HÅNDBOG TØMIDLER DRIFT NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

Transkript

1 HÅNDBOG DRIFT NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) Høringsfrist

2 FORORD Denne håndbog er udarbejdet af en ad-hoc arbejdsgruppe under vejregelgruppen Vinter (Vinterudvalget). Vejregelgruppen Vinter nedsatte i 2012 ad-hoc arbejdsgruppen med det formål at udarbejde forslag til strategi for valg af tømiddel og dosering ved forskellige vejtemperaturer og vejtilstande ud fra de forskellige tømidlers smeltekapacitet, frysepunktstemperatur, miljøpåvirkning og økonomi. Det blev besluttet, at alternative tømidler skulle indgå i ad-hoc arbejdsgruppens arbejde. Medlemmer af ad-hoc arbejdsgruppen har været følgende: Freddy Knudsen, (formand), Vejdirektoratet, Peter Johnsen, (sekretær), Johnsen Consult, fra juni 2013 Christina Kjølby Kronborg, Vejdirektoratet Michel M. Eram, Vejdirektoratet Per Attrup, Sund og Bælt Jan Dabros, Henrik Nygaard FRI, indtil juni 2013 Preben Dahl, Aarhus Universitet, Bygholm indtil oktober 2015 Morten Ingerslev, Inst. Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Josef Josefsen, Bocons Aps, indtil januar 2014 Christina Kastrup Madsen, Furesø Kommune Krister Persson, Aarhus Universitet, Bygholm Simon Skov, Inst. Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Kim Sørensen, Københavns Kommune/Hillerød Kommune Håndbog giver svar på de mere praktiske forhold omkring valg af tømidler. Nogle af de mere detaljerede tekniske oplysninger er beskrevet i Tømidler - Viden og dokumentation. Efter håndbogens godkendelse i vejregelgruppen Vintertjeneste er håndbogen sendt til Vejregelrådet med anmodning om godkendelse. Håndbogen erstatter Vejregel for tømidler, sand og grus til glatførebekæmpelse, 1. november Vejregelgruppen Vintertjeneste (Vinterudvalget) har haft følgende sammensætning: Freddy Knudsen (formand), Vejdirektoratet Henrik Nygaard, Eget firma (fagsekretær) Peter Risegaard Jakobsen, Vejdirektoratet Ole Hardt, Vejdirektoratet (VRS) Charlotte Vithen, Vejdirektoratet 2 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

3 Holger C. Duus, Sønderborg Kommune Jørgen Veisig, Faxe Kommune Peter Dalsgaard, Herning Kommune Per Attrup, Sund & Bælt Niels Sloth Christiansen, Aalborg Kommune Jens Bruun Jensen, Aarhus Kommune Kim Niels Sørensen, Hillerød Kommune Claus Kern Hansen, DMI De væsentligste ændringer i den nye håndbog er, at der er foretaget en opdatering af viden fra den gældende håndbog. Der er introduceret en mere detaljeret beskrivelse af en række alternative tømidler. Der er tilføjet afsnit om hvorledes situationer med meget lave temperaturer kan håndteres, og det er angivet hvorledes forskellige tømidler kan blandes, hvis der ønskes et lavere frysepunkt, hurtigere optøning, eller større anvendelse af mere miljøvenlige produkter. Til håndbogen er der udarbejdet et dokument i form af Tømidler - Viden og dokumentation, som går mere i dybden med nogle af de behandlede emner. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 6 2 DEFINITIONER OG FORKLARINGER 7 3 SAMMENLIGNING AF DE FORSKELLIGE Indledning Effektivitet (tømidlers smelteegenskaber) Miljømæssige forhold Korrosion Opbevaring, håndtering og bortskaffelse Samlet oversigt over tømidlers egenskaber Økonomi 15 4 S VIRKEMÅDE Indledning Frysepunktssænkning Indledning Natriumklorid (NaCl) Generelt Egenskaber som tømiddel Doseringsvejledning Krav til vejsalt og saltlage Spredemateriel Miljøpåvirkninger Påvirkning på konstruktioner Opbevaring og holdbarhed Håndtering Sammendrag Magnesiumklorid (MgCl 2 ) Kalciumklorid (CaCl 2 ) Generelt Egenskaber som tømiddel Calciummagnesiumacetat CaMg 2 (CH 3 COO) Generelt 50 4 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

5 5.6 Kaliumformiat (CHKO 2 ) Natriumformiat (NaHCO 2 ) Generelt 60 Egenskaber som tømiddel 60 Håndtering 63 Sammendrag 63 6 FRIKTIONSFORBEDRENDE MATERIALER Indledning Generelt 65 Egenskaber 65 Spredemateriel 66 Miljøpåvirkninger 66 Påvirkning på konstruktioner 66 Opbevaring og holdbarhed 67 Håndtering 67 Sammendrag Andre friktionsforbedrende materialer 67 7 BLANDING AF FORSKELLIGE Generelt Calciummagnesiumacetat og kaliumformiat Safecote 69 8 PRAKTISK ANVENDELSE AF VEJSALT Generelt Indsatser 72 Faktorer og processer der har indflydelse på saltningen Spredningsmetoder Samlet anbefaling 74 9 STRATEGI FOR EFFEKTIV GLATFØREBEKÆMPELSE VED MEGET LAVE VEJTEMPERATURER Generelt Magnesiumklorid Kalciumklorid Kaliumformiat 77 BILAG 1 FORSØG MED CALCIUMMAGNESIUMACETAT I FURESØ KOMMUNE 78 Tømiddel 79 BILAG 2 FORSØG MED CALCIUMMAGNESIUMACETAT OG KALIUMFORMIAT PÅ STOREBÆLTSFORBINDELSEN 82 BILAG 3 FORSØG MED KALIUMFORMIAT I KØBENHAVNS KOMMUNE 85 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 5

6 1 INDLEDNING Håndbogen er opbygget således, at der i afsnit 2 er angivet definitioner og forklaringer. I afsnit 3 er angivet en overordnet oversigt over tømidlerne hvad angår effektivitet, miljømæssige forhold, økonomi, korrosion, opbevaring og håndtering. Afsnit 4 er en beskrivelse af tømidlers virkemåde ved forskellige temperaturer. I afsnit 5 er der en mere detaljeret gennemgang af de forskellige tømidler med hensyn til effektivitet, miljømæssige forhold, korrosion, opbevaring og håndtering. De tømidler der er gennemgået er følgende: Natriumklorid Magnesiumklorid Kalciumklorid Calciummagnesiumacetat (CMA) Kaliumformiat Natriumformiat. Afsnit 6 er en gennemgang af friktionsforbedrende materialer, som hovedsageligt anvendes, hvor der er gående trafik eller på mindre trafikerede kørebaner. I afsnit 7 er det beskrevet, hvorledes forskellige tømidler kan blandes, hvis der ønskes et lavere frysepunkt, hurtigere optøning, eller større anvendelse af mere miljøvenlige produkter. Afsnit 8 beskriver den praktiske anvendelse af vejsalt. I afsnit 9 er der angivet løsningsmetoder ved meget lave temperaturer, både præventivt, og hvis der allerede er opstået is. I bilag 1,2 og 3 er der beskrevet praktiske erfaringer ved anvendelse af calciummagnesiumacetat, kaliumformiat og natriumformiat. Et væsentligt element med hensyn til indsats/dosering er den eventuelle mængde af restsalt, som er tilbage på færdselsarealet. Betydningen er ved at blive undersøgt og indgår derfor ikke i anbefalingerne i håndbogen. Trafikmængden på kørebanen har betydning for smeltning af sne/rim/is ved at temperaturen stiger, men trafikken kan samtidig bevirke at tømidlet fjernes fra færdselsarealet. Som ved restsalt undersøges trafikkens betydning, men resultaterne foreligger endnu ikke i deres fulde udstrækning. 6 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

7 De anbefalinger der er givet omkring dosering 1 er baseret på en vægtning mellem teoretiske beregninger, praktiske erfaringer, og den doseringspraksis, der hidtil er anvendt. Forhold omkring vintertjeneste og støjdæmpende belægninger er ikke beskrevet. Der henvises til danske og udenlandske forsøg og beskrivelser med hensyn til viden og erfaring. 2 DEFINITIONER OG FORKLARINGER Begreber som er anvendt i håndbogen er gennemgået i det følgende: Afblæsning af tømiddel (Blow-off) Tømiddel som ligger på færdselsarealet i tør tilstand og blæses af færdselsarealet, når køretøjer skaber turbulens, og danner en støvsky af tømidlet. Afstrømning af saltopløsninger (Run-off) Opløst tømiddel som forsvinder i forbindelse med naturlig vandafstrømning af færdselsarealet. 1 Afsnit 3 DOSERINGSINSTRUKSER i Tømidler viden og dokumentation NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 7

8 Effektivitet Tømidlers effektivitet er en samlet vurdering af tømidlets smelteegenskaber. Dvs. hvor stor en mængde tømiddel skal der til for at optø en given mængde is, ved hvilke temperaturer virker opløsningen, og hvor lang tid tager optøningen. Eutektisk opløsning En opløsning af to stoffer i et sådant forhold at den har et lavere smeltepunkt end alle andre blandinger af stofferne. Eutektisk temperatur Eutektisk temperatur i et fasediagram angiver den kemiske sammensætnings temperatur, der svarer til det laveste smeltepunkt af en blanding af stoffer. Frysepunktstemperatur Den temperatur, ved hvilken en væske fryser og bliver til et fast stof. Færdselsareal Areal bestemt for færdsel, dvs. kørebaner, cykelstier, gangstier og fortov i forbindelse med vintertjeneste. Hygroskopisk Betegnelse for stof, der kan optage vanddamp fra omgivelserne. Islag Vand på overfladen, som bliver kølet af og fryser til is. Isslag Underafkølet regn, som rammer en overflade med temperatur under 0 C. Jordvand 8 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

9 Jordvand er ikke-bundet vand mellem jordoverfladen og grundvandsspejlet. Jordvandet er en dynamisk pulje, der siver nedad mod grundvandet ved overskud, og opad hvis fordampningen overstiger nedbøren. Desuden forsynes vegetationen fra jordvandet. Koncentration Mål for mængden af et stof i en blanding af stoffer. Miljømærke (Svanemærke) Mærkning af et produkt, der giver forbrugerne mulighed for at vælge de produkter, der påvirker miljøet mindst. Svanemærket er det nordiske miljømærke for produkter, der ikke er fødevarer. Varer med mærket indikerer, at varen er blandt de mindst miljøbelastende i den pågældende varegruppe. Svanemærket sætter grænser for udledning af giftige stoffer og for indholdet af uønskede stoffer i varen. Opløselighed Den maksimale mængde af et stof, der kan opløses i et givet opløsningsmiddel ved en bestemt temperatur. Reaktionsvarme Udvikling eller forbrug af varme i forbindelse med en kemisk reaktion. Restsalt Aktuel mængde salt på et givet tidspunkt efter saltning på færdselsarealer. Restsaltmængde på et færdselsareal vil blive påvirket af flere processer og faktorer. Figuren viser en principmodel for massebalance på et færdselsareal. Modellen viser de processer, der påvirker mængden af salt på færdselsarealet. Modellen antager, at der på færdselsarealet kan være masse i form af uopløst salt, saltlage og vand. Følgende processer bringer masse ind og ud af systemet: 1. Spredning af tørt og fugtigt salt 2. Spredning af saltlage 3. Blow-off (tør salt/saltkrystaller som blæses af kørebanen på grund af trafik) 4. Run-off (afstrømning af væske/saltopløsning fra vejoverflade) NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 9

10 5. Splash + spray-off (væske/saltlage fjernet fra kørebanen på grund af trafik) 6. Fordampning af væske på vejoverflade 7. Kondensering af fugtighed på vejoverflade 8. Nedbør i form af regn, slud eller sne. Smelteeffekt Smelteeffekt er den mængde tømiddel, der skal til for at smelte 100 gram is pr m 2 eller 0,1 mm lag is/m 2. Smeltekapacitet Smeltekapacitet er den mængde is, som smeltes pr gram tømiddel. Spray-off Opløst tømiddel, der dannes som en sky på grund af turbulens fra køretøjer og som blæses væk på grund af sidevind. Splash-off Opløst tømiddel, som sprøjtes væk fra færdselsarealet, når køretøjer passerer. Vægtfylde 10 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

11 Et materiales masse pr. rumfangsenhed. Vægt% (Vægtprocent) Mål for vægten af et stof i en blanding af stoffer udtrykt i procent. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 11

12 3 SAMMENLIGNING AF DE FORSKELLIGE 3.1 Indledning Dette afsnit er et sammendrag og en opsummering af de efterfølgende afsnit med det formål, at danne et overordnet overblik over de forskellige tømidler. Afsnittet er inddelt i følgende hovedemner: Effektivitet (tømidlers smelteegenskaber) Miljømæssige forhold Korrosion Opbevaring, håndtering og bortskaffelse Samlet oversigt over tømidlernes egenskaber Økonomi. Der er, hvor det er muligt, foretaget en vurdering af de forskellige tømidlers effektivitet, vurderet på en 5-trins-skala, hvor der er givet karakterer i form af snefnug. Den dårligste karakter er 1, og den bedste karakter er 5. Vurdering af tømidlers effektivitet - Karakterskala Dårlig Under middel Middel God Udmærket Tabel 1 Karakterskala. 3.2 Effektivitet (tømidlers smelteegenskaber) Virkning af tømidler afhænger af temperaturen og er mindre, jo koldere det er. Ved lavere temperaturer skal mængden af tømiddel forøges, hvis det skal kunne smelte den samme mængde is som ved en højere temperatur. Herudover er den tid det tager at smelte en mængde is også en vigtig parameter, når tømidlets effektivitet skal bedømmes. Sammenligningerne er derfor set over en tidsmæssig periode på 60 min. Endelig er kørebanens tilstand med hensyn til mængden af vand/is/sne en væsentlig faktor for, hvor meget tømiddel der skal anvendes. Der er taget hensyn til mængden af vand/is/sne på kørebanen i de enkelte doseringsvejledninger. Den mere detaljerede gennemgang af tømidlers virkemåde fremgår af afsnit 4. I de følgende figurer er der en oversigt over tømidlers smeltekapacitet fra 0 til -20 C. Vurderingen skal læses lodret. Det vil sige, at det er en vurdering af tømidlerne imellem ved den enkelte temperatur, og skemaet kan ikke tolkes vandret for det enkelte tømiddel (fx kan det ikke læses således, at kaliumformiat er bedre ved -10 C end ved -8 C). Tømidler Natriumklorid 98% Tabel 2 Sammenligning af smeltekapacitet g smeltet is/g tømiddel. Eutektisk/ fryspunktstemperatur * C -21,1 Natriumformiat 98% * Magnesiumklorid 47% Kaliumformiat 50% Kalciumklorid 77% Kalciumklorid 32% Smeltekapacitet (gram smeltet is/gram tømiddel) ved grader C CMA 25% * -33,6-50* -54,4-29* 12 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

13 Figur 1 Smeltekapacitet 3.3 Miljømæssige forhold Tømidler påvirker i større eller mindre grad miljøet og kan overordnet beskrives på følgende måde: Klorider (natriumklorid, magnesiumklorid og kalciumklorid) belaster miljøet i større mængder Acetater (fx calciummagnesiumacetat) og formiater (kaliumformiat og natriumformiat) anses som miljøvenlige tømidler. Nogle tømidler har opnået miljømærket Svanen. Tømidlernes miljømæssige forhold er beskrevet under hvert enkelt tømiddel. I rapporten Miljøpåvirkning af traditionelt Natriumklorid og alternative tømidler - Et litteraturstudie under Vinterudvalget, Københavns Universitet, , er der en detaljeret beskrivelse af de miljømæssige konsekvenser. Generelt er tømidler omfattet af Miljøbeskyttelsesloven, hvad angår spredning til omgivelserne. Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet særlige forskrifter for brug af tømidler, og tilladelse til brug af tømidler og bortskaffelse af tømidler håndteres af den lokale miljømyndighed. Generelt er tømidler omfattet af kemikalielovgivningen, der bl.a. stiller krav til importører, producenter, sælgere og brugere. Kravene vedrører kendskab til stoffernes egenskaber, virkning og sikkerhedsforanstaltninger ved omgang med stoffet. Forhold omkring grundvand er ikke beskrevet i gennemgangen af de enkelte tømidler. Der er medtaget en beskrivelse af jordvand, og sammenhængen mellem grundvand og jordvand er følgende: Jordvand siver nedad, når nedbøren overstiger fordampningen og vegetationens optag. Det overskydende jordvand bliver således til grundvand, når det rammer grundvandsspejlet. Som følge af denne mekanisme, er der sammenhæng mellem jordvandskvaliteten og grundvandskvaliteten. Det 2 Miljøpåvirkning af traditionelt vejsalt og alternative tømidler, Ingerslev, Morten; Skov, Simon, Publication date: 2015 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 13

14 kan forventes, at de effekter der iagttages på jordvandet senere vil gælde for grundvandet. Mens jordvandet i høj grad udnyttes af og påvirker vegetationen, så har grundvandskvaliteten i højere grad effekt på ferskvandsøkosystemerne og drikkevandskvaliteten. 3.4 Korrosion Klorider er korrosive overfor bl.a. metaller og betonkonstruktioner. Formiater er korrosive over for visse metaller, men der er ikke konstateret skader på beton. Der er ikke konstateret korrosive egenskaber hos acetater. 3.5 Opbevaring, håndtering og bortskaffelse 3 De enkelte tømidler er i forhold til håndtering og arbejdsmiljø vurderet i fire kategorier: Opbevaring Opbevaring med andre stoffer Sikker håndtering Bortskaffelse. Der er anvendt en 5-trins-skala, hvor der er givet karaktererne 1,2, 3, 4 eller 5, hvor den dårligste karakter er 1, og den bedste karakter er 5. Dette giver følgende vurdering: Vurdering af tømidler i forhold til opbevaring, håndtering og bortskaffelse Tømiddel Opbevaring Opbevaring med andre stoffer Sikker håndtering Bortskaffelse Samlet karakter Natriumklorid 3 Natriumformiat 4 Magnesiumklorid 3 Kaliumformiat 4,5 Kalciumklorid 2 Calciummagnesiumacetat 3,5 Tabel 3 Vurdering af tømidler i forhold til opbevaring, håndtering og bortskaffelse. Den detaljerede beskrivelse omkring opbevaring, håndtering og bortskaffelse kan findes i sikkerhedsdatabladene i Tømidler viden og dokumentation 3.6 Samlet oversigt over tømidlers egenskaber 4 I den efterfølgende tabel er der angivet en samlet oversigt over de væsentligste egenskaber hos tømidler. 3 Afsnit 5 Sikkerhedsdatablade i Tømidler viden og dokumentation 4 Afsnit 2.5 Tømidlers smelteegenskaber i Tømidler viden og dokumentation samt 7 bilag 1. Metodebeskrivelse 14 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

15 Samlet oversigt over tømidlers egenskaber Tømidler Natriumklorid 98% Natriumklorid, 22 % lage Natriumformiat 98% Magnesiumklorid 47% Kaliumformiat 50% Kalciumklorid 77% Kalciumklorid 32% Eutektisk temperatur Eutektisk opløsning Vægtfylde ved 0 C C vægt % kg/l ved -2 C g smeltet is/g tømiddel Smeltekapacitet Smeltekapacitet ved -10 C g smeltet is/g tømiddel Viskositet ved 0 C µpa s Opløselighed ved 0 C -21,1 23,3 1,2 28,1 6, ,4-19,1* - 1,2 5,5 0, ,0 23,0 1,2 21,6 5, ,4-33,6 45,5 1,2 12,8 2, ,7-50* - 1,4 10,1 1, ,4 38,8 1,3 15, ,0-29* 93,4 1,3 5,7 1, CMA 25% -14* - 1,2 2,6 0, Tabel 4 Oversigt over tømidlers egenskaber. * Frysepunkstemperatur. 3.7 Økonomi Priserne på tømidler er varierende afhængig af bl.a. valgt tømiddel, bestilt mængde, udbud/efterspørgsel og transport. Når prisen på det enkelte tømiddel skal vurderes, er det også væsentligt at medtage omkostningerne til opbevaring, spredemateriel mv. På grund af de varierende priser, er der ikke angivet konkrete priser i håndbogen. Der er i stedet medtaget 2 eksempler på anvendelse af calciummagnesiumacetat og kaliumformiat i bilagene til håndbogen. Eksemplerne giver et overblik over de omkostninger, der kan være forbundet med anvendelsen af tømidlet. kg/l NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 15

16 4 S VIRKEMÅDE 4.1 Indledning For at et tømiddel skal kunne smelte is, skal tømidlet først være opløst, dvs. der skal være vand til stede, inden tømidlet kan virke. Generelt for tømidler gælder det, at deres evne til at smelte is/sne kommer fra 3 egenskaber: Hygroskopitet (optage og binde vand fra omgivelserne) 5 Reaktionsvarme (udvikle/forbruge varme ved opløsning) 6 Frysepunktssænkning (sænke frysepunktet for opløsningen). 7 Den efterfølgende tekst i afsnit 4.2 er koncentreret om frysepunktssænkning, som er den væsentligste faktor, hvad angår smeltning af is/sne. Beskrivelsen af tømidlers virkemåde i afsnit 4.2 er udelukkende baseret på teori og laboratorieforsøg om kemikaliers egenskaber. Der er således ikke taget hensyn til tømidlernes virkemåde i deres reelle miljø (trafik mv.). 4.2 Frysepunktssænkning Ved at opløse et tømiddel i vand sænkes opløsningens frysepunkt. Vands frysepunkt er 0 C, det vil sige, at vand fryser ved 0 C. Ved at tilsætte et tømiddel vil opløsningen ved afkøling ikke fryse ved 0 C, men ved en lavere temperatur. Denne virkning kan aflæses i et fasediagram. Et fasediagram har som den vandrette akse vægt% af det opløste tømiddel, og som den lodrette akse temperaturen af opløsningen. Frysepunktskurven viser opløsningens frysepunkt og dermed også smeltepunkt - afhængig af opløst mængde tømiddel. Et typisk eksempel er figur 2, der viser fasediagrammet (tyk streg) for alm. natriumklorid (natriumklorid; NaCl) Figur 2 Fasediagram for Natriumklorid. Fase 5 Afsnit 2.2 Hygroskopitet samt 8 bilag 2. Teoretiske effekter af tømidler i VIDEN OG DOKUMENTATION 6 Afsnit 2.3 Reaktionsvarme samt 8 bilag 2. Teoretiske effekter af tømidler i VIDEN OG DOKUMENTATION 7 Afsnit 2.4 Tømidlers frysepunktstemperatur samt 8 bilag 2. Teoretiske effekter af tømidler i VIDEN OG DOKUMENTATION 16 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

17 Ved en fase forstås en stofmængdes tilstandsform, fx findes vand i 3 tilstandsformer eller faser: en fast fase i form af is; en flydende fase i form af vand; og en gasformig fase i form af damp. Faseområde I en blanding kan flere faser optræde samtidig afhængig af koncentration og temperatur. De kombinationer af koncentration og temperatur, hvor fasernes art og antal er ens, udgør et faseområde. Fx vil en blanding af vand og salt (lage) udgøre ét område, så længe saltet er opløst. Kommer der mere salt i vandet så saltet ikke opløses fås et andet faseområde bestående af lage + (uopløst) salt. Fasekurve En fasekurve angiver grænsen mellem en eller flere faseområder. Diagrammets faseområder: Nederst i diagrammet, under den vandrette fasekurve, er et faseområde bestående af is (fast vand) og uopløst salt, dvs. én fast fase Til venstre er et faseområde vist mellem den vandrette fasekurve nederst og den venstre, buede frysepunktskurve. Her består faseområdet af to faser: is (fast vand) og lage (vand med opløst salt); dvs. en fast og en flydende fase Til højre, mellem den nederste vandrette frysepunktskurve og den højre, buede fasekurve, er der vist et faseområde bestående af to faser: uopløst salt og lage (vand med opløst salt), dvs. en fast og en flydende fase Endeligt, mellem den buede frysepunktskurve og den buede fasekurve, er der så et faseområde bestående af én fase: lage (vand med opløst salt). Fasediagrammets aflæsning Kendes blandingens vægt% og vejtemperatur, kan man ud fra fasediagrammet aflæse blandingens faser, altså hvordan blandingen ser ud. Kendes vejtemperaturen, kan det ud fra diagrammet aflæses, hvilken vægt% salt, der lige akkurat vil bringe blandingen i faseområdet med kun lage (en fase). Som eksempel bruges det før viste fasediagram for NaCl, se figur 3: Givet en blanding med 10 vægt% salt ved -10 C. Hvilket faseområde befinder den sig i? Først findes 10 vægt% NaCl på den vandrette akse, dernæst følges denne værdi lodret op i diagrammet, til man rammer den vandrette linje for -10 C (blå pil). Det ses, at dette punkt befinder sig i faseområdet med to faser: is og lage. Det vil altså sige, at ved -10 C vil en blanding med 10 vægt% NaCl ikke være i stand til at smelte al is. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 17

18 Fasediagram med frysepunktskurve for NaCl C is + lage lage salt + lage is + salt is + salt Vægt% NaCl Eutektisk punkt Figur 3 Fasediagram for natriumklorid For at al is er smeltet og blevet til lage, må punktet nødvendigvis befinde sig i faseområdet med kun én fase: lage. Ved at gå vandret ud af linjen for -10 C, kommer man til frysepunktskurven [sort], der adskiller området med to faser og området med én fase som lage. Ved at gå lodret ned fra dette punkt findes en vægt% på ca. 14 %. Tilføres mere salt end de 14 % stiger Vægtprocenten, og blandingen vil på et tidspunkt ramme den grønne fasekurve, grænsen mellem et faseområde med lage og et andet med både lage og uopløst salt ved ca. 25 vægt%. Kommer Vægtprocenten over denne værdi, vil der udfældes salt i blandingen. Eutektisk punkt (violet pil) Dette punkt defineres som den laveste temperatur, hvor hele blandingen stadig er flydende, altså som lage. Når denne temperatur kendes, kan den tilsvarende vægt% salt findes ud fra fasediagrammet. På figuren ses faseområdet med lage som den eneste fase at røre området med kun én fast fase ved en temperatur på -21 C. Den tilsvarende vægt% findes så til at være 23%. Opløselighed af NaCl. Ved 0 C kan der opløses 355 g salt i 1 liter vand (=1000 g vand), svarende til en vægt% på: 355 g 355g g 100% = 26% Kommes der mere end dette i vandet, vil det forblive uopløst. Ved lavere temperaturer kan der opløses mindre og mindre salt i vandet, indtil temperaturen når ned til det eutektiske punkt ved - 21 C: her kan opløses 302 g salt i 1 liter vand. Ved lavere temperaturer vil både saltet og vandet forblive fast, som nævnt tidligere. Fasediagrammets betydning Nu kan vægt% tømiddel være en lidt uhåndterlig størrrelse; bedre er det måske at angive mængden af tømiddel som en smelteeffekt Smelteeffekten er her defineret som dén mængde tømiddel, der skal til for at smelte et lag på 0,1 mm is pr. m 2, altså 18 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

19 Smelteeffekten = gram tømiddel pr 0,1 mm is/m 2. Sammenhængen mellem vægt% og smelteeffekt er angivet i tabel 5: Sammenhæng mellem vægt% og smelteeffekt Vægt% Smelteeffekt Tabel 5 Sammenhæng mellem vægt% og smelteeffekt. Hvis der fx i fasediagrammet aflæses en vægt% på 14, svarer det til en smelteeffekt på knap 18 eller ~17 g tømiddel pr 0,1 mm is/m 2. Beregningen af smelteeffekten ud fra vægt% er nærmere angivet i Tømidler Viden og dokumentation. Overdosering Ved at overdosere, dvs tilsætte mere tømiddel, end der kan opløses, befinder man sig i det højre område i fasediagrammet, markeret med i figur4: 0-5 C Fasediagram for NaCl Faseområde Faseområde med to faser: fast: is ("uopløst vand") Faseområde med to faser: fast = dihydrat Faseområde med én fast fase: is og dihydrat Vægt% NaCl Figur 4 Fasediagram med faseområder. Som det fremgår af figur 4, betyder det, at blandingen består dels af en flydende fase, lage, og dels af en fast fase, tømiddel, her dihydrat. Tømidlet vil som sådan ligge ubrugt hen og udgøre et spild; indtil der tilføres mere vand enten i form af fugtighed eller nedbør. Denne vandtilførsel vil derved give en lavere vægt% tømiddel i blandingen, dvs. vægtprocenten bevæger sig vandret til venstre i diagrammet ved den pågældende temperatur, indtil blandingen er i det grønne område (brun pil), hvor al is som bekendt er smeltet. Alt efter hvilket tømiddel der anvendes, kan overskydende tømiddel nedsætte friktionen. Specifikt for natriumklorid, vist på figur 4, gælder det, at der ved overdosering dannes en forbindelse af natriumchlorid, NaCl, og vand, H 2 O, i form af natriumchlorid-dihydrat, NaCl 2 H 2 O, i daglig tale blot kaldet dihydrat. Denne forbindelse er ret stabil ved lave temperaturer, og vil NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 19

20 ligesom ren natriumklorid, danne krystaller. Disse krystaller vil under visse forhold, afhængig af bl.a. temperatur og luftfugtighed, virke som en slags små kugler, som nedsætter friktionen. 20 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

21 5 5.1 Indledning I dette afsnit er de forskellige tømidler gennemgået med hensyn til effektivitet, miljømæssige forhold, korrosion, opbevaring og håndtering. Under afsnittet effektivitet er der for hvert enkelt tømiddel lavet en bedømmelse af de enkelte tømidlers effektivitet. Effektiviteten er baseret på følgende vurdering: Høj Normal Lav Høj effektivitet: Smeltekapacitet efter 60 minutter > 2 g smeltet is / g tømiddel. Normal effektivitet: Smeltekapacitet efter 60 minutter > 1 g smeltet is og < 2 g smeltet is / g tømiddel. Lav effektivitet: Smeltekapacitet efter 60 minutter < 1 g smeltet is / g tømiddel. Tabel 6 Bedømmelse af tømidlernes effektivitet. For de forskellige tømidler er der foreslået doseringer ved forskellige vejtilstande og temperaturer. De anbefalinger der er angivet om dosering er baseret på en blanding af hidtidige erfaringer og de resultater der er opnået ved laboratorieforsøg. Der er for præventiv saltning foreslået doseringer ved følgende vejtilstande: - Tør/let fugtig - Fugtig - Våd/snefald/isslag Herudover er der angivet doseringer, hvor der allerede er indtrådt glat føre. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 21

22 5.2 Natriumklorid (NaCl) Generelt Natriumklorid Findes i form af stensalt, havsalt eller vakuumsalt Natriumklorid er langt det mest benyttede tømiddel på færdselsarealer, såvel til præventiv saltning som til glatførebekæmpelse. Stensalt Stensalt bliver udvundet af undergrunden med bor, sprængning og nedbrydning. Stensalt består typisk af store korn og føles tørt. Stensalt med vandindhold < 1% består primært af store saltkorn, der kræver længere tid inden, det er opløst. Figur 5 Stensalt. Havsalt Havsalt fremstilles ved, at der pumpes store mængder af havvand ind i lavvandsbassiner. Havsalt udvindes i disse kæmpebassiner. Sol og vind er vigtige elementer ved fremstilling af naturligt havsalt. Solens varme får vandet til at fordampe. Havsaltet, som derefter ligger tilbage, vaskes og renses. Havsalt er en grovere type natriumklorid, dog med mindre kornstørrelser end stensalt. Havsalt er lidt mere fordelt mellem små og store korn og føles relativt fugtigt. Havsalt med vandindhold < 4% og mindre kornstørrelser end stensalt er lettere at opløse. Figur 6 Havsalt. Vakuumsalt Vakuumsalt fremstilles ved at opvarmet vand bliver pumpet ned i en salthorst, hvorved saltet bliver opløst. Saltopløsningen bliver pumpet op til overfladen og renset for urenheder ved forskellige fældningsprocesser. Derefter bliver saltvandet bragt til kogepunktet under vakuum i store fordampningskedler for at producere det fine vakuumsalt. Vakuumsalt består af små kornstørrelser, som klæber til hinanden og føles fugtigt. Figur 7 Vakuumsalt. 22 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

23 Vakuumsalt med vandindhold < 3% er den type salt, som opløses hurtigst i vand. Overordnet set, er der ikke forskel på smelteeffekt/kapacitet for de 3 salttyper. Der kan være mindre variation, som skyldes andelen af fremmedstoffer Egenskaber som tømiddel Effektivitet Vurdering af tømidlets smeltekapacitet ved temperatur mellem 0 til -20 C fremgår af følgende tabel. Natriumklorid 98 % Effektivitet Temperatur ( C) Tabel 7 Natriumklorids effektivitet ved temperatur mellem 0 til -20 C Doseringsvejledning Der foreligger doseringsvejledninger for kørebaner dækkende: Fugtsaltspredere Kombispredere. Vedledning om brug af saltlage og tørsalt indgår i de 2 doseringsvejledninger. Vejledningerne er opstillet i skema form og angiver forslag til doseringsvalg ved de forskellige udkaldsårsager For anvendelsen af de forskellige udkaldsårsager på de forskellige typer af kørebanens vintervejklasse, henvises der til Planlægning og udførelse af vintertjeneste. Doseringen er angivet i 3 intervaller for vejtemperaturerne: Fra -4 C til 0 C Fra -8 C indtil -4 C Fra -12 C indtil -8 C. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 23

24 Doseringsvejledning - Fugtsaltspredere Årsag Temperaturinterval Fra -4 C til 0 C Fra -8 C indtil -4 C Fra -12 C indtil -8 C Fugtsalt g pr. m 2, hvis ikke Tør er angivet Praktisk Teoretisk Praktisk Teoretisk Praktisk Teoretisk Præventivt på tørre kørebaner 1) 15 Præventivt på fugtige ) 2) kørebaner 30 Præventivt på våde ) kørebaner 3) ) 45 5) Præventivt mod 20 isslag og ved indtrådt glatøre 4) ) ) 90 Præventiv 20 Fugt Fugt Snefald Under snefald Efter snefald 20 6) Tør 20 6) Tør 20 6) Tør 20 6) Tør 20 6) Tør 20 6) Tør Tabel 8 Doseringsvejledning Natriumklorid - Fugtsaltpredere Forudsætning for doseringer: Praktiske mængder angiver min. dosering på 10 g pr. m². Max. dosering er 20 g pr. m². Teoretiske mængder angiver, det teoretiske doseringsbehov ved 30% fugtsaltning. Tør = Tørsaltning. Tør/Fugt = der skal vurderes om hvorvidt sneen er tør eller våd efter snefald. Ved tør sne anvendes fugtsaltning, og ved våd sne anvendes tørsaltning. Punkt 1-4) refererer til vandmængder på kørebanen, som er defineret i vejvejr.dk for vejtilstand. 5) Spredning gentages om nødvendigt, til situationen er normaliseret 6) Saltning udføres samtidig med snerydning (kombikørsel) ved hver gennemkørsel. 24 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

25 Doseringsvejledning Kombispredere Årsag Temperaturinterval Fra 0 C til -4 C Fra -8 C indtil -4 C Fra -12 C indtil -8 C Praktisk Teoretisk Bemær kning Praktisk Teoretisk Bemær kning Praktisk Teoretisk Bemær kning g/m 2 ml/ g/m 2 m 2 g/m 2 ml/ g/m 2 m 2 g/m 2 ml/ m 2 g/m 2 Præventivt på tørre kørebaner 1) Præventivt på fugtige kørebaner 2) Præventivt på våde kørebaner 3) Præventivt mod isslag og ved indtrådt glatføre 4) Snefald Præventiv F F F F F 20 5) F F 20 5) F 20 5) F 20 5) F 20 5) F 20 5) F Fugt Fugt Fugt Under snefald Efter snefald 20 6) + 0 Tør 20 6) + 0 Tør 20 6) + 0 Tør 20 6) + 0 Tør 20 6) + 0 Tør 20 6) + 0 Tør Tabel 9 Doseringsvejledning Natriumklorid - Kombispredere Forudsætning for doseringer: F = Fugtsaltspredning Se endvidere under tabel 8. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 25

26 Fasediagram Figur 8 Fasediagram for salt NaCl. Kemiske egenskaber Eutektisk temperatur: -21,1 C Eutektisk opløsning: 23,3 vægt % Vægtfylde ved 0 C: 1,2 kg/l Opløselighed ved 0 C: 0,4 kg/l Krav til vejsalt og saltlage 8 Generelt De normale krav til vejsalt og saltlage er gennemgået i den første del af afsnittet, og efterfølgende er der som et alternativ gennemgået krav, som fremgår af den nye europæiske standard for vejsalt og saltlage. Det må formodes, at saltleverandørerne fremover i højere grad vil levere salt efter den europæiske standard, men der vil være en overgangsperiode, da den europæiske standard først er udgivet i efteråret Eksisterende krav til vejsalt Leverandøren skal opfylde de anførte krav på leveringstidspunktet. Vejsalt er defineret som natriumklorid (NaCl). 8 Afsnit Beskrivelse af de forskellige kornstørrelser i Tømidler viden og dokumentation 26 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

27 Det leverede vejsalt skal anvendes i saltspredere til glatførebekæmpelse, og idet saltspredere indstilles med udgangspunkt i vejsaltets kvalitet, er det vigtigt, at leverandøren leverer vejsalt af samme kvalitet i hele kontraktperioden. Leverandøren skal sikre, at det leverede vejsalt er egnet til anvendelse i saltspredere. Vejsaltet skal være ensartet, løst, uden klumper eller skorper og uden indhold af emner af nogen art, der kan medføre skade på saltsprederne. Vejsaltet må ikke indeholde stoffer af en sådan art og mængde, at det kan give anledning til væsentlig reduktion af friktionen på våd vejoverflade. Vejsaltet må ikke indeholde stoffer, der ved normalt brug kan udgøre en risiko for mennesker, dyr eller planter. Kornstørrelsesfordeling Vejsalt leveres som salttype S1, S2 eller S3 med kornstørrelsesfordeling som angivet i nedenstående tabeller. Salttype S1 skal opfylde følgende krav til kornstørrelsesfordeling: Sigtestørrelse [mm] Gennemfald [vægt%] Maksimal afvigelse 0,125 Max 5-0, , vægt% med max. 3 mm kornstørrelse Salttype S2 og S3 skal opfylde følgende krav til kornstørrelsesfordeling: Sigtestørrelse [mm] Gennemfald [vægt%] Maksimal afvigelse 0,125 Max 5-0, , , , vægt% med max. 8 mm kornstørrelse Vandindhold Vandindholdet (v) i leveret vejsalt skal overholde følgende: v 3,0 % for S1 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 27

28 v 1,0 % for S2 2,0 % v 3,0 % for S3 Indhold af vanduopløselige stoffer Indhold af vanduopløselige stoffer i leveret vejsalt må ikke overstige 1,5 vægt%. Leverancer af vejsalt må ikke indeholde vanduopløselige emner med en diameter større end 8 mm. Indhold af antiklumpningsmiddel Vejsalt skal overholde følgende krav til indhold af antiklumpningsmiddel: Antiklumpningsmiddel Minimumsindhold [ppm.] Maksimalt indhold [ppm.] E536 (K4Fe(CN)6) E535 (Na4Fe(CN)6) Ved tilsætning af andre antiklumpningsmidler skal leverandøren vedlægge dokumentation fra akkrediteret analyseinstitut med oplysning om indhold og dettes indvirkning på mennesker, dyr og planter. Kvalitetssikring Leverandøren af vejsalt skal dokumentere mængde og kvalitet af de leverede materialer. I følgende afsnit beskrives procedurer for prøveudtagning, analyser og dokumentation. Prøveudtagning Leverandøren skal udtage prøver til kontrol i salthallen. Prøveudtagning udføres i henhold til DS/EN 932. Der skal udtages mindst én prøve pr. analyseafsnit. Et analyseafsnit må ikke udgøre mere end 400 tons vejsalt. Dette betyder, at en leverance på eksempelvis tons vejsalt inddeles i minimum tre analyseafsnit, og i hvert af disse analyseafsnit udtages mindst én prøve. Hver prøve skal være på mindst 5 kg. Hver prøve deles i 2 lige store dele. Prøverne pakkes straks i ren vanddamptæt emballage og registreres med nr. og tilhørende oplysninger om udtagningsdato, -sted og person samt kontrolafsnittets samlede mængde. 28 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

29 Den ene prøvedel deponeres i en dertil mærket kasse i salthallen. Den anden prøvedel er til leverandørens egenkontrol. Leverandøren skal sikre sporbarhed imellem de to prøvedele samt prøveangivelsen på fakturaen. Analysemetode og -frekvens I følgende afsnit beskrives metoder til analyse af leveret vejsalt samt frekvens for analyserne. Kornstørrelsesfordeling Kornstørrelsesfordeling bestemmes i henhold til DS/EN 1235 eller ISO Analyse af kornstørrelsesfordeling foretages for hvert analyseafsnit leveret til samme salthal. Vandindhold Vandindholdet i vejsalt bestemmes i henhold til ISO Analyse af vandindhold foretages for hvert analyseafsnit leveret til samme salthal. Vanduopløselige stoffer Indhold af vanduopløselige stoffer bestemmes i henhold til VI 99-1:1998 eller ISO 2479 eller DS/EN 872. Analyse af indhold af vanduopløselige stoffer foretages for hvert fjerde analyseafsnit leveret til samme salthal. Antiklumpningsmiddel Indhold af antiklumpningsmiddel i vejsalt bestemmes i henhold EuSalt/AS Analyse af indhold af antiklumpningsmiddel i vejsalt foretages af vejmyndigheden og på initiativ fra vejmyndigheden. Dokumentation Leverandøren skal ved kontrol af vejsalt dokumentere kornstørrelsesfordelingen, vandindholdet og indholdet af vanduopløselige stoffer. Dokumentation sendes pr. til vejmyndighedens opgaveansvarlige. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 29

30 Eksisterende krav til saltlage Leverandøren skal opfylde de anførte krav på leveringstidspunktet. Salt til opblanding af saltlage er defineret som natriumklorid. Den leverede saltlage skal anvendes i saltspredere til glatførebekæmpelse, og idet saltspredere indstilles med udgangspunkt i saltlagens kvalitet, er det vigtigt at leverandøren leverer saltlage af samme kvalitet i hele kontraktperioden. Leverandøren skal sikre at den leverede saltlage er egnet til anvendelse i saltspredere. Saltlagen skal være uden indhold af emner af nogen art, der kan medføre skade på saltsprederne. Saltlagen må ikke indeholde stoffer af en sådan art og mængde, at det kan give anledning til væsentlig reduktion af friktionen på våd vejoverflade. Saltlagen må ikke indeholde stoffer, der ved normalt brug kan udgøre en risiko for mennesker, dyr eller planter. Indhold af natriumklorid Leveret saltlage skal indeholde minimum 21,0 % og maksimum 23,0 % natriumklorid. Indhold af vanduopløselige stoffer Indhold af vanduopløselige stoffer i leveret saltlage må ikke overstige 0,03 vægt%. Leveret saltlage må ikke indeholde vanduopløselige emner med diameter større end 0,5 mm. Kvalitetssikring Leverandøren af saltlage skal dokumentere mængde og kvalitet af de leverede materialer. I følgende afsnit beskrives procedurer for prøveudtagning, analyser og dokumentation. Prøveudtagning Hver leverance (Kontrol af natriumkloridindhold) Leverandøren skal udtage en repræsentativ prøvedel under leverancen af saltlagen. Der udtages mindst én prøve pr. leveret tankbil saltlage. Prøven skal tappes fra tankbilen. Hver prøve skal være på mindst 1,0 liter. Hver prøve deles i 2 lige store dele. 30 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

31 Prøverne pakkes straks i ren vanddamptæt emballage og registreres med nr. og tilhørende oplysninger om udtagningsdato, -sted og person samt kontrolafsnittets samlede mængde. Den ene prøvedel deponeres i en dertil mærket kasse i salthallen. Den anden prøvedel er til leverandørens egenkontrol. Leverandøren skal sikre sporbarhed imellem de to prøvedele samt prøveangivelsen på fakturaen. Hver 10. leverance (Kontrol af vanduopløselige stoffer) Leverandøren skal udtage en repræsentativ prøvedel under leverancen af saltlagen. Der udtages mindst én prøve for hver 10. leverede tankbil saltlage pr. salthal. Prøven skal tappes fra tankbilen. Hver prøve skal være på mindst 10 liter. Prøverne pakkes straks i ren vanddamptæt emballage og registreres med nr. og tilhørende oplysninger om udtagningsdato, -sted og person samt kontrolafsnittets samlede mængde, således der er sporbarhed. Prøverne deponeres i en dertil mærket kasse i salthallen. Analyser I de følgende afsnit beskrives metoder til analyse af leveret saltlage. Natriumkloridindhold Til bestemmelse af natriumkloridindhold anvendes refraktometer eller vægtfylde-metoden. I tvivlstilfælde anvendes inddampning. Vanduopløselige stoffer Indhold af vanduopløselige stoffer bestemmes i henhold til VI 99-1:1998 eller ISO 2479 eller DS/EN 872. Dokumentation Leverandøren skal dokumentere mængde, natriumkloridindhold og indholdet af vanduopløselige stoffer i den leverede saltlage med den frekvens, der er angivet under prøveudtagning. Dokumentation sendes pr. til Vejmyndighedens opgaveansvarlige. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 31

32 Krav til vejsalt og saltlage i henhold til den europæiske standard. Krav til salt er gældende for levering i sække eller i løs vægt eller den leverede saltlage. Krav til vejsalt og saltlage er beskrevet i den europæiske standard DS/EN Det følgende er en gennemgang af de krav, der bør vælges i den europæiske standard. Andelen af vejsalt Andelen af Natriumklorid i vejsalt skal være minimum 90%(vægt). Saltlage Andelen af Natriumklorid skal være mellem 18 og 26%(vægt) Måling af andelen af Natriumklorid Andelen af Natriumklorid i vejsalt og saltlage måles i henhold til DS/EN , afsnit 7.2. Kornkurve Den europæiske standard angiver 4 forskellige typer vejsalt: Krav til kornstørrelsesfordeling ekstra fint salt (grade EF) Sigtestørrelse i millimeter Gennemfald i % , , Tabel 10 Kornstørrelsesfordeling Ekstra fint salt 32 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

33 Krav til kornstørrelsesfordeling fint salt (grade F) Sigtestørrelse i millimeter Gennemfald i % , , , , Tabel 11 Kornstørrelsesfordeling Fint salt. Krav til kornstørrelsesfordeling Medium salt (grade M) Sigtestørrelse i millimeter Gennemfald i % 6, , , , , Tabel 12 Kornstørrelsesfordeling Medium salt Krav til kornstørrelsesfordeling Groft salt (grade C) Sigtestørrelse i millimeter Gennemfald i % , , ,8 35 Tabel 13 Kornstørrelsesfordeling Groft salt Kornstørrelsesfordelingen bestemmes i henhold til DS/EN , afsnit 7.5. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 33

34 Vandindhold I den europæiske standard er der angivet følgende klasser: Krav til vandindhold Maksimal vægt% Tørsalt Semi-tørt salt Vådt salt 0,6 2,0 6,0 Tabel 14 Krav til vandindhold Vandindholdet skal bestemmes i henhold til ISO 2483 med den modifikation der er angivet i DS/EN , afsnit 7.4. Vanduopløselige stoffer i vejsalt Vejsaltets indhold af specifikke fremmede stoffer må ikke overstige værdierne i DS/EN , tabel 4. Vanduopløselige stoffer i saltlage Saltlagens indhold af uopløselige stoffer må ikke overstige 0,03%(vægt). Se DS/EN tabel 5. Saltlages indhold af specifikke fremmede stoffer må ikke overstige værdierne i DS/EN , tabel 6. Måling af vanduopløselige stoffer Den totale andel af vanduopløselige stoffer i vejsalt og saltlage måles i henhold til ISO Se endvidere note b, tabel 5 i DS/EN for saltlage. Andelen af specifikke fremmede stoffer i vejsalt og saltlage måles i henhold til DS/EN , afsnit 7.7. Antiklumpningsmiddel Mængden af antiklumpningsmiddel skal holdes indenfor grænserne fastsat i DS/EN , tabel NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

35 Ved tilsætning af andre antiklumpningsmidler end ferrocyanid skal leverandøren ved levering vedlægge dokumentation fra akkrediteret testinstitut med oplysninger om indhold og dettes indvirkning på mennesker, dyr og planter. Indholdet af antiklumpningsmiddel (ferrocyanid) bestemmes i henhold til DS/EN , afsnit C.4. Indhold af sulfat Vejsalt Indhold af sulfat i vejsalt må ikke overstige 3%(vægt) i henhold til DS/EN , tabel 1. Saltlage Indhold af sulfat i saltlage må ikke overstige 0,6%(vægt) i henhold til DS/EN , tabel 5. PH-værdi PH-værdien skal være mellem 5 og 10 i en 10% opløsning. PH-værdien måles i henhold til DS/EN , afsnit Spredemateriel Saltsprederen skal rengøres i fornødent omfang efter hver saltning. I perioder med meget fugtig salt og/eller hård frost, bør saltsprederen tømmes for salt for at forhindre frysning. Sprederen bør forsynes med presenning Miljøpåvirkninger Generelt Kan skade planter og ferskvandsorganismer Kan skade jordens kemi og struktur Kan være en trussel mod drikkevandskvaliteten. Jordbund Brugen af natriumklorid kan medføre øget koncentration af natrium og klorid i jordvandet. Jordens kemi ændres, når natrium binder sig til jordpartiklerne i stedet for næringsstoffer. Næringsstoffer- NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 35

36 ne bliver efterfølgende udvasket. Natriumklorid kan medføre risiko for, at lerede jorde klapper sammen, hvorved jordstrukturen bliver ødelagt, og jordens iltindhold mindskes. Beplantning Natriumklorid kan være giftig for planter på flere måder. Det medfører skader på planter, når de rammes direkte af salt, og når salt forringer jordkvaliteten. 1) Salt medfører tørkestress, fordi planterne har svært ved at optage vand med opløst salt (osmotisk tørke) 2) Planternes behov for næringsstoffer er ikke i balance med jordens indhold af stoffer, når jorden er skadet af salt. 3) Natriumklorid direkte på planterne kan virke som gift og skader eller dræber den del af planten, der er berørt. Denne effekt er særlig tydelig på stedsegrønne planter. 4) Når lerjord klapper sammen mindskes vand og luftindholdet. Begge dele forringer rodvæksten og slår i værste fald rødderne ihjel. Planterne kan reagere på ovenstående med tørkeskader og mangel symptomer efter utilstrækkelig optag af næringsstoffer. Natriumklorid kan også resultere i reduceret tilvækst både over og under jorden, reduceret blomstring, nedsat kronetæthed pga. mindre og færre blade samt ændret skudstruktur. Desuden kan saltpåvirkede planter tabe bladene tidligere om efteråret og har således en kortere vækstsæson pga. natriumklorid. Ferskvand Når natriumklorid bliver skyllet ud i ferskvandsområder, så øges koncentrationen af opløst salt, og ferskvand kan blive til brakvand. Der er konstateret koncentrationer af salt, der medfører et ændret biologisk samfund i vandmiljøet. I flere tilfælde er koncentrationen af klor så høj, at det overstiger grænseværdien for drikkevand og medfører en giftvirkning for ferskvandsorganismer. Brug af natriumklorid i nærheden af drikkevandsboringer kan i værste fald føre til, at indholdet af kloridioner kan blive så højt, at det overstiger den tilladte værdi. I sådanne tilfælde kan det overkørebaners at bruge alternative tømidler, som ikke indeholder klorid. Natriumklorid er uønsket i drikkevandet, bl.a. fordi det ændrer smagen, og kan give hjertekarsygdomme. Miljøstyrelsen angiver, at natriumklorid er en af hovedkilderne til salt-forurening af grundvandet i Danmark Påvirkning på konstruktioner Natriumklorid er korrosivt, og det påvirker derfor de bygværker og det vejudstyr, der er opstillet langs kørebanen. Stålkonstruktioner beskyttes normalt ved at emner varmforzinkes eller påføres et malingssystem, der er designet til at give en lang levetid. Stålkonstruktioner skal i designfasen udformes, så det sikres, at der ikke kan ophobes kloridholdige tømidler samt undgå fugtophobning. Stålkonstruktioner bør ligeledes udformes på en måde, der gør det let at se, om der sker korrosion, så der efterfølgende kan iværksættes reparationer af de korroderede områder. 36 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

37 Betonkonstruktioner er udsat for kloridholdige tømidler i form af lage eller i fast form, hvorved der kan ske kloridindtrængning i betonen. Når kloriderne når frem til armeringen, vil denne begynde at korrodere. Betonkonstruktioner langs eller tæt på kørebanen bør være dimensioneret til at stå i et aggressivt miljø. Betonkonstruktionerne er alt efter, hvor gamle de er, dimensioneret med forskellige krav til betonens sammensætning og dermed til modstanden mod kloridindtrængning. Tidsrummet fra betonen bliver udsat for klorid og til det tidspunkt, hvor kloridindtrængningen når frem til armeringen vil derfor også variere. Kloridindtrængning fra omgivelserne betyder, at kloridkoncentrationen gradvist øges indad i betonen, og når den bliver tilstrækkelig høj, begynder armeringen at korrodere. Kloridindtrængning kan ske hurtigere, hvis der er revner i betonen, stenreder, porer eller dårligt udførte støbeskel. Kravene til nutidens beton er, at der lægges vægt på betonens evne til at bremse kloridindtrængning. Dette gøres ved at nedsætte vand/cementtallet samt ved tilsætning af microsilica og flyveaske. Tidspunktet for at kloridindtrængningen når frem til armeringen, kan udsættes ved at forøge dæklaget på konstruktionerne, men denne løsning har også sine begrænsninger, da meget store dæklagstykkelser også kan give problemer. Det er også muligt at bremse kloriderne ved katodisk beskyttelse af armeringen i konstruktionen Opbevaring og holdbarhed Skal opbevares tørt og som minimum under halvtag. Saltdepoter bør indrettes som beskrevet i Vejregler for indretning af salthaller og saltpladser, herunder sikring af tilstrækkelig ventilation for at undgå dannelsen af kondensvand. Se under Opbevares adskilt fra stærke syrer, da der kan dannes saltsyre (HCl) og brandbare gasser. Er korrosiv mod metaller. Ved korrekt opbevaring indendørs vil vejsalt kunne holde min. 2-3 år, ofte længere. Ved opbevaring i Big Bags sker der dog en nedbrydning af plastemballagen over tid, som betyder, at sækkene bliver "sprøde" og lettere går i stykker. Det kan opleves at vejsalt, der opbevares løst i haller får en hård skorpe efter at have ligget i et stykke tid. Ved et udkald knuses denne skorpe og blandes i resten af materialet. Natriumklorid som lage skal opbevares i et tankanlæg, som er korrosionsdygtigt. Tankanlægget kan være en plast, glasfiber- eller en betontank, hvor tilbehør som pumper og monteringsdele skal være af rustfrit stål eller plast. Natriumklorid lage med op til 23 % indhold er fuldt opløseligt i vand, og omrøring er derfor ikke nødvendig. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 37

38 5.2.9 Håndtering Anses ikke at kunne medføre fare for sikkerhed eller sundhed for mennesker og miljøet ved normal omgang med produktet Sammendrag De væsentligste fordele og ulemper er listet forneden: Fordele og ulemper ved anvendelse af Natriumklorid Fordele God og hurtig virkning Billigt Ulemper Vegetationsskader Nedsivning i grund- og drikkevand Korroderende Tabel 15 Fordele og ulemper ved anvendelse af natriumklorid. 38 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

39 5.3 Magnesiumklorid (MgCl 2 ) Generelt Tømidlet magnesiumklorid: Er metallet magnesiums salt med saltsyre Saltet danner farveløse, henflydende krystaller Anvendes enten som krystaller/flager/kugler eller som opløsning Anvendes ofte ved lave temperaturer grundet varmeudvikling. Figur 9 Magnesiumklorid 47 %. Magnesiumklorid fremstilles ved en kemisk reaktion mellem saltsyre og metallisk magnesium. Magnesiumklorid til glatførebekæmpelse vil normalt være hexahydrat(mgcl2, 6H2O) eller en opløsning Egenskaber som tømiddel Effektivitet Vurdering af tømidlets smeltekapacitet ved temperatur mellem 0 til - 20 C fremgår af følgende tabel. Magnesiumklorid 47 % Effektivitet Temperatur ( C) Tabel 16 Magnesiumklorids effektivitet ved temperatur mellem 0 til -20 C. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 39

40 Doseringsvejledning Doseringsvejledning - FUGTSALTSPREDNING MED MAGNESIUMKLORID 47% Årsag: Temperatur interval Fra -4 C til 0 C Fra -8 C indtil -4 C Fra -12 C indtil -8 C Fugtsalt g pr. m 2, hvis ikke Tør er angivet Praktisk Teoretisk Praktisk Teoretisk Praktisk Teoretisk Præventivt på tørre kørebaner 1) ) 28 Præventivt på fugtige kørebaner 2) 20 5) ) ) 56 Præventivt på våde kørebaner 3) 20 5) ) ) 84 Præventivt mod isslag og ved indtrådt glatføre 4) 20 5) ) ) 168 Snefald Præventiv 20 Fugt Fugt Under snefald 20 6) Tør 20 6) Tør 20 6) Tør Efter snefald 20 6) Tør 20 6) Tør 20 6) Tør Tabel 17. Doseringsvejledning Fugtsaltspredning - Magnesiumklorid 47 % Forudsætning for doseringer: Praktiske mængder angiver min. dosering på 10 g pr. m². Max. dosering er 20 g pr. m². Koncentration af Magnesiumklorid lage: vægt%. Teoretiske mængder angiver, det teoretiske doseringsbehov ved 30% fugtsaltning. Tør = Tørsaltning. Tør/Fugt = der skal vurderes om hvorvidt sneen er tør eller våd efter snefald. Ved tør sne anvendes fugtsaltning, og ved våd sne anvendes tørsaltning. Punkt 1-4) refererer til vandmængder på kørebanen, som er defineret i vejvejr.dk for vejtilstand. 5) Spredning gentages om nødvendigt, til situationen er normaliseret 40 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

41 6) Saltning udføres samtidig med snerydning (kombikørsel) ved hver gennemkørsel. Fasediagram Figur 10 Fasediagram for magnesiumklorid 47 %. Kemiske egenskaber Eutektisk temperatur -33,6 C Eutektisk opløsning: 45,5 vægt% Vægtfylde ved 0 C: 1,2 kg/l Opløselighed ved 0 C: 1,8 kg/l Vandindhold: ca. 53 % som hexahydrat Kornstørrelsesfordeling: flager; kornstørrelse 1 4 mm. Magnesiumklorid er et effektivt tømiddel, og når det spredes som befugtet, hæfter det sig godt på færdselsarealet på samme måde som natriumklorid. Når magnesiumklorid kommer i kontakt med vand, vil det til forskel fra salt straks hæve temperaturen. Denne temperaturændring vil være stigende ved lavere temperaturer. Dette gør, at tømidlet er særligt egnet til at fjerne islag Spredemateriel mv. Tørstoffet magnesiumklorid består af flager af 1-4 mm kornstørrelse og kan spredes med almindelige spredere. Efter at sprederen er blevet fyldt med magnesiumklorid, skal det spredes ud hurtigst muligt og ikke opbevares i sprederen, da det ellers vil tiltrække fugt og klumpe sig sammen. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 41

42 Rengøring efter glatførebekæmpelse er vigtig. Da magnesiumklorid er et stærkt hygroskopisk materiale vil evt. rester hurtigt kunne omdannes til hårde klumper, der i værste tilfælde kan resultere i, at mekaniske dele sætter sig fast Miljøpåvirkninger Generelt Kan medføre udvaskning af næringsstoffer Kan medføre skader på planter og ferskvandsorganismer Skader ikke jordstrukturen, som Natriumklorid gør det. Jordbund Magnesium kan medføre udvaskning af næringsstoffer fra jorden i endnu højere grad end natrium. Magnesium har dog ikke den samme evne som natrium til at forringe jordens struktur. Magnesium ophobes i jorden og medfører, at balancen mellem næringsstofferne bliver ændret, så der i forhold til planternes behov er for meget magnesium, og for lidt af andre næringsstoffer. Beplantning Magnesiumklorid medfører de samme skader som ved anvendelse af natriumklorid. Ferskvand Magnesiumklorid er mere giftigt for vandlevende organismer end natriumklorid. Brug af magnesiumklorid i nærheden af drikkevandsboringer kan i værste fald føre til, at indholdet af kloridioner kan blive så højt, at det overstiger den tilladte værdi. I sådanne tilfælde kan det overkørebaners at bruge alternative tømidler, som ikke indeholder klorid Påvirkning på konstruktioner Som ved natriumklorid Opbevaring og holdbarhed Magnesiumklorid er stærkt hygroskopisk og skal opbevares i absolut luft- og vandtæt emballage, så materialet er beskyttet mod luftens fugtighed. Hvis emballages brydes, bør det anvendes hurtigst muligt. Må ikke opbevares sammen med syrer eller stærkt oxiderende eller reducerende stoffer. 42 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

43 Magnesiumklorid som lage skal opbevares i et tankanlæg, som er korrosionsdygtigt. Tankanlægget kan være en plast, glasfiber- eller en betontank, hvor tilbehør som pumper og monteringsdele skal være af rustfrit stål eller plast. Da magnesiumklorid er fuldt opløseligt i vand, viser praktisk erfaring at omrøring ikke er nødvendig. Normalt vil magnesiumklorid som opbevares indendørs kunne holde min. 2-3 år, ofte længere. Der sker dog en nedbrydning af plastemballagen over tid, som betyder at sækkene bliver "sprøde" og lettere går i stykker Håndtering Anses ikke for at kunne medføre fare for sikkerhed eller sundhed for mennesker og miljøet ved normal omgang med produktet Sammendrag De væsentligste fordele og ulemper er listet forneden: Fordele og ulemper ved anvendelse af magnesiumklorid Fordele Virker hurtigere og ved lavere temperaturer end natriumklorid Stærkt hygroskopisk Stiller ikke særlige krav til spredemateriel Ulemper Kan medføre skader på planter og ferskvandsorganismer Dyrere end natriumklorid Stærkt korroderende Opbevares luft- og vandtæt Figur 11 Fordele og ulemper ved anvendelse af magnesiumklorid. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 43

44 5.4 Kalciumklorid (CaCl 2 ) Generelt Tømidlet kalciumklorid: Er kalcium-saltet af saltsyre Fås i forskellige koncentrationer eller som faststof Anvendes ofte ved lave temperaturer grundet varmeudvikling Kan anvendes i tør form når der ønskes en særlig hurtig optøning. Figur 12 Kalciumklorid 32 % opløsning. Figur 13 Kalciumklorid 77 % granulat Egenskaber som tømiddel Effektivitet Vurdering af tømidlets smeltekapacitet ved temperatur mellem 0 til - 20 C fremgår af følgende tabel. Kalciumklorid Kalciumklorid 77 % Kalciumklorid 32 % Temperatur ( C) Tabel 18 Kalciumklorids effektivitet ved temperatur mellem 0 til -20 C. 44 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

45 Doseringsvejledning Doseringsvejledning Fugtsaltspredning med kalciumklorid 77% Temperatur interval Fra 0 C til -4 C Fra -8 C indtil -4 C Fra -12 C indtil -8 C Årsag: Fugtsalt g pr. m 2, hvis ikke Tør er angivet Praktisk Teoretisk Praktisk Teoretisk Praktisk Teoretisk Præventivt på tørre kørebaner 1) Præventivt på fugtige kørebaner 2) ) ) 34 Præventivt på våde kørebaner 3) 20 5) ) ) 51 Præventivt mod isslag og ved indtrådt glatføre 4) 20 5) Snefald ) ) 102 Præventiv 20 Fugt Fugt Under snefald Efter snefald 20 6) Tør 20 6) Tør 20 6) Tør 20 6) Tør 20 6) Tør 20 6) Tør Tabel 19 Doseringsvejledning Fugtsaltspredning med kalciumklorid 77%. Forudsætning for doseringer: Praktiske mængder angiver min. dosering på 10 g pr. m². Max. dosering er 20 g pr. m². Koncentration af kalciumklorid lage: vægt%. Teoretiske mængder angiver, det teoretiske doseringsbehov ved 30% fugtsaltning. Tør = Tørsaltning. Tør/Fugt = der skal vurderes om hvorvidt sneen er tør eller våd efter snefald. Ved tør sne anvendes fugtsaltning, og ved våd sne anvendes tørsaltning. Punkt 1-4) refererer til vandmængder på kørebanen, som er defineret i vejvejr.dk for vejtilstand. 5) Spredning gentages om nødvendigt, til situationen er normaliseret. 6) Saltning udføres samtidig med snerydning (kombikørsel) ved hver gennemkørsel. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 45

46 Doseringsvejledning Lagespredning med kalciumklorid 32% Temperatur interval Indtil - 2 C Indtil - 4 C Årsag: Lage. ml. pr. m 2 Praktisk Teoretisk Praktisk Teoretisk Præventivt på tørre kørebaner 1) ) 165 Præventivt på fugtige kørebaner 2) 60 4) ) 325 Præventivt på våde kørebaner 3) 60 4) ) 545 Tabel 20 Doseringsvejledning Lagespredning med kalciumklorid 32% Forudsætning for doseringer: Praktiske mængder angiver min. dosering på 10 ml pr. m². Max. dosering er 60 ml pr. m². Teoretiske mængder angiver det teoretiske doseringsbehov ved brug af kalciumklorid 32% lage. Punkt 1-3) refererer til vandmængder på kørebanen, som er defineret i vejvejr.dk for vejtilstand. 4) Spredning gentages om nødvendigt, til situationen er normaliseret. Fasediagram Figur 14 Fasediagram for kalciumklorid 32 % opløsning. Figur 15 Fasediagram for kalciumklorid 77 % granulat. 46 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

47 Kemiske egenskaber kalciumklorid 32 %: Frysepunktstemperatur: -29 C Eutektisk opløsning: 93,4 vægt% Vægtfylde ved 0 C: 1,3 kg/liter. Kemiske egenskaber kalciumklorid 77 %: Eutektisk temperatur: -54,4 C Eutektisk opløsning: 38,8 vægt% Vægtfylde ved 0 C: 1,30 kg/l Opløselighed ved 0 C: 0,98 kg/l. I kontakt med vand, virker det på samme måde som magnesiumklorid. Det vil straks hæve temperaturen, såfremt det anvendes som tørstof. Denne temperaturændring er stigende ved lavere temperaturer. Denne egenskab gør, at tømidlet er særligt egnet til at fjerne islag Spredemateriel mv. Kan spredes med almindelige spredere. Rengøring efter en glatførebekæmpelse udført med kalciumklorid er meget vigtigt. Da kalciumklorid er et stærkt hygroskopisk materiale vil evt. rester hurtigt kunne omdannes til hårde klumper, der kan resultere i, at maskinen ikke vil starte igen. Efter at sprederen er blevet fyldt med kalciumklorid, skal det spredes ud hurtigst muligt og ikke opbevares i sprederen Miljøpåvirkninger Generelt Kan medføre omfattende skader på planter og ferskvandsorganismer Kan medføre mere udvaskning af næringsstoffer fra jorden end natriumklorid Skader ikke jordstrukturen, som natriumklorid gør det. Jordbund Med hensyn til skader på jordbundskemien, så ligner kalcium- og magnesiumklorid hinanden. Kalcium kan medføre, at næringsstoffer fra jorden bliver frigivet og udvasket. Kalcium ophobes i jorden og kan medføre, at balancen mellem næringsstofferne bliver ændret, så der i forhold til planternes behov er for meget kalcium og for lidt af de andre næringsstoffer. Kalcium medfører ikke de problemer med jordens struktur, som ses ved brug af natriumklorid. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 47

48 Beplantning Klorid fra kalciumklorid kan have samme giftvirkning på planterne som klorid fra natriumklorid og magnesiumklorid. Ferskvand Klorid fra kalciumklorid kan have samme giftvirkning på ferskvandsorganismer som fra andre kloridholdige stoffer. Der er ingen litteratur om kalciumklorids effekter på ferskvandsbiologien. Brug af kalciumklorid i nærheden af drikkevandsboringer kan i værste fald føre til, at indholdet af kloridioner kan blive så højt, at det overstiger den tilladte værdi. I sådanne tilfælde kan det overkørebaners at bruge alternative tømidler, som ikke indeholder klorid Påvirkning på konstruktioner Som ved natriumklorid Opbevaring og holdbarhed Kalciumklorid er stærkt hygroskopisk og skal opbevares beskyttet mod luftfugtighed. Kalciumklorid skal ved levering være klumpfrit og emballeret i luft- og vandtæt emballage, som skal muliggøre opbevaring i mindst 1 år. Må ikke opbevares sammen med syrer eller stærkt oxiderende stoffer. Kalciumklorid som lage skal opbevares i et tankanlæg, som er korrosionsdygtigt. Tankanlægget kan være en plast, glasfiber- eller en betontank, hvor tilbehør som pumper og monteringsdele skal være af rustfrit stål eller plast Håndtering Med hensyn til lagerhåndtering er kalciumklorid rangeret som mere problematisk end magnesiumklorid, natriumklorid og calciummagnesiumacetat og kan give både øjenirritation og hudirritation, og saltstøvet er giftigt ved inhalering Sammendrag De væsentligste fordele og ulemper er listet forneden: 48 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

49 Fordele og ulemper ved anvendelse af calciumklorid Fordele Virker hurtigere og ved lavere temperaturer end natriumklorid Stærkt hygroskopisk Stiller ikke særlige krav til spredemateriel Ulemper Kan medføre skader på planter og ferskvandsorganismer Dyrere end natriumklorid Stærkt korroderende Svært at håndtere Tabel 21 Fordele og ulemper ved anvendelse af kalciumklorid. Opbevares luft- og vandtæt NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 49

50 5.5 Calciummagnesiumacetat CaMg 2 (CH 3 COO) Generelt Tømidlet calciummagnesiumacetat: Er en kemisk sammensætning bestående af kalk, magnesium og eddikesyre Forhandles sædvanligvis som væske i en 25 % opløsning Er miljømærket med Svanen Egenskaber som tømiddel Figur 16 Calciummagnesiumacetat 25%. Effektivitet Vurdering af tømidlets smeltekapacitet ved temperatur mellem 0 til - 20 C fremgår af følgende tabel. Calciummagnesiumacetat CMA 25 % Temperatur ( C) Tabel 22 Calciummagnesiumacetat s effektivitet ved temperatur mellem 0 til -20 C. Calciummagnesiumacetat kan anvendes i præventive situationer, dog kan smeltekapaciteten ikke måle sig med kloridholdige produkter, såsom natriumklorid, magnesiumklorid eller kalciumklorid. Benyttes fast stof sker optøning kun langsomt, med mindre der er stor trafikintensitet. 50 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

51 Doseringsvejledning Doseringsvejledning Lagespredning med calciummagnesiumacetat 25% Årsag: Fra 0 C til - 2 C Temperatur interval Fra - 3 C indtil -2 C Lage. ml pr. m² Praktisk Teoretisk Praktisk Teoretisk Præventivt på tørre kørebaner 1) ) 150 Præventivt på fugtige kørebaner 2) 60 4) ) 400 Præventivt på våde kørebaner 3) 60 4) ) 465 Tabel 23 Doseringsvejledning for calciummagnesiumacetat 25 % opløsning. Forudsætning for doseringer: Praktiske mængder angiver min. dosering på 10 ml pr. m². Max. dosering er 60 ml pr. m². Koncentration af calciummagnesiumacetat lage: 25 vægt %. Teoretiske mængder angiver det teoretiske doseringsbehov ved brug af calciummagnesiumacetat 25% lage. Punkt 1-3) refererer til vandmængder på kørebanen, som er defineret i vejvejr.dk for vejtilstand. 4) Spredning gentages om nødvendigt, til situationen er normaliseret. Årsagen til at calciummagnesiumacetat 25 % har en ringe tøeffekt skyldes en kombination af produktets store indhold af vand og en sammensætning af kemikalier, som giver produktet en ringe smeltekapacitet. Der er derfor kun angivet en doseringsvejledning ned til -3 C, da doseringer ved lavere temperaturer vil give et urealistisk højt forbrug af tømidlet. Doseringsvejledningen er udelukkende basereret på et teoretisk grundlag. Med hensyn til praktiske erfaringer, og de doseringer der anvendes i praksis, henvises til bilag 1. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 51

52 Fasediagram Figur 17 Fasediagram for Calciummagnesiumacetat 25 % opløsning. Kemiske egenskaber Calciummagnesiumacetat 25 % opløsning: Frysepunktstemperatur: -14 C Vægtfylde ved 0 C: 1,2 kg/liter. Calciummagnesiumacetat er tyktflydende i forhold til natriumklorid og har en god klæbeevne Spredemateriel Spredes bedst med dyser Miljøpåvirkninger Generelt Fører kun i mindre grad til udvaskning af næringsstoffer Kan forbedre jordens struktur Jordbund Calciummagnesiumacetat bliver ofte betragtet som det tømiddel, der medfører mindst skade på jorden. Der tilføres både kalcium og magnesium med calciummagnesiumacetat, som kun i mindre grad medfører udvaskning af andre næringsstoffer. Desuden virker calciummagnesiumacetat jord- 52 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

53 forbedrende i forhold til jordens gennemtrængelighed af luft og vand og fremmer jordens positive krummestruktur. Beplantning Calciummagnesiumacetat kan have en gavnlig effekt på planter, der vokser på saltskadet jord. Her har calciummagnesiumacetat dels en gødningseffekt, dels en gavnlig effekt på jordens struktur. Ferskvand I vand og jord er calciummagnesiumacetat fuldt nedbrydeligt. Calciummagnesiumacetat er miljømæssigt sikkert at anvende i langt de fleste tilfælde, men det anbefales at hindre kraftig afstrømning af calciummagnesiumacetat nær vådområder, som har en dårlig gennemstrømning. Calciummagnesiumacetat vil under normale omstændigheder ikke udgøre en risiko for drikkevandet Påvirkning på konstruktioner Calciummagnesiumacetat fremmer ikke korrosion af metaller i samme grad som kloridholdige salte. Der er ikke rapporteret om skader på betonkonstruktioner Opbevaring og holdbarhed Opbevares i tankanlæg. Calciummagnesiumacetat på flydende form opbevares i passende tank. Tankanlægget kan være en plast, glasfiber- eller en betontank Må ikke opbevares sammen med syrer eller stærkt oxiderende stoffer Håndtering Calciummagnesiumacetat kan give lettere øjenirritation og hudirritation. Den tydelige eddikelugt fra stoffet kan være til gene for dem, som opholder sig i nærheden ved læsning Sammendrag De væsentligste fordele og ulemper er listet forneden: NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 53

54 Fordele Ulemper Miljøneutralt (Svanemærket) Virksom kun i temperaturer omkring C Lav korrosivitet Klæbrig og tyktflydende med længere restlevetid Langsom optøning Væsentlig dyrere end natriumklorid Tabel 24 Fordele og ulemper ved anvendelse af Calciummagnesiumacetat. 54 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

55 5.6 Kaliumformiat (CHKO 2 ) Generelt Tømidlet kaliumformiat: Er kaliumsaltet af myresyre Forhandles som en opløst farveløs og lugtfri væske, hovedsageligt i en 50% opløsning (kan også fås i en 30% opløsning) Er typisk tilsat en korrosionsinhibitor (antirustningsmiddel) Er miljømærket med Svanen. Figur 18 Kaliumformiat 50% Egenskaber som tømiddel Effektivitet Vurdering af tømidlets smeltekapacitet ved temperatur mellem 0 til -20 C fremgår af følgende tabel. Kaliumformiat 50 % Effektivitet Temperatur ( C) Tabel 25 Kaliumformiats effektivitet ved temperatur mellem 0 til -20 C. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 55

56 Doseringsvejledning Doseringsvejledning - LAGESPREDNING MED KALIUMFORMIAT 50% Temperatur interval Fra -4 C til 0 C Fra -8 C indtil -4 C Fra -12 C indtil -8 C Årsag: Lage. ml pr. m² Praktisk Teoretisk Praktisk Teoretisk Praktisk Teoretisk Præventivt på tørre kørebaner 1) Præventivt på fugtige kørebaner 2) ) 116 Præventivt på våde kørebaner 3) ) ) 174 Præventivt mod isslag og ved indtrådt glatføre 4) 60 5) Snefald ) ) 348 Præventiv Under snefald Efter snefald 60 6) 60 6) 60 6) 60 6) 60 6) 60 6) Tabel 26 Doseringsskema for kaliumformiat 50 % opløsning. Forudsætning for doseringer: Praktiske mængder angiver, min. dosering på 10 ml pr. m². Max. dosering er 60 ml pr. m². Koncentration af kaliumformiat lage: 50 vægt%. Teoretiske mængder angiver det teoretiske doseringsbehov ved brug af kaliumformiat 50% lagespredning. Punkt 1-4) referer til vandmængder på kørebanen, som er defineret i vejvejr.dk for vejtilstand. 5) Spredning gentages om nødvendigt, til situationen er normaliseret. 6 ) Saltning udføres samtidig med snerydning (kombikørsel) ved hver gennemkørsel. 56 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

57 Fasediagram Figur 29 Fasediagram kaliumformiat 50 % Kemiske egenskaber Frysepunktstemperatur: - 50 C (50 % opløsning) Vægtfylde ved 0 C: 1,3 kg/l Densitet: 1,9 g/cm³. Når kaliumformiat kommer i kontakt med is (vand), vil der i forbindelse med den kemiske proces dannes varme, hvilket gør tømidlet særligt egnet til bekæmpelse af islag. Kaliumformiat har på grund af sin vægtfylde en god tyngde der forbliver længere på vejbelægningen, hvorfor reduktionen af det udspredte tømiddel i visse vej- og vejrsituationer vil være langsommere end ved anvendelse af saltlage Spredemateriel mv. Kaliumformiat kan udspredes med almindelige lagespredere. Der er ikke behov for specielle dyser mv. Da kaliumformiat især fremskynder korrosion på galvaniserede emner, bør sådanne emner på lagesprederen rustbeskyttes eller erstattes med andre materialer Miljøpåvirkninger Formiat nedbrydes hurtigt i jorden Mindre skade på planter end natriumklorid Risikoen for at kaliumformiat giver iltsvind i ferskvand er lille. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 57

58 Jordbund Kalium kan i nogen grad medføre øget udvaskning af andre næringsstoffer, men i mindre grad end magnesium og calcium. Formiater nedbrydes hurtigt i jorden, og der kendes ikke dokumenterede skader på jorden. Beplantning Kaliumformiat er mindre skadelig over for planter end natriumklorid. Ferskvand Formiat nedbrydes hurtigt i vand. En del undersøgelser peger på, at risikoen for at kaliumformiat giver iltsvind i ferskvand er lille. Der findes grænseværdi for kalium i drikkevand, men den normale indtagelse ligger langt under grænseværdien Påvirkning på konstruktioner Kaliumformiat virker korrosivt på varmgalvaniserede emner Økonomi Da Kaliumformiat er relativt dyrt i forhold til natriumklorid anbefales det, at der sneryddes før udspredning af tømidlet, således at forbruget kan minimeres. Erfaringerne fra Københavns Kommune er, at kaliumformiat 50 % er ca. 18 gange dyrere end natriumklorid. Se bilag Opbevaring og holdbarhed Opbevares i tankanlæg. Kaliumformiat kræver ikke tvangsomrøring i tankanlæg. Kaliumformiat kræver i forbindelse med opbevaring ingen særlige brandtekniske tiltag. Kaliumformiat har ved korrekt opbevaring en ubegrænset holdbarhed. 58 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

59 5.6.8 Håndtering Undgå kontakt med hud, øjne og tøj. Vask hænder efter håndtering af produktet Sammendrag De væsentligste fordele og ulemper er listet forneden: Fordele og ulemper ved anvendelse af kaliumformiat Fordele Effektivt produkt med en meget lav frysepunktstemperatur Miljøneutralt (Svanemærket) Ulemper Væsentlig dyrere end natriumklorid Kan fremskynde korrosion på galvaniserede emner Lav korrosivitet Tabel 27 Fordele og ulemper ved anvendelse af kaliumformiat. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 59

60 5.7 Natriumformiat (NaHCO 2 ) Generelt Tømidlet natriumformiat: Er et salt af natrium og myresyre Lugtfri, eller en svag lugt karakteristisk for myresyre Er miljømærket med Svanen Anvendes ofte ved lave temperaturer grundet varmeudvikling. Figur 20 Natriumformiat 98 % granulat Egenskaber som tømiddel Effektivitet Vurdering af tømidlets smeltekapacitet ved temperatur mellem 0 til -20 C fremgår af følgende tabel. Natriumformiat 98 % Effektivitet Temperatur ( C) Tabel 28 Natriumformiats effektivitet ved temperatur mellem 0 til -20 C. 60 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

61 Doseringsvejledning Doseringsvejledning Fugtsaltspredning med natriumformiat 98% Temperatur interval Fra -4 C til 0 C Fra -8 C indtil -4 C Fra -12 C indtil -8 C Årsag: Fugtsalt g pr. m 2, hvis ikke Tør er angivet Praktisk Teoretisk Praktisk Teoretisk Praktisk Teoretisk Præventivt på tørre kørebaner 1) Præventivt på fugtige kørebaner 10 10F ) 2) Præventivt på våde kørebaner 3) ) ) 44 Præventivt mod isslag og ved indtrådt glatføre 4) 20 5) Snefald Præventiv Under snefald Efter snefald ) ) Fugt Fugt 20 6) Tør 20 6) Tør 20 6) Tør 20 6) Tør 20 6) Tør 20 6) Tør Tabel 29 Doseringstabel Fugtsaltspredning med natriumformiat 98% 29 Forudsætning for doseringer: Praktiske mængder angiver min. dosering på 10 g pr. m². Max. dosering er 20 g pr. m². Koncentration af natriumformiat lage: vægt%. Teoretiske mængder angiver, det teoretiske doseringsbehov ved 30% fugtsaltning. Tør = Tørsaltning. Tør/Fugt = der skal vurderes om hvorvidt sneen er tør eller våd efter snefald. Ved tør sne anvendes fugtsaltning, og ved våd sne anvendes tørsaltning. Punkt 1-4) refererer til vandmængder på kørebanen, som er defineret i vejvejr.dk for vejtilstand. 5) Spredning gentages om nødvendigt, til situationen er normaliseret. 6) Saltning udføres samtidig med snerydning (kombikørsel) ved hver gennemkørsel. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 61

62 Fasediagram Figur 21 Fasediagram for Natriumformiat 98%. Kemiske egenskaber Eutektisk temperatur: - 20 C Eutektisk opløsning: 23 vægt% Vægtfylde ved 0 C: 1,2 kg/l Opløselighed ved 0 C: 0,4 kg/l Natriumformiat 98 % har en effektivitet, der kan sammenlignes med natriumklorid. Befugtet natriumformiat er et effektivt tømiddel som hæfter sig godt på færdselsarealet. Når natriumformiat kommer i kontakt med vand, vil det hæve temperaturen. Denne egenskab gør tømidlet egnet til at fjerne islag. Natriumformiat har nogenlunde samme smelteffekt som Natriumklorid, dog skal man benytte ca. 20 % mere natriumformiat for at opnå samme effekt. Natriumformiat er et effektiv tømiddel og en udmærket erstatning af natriumklorid, hvis man ønsker at have et miljøvenligt produkt og stadig vil bevare effektiviteten Spredemateriel Natriumformiat kan udspredes som tørstof, befugtet eller som lage eller ved en kombination af de nævnte metoder. 62 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

63 Spredning af natriumformiat kan foretages med almindelige spredere Miljøpåvirkninger Generelt Natriumformiat er ikke giftigt for mennesker, dyr eller vandorganismer, og er fuldt biologisk nedbrydeligt i vandige systemer. Natriumformiat har lavere iltforbrug (COD) og en kort nedbrydningstid dvs. iltsvind af jord, overfladevand og renseanlæg er stærkt reduceret i forhold til andre tømidler. Natriumformiat er ikke listet som en farlig komponent, og er ikke baseret på kvælstof salte eller klorid. Natriumformiat kan medføre risiko for, at lerede jorde klapper sammen, hvorved jordstrukturen bliver ødelagt og jordens iltindhold mindskes. Påvirkning på konstruktioner Der foreligger ingen informationer om dette Opbevaring og holdbarhed Natriumformiat er hygroskopisk, og bør derfor beskyttes mod fugt. Opbevares under god ventilation, hvis der er risiko for støvudvikling Håndtering Anses ikke at kunne medføre fare for sikkerhed eller sundhed for mennesker og miljøet, ved normal omgang med produktet. Kan dog skabe irritation ved øjenkontakt Sammendrag De væsentligste fordele og ulemper er listet forneden: Fordele og ulemper ved anvendelse af natriumformiat Fordele Effektivt produkt med en meget lav frysepunktstemperatur Ulemper Dyrere end natriumklorid Miljøneutralt (Svanemærket) Lav korrosivitet Tabel 30 Fordele og ulemper ved anvendelse af natriumformiat. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 63

64 64 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

65 6 FRIKTIONSFORBEDRENDE MATERIALER 6.1 Indledning Afsnittet om friktionsforbedrende materialer er fokuseret på en gennemgang af sand og grus, der hovedsageligt kan anvendes på kørebaner med lavere servicemål og på stier og fortove. Der er herudover nævnt en række andre friktionsforbedrende materialer, som findes på markedet Generelt Sand og grus til glatførebekæmpelse er naturligt forekommende eller bearbejdede bakke- eller sømaterialer. Det kan være iblandet natriumklorid, som dels hindrer sammenfrysning i frostvejr, dels virker optøende på sne og is. Det skal bemærkes, at iblanding af natriumklorid fås samme fordele og ulemper som ved anvendelse af natriumklorid alene Egenskaber Effektivitet Sand og grus benyttes for at opnå øget friktion, primært på kørebaner med det laveste servicemål, hvor der kan tillades glat føre inden udspredning foretages, samt på stier og fortove. Sand og grus er ikke tømidler, da virkningen udelukkende fremkommer ved øget friktion. Til gengæld virker sand og grus selv ved lave temperaturer. Af hensyn til friktionsforøgelsen bør sand- og grusmateriale bestå af kantrundede korn. Materialet bør være så groft, at det muliggør en ensartet spredning, og at det holder sig på kørebanen en rimelig tid. Materialet bør indeholde mindst muligt kalk og ler for ikke at nedsætte friktionen på færdselsarealet, når sne og is er smeltet bort. Materiale til brug på kørebaner Et materiale, der inden for praktiske og ressourcemæssige leveringsmuligheder tilnærmer sig nedenfor anførte idealkurve kan anbefales. Bemærk specielt at idealkurven ikke indeholder korn større end 4 mm for yderligere bedst muligt at undgå risiko for skader ved stenslag. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 65

66 Figur 22 Grænseværdier for kornkurven. Materiale til brug på cykelstier For at undgå punktering af cykeldæk, bør materiale til brug på cykelstier, supplerende til ovennævnte krav, ikke indeholde knuste materialer. Materiale til brug på fortove og stier Anvendes materialet alene til glatførebekæmpelse på fodgængerarealer, kan det anbefales at anvende et finere materiale end det i ovenstående idealkurven anførte, ligesom en mindre maksimalkornstørrelse kan anbefales Spredemateriel Valsespredere er velegnet til spredning af sand og grus. En tallerkenspreder kan også anvendes til spredning af materialet. Erfaringer viser at grus slider meget på spredeskiven Miljøpåvirkninger Brug af sand og grus til glatførebekæmpelse har ingen skadelige påvirkninger på beplantninger. I byområder føres en del til afløbsbrønde, hvor det opsamles i sandfang. I landområder kan det føres til grøfter eller det ophobes i rabatarealer Påvirkning på konstruktioner Eventuel påvirkning på asfalt, beton og stål er kun af mekanisk karakter. 66 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

67 6.1.6 Opbevaring og holdbarhed Sand og grus skal opbevares tørt, og frostfrit, således at risiko for sammenfrysning minimeres Håndtering Sørg for aftræk ved støvformation. Skal deponeres som forurenet Sammendrag De væsentligste fordele og ulemper er listet forneden: Fordele og ulemper ved anvendelse af sand og grus Fordele Billig i indkøb Miljøneutralt Ingen korrosivitet Ulemper Kan medføre behov for rabatafhøvling Øget brøndsugning og fejning Udgifter til deponering Spredning kan foretages med almindelige spredere Tabel 31 Fordele og ulemper ved anvendelse af sand og grus. 6.2 Andre friktionsforbedrende materialer Kan ikke anvendes præventivt, ved opstået is, og ved større trafikmængder Der findes en række alternativer til sand og grus som friktionsforbedrende materiale. Flere af materialer er iblandet tømidler. Der findes eksempelvis følgende alternativer på markedet: - Træflis med magnesiumklorid - Ekspanderet silikat - Brændte lerkorn NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 67

68 7 BLANDING AF FORSKELLIGE Generelt Det er muligt at blande forskellige tømidler, og det kan være en fordel at blande forskellige tømidler, hvis der ønskes: En hurtigere optøning En lavere frysepunktstemperatur Et mere miljøvenligt produkt. Der er mange kombinationsmuligheder, hvis to forskellige tømidler skal blandes, I det følgende er givet eksempler på blanding af calciummagnesiumacetat og kaliumformiat samt anvendelse af Safecote sammen med magnesiumklorid og kalciumklorid. 7.2 Calciummagnesiumacetat og kaliumformiat Calciummagnesiumacetat kan blandes med andre produkter inden spredning. Formålet kan være, at der ønskes en lavere frysepunktstemperatur for situationer, hvor calciummagnesiumacetats virkning ikke anses for at være tilstrækkelig. I den efterfølgende tabel er frysepunktstemperaturer beregnet for blanding af calciummagnesiumacetat og kaliumformiat. 9 Afsnit 8 bilag 2. Teoretiske effekter af tømidler i Tømidler viden og dokumentation 68 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

69 Forudsætning for beregningerne er følgende: Dosering: 10 ml/m 2 Blandingsprodukt: lage bestående af calciummagnesiumacetat: 25 % opløsning kaliumformiat: 50 % opløsning Blandingsforhold for calciummagnesiumacetat og kaliumformiat Produkt Calciummagnesiumacetat Blandingsforhold vægt% Calciummagnesiumacetat 25% Frysepunktstemperatur C -14 Kaliumformiat Kaliumformiat 50 % -50 Calciummagnesiumacetat: Kaliumformiat 90:10-14,6 Calciummagnesiumacetat: Kaliumformiat 80:20-16,9 Calciummagnesiumacetat: Kaliumformiat 70:30-19,5 Calciummagnesiumacetat: Kaliumformiat 60:40-22,2 Calciummagnesiumacetat: Kaliumformiat 50:50-25,1 Kaliumformiat: Calciummagnesiumacetat 90:10-39,7 Kaliumformiat: Calciummagnesiumacetat 80:20-35,5 Kaliumformiat: Calciummagnesiumacetat 70:30-31,8 Kaliumformiat: Calciummagnesiumacetat 60:40-28,3 Tabel 32 Blanding af calciummagnesiumacetat med kaliumformiat. 7.3 Safecote Safecote er en melasse, som er et affaldsprodukt fra sukkerrørproduktion (melasse er den brune tyktflydende substans, som bliver tilbage, efter udvinding af sukker fra sukkerroer eller sukkerrør). Kan blandes med klorholdige salttyper og nedsætte frysepunktstemperaturen for blandingen betragteligt. Har en klæbrig konsistens, som gør, at tømidlet forbliver længere på kørebanen. Spredning af Safecote kan foretages med lagespredere, forsynet med beholdere til Safecote som tilsætningsstof. Anses ikke for at kunne medføre fare for sikkerhed eller sundhed for mennesker og miljøet ved normal omgang med produktet. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 69

70 Når kloridholdige tømidler tilsættes Safecote er blandingen mindre aggressiv mod stålkonstruktioner. Safecote forblandet med salt reducerer korrosionen på kulstofstål og på aluminium i forhold til sten salt. Lagres i ventilerede tanke. Undgå mikrobiologisk forurening eller fortynding med vand. Undgå opbevaring med stærke syrer og baser samt oxiderende stoffer. Doseringsforslag ved præventiv saltning: Når den forventede vejtemperatur er bestemt, så bruges tabel 33 til at finde et passende blandingsforhold med tilhørende frysepunktstemperatur, som kan imødegå glat føre. Produktet spredes ud som lage, og doseringen anbefales til at være g/m 2 ved tør eller fugtig vej, og g/m 2 ved forventet våd vej og sne. 70 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

71 Doseringsforslag ved præventiv saltning Produkt Blandingsforhold Frysepunktstemperatur C Natriumkloridlage (22 % Natriumklorid w/w) -19,1* Magnesiumkloridlage (20 % Magnesiumklorid w/w) -27,6* Kalciumkloridlage (20 % kalciumklorid w/w) -18,1* Safecote: Natriumklorid 10:90 - Natriumklorid 90-27,1 Safecote: Natriumklorid 20:80 - Natriumklorid 80-30,8 Safecote: Natriumklorid 30:70 - Natriumklorid 70-32,3 Safecote: Natriumklorid 40:60 - Natriumklorid 60-37,1 Safecote: Natriumklorid 50:50 - Natriumklorid 50-40,4 Safecote: Magnesiumklorid 10:90 Magnesiumklorid 90-20,3 Safecote: Magnesiumklorid 25:75 Magnesiumklorid 75-24,2 Safecote: Magnesiumklorid 25:50 Magnesiumklorid 50-30,6 Safecote: Magnesiumklorid 75:25 Magnesiumklorid 25-45,3 Safecote: Magnesiumklorid 90:10 Magnesiumklorid 10 Ingen fast fase dannet -72,5 C Safecote: Kalciumklorid 10:90 Kalciumklorid 90-24,3 Safecote: Kalciumklorid 25:75 Kalciumklorid 75-26,1 Safecote: Kalciumklorid 50:50 Kalciumklorid 50-30,4 Safecote: Kalciumklorid 75:25 Kalciumklorid 25-46,9 Tabel 33 Frysepunktstemperatur målt ved forskellige blandingsforhold med salt, magnesiumklorid og kalciumklorid Kilde: Rapport Freezing point determinations of safecote brine mixtures udarbejde af university of Ulster. * Frysepunktstemperatur opnået ved opløsningen. Doseringsforslag ved glat føre: Anbefales ikke. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 71

72 8 PRAKTISK ANVENDELSE AF VEJSALT 8.1 Generelt Dette afsnit er en beskrivelse af den praktiske anvendelse af vejsalt, dvs: hvilke indsatser kan komme på tale præventiv saltning, eller saltning når glathed er opstået - hvilke faktorer har indflydelse på saltningen - hvilke spredemetoder kan anbefales - hvilke anbefalinger kan der gives i de forskellige situationer. Indsatser I vintertjeneste opereres der med 3 forskellige indsatser: Præventiv saltning: Saltning af kørebaner før glat føre opstår. Præventiv saltning udføres for at sænke frysepunktstemperaturen, og dermed undgå at vandet på kørebanen fryser til is. Saltning efter opstået glat føre: Saltning af kørebaner for at smelte is- eller snelag ved at sænke frysepunktet. Ved tykkere lag af sne/is er målet ikke at smelte al sne/is, men sikre en smelteproces, der gør det lettere at fjerne sne/is mekanisk. Saltning ved sne: Anvendes for at undgå komprimering af sne. Saltning svækker bindinger mellem snekrystaller og færdselsarealet, hvilket gør det lettere at fjerne sneen under snerydning Faktorer og processer der har indflydelse på saltningen Helt grundlæggende bør der være mindst mulig vand/sne/is på kørebanen inden saltning. Saltdosering er i høj grad afhængig af vejtemperatur og den mængde vand/sne/is, der er til stede. Jo mere vand, des mere salt, skal der anvendes. I snesituationer vil det være hensigtsmæssigt at sikre hyppig snerydning og gerne med plovtyper, som er i stand til at fjerne mest mulig vand/sne/is fra kørebanen. Dette vil skabe både en bedre vejtilstand og mindske saltforbruget. Det kan som udgangspunkt anbefales, at præventiv saltning benyttes mest muligt, dvs., før der opstår glat føre på færdselsarealet. Præventiv saltning mindsker saltforbruget. Når vejsalt spredes på færdselsarealet, er der en række processer, som bestemmer, hvor længe der er salt til stede. De processer der har betydning for saltets levetid efter udspredning er følgende: 1. Blow off: tørsalt, som er knust af trafikken, danner saltstøv i forbindelse med turbulens og blæses af kørebanen med sidevind 2. Run-off: naturlig afstrømning af vand/saltlage pga. vejkonstruktionens sidefald 72 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

73 3. Spray off: saltlage/vand på kørebanen danner vandstøv i forbindelse med turbulens og blæses af kørebanen med sidevind 4. Splash off: saltlage/vand på vejoverfladen sprøjtes væk fra kørebanen af trafikken 8.2 Spredningsmetoder 10 I Danmark arbejdes med 3 forskellige spredningsmetoder, som hver især har forskellige virkninger under forskellige vej- og vejrforhold samt trafikforhold. 1. Tørsaltning 2. Fugtsaltning 3. Lagespredning Tørsaltning Tørsalt spredes direkte uden tilsætning af væske. Tørsalt bør ikke spredes på en tør eller let-fugtig vej. Tørsaltkorn forsvinder let fra kørebanen allerede ved udspredning, bl.a. pga. turbulens skabt af trafikken. Tørsalt bør anvendes på våde kørebaner og under vedvarende snevejr. Fugtsaltning Når tørsalt, inden udspredning, tilsættes saltlage er der tale om fugtsalt. Fugtsaltspredere er normalt indstillet til at befugte tørsalt med 30 % saltlage. Men efterhånden findes der også en udbredt variation af kombispredere, som kan sprede tørsalt med forskellige befugtningsgrader. Fugtsalt er mere klæbrig end tørsalt. Dette gør, at saltet hæfter sig bedre på kørebanen, og det har sværere ved at blive blæst væk. En anden fordel med fugtsalt er, at det allerede er kommet i kontakt med vand i form af tilsætning af saltlage. Dette gør, at saltet opløses hurtigere og skaber hurtig virkning på kørebanen. Fugtsalt kan både anvendes præventivt, og når der allerede er opstået glat føre i form af sne eller is. Figur 32 spredning med fugtsalt. Ved anvendelse af fugtsalt kan saltforbruget reduceres i forhold til anvendelse af tørsalt. Dette skyldes, at fugtsalt består af 70 % tørsalt og 30% saltlage i 22 vægt%. Lagespredning Anvendelse af saltlage er gennem årene blevet mere udbredt. Saltlage består af vand, blandet op med salt tæt på mætningspunktet. Saltlage spredes enten med en lagespreder eller med en kombispreder, hvor saltlagen spredes direk- 10 Afsnit Spredningsmetoder i Tømidler viden og dokumentation NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 73

74 te på kørebanen med tallerken eller dyser. Spredningsmetoden mindsker salttab ved udspredning. Der kan saltes med høj sprederhastighed, med et jævnt og ligeligt fordelt spredebillede på tværs af kørebanen. Eftersom saltet er opløst inden udspredning, vil der normalt opnås en hurtig frysepunktssænkning, medmindre der er tale om meget vand på kørebanen, og vejtemperaturen er lavere end C. Uanset vejtilstanden vil saltlagen altid være udsat for run-off, hvilket skyldes kørebanens hældning. Derudover vil saltlagen også være udsat for splash- og spray-off på grund af trafik og sidevind. Saltlage har et mætningspunkt, som ligger på 23,3 vægt-%, som svarer til højest opnåede saltkoncentration med tilsvarende eutektisk temperatur på -21,1 C (laveste frysepunktstemperatur). I teorien kan salt blandes helt op til 26,3 vægt-% under blanding ved 0 C. Dette frarådes, da det kan danne en skorpe af salt ved dyser, og dermed tilstoppe dyserne for spredning. Dette kan også ske på et blandingsanlæg. Under normale forhold blandes saltlage op til 22 vægt-% koncentration med en tilsvarende frysepunktstemperatur på -19 C i teorien. Det kan ikke anbefales at bruge saltlage på vejtemperaturer under C, og der bør heller ikke blandes mindre end 20 vægt-% i koncentration. Saltlage bør ikke anvendes i forbindelse med præventiv saltning ved sne og heller ikke under vedvarende snevejr. Som udgangspunkt frarådes brug af saltlage under meget våde vejtilstande, med mindre der sker hyppig rydning af kørebanen. Det skyldes, at saltlage allerede er næsten i sin højeste koncentration med 22 vægt-%. Når saltlage kommer i kontakt med sneen, vil man se en gradvis optøning, da saltlage går i virkning med det samme. Men saltlage vil også miste sin koncentration dramatisk på grund af det overskudsvand, som er på kørebanen. Dette bevirker, at effekten er kortvarig og begrænset. Overordnet set, er brugen af saltlage i forbindelse med glatførebekæmpelse behæftet med en række startinvesteringer. Der skal investeres i blandingsanlæg, placeret strategisk i salthaller, hvor de gør mest gavn. Investeringer i lage- eller kombispredere vil også være en forudsætning for at være i stand til at sprede med saltlage. I forbindelse med fremstilling af saltlage, er der en række forhold, som man bør være opmærksom på. Stensalt og havsalt kan indeholde en række vanduopløselige stoffer såsom sand og ler, aluminium og andre metalarter, som med tiden kan forårsage skader på blandingsanlæg. Vakuumsalt indeholder i mindre grad vanduopløselige stoffer, og kombineret med at det består af små saltkorn, som gør det lettere opløseligt, kan det anbefales til brug ved fremstilling af saltlage. 8.3 Samlet anbefaling Som det fremgår af kapitlet, er fugtsaltspredning den spredningsmetode, der kan anvendes i alle situationer. Det vil dog være en fordel at planlægge med forskellige spredertyper, således at saltforbruget kan optimeres afhængig af vej- og vejrforhold. Man kan også vælge at anskaffe sig kombispredere, som kan sprede salt i alle omtalte varianter. Under alle omstændigheder er det vigtigt at planlægge saltruterne, så de matcher kapaciteten på ens flåde af spredere. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på både vandmængden og vejtemperatur ved udkald. På trods af at der findes en teoretisk eutektisk/frysepunktstemperatur for natriumklorid på -21,1 C ved en eutektisk opløsning 23,3 vægt-%, virker salt i praksis kun ned til ca. -10 C. Det skyldes 74 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

75 primært den dynamik, som sker på kørebanen. I nedenstående tabel er der angivet en anbefalet spredningsmetode afhængig af indsats og vejtilstand. Vurderingen er taget ud fra smeltekapaciteten/effekten efter 60 minutter > 2 g smeltet is / g tømiddel. Tørsalt anbefales ned til -10 C, befugtet salt tilsat med 30% saltlage ned til -8 C, dog afhængig af befugtningsgraden. Saltlage bør ikke anvendes under C 11. Anbefalede spredningsmetoder Indsats Vejtilstand Tørsalt Befugtet salt Saltlage Præventiv saltning Tør/let fugtig Anvendeligt Anvendeligt Anvendeligt Fugtig Ikke anvendeligt Anvendeligt Anvendeligt Våd Anvendeligt Mindre Anvendeligt Mindre anvendeligt Isslag Ikke anvendeligt Anvendeligt Ikke anvendeligt Allerede opstået glat føre Sne Anvendeligt Anvendeligt Ikke anvendeligt Isslag Ikke anvendeligt Anvendeligt Ikke anvendeligt Saltning ved sne Før snefald Mindre anvendeligt Anvendeligt Mindre anvendeligt Tabel 34 Anbefalede spredningsmetoder. Under snefald Anvendeligt Anvendeligt Ikke anvendeligt Efter snefald Anvendeligt Anvendeligt Ikke anvendeligt 11 Afsnit 4.3 Virkning af tørsalt, fugtsalt og saltlage i Tømidler viden og dokumentation NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 75

76 9 STRATEGI FOR EFFEKTIV GLATFØREBEKÆMPELSE VED MEGET LAVE VEJTEMPERATURER 9.1 Generelt I situationer med meget lave temperaturer kan det være nødvendigt at have en anden strategi, hvis de normalt anvendte tømidler ikke er tilstrækkeligt effektive. Det efterfølgende er forslag til løsninger, både hvad angår en præventiv indsats, og hvad angår en indsats, hvor der allerede er konstateret is/sne. Ved meget lave temperaturer forstås vejtemperaturer lavere end - 10 C. Der er beskrevet 3 tømidler og 1 tilsætningsstof, som vil kunne anvendes ved meget lave vejtemperaturer, hvor vejtemperaturen forventes at blive - 10 C, eller der allerede er fastkørt is, sne eller glatte færdselsarealer med en vejtemperatur - 10 C. De 3 tømidler er magnesiumklorid 47 %, kalciumklorid 77 % og kaliumformiat 50%. 9.2 Magnesiumklorid Anvendeligt ned til -20 C. Magnesiumklorid kan desuden også anvendes i blanding med natriumklorid. Magnesiumklorid kan anvendes både præventivt, og når glat føre er opstået. Doseringsforslag ved præventiv saltning: Spredning af magnesiumklorid som 30 % befugtet med magnesiumklorid lage. Ved en forventet fugtig vejtilstand med op til 90 ml/m 2 anvendes 44 g/m 2 befugtet magnesiumklorid ved en temperatur ned til -12 C. Se endvidere doseringsvejledningen for magnesiumklorid. Doseringsforslag ved glat føre: Spredning af magnesiumklorid som 30 % befugtet med magnesiumklorid lage. Der anvendes 73 g/m 2 magnesiumklorid ved temperatur ned til -12 C, under forudsætning af, at der findes is op til 150 ml/m 2. Se endvidere doseringsvejledningen for magnesiumklorid. Efter udspredning observeres virkningen efter 30 min. for at vurdere om næste skridt skal anvendes. Hvis virkningen ikke er tilstrækkelig, spredes befugtet salt: 20 g/m 2 befugtet NaCl. 9.3 Kalciumklorid Kalciumklorid 77 % er anvendeligt ned til -20 C. Kalciumklorid kan desuden også anvendes i blanding med natriumklorid. 76 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

77 Kalciumklorid kan anvendes både præventivt, og når glat føre er opstået. Doseringsforslag ved præventiv saltning: Spredning af kalciumklorid som 30 % befugtet med kalciumklorid lage 32 vægt%. Ved en forventet fugtig vejtilstand med op til 90 ml/m 2 anvendes 28 g/m 2 befugtet kalciumklorid ved en temperatur ned til -12 C. Se endvidere doseringsvejledningen for kalciumklorid. Doseringsforslag ved glat føre: Spredning af kalciumklorid som 30 % befugtet med kalciumklorid lage. Der anvendes 47 g/m 2 kalciumklorid ved temperatur ned til -12 C under forudsætning af, at der findes is op til 150 ml/m 2. Se endvidere doseringsvejledningen for kalciumklorid. Efter udspredning observeres virkningen efter 30 min. for at vurdere hvorvidt næste skridt anvendes. Hvis virkningen ikke er tilstrækkelig, spredes befugtet salt: 20 g/m 2 befugtet natriumklorid. 9.4 Kaliumformiat Kaliumformiat 50 % er anvendeligt ned til -14 C. Kaliumformiat bør kun anvendes præventivt. Kaliumformiat kan benyttes ved opstået glat føre, men doseringerne anses for at være urimelig høje. Doseringsforslag ved præventiv saltning: Spredning af kaliumformiat 50 % som opløsning. Ved en forventet fugtig vejtilstand med op til 63 ml/m 2 anvendes 6 ml/m 2 ved en temperatur ned til -12 C. Se endvidere doseringsvejledningen for kaliumformiat. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 77

78 BILAG 1 FORSØG MED CALCIUMMAGNESIUMACETAT I FURE- SØ KOMMUNE Introduktion Furesø Kommune har i perioden nov april 2017 anvendt calciummagnesiumacetat (CMA) på en forsøgsstrækning med nyplantede træer. Denne forsøgsfremstilling tager udgangspunkt i de erfaringer Furesø Kommune har gjort sig med CMA i forhold til glatførebekæmpelsen i forsøgsperioden. Baggrund Furesø Kommune oplevede i 2009, at en del vejtræer i midterrabatten på Kr. Værløsevej og Kollekollevej døde. Træerne var ca. 10 år og indgik dermed ikke længere i etableringsplejen med vanding og saltværn. Københavns Universitet tilså træerne og kunne i den efterfølgende rapport konstatere, at træernes død skyldtes en kombination af barskader efter græsslåning, saltskader og et meget tørt forår. Ved den efterfølgende udskiftning af jord og genplantning af træer valgte Furesø Kommune at anvende CMA i stedet for vejsalt. Valget faldt på CMA efter rådgivning fra Københavns Universitet, der pegede på to miljøvenlige alternative tømidler: kaliumformiat og CMA. Københavns Kommune kørte allerede forsøg med anvendelse af kaliumformiat. Forsøg med CMA i forhold til træers vækst ville derfor bidrage med ny viden indenfor alternative tømidler og samtidig gav det mulighed for Furesø Kommune at teste produktet i kommunalt regi i forhold til mest effektiv anvendelse under forskellige vejrforhold. Erfaringer med anvendelse af CMA i forhold til glatførebekæmpelse Furesø Kommune har i forsøgsperioden på fire vintre haft gode erfaringer med CMA i forhold til præventiv saltning. Præsaltning Første sæson blev laveste dosering sat til 15 ml/m2, hvilket blev korrigeret til 20 ml/m2 i anden sæson. Observationer på kørebanen første sæson viste, at der inden trafikkens påvirkning kunne optræde synlig rimfrost på kørebanen. Ved at sætte dosering op til 20 ml/m2 og ændre på logistikken, således at udspredning af CMA lå først på ruten og virkningstiden dermed forøgedes, var der ikke længere synlig forskel på de to midler. Der har ikke været observeret eller meldt ind omkring glat føre i forsøgsperioden. Snefald Ved snefald under 3-5 cm anvendes sjældent plov eller kost ved brug af konventionelt vejsalt. Første sæson i Furesø Kommune med CMA blev der kørt efter denne praksis. Observationer på kørebanen var imidlertid, at selv om dosering blev sat op til det dobbelte, havde CMA efter let snefald uden fjernelse af sne ikke samme effekt som med NaCl. Derfor blev praksis i første sæson ændret til også at køre med kost ved let snefald på strækningen med CMA. Efter anvendelse af kost inden udspredning af CMA var der ingen forskel i glatførebekæmpelsen i forhold til vejsalt. 78 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

79 Ved vedvarende snefald har der imidlertid været ekstra fokus på forsøgsstrækningen og det har været nødvendigt med ekstra kørsler på ruten for at undgå sammenkørt sne første sæson. De tre efterfølgende sæsoner er plov sat tidligere ind på hele ruten for at begrænse mængden af tømidler generelt og det har kun i enkelte tilfælde ved vedvarende snefald været nødvendigt med ekstra kørsel på forsøgsstrækningen. Konklusion CMA er et effektivt middel til præventiv anvendelse ved rette dosering og rettidig udbringning. Ved snefald skal der være ekstra fokus på glatførebekæmpelse ved anvendelse af CMA. Trafikintensiteten synes umiddelbart at bidrage til effektiviteten af tømidlerne. Forsøgsstrækningerne i Furesø Kommune er vejstrækninger med høj trafiktæthed. Spørgsmålet er om CMA har samme effekt med den valgte dosering på kørebaner med mindre trafikintensitet. Et andet forbehold er, at der i forsøget ikke er foretaget decideret friktionsmålinger andet end observationer ved almindelig færdsel med bil og til fods. Vi har i forsøgsperioden ikke haft glatføreuheld på strækningen eller fået henvendelser omkring glatføre. Er det nok til at kunne vurdere om der reelt ikke har været situationer med glatføre på strækningen og er det nok til at udvide forsøget til også at omfatte strækninger med højere hastighedsgrænser? Furesø Kommune vil fortsat gøre brug af alternative tømidler på udvalgte strækninger og eksperimenterer pt. med blandingsprodukter og doseringsgrader i forhold til effektivitet og pris. Tømiddel Calciummagnesiumacetat i en 25 % opløsning. Forhandler: Nordisk Aluminat A/S. Handelsnavn: ICE & DUST-AWAY Forsøgsperiode Vinterperioderne 2011/ /2017 Vejklasse Primærkørebaner i vinterberedskabet Lokalitet Kr. Værløsevej, Kollekollevej og Jonstrupvej (3500 Værløse). Vejlængde 5460 m m2 i alt NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 79

80 Trafik Høj trafiktæthed Hastighed km/timen Miljø Ingen udledning til ferskvandsrecipienter på forsøgsstrækningerne. Acetat er en organisk forbindelse, som forbruger ilt ved nedbrydning. Der er derfor en teoretisk mulighed for iltsvind ved direkte udløb til vandhuller, søer og vandløb. Logistik Forsøgsstrækningerne ligger på en rute, hvor der også anvendes traditionel vejsalt. Der er ikke afsat maskine specielt til forsøget. Der anvendes en lastbil med GPS-styret saltspreder, der automatisk vælger tømiddel og dosering på strækningen. Saltspreder Saltsprederen er specialudviklet i samarbejde med EPOKE med udgangspunkt i en SIRIUS COMBI AST forsynet med to væskesystemer, hvor fronttanksystemet anvendes til CMA og sidetankene anvendes til traditionel saltopløsning. Via specialudviklet software fra Epoke styrer EpoSat-systemet skiftet mellem de to spredematerialer, således at der på forsøgsstrækninger spredes CMA og på øvrige strækninger traditionelt vejsalt. Spredebom til CMA er monteret kombisprederen. Vejrforhold Vinterdata Sæson Saltindeks for Nordsjælland Dage med sne/slud registreret af Furesø Kommune 2011/ , / , / , / , Udkald i Furesø Kommune Udkørsler I gennemsnit har der været 71 udkald pr. år - primært præventivt. 80 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

81 Særlige krav til udførsel Ved snefald bør sneen fjernes helt inden anvendelse af CMA. CMA er mindre egnet til afisning end traditionel vejsalt og er længere tid om at virke ved allerede opstået glatføre. Doseringsvejledning Furesø Kommune har efter første testår kørt med følgende doseringsvejledning: Doseringsvejledning Trin Salt (NaCL) g/m2 CMA ml/m2 Prisforskel (CMA dyrere end NaCL) væske 20 8 gange væske 20 6 gange væske 30* 7 gange 4 20 væske 20 6 gange *Ved vedvarende snefald har det været nødvendigt med ekstra kørsler med CMA, hvilket muligvis kan begrænses ved at sætte dosering op. Økonomi Eftersom Furesø Kommune kører begge tømidler på samme lastbil, er udkørselsomkostninger de samme med mindre ekstra kørsel er påkrævet på ruten med CMA. CMA opbevares i tanke, hvilket ikke er ikke væsentlig dyrere end saltlager. Furesø Kommune har lagerkapacitet til at få leveret 30 t af gangen, hvilket nedsætter indkøbsprisen i forhold til levering i dunke. Ved snefald ryddes i bund på hele ruten inden saltning, hvorved forskel i pris på ekstra kørsel er væsentlig mindre ved snefald end vi oplevede første sæson. Forskellen på NaCl og CMA ligger derfor i indkøbspris, dosering og evt. ekstra kørsel med kost/plov ved snefald. Den reelle pris i forsøgsperioden i Furesø Kommune har været, at CMA er 8 gange dyrere end NaCl. Medtages udgifter til saltværn og skader på beplantning ved anvendelse af NaCl i beregningen, bliver omkostningen betydelig lavere ved brug af CMA på vejstrækninger med sårbar beplantning. Se artikel i Trafik og Kørebaner omkring anvendelse af alternative tømidler i Københavns Kommune og Furesø Kommune: NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 81

82 BILAG 2 FORSØG MED CALCIUMMAGNESIUMACETAT OG KA- LIUMFORMIAT PÅ STOREBÆLTSFORBINDELSEN Baggrund Storebælt undersøgte inden åbningen af forbindelsen i 1998 markedet for tømidler for at finde alternativer til natriumklorid. Dette var begrundet i et ønske om at undgå de korrosive påvirkninger fra natriumklorid på konstruktionerne. Resultatet var, at der fra den første vintersæson blev benyttet alternative tømidler i form af: - Calciummagnesiumacetat (et salt af eddikesyre der blev benyttet i en 25 % opløsning) - Kaliumformiat et salt af myresyre blev benyttet i en 30 % opløsning. I perioder med meget lave temperaturer blev der benyttet en 50 % opløsning. Erfaringer med calciummagnesiumacetat og kaliumformiat Som helhed var erfaringerne med calciummagnesiumacetat og kaliumformiat gode med enkelte undtagelser. I forbindelse med kraftigt snefald var det vanskeligt at holde kørebanen helt ren for sne og is. Der var områder, hvor sneen blev kørt så fast sammen, at det kun med vanskelighed var muligt at fjerne den med ovennævnte tømidler. For at afhjælpe dette benyttede Storebælt to store selvkørende koste (sweepere), disse blev indsat i snerydningskolonnen mellem sneplovene og saltsprederne. Sweepernes opgave var at fjerne de rester af sne, som sneplovene efterlod, og de var dermed til at reducere forbruget af tømidler Korrosionstest Normalt testes den langsigtede korrosionseffekt af tømidler ved accelererede 7-dages forsøg. Ud fra en formodning om, at det faktiske korrosionsforløb kunne afvige fra resultaterne af denne test, blev der iværksat simple forsøg i december 2001, hvor langtidspåvirkningen af calciummagnesiumacetat, kaliumformiat og natriumklorid på varmforzinkede emner blev undersøgt. 82 NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE)

83 Testemnerne var placeret udendørs ved Storebælts materielgård. Testemnerne blev på hverdage gennem hele vintersæsonen, sprøjtet med hhv. 22 % natriumklorid opløsning, calciummagnesiumacetat i en 25 % opløsning og kaliumformiat i en 30 % opløsning. Emnerne blev ved afslutningen af vintersæsonen højtryksrenset med rent vand. Efter 30 måneder blev emner visuelt bedømt for at bestemme korrosionsomfanget. Det kunne konstateres, at emnerne der var sprøjtet med en 22 % natriumklorid opløsning eller calciummagnesiumacetatopløsning viste tegn på hvidrust på overflader, samt enkelte punktformige områder med rust. Emnet der var sprøjtet med en 30 % kaliumformiat opløsning viste tydelige tegn på rust langs kanter samt omkring bolte. Når testemnerne blev adskilt var korrosionsomfanget mellem pladedelene næsten identisk. Det blev vurderet, at dette var et resultat af, at der mellem de to pladehalvdele til stadighed var et fugtigt miljø med rester af tømiddel. Sammenfatning På basis af tømidlernes smeltekapaciteter, samt korrosionsforsøgene besluttede Storebælt fra vinteren 2003/2004 at gå bort fra at bruge alternative tømidler til glatførebekæmpelse. Beslutningen var baseret på at smeltekapaciteten af de alternative tømidler, på trods af meget lave eutektisk temperaturer, var dårligere eller tilsvarende til en 22 % natriumklorid opløsning. Natriumklorid i fast form har langt den største smeltekapacitet sammenlignet med andre tømidler. Storebælts egne langtidsforsøg viser i 2017, altså 16 år efter de blev iværksat, at det emne der behandles med CMA ikke har tegn på korrosion. Emnerne der har været behandlet med en 30% kaliumformiat opløsning har korrosion fordelt på større og mindre områder på hele emnet. Emnet der har været behandlet med en 22% natriumklorid opløsning har korrosion omkring kanter, mens flader ikke er nævneværdigt korroderede. NOVEMBER 2017 (HØRINGSUDGAVE) 83