Skanderborg Kommune. 1. Indledning. 2. Eksisterende forhold. Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet. i Ry bymidte

Transkript

1 Skanderborg Kommune Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet i Ry bymidte Trafikplan ApS Enghavevej Skanderborg Tlf.: info@trafikplan.dk CVR: Dato 16. januar Indledning Skanderborg Kommune har bedt Trafikplan om at vurdere krydsningsforholdene for cyklister på Skanderborgvej ved Bytorvet i Ry. I det følgende vurderes mulighederne for at sikre egnede krydsningsmuligheder for cyklister. 2. Eksisterende forhold Skanderborgvej/Kyhnsvej er en overordnet trafikvej, der både betjener bymidten og gennemkørende trafik. På Skanderborgvej blev der ved seneste trafiktælling i 2013 registreret en årsdøgntrafik på ca køretøjer øst for Bytorvet. Bytorvet er den direkte adgang fra området mod nord til butikkerne samt stationen. Der er et fodgængerfelt ud for Bytorvet. Der er desuden et stort krydsningsbehov ved Klostervej, der blandt andet giver adgang til stationen. Begge steder er det utrygt at krydse, og i spidsbelastningsperioder kan det være vanskeligt at krydse. Varelevering på Skanderborgvej ved Bytorvet ønskes bevaret. Figur 1. Eksisterende fodgængerfelt.

2 RANDERSVEJ BYTORVET STATIONEN Figur 2. Bytorvet er naturlig adgang fra en stor del af Ry til stationen og butikslivet. På Bytorvet er der ingen faciliteter til cyklister. Området er gågade. Fra nord (Randersvej) leder to fortove til området. Der cykles på disse fortove. Figur 3. Adgang til Bytorvet fra nord. Der cykles særligt på fortovet på billedet til venstre.

3 3. Krydsningsmuligheder I dag kan fodgængere krydse i forgængerfeltet på Randersvej. Ved Kyhnsvej har både fodgængere og cyklister vigepligt. I det følgende opstilles fire muligheder, der kan gøre det nemmere for lette trafikanter at krydse vejen. Alle løsninger er principskitser og kræver detailprojektering og kapacitetsberegninger. Projektøkonomi indgår ikke på nuværende tidspunkt. 3.1 Krydsningshelle Ved at etablere en krydsningshelle kan vejen krydses ad to omgange. Herved skal fodgængere og cyklister kun krydse et kørespor ad gangen, hvilket er en trafiksikker løsning. En krydsningshelle skal være mindst 2,0 m bred. Gaderummet er ca. 14,0 m bredt mellem bygningerne på Randersvej. Der er undersøgt to muligheder for at indpasse en krydsningshelle. Vejen kan enten forsættes mod nord eller mod syd. En forsætning med nord har de største gevinster for lette trafikanter og trafikafviklingen, men også de største konsekvenser i forhold til ombygninger i bomsystem og areal- og bygningserhvervelse. 3.1.a Forsætning mod nord En forsætning af vejen mod nord kan fra øst først ske efter de nye byggerier på Bytorvet. Løsningen giver mulighed for at skabe en venstresvingsmulighed mod Klostervej. Dette midterareal kan anvendes af cyklister og fodgængere til krydsning af vejen. Løsning kræver ekspropriation af areal og bygning ved Hotel Ry ligesom løsningen kræver en ombygning af bomanlægget ved banen. Forsætning mod nord udnytter vareleveringslommen. Der skal derfor findes en alternativ vareleveringsmulighed. Løsningen kan på sigt ombygges til et signalanlæg. Figur 4. Principskitse for forsætning mod nord.

4 3.1.b Forsætning mod syd Ved at forsætte vejen mod syd kan forsætningen formentligt afvente, at det kan ske øst for banen. Med det smalle vejrum kan der kun etableres kørespor med en bredde på 3,25 m. Dette er smalt på en overordnet trafikvej. Ved fodgængerkrydsningen ved Mølleskolen er fribredden fx 3,75 m. Normalt anvendes en fribredde på mindst 3,5 m. De smalle kørespor kan skabe behov for, at midterheller har lav kantstenslysning, så store køretøjer i østlig retning kan overkøre dem. Dette er et trafiksikkerhedsmæssigt problem. Alternativt kan hastighedsgrænsen måske reduceres eller forsætningsstrækningen kan forlænges, så systemet kan gennemkøres af store køretøjer. Kørekurvesimulering bør gennemføres. Med forslaget vil fortov og gangbaner være smalle, hvilket de dog til dels er allerede. Tværsnit 14 m Kørebane Midterhelle Fortov og cykelsti 2x3,25 m 2,0 m 2x2,75 m Cyklister mod Bytorvet skal trække over vejen i fodgængerovergangen, men den hjælper ikke krydsende cyklister mod Klostervej. En forsætning mod syd hvor der samtidigt er tilstrækkeligt areal til veje, cykelstier og gangbaner kræver, at bygninger på den sydlige side af vejen erhverves og byggefeltet rykkes ca. 2 m tilbage. Løsningen inddrager ca. 3-4 parkeringspladser på den sydlige side af Randersvej. Løsningen skal undersøges nærmere, da området skal detailopmåles. Figur 5. Principskitse for forsætning mod syd.

5 3.2 Signalanlæg ved Klostervej Krydset Kyhnsvej/Klostervej kan signalreguleres, da dette vil gøre det nemmere for lette trafikanter at krydse vejen for lette trafikanter. På grund af jernbanen bliver krydset forholdsvist langt. Det er beregnet, at der bør etableres en venstresvingsmulighed/vigemulighed ved en signalregulering af hensyn til trafikafviklingen. Detaljerede kapacitetsberegninger bør dog udføres på baggrund af mere detaljerede trafiktællinger. For at skabe plads til venstresvingende kan kørebanen forsættes mod nord som beskrevet under punkt 3.1.a. Dette kræver erhvervelse af areal og en del af Hotel Ry. Løsningen giver mulighed for lette trafikanter for at krydse Kyhensvej. Dette giver adgang til Bytorvet. Figur 6 viser en principskitse. Figur 6. Principskitse for signalanlæg. 3.3 Signalreguleret fodgængerkrydsning Ved den eksisterende fodgængerovergang kan krydsningen signalreguleres, så lette trafikanter kan krydse, hvis de anmelder ankomst ved trykknap. Løsningen skal samordnes med bomanlægget ved jernbanen, da rødt lys ved en stikrydsning ikke må blokere for togtrafikken. Figur 7 viser hvordan der kan skabes plads til en venstresvingsbane. Løsningen gør det kun nemmere at komme fra Randersvej til Bytorvet. Det bliver ikke nemmere for cyklister at komme fra Bytorvet til stationen.

6 3.4 Anvendelse af eksisterende fodgængerfelt Cykelstien på den sydlige side af Skanderborgvej er meget smal. Dette giver meget lidt plads til at cyklister kan afvente mulighed for at krydse vejen. Figur 7 viser hvordan en del af fortovet kan ændres til cykelsti, så cyklister mod Bytorvet får et areal, hvor de kan afvente svingning. Cyklister vil også få et areal, hvor de kan stige af cyklen og trække over vejen. Løsningen vil gøre det nemmere for cyklister mod Bytorvet, men ikke for cyklister fra Bytorvet mod Kolstervej. Figur 7. En del af fortovet kan inddrages for at skabe plads til venstresvingende. Farver og svingpile er principper. ANBEFALING På kort sigt anbefales det at anvende løsning 3.4, hvor en del af fortovet kan give bedre plads til svingende cyklister. Cyklister kan stige af og trække over eller krydse når der er frit. På sigt bør der overvejes om der kan skabes en mere sikker krydsningsmulighed ved både Bytorvet og Kyhnsvej. Disse løsninger kræver nærmere undersøgelser, da de formentlig kræver erhvervelse af arealer og ejendomme samt ændringer i bomanlæg ved jernbanen.

7 4. Cykelrute på Bytorvet Cykling er i dag ikke tilladt på Bytorvet. Der er dog et ønske/behov for at det er muligt at cykle over Bytorvet. Trafikplan har undersøgt hvordan dette kan gøres muligt. På torvets vestlige del er der restaurantvirksomhed, hvor der er udeservering om sommeren. På den østlige side er der butikker med vareudstillinger. Disse arealer skal friholdes for cyklister. Figur 8 viser et muligt forløb af en cykelsti på tværs af Bytorvet. Cykelruten bør afgrænses af blomsterkummer, bænke ol., så konflikter mellem fodgængere og cyklister minimeres. Figur 9 viser forløbet af cykelruten imens figur 10 viser hvor fodgængere (og ledelinje) bør være. Ved Randersvej bør der etableres en stibom eller en forsætning af stien med plantekasser, så cyklisternes hastighed reduceres før Randersvej. Der skal skabes en ny forbindelse op til Randersvej, da den eksisterende rampe er stejl. Figur 8. Forslag til placering af cykelrute over Bytorvet fremgår med blåt.

8 Figur 9. Cykeltrace kan placeres hvor der i dag er ledelinje. Cykelsti kan afgrænses af plantekasser og bænke, så cyklister og fodgængere adskilles. Figur 10. Ledelinje kan rykkes længere ind til dette areal.