Skabelon for forankringsplan

Transkript

1 Socialstyrelsen, Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning Skabelon for forankringsplan Projekter, der har modtaget udviklings- eller forankringsstøtte via satspuljen, skal inden projektafslutning indsende en forankringsplan, som indeholder tilskudsmodtagers plan for den fremtidige organisatoriske og økonomiske forankring af projektet uden for satspuljen efter projektperiodens udløb. Endvidere indeholder forankringsplanen oplysninger om projekternes resultater. Det bemærkes, at forankringsplanen ikke må fylde mere end tre sider. Forankringsplanen forelægges satspuljepartierne i forbindelse med de årlige satspuljeforhandlinger. De enkelte punkter i skabelonen for forankringsplanen refererer til punkterne i ansøgningen. Skemaet skal sendes til Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning elektronisk via Tilskudsportalens funktion Indsend ekstra information, hvis ansøgningen er oprettet via portalen. For øvrige tilskud skal forankringsplanen indsendes til tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk 1 Projektets journalnummer i Socialstyrelsen, Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning Tilskudsmodtager Den Sociale Retshjælps Fond 3 Projektets titel Fængselsrejseholdet 4 Projektets projektperiode og tilskuddets størrelse Projektet er påbegyndt: 1. januar 2016 Projektet afsluttes/er afsluttet: 31. december 2017 Tilskuddets størrelse: I alt 2,000,000 kr. 5 Kort resumé af projektet Fængselsrejseholdet (herefter FR) er et projekt under Den Sociale Retshjælps Fond (herefter DSRF) som har eksisteret siden Formålet med FR s indsats er, i samarbejde med landets arresthuse, fængsler, udslusningspensioner og KiF-afdelinger, at sikre klienterne en helhedsorienteret social og juridisk rådgivning samt håndtering af økonomiske problemstillinger. Dette gøres for at sikre klienterne de bedst mulige betingelser for at kunne opnå og opretholde en bedre tilværelse under og efter løsladelse. Det er vores mangeårige erfaring, at afklaring af juridiske problematikker og gældsproblematikker letter overgangen fra indsat til samfundsborger samt mindsker risikoen for recidiv og de deraf følgende sociale og økonomiske konsekvenser. Det er ikke kun til gavn for klienterne selv, men i særdeleshed også for samfundet i bredere forstand. Side 1 af 8

2 I forbindelse med afsoning oplever mange at miste deres job og bolig. Derudover oparbejder de indsatte ofte en omfattende gæld til både offentlige og private kreditorer. I Danmark hæfter den dømte ydermere for de nødvendige omkostninger, der er medgået til behandlingen af deres straffesag. Det betyder, at de fleste, der forlader de danske fængsler er overgældsatte. Uklarheder omkring job- og boligforhold medvirker desuden til, at alt for mange klienter løslades til arbejdsløshed og/eller et liv på gaden. Det er blot et par eksempler på de talrige økonomiske og juridiske udfordringer, som klienterne typisk møder i løsladelsesprocessen, der kan være en markant hindring for deres resocialisering. Som konsekvens heraf ser vi i dag alt for mange gengangere i de danske fængsler. Projektet har haft til formål at møde de indsatte, der hvor de er. Det betyder at FR har været særdeles opsøgende med månedlige besøg ved alle institutionerne. De opsøgende besøg har været den bærende del af projektet, sammenholdt med sagsbehandlernes muligheder for at sende klienter til FR projektet, udenfor de opsøgende besøg. 6 Projektets resultater Opsøgende besøg i alle dele af Kriminalforsorgens institutioner. Et af de vigtigste mål har været, at møde klienten der, hvor denne befinder sig. DSRF har derfor målrettet det sidste år arbejdet intensivt på, at komme ud til endnu flere klienter på rejsehold og derfor udvidet projektets samarbejdspartnere. DSRF tog i starten af efteråret 2016 fat i alle KiF-institutioner samt arresthuse i Danmark, med henblik på at indgå aftaler om fremtidige FR besøg. Vores tilbud om opsøgende rådgivning blev vel modtaget, og det resulterede i, at vi i efteråret 2016 indgik 5 nye samarbejdsaftaler. Flere kom til i foråret 2017, hvor vi indgik endnu 5 nye samarbejdsaftaler, og i efteråret 2017 er der lige nu minimum 2 nye aftaler på plads. Det er dog vores forventning, at endnu flere vil komme til. Efterspørgslen efter Rejseholdets kompetencer er stor. Det mærker vi både ved de opsøgende besøg, men også i forhold til uopfordret kontakt fra sagsbehandlere og andre kontaktpersoner, som alle ønsker at opnår et samarbejde med os. Senest har regionspsykiatrien kontaktet os med henblik på en aftale for deres domsanbragte. Vi er endnu ikke helt i mål vi kommer ikke fast ved alle institutioner i Kriminalforsorgen. FR har så stor succes, at også andre interesseorganisationer retter henvendelse til os. Vi oplever også, at sagsbehandlere i kommunalt regi kontakter os, da de enten igennem tidligere ansættelse ved Kriminalforsorgen kender til os, eller blot har hørt fra os via klienter. Dog omfatter FR ikke denne samfundsgruppe, hvorfor vi pænt må takke nej til samarbejde. Gennem de opsøgende besøg, har FR opnået at yde juridisk rådgivning og gældsrådgivning til mange tusinde klienter, i både arresthuse, fængsler, pensioner og KiF-institutioner siden 2008 samt tilsvarende tidligere indsatte. Klienterne og de ansatte i de respektive institutioner er glade for FR s indsats, hvilket vores rådgivere også oplever på vores rejseholdsbesøg. Dermed kan det siges, at der er opnået et godt samarbejde med de relevante parter, Side 2 af 8

3 som vil styrke en forankring også fremadrettet. Undervisning af Kriminalforsorgens personale Et andet mål har været at undervise Kriminalforsorgens personale om, hvad FR kan bidrage med og hvornår personalet kan henvise sager til os. Målet er blevet realiseret ved, at vi inden opstart af et nyt samarbejde kommer ud og holder et 2-3 timers oplæg for personalet, hvor de dels undervises i basale gældsværktøjer, men også bliver orienteret om, hvilke sager vi kan være behjælpelige med. Det kommer eksempelvis bag på mange, at vi kan hjælpe med at klage over skønsmæssig takseret moms, fraflytningskrav mv. Undervisningen og den tætte kontakt til personalet har betydet, at vi har kunne se en stigning i antallet af sager, som er direkte henvist fra socialrådgiverne, eller hvor rådgiverne kontakter os med et enkelt spørgsmål. Den korte og direkte adgang til lederen af FR projektet gør, at flere klienter får hjælp til små spørgsmål spørgsmål de ikke nødvendigvis selv ville have stillet, hvis de selv skulle tage kontakt. Vores fokus på, at socialrådgiverne i større grad skulle være med ind over henvendelserne fra klienterne blev sat, fordi mange af klienterne i de lukkede fængsler, herunder særligt i Nyborg og Enner Mark, følte det var meget at skulle igennem en fuld visitation, for at kunne komme til at tale med os. Visitationen er nødvendig, for at hindre indsmugling i fængslerne. Vi aftalte derfor med socialrådgiverne, at klienterne kunne stille et spørgsmål, som socialrådgiveren kunne ringe ind og få svar på, og så efterfølgende formidle videre til klienten. På den måde slap klienten for en visitation, og vi fik samtidig ydet en god og kvalificeret rådgivning til en klient, som vi ikke nødvendigvis ville have nået, hvis ikke både Kriminalforsorgen havde været villig til at hjælpe og vi, villige til, at sagen ikke blev oprettet som en selvstændig sag i systemet. Individuel rådgivning og gældsværktøjer Et af FR s mål er at støtte klienterne under afsoning, så vedkommende har redskaberne og mulighed for at kunne ændre sin livssituation efter løsladelse. Dette opnås ved, at FR s rådgivning forbedrer klienternes udgangspunkt for et liv uden kriminalitet efter løsladelse. Rådgivningen består i høj grad af gældsrådgivning, hvor særligt fokus er på budgetlægning, stillingtagen til kreditorer, vigtigheden af forsikringer samt overblik over den nuværende gældsmæssige situation. Derudover vejleder vi også klienterne i forældelse, akkordordninger og muligheden for både rentestop og henstand. Klienterne vejledes i, hvordan de selv kan tage kontakt til kreditor og på den måde selv tage hånd om sin situation. FR s rådgivning stopper dog ikke efter løsladelse, men fortsættes i samarbejde med de relevante parter, så længe vi og klienten skønner, at der er et behov herfor. Det er netop efter løsladelse og udløb efter eventuelt tilsynsforløb, hvor FR er særligt relevant for klienterne. Dette fordi, når der ikke længere er et tilsynsforløb eller tilknytning til Kriminalforsorgen, så står klienterne helt alene, og ofte med mange store spørgsmål: Kommer SKAT og tager hele min løn? Hvad gør jeg med kreditorerne? osv. Dette er alt sammen forhold, som kan have stor betydning og give uro, når man samtidig forsøger at skabe et nyt liv uden kriminalitet. Side 3 af 8

4 Når vi møder en klient, som er løsladt direkte til fri fod, eller som ikke længere er i tilsyn, oplever vi ofte, at de føler sig efterladt og overladt til sig selv. Fordi de ikke har lært at lægge et budget, ikke har lært vigtigheden af forsikringer mv., kan vi tydelig se et mismod i forhold til håndteringen af disse spørgsmål. Det er en besværlig verden at lære at kende, særligt, hvis man skal gøre det på egen hånd. Den største udfordring for mange af vores klienter er, det dyre omkostningsniveau der er ved, at leve lovligt. Husleje, el, vand, varme, telefon, tv, forsikringer, licens, gældsafdrag mv., løber alt sammen op. Og fordi vores klienter ofte oplever at det er svært at få en budgetkonto, da det ikke er lovpligtigt, så har vores klienter i høj grad brug for et budget der kan skabe overblik og overskuelighed i forhold til deres månedlige økonomiske rådighedsbeløb, således der altid er penge til at betale regningerne. Udvidelse af steder for opsøgende besøg Formålet med at udvide FR projektet til også at omfatte arresthuse og KiF-institutioner var, at sikre at klienterne dels kunne følges hele vejen igennem systemet, men også at kunne hjælpe så mange som muligt. En arrestant kan løslades allerede efter varetægtsfængslingen og en KiF klient kan have været ligeglad med gælden frem til løsladelsen og derfor først få åbnet øjnene for muligheden for rådgivning ved løsladelse. I begge tilfælde ville klienterne derfor være tabt for os, da vi ikke ville have haft mulighed for kontakt. Ved indgåelse af disse samarbejdsaftaler har vi nu mulighed for at hjælpe en klient, allerede ved varetægtsfængsling. Det betyder, at vi kan foretage en screening af kreditorerne og dermed sikre, at selv en lang dom ikke hindrer, at forholde sig til kreditorerne ved løsladelse. Efter en lang fængselsstraf kan de færreste huske deres seneste kendte folkeregisteradresse. Dette kan vise sig at være en udfordring da RKI og debitorregistret ikke registrerer på cpr. nummer, men på adresse. Det samme gør sig gældende for en lang række kreditorer. Derfor kan det være mere end ualmindelig svært at finde en fordring, og dermed også gøre noget ved den. Er klienten screenet umiddelbart efter indsættelse og igen et par år senere, så kan vi registrere fordringerne og dermed både kontakte kreditor, forhandle med dem samt registrere dem, således klienten ved løsladelse har nemmere ved at forholde sig til de forskellige kreditorer. Fordelen ved at få fat i varetægtsarrestanterne er ligeledes, at vi kan få hjulpet med opsigelse af lejlighed, tage kontakt til elselskaber og gøre opmærksom på fraflytning, kontakt til mobilselskaber, således abonnementer opsiges samt framelde licens mv. På lang sigt kan dette spare klienterne for rigtig mange penge. Da FR indgik samarbejdet med KiF-institutionerne var formålet, at være med som en naturlig del af tilsynsforløbet, således klienterne havde en fortrolig at gå til, når forløbet i tilsyn endte. Afhængig af perioden i tilsyn, kan klienterne ofte opleve, at de er installeret i en bolig, men efterfølgende har svært ved at få de ydelser de er berettiget til. Det kan også være, at kommunen automatisk trækker for børnebidrag, men trækker for flere børn, end de er berettiget til. Kommunerne må maksimalt trække for 2,5 børn, men vi oplever ofte, at der trækkes for flere, givet klienten har flere, og dette kan have en meget indgribende effekt i klientens privatøkonomi. Side 4 af 8

5 Et andet mål var, at få fat i disse klienter og hjælpe dem på rette vej med et privatbudget, således de kunne overskue deres økonomi og dermed forhåbentlig træffe klogere beslutninger. Det er svært at træffe kloge beslutninger, når man er presset på økonomien og ikke kan overskue den konstante strøm af rudekuverter, som ofte begynder at tikke ind, så snart en klient bliver tilmeldt en folkeregisteradresse. Derudover var det også et formål, at bistå Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor klienter nægtes en konto i en bank, under henvisning til, at klienten var på kontanthjælp. Det var også et mål, at klienten ikke selv skulle kæmpe med kommunerne om, hvem der er handlekommune og opholdskommune. Ovenstående er alle eksempler på, hvor FR har gjort en afgørende forskel for klienternes løsladelsessituation. Konklusionen er således, at FR har opnået at yde succesfuldt juridisk rådgivning og gældsrådgivning i tæt samarbejde med alle grene af Kriminalforsorgens institutioner fra arresthuse til KiF-institutioner, og FR har derved kunnet fungere som en støtte og supplering til institutionernes egne tilbud. Kriminalforsorgens institutioner udtrykker alle, at de er enormt glade for samarbejdet, da samarbejdet omhandler muligheder for klienterne til, at få hjælp til forhold, som Kriminalforsorgen ikke selv har mulighed for at hjælpe med. Det giver et bedre forhold mellem sagsbehandler og klient, at klienten føler sig mødt og har mulighed for at søge hjælp et andet sted og hvor der samtidig er kontakt mellem Kriminalforsorgen og FR, således klienten hele tiden føler sig grebet, fremfor tabt af systemet. Konklusionen er ligeledes, at FR derved har kunnet fungere som en støtte og supplering til institutionernes egne tilbud. Vi kan også konkludere, at vores stadig udvidende projekt stadig er meget populært, ikke kun i fængslerne, men i alle dele af Kriminalforsorgens virkeområde. Det sidste nye og også lidt overraskende var, at selv Distriktspsykiatrien ønsker at gøre brug af vores opsøgende tilbud. Ikke kun for de domsanbragte, men også for deres andre patienter. 7 Rapportering om projektets aktiviteter 7.1 Blev de aktiviteter, der var planlagt i forhold til ansøgningen, gennemført? X Ja Nej 7.2. Hvis nej gives en kortfattet begrundelse herfor [Væsentlige afvigelser fra det planlagte skal beskrives og begrundes her] 8 Rapportering om projektets deltagere 8.1 Hvor mange borgere* i afrapporteringens periode** var med i projektet? [angiv antal borgere her] Der var i afrapporterings perioden 1701 registrerede borgere der deltog i projektet. Der vil dog være nogle overlap, da nogle klienter har henvendt sig flere gange i afrapporterings periode. Side 5 af 8

6 8.2 Hvor mange borgere i afrapporteringens periode var med i projektet i forhold til det planlagte antal? Under 50 pct. Cirka 50 pct. X Over 50 pct. Flere end planlagt 8.3 Hvis det faktiske antal borgere ligger under halvdelen af det planlagte gives en kortfattet begrundelse [Væsentlige afvigelser fra det planlagte skal begrundes her.] 9 Afrapportering om projektets mål på brugerniveau (SMART-sikrede mål på brugerniveau) 10.1 I hvor høj grad er målet / målene på brugerniveau i forhold til ansøgningen blevet opfyldt? [Udfyld nedenstående tabel ved skrive mål på borgerniveau og sætte kryds ved mål opfyldelse.] Mål opfyldelse i procent Mål*** Over Antal brugere (klienter) Mål: ca på trin 1-3 X 2 Skabe et overblik over de indsattes juridiske og økonomiske situation X 3 Håndtere sociale og juridiske problemstillinger med henblik på at forbedre de indsatte livssituation X 4 Hjælpe de indsatte med deres sagsomkostninger efter endt afsoning X* 5 Etablere et fungerende samarbejde med kriminalforsorgens institutioner X *Som en del af vores gældsrådgivning, ydes der også hjælp til sagsomkostninger herunder ansøgning om henstand eller indgåelse af afdragsordninger med SKAT, men erfaringen er desværre fortsat på henholdsvis 4 og 8 år, at de høje sagsomkostninger er en stor hindring for klienterne at komme videre med deres liv og derfor er enkelte mål i forhold til vores gældsrådgivning umulige at ændre på, før reglerne for sagsomkostninger ændres. De erfaringer der er gjort i projektet herunder også i forhold til måling af vores mål, er uddybet i vores erfaringsrapport som udgives i december Hvis målopfyldelsen er under 80 pct. gives et kortfattet begrundelse herfor. [Væsentlige afvigelser fra det planlagte skal begrundes her.] 11 Forankring af projektet samt forankringsmuligheder [Beskriv her hvilke dele af projektet, som har haft et positivt resultat for målgruppen, og evt. hvilke dele som bør fortsættes og forankres. Endvidere beskrives hvilke forankringsmuligheder, der er for projektet.] På nuværende tidspunkt støttes FR via midler fra Socialstyrelsen med midler frem til december Inden disse midler udløber, vil vi som prøvet igennem flere år forsøge at indgå en aftale omkring forankring af FR med blandt andet kriminalforsorgen og KL. Side 6 af 8

7 Udfordringen har i flere år ikke været om, hvorvidt FR burde være en fast del af kriminalforsorgens tilbud, men udelukkende om hvem der skal betale, idet at kriminalforsorgen ikke kan bære udgifterne forbundet med denne rådgivningsindsats alene jf. Niels Løppenthin, Chefkonsulent fra Kriminalforsorgen. En anden udfordring er, at få kommunerne til at tage del i denne diskussion, fordi vi kommer ud i hele landet, og vores klienter udsluses til stort set alle kommuner i Danmark. Dette har betydet, at vi nu vil forsøge at skabe kontakt til KL i stedet. Grundet de tydelige positive effekter FR fremviser år efter år, mener vi derfor også, at Kriminalforsorgen sammen med øvrige relevante instanser som fx kommunerne med ansvaret for landets afsonere, skal gå i dialog med os omkring muligheden for en fremtidig finansiering af projektet. En anden og mere permanent løsning kunne være, at FR sættes på finansloven. FR er ikke kun en besparelse samlet for den danske stat, men FR har også en støddæmpende effekt i Kriminalforsorgens institutioner. Fordelen ved, at FR forankres og finansieres fast over de næste par år, vil betyde, at FR fremadrettet kan indgå flere samarbejdsaftaler, udarbejde et bredere undervisningsforløb, ikke kun for ansatte men også for klienterne. Et mere planlagt forløb, vil give socialrådgiverne et bredere og bedre kendskab til såvel komplekse juridiske sager, men også til gældsredskaber der kan anvendes, når indsatte eller klienter i tilsyn oplever forhindringer i forhold til henvendelser fra kreditorer. En anden fordel ved forankringen via finansiering gennem finansloven vil være, at FR får bedre muligheder, for at nå ud til de mere fjerne placeret institutioner. Lige nu er det meste af Sydsjælland og Lolland-Falster afskåret fra opsøgende besøg, da FR rent økonomisk ikke vil kunne forsvare at tage afsted, da omkostningerne til disse besøg er store. 12 Forankringsplan herunder milepæle [Opstil her en plan for forankring af projektet, herunder milepæle for forankringsarbejde.] Vi vil fortsætte med at forsøge at få Kriminalforsorgen til at give et tilsagn om en delvis finansiering af projektet. Vi forventer, at Kriminalforsorgen er positivt stemte, da projektet har haft særdeles positive effekter de sidste 10 år, og vi har fra Kriminalforsorgen kun fået positive tilbagemeldinger på vores arbejde. Tilsagn fra Kriminalforsorgen vil være den første milepæl for forankringen af projektet, men vi vil dog igen gerne understrege at vi har forsøgt dette i mange år uden held, idet ingen vil tage ansvar for hvem der bør helt eller delvist betale for denne indsats. Med baggrund i vores positive resultater og forhåbentligt en delvis økonomisk finansiering fra Kriminalforsorgen er det vores forventning, at langt de fleste institutioner vil være interesserede i at fortsætte samarbejdet. Denne formodning bygger vi desuden på, at samtlige samarbejdspartnere har været tilfredse med FR s arbejde og Side 7 af 8

8 udtrykker ønske om, at samarbejdet burde fortsætte. Vi håber derfor, at langt de fleste fortsat vil være en del af projektet, selvom der vil være en delvis selvfinansiering. Tilsagn fra de enkelte institutioner er derfor milepæl nummer to, dog vil vi også her gerne understrege at vi har forsøgt i mange år uden held, idet at de enkelte institutioner ikke mener de skal dække omkostningerne. Herudover vil dele af finansieringen, blandt andet udvidelser af projektet, fortsat forsøgt finansieret gennem puljeog fondsansøgninger fra vores side af. Dog skal det bemærkes, at succesforventningen til dette også er lav, fordi der ikke er tale om et nyt projekt, hvilket typisk er et af kravene ved puljer. Vores største forhåbning vil derfor være en finansiering gennem finansloven, således vi også fremadrettet kan styrke rådgivningen i Kriminalforsorgens institutioner. En langsigtet finansiering vil også give mere ro omkring samarbejdsaftalerne, da samarbejdspartnerne allerede nu er begyndt at spørge ind til udløb af midlerne i januar 2018 og er bekymrede for, at det vil betyde, at vi ikke længere har mulighed for at tage på opsøgende besøg. *en borger er en person, som projektet har til formål at hjælpe, og som deltager i projektet. **Borgere i afrapporteringsperioden: I skal være opmærksomme på, at svaret vedrører det antal borgere I havde forventet i den periode rapporten handler om. For hele projektperioden kan I f.eks. forvente at få inddraget 100 borgere, mens der i den første del af projektperioden kun regnes med at få inddraget 20 brugere. Ved slutrapportering skal I derfor vurdere i forhold til de 100 brugere, mens I ved første årsrapport skal vurdere i forhold til de forventede 20 brugere. ***Mål: I nogle tilfælde er der flere mål eller f.eks. et overordnet mål og en række delmål. I tabellen anføres de enkelte mål og/eller delmål og graden af målopfyldelse for hvert enkelt. Bemærk at der i dette felt afrapporteres på mål på borgerniveau og således ikke på gennemførte aktiviteter. Side 8 af 8