Bæredygtig udvikling: Sammenhæng og balance:

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vores vision for uddannelsesområdet i Nordjylland... 2 Nordjyllands styrker og udfordringer på uddannelsesområdet... 4 Midler til udvikling og udmøntningsformer... 6 Fokusområder for Uddannelsesplanens udmøntning... 8 Bliv tændt på digitalisering... 8 Fra trivsel til øget fastholdelse... 9 Styrkelse af uddannelsesmuligheder i yderområder Vild med sprog og kultur Rekruttering til Erhvervsuddannelserne Øvrige udviklingsaktiviteter Flere innovative og entreprenante unge i Nordjylland Studiepraktik få smag for uddannelse Strategisk vidensindsamling Nordjysk Uddannelseskonference Uddannelsesanalyser Anvendelse af uddannelsesmidlerne Støttekriterier for udvælgelse af projekter

2 Indledning Med Uddannelsesplan ønsker Regionsrådet at bevare et stærkt fokus på uddannelsesog kompetenceområdet. I sammenhæng med den Regionale Udviklingsstrategi udgør Uddannelsesplanen en ramme for udmøntningen af vores uddannelsesmidler, som er begrundet i fakta og nuanceret i et tæt samarbejde med de nordjyske uddannelsesinstitutioner. Uddannelse er vejen til det gode liv. Det kan være den afgørende forskel på beskæftigelse eller ej, har betydning for livsindkomsten og sågar den generelle sundhedstilstand hos den enkelte. I Nordjylland stiller vi derfor skarpt på, at der skal være stor sammenhæng mellem uddannelse, kompetencer, beskæftigelse og erhverv. Og vi arbejder både strategisk og praktisk med at sikre, at vi uddanner unge, som har de rette kompetencer til arbejdsmarkedet i dag - og i fremtiden. Vores vision for uddannelsesområdet i Nordjylland Nordjylland er en region med et stort uddannelsespotentiale. Der er allerede nu en stor andel af borgere, som har lyst og evne til at ville uddanne sig og øge deres kompetencer. Der er ligeledes et bredt uddannelsesudbud og tilbud til borgerne. Uddannelsesinstitutionerne er gode til at samarbejde både horisontalt og vertikalt med hinanden og arbejder generelt meget med at tænke nyt og tage højde for de muligheder, som en stigende globalisering har medført. Der er således et solidt fundament for arbejdet med at få Nordjylland helt i front på uddannelsesområdet. For der er naturligvis også en række områder, hvor der med fordel kan laves en ekstra indsats eller tænkes nye indsatser og samarbejder. Det er afgørende for den fremtidige vækst i Nordjylland, at der fokuseres på en øget balance mellem borgernes kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel. Nordjylland skal være en region, hvor både nuværende og kommende virksomheder kan finde den relevante, kompetente og innovative arbejdskraft, samt hvor der støttes op om nye iværksættere. Vi skal uddanne unge, som er stærke digitalt og som tør gå foran i en foranderlig verden. I Nordjylland vil vi sikre, at alle unge som gerne vil have en uddannelse, også kan komme til en uddannelsesinstitution i nærområdet. Derfor arbejder vi aktivt på at sikre, at vi bevarer det gode decentrale ungdomsuddannelsesudbud, som findes i dag. Vi ved, at afstand til uddannelse har afgørende betydning for, om man overhovedet får en uddannelse. Derfor vil vi arbejde for at sikre flere muligheder for uddannelsesinstitutionerne i oplandene til de større byer. Nordjylland skal være en region, hvor der er sammenhæng i såvel uddannelsesudbud som kvaliteten af de udbudte uddannelser, samt hvor der er innovationsvilje og kompetence i de nordjyske uddannelser. Visionen tager afsæt i en række principper, der herunder defineres i forhold til uddannelsesområdet. Bæredygtig udvikling: Et Nordjylland i front på uddannelses- og kompetenceområdet er afgørende for regionens fortsatte udvikling. Bæredygtighed knyttes i denne sammenhæng særligt til at opnå det rette forhold mellem udbud og efterspørgsel på kompetencer. Nordjylland skal være med i front på uddannelsesområdet, men vi skal også sikre, at vi uddanner til arbejdsmarkedets behov. Sammenhæng og balance: Nordjylland skal udnytte sine muligheder og potentialer på uddannelsesområdet i alle dele af regionen. Der skal være adgang til uddannelse, uanset hvor man bor, og vi vil arbejde for at 2

3 bevare det decentrale uddannelsesudbud. Vi ved, at alle uddannelser ikke kan ligge i alle egne af regionen, men der skal tænkes i de bedst mulige samarbejder og løsninger, så de rette uddannelsesmuligheder udbydes de rette steder. Globaliseringens muligheder: Globaliseringen er en mulighed for vækst, udvikling og nytænkning for de nordjyske uddannelser. Derfor skal de nordjyske uddannelsesinstitutioner fortsat være åbne over for omverdenen og have internationalt udsyn - både for at lade sig inspirere, inspirere andre og for at skabe nye samarbejder. Åbenhed og samarbejde: Nordjylland er kendetegnet ved en lang og god tradition for at samarbejde på uddannelsesområdet. Det gør sig gældende for ungdomsuddannelserne på tværs af geografi og type, men det har især i de senere år også gjort sig gældende i forhold til nye samarbejder på tværs af uddannelsesniveauerne. Vi vil forsat udvikle og skabe stærke strategiske samarbejder og partnerskaber på uddannelsesområdet i Nordjylland, så man sammen opnår de størst mulige effekter og resultater. Nytænkning: Vi skal turde tænke nyt og være innovative på alle områder. Innovation skaber nye og bedre løsninger og kan være med til at udvikle uddannelserne - både hvad angår ledelse, samarbejde, didaktik, pædagogik, økonomi m.v. Vores mål Nordjylland skal være på forkant med udviklingen, så vi ikke bare kan efterkomme erhvervslivets efterspørgsel på kompetencer, men også tiltrække nye virksomheder til regionen Vi ønsker et uddannelsesudbud som er mangfoldigt og tilgængeligt for alle i hele Nordjylland Vi vil bakke op om og understøtte innovative og udadskuende uddannelsesinstitutioner, der sætter nye dagsordener og tør gå nye veje i udviklingen af processer, pædagogik, didaktik, ledelse mv. og i måder, vi samarbejder på - både uddannelsesinstitutionerne imellem, og som tænker ud over egne rammer og samarbejder med erhvervslivet 3

4 Nordjyllands styrker og udfordringer på uddannelsesområdet Nordjylland er med helt i front på en række uddannelsesområder. De seneste 10 år har Nordjylland taget store positive skridt i statistikkerne, men det til trods er der stadig en række områder, hvor der er potentiale til forbedring. Regionsrådet indsamler løbende viden om uddannelsesområdet særligt via analysen Nordjysk Uddannelsesindblik. Herigennem kan vi være på forkant med tendenserne, og vi har mulighed for at være proaktive overfor de problemstillinger, som trænger til yderligere opmærksomhed. Stadig for mange med utilstrækkelige kvalifikationer fra grundskolen Andelen af unge med utilstrækkelige kvalifikationer fra grundskolen er lavere end tidligere. Så selvom der fra 2019 er indført nye og strengere adgangskrav til gymnasiet, ses der en tendens til, at de nordjyske unge samlet set er godt med. Til gengæld er der meget store kommunale udsving, hvor nogle kommuner har en større udfordring end andre med at sikre folkeskoleelever de tilstrækkelige kvalifikationer for at starte på en ungdomsuddannelse. Flere vælger en erhvervsuddannelse men vi skal have endnu flere med og huske nuancerne Andelen af unge, som vælger en erhvervsuddannelse, er den højeste i Nordjylland sammenlignet med resten af Danmark. Søgningen er steget i 2018 også mere end på landsplan: Region Nordjylland Aalborg Vesthimmerlands Thisted Rebild Morsø Mariagerfjord Læsø Jammerbugt Hjørring Frederikshavn Brønderslev 24,2% 18,2% 31,9% 29,5% 22,0% 39,0% 26,8% 25,8% 23,0% 25,8% 24,4% 58,3% 70,2% 78,9% 62,1% 64,0% 75,1% 50,0% 67,7% 25,0% 68,9% 66,4% 68,0% 69,1% 5,6% 2,9% 5,9% 6,6% 3,0% 11,0% 5,5% 16,7% 5,3% 10,6% 6,2% 6,5% Erhvervs-uddannelse Gymnasial uddannelse Øvrige (stu, VUC, andet) 0% 20% 40% 60% 80% 100% I 2018 valgte godt 24% at søge ind på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Det er flere end i nogen anden region i Danmark. Men i Aalborg er det kun godt 18% som vælger en erhvervsuddannelse, mens det i Morsø er næsten 40%. Udfordringerne er altså meget forskellige set fra et kommunalt perspektiv. Så når vi siger, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse, så er det vigtigt at vi ved, at det er rigtigt i mange kommuner men ikke i alle. Nordjyske unge er gode til at gennemføre deres uddannelse men har også frafald Frafaldet på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland er landets laveste. Og selvom frafaldet på erhvervsuddannelserne er meget højere end på gymnasiet, så ligger Nordjylland godt i statistikkerne. Der er dog stadig en stor opgave i at forbedre og kvalificere de unges valg af 4

5 erhvervsuddannelse, sikre praktikpladser og højne trivslen for på den måde at forbedre gennemførslen. Der er stadig næsten 48% af dem, der vælger en erhvervsuddannelse, som falder fra uden at vælge om med det samme. Dog viser statistikken, at en del af denne gruppe starter op på en ny erhvervsuddannelse efter noget tid det sker bare ikke lige med det samme, hvorfor de bliver registreret som værende faldet fra. Flere unge tager en uddannelse Andelen af unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter endt grundskole er faldet markant, og andelen er lavere i Nordjylland end i resten af landet. Det er meget positivt. Dog er der stadig en stor gruppe af unge, som ikke kommer i gang med en uddannelse, og som heller ikke er i arbejde. Denne gruppe af unge er som oftest udfordrede på flere forskellige fronter: socialt, psykisk og fagligt. 5

6 Mange unge vælger at tage videregående uddannelse i Nordjylland men finder arbejde andre steder Nordjylland har en stor udfordring med det såkaldte brain drain. Flere og flere får en videregående uddannelse i Nordjylland, men efter endt uddannelse sker der en væsentlig afvandring fra regionen. Efter 5 år er Nordjylland faktisk den region, som har mistet den største andel af sine dimittender til andre regioner. Jobmulighederne i Aarhus og København trækker i de unge, og det betyder, at uddannelsesniveauet falder i Nordjylland, når de veluddannede unge forlader regionen. Flere skal vælge tekniske og naturvidenskabelige fag på både lavt og højt niveau især pigerne De teknisk- og naturvidenskabelige videregående uddannelser i Nordjylland tiltrækker i stigende grad de unge. Men der er en betydelig kønsforskel, og mange videregående uddannelser er mandsdominerede. Samtidig er der færre unge, som vælger teknat-fag på ungdomsuddannelserne både på lavt og højt niveau. Fødekæden er altså i fare ift. at sikre velkvalificerede studerende på teknat-uddannelserne i fremtiden. Det kalder på en ny måde at tænke på, når man arbejder med teknat-fagene eksempelvis via computational thinking hvor eleverne lærer at bryde emner og udfordringer ned i mindre og mere konkrete og håndterbare dele præcis som når man skal programmere en computer. Det kan være en indgang til at flere kan se sig selv i teknat-fagene. De teknat-uddannede fra Nordjylland har virkelig høj beskræftigelse. Både når man sammenligner med andre typer af uddannelser, men også når man sammenligner med teknat-uddannelser i resten af landet. Nordjyske teknat-uddannede er i høj kurs både i og udenfor regionen. Midler til udvikling og udmøntningsformer Regionsrådet kan ifølge lovgivningen yde tilskud til almene og erhvervsrettede gymnasier, erhvervsskoler og VUC ere samt Forberedende Grunduddannelse. Aktiviteterne skal være i tråd med Regionsrådets uddannelsesplan, herunder fokusområder for de pågældende år. Der kan ikke gives støtte til driftsopgaver. Region Nordjylland har udmøntet uddannelsesmidlerne til udviklingsprojekter på forskellig vis igennem de senere år. Det drejer sig om ansøgningsrunder i Uddannelsespuljen, hvor ungdomsuddannelserne har kunnet søge midler til udviklingsprojekter under rammerne af en række fokusområder. Der har også været tale om særlige indsatser, som har været initieret af Regionsrådet. Her har Regionsrådet ønsket at fokusere på et særligt indsatsområde med udgangspunkt i en aktuel udfordring på uddannelsesområdet og har derfor haft inviteret relevante samarbejdspartnere til at udarbejde et større, regionalt dækkende projekt på baggrund heraf. 6

7 Eksempler herpå er: Erhvervsuddannelser i Vækst (2013), Vejledning - de vanskelige overgange (2015) og Praktikpladser giver vækst (2017). 7

8 Fokusområder for Uddannelsesplanens udmøntning Regionsrådet har udvalgt 5 fokusområder som danner baggrund for udmøntningen af de udviklingsmidler, som er til rådighed via Uddannelsepuljen. De er udvalgt med baggrund i nogle af de styrker og udfordringer, som er blevet belyst tidligere, samt omfattende input fra vores samarbejdspartnere. På den måde bliver de rammesættende for de mange konkrete tiltag, som vil blive igangsat som et led i Uddannelsesplanens handlingsplan. Fokusområderne er: Bliv tændt på digitalisering Fra trivsel til øget fastholdelse Bredere rekruttering til erhvervsuddannelserne Styrkelse af uddannelsesmulighederne i yderområder Vild med sprog og kultur Derudover forslås en række særlige indsatser, som går på tværs af fokusområderne, hvor Region Nordjylland har en særlig interesse i at styrke interessen for området. Det drejer sig om: Flere innovative og entreprenante unge i Nordjylland o Nordjyske Nyskabere o All Innovation Studiepraktik få smag for uddannelse Strategisk videnindsamling o Nordjysk Uddannelseskonference 2020 o Uddannelsesanalyser herunder særligt Nordjysk Uddannelsesindblik 2020 Bliv tændt på digitalisering Unge i dag skal kunne agere kompetent i en verden med øget digitalisering, en verden hvor IT er det materiale fremtiden bygges af. De digitale teknologier udfordrer radikalt den måde, vi tænker, forstår og organiserer verden på. Personer, der ikke forstår digitaliseringens præmisser, vil i fremtiden blive udfordret. Derfor skal digitalisering være en del af den almene dannelse på linje med læse- og skivefærdigheder. Det Digitale Vækstråd anbefaler, at de danske unge rustes bedre til området. Alle ungdomsuddannelser bør derfor undervises i implikationerne af digitalisering, således at de unge bliver It-kritiske borgere. Derudover er det nødvendigt at give de unge muligheden for at lære at skabe med it, og gøre kreative IT kompetencer og IT-forståelse til et centralt element i undervisningen. Det er ikke længere nok at kunne anvende IT, der er mangel på unge, der kan skabe med IT. Nordjysk Uddannelsesindbliks temaindblik om de teknisk- og naturvidenskabelige uddannelser viser, at andelen af unge som vælger teknat-fagene - herunder også IT - falder. Dette er bekymrende i en tid, hvor der er behov for, at flere tilegner sig disse kompetencer. Nordjylland oplever eksempelvis allerede nu udfordringer med at rekruttere det rette antal it-specialister og programmører. En udfordring, som kun vil vokse i fremtiden, og som har negative konsekvenser for Nordjyllands produktivitet og konkurrenceevne. Derfor er der bl.a. behov for at øge antallet af unge mennesker, der kan anvende IT som et redskabsfag i andre fag, og for unge som lærer kodningens sprog, som får øjnene op for hvad kodning kan bruges til og som får nedbrudt de fordomme, der ofte er omkring kodning som værende svært og nørdet. 8

9 Et begreb, der med fordel kan tænkes ind i ungdomsuddannelserne, er Computional Thinking. En metode til problemløsning, hvor komplekse problemer forstås i en bredere ramme med digitalisering som mulig løsning, herunder både kendskab til kodning, algoritmer, bigdata og ikke mindst evaluering og logik. En af de største barrierer for at flere unge får tændt for interessen for digitalisering, IT og kodning på tværs af uddannelserne er lærernes kompetencer. En anden er den kønsbestemte barriere, sagen er nemlig, at pigerne ikke umiddelbart vælger disse fag og karrieremuligheder. Ikke med mindre der gøres en særlig indsats gøres der dette, kan pigerne godt rykkes. Der kan således være behov for et opgør med de kulturelle forestillinger om, hvad piger og drnge interesserer sig for. En tredje barriere er, at mange unge godt nok er trygge ved at være IT-brugere, men ser det som svært, nørdet og uhåndgribeligt at blive IT-skaber. Disse barrierer skal nedbrydes, hvis flere skal vælge en fremtid med IT-kompetencer i fokus. Følgende aktiviteter og initiativer kan f.eks. indgå: - Fødekædeprojekter der målrettet arbejder med at øge antallet af unge der interesserer sig for og vælger en uddannelse inden for digitalisering og teknologi - Arbejde med computational thinking (CT) i en bred vifte af ungdomsuddannelser og fag - Understøtte de særligt interesserede i eksempelvis kodning og andre sider af IT og digitalisering, ved at koble dem til unge fra andre ungdomsuddannelser og studerende fra de videregående uddannelser - Rollemodelindsatser der skal nedbryde tabu om uddannelserne og måske særligt karrieremulighederne. - Ung-til-ung vejledning der kan give ungdomsuddannelseseleverne et billede af livet som studerende inden for ovenstående IT og digitalisering. - Indsatser for pigerne med det formål at øge andelen af piger der vælger digitalisering og teknologi som karrierevej. - Udvikling af undervisernes kompetencer. Fra trivsel til øget fastholdelse Det ligger både politikere, lærere og forældre på sinde, at vores unge trives og får en uddannelse. En uddannelse som fundament for et meningsfuldt og godt liv, hvor de unge beskæftiger sig med noget, der interesserer dem, og som de er gode til. Til trods for at Nordjylland har et mindre frafald på ungdomsuddannelserne end de øvrige regioner, er det fortsat nødvendigt at arbejde målrettet på at sikre øget gennemførsel både for at skabe de bedste fremtidsbetingelser for det enkelte individ og for at kunne nå de uddannelsespolitiske målsætninger om, at mindst 90% skal have gennemført en ungdomsuddannelse i Ifølge Nordjysk Uddannelsesindblik 2018 frafalder 18% de gymnasiale uddannelser, mens der på de erhvervsfaglige uddannelser er et væsentligt højere, op til 48.8%. Undersøgelser viser, at mental trivsel er et kodeord, når det drejer sig om unges frafald på ungdomsuddannelserne. Cirka hver fjerde af de unge, der dropper ud af en uddannelse, gør det på grund af mistrivsel. Når de unge ikke trives i deres uddannelse og måske mere bredt i deres ungdomsliv skyldes det ofte flere ting. Derudover er gruppen af unge også så forskellig, at det ikke nødvendigvis er de samme ting, der skaber mistrivsel hos de unge på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne. Flere undersøgelser viser dog, at de unge generelt er blevet mere stressede. Hvert fjerde ung føler sig stresset mindst en gang om ugen. De sover 9

10 dårligere. De føler sig mere angste og deprimerede. Mere end hver 10. har såkaldt emotionelle vanskeligheder, og har i det hele taget en dalende livstilfredshed. På de gymnasiale uddannelser handler det ofte om, at perfekt er blevet det nye normale og derfor kræver det enormt meget af de unge at følge med. Både fagligt, socialt og menneskeligt. De unge oplever, at samfundet stiller krav til dem om at præstere på alle fronter karriere, netværk og personligt. Og der er pres på at komme hurtigt igennem uddannelsessystemet, på at vælge rigtigt første gang. De oplever det ofte som tabubelagt at vise sin usikkerhed og sårbarhed. På erhvervsuddannelserne og hf, har trivsel ligeledes stor betydning for gennemførsel og frafald. Dårligt helbred, økonomi eller livsglæde er trivselsproblematikker, der øger de unges risiko for at afbryde uddannelsen. De frafaldstruede unge har ofte færre ressourcer og dårligere forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er unge, der ofte ryger ind i en negativ spiral, hvor de prøver forskellige uddannelser og måske til sidst helt opgiver. Over en fjerdedel af de unge, som falder fra en erhvervsuddannelse har en tidligere afbrudt ungdomsuddannelse bag sig. Der er derfor nødvendigt at arbejde med de unges trivsel på flere forskellige måder for at øge gennemførslen på de nordjyske ungdomsuddannelser. Følgende aktiviteter og initiativer kan bl.a. indgå: - Målrettet arbejde med relationsdannelse, både lærer-elev og elev-elev, da styrkede relationer kan være medvirkende til at skabe tryghed og trivsel. - Afprøve om sociale fællesskaber ex. klubber, netværk, studiegrupper etc. kan være medvirkende til at øge trivsel og mindske frafald mindske tabuisering af sårbarhed og usikkerhed - Arbejde på at mindske frafald uden omvalg, eksempelvis ved brug af seniorcoaches og lignende. - Arbejde med at gøre overgangen fra grundforløb til hovedforløb mere tryg og glidende på erhvervsuddannelserne. - Afprøve modeller der letter presset på de meget pligtopfyldende elever på de gymnasiale uddannelser, ved eksempelvis at nedtone fokus på karakterer og prestigefag. - Anvende kunst- og kulturtilbud til at give øget livskvalitet, glæde og trivsel og til at skabe fællesskab - Afprøve om målrettet arbejde med den enkelte elev styrker kan skabe selvværd og trivsel og øge den faglige præstation og dermed mindske risiko for frafald. Styrkelse af uddannelsesmuligheder i yderområder Det er essentielt for udvikling i hele den nordjyske region, at der er balance og mulighed for at tage en uddannelse, uanset om du er bosat i Aalborg eller Ålbæk. Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft i alle dele af landsdelen og alternativer til urbaniseringens vandring fra land til by, kræver særlige tiltag. Hvis de unge flygter, og færre bliver tilbage, får virksomhederne svære vilkår, når de ikke kan ansætte kvalificerede medarbejdere. Det skader vækst og udvikling i hele Nordjylland. De unge flytter ofte fra yderområderne på grund af uddannelse, og de vender ikke tilbage i samme grad som tidligere. Evt. tilknytning til og muligheder i det pågældende område spiller dog en rolle i valget om flytning, herunder også transport og pendlingsmuligheder. Der er køns- og uddannelsesmæssige nuancer i dette, da flest piger tager en gymnasial uddannelse og 10

11 efterfølgende videregående uddannelse i en storby væk fra yderområderne. Drengene derimod tager oftest en erhvervsuddannelse og bliver i yderområderne. For at styrke yderområderne kunne en mulighed være, at få flere piger vælger en erhvervsuddannelse. Dette understøtter også det andet fokusområde Rekruttering til erhvervsuddannelse, se dette. Alternativt kan det gøres mere attraktivt at vende tilbage efter endt uddannelse, så uddannelsesårene bruges i en by langt væk fra hjemegnen, men beskæftigelsesmulighederne og øvrige tilbud er så attraktive, at den unge vender hjem, når der skal stiftes familie, og arbejdsmarkedet skal indtages. Når uddannelsesmulighederne styrkes i yderområderne giver det mulighed for et brud med den sociale arv, da de unge får mulighed for at realisere deres potentialer, uanset hvor eller hvordan de er vokset op. Der kan de facto ikke være uddannelsesinstitutioner i alle byer og alle dele af Nordjylland, men der kan tænkes i nye løsninger for sammenhæng og samarbejde mellem de eksisterende institutioner. Det vil øge chancen for, at de unge påbegynder en ungdomsuddannelse tæt på bopælen. På den måde styrkes rekrutteringsmulighederne for virksomheder/ erhvervsliv og samtidig fastholdes en bred række muligheder i lokalområdet. Følgende aktiviteter og initiativer kan bl.a. indgå: Nye samarbejdsformer mellem eksisterende uddannelsesinstitutioner til fremme af mulighederne for uddannelse og fælles læringsmiljøer Udvikling af nye veje til mønsterbrud i områder, der ikke normalt tager en uddannelse, men har tradition for ufaglært arbejde på større lokalt forankrede produktionsvirksomheder. Uddannelsesfællesskaber, herunder administrative fællesskaber, så udbud fastholdes i mindre befolkede områder. Øge generelle sociale tilbud på uddannelsesinstitutionerne i yderområderne. Eksempelvis i form af fyraftensarrangementer på skole/ i regi af skolen eller styrke samarbejdet med virksomheder, så det er attraktivt at vende tilbage, når der skal søges job. Udvikle nye uddannelsestilbud, der kan trække unge fra andre dele af regionen til yderområderne, som eksempelvis hybrid-uddannelsen Nordic Food College på EUC Nordvest. Dermed specialiserer man sig inden for et særligt område, der er attraktivt for unge fra hele landet og regionen. Vild med sprog og kultur Antallet af oprettede studieretninger med sprog er i kraftig tilbagegang. Der er en tendens til at anse engelsk som globaliseringens sprog, men hvis alle øvrige sprog nedprioriteres kan det få konsekvenser både samfundsøkonomisk og kulturelt. I erhvervslivet er der en stor efterspørgsel efter elever med sprogkundskaber og kulturforståelse. Fremskrivninger forudsiger, at der ikke vil blive uddannet tilstrækkeligt mange med sprogkundskaber. Fremadrettet vil det betyde, at der ikke bliver uddannet sproglærere nok til at varetage opgaven med at uddanne fremtidens sprogkyndige elever. Det er en udfordring, som Nordjylland med fordel kan arbejde målrettet med. Eksempelvis kan der etableres samarbejder mellem ungdomsuddannelsesinstitutionen og erhvervslivet for at koble en mere praksisnær undervisning på den virkelige verden. De unge kan komme ud og se, at sprogkompetencer og kulturforståelse er nødvendige i erhvervslivet, og se, hvor mange muligheder sprogfagene egentligt giver erhvervs- og karrieremæssigt. 11

12 En anden konsekvens af tilbagegangen på sprogfagene er dannelsesaspektet. Sprog og kultur sikrer forståelse for - og indsigt i - fremmede kulturer. Sprogfagene er derfor også med til at forme den demokratiske, dannede og kritiske medborger på ungdomsuddannelserne og kan i forlængelse heraf også være en nøgle i kampen mod eksempelvis fake news eller misinformation, da det kræver kildeforståelse og sprogkundskaber at forstå/ oversætte tekster fra fremmede sprog og få den helt rigtige betydning frem, således at eventuel misinformation ikke spredes. Nøglen til forståelse af andre kulturer går ofte gennem et identitetsbærende sprog, og kan samtidig give os en endnu bedre forståelse for eget ståsted og egen kultur, når den relateres til andres måder at agere og kommunikere. De seneste år har andre fagområder haft særlig politisk bevågenhed, herunder eksempelvis naturvidenskab og de såkaldte STEM-fag (Science, Teknologi, Engineering og Mathematics), og det kan have fået den konsekvens, at sprogfag i de unges bevidsthed er blevet glemt eller i værste fald har fået mindre prestige, når der skal vælges studieretning og tænkes i fremtidig karriere. Følgende initiativer og aktiviteter kan bl.a. indgå: Et brobygningsprojekt, hvor man kan skabe interesse for sprogfagene allerede i folkeskolen Styrkelse af fremmedsprogene på den enkelte skole evt. udvikle nye didaktiske metoder til at gøre sprogfagene relevante. Kampagne til fremme af valg af sprogfag og relevansen deraf. Styrke sprogfagenes omdømme og vigtighed. Fake News/ den kritiske medborger som tema med relation til tekstforståelse, kildekritik og betydningen af fremmedsprog og korrekt oversættelse. Skabe nye samarbejdsformer og relationer mellem uddannelsesinstitutioner i Nordjylland for at sparre og styrke sprogfagene. Rekruttering til Erhvervsuddannelserne Det er en velkendt udfordring, at der ikke er nok unge, der vælger en erhvervsuddannelse (EUD). Selv om tallet i 2018 for første gang i mange år har vist en svag stigning i søgningen til EUD, så er der stadig ikke nok unge, der drømmer om at få en hammer eller mørtel i hånden og blive faglært. I regi af uddannelsespuljen er der allerede igangsat projekter for at få vendt søgetallet, bl.a. Flere praktikpladser giver vækst fra Derudover er der også igangsat projektet Den erhvervsfaglige vej til succes i regi af Den Europæiske Socialfond. Der er dog en særlig problematik, som ingen af de allerede igangværende projekter har et helt specifikt fokus på rekruttering af nye målgrupper til erhvervsuddannelserne. Der er nemlig bl.a. en klar kønsudfordring på erhvervsuddannelserne, da de typiske mandefag, eksempelvis håndværksfag, stadig primært tiltrækker drenge, imens pigerne vælger de typiske kvindefag, eksempelvis omsorgsfag. Vi bryster os i Danmark af ligestilling mellem kønnene og frie muligheder for alle, men reelt set er arbejdsmarkedet stadig meget traditionelt delt op i klare mandefag og kvindefag også på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at der kan være et uopdyrket rekrutteringspotentiale, da det ene køn dermed stort set er fraværende på mange uddannelser. Et andet rekrutteringsgrundlag er efterskolerne. Flere og flere unge tager i dag på efterskole og andelen af efterskoler i Nordjylland er høj. Mange af disse elever orienterer sig efter endt ophold i retning af de gymnasiale uddannelser. Det vil være oplagt at give disse unge større indsigt i, hvilke muligheder der ligger i erhvervsuddannelserne måske særligt de uddannelser der oplever de 12

13 største flaskehalse og rekrutteringsudfordringer. Indsatser inden for dette område kan eksempelvis omfatte praktik i såvel virksomheder og på erhvervsskoler, mentorprogrammer, øget vejledning, særligt erhvervsrettede fag på skemaet etc. Det vil kunne supplere den såkaldte EUD10, hvor 10. klasse tages på en erhvervsskole. Følgende aktiviteter og initiativer kan bl.a. indgå: Tage udgangspunkt i maler-uddannelsens succes med at tiltrække mange piger. Et bestcase projekt, hvor de gode erfaringer kan søges videreført på andre uddannelser. Eksempelvis maler-uddannelsen tiltrækker mange piger, det samme gælder industritekniker. Rollemodeller af forskellige køn, der kan vise, at mænd godt kan være i kvindefag og kvinder i mandefag. Erhvervsuddannelserne kan skabe et samarbejde med efterskoler for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Eksempelvis med inspiration fra Region Syddanmarks projekt E2E fra efterskole til erhvervsuddannelser, Brobygningsprojekter, mentorordninger og praktikforløb, der kan skabe et kendskab til og en fortrolighed med erhvervsuddannelsernes muligheder og indhold, så der sikres en god overgang til ungdomsuddannelse. Øvrige udviklingsaktiviteter Flere innovative og entreprenante unge i Nordjylland Områder som iværksætteri og innovation er vigtige for Nordjylland, da der her ligger et stort potentiale for vækst. Derfor er det oplagt, at Region Nordjylland igangsætter initiativer, der stimulerer de nordjyske unges lyst og evne til at arbejde innovativt og kreativt i forhold til at få nye ideer og udvikle dem. Flere analyser viser, at unge som har modtaget undervisning i innovation og iværksætteri er mere tilbøjelige til at starte egen virksomhed, men det øger også deres kompetencer på en lang række områder uanset som de bliver iværksættere eller ej. Der er flere i denne gruppe, som starter egen virksomhed, og overlevelsesraten for nystartede virksomheder stiger med i takt med øgede kompetencer. Der er således et stort potentiale i at arbejde med de unges kompetencer inden for innovation og iværksætteri allerede mens de tager deres ungdomsuddannelse. Region Nordjylland kan derfor med fordel bevare sit fokus på området, både ved at fortsætte innovationskonkurrencen Nordjyske Nyskabere, hvori alle ungdomsuddannelserne kan stille hold og dyste om at have den bedste virksomhedsidé. Og ved at videreudvikle tilbuddet All Innovation gå all in på iværksætteri, hvor de unge og deres lærere kan få input til at arbejde med ideer på en måde, som ligger ud over, hvad de fleste undervisere har mulighed for i den daglige undervisning. De to tilbud spiller sammen All Innovation er en oplagt optakt til Nordjyske Nyskabere og tilbuddet indeholder også elementer, der kan bruges undervejs i konkurrencen. Nordjyske Nyskabere har været afholdt 6 gange, og handler om at arbejde med ideer, der skaber værdi, som både kan være af økonomisk og samfundsmæssig karakter. Formålet med konkurrencen er både at sætte fokus på de mange muligheder, der findes for at realisere sine 13

14 gode ideer, og at øge deltagernes generelle kompetencer inden for entreprenørskab: problemløsning, samarbejde, omsætning af ide til handling, værdiskabelse mv. Kompetencer, som løfter de unge i deres uddannelsesforløb uanset retning. Erfaringerne fra de tidligere runder viser, at eleverne er begejstrede for den innovative tilgang til problemløsning, og flere har fået mod på at blive iværksættere, bl.a. ved at åbne webshops og lignende. Underviserne vurderer, at konkurrencen er en rigtig god mulighed for at arbejde mere praksisnært og virkelighedsnært end man i flere uddannelser har tradition for. I tilbuddet All Innovation gå all in på iværksætteri har Region Nordjylland allieret sig med University College Nordjylland, og udviklet en række undervisningsforløb, som ungdomsuddannelserne kan booke. Undervisningsforløbene spænder vidt, men har alle fokus på at nedbryde eventuelle barrierer omkring iværksætteri. Der er ideudviklingsworkshops, prototypefabrikation, markedsføringsworkshops, oplæg fra unge nordjyske iværksættere og mentor-tilbud til de unge, som springer ud i livet som iværksættere. Skolerne har taget rigtig godt imod All Innovation, mange skoler har gjort brug af forløbene til at supplere deres egen undervisning og booker gerne flere forløb. Synergien imellem de to tilbud er tydelig for skolerne, og Regionen står således med to gode tilbud til at styrke de unges kompetencer inden for innovation og iværksætteri. Derfor afvikles både Nordjyske Nyskabere og All Innovation i 2019 og Og det sikres at begge tilbud videreudvikles i samarbejde med de nordjyske ungdomsuddannelser. Studiepraktik få smag for uddannelse Det er vigtigt for Nordjyllands fremtid, at de unge dygtiggør sig og videreuddanner sig på de nordjyske videregående uddannelsesinstitutioner. Derfor har Region Nordjylland et tæt samarbejde med Studievalg Nordjylland om forskellige initiativer, der alle er med til at øge tilgængeligheden til og synligheden af Studiepraktik. Studiepraktik finder sted hvert år i uge 43 og er de unges mulighed for at afprøve og opleve livet som studerende på en videregående uddannelse, og generelt får unge nordjyder meget ud af at være i Studiepraktik. Formålet med samarbejdet er primært at synliggøre de muligheder der er for at tage en videregående uddannelse i Nordjylland særligt for unge fra yderområder og fra uddannelsesfremmede hjem, hvor vejen til en videregående uddannelse kan synes længere end for de fleste. Studiepraktik er således et tilbud, som medvirker til at skabe en positiv uddannelseskultur og mønsterbrydning i Nordjylland. Dermed har samarbejdet om Studiepraktik en berettigelse, når man ønsker at alle grupper i samfundet skal have lige adgang til videregående uddannelse. Mulige fokusområder: - Flere unge skal vælge Studiepraktik med naturvidenskabeligt fokus - Flere unge fra yderområder skal deltage i Studiepraktik - Flere unge fra uddannelsesfremmede hjem skal deltage i studiepraktik - Flere unge fra ungdomsuddannelser, der ikke har tradition for at sende deres unge i Studiepraktik, skal deltage - Forældrene skal kende til tilbuddet og Studiepraktik, så de kan hjælpe de unge på vej 14

15 Strategisk vidensindsamling Nordjysk Uddannelseskonference Regionsrådet har hvert andet år siden 2008 afholdt en konference med fokus på uddannelses- og kompetenceområdet. Konferencen har haft deltagelse af ca. 250 deltagere. Målgruppen er regionale og kommunale politikere, nordjyske MF ere, ledere, projektledere, vejledere og pædagogisk ansvarlige på uddannelsesinstitutioner på alle niveauer, vejledningscentre, kommunernes arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforvaltninger samt andre, der beskæftiger sig professionelt med uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Konferencen er siden 2016 blevet Der vil fortsat blive arbejdet med at udvikle og styrke konferencen, således at den udgør et vigtigt og aktuelt nedslag i den nordjyske uddannelsessfære, hvor beslutningstagere har mulighed for at diskutere de vigtigste uddannelsespolitiske emner, og danne netværk på kryds og tværs af sektorer og niveauer. Det er et faktum, at der på Nordjysk Uddannelseskonference gennem tiden er blevet dannet nye partnerskaber og forbindelser, som har bevirket, at nyskabende udviklingstiltag er blevet søsat i form at helt konkrete udviklingsprojekter med en bred kreds af samarbejdspartnere. Uddannelsesanalyser Som et led i understøttelsen af Regionsrådets koordinerende rolle på uddannelsesområdet, foreslås det at afsætte midler til udvalgte uddannelsesanalyser, som skal være med til både at give et indblik i den nuværende situation på uddannelsesområdet, men som også skal bidrage til at sikre en proaktiv vidensopbygning. En af de analyser, der har givet genlyd både i og uden for regionen, er Nordjysk Uddannelsesindblik. Den giver et indblik i, hvordan udviklingen på uddannelsesområdet i Nordjylland ser ud både nu og fremad. Det er et værktøj, der både kan anvendes i forhold til nye indsatser på uddannelsesområdet og give indsigt i, om vi når i mål i forhold til de uddannelsespolitiske målsætninger. Den første udgave blev udarbejdet i Første udgave udgjorde en form for nulpunktsmåling, som derefter er blevet opdateret i hhv og 2018, så udviklingen kan følges. Det foreslås, at arbejdet med en fjerde version af Uddannelsesindblikket igangsættes i efteråret 2019, således at den færdige analyse ligger klar i sommeren Med de afsatte analysemidler kan der også skabes rum for at Regionsrådet, i løbet af uddannelsesplanens periode, kan igangsætte fremtidige analyser inden for politisk aktuelle emner, som eksempelvis inden for den demografiske udvikling, uddannelsesinstitutionernes kapacitet m.m. 15

16 Anvendelse af uddannelsesmidlerne Mange af de foreslåede fokusområder og aktiviteter kan både implementeres gennem særligt prioriterede satsninger og gennem ansøgningsrunder i Uddannelsespuljen. Ved prioriterede satsninger tager Region Nordjylland kontakt til relevante aktører på området og indleder et samarbejde om udvikling af nye aktiviteter og projekter. Det forventes, at midlerne til rådighed på uddannelsesområdet som minimum årligt er samme beløb som i 2018, hvor der er afsat 11,6 mio. kr. Når Regionsrådets budget for 2019 er vedtaget i september 2018, behandles et udkast til udmøntningsplan for anvendelse af uddannelsesmidlerne de kommende år. 16

17 Støttekriterier for udvælgelse af projekter Regionsrådet har ifølge lovgivningen mulighed for at yde tilskud til statsligt, selvejende institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser. Tilskuddet kan ydes til uddannelsesinstitutioners udviklingsaktiviteter, der opfylder visioner og indsatser beskrevet i den Regionale Udviklingsstrategi og i den dertil knyttede, Regionsrådets Uddannelsesplan. Der skal således være tale om udviklingsprojekter, det er ikke muligt at give støtte til driftsopgaver. Det følger også af lovgivningen, at det er ungdomsuddannelserne, der er ansøgningsberettigede. Dermed skal ungdomsuddannelsesinstitutionerne stå som projektholdere, dog med mulighed for at inddrage andre relevante samarbejdspartnere i projektet. Uddannelser, der efter lovgivningen kan søges tilskud til, er: Studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen, grundforløbene i erhvervsuddannelserne, grunduddannelse til landmand, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Følgende kriterier inddrages ligeledes i vurderingen af ansøgninger og projekter: - Relevans i forhold til Uddannelsesplanens fokusområder - Projektet skal formulere klare resultat- og effektmål - Projektets aktiviteter skal adskille sig fra eller være en væsentlig videreudvikling af eksisterende projekter/aktiviteter og må ikke have overlap til ordinære driftsopgaver fastlagt i lovgivningen. - Tværgående projekter, hvor der arbejdes på tværs af fx skoler og/eller institutionstyper samt uddannelsesniveauer, herunder med andre relevante aktører som fx erhvervslivet - Projektets størrelse: Minimum projektbudget på kr. - Projektet skal undersøge og evt. inddrage erfaringer og resultater fra lignende projekter og initiativer - Projektet skal kunne sandsynliggøre forankring og bæredygtighed efter projektets afslutning - Evaluering og mangfoldiggørelse / formidling af resultaterne til andre - Projektet skal påbegyndes det år, det bevilges. Et flerårigt projekt kan højst løbe i 3 år og skal være afsluttet og afrapporteret senest d. 1. november i det år det afsluttes. - Minimum egenfinansieringsgrad på 30 % af det samlede projektbudget Administrationen udarbejder en vejledning til ansøgere, som er tilgængelig på Regionens hjemmeside og opfordrer til, at kommende ansøgere går i dialog med administrationen i projektmodningsprocessen. 17