Uddannelsesstrategi

Transkript

1 Uddannelsesstrategi Indledning Siden Regionsrådets vedtagelse af Uddannelsesplan 2009 og igangsætning af en lang række udviklingsprojekter har der været flere forandringer på uddannelsesområdet. Den økonomiske krise har påvirket situationen for unge, dels i forhold til deres uddannelsesvalg, dels i forhold til deres muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvor det tidligere har været sådan, at Nordjylland har haltet bagefter på uddannelsesområdet, er der nu grundlag for at revidere dette billede. Andelen af unge i Nordjylland som forventes at opnå en ungdomsuddannelse er ifølge de nyeste opgørelser fra Undervisningsministeriet steget markant. Det betyder, at vi nu ligger højere end både de andre regioner og landsgennemsnittet. Den Regionale vækstredegørelse 2010 (Vækstforum Nordjylland) peger dog på nogle regionale udfordringer for uddannelses - og kompetenceniveauet i Nordjylland. For det første har regionen en lavere andel af beskæftigede inden for forskning og udvikling end andre regioner. For det andet peger Vækstredegørelsen på, at iværksætterkulturen er mindre udbredt i Nordjylland. Dermed bliver der særligt behov for at understøtte disse områder og således hjælpe til at kvalificere arbejdsstyrken i Nordjylland, sådan at virksomheder hvad enten det er offentlige eller private kan profitere af at have en arbejdsstyrke med højt uddannet arbejdskraft, der kan medvirke til at skabe innovation og vækst. 1. Nordjyllands udgangspunkt på uddannelsesområdet Finanskrisen har haft mange konsekvenser for Nordjylland. En af de positive er, at flere unge og voksne er blevet tilskyndet til at tage uddannelse et faktum som ses af de rekordhøje optagelsestal hele vejen op gennem i uddannelsessystemet. En af de negative konsekvenser er en kraftigt stigende arbejdsløshed især for unge mænd under 29 år og ofte uden uddannelse. En række af de analyser, som både Regionsrådet og Undervisningsministeriet har gennemført, peger da også på en lang række udfordringer med fortsat at hæve og videreudvikle uddannelsesniveauet i Nordjylland på trods af de sidste års fremgang inden for optaget i både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Ungdomsuddannelse De nyeste profiltal viser, at 85,7 % af en nordjysk ungdomsårgang forventes at opnå en ungdomsuddannelse (Uni C). Der er således stadig et stykke vej til 95 % målsætningen, men andelen er en klar forbedring i forhold til 2008, hvor det til sammenligning var 83 % af en ungdomsårgang, der forventedes at få en ungdomsuddannelse. Udviklingen går således i den rigtige retning. Det er i højere grad pigerne, der forventes at få en ungdomsuddannelse end drengene. Der er således 88 % af pigerne mod 83,5 % af drengene. Der er ligeledes en stadig stigende tendens til, at det i højere grad er pigerne, der tager en gymnasial ungdomsuddannelse og dermed har større sandsynlighed for at tage en videregående uddannelse. Videregående uddannelse 48,3 % (Uni C) af de nordjyske unge forventes at opnå en videregående uddannelse. Det er en stigning i forhold til 2008 på ca. 3 %-point. Stigningen er primært sket for andelen af unge, der 1

2 forventes at opnå en lang og en mellemlang videregående uddannelse. Andelen af unge, der forventes at opnå en kort videregående uddannelse er konstant. De 48,3 % fordeler sig således: Korte videregående uddannelser (KVU): 5,6 % Mellemlange videregående uddannelser (MVU): 22,8 % Lange videregående uddannelser (LVU): 20 % Dermed er Region Nordjylland med den seneste udvikling ikke langt fra at opnå målet om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Det er positivt, at stigningen er sket for de lange videregående uddannelsers vedkommende. I 2010 har vi set rekordhøje søgetal til de videregående uddannelser i Nordjylland og Danmark generelt. Det må forventes, at stigningen i søgningen vil kunne registreres i profiltallene i Således er det ikke urealistisk, at Nordjylland vil nå 50 %-målsætningen i Der er dog også her meget stor forskel mellem kønnene. For pigernes vedkommende forventes 55,9 % at opnå en videregående uddannelse, mens det for drengenes vedkommende er 40,9 %. Dette kan skyldes, at drengene i langt højere grad end pigerne vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, og kun 10 % læser videre efter en sådan. LVU 18,6 21,4 MVU 15,6 30,2 Drenge Piger KVU 4,3 6, Andel i % Som det ses af fordelingen herover, er der en lidt større andel af pigerne, der forventes at få en lang videregående uddannelse, mens der er en lidt større andel af drengene, som forventes at få en kort videregående uddannelse. Der hvor den afgørende forskel findes, er ift. de mellemlange videregående uddannelser. Det er hele 30 % af pigerne, som forventes at få en mellemlang videregående uddannelse, og godt 15 % af drengene. Det er altså her, den afgørende forskel imellem kønnene findes. Det kan skyldes, at de studerende på mange af de store mellemlange videregående uddannelser overvejende er kvinder f.eks. sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelsen. 2

3 Den stigning der er oplevet generelt i andelen af unge, der vælger at læse videre helt generelt, er dog fordelt ligeligt kønnene imellem. Den skæve kønsfordeling i uddannelserne er således ikke blevet værre eller bedre fra 2008 til 2009, men må betegnes som værende konstant. Udfordringer og muligheder Selvom der for Nordjylland tegner sig et aktuelt billede af, at det går i den rigtige retning for såvel ungdomsuddannelse som videregående uddannelse, er der stadig en række udfordringer, som kalder på løsninger. Analysen Unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland (Uni C) viser, at ca. 22 % af de unge (10 år efter afsluttet 9. klasse) ikke har opnået eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I denne gruppe er drengene en smule overrepræsenterede, mens indvandrere og efterkommere samt børn fra uddannelsesfremmede miljøer er særligt overrepræsenterede. Den såkaldte restgruppe dækker over tre undergrupper: 1) Dem der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse efter folkeskolen (3,8 %), 2) Dem der påbegynder en ungdomsuddannelse, men falder fra (11,2 %) 3) Dem der fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, men aldrig får sig en erhvervskompetencegivende uddannelse (6,7 %). Den største gruppe udgøres af de unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse. Derfor er det en løbende udfordring og et løbende indsatsområde at øge fastholdelsen på uddannelserne og reducere frafaldet. Både Regionsrådet og Vækstforum har i efteråret 2010 igangsat ungeindsatser for disse grupper af unge. Regionsrådet har således igangsat en indsats, der har fokus på frafaldstruede unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, og Vækstforum har igangsat en indsats med fokus på de unge, som står uden for uddannelsessystemet og/eller beskæftigelse. Analysen viser ligeledes, at bl.a. uddannelsernes tilgængelighed og socioøkonomiske faktorer spiller en stor rolle i de unges chancer for at opnå en uddannelse. Dette giver nogle helt særlige udfordringer i Nordjylland, hvor der netop er mange geografiske yderområder med lav uddannelsesfrekvens, og store kommunale forskelle i hvilken type af uddannelse, de unge primært søger imod. Derudover får børn fra uddannelsesfremmede miljøer sjældnere en uddannelse end børn fra hjem, hvor forældrene selv har en uddannelse. Der ligger således et stort arbejde i at bryde den negative sociale arv. Dette gælder både for ungdomsuddannelser og for videregående uddannelser. Det kan særligt konstateres, at der er potentiale for at øge antallet af erhvervsuddannede, som vælger en videregående uddannelse, ligesom overgangen fra hhx og htx til videregående uddannelse kunne forøges. Vækstredegørelsen peger på, at man inden for uddannelsesområdet med fordel kunne støtte udvikling af de menneskelige ressourcer i retning af mere udvikling og forskning samt støtte uddannelsesaktiviteter, som kan understøtte en større grad af iværksætterkultur. Dermed lægges der også op til at understøtte uddannelsesmulighederne for unge med ambitioner inden for entrepreneurship og med fokus på mulighederne for at arbejde innovativt med tanke på Nordjyllands rolle i en globaliseret verden. Endnu en kilde til inspiration og grundlag for Regionsrådets strategi på uddannelsesområdet er Nordjysk Uddannelseskonference 2010, som blev afholdt i dagene 30. november-1. december. Konferencen var arrangeret af Region Nordjylland og bød på nogle yderst velbesøgte dage med 3

4 mange inspirerende oplæg fra forskere, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet m.fl. Det blev indledt med et uddannelsespolitisk topmøde, hvor der bl.a. blev diskuteret: - barrierer for uddannelse (med særligt fokus på geografi, mønsterbrydning og køn) - nødvendigheden af lokale uddannelsestilbud - fleksible uddannelser (således at arbejdsmarkedets behov kan matches) - samarbejde mellem vejledningssystemerne og samarbejde om opfølgning på elever, der er faldet fra - samarbejde mellem grundskolen, ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser Af særlige temaer på konferencen skal nævnes Køn og Uddannelse, Kreativitet og innovation, Læse-, skrive- og matematikvanskeligheder, Erhvervsuddannelser og videregående uddannelser samt Uddannelses- og studievejledning redskaber til at træffe de rigtige valg. 2. Vision Ambitionen med Uddannelsesstrategien er fortsat at sætte et stærkt fokus på uddannelsesområdet i Nordjylland. Strategien tager afsæt i de langsigtede visioner, som Region Nordjylland har formuleret og forpligtet sig på. Den regionale udviklingsplan Mulighedernes Nordjylland tager også sit udgangspunkt i målsætningerne om, at 95 % får en ungdomsuddannelse og 50 % en videregående uddannelse. og formulerer på den baggrund visionen: Mere uddannelse til flere. Nordjylland skal være en uddannelsesregion med livslang læring til alle - uddannelse skal fremmes gennem hele livet, så langt lyst og evner rækker Nordjysk Uddannelseskonference 2010 blev også afholdt med denne vision som overordnet overskrift. I Den regionale Erhvervsudviklingsstrategi formuleres visionen, at Nordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang i hele regionen. I den nyligt indgåede Partnerskabsaftale mellem Vækstforum og regeringen for perioden har uddannelsesområdet en helt særlig rolle gennem formuleringen af flagskibet, Uddannelse i Yderområder. Her er visionen bl.a., at uddannelse såvel ungdoms- som videregående uddannelse - skal være fleksibelt tilgængelig i hele Nordjylland. 3. Fokus og indsatsområder På baggrund af de nævnte udfordringer og allerede igangsatte aktiviteter samt med baggrund i den netop afholdte Nordjysk Uddannelseskonference foreslås følgende overordnede fokusområder i Uddannelsesstrategi : a) Barrierer for uddannelse b) Uddannelse i yderområder c) Overgange mellem uddannelser d) Innovation i uddannelse 4

5 a) Barrierer for uddannelse: Nordjylland er en region med store regionale forskelle, når det kommer til uddannelsesniveau og uddannelseskultur. For at sikre de unge lige muligheder foreslås følgende indsatsområder: Mønsterbrydende aktiviteter med særligt fokus på den kønsulighed, der kan ses på mange niveauer i uddannelsessystemet her kan fx både være tale om forskellene i drengenes og pigernes uddannelsesvalg og uddannelsesniveau, og om at drenge i højere grad end piger falder fra ungdomsuddannelser Tilrettelæggelse af undervisningen i en form, så denne er let tilgængelig, interessant og passer til elevens behov. Herunder eksempelvis at udvikle og udbrede mere fleksible undervisningsformer. Motivation og rekruttering til uddannelse o Rekruttering af unge fra grupper, som er mindre tilbøjelige til at tage uddannelse, herunder unge mænd og unge med uddannelsesfremmed baggrund. For at få flere fra denne gruppe i uddannelse er det vigtigt at udvikle et undervisnings- og læringsmiljø, som er i stand til at tiltrække og fastholde unge. Eksempelvis ved etablering af målrettet pædagogisk anvendelse af it i undervisningen som middel til at fremme elevernes læring. Løbende fokus på studiekompetencer: o Fokus på grundlæggende sprog- og matematikkompetencer o Fokus på de tosprogede elever og kontakten til deres forældre b) Uddannelse i yderområder: For at sikre at uddannelse er fleksibelt tilgængelig i hele Nordjylland foreslås følgende indsatsområder: Samarbejder på tværs af uddannelsesmiljøer o Større tilgængelighed af uddannelse og attraktive studiemiljøer i yderområderne i Region Nordjylland. Herunder eksempelvis tættere lokale samarbejder på tværs af især ungdomsuddannelserne med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud af ungdomsuddannelser i hele Nordjylland. Øget anvendelse af fjernundervisning og fleksible undervisningsformer, som understøtter øget tilgængelighed til uddannelse og udvikle fleksible undervisnings- og læringsmiljøer. c) Overgange mellem uddannelser: For at øge andelen af unge, der påbegynder en videregående uddannelse, foreslås følgende indsatsområder: Etablere nye studieretninger på ungdomsuddannelserne o Studieretningerne kan ses som en del af en fødekæde, hvor de unge allerede på ungdomsuddannelserne stifter bekendtskab med fagligheden på en videregående uddannelse fx en af velfærdsuddannelserne eller andre typer videregående uddannelse. Dette vil øge de unges kendskab til velfærdsuddannelserne og dermed øge søgningen til disse. 5

6 Udvikling af nye tiltag, der vil skabe større fleksibilitet i overgangene mellem uddannelserne (horisontalt og vertikalt) såvel fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne og fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelse. Dette kan fx være initiativer, som øger overgangen fra EUD til videregående uddannelse, især til de korte eller mellemlange videregående uddannelser. d) Innovation i uddannelse: Som nævnt i Vækstredegørelsen 2010 er der behov for udvikling af talenterne i regionen. Der findes i Nordjylland en række dygtige unge, som skal bevare deres nysgerrighed og videbegær. Det er unge, som er meget vigtige for Nordjylland, da det bl.a. er disse unge, der skal være med til at sikre regionens vækst fremover, ved at Nordjylland kan tilbyde såvel højtuddannet som specialiseret arbejdskraft og derved tiltrække vidensbaserede virksomheder til regionen, som har behov for disse kompetencer. For at understøtte dette foreslås, at der formuleres disse indsatsområder over for denne gruppe af unge: globalisering og internationalisering entrepreneurship og innovation indstiftelse af Nordjysk Innovationspris Verden bliver mindre, men samtidig mere kompliceret. Globaliseringen forstærker økonomisk, politisk og kulturel integration, og dette påvirker også borgerne i Nordjylland. Indsatsen skal være med til at sikre, at de nordjyske elever og studerende bliver kvalificerede til at klare sig i internationale miljøer. Internationalisering tænkes i denne forbindelse som en dimension i undervisningens indhold. Det kan eksempelvis være inden for de samfundsvidenskabelige områder, sprog og kultur, oplevelsesøkonomi, teknologi og it eller inden for erhvervsskolernes hovedområder. På Nordjysk Uddannelseskonference 2010 blev der i workshoppen Kreativitet og innovation i uddannelser sat fokus på netop nogle af disse elementer. Både med gode eksempler på, hvordan man kan motivere elever til at tænke mere kreativt, hvordan man tilrettelægger mere innovative uddannelsesforløb samt hvorledes et styrket samarbejde med erhvervslivet kan være med til at udfordre de elever, der har iværksætter-tanker, og som samtidig er med til at konkretisere undervisningen for de elever, der har behov for en mere anvendelsesorienteret tilgang. Det foreslås endvidere at afsætte en ramme på 0,5 mio. kr. til oprettelse af en Nordjysk Innovationspris. Konceptet udvikles i samarbejde med relevante parter i løbet af foråret Uddannelsespuljen støttekriterier m.m. Der er i alt for årene 2010 og 2011 afsat 28 mio. kr. til udviklingsinitiativer og -projekter på uddannelsesområdet. Hertil kommer en ekstrabevilling på 5,4 mio. kr. til en særlig indsats over for praktikpladssituationen, som i foråret 2010 blev bevilget til projektet Praktikpladsjagten. Efter forudgående drøftelser i Det rådgivende Udvalg for Regional Udvikling besluttede Regionsrådet 15. juni 2010 at anvende dele af budgettet på følgende måde: 7,8 mio. kr. til en særlig ungeindsats for frafaldstruede unge 2,5 mio. kr. til Brobygning, Uddannelseskonference og analyser i 2010 Samt at de øvrige midler på 17,7 mio. kr. skulle anvendes til en samlet stor udmøntning primo 2011 med udgangspunkt i fokus- og indsatsområder for Uddannelsesstrategien. 6

7 Regionsrådet har ifølge lovgivningen mulighed for at yde tilskud til statsligt, selvejende institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser. Tilskuddet kan ydes til uddannelsesinstitutioners udviklingsaktiviteter, der opfylder visioner og indsatser i den regionale udviklingsplan, Regionsrådets uddannelsesstrategi samt Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, herunder Partnerskabsaftalen med regeringen. Der skal således være tale om udviklingsprojekter; der kan ikke gives støtte til driftsopgaver. Det følger også af lovgivningen, at det er ungdomsuddannelserne, der er ansøgningsberettigede projektholdere, dog således at de kan inddrage andre relevante samarbejdspartnere i projektet. Uddannelser, der kan søges tilskud til, er: Studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen, grundforløbene i erhvervsuddannelserne, grunduddannelse til landmand, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Kriterier for udvælgelse af projekter: Projektet skal have et regionalt perspektiv samt: a) understøtte Den regionale Udviklingsplan: Mulighedernes Nordjylland, afsnittet om Kompetenceløft Nordjylland og b) supplere Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Vækstforum Projektet skal understøtte mindst ét af følgende overordnede mål 1 : 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse 50 % skal gennemføre en videregående uddannelse Endvidere skal projektet fremme ét eller flere af følgende temaer: - Barrierer for uddannelse - Uddannelse i yderområder - Overgange mellem uddannelser - Innovation i uddannelse Se uddybning af fokusområderne i afsnit 3. Følgende kriterier inddrages ligeledes i vurderingen af ansøgninger: Relevans i forhold til Uddannelsesstrategiens fokus- og indsatsområder Tværgående projekter, hvor der arbejdes på tværs af fx skoler og/eller institutionstyper samt uddannelsesniveauer, herunder med andre relevante aktører som fx erhvervslivet Organisering via partnerskaber (fx mellem offentlige og private aktører) Geografisk spredning i regionen (fx at tiltaget er bredt funderet geografisk) Projektets størrelse: Minimum projektbudget på kr. Inddrage erfaringer fra hidtidige uddannelsespuljeudmøntninger (2007, 2009 og 2010) Bæredygtighed efter projektets afslutning Projektet skal formulere resultatmål og effektmål samt angive, hvorledes disse evalueres Evaluering og mangfoldiggørelse / formidling af resultaterne til andre Alle projektet skal være påbegyndt i Flerårige projekter skal være afsluttet senest d. 1. august 2014 Minimum selvfinansieringsgrad på 25 % af det samlede projektbudget 1 Der er her ikke tale om en prioriteret rækkefølge. Hverken hvad angår mål, kriterier for udvælgelse eller temaer. 7

8 Administrationen udarbejder en specifik vejledning til ansøgere og står til rådighed i projektmodningsprocessen. I forbindelse med tildeling af tilskudsmidler i 2011 foreslås følgende proces: Det rådgivende udvalg drøfter ansøgningerne og afgiver anbefaling til Forretningsudvalget, der indstiller ansøgningerne til tilsagn / afslag til Regionsrådet. Efter Regionsrådets beslutning udarbejder administrationen henholdsvis tilsagns- eller afslagsskrivelser til ansøgerne samt udarbejder kontrakt til tilskudsmodtagne projekter. Tidsplan Tidslinie for ansøgning og udmøntning af Uddannelsespuljen 2011 Informationsmøde/ Ansøgningsfrist Udvalgsbehandling Tilsagn/afslag Inspirationsmøde 20. januar februar april 2011 RR maj