KONTANT - FORBRUGERNES VAGTHUND

Transkript

1 KONTANT - FORBRUGERNES VAGTHUND OPGAVE 4 - CROSS MEDIA KONCEPT GRUPPE 1: AYAN, FREDRIK, RASMUS V. OG RIKKE MIA 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: IDE, HISTORIE OG RAMME: Side: 3 Udgangspunkt Titel og tagline for projekt Præmis og ramme for projektet Kort beskrivelse af ide og koncept Delelementer i konceptet Mål og succeskriterier PLATFORME: Side: 7 Beskrivelse af tentpole, tie- ins og touchpoint Illustration af samspil Før, under, efter Målgruppe og reach Beskrivelse af mobil app BRUGERINVOLVERING: Side: 11 Strategi og mål for brugerinvolvering Brugerinvolveringsgrader Discovery - Experience Exploration CROSS- MEDIA STORYTELLING (JENKINS) Side: 12 EKSTERNE KILDER Side: 14 BILAG Side: 14 2

3 IDE, HISTORIE OG RAMME: Udgangspunkt Kontant tager i hvert program et nyt emne op. For at gøre det overskueligt og konkret, har vi i opgaven valgt, at tage udgangspunkt i det nyeste program: Kontant: Lokkemad og tomme løfter sendt 30. oktober 2014 kl på DR Titel og tagline for projekt: Vi har valgt at kalde vores cross- media koncept for Kontant - forbrugernes vagthund. Vi holder fast i Kontant så det er genkendeligt, og taglinen skal forstærke følelsen af, at det er et program for forbrugerne. Det bruges udelukkende som en tagline vi arbejder ud fra. Det er altså ikke meningen brugerne skal kende taglinen - men de skal kunne mærke den. Præmis og ramme for projektet: Kontant har en officiel præmis, som hedder: Kontant er forbrugermagasinet, som hver uge tager fat på væsentlige emner, der berører danskerne og deres pengepung. Redaktionen sætter fokus på forbrugernes dagsorden, følger deres klager, kommer med gode råd, undersøger og giver overblik. 1 Deres afsæt for præmissen er, at programmet defineres af og med brugerne - det er deres klager, kommentarer osv. som bestemmer, hvilke programmer de skal lave. Det er dog ikke noget, som vi oplever tydeligt nok i kommunikationen mellem Kontant - redaktionen og seerne. Programmet er værtsbåret og plotstyret, hvilket vil gennemsyre vores cross media- projekt. Vores fokus vil derfor være på historien, i dette tilfælde emnet, og ikke på en karakter/case i programmet. Sådan som som vi ser Kontant s kerne- præmis: Kontant hjælper forbrugerne med at gennemskue komplicerede ting, som de bruger penge på. Vi er derfor kommet frem til følgende meta- præmis: Brugeren skal føle, at de kan - og gerne skal - påvirke "Kontant"- det er forbrugernes program. Kort beskrivelse af ide og koncept: Vores grundlæggende ide er, at give brugerne af vores cross- media koncept, muligheden for selv at interagere med programmet. Vi vil lægge en del af udviklingen ud til brugerne på Facebook, og lade dem komme med konkrete forslag, og stemme om hvilke emner der skal tages op. Vi vil desuden styrke den information seeren modtager under og efter programmet, så de kan blive klogere på noget, programmet ikke har tid til at gå i dybden med. Desuden skal debatten forøges, og gøres endnu mere aktiv (se målgruppe og succeskriterier) 3

4 Delelementer i konceptet Case-oplevelse: I slutningen af programmet fortæller værten, Jakob Illeborg, hvad næste uges program kommer til at handle om. Han opfordrer folk til gå på Facebook R, og dele oplevelser og erfaringer indenfor emnet. En af brugernes oplevelser kan således komme med i programmet. I programmet Kontant: Lokkemad og tomme løfter kunne det f.eks. have været frisøren Anja Zacho, som havde skrevet om sin oplevelse med hårfarven, der gav hende åbne sår og allergi. Der er også mulighed for at sende en mail til programmet. Desuden leder Kontant ofte efter cases på deres Facebook- side. Elementet bruges i Flowformatet og på Facebook. Afstemning på Facebook: Hvilke emner er brugerne interesserede i? Er der nogle steder de føler særlig stor uretfærdighed? Brugerne kan komme med forslag til emner, samt stemme om en række forudbestemte forslag. Elementet bruges kun på Facebooksiden. App - Ekstra (primær funktion): For hvert program udsendes i App'en en second screen funktion kaldet Ekstra (se illustration). Funktionen fungerer som Simon Kloses linklib ( hvori man starter flowformatet sideløbende med Ekstra. Herefter starter en informationsstrøm som kobler sig direkte op af de emner der behandles på fjernsynet. App - Quiz/Test, (sekundær funktion): App en indeholder også en quiz. Den tager brugeren igennem det ugentlige emne og tester dem i hvad har de har lært igennem udsendelsen. Den skal udfordre brugeren til selv at være kritisk når han/hun agerer i det daglige. Eks.: find de allergifremkaldende tilsætningsstoffer på mayonnaisen. Foruden at have et liv i app'en, kan quizzen findes under en tab på Facebook, hvor den ligger som en iframe. 4

5 App - Råd (tertiær funktion): Funktionen gør det let tilgængeligt for brugeren, at se de råd der bliver givet gennem programmet. Eks: Denne håndsæbe er IKKE økologisk. Som informationerne lægges op nu, bliver de hurtigt mudret af Facebooks opbygning. Vi vil derfor gøre det tilgængelig i app'en. Vi vil desuden prøve at gøre rådene tilgængelige på Facebooksiden under "tabs" men vi er usikre på om vores brugere finder denne knap. (Se illustration) Styrke hashtagget: Vi vil forsøge at styrke hashtagget i programmet, så reaktioner ikke spredes gennem mange forskellige hashtags. #kontant bruges til alt muligt forskelligt og slører derfor "Kontant" programmet som afsender. Vi vil etablere hashtagget #DRkontant i starten af programmet. Desuden vil vi bruge hashtagget i slutningen af programmet sammen med de andre call- to- action links (dr.dk/nyheder, facebook.com/kontantd r) her kan opfordres til at poste billeder på Instagram også, eller tweete på Twitter. Kommentar fra forbrugerne: Her vil vi indlægge faste opdateringer, og således skabe en forventning hos brugerne, om hvad de kan kommentere på. Som Facebook- gruppen ser ud nu, er der ingen decideret rød tråd. Den vil vi forsøge at skabe ved hjælp af opslag såsom: Diskussioner / er du enig med Kontant? Hvad synes du om problemet? Det essentielle her, er at opdateringerne har en kontinuerlig form. Live-chat: Efter hvert sendt program, udvælges en ekspert i området, og denne stilles til rådighed til en times Facebookchat. Elementet bliver præsenteret som en speak i slutningen af programmet, og det er tiltænkt, at dække det behov seeren ikke får dækket via Ekstra funktionen i app'en. 5

6 Vi ønsker ikke at ændre på Kontants nuværende fortælleform. Det er stadig en bøddel/offerhistorie, hvor seerne kan identificere sig med offerrollen. Kontant spiller derfor rollen som hjælperen, der kan løfte seeren væk fra offerrollen. Vi ønsker dog at tilføje elementer til Kontants historiefortælling: "Kontants" nuværende fortælling Hvem: Jakob Illeborg Hvad: En offer/bøddel historie fra den virkelige verden Hvornår: Aktuelt Hvorfor: For at opnå retfærdighed "Kontants" fortælling efter nyt crossmedia- produkt Hvem: Jakob Illeborg og brugerne Hvad: En offer/bøddel historie fra den virkelige verden Hvornår: Aktuelt og fremadrettet Hvorfor: For at brugerne selv opnår retfærdighed Mål og succeskriterier: Vores mål med Kontant - forbrugernes vagthund er at involvere brugerne endnu mere i programmet, og gøre deres stemme mere tydelig. De skal igennem programmet og de sociale medier påvirke indholdet/stoffet, og føle, at programmet bliver mere brugbart, end tidligere. På den måde sikrer man, at det største antal seere identificerer sig med programmet. Dette vil forhåbentligt føre til en stigning på samtlige sociale medier og i seertal. Facebook: Kontant har pr. d. 5/ , Facebook- brugere, hvilket er forholdsvis mange i sammenligning med f.eks. Magasinet Penge (3696 likes) og Madmagasinet (21310 likes), men interaktionen med brugerne er sparsom. Der bliver efterspurgt cases på Facebook inden, hvert program, men hvor programmets emne allerede er besluttet. Vi vil gerne have brugerne til at bestemme programmets indhold/emne i stedet, så de bliver aktiveret. Hvis seerne får en følelse af, at de kan påvirke programmet, så er en stigning på ca. 10 % i antallet af brugere, realistisk at opnå. Programmets synlighed på de sociale medier (Twitter og Instagram) skal gøres tydeligere, og være platforme, hvor debatten kan samles på, udover Facebook. Via hashtagget #DRkontant kan man følge debatten på de forskellige platforme. Twitter: Kontant er til stede på Twitter, men har blot 283 følgere. Den sidste tweet er fra maj i år, og programmet er ikke aktiv på denne platform. Vi vil gerne forøge kommunikationen på Twitter, og vores hensigt er også at programmet lægger op til debat. Debatten skal helst fortsætte ud over TV- skærmen, og 6

7 foregå på de sociale medier, hvor brugerne ligesom nu, kommunikerer om deres oplevelser/erfaringer om et produkt/emne. Så målet er ikke nødvendigvis at få flere følgere, men at de følgere, der eksisterer er mere aktive og tager del i debatten. Instagram: Hashtagget bliver ikke brugt på Instagram nu, men nogle bruger hashtagget #kontant, som er et noget misvisende hashtag, der også indeholder billeder om alt muligt andet end programmet. Det tror vi de gør i mangel på bedre, og derfor vil vi gøre hashtagget synligt i programmet. Succeskriteriet er at brugerne opdager det rigtige hashtag, og har et samlet sted for billeder, der postes i forhold til Kontant. Succeskriteriet vil være, at 10 % af de brugere der liker Kontant på Facebook også kommer over på Instagram. PLATFORM Beskrivelse af tentpole, tie-ins og touchpoints Vi benytter os af tv- mediet, en app, Facebook, Instagram og Twitter. Tentpolen for programmet Kontant er flow- formatet torsdag kl på DR1. Det er det primære entry point til programmet. Det sekundære entry point er deres Facebook- side, som allerede har et stort antal brugere. Det er også her, hvor brugerne skal have mulighed for at co- create programmet. Kontants hjemmeside på er lukket, så alt kommunikation skal pt. foregå over Facebook eller pr mail. Vores udviklede Kontant- app fungerer som et tie- in, hvor brugere får en merværdi på en second screen - enten deres smartphone eller tablet. Her skal de aktivt trykke på links for at få merværdien, ala. Linklib, undervejs i programmet. Der er ydermere en Råd - fane, hvor brugerne får en mobil merværdi, da de f.eks. kan se, hvilken mayonnaise de ikke skal købe, når de handler. er samtidig et entry point for programserien, da der reklameres for programmet og linkes videre til visning på hjemmesiden. Hashtagget, #DRkontant, som forbinder Kontant til Instagram og Twitter har den primære funktion, at være et touchpoint, hvor brugerne støder på indhold fra programmet. 7

8 Illustration af samspil mellem de forskellige platforme og indholdselementer: 8

9 Før, under og efter Case-oplevelse: Da programmet afsluttes med dette element, kunne man argumentere for at det var hensigten at bruge seernes oplevelser efter programmet. Vi vil dog mene at brugerne selv starter deres egen fortælling i Kontant- rammen, så det derfor er et element der anvendes før det egentlige program (programmet efter det oprindelige) På den måde bliver brugerne aktive før udsendelsen, og de har indflydelse på selve TV- programmet. Afstemning på Facebook: Elementet skal bruges inden programmets start. Det er meningen at det skal danne et grundlag for hele programmer, og derfor være en genstand for performance (se afsnit om Jenkins) App - Ekstra, (primær funktion): Det er selvsagt at dette element skal bruges mens programmet kører. Elementet kan dog tilgås i dets fulde form efter endt udsendelse, så vi ser også at det kan bruges som opslagsværk hvis en bruger skal referere til noget der er sendt før. App - Quiz/Test, (sekundær funktion): Elementet her bliver tilgængeligt efter programmet er sendt, da brugerne skal bruge noget af den viden de har opsamlet mens de så "Kontant". Det er meningen at den information programmet leverer, skal danne grundlag for den viden der er nødvendig. Hvis vi er heldige, så det kan være at vores brugere vil gense nogle programmer for blot at "ace" quizzen. App - Råd (tertiær funktion): Også denne funktion er ment at give en merværdi efter programmet er sendt. Det relaterer direkte til ugens program, men er tilgængeligt mellem programmer og sæsoner også, i tilfælde af, at nogle brugere tilgår programmet On- Demand. Styrke hashtagget: Da hashtagget gør, at brugerne har en direkte backchannel de kan bruge under programmet, starter vores fokus på det også her. I hvert fald set på hashtagget i relation til Twitter. I relation til Instagram og Facebook, ser vi at elementet bruges efter programmet, i form af billeder taget fra det virkelige liv. Kommentar fra forbrugerne: Da elementet udspringer fra et call- to- action fra flowformatet, er denne selvfølgelig tiltænkt til brug efter programmet er sendt. Afhængig af hvilke 9

10 spændende diskussioner elementet kan give, kan det overvejes at bruge det aktivt i flowformatet. Live-chat: Elementet her er selvsagt. Det bruges en time efter programmet er sendt, men det skal dog siges, at chatten gemmes og lægges ud som doc. Herefter kan brugere der er kommet for sent, eller har set et afsnit On- Demand, stadig få noget ud af ekspertens chat. Målgruppe og reach: TV- program: Programmet har eksisteret i snart 11 år og, har derfor fået en dedikeret skare af faste seere, der anser flow formatet for at være deres vagthund. Flow formatets målgruppe er DR1 segmentet, der prøver at omfavne familien Danmark - altså de fleste danskere. Hvis man konkret skal sige hvem målgruppen er, altså hvem der ser programmet, så er det familier. Selvom om DR har cirka 31% af de danske tv- seerer, så er der ifølge forskningschef fra DR Medieforskning, Lars Thunø, alligevel et fald på 8 % fra 2012 til 2013 i den traditionelle tv- sening. Det betyder at programmer som f.eks. Kontakt skal yde en ekstra indsats for, at fastholde seerne, så de bliver hængende under og efter programmet. Det kan programmet muligvis løse ved at styrke deres eksistens på de sociale medier. Det er på TV- skærmen at programmet udfoldes visuelt, og det er her brugerne/seerne ser at deres idé, erfaring, oplevelse bliver håndteret af værten samt eksperter. Facebook: Over 3 millioner danskere er i 2013 på Facebook, og det betyder at mere end halvdelen af den danske befolkning er på denne platform. Facebook er den største sociale medie platform, hvor danskerne mødes for at dele deres holdninger, kommentere og fortælle deres individuelle historie. Ligesom TV- mediet bruges Facebook af hele familien Danmark. Instagram: Instagram er et visuelt medie, hvor den primære målgruppe er unge i 20 erne, men der er samtidig en stigende i væksten på folk i 30'erne og 40'erne. Mediet skal tale til den brede del af befolkningen, men samtidig appellere til den unge målgruppe, så de også får en interesse i programmet. Twitter: danskere er på Twitter, og kun aktive brugere, af dem er cirka dagligt aktive på dette medie. Hensigten med at bruge Twitter er, at få fat i de lidt yngre målgruppe, der har lyst til at dele deres meninger med hinanden og starte en debat, under og efter programmet. Det er ikke nødvendigvis familien Danmark, der er aktiv her, men måske mere meningsdannerne, der bruger dette medie som deres talerør, når de gerne vil udtrykke deres mening og holdning. Da Twitter bruges primært af journalister, kommunikationsfolk og politikere er det også her, at debatten om diverse emner/produkter, har hjemmebane. Via programmets hashtag #DRkontant kan man følge med i debatten, og signalere at man involverer sig. De viser også, at de er tilhængere af formatet og man ligesom i Kontant, også er en forbruger- vagthund ligesom programmet. Ifølge DRs rapport over medieudviklingen fra 2013 bruger danskerne i stigende grad hashtags (tallene ser således ud : 41% af de år bruger hashtag, 23% af de år og 13 % af de år bruger hashtags). App: Funktionen Ekstra er app'ens primære funktion (allerede beskrevet), og giver brugerne/seereren mere viden om et produkt/emne. Denne del af app'en henvender sig til den målgruppe, der ser flow formatet, og denne second screen oplevelse slukker målgruppens tørst efter mere viden. Der er en stor grad af Jenkins drillability her, hvor målgruppen kan dykke endnu mere ned i Kontant. Den sekundær funktion Ugens quiz henvender sig nok mest til de yngre seere, der gerne vil underholdes under og efter programmet. Det er et element, der indeholder humor og som blandes med fakta. Desuden indeholder app'en også råd, der passer til hvert program. Disse råd henvender sig til målgruppen, der også bruger Ekstra funktionen og ser flow formatet. 10

11 Beskrivelse af Mobil App: Den nye Kontant - app til smartphones, som før nævnt, tre primære funktioner: Ekstra, Quiz og Råd. Det væsentlige i app en er fanen Ekstra, som skal foregå, som en second screen for brugerne. Her kan man løbende igennem programmet klikke sig til information, som f.eks. på Linklib. Hvis man tager udgangspunkt i afsnittet Kontant - Lokkemad og tomme løfter., så er det oplagt, at når programmet proklamerer, at mayonnaise indeholder en lang række tilsætningsstoffer, så kan seerne bruge app en til at eftertjekke ingrediensen - Hvad er det, og er det overhovedet farligt? Der vil igennem hele programmet poppe merviden op på en tidslinje, som er syncet til afsnittet. Det skaber en tydelig merværdi for brugerne, som faktuelt kan danne sig et overblik over produkterne og problematikkerne i programmet. Den sekundære funktion på app en er Quiz. Her testes seerne i ugens program og kan efterfølgende dele resultaterne på Facebook, fx Susanne gættede 3 ud af 62 skadelige tilsætningsstoffer i mayonnaisen. Hvor mange kan du gætte?. På den måde kommer budskabet også ud til brugere, som ikke har liket programmet i forvejen. Den tertiære funktion i app en er Råd. Her kan brugerne stå i supermarkedet og hurtigt tjekke op på sidste programs råd og informationer, så man ikke køber den sæbe eller mayonnaise programmet omtalte negativt i sidste afsnit. Her er der en klar mobil merværdi for brugerne, da de er afhængige af det mobile element, for at benytte sig af oplysningerne i fx supermarkedet. BRUGERINVOLVERING: Strategi og mål for brugerinvolvering: Målet for brugerinvolveringen er, at forbrugerne/brugerne i højere grad føler sig som en del af programmet. Kontant har allerede en del brugerkontakt, når de søger folk på Facebook, der har haft et bestemt problem. Men det kan gøres mere tydeligt, at brugerne rent faktisk har mulighed for at have indflydelse. Det gøres ved at nævne det i programmets slutning. Det er vigtigt at de føler sig hørt, og de kan derfor også stemme på, hvad programmerne skal tage fat på. Brugerne kan være med til at skabe co- creation ved Case oplevelser. På den måde skaber de en del af programmet - det kunne f.eks. være, hvis frisøren Anja Zacho havde været en bruger, der havde skrevet til Kontant. Brugerinvolveringsgrader: I relation til The Social Technographics Ladder (Se bilag) er der mulighed for, at brugerne kan være critics. Her kan de kommentere på, hvilke oplevelser de har haft med emnet, som Kontant tager op. Det kan f.eks. være, at de har svært ved at gennemskue hvad der egentlig er ægte mayonnaise (i forhold til programmet Kontant - Lokkemad og tomme løfter ). Det kan de gøre på Twitter ved at bruge hashtagget #DRkontant og i en tråd på Facebook- siden. Det kan være en samtale, debat eller en kommentar til deres oplevelse - både i relation til emnet, men også i forhold til hvordan programmet behandler emnet. F.eks. har Facebook- brugeren Morten Brun skrevet i forbindelse med programmet Kontant - Lokkemad og tomme løfter Mage til tynd udsendelse skal man lede længe efter. Bruger ikke selv Graasten Mayonnaise eller har nogen relation til firmaet, men det er ikke seriøst at hænge dem ud på denne måde. Brugerne har mulighed for at være collector når de bruger hashtagget #DRKontant på Instagram og Twitter. Her kan de poste deres billeder, og samtidig se hvad andre brugere har postet. Brugerne kan være joiner, når de følger Kontant på Facebook, Instagram og Twitter. De kan være spectators ved at se programmet, følge med i debatten og kommentarer på Facebook og Twitter, og se de videoer der uploades på deres Facebookside. Desuden er der mulighed for at være inactives, men det er selvfølgelig ikke målet. 11

12 Vi kan ikke forvente brugerne er aktive på alle niveauer, men hvis programmet virkelig skal være forbrugernes stemme, er det vigtigt at forbrugerne engagerer sig i programmet og man hører deres stemme. Når man skriver en kommentar på Facebook på Kontants side, er det også vigtigt at brugerne føler sig hørt, så det ikke bare kommer ud i et tomt rum. Det er vigtigt, at Kontant bliver bedre til at svare brugerne, når der er spørgsmål henvendt til dem. Discovery - Experience - Exploration: Discovery: Man opdager programmet ved at se en trailer for det på DR1, eller en trailer på Facebook, men så skal man allerede følge Kontants Facebookside. Programmet kører på 11. år så man må gå ud fra, mange allerede kender til programmet. Kontant kan samarbejde med Aftenshowet, hvor de kan tage det emne op, det efterfølgende program handler om. På den måde kan de tease for programmet, og måske lokke nogle af Aftenshowets seerne til at se Kontant. Endelig kunne de også samarbejde med DR Kampagner, og lave et program i sammenhæng med et emne, der allerede er i debat i medierne. Experience: Når man ser Kontant tager man løbende stilling til, om det er noget man selv har oplevet, og stiller sig selv spørgsmål til, hvordan man har det med det. Er man enig? Føler man sig snydt? Er man bange for at blive snydt? Second Screen oplevelsen giver desuden brugeren en følelse af deltagelse, i og med brugeren selv vælger historien. Exploration: Konceptet lægger op til, at brugerne skal få lyst til at diskutere og dele deres oplevelser med andre. Det kan de gøre via Facebook og Twitter. Det er også meningen, at de skal få lyst til at finde flere oplysninger, og det kan gøre ved at bruge app en. Lysten til f.eks. at debattere er selvfølgelig afhængig af i hvor høj grad, den enkelte brugere føler sig engageret. Men der er allerede en livlig debat på Facebooksiden, og det er et program der taler til forbrugerens rettighedsfølelse - og derfor vil der være en gruppe, der har en trang til at udtrykke sin mening. CROSS-MEDIA STORYTELLING (JENKINS) I denne cross- media fortælling kan vi bruge visse dele af Henry Jenkins teorier, der understøtter vores koncept. Vi har lagt vægt på, at brugerne ikke nødvendigvis skal fordybe sig i et univers, og derfor er der ikke et element af f.eks. worldbuildning og kun meget lidt extractability. Der er dog inkluderet disse elementer: 1. Drillability Programmet har et lavt indhold af drillability, og har ikke mange elementer, der gør at seerne/ brugerne kan fordybe sig. Udover vores app, der indeholder forskellige former for fordybelse, er det relativt få ting, man som seer kan dyrke ned i. 2. Immersion Ved hjælp af Ekstra funktionen i app en, er der et element af immersion. Det er via denne funktion, at man får mere viden om produkter eller emner, og bliver klogere på noget. Det er her, at brugerne/seerne får mulighed for at blive opslugt eller blive en del af noget større. 3. Extractability Der er ikke så meget extractability i app en, og altså ikke noget man sådan kan tage med ud af universet. Det eneste som vi ser har en snert af extractability er resultatet af quizzen, der er et element i app'en. 12

13 4. Seriality Programmet Kontant er i stor grad plotstyret, og indeholder historier med fremdrift. Man kan sagtens se de forskellige afsnit hver for sig, og man er ikke som seere afhængig af, at se det i en sammenhængende form. De forskellige greb i programmet, hvor der bruges eksperter og hvor man laver voxpop på gaden er med til at fastholde seerne. Det tilføjer også programmet troværdighed og identifikation. 5. Performance Den måde brugerne/seerne kan involvere sig i f.eks flow formatet er, ved at være en del af afstemningen på Facebook. Her får de mulighed for at være en del af programmet, og give deres mening til kende. Det giver dem en følelse af fællesskab, engagement og involvering. Desuden får brugerne/seerne mulighed for at komme med forslag på Facebook til, hvad programmet ellers skal tage op af emner. Disse emner bliver så udfoldet i programmet og indgår som indhold. De forskellige performance elementer er explicitte, og er altså noget som værten siger i starten af programmet. 13

14 EKSTERNE KILDER: BILAG: Kontants Facebook- side: Programmet Kontant - Lokkemad og tomme løfter DR Medieudvikling 2013: 409A- AE8D- D34595DD1C45/ /DR_Medieudvikling_2013.pdf 14

15 15

16 16

17 17