverhuset, hvor børnene er i længerevarende anbringelser, er der planer om at opdele de enkelte afdelinger i mindre levegrupper, som sammensættes under hensyn til børnenes forskellige behov for struktur og guidning, eksempelvis samle en gruppe børn, som alle profiterer af brug af visuelle støttesystemer. Det er socialtilsynets bedømmelse, at den nye organisering med tre afdelinger med mindre levegrupper, i høj grad tilgodeser, at børnene trives med de fysiske rammer. Indikator 14.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.b De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i meget høj grad. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på at Kløverhusets (aflastning) fysiske rammer og faciliteter, imødekommer de behov, som børn i aflastning måtte have. Socialtilsynet bedømmer ud fra besigtigelsen, at Kløverhuset rummer mulighed for at have 10 fuldtidspladser, hvor børnene er i aflastning i en fastlagt turnus og sammensat efter forskelligartede behov. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at alle børn kan have eget værelse, hvor de under opholdet kan have et eget domæne. Der er samtidigt lagt vægt på, at alle børn i aflastning har det samme store rum som opholdsareal, når de ikke opholder sig på værelset. Socialtilsynet har ved dette tilsyn ikke undersøgt og bedømt de fysiske rammer og faciliteter ved Kastanjehuset og Kernehuset, hvorfor nedenstående beskrivelse er overført fra tidligere tilsynsrapport: Kastanjehuset: Socialtilsynet vurderer indikatoren i middelgrad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at de fysiske rammer tidligere har været et døgntilbud til voksne personer med udviklingshæmning. Bygningerne er over 20 år gamle og ved overtagelsen blev de indvendigt istandsat. Det oplyses, at ved Kløverafdelingen har de fleste børn og unge eget bad. Der er også i bedømmelsen lagt vægt på, at børnene præsenteres ved indflytningen for en værelse, som er møbleret, og dette kan suppleres med bohave, som børnene selv har med. Kernehuset: I bedømmelsen er der lagt vægt at medarbejderne oplyser at der er fokus på at skabe genkendelighed og kontinuitet i den grad det er muligt. Det prioriteres således at barnet får det samme værelse ved besøget. Der bliver inden barnets ankomst hængt billede af vedkommende op på værelsesdøren, og hvert barn har en kasse med personlige ejendele, som tages frem inden modtagelse; sengetøj, tandbørste og eventuelle familiebilleder og anden udsmykning. Der er tillige i vurderingen lagt vægt på medarbejderne problematiserer, at nogle børn er op til halv tid i aflastningen, at deres behov for hjælp og støtte ikke adskiller sig væsentligt fra de børn, som er anbragt på fuld tid, at det kan være uhensigtsmæssigt at disse børn på aflastningsafdelingen "lever på en banegård", idet de møder mange børn og voksne, som de skal forholde sig til, og hvor de kan have brug for det modsatte. Indikator 14.c De fysiske rammer afspejler at tilbuddet er borgernes hjem. 34

171 Tilsynsrapport Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.c 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i meget høj grad. Kløverhuset: Efter dialog med lederen af tilbuddet om aflastningstilbuddets flytning fra Kløverhuset til Aflastningsafdelingen, er det socialtilsynets bedømmelse, at det særlige fokus på at skabe genkendelighed ved at tilstræbe en personlig indretning af de værelse, som flere børn bruger på skift, videreføres i de nye fysisk rammer, således at børnene føler sig velkomne og ventede når de ankommer til og opholder sig ved aflastningstilbuddet. Socialtilsynet har ved dette tilsyn ikke undersøgt og bedømt de fysiske rammer og faciliteter ved Kastanjehuset og Kernehuset, hvorfor nedenstående beskrivelse er overført fra tidligere tilsynsrapport: Kernehuset: I bedømmelsen er lagt vægt på at medarbejderne oplyser at børnene skal opleve, at de har et eget domæne ved værelset, hvor de - ud fra medarbejdernes forståelse - har stor frihed til personlig indretning og udsmykning. Der er også i bedømmelsen lagt vægt på at Socialtilsynet ser hvorledes flere børns værelse er individuelt indrettet, ligesom det ses, hvorledes fælles opholdsrum er indrettede. Eksempelvis er den fælles opholdsstue indrettet praktisk og overskuelig, og med få pyntegenstande og enkel vægudsmykning. Kastanjehuset: I bedømmelsen er lagt vægt på at medarbejderne fremhæver at det særlige fokus her er på at skabe genkendelighed ved at tilstræbe en personlig indretning af de værelse, som flere børn bruger på skift. Der er også i bedømmelsen lagt vægt på at Socialtilsynet ved flere værelser ser eksempler på, hvordan tilbuddet ved hjælp af navn og billede på døren og ved at have personlige ejendele fremme, tilstræber at børnene skal føle sig velkomne og ventede når de ankommer til og opholder sig ved aflastningstilbuddet. 35

172 Tilsynsrapport Økonomisk Tilsyn Socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi Overordnet vurderes kommunale tilbud at have en bæredygtig økonomi, da der er en kommunal økonomi, der understøtter driften af tilbuddet. Socialtilsyn Midt har godkendt budgettet for 2017 på det foreliggende grundlag, da der er indsendt en ansøgning om en ekstra plads, så der fremadrettet bliver overenstemmelse mellem godkendelse, budget og takstfil. Socialtilsyn Midt har gennemgået tilbuddets regnskabstal for 2016, og kan konstatere, at tilbuddet har haft en omsætning på tkr., hvilket er 438 tkr. under den budgetterede omsætning, men samtidig har tilbuddet realiseret et overskud på på tkr. svarende til en realiseret overskudsgrad på 20,9% mod en budgetteret overskudsgrad på 0%. Samtidig ses det også, at de realiserede lønomkostninger til borgerrettet personale er reduceret med tkr. til tkr. i forhold til det budgetterede, hvorved den realiserede borgerrettede lønandel i forhold til omsætning er 66,5 % i forhold til den budgetterede andel på 75,8%. Det er herefter Socialtilsyn Midts vurdering, at der ikke er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Økonomien anses ikke for at være gennemskuelighed overfor de visiterende kommuner, da de indberettede regnskabsnøgletal på Tilbudsportalen ikke er verificerbare ligesom der ikke offentliggøres budgetnøgletal på Tilbudsportalen. Socialtilsyn Midt vurderer, at der for tilsynet er en begrænset gennemskuelighed i økonomien på baggrund af det indberettede budget, da der ikke var sammenhæng mellem takstfil, budget og godkendelse. Økonomisk bæredygtig? Overordnet vurderes kommunale tilbud at have en bæredygtig økonomi, da der er en kommunal økonomi, der understøtter driften af tilbuddet. Kommunale tilbud skal ikke indsende regnskab til tilsynet, hvorfor vurderingen er baseret på de indberettede nøgletal fra årsrapporten Socialtilsyn Midt har godkendt budgettet for 2017 på det foreliggende grundlag, da der er indsendt en ansøgning om en ekstra plads, så der fremadrettet bliver overensstemmelse mellem godkendelse, budget og takstfil. Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen? Socialtilsyn Midt har gennemgået tilbuddets regnskabstal for 2016, og kan konstatere, at tilbuddet har haft en omsætning på tkr., hvilket er 438 tkr. under den budgetterede omsætning, men samtidig har tilbuddet realiseret et overskud på på tkr. svarende til en realiseret overskudsgrad på 20,9% mod en budgetteret overskudsgrad på 0%. Samtidig ses det også, at de realiserede lønomkostninger til borgerrettet personale er reduceret med tkr. til tkr. i forhold til det budgetterede, hvorved den realiserede borgerrettede lønandel i forhold til omsætning er 66,5 % i forhold til den budgetterede andel på 75,8%. Det er herefter Socialtilsyn Midts vurdering, at der ikke er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi? Økonomien anses ikke for at være gennemskuelighed overfor de visiterende kommuner, da de indberettede regnskabsnøgletal på Tilbudsportalen ikke er verificerbare ligesom der ikke offentliggøres budgetnøgletal på Tilbudsportalen. Socialtilsyn Midt vurderer, at der for socialtilsynet er en begrænset gennemskuelighed i økonomien på baggrund af det indberettede budget, da der ikke var sammenhæng mellem takstfil, budget og godkendelse. 36

173 Tilsynsrapport Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Dokumenter Observation Interview Interviewkilder Kildeliste: - Sygdomsrelateret fraværsprocent - Tjenesteplan for Børnecentret - Oversigt over fratrådte medarbejdere - Kløverhusets husorden - Ind- og udskrevne børn april Norddjurs kommunes ledelsesgrundlag - Indsatsplaner 1 halvår 2017 kastanjehuset - Indsatsplaner 1 halvår 2017 Kløverhuset - Kompetenceudvikling Børnecentret Norddjurs - Medarbejdere på Børnecentret 2016/ Udskrift vedrørende barn 1 Kernehuset (handleplaner, mål, delmål, dagbogsnotater) - Udskrift vedrørende barn 2 Kernehuset (handleplaner, mål, delmål, dagbogsnotater) - Udskrift vedrørende barn 3 Kastanjehuset (handleplaner, mål, delmål, dagbogsnotater) - Udskrift vedrørende barn 4 Kastanjehuset (handleplaner, mål, delmål, dagbogsnotater) - Udskrift vedrørende barn 5 Kløverhuset (handleplaner, mål, delmål, dagbogsnotater) - Udskrift vedrørende barn 6 Kløverhuset (handleplaner, mål, delmål, dagbogsnotater) - Vold, trusler eller andre krænkelser, Norddjurs Børnecenter - Referat fra teammøde 1+2 afholdt 4/ Referat fra team 3 og 4 dato 2/ Brev fra myndighed til tilbuddet vedrørende statusbesøg - Analyse af metodebrug på Norddjurs Børnecenter - NBC Mission Et godt børneliv - Beredskab og handlevejledninger ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge - Janus Centret Bekymringsbarometer - Oversigt over magtanvendelser Børnecentret Socialtilsynet besigtigede de fysiske rammer. 1 leder 2 koordinatorer 6 medarbejdere 2 pårørende 4 børn 3 myndighedsrådgivere Anbringende kommune Beboere Ledelse Medarbejdere Pårørende 37

174 Tilsynsrapport Spindelvævet afspejler socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på syv temaer. Formålet med illustrationen er, at give tilbuddet et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. De (scoringerne) repræsenterer derfor ikke det fulde indblik i tilsynet. Spindelvævet er først og fremmest ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet. 38

175 Bilag: Bilag til budgetopfølgningen ultimo august børne- o g ungdomsudvalget Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

176 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo august 2017 på børneog ungdomsudvalgets område Samlet oversigt Børne- og ungdomsudvalget - samlet oversigt Budget 2017 (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo august Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 686,8 683,7-3,1 Overførte driftsmidler 2,6 2,6 0,0 Drift i alt 689,4 472,2 686,3-3,1 Anlæg 11,6 4,9 9,8-1,8 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Børne- og ungdomsudvalget - udvikling i budget 2017 Budget 2017 (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbev. ekskl. overførsler Overførsler Korrigeret budget Drift 684,0 2,8 2,6 689,4 Anlæg 7,7 0,0 3,9 11,6 Børne- og ungdomsudvalget - overførsler fordelt på områder Område (mio. kr.) Overført fra 2016* Skole- og dagtilbudsområdet 1,7 Socialområdet 0,9 I alt 2,6 * + = overført mindreforbrug/merindtægt, - = overført merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding.

177 Drift På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalgets område i Anlæg På anlæg forventes et samlet mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Drift Børne- og ungdomsudvalget - drift fordelt på områder Område (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo august Forventet regnskab 2017 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 504,4 346,9 497,7-6,7 Socialområdet 185,0 125,3 188,6 3,6 I alt 689,4 472,2 686,3 3,1 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Skole- og dagtilbudsområdet På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på 6,7 mio. kr. på skole- og dagtilbudsområdet i Centrale konti Der forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. vedrørende betaling til staten for elever på produktionsskoler, som nu er endelig afregnet for Aftaleenheder Der forventes et mindreforbrug på de decentrale aftaleenheder på 5,5 mio. kr. Der er følgende tre aftaleenheder under administration: Djurslandsskolen det forventes, at gælden er afviklet i Distrikt Ørum - det forventes, at gælden er afviklet i Der er skærpet fokus på ledelsens styring af økonomien, så handleplanen overholdes. Afviklingsplanen er udsat med et år til 2018 i forbindelsen med, at skolen deltager i Undervisningsministeriets program for løft af de fagligt svageste elever. Auning Skole det forventes, at gælden er afviklet i Afviklingsplanen er udsat med et år til 2019 i forbindelsen med, at skolen deltager i Undervisningsministeriets program for løft af de fagligt svageste elever.

178 Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes der et merforbrug på ca. 3,6 mio. kr. på socialområdet i Merforbruget fordeler sig med 4,0 mio. kr. indenfor servicerammen og et mindreforbrug udenfor servicerammen på 0,4 mio. kr. Merforbruget indenfor servicerammen skyldes primært, at der er en særlig dyr børnehandicapsag, som koster ca. 3,9 mio. kr. helårligt. Mindreforbruget udenfor servicerammen på 0,4 mio. kr. skyldes primært et fald i de forventede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste samt øget statsrefusion. Der er igangsat et løbende arbejde med gennemgang af anbringelsessagerne og deres økonomiske konsekvenser med henblik på at styre ressourcerne på området. Der verserer 3 ankesager vedrørende mellemkommunale refusioner i forbindelse med anbringelsessager. Hvis sagerne tabes, kan det medføre ekstra udgifter på op til 4,4 mio. kr., da betalingsforpligtelsen er gældende tilbage til En eventuel tilbagebetaling indgår ikke i det forventede resultat på socialområdet. Anlæg På nuværende tidspunkt forventes der et samlet mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært erstatningsbyggeri på Auning Skole. Børne- og ungdomsudvalget anlæg - fordelt på områder Område (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo august Forventet regnskab 2017 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 11,6 4,9 9,8-1,8 Socialområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 11,6 4,9 9,8-1,8 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

179 Bilag: Anlægsoversigt - august 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

180 Anlægsbudget August 2017 (1.000 kr.) Forventet regnskab 2017 Udvalg Tekst Anlægsbevilling Bemærkninger Forbrug Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse i alt* ØK-Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Ja Arealerhvervelse - pulje Ja Byggemodning - pulje Nej IT-anlægspulje Ja IT til administrationen herunder KOMBIT Ja Møgelbjerg, Grenaa, etape 5 Ja Industrivej, Ørum Ja Salg/køb div. Bygninger og arealer 2016 Ja Udbredelse af bredbånds- og mobildækning Ja Salg af grund Skolebakken Ørum Ja Bakkesvinget Auning - boligområde Ja Åbyen - boligområde Nej Medfinansieringspulje Ja Salg af sommerhusgrunde Ja Søndervangen, Ørsted - erhvervsområde Ja Nyt boligområde i Nørager Ja Trafikknudepunkt Auning Ja Nørregade, Vivild - Erhvervsområde Ja Indt. Jordforsyning erhvervsformål - pulje Nej Salg grund Teknologivej, Grenaa Ja Salg/køb div. Bygninger og arealer 2017 Ja IT-administrationen 2014 Ja Indt. Jordforsyning boligformål - pulje Nej Grundsalg Øster Alling Nej Bevilling søges ved oktober opfølgning ØK-Anlæg Sum BUU-Anlæg Vivild Børneby Ja Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Ja Auning Skole erstatningsbyggeri Ja Ventilation Vestre Skole Ja Folkeskolereformen-udg. til it-genanskaffelse Ja Modtagerklasse Auning Ja Ny Daginstitution - Skolebakken Ja Ny Daginstitution - Auning Ja BUU-Anlæg Sum KUU-Anlæg Ungdomsunivers, Arresten Ja Områdefornyelse Grenaa Midtby Ja Voldby SFO lokaler Ja Multiaktivitetspladser Ja Nyt bibliotekssystem via Kombit Ja Ørsted Rideklub Ja Porten til Naturpark Randers Fjord Ja Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej Ja Multifunktionel naturhus, Grenaa strand Ja Områdefornyelse Auning Ja Museum Østjylland Basisudstilling Ja Stationsbygningen Allingåbro Ja Grenaa idrætscenter - projektering Ja Pyramideprojekt Ørum Aktivitetscenter Ja Renovering haller og idrætsanlæg mv Ja KUU-Anlæg Sum MTU-Anlæg Klimahandlingsplan og energiplan Ja Gadebelysning LED-lys Ja Cykelpendlerpladser mm. Ja Letbanestation Trustrup Ja Letbanestation Hessel Ja Vejføring i Glesborg Ja

181 Udvalg Tekst Anlægsbevilling Bemærkninger Forbrug Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse i alt* MTU-Anlæg Pulje til landsbyfornyelse 2015 Ja Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Ja Turiststi vest for Fjellerup Ja Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Ja Højmose-genopretning Løvenholm Ja Kloakseparering kommunale ejendomme Ja Energimærkning komm. ejd. + selvej. Inst. Ja Ventefaciliteter v. Anholtfærgen, Grenaa Ja Nedrivning finansieret af lånepulje Ja Øster Alling Vådenge Ja Trafikknudepunkt Auning Ja Fælles bygningsvedligeholdelse 2017 Ja Restaurering Dystrup - Ramten søerne Ja Udgiftsbudget 0,242 mio. kr. samt indtægtsbudget på -0,242 mio. kr Broen ved Stenalt Ja Omfartsvej nord og Grenaa Ja Etablering af vej og biogasanlæg Grenaa Nej Forlægning af Nørregade i Auning Ja Asfaltbelægninger 2017 Nej Mindre trafiksikkerhedsprojekt/mobilitet Ja Grenaa-Anholt Færgen, dokning 2017 Ja Letbanestationer + færdigg. Letbaneinv. Nej Anlægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb søges i nyt samlet letbaneprojekt Energiinvesteringspuljen Ja Øster Alling - afstribning vej- etape 2 Ja Baunhøj Mølle - renovering Ja Pulje til landsbyfornyelse 2016 Nej MTU-Anlæg Sum VPU-Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Ja Nyt aktivitetscenter i Ørsted Ja Møllehjemmet - Ventilation Ja Istandsættelse af bolig i Holbæk Ja Etablering af nyt storkøkken Ja Salg af grund aktivitetscenter Ørsted Nej Renovering af køkkener på plejecentre Nej VPU-Anlæg Sum Hovedtotal

182 Bilag: Underretninger - ultimo august 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 20. september Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

183 Udvikling i antallet af underretninger 2017 Underretter jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Anden kommunal afdeling Anden kommunal myndighed Flytning ml kommuner Modtaget fra anden kommune 6 6 Anbringelsessted Skole SFO Dagpleje Daginstitution Sundhedsplejerske Døgnvagt/UngNorddjurs PPR Kontaktperson Klub 1 1 Psykiatri Læge Politi Sygehus Psykolog Domstol 1 1 Tandplejen Familie Familierådgivning Familiebehandling Familiens bekendtskabskreds 1 1 Anonym Naboer 0 Foreninger 2 2 Krisecenter Øvrige sundhedsvæsen Øvrige* I alt * Underretning fra øvrige omfatter underretning fra bl.a jobcenter, boligforeninger, anbringelsessteder 140 Underretninger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Årlige underretninger I alt Underretninger