Kommentar eller begrundelse for ændringer. Hvordan forstås begrebet undersøgelse? Er alle målinger
|
|
- Morten Klausen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diagramnavn Nr Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Undersøgelse Forløbsbegreber Undersøgelse Forløbsbegreber Undersøgelse Forløbsbegreber Oplysning (begreb, term, synonym) 1 patientmonitorering patientmonitorering overvågning monitorering 1 patientmonitorering patientmonitorering overvågning monitorering 1 patientmonitorering patientmonitorering overvågning monitorering 2 patientrelateret information Definition undersøgelse der foretages ved systematisk repetition af samme proces Patientmonitorering kan resultere i både kvantitative og kvalitative data undersøgelse der foretages ved systematisk repetition af samme proces undersøgelse der foretages ved systematisk repetition af samme proces information der vedrører præcis én patient Kom mentator Kommentar eller begrundelse for ændringer Hvordan forstås begrebet undersøgelse? Er alle målinger og egen scores en undersøgelse? Tvivler på at det holder. Tillige giver det ikke mening at indsamling skal være systematisk? Det kan ligeså godt være ved behov. At vi måler temperatur ved mistanke om feber er også en patientmonitorering, men forekommer ved en vurdering fremfor en systematik som fx ved EVS. Hvis det er overvågning, man vil beskrive her, skal man afgrænse i forhold til andre former for målinger. Ordet undersøgelse kan med fordel udvides/udskiftes med: undersøgelse/dataindsamling der foretages ved systematisk repetition Det vil være godt med nogle eksempler på, hvad patientmonitorering omfatter som fx spørgeskemaer (PRO), vitale værdier, træningsværdier, billeder ol. Da begrebet undersøgelse er centralt for forståelsen af dette begreb, kan det anbefales at inkludere det i diagrammet. Uden den specifikke betydning af undersøgelse, virker definitionen for bred. Hvor adskiller det sig fra individrelateret information, og når man taler om patient - er det, der så menes i virke- Ændringsforslag en proces Kommentar til ændringsforslag Fastholdes da patientmonitorering SKER ved systematisk repetition. Kommentar indsat jf. DANS kommentar ved selvmonitorering. Dataindsamling og undersøgelse er ikke det samme, men dataindsamling kan anvendes i sammenhæng med undersøgelser. Se forslag i rapporten afsnit 2.1. Kommentaren er ok undersøgelse inkluderes i diagrammet. Ændringsforslaget om en proces medtages ikke. Dette er et bredere begreb, som dækker alle s forslag.
2 2 patientrelateret information 2 patientrelateret information 3 førstehåndsinformation egenoplysning patientrapporteret oplysning 3 førstehåndsinformation egenoplysning Oplysningen kan - men behøver ikke - være nedfældet i reproducerbar form. Oplysningen kan - men behøver ikke - være fortolket. information der vedrører præcis én patient Oplysningen kan - men behøver ikke - være nedfældet i reproducerbar form. Oplysningen kan - men behøver ikke - være fortolket. information der vedrører præcis én patient Oplysningen kan - men behøver ikke - være nedfældet i reproducerbar form. Oplysningen kan - men behøver ikke - være fortolket. patientrelateret information der er tilvejebragt af patienten selv patientrelateret information der er tilvejebragt af patienten selv ligheden diagnosespecifik information, funktions relateret information etc. Eller er det stamdata? Hvad vil man med det her begreb? Der bør i rapporten være en beskrivelse af hvad der menes med reproducerbar form Det er svært at forstå hvad det med gult markeret betyder. Reproducerbarhed kan betyde at målingen kan gentages med samme resultat. Er det det, der menes her og hvad menes med nedfældet? Måske også tilvejebragt af patienten selv sammen med informal eller formal caregiver? Omfatter dette også spørgeskemaer (PRO-Patient Rapporteret Outcome?) Eksempler bør nævnes. en specifik patient Se rapporten afsnit 1 Indledning. Kommentaren slettes. Tag evt. præcis ud af def.? Kommentaren fra ignoreres. Ja, se rapporten afsnit 2.1.
3 Undersøgelse patientrapporteret oplysning 3 førstehåndsinformation egenoplysning patientrapporteret oplysning 4 andenhåndsinformation andenhåndsoplysning patientrelateret information der er tilvejebragt af patienten selv patientrelateret information der er tilvejebragt af anden instans end patienten selv eller sundhedsprofessionel kilde tilvejebringes Ignoreres. Undersøgelse Undersøgelse 4 andenhåndsinformation andenhåndsoplysning 4 andenhåndsinformation andenhåndsoplysning 5 sundhedsfaglig information patientrelateret information der er tilvejebragt af anden instans end patienten selv eller sundhedsprofessionel kilde patientrelateret information der er tilvejebragt af anden instans end patienten selv eller sundhedsprofessionel kilde patientrelateret information der er tilvejebragt af sundhedsprofessionel kilde Der er noget galt: Hvis andenhånds- er lig med af anden instans, dækker termen ikke: sundhedsprofessionel kilde? Sætningen kan misforstås! Definitionen kan læses som: patientrelateret information der er tilvejebragt af anden instans eller sundhedsprofessionel kilde blot ikke af patienten selv. Der bør i rapporten nævnes eksempler på andenhåndsinformation Den her forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor fremkommer ordet autoriseret her? Hvad menes med det? Hvem autoriserer og hvor adskiller tilvejebringes af en anden instans end patienten selv eller en sundhedsprofessionel kilde Vil foreslå definitionen præciseret til: patientrelateret information der er tilvejebragt af anden instans og ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel kilde patientrelateret information der er tilvejebragt af anden kilde dvs. ikke af end patienten selv eller en sundhedsprofessionel Synonymer udelades Kommentar udelades.
4 autoriseret information autoriseret oplysning 5 sundhedsfaglig information autoriseret information autoriseret oplysning Autoriseret oplysning opfattes som altid fremkommet som direkte udkomme af en aktivitet. patientrelateret information der er tilvejebragt af sundhedsprofessionel kilde Autoriseret oplysning opfattes som altid fremkommet som direkte udkomme af en aktivitet. det sig fra certificere og akkreditere og hvor bredt er begrebet sundhedsprofessionelle? Hvorfor er de angivet med en større sandhedsværdi i form af autoritet? Hvor adskiller information sig fra den som opnås ved indsamling af data, altså rene datakilder. Kan ikke se hvor de egentlig optræder i forhold til de her tre niveauer? Hvad menes med en aktivitet? Er det en måling, en samtale etc. og er det patientens eller den sundhedsprofessionelles aktivitet? Kommentaren er meget svær at forstå og kan med fordel omformuleres. Kan den direkte udkomme af en aktivitet fx være en telemedicinsk konsultation? Eller vil det altid være et prøveresultat eller resultat af den direkte patientundersøgelse? Omfatter de sundhedsfaglige informationer fx blodprøver?, at en hjemmesygeplejerske måler blodtryk?, at en hjemmesygeplejerske tager et billede af et diabetisk fodsår? I rapporten uddybes, at begreberne er meget bredt favnene særligt de grå, som også vedrører andre emneområder end telemedicin Gælder fx også patientrelateret information og helbredstilstand, som er meget brede definitioner. 5 sundhedsfaglig information patientrelateret information der er tilvejebragt af sundhedsprofessionel kilde Der bør i rapporten nævnes eksempler på sundhedsfaglig information af relevans for telemedicin. tilvejebringes af en sundhedsprofessionel kilde opfattes altid som Ja tak kom med dem, så kommer de med i rapporten. Do.
5 autoriseret information autoriseret oplysning 6 selvmonitorering 6 selvmonitorering Autoriseret oplysning opfattes som altid fremkommet som direkte udkomme af en aktivitet. patientmonitorering der foretages af patienten selv på baggrund af vejledning af en sundhedsprofessionel Selvmonitorering kan resultere i både kvantitative og kvalitative data. Selvmonitorering kan foregå fx i patientens hjem eller andre steder fx på sygehus. patientmonitorering der foretages af patienten selv på baggrund af vejledning af Er selvmonitorering kun gyldig, når det er efter instruktion og hvilken sundhedsprofessionel må give vejledning? Det hænger ikke sammen? Er en apoteker eller apoteksassistent gyldig? Hvad hvis man køber et instrument i supermarked og måler fx BT og P eller et pulsur? Er det diagnosespecifik? Tvivler? Er der krav til udstyr, må det kun gøres med udstyr og skemaer som er udleveret af sundhedsprofessionel? Muligvis det der menes for at skabe reproducerbarhed noget med validitet og reliabilitet som der vist ikke er taget stilling til? Dybest set må begreb udvides mhp. at rumme bølgen af Quantified self eller snævres ind til en meget snæver patriarkalsk forståelse, som egentlig vil være synd og hurtigt forældes. I øvrigt foregår selvmonitorering jo bredt og alle steder, hvis det skal være fx puls eller EKG mhp. arytmi detektion. Tilsvarende kan BS også måles under mange forhold hvis det er vigtigt. Så undlad eksempler eller bred dem ud i forhold til job, hjem, sport etc. Selvmonitorering kan foregå fx i patientens hjem, på arbejdspladsen, i sommerhuset, i udlandet, eller andre steder fx på sygehus. patientmonitorering der foretages af patienten selv, eller en personlig hjælper (på- patientmonitorering der foretages af patienten selv Kommentaren ændres, så første del står ved patientmonitorering jf. dette. Ny kommentar: Selvmonitorering kan foregå fx i patientens hjem eller andre steder fx på sygehus, på arbejdspladsen, sommerhuset, på jobbet osv. I sammenhæng med telemedicin sker selvmonitoreringen på baggrund af vejledning / visitation? af en sundhedsprofessionel. Måske i rapporten?? Kommenterede [JAP1]: Forslag til kommentar i rapport: Det skal bemærkes at det telemedicinske begreb i nærværende kontekst er defineret indenfor rammen af sundhedsvæsenet (som beskrevet i Sundhedsloven). Dette betyder at selvinitieret wellness-monitorering falder uden for telemedicin, som afgrænset i dette arbejde. CWD: se afsnit 2.1
6 6 selvmonitorering 7 hjemmemonitorering en sundhedsprofessionel Selvmonitorering kan resultere i både kvantitative og kvalitative data. Selvmonitorering kan foregå fx i patientens hjem eller andre steder fx på sygehus. patientmonitorering der foretages af patienten selv på baggrund af vejledning af en sundhedsprofessionel Selvmonitorering kan resultere i både kvantitative og kvalitative data. Selvmonitorering kan foregå fx i patientens hjem eller andre steder fx på sygehus. patientmonitorering der foregår hos patienten Hjemmemonitorering kan resultere i både kvantitative og kvalitative data. Hjemmemonitorering kan fx foregå i patientens Selvmonitorering foregår netop også hvor patienten opholder sig som det står i rapporten side 8 og den geografiske placering er uden betydning. Monitoreringen kan jo for så vidt også foretages, mens patienten kører med tog. Jf. nedenfor. Mangler der sundhedsfaglig monitorering (altså foretaget af en sundhedsprofessionel)? Er det vigtigt med det her begreb? Hvis det er, må det være for at beskrive monitorering uden for sundhedssted, altså in the Wild. Skulle man kalde det Hverdags monitorering? rørende ol.) på baggrund af visitation fra en sundhedsprofessionel Selvmonitorering kan resultere i både kvantitative og kvalitative data. Selvmonitorering kan foregå i patientens hjem, på arbejdspladsen eller andre steder fx på sygehus eller sundhedscentre. Første del af kommentar hører til i kommentaren til begrebet patientmonitorering. Se rapporten afsnit 2.1. Se forslag ovenfor. Ja, flyttes jf. patientmonitorering. Mht. spøgsmålet i kommentarfeltet: Nej, alle tænkelige begreber behøver ikke komme med. Dette er dækket af patientmonitorering og hjemmemonitorering kan også være foretaget af en sundhedsprofessionel. Se dog forslag om at lade hjemmemonitorering udgå. UDGÅR? Se rapporten afsnit 3.1.
7 7 hjemmemonitorering hjem, på arbejdspladsen og lign. patientmonitorering der foregår hos patienten Hjemmemonitorering kan resultere i både kvantitative og kvalitative data. Hjemmemonitorering kan fx foregå i patientens hjem, på arbejdspladsen og lign. Ved anvendelse af telemedicin er den geografiske dimension uden betydning og er principielt uafhængig af sted, men fokuserer på at opsamle oplysninger hos borgeren, mens denne fysisk befinder sig uden for sundhedsvæsenets rammer. Det kan i princippet være hvor som helst hjemme, på arbejde, i sommerhuset eller på ferie i udlandet. Foreslår at Hjemmemonitorering slettes og i stedet anvendes som et synonym for Selvmonitorering. Do. 7 hjemmemonitorering patientmonitorering der foregår hos patienten Hjemmemonitorering kan resultere i både kvantitative og kvalitative data. Hjemmemonitorering kan fx foregå i patientens hjem, på arbejdspladsen og lign. I rapporten på side 8 står der at hjemmemonitorering kan udføres af patienten selv eller pårørende men netop hvor patienten opholder sig (uden fysisk møde med en sundhedsprofessionel. Det er således ikke relevant hvor data er indsamlet, men det kan være relevant at skelne mellem hvem der har gennemført dataindsamlingen (monitoreringen) af fx BT, vægt urinprøver, altså om der er tale om førstehånds-, andenhånds- eller sundhedsfagliginformation. Kan der findes noget bedre end der foregår hos patienten til at dække, at det kan foregå på arbejdspladsen og lign.? Kunne det fx være: der foregår uden kontakt med en sundhedsprofessionel eller Kan man mon sige der foregår uden for sundhedssystemet Teksten i rapporten foreslås ændret til: selvmonitorering kan udføres af patienten selv eller dennes pårørende, netop hvor patienten opholder sig. Første del af kommentaren hører til i kommentar til begrebet patientmonitorering. Se rapporten afsnit 2.1. Do. Ja flyttes til patientmonitorering.
8 8 velfærdsteknologi 8 velfærdsteknologi teknologi der er rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere, lette arbejdsbyrden for personalet og frigøre arbejdskraft teknologi der er rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere, lette arbejdsbyrden for personalet og frigøre arbejdskraft (er der en bedre term end sundhedssystemet?) Der bør i rapporten være en langt mere præcis definition og beskrivelse af velfærdsteknologi (der omfatter mere en robotstøvsugere), ligesom det bør overvejes om telemedicin er et element under velfærdsteknologi (hvilken definition beskriver dette?). Ikke mindst fordi det i rapporten står beskrevet, at det er.væsentligt at beskrive telemedicin i forhold til bl.a. begrebet velfærdsteknologi, som bl.a. omfatter telemedicin, men også andet! Hvis det fastholdes at velfærdsteknologi omfatter telemedicin og at telemedicin er synonym med telesundhed (jf. nedenstående rubrik), bør læseren præsenteres for en tydeligere afgræsning af: - hvad er velfærdsteknologi? - hvad er fællesmængden mellem velfærdsteknologi og telemedicin? - hvad er telesundhed? - og med eksempler på hvordan forskellige indsatser kan/skal kategoriseres: - forflytningsteknologi - vasketoiletter Kilde: Rapport til Ministeriet for Børn og Undervisning, marts 2012: VELFÆRDSTEK- NOLOGIER FORUDSÆTNIN- GER OG KONSE- KVENSER FOR ERHVERVSUD- DANNELSERNE Skal der evt. uddybes i rapporten?? Jf. Kommunernes strategi for telesundhed, side 3. - Det er denne def. - Det er de dele af velfærdsteknologien, som er telemedicinsk -Telesundhed er her det samme som telemedicin.
9 8 velfærdsteknologi 8 velfærdsteknologi 8 velfærdsteknologi 9 telemedicin telesundhed teknologi der er rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere, lette arbejdsbyrden for personalet og frigøre arbejdskraft teknologi der er rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere, lette arbejdsbyrden for personalet og frigøre arbejdskraft teknologi der er rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere, lette arbejdsbyrden for personalet og frigøre arbejdskraft sundhedsydelse der udføres ved anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi, som erstatter det fysiske møde mellem patienten og den sundhedsprofessionelle der leverer ydelsen Termen 'sundhedsydelse' er synonym til termen 'intervention'. BHE CWD - spiserobotter - virtuel hjemmesygepleje - telemedicinsk sårvurdering - telehomecare til KOL Det er uklart hvilken kvalitet der menes jeg tænker der skulle have stået livskvaliteten? kvalitet og trykhed og personale bør være ental. Der står kan øge ikke skal eller øger telemedicin er en underdel af telesundhed og vi mangler begrebet tele omsorg? handler også om kommunikation og indsamling af data mellem sundhedsprofessionelle og ikke blot mellem patient og sundhedsprofessionel. I en bredere forstand må man også sætte tvivl ved om det skal være sundheds professionelle eller også kan være andre leverandører af sundheds ydelser. og som Vælg enten patienter eller borgere. teknologi der er rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan øge kvalitet og tryghed for patient og borger, lette arbejdsbyrden for personale og frigøre arbejdskraft OK Er drøftet inkl. social- og sundhedsområdet. Definition af telesundhed mangler? Man kommunikere også gerne elektronisk selvom patienten er indlagt. Det bliver det ikke telemedicin af. Se rapporten afsnit 2.1.
10 Forstavelsen 'tele-' kan defineres som 'noget der gøres tilgængelig over afstand ved anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi'. Det væsentlige er, at der er tale om en ydelse. Udtrykkene 'telesår' og 'telesygeplejerske' anvendes, men det burde rettelig hedde den 'telemedicinsk sårvurdering' og 'telemedicinsk sygeplejefaglig ydelse'. Situationen hvor sundhedsprofessionelle konfererer om en konkret patient, er ikke omfattet af definitionen. Det erstatter ikke nødvendigvis, kan også supplere. Desuden er det ikke korrekt at sætte lighedstegn mellem en sundhedsydelse og en intervention. En ydelse er en leverance som er meget bred, hvor en intervention er en indgriben. En ydelse betragtes ofte som et tilbud eller leverance, hvor en intervention ofte opfattes som planlagt og tilbudt mhp. en ændring. En ydelse kan fx være et sårbesøg, men intervention sker først, hvis det besøg udløser en behandling eller ændring i en plan. Se rapporten afsnit 2.1. Er det tilstrækkeligt om supplere? Vedr. ydelse/intervention se afsnit 1. Skal vi udelade det første af kommentaren? Eller skal der defineres et andet begreb sundhedsydelse? Sociale begreber: ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages kan være uafhængig af tid og sted fx hvor patienten selv bestemmer hvor og hvornår et kognitivt træningsforløb skal foregå. Resultatet af træningen kan vurderes senere af en sundhedsprofessionel. 9 telemedicin telesundhed kan udføres såvel mono- som tværsektorielt. sundhedsydelse der udføres ved anvendelse af informationsog kommunikations- Der mangler en forklaring og begrundelse for, hvordan telesundhed er blevet et synonym med telemedicin! Det er jo noget nyt, i hvert fald set Kan ændres til:.som erstatter et fysisk møde Ja til ændringsforslag jf. kommentarer om supplement hos og
11 teknologi, som erstatter det fysiske møde mellem patienten og den sundhedsprofessionelle der leverer ydelsen Termen 'sundhedsydelse' er synonym til termen 'intervention'. Forstavelsen 'tele-' kan defineres som 'noget der gøres tilgængelig over afstand ved anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi'. Det væsentlige er, at der er tale om en ydelse. Udtrykkene 'telesår' og 'telesygeplejerske' anvendes, men det burde rettelig hedde den 'telemedicinsk sårvurdering' og 'telemedicinsk sygeplejefaglig ydelse'. Situationen hvor sundhedsprofessionelle konfererer om en konkret patient, er ikke omfattet af definitionen. med kommunernes øjne og tidligere definitioner: Telesundhed fokuserer på borgernes helbred inden de bliver patienter (SSI.dk) Afsnittene markeret med gult virker malplaceret i forklaringen af begrebet telemedicin. Afsnittet omkring forstavelsen tele bør flyttes til rapportens side 13 vedr. de ekskluderede områder og begreber. Afsnittet Det væsentlige er. virker irrelevant. I dag anvendes netop de rette begreber f.eks. sk sårvurdering. At man lokalt og i daglig tale forkorter det til telesår er uden betydning og ikke relevant her. Der nævnes ét eksempel på en aktivitet, der ikke er omfattet af definitionen. Rapporten kan med fordel medtage flere eksempler på dette f.eks. teletolkning. Har det været diskuteret at anvende begreberne/termerne synkront og asynkront? Hvorfor eksemplet et kognitivt træningsforløb? BHE om supplerer det vil dette løse. Skal der være en selvstændig definition af telesundhed? Er KL enig i at telesundhed kun den del der er inden sygdom? Hvad med træning og andre plejeydelser i kommunerne? Ja, afsnittet om tele- er beskrevet ret grundigt i rapporten afsnit 3.1. Ja, afsnittet Det væsentlige er.. tages ud af kommentaren. Ja, det har vi fravalgt.
12 kan være uafhængig af tid og sted fx hvor patienten selv bestemmer hvor og hvornår et kognitivt træningsforløb skal foregå. Resultatet af træningen kan vurderes senere af en sundhedsprofessionel. Kan ændres til: kan være uafhængig af tid og sted fx hvor patienten selv bestemmer hvor og hvornår et træningsforløb eller en måling skal foregå. Ja god ide. 9 telemedicin telesundhed kan udføres såvel mono- som tværsektorielt. sundhedsydelse der udføres ved anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi, som erstatter det fysiske møde mellem patienten og den sundhedsprofessionelle der leverer ydelsen Termen sundhedsydelse findes ikke i Begrebsbasen. intervention der udføres Skal der være en selvstændig definition af telesundhed? Termen 'sundhedsydelse' er synonym til termen 'intervention'. Forstavelsen 'tele-' kan defineres som 'noget der gøres tilgængelig over afstand ved anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi'. Det væsentlige er, at der er tale om en ydelse. Udtrykkene 'telesår' og 'telesygeplejerske' anvendes, men det burde rettelig hedde den 'tele- Disse begreber er ikke medtaget. Det virker derfor lidt mærkeligt at de kommenteres. Ja, afsnittet Det væsentlige er.. tages ud af kommentaren.
13 medicinsk sårvurdering' og 'telemedicinsk sygeplejefaglig ydelse'. Situationen hvor sundhedsprofessionelle konfererer om en konkret patient, er ikke omfattet af definitionen. kan være uafhængig af tid og sted fx hvor patienten selv bestemmer hvor og hvornår et kognitivt træningsforløb skal foregå. Resultatet af træningen kan vurderes senere af en sundhedsprofessionel. 9 telemedicin telesundhed kan udføres såvel mono- som tværsektorielt. sundhedsydelse der udføres ved anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi, som erstatter det fysiske møde mellem patienten og den sundhedsprofessionelle der leverer ydelsen BHE kan også supplere det fysiske møde gennem hjemmemonitorering. Se rapporten afsnit 2.1. Er det tilstrækkeligt om supplere? Termen 'sundhedsydelse' er synonym til termen 'intervention'. Forstavelsen 'tele-' kan defineres som 'noget der gøres tilgængelig over afstand
14 ved anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi'. Det væsentlige er, at der er tale om en ydelse. Udtrykkene 'telesår' og 'telesygeplejerske' anvendes, men det burde rettelig hedde den 'telemedicinsk sårvurdering' og 'telemedicinsk sygeplejefaglig ydelse'. Situationen hvor sundhedsprofessionelle konfererer om en konkret patient, er ikke omfattet af definitionen. kan være uafhængig af tid og sted fx hvor patienten selv bestemmer hvor og hvornår et kognitivt træningsforløb skal foregå. Resultatet af træningen kan vurderes senere af en sundhedsprofessionel. 10 sundhedsteknologi kan udføres såvel mono- som tværsektorielt. teknologi der ved anvendelse af præparat, lægemiddel, vaccine, procedure og system med tilknyttet viden og kompetence kan forbedre helbredstilstand eller livskvalitet Det her meget snævert og begrebet livskvalitet kan ikke anvendes medmindre man vil definere det også her. Brug evt. funktion og velbefindende i stedet for? Hvorfor skal helbredsstilstand forbedres og ikke blot vedligeholdes. Hvordan forbedre en Kilden var WHO
15 10 sundhedsteknologi refers to the application of organized knowledge and skills in the form of devices, medicines, vaccines, procedures and systems developed to solve a health problem and improve quality of lives Teknologien kan forbedre helbredstilstanden eller livskvaliteten ved anvendelse af præparat, lægemiddel, vaccine, procedure og system med tilknyttet viden og kompetence. teknologi der ved anvendelse af præparat, lægemiddel, vaccine, procedure og system med tilknyttet viden og kompetence kan forbedre helbredstilstand eller livskvalitet refers to the application of organized knowledge and skills in the form of devices, medicines, vaccines, procedures and systems developed to solve a health problem and improve quality of lives vaccine fx en helbredstilstand? Det gør den ikke. Den forebygger en forværring. Altså bevarer. Hvor er software og mobiltelefon og wearables inde her? Se evt. denne definition: Forskningsresultater og evalueringer at telemedicinske projekter viser at patienter kan opnå en forbedret livskvalitet med anvendelse af telemedicin uden de samtidig oplever en forbedret helbredstilstand. Oplevelsen af forbedret livskvalitet er ofte knyttet til øget empowerment, større trykhed og øget fleksibilitet. Det er således vigtigt at der også fokuseres på dette i beskrivelsen af den telemedicinske praksis. Forslag til ændring: At livskvalitet indsættes i totaldiagrammet sideordnet med helbredstiilstand INAHTA Healthcare technology is defined as prevention and rehabilitation, vaccines, pharmaceuticals and devices, medical and surgical procedures, and the systems within which health is protected and maintained. Technology assessment in health care is a multidisciplinary field of policy analysis. It studies the medical, social, ethical, and economic implications of development, diffusion, and use of health technology. Forslag til definition af livskvalitet? Sproget.dk: Livskvalitet kvalitet som tilværelsen har for det enkelte menneske NBS: kvalitet egenskab der er defineret med henblik på vurdering i en given sammenhæng
16 10 sundhedsteknologi Teknologien kan forbedre helbredstilstanden eller livskvaliteten ved anvendelse af præparat, lægemiddel, vaccine, procedure og system med tilknyttet viden og kompetence. teknologi der ved anvendelse af præparat, lægemiddel, vaccine, procedure og system med tilknyttet viden og kompetence kan forbedre helbredstilstand eller livskvalitet refers to the application of organized knowledge and skills in the form of devices, medicines, vaccines, procedures and systems developed to solve a health problem and improve quality of lives Teknologien kan forbedre helbredstilstanden eller livskvaliteten ved anvendelse af præparat, lægemiddel, vaccine, procedure og system med tilknyttet viden og kompetence. Der kan i rapporten med fordel indsættes eksempler på telemedicinske sundhedsteknologi. Præparat er overbegreb til lægemiddel, og lægemiddel kan derfor udelades. Hvis meningen er at kosttilskud ikke kan anvendes, skal der kun stå lægemiddel. Det er ikke klart om formuleringen med tilknyttet viden og kompetence kun refererer til system og kan der være tilknyttet viden og kompetence til et system? Den engelske definition er ikke bedre, men her er det klart at viden og kompetence ikke kun refererer til system. Den Danske Ordbog har følgende definition af teknologi: anvendelse af videnskabelig viden og tekniske hjælpemidler til praktiske formål, fx til løsning af bestemte produktions- og arbejdsopgaver Wikipedia technology: This article is about the use and knowledge of techniques and processes for producing goods and services. teknologi der ved anvendelse af og viden om lægemidler, vaccine, procedurer og systemer kan forbedre personers helbredstilstand eller livskvalitet Ja, udmærket omformulering. Kan præparat udelades, dvs. kun lægemiddel? Jf. NBS Medicineringsbegreber. the collection of techniques, methods or processes used in the production of goods or services or in the
17 accomplishment of objectives, such as scientific investigation. Technology can be the knowledge of techniques, processes, etc. or it can be embedded in machines, computers, devices and factories, which can be operated by individuals without detailed knowledge of the workings of such things. Generelle begreber 10 sundhedsteknologi 11 helbredstilstand teknologi der ved anvendelse af præparat, lægemiddel, vaccine, procedure og system med tilknyttet viden og kompetence kan forbedre helbredstilstand eller livskvalitet refers to the application of organized knowledge and skills in the form of devices, medicines, vaccines, procedures and systems developed to solve a health problem and improve quality of lives Teknologien kan forbedre helbredstilstanden eller livskvaliteten ved anvendelse af præparat, lægemiddel, vaccine, procedure og system med tilknyttet viden og kompetence. tilstand vedrørende helbred der aktuelt BHE Kommentaren kan undværes. Generelt betragtes Præparat, lægemiddel og vaccine som pharmakologiske produkter mens sundhedsteknologi ofte betragtes som udstyr og evt. medicinsk udstyr, hvor definitionen klart adskiller udstyr fra produkter der opnår effekten gennem metabolisk eller farmakologisk virkning En helbredstilstand eller health state kan også være grundtilstand hos en kroniker Enig. Se rapporten afsnit 1. Kommenterede [BHE2]: Engelsk, skulle vist ikke have været med Kommenterede [CWD3R2]: Det er korrekt ud med den. Kommenterede [BHE4]: Se kommentar
18 Forløbsbegreber Generelle begreber Forløbsbegreber helbredsproblem sundhedstilstand 11 helbredstilstand helbredsproblem sundhedstilstand 12 sundheds-it e-health vurderes med henblik på intervention Synonymet 'sundhedstilstand' benyttedes tidligere for dette begreb. 'Sundhedstilstand' beskriver i dag ofte tilstanden hos grupper af mennesker og ikke individer. tilstand vedrørende helbred der aktuelt vurderes med henblik på intervention Synonymet 'sundhedstilstand' benyttedes tidligere for dette begreb. 'Sundhedstilstand' beskriver i dag ofte tilstanden hos grupper af mennesker og ikke individer. anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i sundhedsvæsenet og kendt og anvendt som basis for stratificering og altså ikke brugt til aktuel vurdering. På engelsk er problemet lidt det samme mht. ordet condition der er en basis tilstand, og så er der fluktuationer. Det her er vanskeligt at forholde sig til uden at sætte flere ord på. Det ene er en diagnosespecifik tilstand og det andet en funktionstilstand måske? Et godt eksempel er KOL, hvor man stratificerer ud fra bl.a. FEV1 og så løbende monitorerer fx i Region Nord uden måling af FEV1 men bruger andre daglige parametre. Ved telemedicin er vi derfor nødt til at skelne her. Bør der ikke stå frarådet som der gør i basen (af hensyn til dem der skal kommentere begreberne)? Hvad er esundhed så og hvad med sundheds-it som anvendes hjemme hos borgere og patienter? Hvad er et elektronisk BT-apparat? Hvordan kan man skelne mellem sundheds-it og sundhedsteknologi som jo er stort samme ord. Giver ikke mening. Det må være noget andet man vil have frem her, fx ehealth? Jo, der bør stå frarådet. Sundhedsvæsenet er bredere end sygehuse. Skal der stå noget mere i rapporten?? Sundheds-it er ikke nær så præcist mht. hvad og
19 hvorfor som sundhedsteknologi. Forebyggelse, folkesundhed, sundhedsfremme 12 sundheds-it e-health 13 empowerment magtmobilisering myndiggørelse anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i sundhedsvæsenet element i sundhedsfremme der har til formål at bibringe patienter og andre borgeres handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed Individuel eller psykologisk empowerment relaterer sig til individets evne til at tage kontrol over eget liv. Lokalsamfunds og gruppers empowerment relaterer sig til kollektiv aktion for at få større indflydelse på og kontrol over levevilkår og livskvalitet. Facilitatorer af processen kan være offentlige myndigheder eller sundhedsprofessionelle samt professionelle i andre sektorer. Målgruppen I rapporten er sundheds -it eksemplificeret med epj-systemer. Det vil være relevant at knytte relevante eksempler på sundheds-it anvendt i telemedicinske sammenhænge til begrebet. Det undrer, at man ikke også nævner det danske autoriserede ord bemyndigelse det er faktisk bedre at tale om at være bestyrket. Der er her taget udgangspunkt i Ottawa charteret, men der nævnes ikke trinene og i øvrigt er det nok bedre ar arbejde ud fra en kognitiv forståelse se fx Shculz og Nakamoto. Det er også et problem at tage ind, når man ikke forholder sig til health literacy sundhedskompetence og i øvrigt også mangler at tage stilling til begreber som ehealth litearcy, digital literacy, trust in technoolgy og technlogy acceptance som alt sammen er vigtigt for at forstå empowerment -handlingen. Som det rigtigt nok nævnes er det også noget om handlekraft. Det er nemlig ikke spørgsmål om viden men at omsætte viden til handling. Altså at udvise agency, og her skal man også være klar over at høj Forslag til ændring: Indsæt en kommentar med eksempler på sundheds-it, der anvendes i forbindelse med telemedicin, som fx apps, videokommunikation, teletolkning, spørgeskemaer (PRO) mm Hvad menes der med kommentaren om ehealth? Ja god ide.
20 er individer, grupper eller lokalsamfund. Eksempler på empowerment på lokalsamfundsniveau er I gang igen i Århus Amt og Sund by Horsens. empowerment med lav sundhedskompetence ikke er ideel, så empowerment alene er ikke et mål. Forebyggelse, folkesundhed, sundhedsfremme 13 empowerment magtmobilisering myndiggørelse Problemfelter Afgrænsningen til egenomsorg og sundhedsfremme. Der kan skelnes mellem empowerment (resultatet af at handlekompetence tildeles) og empowering som betegner aktiviteten, dvs. udvikling af patienters og borgeres styrker og ressourcer. Den danske term dækker begge dele. element i sundhedsfremme der har til formål at bibringe patienter og andre borgeres handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed Individuel eller psykologisk empowerment relaterer sig til individets evne til at tage kontrol over eget liv. Kommentarerne er svært tilgængeligt i den form de er beskrevet. Retter telemedicin sig mod empowering af grupper, eller kan dette udelades fra kommentarerne i dette diagram? Forslag til tekst: element i sundhedsfremme der har til formål at fremme den enkelte patients eller gruppe af borgeres handleevne, kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed Lokalsamfunds og gruppers empowerment relaterer sig til kollektiv aktion for at få større indflydelse
21 Forebyggelse, folkesundhed, sundhedsfremme 13 empowerment magtmobilisering myndiggørelse på og kontrol over levevilkår og livskvalitet. Facilitatorer af processen kan være offentlige myndigheder eller sundhedsprofessionelle samt professionelle i andre sektorer. Målgruppen er individer, grupper eller lokalsamfund. Eksempler på empowerment på lokalsamfundsniveau er I gang igen i Århus Amt og Sund by Horsens. Problemfelter Afgrænsningen til egenomsorg og sundhedsfremme. Der kan skelnes mellem empowerment (resultatet af at handlekompetence tildeles) og empowering som betegner aktiviteten, dvs. udvikling af patienters og borgeres styrker og ressourcer. Den danske term dækker begge dele. element i sundhedsfremme der har til formål at bibringe patienter og andre borgeres handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed Problemfelter Afgrænsningen til egenomsorg og sundhedsfremme. Der kan skelnes mellem empowerment (resultatet af en øget handlekompetence) og empowering som betegner aktiviteten der fører til udvikling af patienters og borgeres styrker og ressourcer. Den danske term dækker begge dele. Individuel eller psykologisk empowerment Betyder Individuel eller psykologisk empowerment at
22 relaterer sig til individets evne til at tage kontrol over eget liv. Lokalsamfunds og gruppers empowerment relaterer sig til kollektiv aktion for at få større indflydelse på og kontrol over levevilkår og livskvalitet. Facilitatorer af processen kan være offentlige myndigheder eller sundhedsprofessionelle samt professionelle i andre sektorer. Målgruppen er individer, grupper eller lokalsamfund. Eksempler på empowerment på lokalsamfundsniveau er I gang igen i Århus Amt og Sund by Horsens. der er tale om synonymer eller to underbegreber? Undersøgelse 14 intervention patientorienteret ydelse Problemfelter Afgrænsningen til egenomsorg og sundhedsfremme. Der kan skelnes mellem empowerment (resultatet af at handlekompetence tildeles) og empowering som betegner aktiviteten, dvs. udvikling af patienters og borgeres styrker og ressourcer. Den danske term dækker begge dele. sundhedsaktivitet der på baggrund af indikation tilsigter at belyse eller påvirke en patients helbredstilstand Modsætningsfyldt og forkert se ovenfor. Hvis synonym fjernes og ordet belyse fjernes fra defi- Anden og mere snæver forståelse af begrebet. Se rapporten afsnit 1.
23 Forløbsbegreber nition, vil det muligvis fungere. Men hvad er en plan så? 15 centralt opsamlingspunkt 15 centralt opsamlingspunkt informations- og kommunikationsteknologi hvor opsamlede data fra lokal opsamlingsenhed lagres og kan anvendes fra På et centralt opsamlingspunkt kan fx hjemmemonitoreringsdata lagres i en database og bringes i klinisk anvendelse. informations- og kommunikationsteknologi hvor opsamlede data fra lokal opsamlingsenhed lagres og kan anvendes fra Centralt i forhold til hvad? Det kan jo være en mobiltelefon eller Googles server park. Det er perspektiv-afhængigt og giver derfor ikke umiddelbart mening? Menes der Data Service, Data repository og hvad med dynamiske data som ikke opbevares men udledes af andre data. Fx vil alder ikke være lagret, men dato for måling samt fødselsår fx Hvordan forholder man sig til hvem der tilgår er det et sted hvor alle har adgang og hvad med det punkt, hvor man kontakter sundhedsprofessionelle eller andre udbydere? Skal det her bruges til at beskrive en arkitektur, så sæt det op på den måde. Evt. med ord som webservice etc. Eller Database etc. Hvis det er tænkt som sted, der integrerer indsamlede data, så er det muligvis noget andet, men det som dybest set står i beskrivelsen er et udtryk for en beskrivelse af et data adgangspunkt. Fører ikke til ændring. På et centralt opsamlingspunkt kan fx Forslag til ændring af den med gult markeret tekst, hvis På et centralt opsamlingspunkt kan fx Ja. Se også forslaget om at udelade
24 15 centralt opsamlingspunkt hjemmemonitoreringsdata lagres i en database og bringes i klinisk anvendelse. informations- og kommunikationsteknologi hvor opsamlede data fra lokale opsamlingsenheder lagres og kan anvendes fra forslag om at slette hjemmemonitorering godtages. Bedre term: central dataopsamlingsenhed selvmonitoreringsdata lagres i en database og bringes i klinisk anvendelse. hjemmemonitorering. central dataopsamlingspunk indføres som term tidligere term bliver synonym. 15 centralt opsamlingspunkt På et centralt opsamlingspunkt kan fx hjemmemonitoreringsdata lagres i en database og bringes i klinisk anvendelse. informations- og kommunikationsteknologi hvor opsamlede data fra lokal opsamlingsenhed lagres og kan anvendes fra BHE Det centrale opsamlingspunkt kan være opsamlingspunkt for både sundheds- og omsorgs-data / metadata som supplerende information til sundhedsdata Fører ikke ændring. 16 lokal opsamlingsenhed På et centralt opsamlingspunkt kan fx hjemmemonitoreringsdata lagres i en database og bringes i klinisk anvendelse. informations- og kommunikationsteknologi der opsamler og videresender data fra en patient til et centralt opsamlingspunkt Vil være bedre at skrive om når der er taget stilling til punkt ovenfor. Kan måske fungere, men hvad med wearables. Wearables er også lokale opsamlingsenheder. Uddybes i rapporten?? Data kan være indrapporteret af patienten og/eller opsamlet fra måleudstyr.
25 En lokal opsamlingsenhed kan fx være en mobiltelefon, en tablet eller et til formålet specielt udviklet udstyr. 16 lokal opsamlingsenhed informations- og kommunikationsteknologi der opsamler og videresender data fra en patient til et centralt opsamlingspunkt Data kan være indrapporteret af patienten og/eller opsamlet fra måleudstyr. Data opsamlet fra et måleudstyr er vel også indrapporteret af patienten? Data kan være indtastet af patienten og/eller opsamlet fra måleudstyr. Indrapporteret dækker bredere. 16 lokal opsamlingsenhed En lokal opsamlingsenhed kan fx være en mobiltelefon, en tablet eller et til formålet specielt udviklet udstyr. informations- og kommunikationsteknologi der opsamler og videresender data fra en patient til et centralt opsamlingspunkt Bedre term: lokal dataopsamlingsenhed lokal dataopsamlingsenhed indføres som term tidligere term bliver synonym. Data kan være indrapporteret af patienten og/eller opsamlet fra måleudstyr. En lokal opsamlingsenhed kan fx være en mobiltelefon, en tablet eller et til formålet specielt udviklet udstyr.
26 Administrative begreber Undersøgelse Administrative begreber Undersøgelse 17 visitation visitering triage 17 visitation visitering triage sundhedsfaglig vurdering og administrativ vurdering af en patients behov for sundhedsaktiviteter og prioritering heraf på baggrund af en henvisning eller en patientkontakt sundhedsfaglig vurdering og administrativ vurdering af en patients behov for sundhedsaktiviteter og prioritering heraf på baggrund af en henvisning eller en patientkontakt Interessant at man kan overrule administrativt? Menes der virkelig det? Hvad vil man udtrykke her og hvordan afgrænser man til den lægelige forståelse af triage. Hvem visiterer til hvem i en non-hierarkisk struktur i et telesundhedsmiljø. Omfatter triage administrativ vurdering? Definition af triage fra min studerendes speciale?: procedure hvis formål er at prioritere patienten til lægefaglig vurdering Baseret på følgende: Triage er et prioriteringsredskab, der skal sikre, at de patienter, der har tidskritisk sygdom eller tilskadekomst, behandles hurtigt. Ved ankomst til akutmodtagelsen inddeles patienterne i kategorier alt efter deres sundhedsfaglige behov. Triagekategorien angiver en maksimal tidsgrænse til lægefaglig vurdering, hvilke patienter der skal tilses først og fastlægger en løbende revurdering af patienten afhængigt af hastegrad og alvorlighed. Kilde: Sundhedsstyrelsen et al. (2014) : Faglig gennemgang af akutmodtagelserne - Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - 29 Udelad triage som synonym? Spørg Anne Reuss, NSI.
information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel
NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,
Læs mereNBS Telemedicinbegreber
NBS Telemedicinbegreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.1/ november 2015 Historien om De blinde mænd og elefanten Rapport NBS Telemedicinbegreber Kolofon: Titel
Læs mereHvem er Netplan Care og hvorfor interesserer vi os for den telemedicinske kortlægning? Analyse og observationer vedr. den telemedicinske kortlægning
1 Hvem er Netplan Care og hvorfor interesserer vi os for den telemedicinske kortlægning? Analyse og observationer vedr. den telemedicinske kortlægning Ønsker (anbefalinger) for den nationale telemedicinske
Læs mereTelemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital
Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereOftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :
HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without
Læs mereOPGAVE- OG ANSVARSFORDELING
TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen 02-Klinisk Proces
Afrapportering fra arbejdsgruppen 02-Klinisk Proces Indledning Arbejdsgruppe NBS02 Klinisk Proces (i nærværende dokument refererer Klinisk Proces til arbejdsgruppen). Deltagere og formand Titel/navn/adresse
Læs mereHvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde
Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk
Læs mereIntroduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital
Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:
Læs mereNBS Organisatoriske begreber
NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner
Læs mereTelemedicin. - Behandling over afstand.
Telemedicin - Behandling over afstand www.regionmidtjylland.dk Hvad er telemedicin? Grundlæggende handler telemedicin om to ting: at sundhedsydelser ved hjælp af teknologi kan overføres over afstande.
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereTelemedicin i stor skala er Danmark klar?
Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO
Læs mereHjertesvigt TeleCare Nord. Opfølgning på data i kommune Formål. Aktør. Kompetencer. Data. Farvekoder. Kommunen følger op på borgerens data.
Opfølgning på data i kommune Formål Kommunen følger op på borgerens data. Aktør Kommune Hjertesvigt TeleCare Nord Kompetencer Sygeplejefaglige kompetencer som beskrevet i Opgave- og ansvarsfordeling. Data
Læs mereTjek temperaturen på telemedicin
Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereTerminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013
Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013 Ulla Lund Eskildsen, MI. Projektleder FSIII ule@kl.dk Fælles Sprog III (FSIII) Terminologi Tilstand FÆLLES SPROG Symptom
Læs merenegativt, og således føre til ny indplacering i grupperne.
1 Stratificeringen bør gentages med jævne mellemrum, idet patientens tilstand kan udvikle sig både positivt og negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne. 0-1 eksaserbationer pr år 2 En
Læs mereTelemedicin / digital velfærd
Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet
Læs mereDet Telemedicinske Landkort
Det Telemedicinske Landkort E-sundhedsobservatoriet 2016 Lone Høiberg, lho@medcom.dk Det telemedicinske landkort Baggrund og formål Hvem bruger det telemedicinske landkort? Hvad kan du bruge det telemedicinske
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereHvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge
Hvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge Fitbit Zip til hjertepatienter i telerehabilitering 2 3 Hvilken indvirkning har teknologien på
Læs mereVelfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap
Velfærdsteknologi Sundhed, Ældre og Handicap VELFÆRDSTEKNOLOGI I HJØRRING KOMMUNE I Hjørring Kommune vil vi i samarbejde mellem borgere og medarbejdere skabe rammerne for et godt liv for vores borgere.
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereTelemedicin og forandringer
Telemedicin og forandringer 30. november 2016 på Koldkjærgård v/ Britta Ravn Center for Telemedicin https://www.youtube.com/watch?v=yyf415wnz0w Center for Telemedicin, 2016 09.00-09.25 Det telemedicinske
Læs mereDen Digitale Landevej - Arkitekturprodukt
Indhold 1 B3 Forretningsservices... 2 2 Forretningsservices der udstilles af Den Digitale Landevej... 2 3 Forretningsservices der udstilles af andre... 4 3.1 De nationale forretningsservices som tilbydes
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereEvaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)
Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige
Læs mereKommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL. TeleCare Nord
1 Kommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL TeleCare Nord Side 1 2 Sundhedsprofessionel del Oprettelse af individuel monitoreringsplan Oprette spørgeskemaer med målinger
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereTeleCare Nord Resultater og erfaringer
TeleCare Nord Resultater og erfaringer Hvorfor Global udfordring med øget antal kronikere Pilot og forskningsprojekter viste potentiale Kronisk sygdom udgør en stor og stigende del af sundhedsbudgettet
Læs mereHorsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt
Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er
Læs mereAfrusning og behandling af abstinenssymptomer hos den alkoholafhængige samt afgiftning og substitutionsbehandling hos den stofafhængige
Bilag 2 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord. Begrebslisten er baseret på
Læs mereOPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE
DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS
Læs mereTIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred
TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig
Læs mereVejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
VEJ nr 9235 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 25. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr 1807168 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereTina Archard Heide Leder Digital Sundhed Diabetes Steno Diabetes Center Nordjylland / Telemedicin i Nordjylland
Tina Archard Heide Leder Digital Sundhed Diabetes Steno Diabetes Center Nordjylland Tah@rn.dk / 40159708 Telemedicin i Nordjylland Velfærdsteknologi Betegnelse for teknologiske løsninger der kan gøre borgere
Læs mereEvaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereUDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser)
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMLFI Koordineret med: Sagsnr.: 1807168 Dok. nr.: 806992 Dato: 24-01-2019 UDKAST Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereAV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?
? ZZ ZZ AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten? DATA FRA PATIENTER HVAD ER PRO-DATA? PRO-data (Patient Reported Outcome Data) er data om patientens helbredstilstand,
Læs mereHjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter
Sundhedsstrategisk Ledelse Evaluering af pilotprojekt Hjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter Laboratorium 8 November 2017 1 1. Indledning På baggrund af laboratorium 8 om en ny visitationsmodel
Læs merePATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT
PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT LÆS OM PROJEKTET OG DINE MULIGHEDER FOR DELTAGELSE PATIENTINFORMATION TELECARE NORD
Læs mereE-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud
E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard
Læs mereTeleCare Nord Erfaringer med telemedicin i stor skala. Tina Archard Heide Projektchef TeleCare Nord
TeleCare Nord Erfaringer med telemedicin i stor skala Tina Archard Heide Projektchef TeleCare Nord TeleCare Nord storskala Alle nordjyske KOL-patienter, der er meget besværet af KOL, og som kan have gavn
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereAnalyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune
Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført
Læs mereCURA ARBEJDSGANG VEJLEDNING TIL JOURNALOPTAGELSE TIL SUL- YDELSER
Odsherred Kommune CURA ARBEJDSGANG VEJLEDNING TIL JOURNALOPTAGELSE TIL SUL- YDELSER Indhold Hvem skal arbejde med dette i Cura... 3 Hvad skal udføres i Cura... 3 Stamdata... 3 Medicin... 3 Helbredstilstande...
Læs mereHøringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner
Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger
Læs mereHvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?
SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereTværsektorielt samarbejde om og med patienten
Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national
Læs mereKOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I
KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I UDFORDRINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET Stigning i antallet af ældre borgere Stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme Færre i den
Læs mereNyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark
Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk
Læs merePerspektiver, udfordringer og eksempler på telemedicin
Telemedicin - Perspektiver for almen praksis og patienterne Temadrøftelse d. 25. februar 2016 Program Perspektiver, udfordringer og eksempler på telemedicin v/centerleder Britta Ravn, Center for Telemedicin,
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereEvaluering af CoLab Odense, oktober 2016
Evaluering af CoLab Odense, oktober 2016 Oversigt Fuji Machine (JP) 01-06-2014 Afsluttet som CoLab projekt -20 15 Fuji Machine (JP) Tiltrækning I 2014 underskrev Fuji Machine en 2-årig samarbejdsaftale
Læs mereBILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Læs mereAt at skabe narrativer
At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel
Læs mereSundhedssporet: Bidrag til udvikling af løsning, det sundhedsfaglige indhold: principper for grænseværdier
Sundhedssporet: Bidrag til udvikling af løsning, det sundhedsfaglige indhold: principper for grænseværdier Opgave og ansvarsfordelingen Aktivitet / opgave Ansvarlige for at udføre Kompetencer Identifikation:
Læs mereHorsens på Forkant med Sundhed
Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant
Læs mereHVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER
HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne
Læs mereTelemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk
Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk Hvad er MedCom? MedCom er et
Læs mereEvaluering at projektet: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering.
Evaluering at projektet: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering. Baggrund Som konsekvens af et stigende antal patienter, der er ekstra udsat for diabetiske fodsår og venøse bensår, oplever sundhedssektoren
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereBORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV
SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV Den 7. december 2015 SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER Agenda 1. Kort om mål og indsatser på social og sundhedsområdet
Læs mereDet sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Læs mereForslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016
Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig
Læs mereForeløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011
Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Oktober 2011 Projektets formål er at eftervise, at det er muligt, at opnå følgende fordele
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereKompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser
Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Titel Instruks for: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet
Læs mereBilag III Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer skal indføres i det gældende produktresumé, etikettering og indlægsseddel. Det er de endelige versioner, der blev opnået
Læs mereForebyggelsesrådet for Ældrebefolkningen foreslår, at forebyggelsesopgaven på ældreområdet prioriteres i de kommende års budgetter
Bilag 1 Forebyggelsesrådets kommentar til kommunens forestående budgetseminar april 2017: Forebyggelsesrådet for Ældrebefolkningen foreslår, at forebyggelsesopgaven på ældreområdet prioriteres i de kommende
Læs mereJeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er
Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereOversigt. Score: 2,42ud af 3
BioRemind Connect Oversigt Appens navn : BioRemind Connect Dato: 3/11/2017 Score: 2,42ud af 3 Resume: BioRemind Connect er en platform der kombinerer web og app. I platformen kan behandleren sammensætte
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereIDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv
IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereForebyggelse INDSATSOMRÅDE 3
INDSATSOMRÅDE 3 Forebyggelse Den teknologiske udvikling flytter markant på rammerne for, hvordan sundhedsydelser kan leveres og giver mulighed for en tidligere og mere mål - rettet indsats. 44 Digitalisering
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereDet telemedicinske landkort med øget fokus
1 Det telemedicinske landkort med øget fokus på kvalitet og anvendelse Lone Høiberg, MedCom, lho@medcom.dk Anne Mette Møller, Netplan, amm@netplan.dk Mie Borch Dahl Kristensen, mbk@medcom.dk 2 Agenda Memory
Læs mereOdense Universitetshospital - Det Innovative Hospital innovationschef Tessa Lind Gjødesen, MPM, ph.d.
Odense Universitetshospital - Det Innovative Hospital innovationschef Tessa Lind Gjødesen, MPM, ph.d. Agenda Hvad driver innovation på OUH og på tværs af sektorer Trends og tendenser for sundhedsteknologi
Læs mereSundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare
Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., PhD. indenfor Pervasive Healthcare Hvad er Pervasive Healthcare? PH betyder
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereInformation om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation
Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation Version 02.03.2017 På Læringsseminaret for LKT-Palliation kom der mange spørgsmål om de praktiske omstændigheder ved udfyldelse af bl.a.
Læs merestatus og fremtidens behov?
status og fremtidens behov? Agenda Visionen for velfærdsteknologi i Hvor er vi, og hvad har vi opnået? Borgere i eget hjem. Hvordan? De første skridt ind i fremtiden Gratis Tryghed, telebesøgsvenner og
Læs mere8. Telemedicinske kortlægningsgruppemøde. Mandag d. 11. april 2016
8. Telemedicinske kortlægningsgruppemøde Mandag d. 11. april 2016 2 Agenda Velkomst Orientering Præsentation af den nye telemedicinske landkort uddata Præsentation af nyt design på inddateringssiden v/christina
Læs mere