3. Nørregade midt (ensrettet), længde 70 meter: Ombygges til sivegade. 4. Vestergade midt, længde 70 meter: opgraderes/forskønnes,

Transkript

1 NOTAT Projekt Ringkøbing gågade (Nygade m.fl.) Kunde Ringkøbing-Skjern Kommune Notat nr. 1, version 3 Dato , senest revideret Til Fra Kopi til Michael Steen Vejrup og Mogens Balleby Dahl Kim Lind Johannessen og Camilla Horsted, Rambøll Helene Helstrup Jensen, RKSK 1. Indledende notat om renovering af gågader i Ringkøbing Dato Rambøll er af Ringkøbing Skjern-Kommune bedt vurdere på proces, muligheder og anlægsoverslag ifbm. renovering af flere delstrækninger af gågader og veje i den nordlige bymidte af Ringkøbing. Notatet tager udgangspunkt i møde og rundvisning den 19. maj, samt efterfølgende opsamlende mail fra KMLJ af 20. maj Herefter opklarende møde den 24. august Rambøll Poulsgade 8 DK-7400 Herning T F De omhandlede delstrækninger er som følger: 1. Nygade gågade, længde 150 meter: komplet renovering væg til væg, dog fastholdes lamper. 2. Nygade trafikvej, længde 210 meter: opgraderes/forskønnes, evt. med bredere fortov. 3. Nørregade midt (ensrettet), længde 70 meter: Ombygges til sivegade. 4. Vestergade midt, længde 70 meter: opgraderes/forskønnes, vigtig forbindelse mellem gågaden og Torvet. 5. Vestergade, p-plads. Ekst. p-plads opgraderes med fast belægning komplet. 6. Skolevænget (dobbeltrettet), længde 65 meter: opgraderes/forskønnes til ny trafiksituation mht. Skolegrunden. 7. Algade (sive/gågade): delstrækning opgraderes/forskønnes. Ref Rambøll Danmark A/S CVR NR /15 Medlem af FRI

2 1.1 Proces Ønskerne om renovering kommer dels i forlængelse af ændrede trafikale forhold, dels ifbm. ønsker om forskønnelse af bymidten, og dels efter henvendelse fra Ringkøbing Fjernvarmeværk om ledningsrenoveringer i Oplægget til procesplan for primært gågadedelen af Nygade tager således udgangspunkt i en udførelsesfase i 2017, og dermed tid til proces og projektering fra sommer 2015 til ultimo Vedlagte tidsplan giver et bud på processer og rækkefølge frem mod udbud og udførelse. Det er vigtigt at der afsættes den fornødne tid til en passende inddragelse af interessenter, samt stillingtagen til projekt og økonomi i det politiske system. 1.2 Økonomi Aht. den videre politiske behandling af områdets forskønnelse, er der udarbejdet nedenstående korte beskrivelse af ønskede tiltag, samt vurdering af de tilhørende anlægsoverslag. Overslagene er generelt angivet uden moms, men inkl. 10 % til uforudsete omkostninger og 15 % til diverse teknikerhonorar mm. 2/15

3 1.3 Renovering af centrale gader i Rinkøbing midtby - Designmanual Renovering af de aktuelle gader i Ringkøbing midtby vil strække sig over en periode fra 2017 og frem, hvor gågadedelen af Nygade foreslås som første etape. Renoveringen omhandler den sydlige del af Nygade gågadedelen, Nygade nord, den vestligste del af Nørregade, en delstrækning af Skolevænget, Vestergade samt p-plads ved Vestergade. For at styrke og sikre helheden i det historiske bymiljø i Ringkøbing med en gennemgående linje i designet og udformningen, er det vigtigt at få fastlagt en række designprincipper, som alle aktører skal underordne sig. Dette kan hensigtsmæssigt ske i form af en designmanual, der kan være med til at sikre et godt slutresultat. Designmanualen kan også danne grundlag for fremtidige renoveringer i den centrale del af Ringkøbing. 3/15

4 Ringkøbings torve, gader og mindre passager er blandt byens allervigtigste byrum. Her kommer byens borgere og turister oftest. Her udspilles de vigtigste daglige scener i byen, og her foregår højdepunkterne i byens liv. De centrale byrum er også det første sted byens gæster søger hen. Det er her, man promenerer og ser byen an. Det er derfor et mål at bevare og udvikle det levende og oplevelsesrige by- og gademiljø med udgangspunkt i de eksisterende torve, gader og mindre passager. Ringkøbing by rummer et særligt historisk bymiljø, som gør det til en oplevelse i sig selv at besøge og gå på opdagelse i den centrale del af Ringkøbing. Derfor er det ønsket, at renoveringen af de aktuelle gader i Ringkøbing skal tage udgangspunkt i det historiske bymiljø, og skabe en sammenhæng med de gader og pladser, som er bevaret med et genkendeligt udtryk i naturstenbelægninger som brosten, chaussésten, pigsten og bordursten. De bevarede gader med naturstenbelægninger med brosten, pigsten og bordursten. Her billeder fra den sydlige del af byen. Her billeder fra den nordlige del af byen af byen. Her består gadeprofilerne af mosaik af slidte natursten og asfalt, chaussésten, betonfliser i mosaik af slidte natursten i modsætning til pigsten som man ser andre steder i byen. 4/15

5 Københavnerbænken og affaldskurven er inventar som er det gennemgående i gadebilledet. Det kan evt. overvejes om grønne farve skal ændres og opdateres til en ny farve Ad 1: Nygade gågade Nygade set mod nord Den forholdsvist smalle gågadestrækning i Nygade (8 meter) er afgrænset af bygningsfacader i vejskel, heraf primært butikker med udstillingsfacader med ønske om udstillingsarealer i Nygade. Belægningen fremstår i dag som betonfliser med frilagte søsten i overfladen, en typisk gågadeflise fra 80 erne. Afvandingen er etableret med punktafvanding i midten af vejprofilet. 5/15

6 En ny gågadeprofil for Nygade vil blive i en fin balance mellem byens historiske bymiljø og brugbarheden af gaderummet. Nygade skal fungere som en gågade med gode forhold til de handlende, plads til vareudstilling og gode tilgængelighedsforhold. Ud fra dialog med interessenter og kommunen skal der skitseres og arbejdes med at finde den rigtige belægning så Nygade kommer til at fremstå som en nutidig fortolkning af det historiske bymiljø. I renovering af Nygade disponeres gadeprofilen i udgangspunkt som i dag, med zone til udstillingsvarer fra den sorte fliserække (se billede) og ind mod facaden. Dermed har man en godt shoppingstrøg i midten af gågaden. Efter endt renovering kan der udarbejdes et regulativ, som angiver hvordan gågaden bruges og indrettes, så man evt. reducerer i mængden af udstillingsvarer. Ramper ind mod butikkerne genetableres som nuværende, hvilket dog ikke overholder gældende tilgængelighedskrav. Det smalle gadeprofil giver udfordringer i forhold til at indpasse udstillingsvarer, gadeinventar og skabe gode forhold for de handlende. Derfor kan det være en mulighed at arbejde med nye plinte og affaldskurve på denne strækning som fylder mindre i byrummet. Designet af disse skal være i tråd med Københavnerbænken som gennemgående i Ringkøbing midte. Afvandingen kan fastholdes som punktafvanding, eller fornys som linjeafvanding. Bund/opbygning forudsættes brugbar, alternativt fornyet ifbm. ledningsarbejder. Anlægsoverslaget for Nygade gågade (150 lbm) er vurderet til kr ,-, heraf kr ,- til linjeafvanding, kr ,- til håndtering af forhold mod private (ramper, sokler, lyskasser) og kr ,- til inventar (gadelys, bænke, affaldspande, flagstænger, skilte, afmærkninger, mm.). 6/15

7 1.3.2 Ad 2: Nygade trafikvej Nygade set mod nord Nygade nord for Nørregade fremstår i dag som en kombineret butiks-, erhvervs- og boliggade. Der er et forholdsvist bredt vejudlæg, stor asfaltbredde (7-8 meter) med parallelparkering i begge sider, samt brede fortove (>2 meter) med ældre allé træer. Der er ønske om at sikre en bedre overgang mellem gågaden og den nordlige del af Nygade hvor der er kørende trafik. Der skal fortsat være mulighed for kørende trafik men med en smallere kørebane og dermed bredere fortov. Det giver en gadeprofil med bedre forhold for de gående og øget muligheder for udstilling af varer. Langs Nygade nord findes en række smukke bygninger som understeger byens historiske miljø, men man oplever og ser dem ikke når man færdes i byrummet. De parkerede biler og rækken af træer skjuler bygningerne. Ved at reducere i mængden af parkerede biler og skabe bredere fortov, og dermed mere rum foran bygningerne, vil de blive mere synlige. Med en renovering af Nygade nord vil man få en flot indfaldsvej til centrum af Ringkøbing. En renovering af Nygade nord skal tage udgangspunkt i det historiske bymiljø i en nutidig fortolkning evt. med granitfliser. Et fortov med en profil som spiller godt sammen med den sydlige del af Nygade og er en grad finere end ét standard fortov, så man oplever en klar forbindelse til den indre kerne af det historiske bymiljø. Det er ønsket at etablere en ledelinje langs den østlige side af Nygade så der skabes en god forbindelse mellem banegården og gågaden. Kørebanen vil fortsat være med asfaltbelægning med hævede flader ved Nørregade og Chr. Husted Vej. Den hævede flade i krydset mellem Nygade og Nørregade skal skabe 7/15

8 en god overgang fra gågaden mod den nordlige del af Nygade, hvor der vil være kørende trafik evt. som et shared space*. Det skal overvejes om der skal laveres en regulering for den tunge trafik i Nygade for køretøjer på maks. 3,5 ton. Overgangen mellem Nygade og Nørregade skal bearbejdes, evt. som hævet flade som shared space. Det skal nærmere undersøges hvordan træerne har det, og vurderes om der i stedet skal plantes nye træer. Som et resultat et brede fortov kan det blive en konsekvens at træerne skal erstattes med nye. Eksisterende gadelys står skiftevis i øst og vestsiden, og der bør overvejes en opgradering til ny LED-belysning i forbindelse med en renovering til en gadebelysning, som matcher den nye gadeprofil. Nygade opgraderes på strækningen fra Nørregade i syd til Chr. Husted Vej i nord, ca. 120 lbm. Forskønnelsen skal danne overgang fra trafikvej til bymidte/gågade med bredere fortove med naturstensbelægning, og mere velordnet parkering. Strækningen længere mod nord, fra Chr. Husteds Vej til I.C. Chr. Allé, ca. 90 lbm, renoveres som standardfortov, men sikrer stadig visuel sammenhæng med Nygade mod syd. Anlægsoverslaget for Nygade trafikvej (210 lbm) er vurderet til kr ,-, heraf kr ,- til nyt gadelys, og kr ,- til inventar (skilte, striber, beplantning, affaldskurve, mm.). Herudover renoveres selve krydset Nygade/Nørregade afhængig af valgte løsninger på de 3 tilstødende renoveringer. Der bør afsættes kr ,- ekstra hertil. * Overordnet betragter shared space konceptet det offentlige byrum først og fremmest som rum for mennesker, en prioritering af det sociale liv, interaktionen mellem mennesker og fremme af ophold og byliv. Det betyder i praksis en nedtoning af de offentlige byrums trafikale funktion. Shared space konceptet stræber efter at skabe velfungerende og multifunktionelle byrum, hvor alle trafikantgrupper og byrumsfunktioner er sidestillede, i balance og ligeværdige. 8/15

9 1.3.3 Ad 3: Nørregade midt Nørregade set mod vest Den midterste del af Nørregade mellem Nygade og Vestergade er renoveret for nyligt. Der er etableret ensretning mod vest, dog med tilladt cykling i begge retninger. Cykelbaner er markeret med striber og steler, og fortov er etableret med granitkantsten og chaussésten. Nørregade er en vigtig forbindelse mellem gågadedelen af Nygade, videre ned ad Vestergade og frem mod torvet. Det skaber et lille loop i byen, hvilket skaber et godt flow og bevægelse i midtbyen. Nørregade er også en vigtig forbindelse frem mod kommende projekter på Skolevænget. Ønsket er at omdanne denne del af Nørregade til sivegade. Dvs. niveaufrie overgange mellem trafiktyper, og hvor belægningens udtryk angiver zoneopdeling. Dog vil det smalle vejudlæg på 6 meter sætte en del begrænsninger. Det vil især være problematisk for store køretøjer med ærinde i Nygade, at komme ud fra Nygade via Nørregade. Af den årsag kan man overveje at forbyde adgang for store biler til bymidten, og max 3,5 t i Nørregade. Nørregade skal fortsat være ensrettet med kørsel mod vest, og dobbeltrettet adgang for cyklister. Renoveringen af Nørregade skal skabe en arkitektonisk sammenhæng mellem Nygade og Vestergade. Belægningen kan være naturstens-/granitbelægning i kørebane-delen, og chaussésten i fortovsdelen, afgrænset af niveufri kantsten. Anlægsoverslaget for Nørregade midt (70 lbm) er vurderet til kr ,-, heraf kr ,- til inventar (skilte, striber og plantekasser). 9/15

10 1.3.4 Ad 4: Vestergade midt, 70 lbm Vestergade set mod syd Vestergade er på strækningen fra Torvet til Nørregade kun renoveret med brostensbelægning på den sydligste halvdel. De sidste 70 lbm. henstår med asfalt, betonkantsten og betonbelægningssten i fortovet. Fordelingen mellem kørebane og fortove giver ringe forhold for gående til torvet, og minimal oversigt ifbm. udkørsel fra porte og p-arealer. Vestergade består primært af boliger og derfor skal de i en renovering også tages hensyn til dette forhold. Vestergade er en central forbindelse når man kommer fra gågaden, går videre ad Nørregade og derefter Vestergade ned mod Torvet. Derfor skal der være en klar sammenhæng i grafikken af de tre gade så de besøgende tydeligt bliver guidet godt rundt i helt centrale kerne af midtbyen. En opgradering af Vestergade vil være med udgangspunkt i det historiske bymiljø og skabe en sammenhæng med den nordlige del af Vestergade som består af mosaik af natursten som fortov og asfalt på kørebanen. Et gadeprofil som byder velkommen men også respekterer de private boliger. Gadebelysningen bør udskiftes til ny LED-belysning som matcher den nye gadeprofil. 10/15

11 Vestergade på den nordlige side af Nørregade. Asfalt på kørebanen og mosaik af natursten som fortov. Vestergade, en blanding af pigsten, brosten og betonsten. Anlægsoverslaget er vurderet til kr ,-, heraf kr ,- til nyt gadelys, og kr ,- til inventar (skilte og striber). 11/15

12 1.3.5 Ad 5: Vestergade p-plads P-pladsen i Vestergade, set fra nord (Visualisering lavet ifbm. nyt Kirke- og sognehus) Den eksisterende p-plads i Vestergade ligger i dag med chaussésten i manøvrearealet, og med grus i parkeringsarealet. Parkeringspladsen ønskes generelt befæstet, med hensyntagen til såvel eksisterende som nyt byggeri. Ekst. hegn mod Vestergade bevares uændret. Efter igangværende byggesag forventes arealet afleveret med intakt chausséstensbelægning, så anlægsarbejdet er begrænset til selv parkeringsfelterne, samt fornøden justering af ekst. belægning og ved tilslutning til Vestergade. Anlægsoverslaget er vurderet til kr ,-, heraf kr ,- til inventar (skilte og opmærkning af båse). Evt. etablering af afvanding: kr ,-. 12/15

13 1.3.6 Ad 6: Skolevænget Skolevænget set mod vest Den østligste del af Skolevænget, fra Vestergade til Bag Torvet, er i dag en bred asfaltvej (7,5 meter) samt flise/brolagte fortove på hver ca. 2 meter. På trods af et samlet stort vejudlæg er der i dag ikke, eller kun i begrænset omfang, mulighed for parkering. Tidspunkt for renovering af Skolevænget kan overvejes, evt. i samråd med udviklings- og byggeplaner for Skolegrunden. Gadeprofilen for Skolevænget skal i belægningen afspejle en klar sammenhæng og reference til gågaden, men Skolevænget ligger også en rækker længere ude end den det helt centrale historiske bymiljø. Gadeprofilen for Skolevænget kunne være som Nygade nord. Det ønskes at de første 65 meter af Skolevænget (fra øst) ændres til sivegade-koncept for dels at nedsætte hastigheden, og dels for at fastholde et ensartet udtryk i midtbyen. Kørebanerne bør snævres ind, gerne suppleret med parkering og plantelommer i sydsiden. Der kan overvejes 1-2 hævede flader for at nedsætte hastigheden på vejen, f.eks. ved krydset med Bag Torvet. Gadebelysningen kan fastholdes, men ny LED-belysning vil være et godt supplement til en renovering af Skolevænget. Anlægsoverslaget for Skolevænget (65 lbm) er vurderet til kr ,-, heraf kr ,- til inventar (skilte, striber, affaldskurve, mm.) Evt. ny beplantning og ny belysning er ikke indregnet. 13/15

14 1.3.7 Ad 7: Algade Algade set mod nordvest. Ringkøbing-Skjern Forsyning har tilkendegivet at det kan blive aktuelt at udføre ledningsrenoveringer i Algade indenfor de nærmeste år. Algade budgetsættes ikke nu, men den vil indgå i de overordnede betragtninger om byens helhed og vil indgå i designmanualen. 14/15

15 1.4 Opsamling anlægsoverslag I følgende skema er der foretaget en opsamling på de angivne delstrækninger, med de foreslåede renoveringer, samt de oplistede forudsætninger. Strækning Længde Overslag meter kr 1 Nygade gågade ,00 2 Nygade trafikvej ,00 3 Nørregade ,00 4 Vestergade ,00 5 Vestergade p- plads 250 m ,00 6 Skolevænget ,00 Sum ,00 15/15