Hr. Skæg, DR Ramasjang

Transkript

1 Hr. Skæg, DR Ramasjang Analyse af cross media koncept Gruppe 7: Lasse Lund, Louise Bossen, Simone Drechsler, Kirstine Jacobsen

2 Indholdsfortegnelse Konceptet... 1 Rundown af program:... 2 Produkter... 2 Præmis og metahistorie for hele konceptet... 4 Delhistorier... 4 Worldbuilding... 4 Beskrivelse af medier, platforme, indhold og formater, samt brugeroplevelse... 5 Sammenspil mellem elementer... 6 Cross media - tværmedialitet:... 6 Målgruppe... 6 SWOT analyse... 7 Styrker:... 7 Svagheder:... 7 Trusler:... 7 Muligheder:... 7 Interaktive elementer og graden af brugerkontrol principles Spreadability & drillability Continuity & multiplicity Immersion & extrability... 9 Konceptets mål og resultater... 10

3 Konceptet Konceptet Skæg med er bygget op omkring karakteren Hr. Skæg. Han er omdrejningspunktet for programmerne. På nuværende tidspunkt er der fire forskellige sæsoner - Skæg med Bogstaver, Skæg med Tal, Skæg med Ord og Skæg med Matematik. I hver sæson dykker de ned i sæsonens tema/emne på en legefuld og lærerig måde, med det formål at de børn (og voksne) der ser programmet skal lære samtidig med at de er underholdt. Det er med andre ord et sjovt supplement til den skoleundervisning, som målgruppen får. For at give et overblik over, hvordan Hr. Skæg programmerne er bygget op, har vi her i konceptbeskrivelsen valgt at uddybe sæson 1, Skæg med Bogstaver. I den sæson tager Hr. Skæg og hans medhjælpere, i form af børn og venner, fat i et enkelt af bogstaverne fra det danske alfabet - f.eks. bogstavet U. TV-programmet er et fragmenteret program, der består af forskellige segmenter, hvori der udspiller sig en lille historie i hver af dem. Programmet starter med at Hr. Skæg får hjælp af et barn til at finde dagens bogstav, der er blevet væk - i dette tilfælde bogstavet U. I næste segment besøger Hr. Skæg den søde butiksejer Persille. Han skal have lavet et ur i hendes ordmaskine, men bogstavet U, som skal bruge til at stave ur, er blevet væk. I hvert program synger Hr. Skæg en særlig sang om det respektive bogstave. Disse sange er at finde på CD en, som blev udgivet efter sæsonen var slut. I løbet af programmet er to korte breakers med enten børn, der snakker om, hvad fx U kan se ud som, lyde som eller betyder, eller en breaker med små lege, hvor man skal finde en ting med bogstavet. I det næstsidste segment er Hr. Skæg inviteret på Restaurant U hvor et barn skal lave mad, som starter med U - i dette tilfælde den noget utraditionelle ret usund salat. Til sidst skal alle (seere) op på dansegulvet, og danse bogstavet U. Alt er tilladt og intet er for fjollet i dette magiske børne-bogstavs-univers. Målgruppen er børn i alderen 3-7 år for sæson 1 og 2. For sæson 3 og 4 er målgruppen lidt ældre - ca år - da der skal en vis forståelse til, for at kunne konstruere ord og lave matematik. Varighed: Ca. 20 min. 1

4 Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Rundown af program: Eksempel: Skæg med bogstaver episode H Jagten - Hr. Skæg og et barn skal finde bogstavet, da det er brudt ud af sit bur og derfor blevet væk. Butikken - Hr. Skæg skal have en ting, som skal skabes ud fra bogstaver, i sin veninde Persilles ordmaskine. Afsnittes bogstav er dog altid væk, så de må være kreative for at finde bogstavet. Sangen - Hr. Skæg synger en sang om, og med, det respektive bogstav (sangene fra CD en). Restauranten - Et barn inviterer Hr. Skæg på en ret med det respektive bogstav. Maden laves i samarbejde med Hr. Skæg. Dansen - Hr. Skæg og et barn opfordrer seeren til at danse med, når de laver bogstavsdansen til det respektive bogstav. Hovedidéen er den samme for programserierne, uanset om det handler om bogstaver, tal, ord eller matematik. Produkter Hovedprodukt: Tv-programmet - Skæg med 1 Hjemmeside - underside til dr.dk/ramasjang med flere forskellige Hr. Skæg spil. Ramasjang app en Sociale medier Facebook. Koncerter CD er Bøger Brætspil 1 2

5 Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen 3

6 Præmis og metahistorie for hele konceptet Hr. Skæg gør det sjovt for børn at lære (om bogstaver, tal, ord og/eller matematik) ved at inddrage dem i et univers, hvor de skal hjælpe ham med at løse opgaver, enten som seer af et TV-program eller via spil på hjemmesiden. Børnene interagerer med universet på tværs af flere forskellige platforme, såsom spil på hjemmesiden, Facebook, brætspil og koncerter. Delhistorier De små spil på hjemmesiden er en ekstra dimension, som giver universet lov til at leve videre uden for TV-programmets faste rammer. Det er ikke en ekstra fortælling, der ændrer på hovedforløbet, men det er en ekstra mulighed for at give brugeren mere indsigt i universet - og give dem mere tid og plads til at fordybe sig (drillability). Worldbuilding Skæg med er en del af Ramasjang-øen, hvor DR har skabt deres helt eget fantasiunivers til børn. Fx i Skæg med bogstaver er bogstaverne levende. Der er blevet skabt et helt særligt univers til Hr. Skæg. Man kan derfor med fordel bygge videre på og udvide universet i de forskellige platforme - jo mere man ser, bruger og engagerer de forskellige platforme, jo mere viden om Hr. Skæg og (ramasjang) universet får man. 4

7 Beskrivelse af medier, platforme, indhold og formater, samt brugeroplevelse I Hr. Skægs univers er der flere forskellige platforme og medier, som hører til. Hoved mediet er TV- programmerne, som kan ses både på TV- kanalen DR Ramasjang, på nettet og via app en. Indholdet i programmerne går igen i spillene, og de 2 ting kan give en samlet brugeroplevelse, men fungerer også hver for sig. Målet må være at brugerne ser programmerne og får lyst til selv at arbejde videre med bogstaver/ord/tal/matematik i spillene. Derudover er der bøgerne bl.a. Hr. Skægs ABC, som er en forlængelse af Hr. Skægs programmer om bogstaver. Her er det muligt for børn og forældre at sidde sammen og tale om bogstaverne. Derudover er der bl.a. også fortællinger om Hr. Skæg der tæller og Rejsen til ordkloden. CD erne indeholder sangene fra TV- programmerne, og de kan bruges som et underholdende element, hvor børnene kan danse til sangene, som de har lært fra programmerne, og samtidig få oplysninger om bogstaver, ord og tal med på vejen. Koncerterne er en måde, hvorpå brugerne kan få en anderledes oplevelse. Brugerne kan møde Hr. Skæg i virkeligheden til koncerterne, og det er muligt for brugerne at få en stærkere tilknytning til Hr. Skæg universet. Hr. Skæg er også på facebook. Her fungerer Hr. Skæg som sig selv, og skriver opdateringer som sig selv. Det er en måde for Hr. Skæg at promovere sig selv og kommunikere med forældrene, da børnene ikke selv har facebookprofiler. Forældre skriver for deres børn til Hr. Skæg på hans facebook side. 5

8 Sammenspil mellem elementer TV- programmerne giver brugerne en viden, som de kan tage med sig videre i spillene. Der er et godt flow mellem TV- programmerne og spillene, især hvis brugerne ser programmerne via hjemmesiden eller app en, da de fra at have set programmet kan komme direkte videre til spillene. Grafikken i spillene ligger meget op af den visuelle side fra TV- programmerne. Programmerne kan ses enkeltstående og i tilfældig rækkefølge, da der ikke en overordnet historie/udviklingsdramaturgi, der udspiller sig over de forskellige programmer. Bøgerne og CD erne er ikke direkte forbundet med TV- programmerne og spillene, men bygger blot videre inden for Hr. Skæg universet. Alle elementerne spiller i sidste ende sammen på den ene eller anden måde, men kan også bruges uafhængigt af hinanden, det er derfor at Hr. Skægs univers er så stærkt. Tent pole: Tv- programmerne Skæg med... Touch points: Facebook, spil, brætspil, app, hjemmesiden, TV- program, CD erne, bogen, presseomtale Entry points: Spil, hjemmeside, bøgerne, brætspil Tie-ins: Dvd erne, cd erne, koncerterne, plakater, Cross media - tværmedialitet: Anja Benchmann taler om 3 former for relationer. Med Hr. Skægs univers er der tale om 2 cross nemlig tværmedialitet som relationer mellem medieprodukter og tværmedialitet som mediestruktur. Mediestruktur er selve indholdet i bl.a Hr. Skægs programmer og bøger, og der er relation mellem TV-programmerne, spillene, CD erne, bøgerne osv.. De forskellige medieprodukter ligner hinanden konceptuelt. Det er de samme logoer, jingles, farver, værter osv., og overordnet er det den samme storytelling. Målgruppe Konceptet Skæg med... har en overordnet hovedmålgruppe, som er børn fra 3-10 år. Målgruppen varierer afhængigt af sværhedsgraden i programmerne. I Skæg med bogstaver er det de helt små børn, der skal lære alfabetet og i Skæg med tal lærer de talrækken. I Skæg med ord er det de lidt ældre børn, der skal lære at sammensætte bogstaver til ord, og i Skæg med matematik skal de lære at regne. I forhold til TV-programmet er forældre den sekundære målgruppe, da de kan bruge programmerne til at hjælpe deres børn med læringen. Pædagoger og lærere er også en sekundær målgruppe, da de kan bruge Hr. Skæg-konceptet i deres undervisning. Der er lavet en masse bøger, f.eks. Skæg med Hr. skæg, Hr. Skægs ordlabyrinter, og Hr. Skæg og rejsen til ordkloden. Disse bøger er lavet til hovedmålgruppen børn, og sekundært forældre, og undervisere. Spillene er lavet til hovedmålgruppen børn, det er noget de aktivt skal bruge på egen hånd, og tilegne sig læring fra, men forældrene har også mulighed for at sidde på sidelinjen og hjælpe til. Cd erne indeholder sangene fra tv-programmet, og deres hovedmålgruppe er naturligvis børn. Sekundær målgruppe er bestemt undervisere, med deres reklamering for cd en som lyder: 6

9 Med Hr. Skægs sange om ord får børnene mulighed for at træde ind i sprogets univers uden at snuble over krav og forventninger. Her er indlæringen forvandlet til leg. At sangene udkommer til skolestart, giver børn og voksne mulighed for at stavningen bliver leget og sunget ind, så skolestarten bliver en mindre hård nyser. Efter succesen med lanceringen af tv-programmet og udgivelsen af cd en tager Hr. Skæg nu ud på spillesteder og afholder koncerter for børn og voksne. Hovedmålgruppen er børn, og forældre er den sekundære målgruppe. SWOT analyse Styrker: Hr. skæg og universet omkring ham er sjovt, magisk og let - det giver børnene lyst til at engagere sig. Det er et koncept, som i sin grundidé inviterer til, at brugeren skal interagere, hvilket gør det naturligt at have små spil, danse, syng-med mm. Konceptet fungerer selvstændigt på alle platforme, hvilket er en kæmpe fordel. Skulle brætspillet floppe, kan universet leve videre på en af de andre platforme. Svagheder: Der er ikke mulighed for at skabe dialog med Hr. Skæg, da børn de yngre børn ikke kan kommunikere med ham på facebook eller lign. Der kan være nogle svagheder ved den indskrænkede målgruppe. Det kan være svært at udvikle sværhedsgraden, fordi præmissen for programmet er, at det er simpel læring for små børn. Hvis de faste brugere skal fastholdes, skal sværhedsgraden i programmerne og spillene øges i takt med, at brugerne bliver ældre. Trusler: Hele universet og konceptet er bygget op omkring karakteren Hr. Skæg, er konceptet ret skrøbeligt. Hvis han trækker sig ud af programmet eksisterer konceptet ikke længere. Der er også en risiko for at Mikkel Lomborg(den privatperson, der gemmer sig bag skægget) kunne tiltrække uheldig eller negativ opmærksomhed i offentligheden. Det kan betyde at DR, forældre og undervisere vil tage afstand til ham. Det ville være en stor trussel for programmet og hele Hr. Skæg universet. Muligheder: Fordi der er så mange produkter og platforme, er der rig mulighed for videreudvikling. Nye bøger med nye historier og nye spil. Især i spilverdenen er der uanede muligheder for udvikling særligt i sværhedsgraden. TV- programmerne kan man også bygge videre på, og der er mange muligheder for at bruge karakteren Hr. Skæg i på forskellige medier. Der kan laves nye sange, nye brætspil, nye arrangementer osv. 7

10 Interaktive elementer og graden af brugerkontrol I det online univers - Ramasjang app en og hjemmesiden - er der flere forskellige typer af interaktive spil, som brugeren kan spille alene eller sammen med en anden. I Skæg med Matematik er spillene dog bygget op som 3 kamp, hvor du kan dyste enten mod computeren eller mod en ven (2 personers spil mulighed). Til hver sæson er der lavet mellem 3 og 5 forskellige slags spil, fx er der til tredje sæson - Skæg med Ord - lavet 5 forskellige spil, som alle har til formål at gøre børn bedre til at stave. Men det betyder ikke, at det kun er stavelege. Der er både stavelege, lyttelege og vendespil, samt en maskine der viser, hvordan de enkelte dyr er stavet. Alle spillene er interaktive, enten er de peg-og-klik-spil eller bevægelsesspil, hvor det handler om at bevæge cursoren, derhen hvor man skal. Ordet skal er i denne sammenhæng essentielt for at forstå graden af den brugerkontrol, der er til stede i de forskellige spil. Man kan ikke komme videre, medmindre man gør, hvad man skal. Fordi spillene henvender sig til børn, handler det ikke om at være hurtig, ligesom det heller ikke sker noget, hvis man svarer forkert. Det gør brugerkontrollen forholdsvis høj, da man kan spille spillene, så længe man vil - og så langsomt man vil. For hver gang man kommer videre, bliver spillet sværere (fx byttes der rundt på ballonerne med tal). Derudover kan man argumentere for, at der er interaktive elementer og en høj grad af brugerkontrol over brætspillet Skæg med bogstaver-spillet og i lærebøgerne med Hr. Skæg. Karakteren Hr. Skæg, hans venner og nogle af hans/deres maskiner, fx Persilles ordmaskine, går igen i det online univers, men derudover er der ingen direkte sammenhæng mellem tv-programmet, spillene eller bøgerne. Man kan med andre godt spille spillene og læse bøgerne uden at have set tv-programmet og visa versa. 7 principles 1. Spreadability & drillability Brugeren har mulighed for at engagere sig i indholdet på forskellige platforme. Gennem CD er, spil, bøger og shows øges opmærksomheden omkring produktet, som i sidste ende øger programmets seertal, styrker brandet og skaber kulturel og ikke mindst økonomisk - værdi. Samtidig kan spillene og bøgerne bruges til at gå dybden med bogstaver, ord, tal og matematik, for de brugere der vil vide/lære mere. Brugerne engagerer sig i indholdet. 2. Continuity & multiplicity (Sammenhæng & mangfoldighed) Continuity: Der er ikke nogen høj grad af continuity i konceptet. I de forskellige tilknyttede platforme er der ikke noget ekstra, som bidrager til handlingen i fortællingen om Hr. Skæg. F.eks. udvikles historien ikke i spillene. Hvis der skal opnås continuity i konceptet, skal der være et større gameplay, som føjer noget ekstra til historien. Multiplicity: 8

11 Hr. Skæg er en del af Cirkus Summarum og Ramasjang universet. I Cirkus Summarum optræder Hr. Skæg sammen med fx Bamse, Motor Mille, Rosa fra Rouladegade osv. Her ser vi en grad af multiplicty, da de to universer mødes udenfor deres vante rammer. 3. Immersion & extrability Immersion: Der er en høj grad af immersion i konceptet. TV- programmet og de andre platforme giver stor mulighed for fordybelse og opfordrer til et stort engagement hos brugerne. Herunder at lære alfabetet, i næste sæson at lære tallene osv.. Man må antage, at en af målsætningerne for programmet er, ikke kun at lære brugeren om det enkelte pågældende bogstav, men at give dem lyst til at lære flere bogstaver at kende og helst hele alfabetet, og derigennem blive god til at stave og skrive. Man håber, at de vil blive ivrige efter at blive gode til at skrive som følge af at have set programmet eller spillet spillene. Extrability: Merchandise - CD, bøger, DVD, plakater 4. Worldbuilding (Se side 4) 5. Seriality Programmet kan sagtens deles op i stumper. Alle forløb i tv-programmet har en start, midte og slutning, og man vender ikke tilbage til nogle af delene. De er enestående og man kan derfor med fordel rykke rundt på delene, såsom sangen, jagten, osv. Programserien bliver heller ikke sendt kronologisk i tv, så at se programmerne i alfabetisk rækkefølge er bestemt ikke en forudsætning for at lære alfabetet at kende. Spillene behøver man ikke at spille i forlængelse af TV-programmet, men TV- programmerne kan inspirere brugeren til at lege videre med spillene. 6. Subjectivity Er ikke til stede. 7. Performance Der er flere grader af performance i Skæg med... Hr. Skæg laver ekstra shows og koncerter, hvor han optræder i rollen som Hr. Skæg. Koncerterne er med til at forlænge produktet, skabe merværdi og skabe rammerne for at brugerne kan indgå I et fællesskab omkring produktet. Når brugerne bruger appen eller spillene på hjemmesiden interagerer de med produktet - De er altså cultural activators. Skæg med.. er den cultural attractor og drivkraften der samler folk I fællesskabet, som gør at de laver en performance. 9

12 Konceptets mål og resultater TV-programmets åbenlyse mål er at lære børn om henholdsvis bogstaver, ord, tal og matematik på en sjov og motiverende måde. Der er ikke umiddelbart lavet undersøgelser, der viser i hvilket omfang, det er lykkedes at nå den primære målgruppe med det ønskede formål, men der er skrevet mange artikler, som roser konceptet. Eksempelvis skriver Sofie Engberg Sonne i en artikel til Politiken: Inden vi bliver alt for bekymrede for den danske folkeskoles fremtid, skal vi lige huske på, at vi har Hr. Skæg 2 Der findes også mange eksempler på, at den sekundere målgruppe (forældre og undervisere) er begejstrede for konceptet. Eksempelvis forklarer Karen Schomacer, som er matematiklærer, at Skæg med matematik er et godt supplement til lektiehjælp for forældrene og at Hr. Skæg er en motiverende rollemodel for børnene 3. På Hr. Skægs facebookside 4 finder man en lang række opslag fra forældre, som takker Hr. Skæg for at underholde og hjælpe deres børn