Regionsrådets Uddannelsesplan

Transkript

1 Regionsrådets Uddannelsesplan Indledning Med Uddannelsesplan ønsker Regionsrådet i Nordjylland at bevare et fortsat stærkt fokus på uddannelses- og kompetenceområdet. Nordjylland skal være en region, hvor der er stor sammenhæng mellem uddannelse, kompetencer, beskæftigelse og erhverv. Det betyder, at der både på det strategiske og praktiske plan skal være fokus på, at vi uddanner unge, som har de rette kompetencer til både det nuværende nordjyske arbejdsmarked men også til fremtidens. 2. Vision, principper og mål Uddannelsesplanen refererer overordnet til den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS). Uddannelsesplanen skal dermed også bidrage til at opfylde den vision, som er beskrevet i REVUS: Mulighedernes Nordjylland Nordjylland er i 2020 anerkendt for sin unikke evne til at skabe bæredygtig vækst, sammenhæng og Der balance er formuleret i hele regionen, en vision, og for samt i høj udvalgt grad at en have række udnyttet indsatser globaliseringens og aktiviteter muligheder på uddannelses- og de regionale og kompetenceområdet, styrkepositioner. Nordjylland som alle skal har nå til sine formål mål at gennem støtte internationalt op om de målsætninger, udsyn, åbenhed som og findes samarbejde, i REVUS. og skal vise vilje til at gå nye veje og afprøve innovative idéer og løsninger til gavn for regionens borgere og virksomheder. Nordjylland er en region med et stort uddannelsespotentiale. Der er allerede nu en stor andel af borgere, som har lyst og evne til at ville uddanne sig og øge deres kompetencer. Der er ligeledes et bredt uddannelsesudbud og tilbud til borgerne. Uddannelsesinstitutionerne er gode til at samarbejde både horisontalt og vertikalt med hinanden og arbejder generelt meget med at tænke nyt og tage højde for de muligheder, som en stigende globalisering har medført. Der er således et solidt fundament for arbejdet med at få Nordjylland helt i front på uddannelsesområdet. For der er naturligvis også en række områder, hvor der med fordel kan laves en ekstra indsats eller tænkes nye indsatser og samarbejder. Det er afgørende for den fremtidige vækst i Nordjylland, at der fokuseres på en øget balance mellem borgernes kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel. Nordjylland skal være en region, hvor både nuværende og kommende virksomheder kan finde den relevante, kompetente og innovative arbejdskraft, samt hvor der støttes op om nye iværksættere. I Nordjylland skal der være sammenhæng i såvel uddannelsesudbud som kvaliteten af de udbudte uddannelser, samt hvor der er innovationsvilje og kompetence i de nordjyske uddannelser. Visionen tager afsæt i en række principper, der herunder defineres i forhold til uddannelsesområdet. Bæredygtig vækst: Et Nordjylland i front på uddannelses- og kompetenceområdet er afgørende for regionens fortsatte vækst. Bæredygtighed knyttes i denne sammenhæng særligt til at opnå det rette forhold mellem 1

2 udbud og efterspørgsel på kompetencer. Nordjylland skal være med i front på uddannelsesområdet, men vi skal også sikre, at vi uddanner til job og vækst. Sammenhæng og balance: Nordjylland skal udnytte sine muligheder og potentialer på uddannelsesområdet i alle dele af regionen. Der skal være adgang til uddannelse, uanset hvor man bor. Det er et faktum, at alle uddannelser ikke kan ligge i alle egne af regionen, men der skal tænkes i de bedst mulige samarbejder og løsninger, så de rette uddannelsesmuligheder udbydes de rette steder. Globaliseringens muligheder: Globaliseringen er en mulighed for vækst, udvikling og nytænkning for de nordjyske uddannelser. Derfor skal de nordjyske uddannelsesinstitutioner fortsat være åbne over for omverdenen og have internationalt udsyn - både for at lade sig inspirere og for at skabe nye samarbejder. Åbenhed og samarbejde: Nordjylland er kendetegnet ved en lang og god tradition for at samarbejde på uddannelsesområdet. Det gør sig gældende for ungdomsuddannelserne på tværs af geografi og type, men det har især i de senere år også gjort sig gældende i forhold til nye samarbejder på tværs af uddannelsesniveauerne. Vi vil forsat udvikle og skabe stærke strategiske samarbejder og partnerskaber på uddannelsesområdet i Nordjylland, så man sammen opnår de størst mulige effekter og resultater. Nytænkning: Vi skal turde tænke nyt og være innovative på alle områder. Innovation skaber nye og bedre løsninger og kan være med til at udvikle uddannelserne - både hvad angår ledelse, samarbejde, didaktik, pædagogik, økonomi m.v. Mål et Nordjylland i front på uddannelses- og kompetenceområdet med fokus på balance mellem udbud og efterspørgsel på kompetencer et uddannelsesudbud som er både mangfoldigt men også tilgængeligt innovative, stærke, udadskuende og udviklende uddannelsesinstitutioner, der sætter nye dagsordener og tør gå nye veje i udviklingen af processer, pædagogik, didaktik, ledelse mv. og i måder, vi samarbejder på - både uddannelsesinstitutionerne imellem, og i forhold til andre relevante aktører inden for uddannelse, beskæftigelse og erhverv. 3. Nordjyllands udgangspunkt Nordjylland har som tidligere beskrevet et rigtigt godt uddannelsesmæssigt udgangspunkt. Men der er stadig en række udfordringer, som vi må arbejde på at imødegå og løse. Andelen af unge, som både får en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, har i mange år været støt stigende. På nuværende tidspunkt forudser Undervisningsministeriets prognose-model Profilmodellen, at man i Nordjylland er ved at være tæt på de mange opstillede uddannelsesmålsætninger. Målene er, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal vælge en erhvervsuddannelse 1, 60 % skal have en videregående uddannelse og 25 % en 1 Der er opstillet 2 nationale mål for overgang til erhvervsuddannelse. I 2020 skal 25 % af en årgang vælge erhvervsuddannelse efter afsluttet grundskole, og i 2025 er målet 30 % 2

3 lang videregående uddannelse. De nyeste opgørelser viser, at Nordjylland fordeler sig således på de forskellige målsætninger 2 : Nordjylland Danmark Med ungdomsuddannelse 93 92,9 Vælger erhvervsuddannelse 22 18,4 Med videregående uddannelse 60,7 62,4 Med lang videregående uddannelse 28,9 29, Andelen som får en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse ligger stort set på linje med resten af Danmark. Andelen som vælger en erhvervsuddannelse efter 9. klasse er forholdsmæssig stor, men er faldende. 22 % af de unge nordjyder vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart efter endt grundskole. Det betyder, at Nordjylland i de nyeste tal fra 2016 ikke lever op til 2020-målsætningen om, at 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse, og stadig har et stykke vej til 2025-målsætningen om 30%. Behovet for faglært arbejdskraft er stort i Nordjylland. Flere analyser viser, at efterspørgslen på faglært arbejdskraft vil stige i fremtiden, mens at udbuddet vil være stabilt. På den måde vil vi inden længe, i mange brancher, opleve en ubalance ift. udbud og efterspørgsel på arbejdskraft. Der er ligeledes et kønsperspektiv på uddannelsestallene i Profilmodellen, som ikke er helt uvæsentlig. Uden kompetencer Uden ungdomsuddannelse Med ungdomsuddannelse Med videregående uddannelse Piger Drenge Med lang videregående uddannelse Kilder: Andel som vælger Erhvervsuddannelse: Ugebrevet A4, april 2014 på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet. Øvrige tal: Undervisningsministeriets Profilmodel, beregnet på data fra Tal for erhvervsuddannelserne er fra optag i

4 Ifølge Profilmodellen forventes pigerne i højere grad at opnå uddannelse såvel ungdoms- som videregående uddannelse. Derimod har drengene større risiko for ingen kompetencer at have opnået 25 år efter afsluttet 9. klasse (hverken studie- eller erhvervskompetence). Én ting er prognoser som eksempelvis Profilmodellen, der kan vise noget om, hvad vi kan forvente os et stykke ud i fremtiden. Noget andet er de faktiske og aktuelle tal for uddannelsesområdet i Nordjylland. Nordjysk Uddannelsesindblik viser, at vi her og nu fortsat har en række udfordringer. Det drejer sig eksempelvis om at få så mange unge som muligt i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen hvad enten det er på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Lige nu er der ca. 8 % af alle 18-årige i Nordjylland, som slet ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Nedslag i et øjebliksbillede på uddannelsesområdet i Nordjylland I Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 findes et temaindblik 4, som fokuserer på elevsammensætningen på ungdomsuddannelserne. Det fremgår tydeligt, at der er stor forskel på elevgrupperne. Uddannelserne har derfor også vidt forskellige udfordringer i forhold til at få eleverne gennem uddannelsen og forberedt til eventuel videreuddannelse. Den sociale arv slår desværre stærkt igennem i Nordjylland såvel som i resten af Danmark, selvom flere analyser viser, at vi i Nordjylland har en stor andel af mønsterbrydere på både ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. En analyse af gennemførslen på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland viser, at der generelt er relativt høj gennemførsel. Det varierer naturligvis mellem de forskellige typer af gymnasial uddannelse, men sammenlignet med resten af Danmark, er gennemførslen høj 5. Udfordringen med frafald findes især på erhvervsuddannelserne, hvor manglen på praktikpladser stadig kan være en årsag til frafald, selvom der for mange uddannelser er kommet en uddannelsesgaranti. Ser man på grundlæggende læse-, skrive- og matematikkompetencer blandt såvel unge som voksne, står det klart, at der også i Nordjylland stadig er behov for at løfte det grundlæggende kompetenceniveau, fx i form af FVU og ordblindeundervisning, samt en fokuseret indsats på matematikområdet. 3 Nordjysk Uddannelsesindblik 2015, forventes offentliggjort i april Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne, Region Nordjylland og Moos-Bjerre og Lange, december Gennemførelse på de gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland, Det nationale institut for Kommuners og Regioners analyse og forskning

5 Der findes ikke præcise tal for, hvor mange voksne der har grundlæggende skrive-, læse- og matematikvanskeligheder. På landsplan skønnes det at dreje sig om personer. Da Nordjylland udgør ca. 10 % af den danske befolkning, vil dette som udgangspunkt svare til nordjyder. 4. Midler til udvikling og udmøntningsformer Med sammenkoblingen af Den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi og den Regionale Udviklingsplan til én samlet Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS), er der mulighed for i højere grad at finansiere udviklingsinitiativer på uddannelses- og kompetenceområdet fra såvel Socialfondsmidler, som Regionsrådets egne uddannelsesmidler. I visse tilfælde kan dele af ét projekt f.eks. finansieres af Socialfonden og andre dele af Regionsrådet, således at en samlet indsats har flere finansieringskilder (udover den egenfinansiering, som i alle tilfælde gør sig gældende). Uddannelsesplanens foreslåede fokusområder supplerer således forslaget til REVUS særligt inden for fokusområdet Kvalificeret arbejdskraft. Region Nordjylland har udmøntet uddannelsesmidlerne til udviklingsprojekter på forskellig vis igennem de senere år. Det drejer sig om åbne ansøgningsrunder i Uddannelsespuljen, hvor særligt ungdomsuddannelserne har kunnet søge midler til udviklingsprojekter under rammerne af en række fokusområder. Der har også været tale om særlige indsatser, som har været initieret af Regionsrådet. Her har Regionsrådet ønsket at fokusere på et særligt indsatsområde med udgangspunkt i en aktuel udfordring på uddannelsesområdet og har derfor haft inviteret relevante samarbejdspartnere til at udarbejde et større, regionalt dækkende projekt på baggrund heraf. Eksempler herpå er: Praktikpladsjagten (2010), Erhvervsuddannelser i Vækst (2013) og Vejledning - de svære overgange (2015). Det foreslås således at anvende begge typer af udmøntningsformer til udviklingsprojekter inden for Uddannelsesplanens foreslåede fokusområder. Det er væsentligt, at indsatserne understøtter og supplerer de indsatser, der sættes i gang i regi af Vækstforum. Herunder kan særligt nævnes, at der er afsat 60 mio. kr. til erhvervsuddannelserne i Nordjylland. Regionsrådet ønsker ligeledes at igangsætte initiativer under dette tema, og det skal sikres, at projekterne koordineres, så der skabes synergi og læring på tværs. 5

6 5. Fokusområder i 2015 og 2016 Fokusområderne for 2015 og 2016 udspringer dels med baggrund i ovenstående udfordringer, som Nordjylland står overfor 6 og dels på baggrund af temaerne drøftet på Nordjyske Uddannelseskonference 2014, hvor forskere, ledere, politikere og aktører fra uddannelses- og erhvervsområdet pegede på nødvendigheden af at tænke sammenhængen og samarbejdet større og bredere mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse. Fokusområderne er: Vejledning og de svære overgange Talentarbejde Globalisering og internationalisering Social mobilitet Udmøntet Campus og samarbejdende uddannelsesmiljøer Virksomhedssamarbejde Læringsmiljøer og klasserumsledelse 5.1. Vejledning og de svære overgange særlig indsats Uddannelsessystemet møder mange nye krav og reformer. Der foregår fx ændringer på Erhvervsskolerne, en ny gymnasiereform er på trapperne, og hele vejledningssystemet er under forandring. Det har betydning for den aktuelle vejledningsform, og der er brug for et fortsat fokus på at imødekomme disse udfordringer og lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Der er i høj grad brug for koordinering, Dette involverer både vejlederne på folkeskolerne, UU vejlederne og studievalgvejlederne. Men de mange nye krav og reformer er i høj grad også en udfordring for de unge og deres forældre. Det kan være svært at gennemskue de mange muligheder, som skolerne tilbyder, og derudover kan det føles uoverskueligt at forstå former, indhold og krav på såvel en ungdomsuddannelse som en videregående uddannelse. Der synes således at være baggrund for at iværksætte en regionalt dækkende indsats, der understøtter hele det nordjyske vejledningsområde og dermed bidrager til at kvalificere de unges uddannelsesvalg yderligere. Der lægges op til udvikling, udbredelse og implementering af fælles regionale initiativer på vejledningsområdet. Samtidig er det vigtigt at tidligere erfaringer inden for vejledningsområdet indgår i indsatsen. Følgende aktiviteter og initiativer kan bl.a. indgå: - Forældreinddragelse, i vejledningen af unge om valg af uddannelse/studie, herunder muligheder og begrænsninger. Deriblandt fx udvikling af metoder til og aktiviteter med forældreinddragelse. - Brug af ungeguider i vejledningen af unge om valg af uddannelse og muligheder - Kompetenceudvikling af alle vejledningsgrupper fra grundskole til videregående uddannelse - Udvikling af fælles vejledningsmetodikker 6 Jf. også FremKom2, REVUS 6

7 Der bør tilknyttes følgeforskning og evaluering til indsatsen. Formålet er at vidensbasere, kvalificere og evaluere den regionale indsats. Følgeforskningen skal bidrage til at skabe et kvalificeret samspil mellem tidligere og ny viden om vejledningspraksis og valgprocesser hos unge. 5.2 Talentarbejde Unge mennesker på de nordjyske ungdomsuddannelser skal støttes i at finde deres talent. I denne kontekst er talent noget andet end elite. I stedet ses talent som noget, man kan udvikle ved at gøre sig umage og med den rette opmuntring. Helt centralt er det, at talenterne bedømmes på og anerkendes for deres arbejdsindsats i stedet for udelukkende på deres præstation, dette gælder inden for alle ungdomsuddannelser. Dette vil motivere flere til at arbejde med det område, de har talent for. Talentfulde elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser skal tilskyndes at tage en videregående uddannelse, og her er rollemodeller centrale. Rigtige studerende, der viser særligt de elever, der ikke er åbenlyst talentfulde hvordan det er at gå på en videregående uddannelse. Rollemodeller fra erhvervslivet er ydermere vigtige til at vise de trådte stier og synliggøre, hvordan man når dertil, hvor de er. Følgende aktiviteter Udmøntet og initiativer kan bl.a. indgå: - Der udvikles talentforløb for hf, så denne gruppe af elever også får mulighed for at udvikle deres talent og evt. deltage i Nordjyske gymnasiers Talentakademi - Det undersøges, hvordan der kan arbejdes med rollemodeller både i forhold til de treårige gymnasiale uddannelser og de toårige HF-uddannelser - Udvikling af supplerende tiltag over for gruppen af iværksættertalenter samt inden for entreprenørskab 5.3 Globalisering og internationalisering I et samfund, hvor flere og flere virksomheder agerer på det internationale marked, er det væsentligt at sikre at de unge mennesker, der står på tærsklen til arbejdslivet, har de nødvendige kompetencer med sig. Disse kompetencer gælder ikke kun deres faglighed. I dag vurderer flere virksomheder, at internationale kompetencer og åbenhed overfor den globale verden er lige så vigtige som sprogkompetencer. Flere snakker om, at denne globale kulturforståelse nærmest er at betragte som en del af det moderne dannelsesbegreb. Jo tidligere de unge får øjnene op for værdien af disse kompetencer, jo bedre. Derfor er det væsentligt at understøtte tiltag, der giver ungdomsuddannelserne mulighed for at opdyrke nye internationale arenaer ikke blot Europa og USA. Ligesom det vil have en stor værdi at samarbejde med firmaer og institutioner, der agerer i en global kontekst, hvor de unge kan prøve at arbejde med internationale/globale problemstillinger fra den virkelige verden. Følgende aktiviteter og initiativer kan bl.a. indgå: - Samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner og virksomheder/institutioner, der har en international profil, fx i form af projekt- og casearbejde, gæsteundervisere fra virksomheder, minipraktik etc. - Udvikling af studieaktiviteter som eksempelvis studieretninger, toninger og temaer, som understøtter, at eleverne opnår en bred global/international forståelse, og at den enkelte uddannelsesinstitution får en mere international profil 7

8 - Udvikling af undervisningsformer og undervisningsmaterialer, som særligt fremmer fokusområdet - Undersøgelse af hvilke kompetencer, der er vigtigt for de internationale/globale virksomheder 5.4. Social mobilitet Unge i dag har større sandsynlighed for at tage en uddannelse end deres forældre, alligevel er der både geografiske og sociale miljøer, hvor det er svært at bryde mønsteret og påbegynde/færdiggøre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Det er derfor vigtigt at vedblive med at have fokus på at understøtte mønsterbrydere og lære af de uddannelsesinstitutioner, der har succes med dette. Herunder ligger også drengeproblematikken, nogle drenge tiltrækkes ikke af uddannelserne, som de er opbygget i dag. Der skal tænkes i nye metoder, nyt indhold osv., hvis unge fra uddannelsesfremmede miljøer og drengene i højere grad skal tiltrækkes. Der er ligeledes fokus på unge med læse-, skrive-, og matematikvanskeligheder, idet disse unge er særligt udfordrede, hvis de kommer fra uddannelsesfremmede hjem, som ikke har mulighed for at understøtte de unge i deres uddannelse. Udmøntet Følgende aktiviteter og initiativer kan bl.a. indgå: - Udvikle nye undervisningsmetoder og undervisningsindhold osv., der i højere grad tiltaler drengene og unge fra uddannelsesfremmede miljøer - Udvikle nye initiativer inden for forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og udvikling af værktøjer til gruppen unge med matematikvanskeligheder - Udvikle initiativer og samarbejder med relevante parter eksempelvis erhvervslivet der motiverer de unge og kvalificerer deres uddannelsesvalg. - Inddrage de betydende voksne omkring de uddannelsesfremmede unge for at sætte fokus på fremtidsmuligheder, livskvalitet etc. ved at tage en uddannelse 5.5 Campus og samarbejdende uddannelsesmiljøer Campus-tankegangen og/eller strategisk og systematisk brug af forpligtende og samarbejdende uddannelsesmiljøer, hvor de forskellige uddannelser kender hinandens styrker, kan være med til at mindske antallet af elever, der springer fra en uddannelse uden at vælge en ny (det såkaldte frafald uden omvalg). Elever bliver i stedet både vejledt og ledt over i en ny uddannelse uden at opleve spildtid og uden at komme ud i ledighed. Samtidig vil campusmiljøer kunne medvirke til at sikre et varieret udbud af ungdomsuddannelser i yderområder, da flere forskellige uddannelsesudbud kan samles ét sted. Dette vil give de unge en bredere uddannelsespalette at vælge imellem og øge chancerne for, at de påbegynder en ungdomsuddannelse. De unge vil ofte opleve et styrket ungdomsmiljø, de vil få et stærkt socialt netværk på tværs af uddannelser, hvilket har en positiv effekt på gennemførelsen. Følgende aktiviteter og initiativer kan bl.a. indgå: - Udvikling af systematisk og forpligtende samarbejde mellem eksempelvis naboskoler inden for det pædagogiske og faglige miljø - Udvikle fællesskabet og faglige aktiviteter på tværs af uddannelserne i allerede eksisterende fysiske campusser 8

9 5.6 Virksomhedssamarbejde Samfundet og arbejdsmarkedet har ændret sig markant og uddannelserne skal følge med. Flere studerende end tidligere skal efter endt uddannelse i job i den private sektor. I 2030 forventes over 1,2 millioner mennesker i Danmark have en videregående uddannelse, og over halvdelen af dem skal ifølge tal fra Kvalitetsudvalget finde job i den private sektor. Det er vigtigt for Danmarks konkurrenceevne og for danske virksomheder, at der uddannes tilstrækkeligt mange medarbejdere på alle niveauer. En af de store udfordringer er at højne vidensniveauet i de små og mellemstore virksomheders produktion. Hvis de små og mellemstore virksomheder skal overleve, er det utroligt vigtigt, at de øger innovationen og samarbejdet med videninstitutionerne. Det kan de for eksempel gøre ved at ansætte højt uddannet arbejdskraft, men det handler også i høj grad om, at videninstitutionerne skal ud i virkeligheden og samarbejde med virksomhederne. Det stiller krav til, at de nordjyske elever på ungdomsuddannelserne er bevidste om de kompetencer, som de nordjyske virksomheder efterspørger i dag og fremover. Allerede nu mangler der fx faglært og kvalificeret arbejdskraft inden for bestemte brancher, og ligeledes opleves der et større fokus på virksomhedernes evne til at klare sig på det globale marked. For at understøtte disse udfordringer foreslås et øget fokus på uddannelsesinstitutionernes samarbejde med de nordjyske virksomheder. De unge skal netop vælge forskellige typer uddannelser og opnå forskellige profiler med solid viden og innovative færdigheder inden for deres felt, så de kan supplere hinanden på arbejdsmarkedet. Udmøntet Følgende aktiviteter og initiativer kan bl.a. indgå: - Organisering, styrkelse og implementering af skole/virksomhedsnetværk - Kompetenceudvikling af lærerne både pædagogisk og faglig inddragelse af virksomhedsrelaterede problemstillinger - Udvikling af forskellige samarbejdsmodeller, herunder udvikling af fx særlige forløb/undervisningspakker - Udvikling af forum for videndeling/best practice mellem skoler og virksomheder 5.7 Læringsmiljøer og klasserumsledelse De nordjyske ungdomsuddannelser oplyser, at elevbredden i klasserne bliver større og større. Set i lyset af den uddannelsespolitiske målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, så opstår der automatisk en differentieret elevgruppe, hvoraf mange elever kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Heraf opstår behovet for at nytænke undervisningsformen og læringsmiljøet, klasserumsledelse og det sociale sammenspil mellem lærer/elev, elev/elev og elev/læring. Her viser forskning, at undervisningen og dermed læringen har den største effekt, hvis der fokuseres på inddragelse, medansvar og synlig læring. Forskning viser, at synlige læringsmål skaber bedre faglige resultater, bl.a. fordi vejen til målopfyldelsen bliver tydeligere for eleverne, så de ved, hvor de er på vej hen, og hvordan de skal komme derhen. Målorienteret læring kræver på den ene side, at læreren er tydelig, mht. hvad der skal læres i lektionen og i et undervisningsforløb. På den anden side kræver det, at læreren arbejder med metoder, der giver adgang til viden om, hvorvidt den ønskede læring er opnået. I den seneste tid har der været fokus på fastholdelse og gennemførsel, og mindre fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Dette fokusområde åbner op for muligheden for at indtænke projekter, Følgende aktiviteter og initiativer kan bl.a. indgå: - Læringskultur og klasseledelse - Modeller for at fremme læring, herunder feedback - Kompetenceudvikling af lærerne i forhold til at skabe synlig læring 9

10 - Udvikling af evalueringstankegang - Udvikling af undervisning, der imødekommer den differentierede elevgruppe 5.8 Aktiviteter for 2015 og 2016 Skemaet herunder opsummerer, hvordan de foreslåede aktiviteter for 2015 og 2016 fordeler sig i forhold til Regionsrådets budget på uddannelsesområdet. Finansiering Budget 12.1 mio. kr mio. kr. Fordeling Udmøntet af midler: Uddannelsespulje (åben ansøgningsrunde) Særlig indsats: Vejledningsområdet 6 mio. kr. 9,5 mio. kr mio. kr. - Nordjyske Nyskabere 0,9 mio. kr 0,8 mio. kr. Studiepraktik 0,55 mio. kr. 0,4 mio. kr. Uddannelseskonference ,3 mio. kr. Vidensindsamling/ analyser - 0,4 mio. kr. I alt 12.1 mio. kr. 11,1 mio.kr Aktiviteter i 2015 De 12,1 mio. kr. til udviklingsaktiviteter på uddannelsesområdet fordeles således: 1) Uddannelsespulje 2015 (åben ansøgningsrunde) I 2015 afsættes midler til en åben pulje på ca. 6,0 mio. kr. til projekter inden for 2 af de beskrevne fokusområder: Talentarbejde Social mobilitet og mønsterbrydning 2) Særlig indsats: Vejledningsområdet Der iværksættes en regional indsats inden for vejledningsområdet som beskrevet i afsnit 4.1. Samtidig foreslås det, at Administrationen tager initiativ til at samle en lang række aktører, således at en konkretisering af indsatsen kan igangsættes hurtigst muligt. Endelig projektbeskrivelse af indsatsen samt budget mv. forventes at kunne foreligge til udvalgets møde ultimo maj Det foreslås at afsætte ca. 4,65 mio. kr. til indsatsen. 10

11 3) Nordjyske Nyskabere I 2015 igangsættes en ny runde af Nordjyske Nyskabere til afvikling i efteråret 2015, og at afsætte ca. 0,9 mio. kr. hertil. 4) Studiepraktik Der iværksættes en videreudvikling af kampagner m.m. i forbindelse med afviklingen af Studiepraktik i efteråret 2015 og afsætte ca. 0,55 mio. kr Aktiviteter i 2016 Midlerne for 2016 udmøntes på følgende måde: 1) Uddannelsespulje 2016 (åben ansøgningsrunde) Udmøntet I 2016 afsættes midler til en åben pulje på 9,5 mio. kr. til projekter inden for disse fokusområder: Campus og samarbejdende uddannelsesmiljøer Virksomhedssamarbejde Globalisering og internationalisering Læringsmiljøer og klasserumsledelse 2) Nordjysk Uddannelseskonference Nordjysk Uddannelseskonference afholdes i efteråret 2016, og afsættes 0,3 mio. kr. til konferencen. 3) Nordjyske Nyskabere Der igangsættes i 2016 en ny runde af Nordjyske Nyskabere til afvikling i efteråret 2016 og afsætte ca. 0,8 mio. kr. hertil. 4) Studiepraktik Det foreslås at iværksætte en videreudvikling af kampagner m.m. i forbindelse med afviklingen af Studiepraktik i 2015 og afsætte 0,4 mio. kr. 5) Analyse Der foreslås, at der udarbejdes en opdatering Nordjysk Uddannelsesindblik 2016, og at der afsættes kr. Herunder ses en oversigt over de foreslåede aktiviteter og initiativer til igangsættelse i hhv og Initiativerne tager alle udgangspunkt i Uddannelsesplanens fokusområder 11

12 Vejledning og de svære overgange Talentarbejde Globalisering og internationalisering Social mobilitet Campus og samarbejdende uddannelsesmiljøer Virksomhedssamarbejde Læringsmiljøer og klasserumsledelse Uddannelsespuljen 2015 X X Særlig indsats: Vejledningsområdet 2015 Uddannelsespuljen 2016 Nordjyske Nyskabere 2015 og 2016 Studiepraktik 2015 og 2016 X X X X X Udmøntet X X X X Nordjysk Uddannelseskonference 2016 (X) (X) (X) (X) (X) (X) (X) (X)= Indirekte eller direkte vil emnet være relevant at diskutere. Indhold til konferencen er på tidspunkt for vedtagelse af plan endnu ikke fastlagt. 12

13 6. Fokusområder i 2017 og 2018 Udmøntningen af Regionsrådets uddannelsesmidler i 2017 og 2018 understøtter de uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udfordringer, Nordjylland blandt andet ifølge Fremkom 3 står over for i disse år, og som Budgetforliget for 2017 også ekspliciterer. På budgettet for 2017 og 2018 afsættes 11,1 mio. kr. per år. Fokusområderne er valgt i dialog med de implicerede skoler, og de skal supplere Vækstforums projektmidler og indsatsområder. Følgende fokusområder foreslås: 1) Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse 2) Flere unge skal være iværksættere 3) Indsatser med særligt fokus på kompetenceudfordringer o Personlige kompetencer o Ulighed i uddannelse o Digital dannelse o Naturfaglige/ tekniske fag og it 1) Særlig indsats: Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse Behovet for flere faglærte er en klar konklusion i Fremkom 3-analysen. Koordineret med midlerne fra Vækstforum vil der i regi af uddannelsespuljen blive igangsat en særlig indsats ift. at motivere flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Samtidig vil Region Nordjylland i 2017 holde en konference med bred deltagelse for at søge veje for fælles handling omkring denne væsentlige udfordring. Til trods for at Nordjylland er den region i landet, hvor flest unge søger en erhvervsfaglig uddannelse, så er tallet faldende. Det er formålet med erhvervsskolereformen, at mindst 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 % i I 2016 ligger tallet på 22 %. Hvis der skal sikres øget vækst, produktivitet og arbejdspladser i Nordjylland er det afgørende, at flere får en erhvervsuddannelse. Nordjylland vil om få år mangle faglærte, også i yderområder. Der vurderes at være grundlag for at iværksætte en fælles regionalt dækkende indsats, der understøtter dette tema. Vækstforum har afsat 60 mio. kr. til erhvervsuddannelsesområdet, og er i efteråret 2016 i gang med en politisk behandling af en ansøgning på 35 mio. støttekroner, der omhandler en erhvervsrettet praktikindsats, en elev/ skolerettet indsats samt en branding-indsats. Alle indsatser har til formål at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Ift. indsatser med fokus på de voksne ufaglærte har Vækstforum investeret i projektet Vejen til varigt job, således at denne gruppe ligeledes motiveres og støttes til et kompetenceløft til faglært. Det er essentielt for uddannelsesplanens fokusområde, at indsatserne understøtter og supplerer de indsatser, som Vækstforum igangsætter. Følgende aktiviteter og initiativer kan bl.a. indgå: o Hvordan bygger vi bro mellem skole og virksomheder med særligt fokus på viden, erfaringer og forhold mellem praksis/ teori. (videnbroer) o Overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse, herunder EUD 10 o Forældreinddragelse 13

14 2) Særlig Indsats: Flere unge skal være iværksættere Nordjylland skal leve af de gode ideer, og der er et stort potentiale for vækst via iværksætteri. Derfor har Region Nordjylland en særlig interesse i, at de nordjyske unge både får stimuleret lysten og evnerne til at arbejde med disse emner. Flere analyser viser, at unge som har modtaget undervisning i iværksætteri og entreprenørskab, får en højere livsindkomst uanset om de bliver iværksættere eller lønmodtagere. Der er flere i denne gruppe, som starter egen virksomhed, og overlevelsesraten for nystartede virksomheder stiger i takt med øgede kompetencer. Der er således et stort potentiale i at arbejde med de unges kompetencer inden for iværksætteri, allerede mens de tager deres ungdomsuddannelse. Region Nordjylland ønsker at sætte fokus på området. Der øremærkes 2 mio. kr. af budgettet for 2017 og 2018 til en indsats under temaet. Midlerne kan bl.a. bruges til: - Undervisning og aktiviteter som direkte styrker de nordjyske unges kompetencer inden for iværksætteri - Aktiviteter som motiverer og understøtter flere unge til at springe ud som iværksættere - Tilknytning af mentorer til unge iværksættere mens de stadig er under uddannelse 3) Fokusområder rettet mod særlige kompetenceudfordringer: Ud over de 2 ovenstående særlige indsatser, foreslås følgende fokusområder rettet mod særlige kompetenceudfordringer. Disse er: Personlige kompetencer FremKom 3 viser, at der fra virksomhedernes side lægges større og større vægt på de personlige kompetencer i samspil med de faglige kompetencer, og det gælder for mange slags medarbejdere både med videregående uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og ikke-faglærte. Efter den økonomiske krise blev der sat gang i automatisering og digitalisering i virksomhederne, og dette betyder også et nyt behov for kompetencer fra medarbejderne. Medarbejderne skal kunne omsætte viden til nye produkter og løsninger, for at virksomhederne kan klare sig i den globale konkurrence. De personlige kompetencer er forbundet med medarbejdernes personlige fremtræden i sit job og understøtter de faglige kvalifikationer og kompetencer i en arbejdssituation. Dette kan inddeles i underliggende kategorier: - Proceskompetencer at overskue sammenhænge i arbejdsprocesserne - Relationelle kompetencer - at kunne formidle, skabe kontakt og netværk internt i virksomheden og eksternt - Kommunikative kompetencer at kunne kommunikere sprogligt og nonverbalt for at skabe merværdi for organisationen I fremtidens job flyttes fokus fra funktioner til processer, hvor medarbejderne skal kunne overskue sin position i virksomheden og bidrage til at optimere sin andel i arbejdsprocessen. Derudover bliver medarbejderne inddraget i ledelse, hvor de får ansvar for egne opgaver, løsninger på 14

15 problemstillinger, relationer til kunder osv. Til sidst er der et stigende behov for samarbejde, hvor man ikke blot skal kunne forstå sin egen betydning i virksomheden, men også andre medarbejderes bidrag og kunne arbejde tværfagligt i forskellige fællesskaber blandt kollegaer, kunder, brugere mv. Virksomhederne skal konkurrere på måden vi tænker på, og dermed efterspørger de medarbejdere, der kan reflektere, tænke nyt og kreativt, arbejde på tværs osv. De unge i dag, uanset uddannelse, har derfor behov for i kombination med deres faglighed også at kunne inddrage deres personlige kompetencer - om det må være en VVS er, der er ude at servicere kunder og er afhængig af relationelle kompetencer, en programmør der skal kunne arbejde sammen med salgsafdelingen, eller en SOSU assistent der skal kunne anvende og forstå teknologi til at hjælpe med en genoptræning. Det er derfor vigtigt at understøtte tiltag, der giver mulighed for at arbejde med de personlige kompetencer under uddannelse. Følgende aktiviteter og initiativer kan bl.a. indgå: Tættere samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner omkring praksisnær undervisning Undervisning i eksperimentelle miljøer med fokus på differentiering af undervisning Tilrettelæggelse af undervisning i forhold til samarbejde og selvstændighed Hvordan skabes der en læringskultur på skolerne, som inddrager elevernes personlige kompetencer? Ulighed i uddannelse Selv om uligheden på mange områder er blevet mindre udtalt gennem de seneste årtier, er der alligevel både geografiske, sociale og kønsmæssige forskelle, der er væsentlige forsat at sætte fokus på. Danmark har eksempelvis et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, og der findes stadig mange fag og uddannelser, der stort set kun tiltrækker det ene køn. På den korte bane giver det sig udtryk i meget kønsdominerede uddannelser, hvilket kan påvirke uddannelsesmiljøet. På den længere bane gør dette, at udbuddet af arbejdskraft begrænses. Maleruddannelsen har eksempelvis brudt denne tendens, og man kunne med fordel undersøge, om fagets erfaringer kan overføres til andre uddannelser. Et andet eksempel er geografisk ulighed i yderområder, bl.a. i forhold til uddannelsesudbud. Undersøgelser viser, at der er stor geografisk forskel på, hvad de unge vælger. Små udbud i udkantsområder kan påvirke uddannelsesmiljø og læring, og der kan f.eks. sættes fokus på campus og samarbejdende uddannelsesmiljøer som en måde at styrke uddannelsesmiljøet. Derudover klarer unge af anden etniske baggrund sig ifølge undersøgelser ringere i uddannelsessystemet og færdiggør ikke i samme grad som majoritetsbefolkningen deres ungdoms- og videregående uddannelse. De har tilmed flere studieskift og større frafald. 15

16 Tilstrækkelige læse, skrive og matematikfærdigheder er en forudsætning både for at kunne klare sig i det ordinære uddannelsessystem, men også for at kunne bestride et job selvom det måtte være ufaglært. I den nye erhvervsskolereform er der særligt fokus på et karakterkrav i dansk og matematik, og det vil derfor være særligt vigtigt at sætte fokus herpå, så flere unge er egnede til bl.a. en erhvervsuddannelse. Som beskrevet i indledningen til Uddannelsesplanen har anslået mennesker i Nordjylland et læse og skriveniveau, der er utilstrækkeligt i forhold til de krav, der stilles på virksomheder og i hverdagslivet. Det vil derfor være en udfordring at tage en uddannelse og dermed tilegne sig de formelle kompetencer, der efterspørges. Følgende aktiviteter og initiativer kan bl.a. indgå: Udvikling af forpligtende samarbejder mellem naboskoler i yderområder, så kvaliteten på de mindre udbud sikres geografisk ulighed Indsatser rettet mod kønsmæssige forskelle i søgning til uddannelser på flere niveauer Udvikling af studiemiljøer, der imødegår forskellige former for ulighed, herunder etnicitet, køn og geografi Initiativer der støtter op om unge med uddannelsesfremmed baggrund, eksempelvis ved øget forældreinddragelse Fokus på mønsterbrud og social arv Unge med læse-, skrive- og matematikvanskeligheder. Digital dannelse færdigheder og forståelse Digital dannelse er grundlæggende et spørgsmål om at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle verden. Nutidens unge kaldes digitalt indfødte, men ofte kan brugen af de digitale medier ske ureflekteret og uhensigtsmæssigt, måske fordi man ikke er bevidst om de konsekvenser, som sprogbrug og kommunikation i de nye fællesskaber og de sociale platforme på nettet kan have. Man kan have glimrende digitale færdigheder altså kunne blogge, chatte og lignende men alligevel ikke være sig bevidst, hvad en ordentlig social og etisk adfærd egentligt er. Det vidner den seneste tids mediefokus på hævnporno, mobning på nettet og øvrige lignende sager om. I et globalt og digitalt samfund er det essentielt at have digitale færdigheder til informationssøgning, planlægning, kildekritik og analyse. Et andet aspekt heraf er trivsel, som handler om sikkerheden på nettet, mobning og ny etik/ normer, som den enkelte skal være i stand til at aflæse og navigere i. Et tredje aspekt er det digitale medborgerskab, hvor de nye medier ændrer den politiske og kulturelle virkelighed. Den oplyste borger skal ikke bare kunne læse og skrive, men skal kunne agere og tilgå de digitale medier i højere og højere grad. Kommunikation med både de offentlige instanser og i privat regi foregår i stor stil via nettet. Hvordan klæder vi de unge på de nordjyske ungdomsuddannelser på til at kunne begå sig digitalt; at være digitalt dannede? Hvordan påvirker internettet og de nye sociale fællesskaber de unges identitetsdannelse? Hvad er ytringsfrihed på nettet og god netikette? Hvordan lærer de at være kildekritiske og tænke over de digitale fodspor, de efterlader? Følgende aktiviteter og initiativer kan bl.a. indgå: Hvordan sættes digital dannelse i spil på ungdomsuddannelserne? Digital dannelse både i arbejdssammenhæng og i privat regi. Hvordan agerer man i en digitaliseret verden? Digitaliseringens muligheder, farer og fristelser 16

17 Digitalt medborgerskab Ytringsfrihed, mobning, trivsel og etik Digitale undervisningsformer i uddannelsessystemet Naturfaglige/ tekniske fag og it Solide kompetencer inden for de naturfaglige/ tekniske fag og it efterspørges fra mange sider i samfundet, og FremKom 3 viser, at de nordjyske virksomheder oplever problemer med at rekruttere tilstrækkeligt med medarbejdere, der besidder disse kvalifikationer (bl.a. programmering og it udvikling). De unge i dag er vokset op med it og er hurtige til at sætte sig ind i nye funktioner og anvendelsesområder. Men der er ikke nok, der forstår og mestrer teknologierne bagved eksempelvis er der rekrutteringsudfordringer ift. programmører, it-udviklere, software ingeniører, mv. Eksempler på stillinger inden for området er energi og miljø, sundhedsteknologi, medicin/ læge, datalogi og lignende. I udspillet til den nye gymnasiereform skal de naturfaglige/ tekniske fag fylde mere, således at langt størstedelen af eleverne på det almene gymnasium vil have matematik på B-niveau og have større kendskab til de resterende naturfaglige/ tekniske fag, end det er tilfældet med den nuværende reform. Aalborg Universitet og UCN uddanner i dag kandidater og professionsbachelorer inden for en lang række af de naturvidenskabelige fag og har gennem de senere år udvidet den paletten af de naturfaglige uddannelser. Dette kan med fordel synliggøres yderligere overfor de unge, som står for at skulle vælge uddannelse og uddannelsessted. Der kan arbejdes med at sikre, at de unge er fagligt kvalificerede og motiverede til at studere videre inden for disse fag. Herunder er der et behov for at styrke kendskabet til det naturfaglige/ tekniske sprog hos unge fra uddannelsesfremmede miljøer, da disse unge i mindre grad vælger de naturfaglige/ tekniske fag. Følgende aktiviteter og initiativer kan bl.a. indgå: Brobygning fra ungdomsuddannelser til de relevante videregående uddannelser med inddragelse af fremtidige aftagervirksomheder, så de unge ser et konkret fremtidsperspektiv i den videregående uddannelse og får øget lyst til at blive i Nordjylland. Brobygning fra folkeskole til ungdomsuddannelse med fokus på naturvidenskab, teknik og it. Det kan eksempelvis være laboratorieøvelser, programmering og forsøg á la Store Nørd. Sikring af en naturfaglige/ tekniske fødekæde i uddannelsessystemet. Forsøg med valgfag/temaer der beskæftiger sig med simpel programmering (ex. Robotter/Lego Mindstorm). 17

18 7.0 Øvrige udviklingstiltag Udover de mange udviklingsprojekter, som igangsættes i regi af Uddannelsespuljen, foreslås øvrige centrale indsatser, som Regionsrådet også tidligere har initieret og udviklet løbende. Det drejer sig om de arrangementer og det analysearbejde, som understøtter Regionsrådet i deres koordinerende rolle på uddannelsesområdet, samt Regionsrådets støtte til de studiepraktikaktiviteter, som foregår i regionen fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Konference om erhvervsuddannelser og praktikpladser i 2017 Regionsrådet ønsker at afholde en konference i 2017 for at sætte særligt fokus på erhvervsuddannelser og praktikpladser. Konferencen skal generelt understøtte de øvrige tiltag på området samt de indsatser, der er sat i værk af Vækstforum. Konferencen supplerer samtidige den foreslåede initierede særlige indsats i 2017, hvor der foreslås afsat 5 mio. kr. til udvikling af et regionalt dækkende projekt om erhvervsuddannelser og praktikpladser. Målgruppen er regionale og kommunale politikere, MF ere, uddannelsesinstitutioner og øvrige interesserede, der arbejder professionelt med området. Der vil løbende frem mod afviklingen af konferencen blive arbejdet på nærmere udvikling af program, tematikker og debatindhold, så konferencen afspejler den aktuelle situation i Nordjylland og dermed understøtter udviklingen på området. Konferencen vil blive udviklet i samarbejde med de nordjyske erhvervsskoler. Nordjyske Nyskabere De tidligere runder af konkurrencen Nordjyske Nyskabere viser, at eleverne er begejstrede for den innovative tilgang til problemløsning, og flere har fået mod på at blive iværksættere, bl.a. ved at åbne webshops og lignende. Underviserne vurderer, at konkurrencen er en rigtig god mulighed for at arbejde mere praksisnært og virkelighedsnært, end man i flere uddannelser har tradition for. En evaluering fra teknologisk Institut slår fast, at selvom målgruppen er meget ung og ikke kan forventes at starte egen virksomhed med det samme, så er der mange deltagere, som har fået blod på tanden til at blive iværksættere i fremtiden. Evalueringen slå også fast, at der er en række afledte effekter ved at deltage i Nordjyske Nyskabere. Eleverne præsterer bedre i undervisningen generelt. De tilegner sig kompetencer som eksempelvis at fremlægge kort og præcist, som kan være en stor fordel til eksamen. Flere af de tidligere deltagere har i dag egen virksomhed. Det er ikke alle, som arbejder videre med den idé, som de deltog i konkurrencen med, men de har fået mod på at prøve livet som iværksættere af, og har fået en faglig ballast som forhåbentlig vil vise sig værdifuld på den lange bane. På Nordjyske Nyskaberes hjemmeside er der samlet en række eksempler og historier om tidligere deltagere: Udover de gode iværksætterhistorier er det vigtigt for Nordjyske Nyskabere, at eleverne vokser af at være med i konkurrencen både personligt og fagligt. De bliver bedre til at arbejde målrettet og systematisk under pres, og særligt forbedrer de sig i deres mundtlige formidling. Underviserne vurderer, at eleverne får mere ud af at deltage i Nordjyske Nyskabere, end de får ud af tilsvarende arrangementer. 18

19 Det forventes, at der deltager ca. 200 elever fra alle egne og typer af ungdomsuddannelser i Nordjylland i hhv og Nordjyske Nyskabere udvikles kontinuerligt bl.a. med henblik på at tiltrække elever fra de tekniske erhvervsuddannelser, på at tydeliggøre formidlingen omkring konkurrencen og på at skabe de bedst mulige forhold for de deltagende hold. Det foreslås, at konkurrencen afholdes i 2017 og Strategisk vidensopbygning Som et led i understøttelsen af Regionsrådets koordinerende rolle på uddannelsesområdet, foreslås det at igangsætte nogle udvalgte uddannelsesanalyser, som skal være med til både at give et indblik i den nuværende situation på uddannelsesområdet, men som også skal bidrage til at sikre en proaktiv vidensopbygning. Der foreslås 3 analyser af varierende størrelser, som igangsættes i hhv og Nordjysk Uddannelsesindblik er en af de analyser, der har givet genlyd både i og uden for regionen. Den giver et indblik i, hvordan udviklingen på uddannelsesområdet i Nordjylland ser ud både nu og fremad. Det er et værktøj, der både kan anvendes i forhold til nye indsatser på uddannelsesområdet og give indsigt i, om vi når i mål i forhold til de uddannelsespolitiske målsætninger. Den første udgave blev udarbejdet i Første udgave udgjorde en form for nulpunktsmåling, som derefter vil kunne opdateres med jævne mellemrum, så udviklingen kan følges. Det foreslås, at arbejdet med uddannelsesindblik 2017 igangsættes i foråret Uddannelsespendlingsanalysen er et strategisk værktøj, som kan anvendes i mange forskellige situationer. Der er behov for et klart og konkret overblik over, hvordan de unge vælger uddannelse geografisk set. Er der en klar tendens til, at flere unge vælger et gymnasium i eksempelvis Aalborg frem for i deres lokalområde? Det er der behov for klarhed over, opdelt på de forskellige typer af ungdomsuddannelse. Dette vil kunne hjælpe Regionsrådet når der skal træffes afgørelser om eksempelvis nye uddannelsesudbud, eller strategiske indsatser i specifikke egne af regionen. Det foreslås, at analysen igangsættes primo Ifm. brobygning til de videregående uddannelser er der behov for en brobygningsanalyse, som skal give større indsigt i, præcis hvilke uddannelser brobyggerne efterfølgende vælger at starte på. Virker brobygningsindsatsen efter hensigten. Vi ved kvalitativt, at det er et initiativ, som mange nordjyder er glade for og benytter sig af, men det vil være interessant at undersøge, om et besøg på en specifik videregående uddannelse bekræfter den unge i at vælge uddannelsen til, eller om de bliver udfordrede på deres valg, og i højere grad vælger noget andet. En brobygningsanalyse foreslås igangsat primo 2018 som en del af studiepraktikaktiviteterne. I alt foreslås der afsat 0,5 mio. kr. til uddannelsesanalyser i Studiepraktik Siden 2007 har Region Nordjylland haft et samarbejde med Studievalg Nordjylland om forskellige initiativer med Studiepraktik som omdrejningspunkt. Der afholdes hvert år Studiepraktik i uge 43. Formålet er at synliggøre videregående uddannelse i Nordjylland, for eksempel gennem udvikling af vejledningsmodeller og en række nye kampagner. Som en ekstra støtte til at få nordjyder i studiepraktik tilbyder Region Nordjylland transport til og fra de nordjyske videregående uddannelsesinstitutioner under studiepraktikken. Studiepraktik er de unges mulighed for at afprøve og opleve, hvordan det er at studere på en videregående uddannelse. Generelt får unge nordjyder et højt udbytte af at være i praktik på en 19

20 videregående uddannelse. Men studiepraktikken bliver særlig vigtig for unge, hvor ingen af forældrene har en videregående uddannelse. Disse unge har ikke en voksen derhjemme at spejle sig i, når det gælder deres valg af videregående uddannelse. De er ofte i tvivl om egne evner i forhold til at kunne klare en videregående uddannelse og om, hvorvidt de vil passe ind. Dermed bliver det i særlig høj grad studiepraktikken, der hjælper dem til at træffe en kvalificeret beslutning omkring, hvilken uddannelse de vil starte på, og hvor hurtigt de vil begynde. Studiepraktik er dermed et tilbud, som medvirker til at skabe en positiv uddannelseskultur og mønsterbrydning i Nordjylland, særligt når der fokuseres på unge med såkaldt uddannelsesfremmed baggrund, på unge fra geografiske områder hvor man har mindre sandsynlighed for at tage en videregående uddannelse etc. Uddannelseskonferencen 2018 Regionsrådet har hvert andet år siden 2008 afholdt en konference med fokus på uddannelses- og kompetenceområdet. Konferencen har haft deltagelse af ca. 250 særligt inviterede deltagere. Målgruppen er regionale og kommunale politikere, nordjyske MF ere, ledere, projektledere, vejledere og pædagogisk ansvarlige på uddannelsesinstitutioner på alle niveauer, vejledningscentre, kommunernes arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforvaltninger samt andre, der beskæftiger sig professionelt med uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Konferencen foreslås at blive afholdt i december I 2016 blev konferencen reduceret til én dag. Dette vil vi fortsætte med. Der vil fortsat blive arbejdet med at udvikle og styrke konferencen, således at den udgør et vigtigt og aktuelt nedslag i den nordjyske uddannelsessfære, hvor beslutningstagere har mulighed for at diskutere de vigtigste uddannelsespolitiske emner, og danne netværk på kryds og tværs af sektorer og niveauer. Det er et faktum, at der på Nordjysk Uddannelseskonference gennem tiden er blevet dannet nye partnerskaber og forbindelser som har bevirket, at nyskabende udviklingstiltag er blevet søsat, herunder kan eksempelvis nævnes dyskalkuli-indsatsen. 20