Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
|
|
- Nicklas Markussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år skal kaste sig ud i - nemlig at lære at læse. På de første sider finder du nogle helt konkrete forslag og øvelser, du kan lave med dit barn for at give ham bedre forudsætninger for at komme godt i gang med at læse. Foruden de gode råd har vi tilføjet nogle spørgsmål, der forhåbentlig kan få dig til at tænke over og overveje, hvor gode forudsætninger dit barn har for at komme i gang med at læse, og hvordan I bedst i jeres familie kan hjælpe jeres barn til at få de bedste læseforudsætninger. Er du interesseret i at få mere at vide om, hvad vi efterhånden ved om, hvordan man lærer at læse kan du derefter læse den lidt længere beskrivelse om læsning og læseforudsætninger på de efter følgende sider. Med venlig hilsen læsevejlederne på Løjtegårdskolen.
2 På de næste sider finder du nogle helt konkrete råd og ideer til, hvordan dit barn får gode forudsætninger for at komme i gang med sin læseudvikling. Det er selvfølgelig ikke til diskussion, at det er vores opgave på skolen at undervise dit barn herunder at lære ham at læse. På Løjtegårdsskolen betragter vi imidlertid dig som forælder som en stor og vigtig ressource i forhold til dit barns undervisning, og vi bestræber os derfor på at informere, inddrage og aktivere dig som forælder mest muligt i dit barns undervisning. De små praktiske øvelser, råd og spørgsmål er tænkt som en hjælp til dig som forælder. Vi håber, at øvelserne er en helt konkret hjælp, og at spørgsmålene vil få dig til at reflektere over og blive endnu mere bevidst om, hvordan du som forælder vil bakke op om dit barns læseudvikling. Har du spørgsmål eller vil gerne have mere information om læsning, er du altid velkommen til at kontakte enten dit barns lærere eller skolens læsevejledere. 2
3 Tal med dit barn Brug et varieret og nuanceret sprog, når du taler med dit barn. Sig nogle gange ord, du godt ved dit barn ikke kender. Opfodr dit barn til at spørge dig, hvis han hører ord, han ikke kender. Husk at samtale betyder, at både du og dit barn siger noget. Overvej f.eks: Hvordan taler du med dit barn? Er det en samtale, eller er det ofte kun den ene af jer, der taler? Hvordan er dit eget sprog? Laver du om på dit sprog, når du taler med dit barn? Hvorfor/hvorfor ikke? Er dit barn glad for at tale? Spørger han om ords betydning? Taler dit barn i længere tid af gangen? 3
4 Lad dit barn se dansk tv Se danske tv-programmer. F.eks. Ramasjang kanalen. Se nogle gange tv sammen med dit barn. Tal om det I ser og forklar præcist ord, dit barn ikke kender. Overvej f.eks: Hvilke tv-programmer ser dit barn oftest? Tænker du, at det dit barn ser i tv er med til at udvikle hans sprog? Hvad er fordelene ved at se tv sammen med dit barn? Hvad er ulemperne? 4
5 Vær opmærksom på dit barns udtale Læg mærke til om dit barn udtaler ord tydeligt og siger alle stavelserne. Lyt efter om dit barn siger ordene korrekt. Ret ikke for ofte men gentag altid ordet tydeligt og korrekt. Overvej f.eks: Lægger du mærke til, hvordan dit barn udtaler ordene? Synes du dit barn taler tydeligt Retter du på dit barns sprog? Har dit barn det ok med, at du evt. retter ham? 5
6 Læs sammen med dit barn Lad dit barn selv fortælle evt. ud fra billederne om historien. Tal om svære/nye ord undervejs. Sørg for at dit barn selv får sagt de nye ord. Spørg om hvad ord, I før har talt om, betyder. Læs samme bog flere gange. På biblioteket kan du altid få hjælp til at låne gode og relevante bøger. Overvej f.eks: Synes du selv, det er vigtigt at læse højt for dit barn? Er du tilfreds med den måde og den tidsmængde I læser sammen? Synes du det er svært, at skulle tale om bogen og ikke nøjes med at læse højt? 6
7 Leg med sproget For at dit barn bliver opmærksom på sproget i sig selv og især sprogets lyde kan du øge dit barns bevidsthed om sproget ved at lege med det. Vi kalder det også for sproglig opmærksomhed. Find ord der er sat sammen af to ord. Træsko, haveslange osv. Klap stavelser i ord. Kro-ko-dil-le, he-li-kop-ter osv. Find ud af om et ord er langt eller kort. F.eks. sommerfugl og is. Find ord der rimer. Hat, nat, kat osv. Læs rim og remser og lav selv sætninger, der rimer. F.eks. Sofie hun får mad. Ole går i? Leg med ordenes lyde Find ord der begynder med samme lyd. F.eks. Anton, avis og abe - men ikke Arthur. Find ord der slutter med samme lyd. F.eks. hus, pris, lys, lås. Tag lyde væk fra et ord. Fjern f.eks. s fra skat. Hvad siger vi så? Find ord der har samme lyd indeni. F.eks. lampe og hopper. Overvej f.eks: Vil både du og dit barn synes, det er sjovt/spændende at lege med ordene på denne måde? Hvorfor / hvorfor ikke? Hvilke voksne, som dit barn er sammen med, vil foruden dig selv kunne have fokus på sproglege sammen med dit barn? 7
8 Så snart dit barn begynder at arbejde med bogstaverne i 0. klasse er det selvfølgelig vigtigt, at du hjemme bakker op om det arbejde, dit barn laver i klassen. Hver enkelt 0. klasse vil få særskilt og mere uddybende information om dette. Allerede nu kan du dog med fordel gøre dit barn opmærksom på og interesseret i bogstaverne. Dit barn kan højst sandsynligt allerede skrive sit navn og ellers er dette et godt sted at starte. Opfodr også dit barn til at legeskrive. På tegninger kan der skrives små ord. Ligeledes kan der leges købmand skrives små lister eller kort. Bogstaverne behøver ikke være korrekte og dit barn skal selvfølgelig heller ikke stave korrekt. Du behøver ikke rette det, dit barn skriver, men må meget gerne vise det rigtige ved siden af eller hjælpe, hvis dit barn spørger. Ligeledes må du gerne gøre dit barn bevidst om, hvad skrift og bogstaver er. Skriv selv mens dit barn ser på det. Vær opmærksom på skrift og bogstaver i dagligdagen f.eks. når I er ude at handle eller går hjem fra børnehaven. Hæng evt. små sedler med ord op forskellige steder i huset. Endelig er det fint at pege på bogstaverne, når der læses højt. 8
9 Både Sigurd og Hr. Skæg fra DR s børneafdeling har lavet bøger og programmer om bogstaverne, og der findes masser af bøger, der kan lånes på bibliotekerne, der rimer og fortæller historier om bogstaverne Endelig findes der efterhånden rigtig mange apps og spil til computeren, der leger med bogstaverne. F.eks: Bogga Alfabet, Mingoville historiefortælling, Lille Læser, Stavepladen og Knæk Læsekoden. Dette kan som regel vække rigtig mange børns interesse for bogstaverne. Overvej f.eks: Ved du om og evt. hvor mange bogstaver, dit barn kender? Synes du, det er for tidligt, at dit barn skal begynde at lære bogstaverne? Er dit barn interesseret i bogstaverne? Hvis han ikke er, er det så noget, du vil prioritere at få gjort ham interesseret i? 9
10 At blive en god læser har stor betydning for hele dit barns skolegang. I de seneste år er der forsket meget i læsning, og selvom der er meget, vi endnu ikke ved, er der efterhånden også mange ting, vi med sikkerhed ved har en afgørende betydning for, om dit barn kommer godt i gang med sin læseudvikling. I de nuværende Fælles mål for 0. klasse skal eleverne blandt meget andet have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd samt eksperimentere med at læse små tekster. Forventningerne er altså, at dit barn allerede i 0. klasse kommer til at læse, eller bliver det vi i fagsproget kalder en alfabetisk læser. Inden dit barn populært sagt knækker læsekoden, er der imidlertid en række forudsætninger, vi ved, vil hjælpe dit barn til at blive en god læser. Vigtigheden af at komme godt i gang med læseudviklingen kan ikke understreges nok, da læsevanskeligheder i skolestarten har stor sandsynlighed for at påvirke barnets læseudvikling langt op i de højere klasser. Endelig ved vi i dag også, at det at læse ikke er afhængigt af dit barns modenhed. De forudsætninger, som er nødvendige at have for at lære at læse, kan øves og trænes, og selvom nogle børn vil have meget sværere ved at opnå disse forudsætninger end andre, så betyder det kun, at skolen og forældre i samarbejde skal hjælpe disse børn endnu mere. På Løjtegårdsskolen prioriterer vi derfor også en tidlig foregribende indsats til elever med læsevanskeligheder meget højt. Læseforståelse er = afkodning x sprogforståelse. God læseforståelse hænger sammen med to ting. At dit barn kan afkode en tekst altså finde ud af, hvad der står, og at dit barn forstår, hvad han har læst. I forhold til afkodningen skal dit barn i første omgang lære, at det danske skriftsprog er opbygget efter et lydprincip. Det betyder, at der til hvert bogstav (grafem) knytter sig en lyd (fonem). Når dit barn i 0. klasse begynder at lære vores bogstaver, vil det altså sige, at han både skal lære, hvordan bogstavet ser ud, og hvordan det skrives men 10
11 mindst lige så vigtigt også skal lære, hvordan bogstavets lyd er. S hedder f.eks. æs men dets lyd er s. Desværre er det også sådan på dansk, at lydprincippet kun gør sig gældende for ca. 60 procent af vores skriftsprog. De resterende 40 procent består af, at bogstavernes lyde ændrer sig i forhold til, hvilke bogstaver, der er sat sammen, og så har vi også et betydningsprincip, der gør, at nogle ord skrives helt uden hensyn til bogstavernes hyppigste lyde. Dette gør det selvfølgelig ikke nemmere at lære at læse, men er bare et vilkår i Danmark. Den anden del, der skal mestres i forhold til at læse, er sprogforståelsen. Det giver jo selv sagt ingen forståelse eller viden for dit barn, at han kan afkode, at der står g-r-ø-f-t (her skal bogstavernes lyde siges efter hinanden ikke deres navne) i teksten, hvis ikke han har en anelse om, at det er en fordybning i jorden, der ofte løber langs en vej. Et stort og godt ordforråd samt en viden om, hvordan vores sprog er bygget op i sætninger, er altså også nødvendigt for at blive en god læser. 11
12 Hvilke forudsætninger er afgørende for, at dit barn bliver god til at læse? At kunne bogstaverne. Både dansk og international forskning har tydeligt vist, at jo flere bogstaver det enkelte barn kender, inden det starter i 1. Klasse, jo større effekt har det på, om barnet bliver en god læser. Det er altså med et solidt afsæt i forskning, at det er et mål i 0.klasse at lære bogstaverne. For at lære at læse bliver dit barn nødt til at være sikker i bogstaverne altså vide hvad de hedder, kunne genkende dem og vide hvilken lyd, de siger. De enkelte lyde i vores sprog. For at lette læseindlæringen, er det vigtigt, at dit barn bliver opmærksom på vores talte sprog. Talesproget er for de fleste børnehavebørn en helt naturlig del af at være sammen med andre. De bruger sproget til at bede om det, de ønsker og til selv at kunne fortælle, hvad de ser og oplever. Dit barn skal nu til at blive opmærksom på sproget på en anden måde nemlig på hvordan vores sprog er indrettet eller bygget op af lyde. Når dette er så vigtigt, er det fordi barnet dermed bedre vil kunne forstå, at det er lydene i det talte sprog som bogstaverne i bøgerne repræsenterer og at det meget snart er lydene som hvert bogstav repræsenterer vi sætter sammen, når vi læser. For at alt det arbejde dit barn nu skal lave i 0. klasse med bogstaverne og deres lyde har et formål eller giver mening for dit barn, er det vigtigt, at dit barn ved, vi bruger bogstavernes lyde, når vi taler og om ikke så længe også når dit barn læser. I fagsproget kalder vi det sproglig opmærksomhed og helt konkret betyder det, at jo bedre dit barn er til at skelne mellem og genkende de forskellige lyde i vores sprog, jo bedre forudsætninger har han for at lære at læse. I 0. klasse vil der blive arbejdet rigtig meget med sproglig opmærksomhed, men også hjemme er det en god ide at tale om og dermed gøre dit barn bevidst om sprogets forskellige lyde. Siger koen f.eks. muh eller buh? Hvad er forskellen på de to ord? Hvor mange lyde er der i is? Sol begynder med lyden s. Kan du finde andre 12
13 ord der begynder med den lyd? Hvor mange lyde er der egentlig i øl? Og hvad bliver det til,hvis jeg siger lyden f (ikke bogstavet æf ) foran? Ordforråd. Dit barns ordforråd er en anden bevist forudsætning, der har stor betydning for om dit barn kommer godt i gang med sin læseudvikling. Der er en meget stor spredning i hvor stor et ordforråd børn, der begynder i 0. klasse har, men uanset om dit barn har et stort eller lille ordforråd kan du som forælder være med til at forøge dit barns ordforråd i dagligdagen. Ordforrådets størrelse er klart det vigtigste. Dit barn skal både vide hvad et givent ord betyder men også kunne bruge det selv, når han taler. Vi skelner i fagsproget mellem børns aktive og passive ordforråd, og det er det aktive ordforråd, der har størst indflydelse på om dit barn bliver en god læser. Det spiller også en rolle for læseudviklingen hvor hurtigt dit barn er til sige eller benævne ord. Dit barn kender måske godt ordet han vil sige men skal ligesom lede efter det, før han kan udtale det. Endelig tyder ny forskning også på, at det er vigtigt, at dit barn har en korrekt og tydelig udtale af sproget. Mange børn tror supermarkedet hedder Jirma og ikke Irma. Eller de siger detiv i stedet for detektiv. Lad være at rette dit barn for ofte, men gentag selv ordene som dit barn ikke udtaler korrekt og tydeligt efterfølgende. F.eks. kan dit barn fortælle: Vi legede detetiver i børnehaven mor. Og du kan svare: Var det spændende at lege de-tek-tiver? Hvor du gør dig særlig umage med at udtale detektiver tydeligt. 13
14 Hvordan læres nye ord? Vi ved en del om, hvordan børn tilegner sig nye ord og først og fremmest er det vigtigt, at barnet har brug for at kende det nye ord skal bruge det nye ord til at skabe mening eller forståelse for noget han har hørt. Det er altså vigtigt, at dit barn hører et varieret sprog, enten når du selv taler, ved oplæsning eller f.eks. i tv- programmer. Vær opmærksom på at dit barn ofte hører et varieret sprog, så han jævnligt bliver præsenteret for nye ord. For det andet er det vigtigt, at dit barn får en præcis og konkret forklaring på, hvad nye ord han støder på betyder. Vi tror ofte, at vores børn forstår mange flere ord end de i virkeligheden gør, og det er meget mere effektivt, at du selv forklarer eller viser dit barn, hvad en parasol er, end at han selv skal gætte sig til det, ud fra det han har hørt. Endelig er det rigtig vigtigt, at dit barn selv bruger og udtaler nye ord. Hvis I f.eks. har læst om en harpun i en bog om fisk, og du har peget på og forklaret, hvad en harpun er og bruges til, så skal dit barn efterfølgende selv bruge og udtale ordet harpun. Spørg f.eks.: Hvad var det nu dykkeren skød hajen med? Det er i det hele taget altid en god ide både undervejs og efterfølgende at tale med dit barn om sprog og ord, når I har set en fjernsynsudsendelse eller læst en bog. 14
15 Tidlig og forgribende indsats på Løjtegårdsskolen. Igennem 0. klasse vil dit barns lærere selvfølgelig arbejde intensivt med såvel sproglig opmærksomhed, hele alfabetet og sprogforståelse i hele klassen. Arbejdet vil hele året foregå i et tæt samarbejde med dig som forælder. Opdager du eller lærerne, at dit barn har svært ved eller ikke har de forudsætninger, vi ved, er så vigtige for læseindlæringen, vil vi i 0. klasse tilbyde og tilrettelægge særlige forløb for dit barn. Allerede efter efterårsferien vil der være mulighed for, at en af 0. klasselærerne eller pædagogerne arbejder i mindre grupper flere gange om ugen med de elever, der ikke har de ovenfor beskrevne forudsætninger. Ligeledes vil der henover året være holddannelse, hvor en læsevejleder i samarbejde med 0. klasses personalet planlægger undervisningen af mindre grupper af børn. Vores mål på skolen er, at alle elever på Løjtegårdsskolen efter 0. klasse skal have så gode forudsætninger som muligt for at komme i gang med at læse. 15
16 16
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mereTIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mere20 minutter med læsning, bogstaver og deres lyde hver dag gør underværker!
En af de absolut vigtigste forudsætninger, for at kunne klare sig godt i nutidens og fremtidens samfund, er at være en god læser. Læsning er indgangen til al viden. Kravene til læsning i hverdagen, på
Læs mereBegynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Læs mereSprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereForældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mereNår dit barn skal lære at læse
Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereSTYRK DIT BARNS SPROG
STYRK DIT BARNS SPROG De 4 sproglige kompetencer: Produktivt talesprog: Ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs mereLæs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereER MIT BARN KLAR TIL SKOLE?
ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE? At skulle starte skole kan være en stor omvæltning for både jer og jeres børn. I forældre har måske tanker som er mit barn nu skoleparat og hvad skal han/ hun egentlig kunne,
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereTidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed
Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse
Læs mereForældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling
Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereLæsning på Højvangskolen i klasse
Læsning på Højvangskolen i 0.-3. klasse Hvordan hjælper du dit barn til at blive en god læser, og hvad kan du som forældre gøre, for at understøtte skolens arbejde? Læsning 0.-3. klasse Dit barn får læseundervisning
Læs mereHvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?
I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereSkovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.
Skovvangskolen. Informationsfolder til forældre ved skolestart. 1 Skovvangskolen vil med denne folder orientere forældrene om hvilke mål og forventninger, vi har til det kommende skole/hjem-samarbejde
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereOpdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard
Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereSamtaleark SPOR A og A1
Samtaleark SPOR A og A1 Del 1: Opgaver Begynd f.eks. med at sige til eleven: Du har tidligere fortalt, at du ikke kan læse og skrive så meget endnu, men du har måske set en del skrift og kan en del alligevel.
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereTilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Center for Dagtilbud 2008 Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn - Børn i daginstitution Indhold Kære Forældre... 3 Hvorfor nu sprogvurdering?... 5 Sprogvurdering hvordan foregår det?... 6 Sprogunderstøttende
Læs mereDokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:
Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste
Læs mereKlar, parat, læsestart...
Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 11: Dyr. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1
Uge 11: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1 HIPPY HippHopp uge_11_guidevejl_dyr.indd 1 06/07/10 11.09 Denne vejledning er et supplement
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereDialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion
Læs mereLÆSETOGET 0.-3.årgang
Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mereSprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece
Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering
Læs mereSMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole
SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole SAMMENHÆNG Baggrund og forudsætninger EVALUERING Registrering og vurdering MÅL Hvad vil vi opnå? TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej
Læs mereTreja Danske Skole. Læsehandleplan
Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereBørnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver
Læs mereStyrk dit barns sprog 3-6 år
Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereIdeer til danskaktiviteter
Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mere0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK
2017-18 Lærer: Maibritt Olsen Forord til faget i klassen: I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom andre kompetenceområder
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereHippHopp. Uge 2: Her bor jeg. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Her bor jeg side 1
Uge 2: Her bor jeg Vejledning til HippHopp guider Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_guidevejl_herborjeg.indd 1 06/07/10 09.32 Denne vejledning er et supplement
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereLæsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse
Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.
Læs mereVelkommen til 0. klasse i Helsingør Privatskole
Velkommen til 0. klasse i Helsingør Privatskole Er det første gang i sender et barn i skole, vil i opdage at, skolen har ændret sig meget, siden I selv gik i skole. Et nyt kapitel starter ikke kun i jeres
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereSproglig udvikling et fælles ansvar
Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration
Læs mereSPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?
SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi
Læs mereNiveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012
Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.
Læs mereSPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN
SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN SPROG- OG LÆSEUDVIKLING GÅR HÅND I HÅND SPROG OG LÆSNING - ET FÆLLES ANSVAR 3 Ved du, at et godt talesprog er fundamentet for,
Læs mereGiv dit barn de bedste muligheder for at udvikle sprog og skriftsprog. også hvis der er ordblindhed i familien
Giv dit barn de bedste muligheder for at udvikle sprog og skriftsprog også hvis der er ordblindhed i familien 1 Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen Udgivet af: Center for Læring, Fritid
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,
Læs mereBørnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014-2015... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden
Læs mereÅrsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby
Årsplan for dansk, 1.x 2011-2012 ved Josefine Eiby Hvad skal de lære i dansk? Det der er væsentligt i årsplanssammenhæng er ikke, hvad børnene skal lave, men hvad de skal lære og hvordan. Gennem det de
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereLæseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk
Læs mereLæsning og skrivning i børnehaveklassen
Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereDET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!
12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert
Læs mere